KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 162
Offentligt

Februar 2025

Statusrapport

2025

Danmarks nationale klimamål og

internationale forpligtelser

klimaraadet.dk

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Februar 2025

Statusrapport 2025

Danmarks nationale klimamål og

internationale forpligtelser

Peter Møllgaard

Bente Halkier

Niels Buus Kristensen

Brita Bye

Per Heiselberg

Marie Trydeman Knudsen

Marie Münster

Katherine Richardson

Bo Jellesmark Thorsen

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Statusrapport 2025

Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser

Udgivet i februar 2025 af

Klimarådet

Nikolaj Plads 26, 2. sal

1067 København K

+45 22 68 85 88

[email protected]

klimaraadet.dk

ISSN

Design

Tryk

2794-3712

B14

Stibo

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Indhold

Forord

Indledning, konklusioner og anbefalinger

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Formål med rapporten

De internationale rammer for dansk klimapolitik

Dansk klimapolitik frem mod 2030

Dansk klimapolitik efter 2030

Anbefalinger til klimapolitikken

Verdens klimaindsats

2.1

2.2

2.3

Den klimavidenskabelige udvikling

Den globale reduktionsindsats

De internationale klimaforhandlinger

EU’s klimaregulering frem mod 2040

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

EU’s klimapolitik frem mod 2040

Videreudvikling af EU's kvotesystem

Handel med negative udledninger

Klimaregulering af landbruget

En klimaneutral vejtransport: mere end kvoteregulering

Danmarks klimamål frem mod 2030

4.1

4.2

4.3

Status på 2025-målet

Vurdering af 2030-målet

Status på Danmarks EU-forpligtelser

102

107

110

145

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

5.1

5.2

5.3

5.4

Energieffektivisering og omstilling til vedvarende energi i EU og i Danmark

Energieffektiviseringsdirektivet

Bygningsdirektivet

Hvad skal der ske efter 2035?

152

156

164

170

175

Danmarks klimamål i 2035

6.1

6.2

Klimamålet i 2035

Input til en ny klimalov og strategiarbejde

178

183

196

Veje til Danmarks langsigtede klimamål

7.1

7.2

7.3

7.4

Behov for afklaring om klimamålet i 2050

Scenarier for klimamålet i 2050

Danmarks arealanvendelse

Biogent kulstof og areal

204

209

211

222

227

Noter

232

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Forord

2024 blev det varmeste år, der endnu er målt, med en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,6

grader sammenlignet med førindustrielt niveau. Samtidig har verden nok engang oplevet oversvøm-

melser, tørke og ekstremt vejr, der kan tilskrives klimaforandringer. Klimaforskere advarer ligefrem

om, at vi står på randen til en klimakatastrofe.

Mens klimaudfordringen vokser, har den globale klimahandling svært ved at følge med. COP29 i

Baku ledte kun til begrænsede fremskridt, og i januar erklærede den nye Trump-administration, at

USA vil trække sig ud af Parisaftalen. Det virker efterhånden usandsynligt, at den globale tempe-

raturstigning kan begrænses til 1,5 grader, som Parisaftalen har som en del af sin målsætning. Ikke

desto mindre er der al mulig grund til at arbejde for at begrænse den globale opvarmning så meget

som muligt. Jo mere temperaturen stiger, jo større vil konsekvenserne være.

Den globale indsats kan styrkes, ved at nogle lande går foran og tager ansvar. Her spiller både EU og

Danmark vigtige roller. EU og Danmark står over for mange og store udfordringer i den kommende

tid i tillæg til klimaudfordringen. Det gælder fx de øgede geopolitiske spændinger, som skærper fokus

på at sikre forsyningen af både fødevarer, energi og industriprodukter. De nye udfordringer bør dog

ikke lede til et mindre fokus på at bremse klimakrisen – blandt andet fordi klimaforandringer også

kan forværre mange af de andre kriser og fx true fødevaresikkerheden og den finansielle stabilitet.

I EU skal der forhandles om klimapolitikken efter 2030. Europa-Kommissionen forventes at frem-

sætte et lovforslag til et reduktionsmål på 90 pct. i 2040, og hvis det vedtages, vil det kræve ny og

skærpet regulering. Et vigtigt spørgsmål er blandt andet, hvilken rolle landbruget får under EU’s nye

klimamål.

Landbruget har været omdrejningspunktet for den danske klimapolitik i 2024, og i november indgik

Folketinget en længe ventet aftale, der skal styrke klimaindsatsen i landbruget. Forhåbentlig kan de

danske erfaringer inspirere klimapolitikken i EU til gavn for klima, natur og biodiversitet. Danmark

kan her få en særlig rolle, da vi har EU-formandskabet i sidste halvår af 2025.

I Danmark satte vi i 2019 et mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i

forhold til 1990. Dengang var udledningerne kun reduceret med 40 pct., og målet om 70 pct. reduk-

tion syntes på det tidspunkt svært at opfylde. Men siden er sporene mod målet blevet lagt. I denne

rapport vurderer Klimarådet, at regeringens klimapolitik samlet set anskueliggør, at 2030-målet nås.

Det er en succeshistorie i en verden af dystre klimanyheder. Der udestår dog en betydelig opgave

med at implementere politikken og få den til at virke i praksis.

Selv om 2030-målet endnu ikke er opfyldt, er det tid til også at se længere frem. I 2025 skal der fast-

sættes et klimamål for 2035. Den offentlige diskussion af målet og vejen derhen er vigtig, og det er en

politisk opgave at vægte klimahensyn og andre samfundsmæssige hensyn over for hinanden. Diskus-

sionen bør i høj grad også have øje for de langsigtede mål frem mod 2050, og for hvilket klimaneutralt

samfund vi ønsker os på sigt.

Klimarådets

Statusrapport 2025

samler op på det seneste års klimabegivenheder, vurderer regerin-

gens indsats og giver anbefalinger til vejen frem.

God læselyst.

København, februar 2025

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen og Folketinget om, hvordan

omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med

meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde blandt andet velfærd og udvik-

ling. Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske

klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende

analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.

Klimarådet har eksisteret siden 2014 og består af:

•

Peter Møllgaard (forperson),

rektor på Copenhagen Business School

Bente Halkier (næstforperson),

professor i sociologi ved Københavns universitet

Niels Buus Kristensen (næstforperson),

seniorforsker ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo

Brita Bye,

seniorforsker i det norske Statistisk Sentralbyrå

Per Heiselberg,

professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet

Marie Trydeman Knudsen,

professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Marie Münster,

professor i energisystemanalyse ved Danmarks Tekniske Universitet

Katherine Richardson,

professor i biologisk oceanografi ved Globe Institute på Københavns

Universitet

•

Bo Jellesmark Thorsen,

professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressour-

ceøkonomi og dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Indledning, konklusioner

og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Statusrapporten kort fortalt

Globale fremskridt i en stadigt varmere verden

→

Den globale klimaindsats har gjort betydelige fremskridt, og verden har ikke længere kurs

mod de mest dystre klimascenarier, der tidligere var forventet.

→

Temperaturen fortsætter dog med at stige, og verdens lande formår stadig ikke at bringe den

førte klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. 2024 blev det første

enkeltår, som overskred 1,5-graders opvarmning, og med den nuværende klimapolitik har

verden kurs mod en temperaturstigning på cirka 3 grader i dette århundrede. Det kræver kli-

mahandling i et omfang og i en hastighed uden fortilfælde, hvis Parisaftalen skal overholdes.

EU’s klimapolitik kigger frem mod 2040

→

I EU fortsætter den nye Europa-Kommission arbejdet med at afslutte forhandlingerne om den

sidste retsakt under

Fit for 55-lovpakken,

som skal bringe EU i mål med 55 pct. reduktion i

2030. Kommissionen arbejder på et lovforslag til et 2040-klimamål på 90 pct. reduktion sam-

menlignet med 1990. Vejen til et 2040-mål må forventes i høj grad at gå gennem kvotesyste-

merne, som snart vil omfatte godt 80 pct. af EU’s nettoudledninger. Samtidig må tilskyndelse

til negative udledninger forventes at spille en større rolle i reguleringen frem mod 2040.

→

Kommissionen lægger derimod ikke op til store reduktioner i den europæiske landbrugssek-

tor. Dog undersøger Kommissionen muligheden for at etablere et kvotesystem for landbru-

gets udledninger. Her kan Danmarks erfaringer med et afgiftssystem for landbruget muligvis

være en inspiration.

Målet for 2025 nås med stor sikkerhed, og 2030-målet er anskueliggjort

→

Danmarks første klimamål, en reduktion på 50-54 pct. i 2025, ser ud til at blive opfyldt. Den

nedre grænse nås med stor sikkerhed, mens opfyldelse af den øvre grænse er mere usikker.

→

Klimarådet vurderer samlet set, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at 70-procentsmå-

let nås. På nuværende tidspunkt ser den vedtagne politik således ud til at reducere udlednin-

gerne med lige akkurat 70 procent, samtidig med at de planlagte genbesøg giver mulighed

for at rette op, hvis politikken ikke får den forventede effekt. Rådet understreger dog, at der

fortsat er betydelig risiko for, at målet ikke nås, og at der stadig udestår en væsentlig imple-

menteringsindsats for at nå i mål.

→

Spørgsmålet om anskueliggørelse er ikke sort/hvidt, men en helhedsvurdering, der blandt

andet afhænger af afstanden til målåret. Mange forhold, herunder eksterne faktorer, forsinket

implementering eller mindre effekt af tiltag, kan betyde, at vurderingen om anskueliggørelse

kan ændre sig på et senere tidspunkt. Regeringen bør mindske risikoen for ikke at nå målet

ved at analysere og forberede tiltag allerede nu, så de om nødvendigt kan sættes hurtigt i

værk ved genbesøgene.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Danmark lever op til nogle af EU’s krav på energiområdet, men ikke alle

→

Klimarådet vurderer, at Danmark når EU’s energieffektiviseringsmål samt opfylder forpligtelsen om

årlige reduktioner i det endelige energiforbrug frem mod 2030. Desuden ventes Danmark at opfylde

forpligtelsen om årlige reduktioner i den offentlige sektors endelige energiforbrug til og med 2028,

men ikke for årene 2029 og 2030.

→

Danmark forventes at opfylde EU-forpligtelsen for reduktion i det primære energiforbrug i boligmas-

sen. Derimod ser Danmark ikke ud til at opfylde forpligtelsen om energieffektivisering af de mindst

energieffektive offentlige bygninger og erhvervsbygninger i 2030 og i 2033. Forpligtelsen om at

energirenovere offentlige bygninger fra 2025 til 2030 ventes heller ikke at blive opfyldt.

2035-målet skal sættes i år

→

Klimapolitik skal planlægges i god tid, og i år skal Folketinget vedtage et mål for 2035. Klimarådet

viser nogle mulige måder at nå klimamål på 80, 85 og 90 pct. i 2035. Den vedtagne politik forventes

at lede til 78 pct. reduktion. Et mål på 80 pct. anslås til at kunne nås omtrentligt uden yderligere

samfundsøkonomiske omkostninger, når miljøgevinster og rekreative gevinster regnes med. Mål på

85 og 90 pct. anslås derimod at have en samlet samfundsøkonomisk omkostning.

→

Der er fordele og ulemper ved at sætte et højt mål. Fordelene er fx renere natur og at Danmark i

højere grad kan være et foregangsland, der kan inspirere andre lande til at sætte høje klimamål. Det

skal holdes op mod fx højere omkostninger ved at nå et højere mål og risikoen for at ændre samfun-

dets sociale balance.

→

Ifølge Klimarådet er der argumenter for at sigte efter et mål på mere end 80 pct. Det er blandt andet

klimakrisens alvor, og at et ambitiøst 2035-mål kan bringe Danmark på sporet mod at opfylde de

langsigtede klimamål i 2045 og 2050.

Vi skal allerede nu lægge sporene til 2050

→

Ses der længere frem i tiden, dukker 2050-målet op. Klimarådet viser, at et mål på enten 100 eller

110 pct. kan nås gennem adfærds- og strukturændringer og ny teknologi, og at vejen mod 2050

trækker på alle typer af omstilling.

→

Negative udledninger bliver afgørende for at nå klimamålet i 2050. Disse kan blandt andet komme

fra skovrejsning, lagring af biokul, fangst og lagring af biogen CO2 samt lagring af CO2 fanget direkte

fra luften.

→

Anvendelsen af arealerne bliver et vigtigt spørgsmål i klimapolitikken fra nu af og til 2050. Der kan

opnås en stor klimagevinst ved at udtage landbrugsarealer til natur og skovrejsning, og omlægnin-

gen af landbrugsjord kan samtidig bidrage til bedre biodiversitet, vandmiljø og til renere drikkevand.

→

I det lys er trepartsaftalen et godt skridt i den rigtige retning, men der er behov for, at regeringen

fokuserer på hastigheden i implementeringen, sætter handling bag de politiske genbesøg af tre-

partsaftalen og afstemmer indsatsen med det langsigtede klimamål i 2050.

En mere udførlig opsummering af rapportens konklusioner kan findes i starten af de enkelte kapitler.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Statusrapportens anbefalinger

For at øge sikkerheden for målopfyldelse i 2030 anbefaler Klimarådet:

→

Fokus på implementering.

Regeringen bør fastholde et stort fokus på at få implementeret de

politiske aftaler, der skal sikre de nødvendige reduktioner.

→

Konkretisering af planen for genbesøgene.

Regeringen bør konkretisere sin plan for genbe-

søg af de politiske aftaler. Blandt andet bør regeringen udarbejde analyser af virkemidler, der

kan benyttes i forlængelse af hvert genbesøg, så det bliver klart, hvilke konkrete virkemidler

der kan blive bragt i spil, og hvilken effekt de vil have.

→

Overvejelse af yderligere reduktionstiltag.

Regeringen bør overveje, om den nuværende

plan, der kun netop når 70 pct., giver den politisk ønskede sikkerhed for at opfylde målet,

eller om der skal gennemføres yderligere reduktioner frem mod 2030.

For at styrke den strategiske planlægning mod målene efter 2030 anbefaler

Klimarådet:

→

Eksempler og pejlemærker i klimahandlingsplanen.

Regeringen bør i sin lovbundne klima-

handlingsplan frem mod 2035 skitsere konkret, hvordan den ser for sig, at 2035-målet skal

nås. Det kan blandt andet være ved at vise eksempler på, hvordan regeringen ser målopfyl-

delsen ske, og ved at opstille pejlemærker for udvalgte sektorer.

→

Langsigtet klimastrategi.

Regeringen bør udarbejde en langsigtet klimastrategi, der peger

frem mod 2050, og som hænger sammen med klimahandlingsplanen frem mod 2035. Strate-

gien skal tage højde for, at meget endnu er usikkert så langt fremme i tid. Den bør ikke desto

mindre adressere vigtige emner som fx udbredelse af allerede kendte klimatiltag, arealplan-

lægning, energiinfrastruktur, forskning og innovation, kvalificeret arbejdskraft, den offentlige

sektors rolle, Danmarks ansvar for den internationale transport samt en styrket offentlig dis-

kussion af vejen mod 2050. Den langsigtede strategi vil kunne understøtte beslutninger på

kort sigt, herunder også bidrage til målopfyldelse på kort sigt, hvis der bliver behov for det.

→

Hensyn til biogent kulstof.

Danmarks opfyldelse af klimamål bør ske på en måde, der tager

hensyn til, at biogent kulstof er en knap global ressource. Derfor bør opfyldelsen af det terri-

toriale mål i 2050 tage hensyn til balancen mellem import og eksport af biogent kulstof bredt

forstået, det vil sige import og eksport af fødevarer, materialer og energi, der indeholder

biogent kulstof.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Som input til revision af klimaloven anbefaler Klimarådet:

→

Opgørelse af mål.

Danmark bør efter 2030 overgå til 5-årige budgetmål, der starter med

perioden 2031-2035.

→

Klarhed om opgørelsesmetode.

Det bør fremgå tydeligt af klimaloven, hvordan målene skal

opgøres, uanset om der overgås til 5-årige budgetmål, eller den nuværende måltype beholdes.

→

Styrkelse af den globale klimaindsats.

Klimalovens formuleringer om den globalt rettede

klimaindsats bør styrkes, dog uden at gå på kompromis med nationale mål. Det bør således

fremgå af klimaloven, at der skal sættes pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk og

klimaaftrykket fra offentlige indkøb. Samtidig bør det fremgå af klimaloven, at alle væsentlige

globale indsatsområder skal indgå i en langsigtet global klimastrategi.

→

Mål for international transport.

Som en del af den globale klimaindsats bør Danmark tage

ansvar for sin del af klimabelastningen fra den internationale skibs- og luftfart. I klimaloven

bør der sættes et 2050-mål om, at det brændstof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker

i Danmark, ikke må belaste klimaet. Et sådant mål kan formuleres på forskellige måder, fx som

et separat mål, et mål integreret med det territoriale mål eller et produktionsmål for grønne

brændstoffer.

→

Hensyn til biodiversitet, natur og miljø.

Klimaudfordringen kan ikke betragtes isoleret. Det

bør derfor overvejes at indskrive i klimaloven, at opfyldelse af klimamålene også skal ske

under hensyntagen til biodiversitet, natur og miljø. Det kan indskrives i sammenhæng med

klimalovens øvrige guidende principper.

→

Klarhed om langsigtede mål.

Når klimaloven skal revideres, bør der skabes klarhed om de

langsigtede klimamål. Regeringen bør ved revisionen arbejde for, at klimalovens og regerin-

gens klimamål for 2045 og 2050 harmonerer. Hvis målene indskrives i loven, vil det skabe

klarere rammer for alle aktører på klimaområdet.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

1.1 Formål med rapporten

Dansk klimapolitik har længe koncentreret sig om året 2030. Men

i 2025 skal Folketinget sætte et nyt klimamål for 2035, og derfor

kigger denne statusrapport også frem i tiden. Det nye klimamål

skal debatteres i offentligheden, og der ligger fortsat en stor op-

gave for politikerne i at sikre, at Danmark kan være et foregangs-

land på klimaområdet til inspiration for resten af verden, sådan

som klimaloven foreskriver. I denne rapport gør Klimarådet status

for dansk klimapolitik og giver anbefalinger til den fremtidige kli-

maindsats. Rapporten beskriver desuden den klimapolitiske kon-

tekst i EU og på globalt plan.

Klimarådet gør status og giver anbefalinger

Klimarådet gør i denne rapport status for dansk klimapolitik og kigger frem

mod de vigtige beslutninger, der ligger foran os. Klimarådet laver løbende

analyser af konkrete emner og fremsætter i den forbindelse anbefalinger til

klimapolitikken, som skal vejlede regeringen og Folketinget. Statusrapporten

samler op på årets arbejde og sætter det ind i en samlet ramme.

Årets rapport har ikke blot fokus på tiden frem til 2030, men også på tiden efter

2030. I år skal Folketinget fastsætte et nyt klimamål for 2035, som skal pege

frem mod ambitionerne for 2050. Klimarådet har i løbet af 2024 udgivet flere

analyser med dette langsigtede fokus, og statusrapporten samler op på dette

arbejde. Rapporten beskriver desuden den klimapolitiske kontekst i EU og på

globalt plan.

Årets statusrapport dedikerer også et kapitel til vurderingen af, om Danmark

ser ud til opfylde sine EU-forpligtelser på energi- og bygningsområdet, som har

været en vigtig drivkraft for Danmarks drivhusgasreduktioner.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Rapporten har syv kapitler

Statusrapporten er struktureret i følgende kapitler:

•

Kapitel 1.

Her opsummeres de øvrige kapitler.

Kapitel 2.

Her beskrives den globale klimapolitiske ramme, som også Dan-

marks klimapolitik retter sig efter.

•

Kapitel 3.

Her redegøres for den seneste udvikling i EU og dens betydning

for Danmark.

•

Kapitel 4.

Her gennemgås de danske klimamål og EU-forpligtelser frem mod

2030. Det er Klimarådets rolle i henhold til klimaloven at vurdere udsigterne

til, at målene nås.

•

Kapitel 5.

Her sættes særligt fokus på EU-forpligtelserne om energieffektivi-

sering og energibesparelser.

•

Kapitel 6.

Her diskuteres mulige størrelser for det kommende danske 2035-

mål samt mulige veje til at opfylde målet.

•

Kapitel 7.

Her ses på, hvordan Danmark kan nå i mål med klimaneutralitet og

regeringens ambition om 110 pct. reduktion i 2050 gennem både teknisk og

strukturel omstilling.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

1.2 De internationale rammer for dansk

klimapolitik

Dansk klimapolitik skal ses i et globalt og europæisk perspektiv.

Klimaforandringer er et globalt problem, og året 2024 blev første

gang, at den globale temperaturstigning i et enkelt år oversteg

1,5 grader. Verden har kurs mod en temperaturstigning på cirka

3 grader. Der er derfor behov for massiv handling for at brem-

se klimaforandringerne. EU er en væsentlig aktør på den globale

klimascene, og EU’s klimapolitik har stor betydning for den danske

klimapolitik. Europa-Kommissionen forventes i 2025 at fremsæt-

te et lovforslag til et EU-mål på 90 pct. i 2040. Det nye 2040-mål

forventes at føre til skærpet klimalovgivning i EU.

Den globale klimasituation

2024 blev det varmeste år nogensinde målt

De globale udledninger af drivhusgasser stiger fortsat, og i 2024 blev der sat nye

temperaturrekorder. Året blev det varmeste år, der nogensinde er målt. Det

blev også første gang, at den globale temperaturstigning i et enkelt år oversteg

1,5 grader sammenlignet med førindustrielt niveau.

De markante temperaturstigninger er kommet bag på mange. Meget tyder på,

at klimasystemet reagerer på måder, som klimaforskningen endnu ikke kan

forklare fuldt ud.

Bekymringen er nu, at alvorlige konsekvenser af klimaforan-

dringer og de mulige overskridelser af såkaldte

tipping points

vil indtræffe ved

lavere opvarmningsniveauer end tidligere vurderet.

Der er behov for massiv global klimahandling for at bremse

opvarmningen

Verden er på vej mod endnu højere temperaturer. FN’s miljøprogram UNEP

vurderer, at den globale temperatur i dette århundrede vil stige med gennem-

snitligt 3,1 grader over det førindustrielle niveau. Prognosen tager udgangs-

punkt i den politik, som er vedtaget i dag. Hvis man derimod forudsætter, at alle

verdens lande indfrier deres kortsigtede og langsigtede klimamål til fulde, kan

temperaturstigningen begrænses til 1,9 grader.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Hvis ikke den globale klimaindsats styrkes frem mod 2030, vil det blive umuligt

at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader uden

overshoot,

og 2-graders

målet vil blive overordentlig svært at nå.

Det betyder, at de valg og handlinger,

verden foretager de næste fem år, bliver afgørende for, om Parisaftalens tempe-

raturmål kan indfris.

Hvis Parisaftalens temperaturmål skal nås, kræver det klimahandling i et

omfang uden fortilfælde. UNEP vurderer, at verden som helhed skal reducere

udledningerne af drivhusgasser med 7,5 pct. hvert eneste år frem til 2035, hvis

det stadig skal være muligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. En årlig

reduktion på 7,5 pct. svarer til mere end faldet i verdens udledninger i 2020

under covid-19-pandemien.

De internationale klimaforhandlinger

COP29 satte et nyt mål for klimastøtte til udviklingslandene

Ved de årlige klimatopmøder mødes verdens lande for at drøfte klimaforandrin-

gerne, og hvordan de skal håndtere udfordringen. I 2024 blev klimatopmødet

COP29 afholdt i Baku. På mødet blev der blandt andet etableret et nyt og højere

mål for finansiel klimastøtte til udviklingslandene.

Klimastøtten er en vigtig forudsætning for, at udviklingslandene kan begrænse

deres udledninger og tilpasse sig klimaforandringerne. En FN-ekspertgruppe

har anslået, at udviklingslandene vil have behov for ekstern finansiering på

1.000 mia. dollar årligt i 2030 stigende til 1.300 mia. dollar årligt i 2035 for at

gennemføre en klimaomstilling, som er i tråd med Parisaftalen.

På COP29 blev det aftalt at hæve målet for klimastøtte fra de nuværende 100

mia. dollar årligt til 300 mia. dollar årligt inden år 2035. Selvom beløbet hæves,

er det altså stadig langt mindre end det anslåede behov.

Nyt marked for klimakreditter rummer muligheder og risici

Ud over etableringen af et nyt klimastøttemål blev der ved COP29 også taget

andre beslutninger, som har potentiale til at fremme investeringerne i den glo-

bale klimaindsats. Landene blev fx enige om de overordnede regler for handel

med klimakreditter. Reglerne vil gøre det muligt for lande og virksomheder at

handle med klimakreditter. Det vil sige, at man kan købe drivhusgasreduktioner

andre steder. Kreditterne kan da bruges af køberne til at opfylde klimamål på

både lande- og virksomhedsniveau.

De nye markeder rummer teoretisk set store potentialer. Velfungerende marke-

der vil kunne bidrage til, at reduktionerne sker der, hvor det er billigst. Det frigi-

ver ressourcer, som kan bruges på øget klimahandling. Samtidig kan samarbejde

mellem lande understøtte overførslen af teknologi og viden samt øge mængden

af investeringer, som går fra de udviklede lande til vækst- og udviklingslandene.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Der er dog betydelige risici ved de nye markeder. Tidligere erfaringer har vist,

at mange systemer for handel med klimakreditter har alvorlige mangler.

Hvis

markederne ikke er robuste, er der en risiko for, at handel med klimakreditter

kan underminere den globale klimaindsats. Det kan ske, hvis køb af klimakre-

ditter ikke leder til reelle reduktioner. Handel med kreditter rejser desuden en

række fordelingsmæssige og etiske spørgsmål.

EU, herunder Danmark, vil for nuværende ikke gøre brug af markederne til at

opfylde EU’s reduktionsmål for 2030. Klimarådet vurderer, at det er fornuf-

tigt, at EU forholder sig afventende, indtil markederne har vist sig tilstrækkelig

velfungerende.

EU’s klimaregulering frem mod 2040

EU sætter formentlig snart et nyt klimamål for 2040

Den europæiske klimapolitik har stor betydning for den danske klimapolitik.

EU har på mange områder gennemført tiltag, som driver udviklingen i Dan-

mark, ikke mindst de seneste år. Det gælder fx kvotesystemet, som sætter en

pris på udledningerne fra flere sektorer og gradvist vil udfase olie, gas og kul fra

energisystemet. Det gælder også EU’s krav til udfasning af benzin- og diesel-

drevne person- og lastbiler. Det har derfor stor betydning for Danmark, hvor

EU’s klimapolitik bevæger sig hen.

EU er på vej til at sætte et nyt klimamål for 2040. Europa-Kommissionen

forventes i 2025 at fremsætte et lovforslag til et 2040-klimamål på 90 pct.

reduktion af drivhusgasudledningerne sammenlignet med 1990. Herefter skal

lovforslaget forhandles på plads med Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Hvis et nyt 2040-mål på 90 pct. vedtages, forventes det at føre til skærpet

klimalovgivning i EU. Markedet for handel med kulstof vil spille en hovedrolle

i den regulering, som skal understøtte målopfyldelsen. Kommissionen har sær-

ligt tre elementer af markedet på tegnebrættet:

•

En videreudvikling af kvotesystemet

Et marked for negative udledninger

Muligheden for et kvotesystem for landbruget.

Kvotesystemet må forventes at drive en stor del af omstillingen

mod 2040-målet

EU’s kvotesystem udgør en vigtig del af EU’s klimaregulering. Med det nye

kvotesystem for boliger, vejtransport og mindre virksomheder vil kvotesy-

stemerne komme til at omfatte godt 80 pct. af EU's nettoudledninger i de

kommende år. De to kvotesystemer vil forventeligt spille en nøglerolle i kli-

maomstillingen af EU frem mod 2040.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Kommissionen vurderer, at EU’s klimaregulering med de nuværende politiske

ambitioner vil kunne levere 88 pct. reduktion i 2040. Det skyldes hovedsageligt

kvotesystemerne, der reducerer antallet af kvoter markant frem mod 2040,

hvor virksomhederne vil have begrænsede muligheder for at udlede CO

I Danmark vil vi formentlig opleve højere priser på diesel, benzin og varme

under det nye kvotesystem. Virksomheder i Danmark har gode forudsætninger

for at nedbringe deres udledninger, i takt med at Kommissionen udbyder færre

kvoter årligt. Virksomhedernes omstilling er dog stærkt afhængig af, at de har

adgang til et energisystem med tilstrækkelige mængder vedvarende energi.

Kommissionen arbejder på at etablere et marked for negative

udledninger

Klimaarkitekturen for EU’s kommende 2040-mål må forventes at medføre ny

regulering af handel med negative udledninger. I første omgang har EU etable-

ret rammerne for handel med negative udledninger på det frivillige marked. I

2026 skal Kommissionen præsentere modeller og muligvis et lovforslag for at

koble et marked for negative udledninger til kvotesystemerne.

Potentialet ved længerevarende lagring af CO

er endnu behæftet med usik-

kerhed. Det vil både kræve tid og være dyrt at modne og udbrede teknologiske

løsninger som CO

-fangst og -lagring.

Der er også en risiko for, at et marked for

negative udledninger skaber et øget forbrug af biomasse under EU’s nuværende

regulering. Det kan lægge pres på biodiversitet og EU's CO

-optag i LU-

LUCF-sektoren samt øge priserne på biomasse.

Den risiko er særligt stor for

Danmark, som allerede har et betydeligt biomasseforbrug.

Omvendt kan der på længere sigt være potentiale i og behov for negative

udledninger gennem lagring af CO

. Her kan Danmark komme til at spille en

væsentlig rolle, da den danske undergrund er blandt Europas bedst egnede til

lagring af CO

Europa-Kommissionen lægger ikke op til store reduktioner i land-

bruget i 2040

Europa-Kommissionen forventer, at landbruget vil være den sektor, som har

de største udledninger i 2040. Alligevel lægger Kommissionen ikke op til store

reduktioner i landbruget frem mod 2040 sammenlignet med reduktioner i

industrien.

Dermed vil reduktionerne skulle findes i sektorer, som i forvejen

er kvotebelagte. Det betyder, at omstillingen vil blive dyrere, da det generelt er

billigere at nedbringe udledningerne i landbruget end i kvotesektoren.

Kommissionen undersøger dog fortsat mulighederne for at etablere et kvote-

system for landbruget. I Danmark blev der i efteråret 2024 vedtaget en politisk

trepartsaftale, der skal hjælpe til at afbøde Danmarks klima-, miljø- og natu-

rudfordringer. Aftalen er især rettet mod landbruget og indebærer blandt andet

indførslen af en afgift på husdyrproduktion og en arealfond.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

De danske erfaringer kan være en inspiration for andre lande. Med aftalen viser

Danmark, hvordan landbruget kan omstilles i klimavenlig retning gennem

monitorering og prissætning af bedrifternes udledninger. Det kan få betydning

for Kommissionens arbejde med at undersøge mulighederne for et kvotesystem

på landbruget.

EU stiller krav til udfasning af fossile køretøjer frem mod 2040

EU’s omstilling til en klimaneutral union drives ikke kun af kvoteregulering.

Områder som transport og energi er underlagt andre typer af regulering, som

også vil skulle revideres i forbindelse med et nyt 2040-mål. Særligt på trans-

portområdet har EU skabt langsigtede rammevilkår for en gradvis indfasning

af grønne brændstoffer i luftfart og søfart og ikke mindst udfasning af fossile

køretøjer.

Vejtransporten i EU skal gennemgå en betydelig transformation, der hoved-

sageligt forventes at ske gennem udbredelse af elektrisk drevne køretøjer. Fra

2035 må ingen nye person- og varebiler udlede CO

, og fra 2040 må 90 pct. af

solgte nye lastbiler ikke udlede CO

. Lovgivningen for CO

-emissionsstandar-

der for biler og varevogne skal revideres i 2026.

Bilproducenterne fokuserer salget af elbiler på lande, hvor køb af elbiler også

tilgodeses i den nationale regulering. Det er en medvirkende faktor til, at elbiler

udgjorde omtrent halvdelen af solgte nye biler i Danmark i 2024.

På energiområdet regulerer EU blandt andet via krav til energieffektivisering

og -besparelser i medlemslandene. Disse forpligtelser behandles i afsnit 1.3 og i

rapportens kapitel 5.

→ Læs mere om de internationale rammer for dansk klimapolitik i kapitel 2 og 3.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

1.3 Dansk klimapolitik frem mod 2030

Frem mod 2030 skal Danmark opfylde en række klimamål og for-

pligtelser. Det drejer sig om Danmarks nationale klimamål i 2025

og 2030 og forskellige klimarelaterede forpligtelser over for EU.

Ifølge klimaloven skal Klimarådet årligt vurdere status på disse

mål og forpligtelser. Danmark vil med høj sandsynlighed opfyl-

de 2025-målets nedre grænse på 50 pct. Og som det ser ud nu,

vurderer Klimarådet, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at

2030-målet nås. Der er dog stor usikkerhed om udledningerne i

2030, og der udestår fortsat en betydelig implementeringsindsats

for at nå i mål. Danmark ser med nuværende politik ud til at opfyl-

de flere af vores EU-forpligtelser, men ikke dem alle.

2025-målet

Den nedre grænse af 2025-målet opfyldes med stor sikkerhed

Klimaloven sætter mål for at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser. I

2025 skal udledningerne reduceres med 50-54 pct. sammenlignet med niveauet

i 1990.

Ifølge den seneste klimafremskrivning forventes både 2025-målets nedre

grænse på 50 pct. og den øvre grænse på 54 pct. opfyldt. Klimarådet vurderer,

at reduktionen på 50 pct. forventes opfyldt med stor sikkerhed. Her er den for-

ventede overopfyldelse omkring 4 mio. ton. Der vil altså skulle ske noget meget

uventet, for at den nedre grænse på 50 pct. ikke nås.

Der er derimod en vis usikkerhed om, hvorvidt den øvre grænse på 54 pct. nås.

Ifølge klimalovens bemærkninger skal 2025-målet opgøres som et gennem-

snit af 2024-2026. Måleperioden har derfor været i gang et stykke tid nu. Ser

man på Energistyrelsens månedlige energistatistik for 2024, er der tegn på, at

udledningerne på nogle områder bliver højere og på andre områder lavere, end

fremskrivningen forventer.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

2030-målet

Klimarådet skal vurdere anskueliggørelse for 2030

Efter 2025 skal udledningerne reduceres yderligere for at nå 70 pct. reduktion i

2030. Klimarådet skal ifølge klimaloven vurdere, om regeringens klimaindsats

anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 opfyldes.

I sin vurdering lægger Klimarådet vægt på tre kriterier. Kriterierne er, at:

•

der foreligger en klar og konkret plan og proces fra regeringen for, hvordan

den forventer at opfylde målet.

planen indeholder en betydelig grad af politisk vedtagne virkemidler, hvor

det nødvendige omfang afhænger af tiden til målåret.

planen tager hånd om risikoen for, at de enkelte elementer i planen muligvis

ikke lever op til deres forventende bidrag.

De tre kriterier fungerer som en rettesnor for Klimarådets vurdering. Som

udgangspunkt vil målet i Klimarådets optik være anskueliggjort, hvis de tre kri-

terier er opfyldt. Der vil dog altid være gråzoner i forbindelse med vurderingen,

og Klimarådet foretager altid en samlet helhedsvurdering.

Regeringen har en konkret plan for at nå i mål

Der er på nuværende tidspunkt vedtaget politik, så 70-procentsmålet i 2030 ak-

kurat opfyldes. Således har regeringen i år en ganske konkret plan for at opfylde

målet, og dermed er de to første kriterier for anskueliggørelse i høj grad opfyldt.

Figur 1.1 viser, hvordan regeringens plan med det seneste års vedtagne politik

netop når 70-procentsmålet i 2030. Derudover viser den, at regeringen det sene-

ste år har fremlagt strategier, analyser og tekniske potentialer, som kan reducere

udledningerne yderligere, hvis de leder til politiske aftaler på et senere tidspunkt.

Udledningerne skal reduceres betydeligt frem mod 2030

Selvom der nu er vedtaget virkemidler, der kan reducere udledningerne til-

strækkeligt til at indfri 70-procentsmålet, er der stadig en stor opgave i at få im-

plementeret den vedtagne politik og dermed få realiseret effekterne. Figur 1.1

viser, at udledningerne i 2022 var 41,3 mio. ton CO

e, og at de skal reduceres

til 23,5 mio. ton for at indfri målet. Udledningerne skal således reduceres med

knap 18 mio. ton CO

e frem mod 2030. Her udgør det seneste års vedtagne

politik kun en lille del af den samlede forventede reduktion.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Klimarådets risikovurdering

Lav risiko

Mio. ton CO e

Moderat risiko

Høj risiko

70 procentsmålet

Vedtagne virkemidler (A)

Fremskrevne

2030-udledninger

med uændret politik

Udledninger 2022

Tekniske

reduktionspotentialer (E)

Udspil (B)

Strategier (C)

Analyser (D)

Figur 1.1

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Kortlægning af ny politik og potentialer med effekt i 2030

I figuren er udledninger i 2030 opgjort som et 3-årigt gennemsnit af perioden 2029-2031.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

11, 12

, regeringen m.fl.

og Klimarådet.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Reduktionerne frem mod 2030 skal ske bredt på tværs af sektorer. Det viser

figur 1.2. Figuren viser udviklingen i udledningerne ifølge den seneste klimaf-

remskrivning, suppleret med de politiske aftaler, der er vedtaget efterfølgende,

det vil sige tiltag på niveau A i figur 1.1. Energi- og forsyningssektoren står over

for de største reduktioner, men også industrien, transporten og landbruget skal

reducere udledningerne betragteligt.

Mio. ton CO e

Energi og forsyning

Udledninger 2022

Skov

Transport

Landbrug

A fald

Industri

CCS

Udledninger 2030

70 procentsmålet

Figur 1.2

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Forventet udvikling i udledningerne frem mod 2030 fordelt på sektorer

Figuren viser de forventede reduktioner ifølge

Klimastatus og -fremskrivning 2024

suppleret med politik, som er vedtaget efter-

følgende.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og regeringen m.fl.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Risiko kan skyldes usikkerhed eller undervurdering af udlednin-

gerne i fremskrivningen

Klimarådet har i årets rapport stort fokus på at belyse risikoen for, at de for-

ventede reduktioner frem mod 2030 ikke realiseres. Det skyldes, at regeringen

på nuværende tidspunkt har en konkret plan for at nå målet. Dermed er det

risikoen for, at politikken ikke får den forventede effekt, der bliver det centrale

udestående i vurderingen.

En risiko for, at udledningerne bliver højere end forventet, kan skyldes to

forhold:

•

Fremskrivningen af udledningerne er usikker.

En risiko kan forekomme,

fordi der er usikkerhed om de fremskrevne udledninger. Det vil sige, at ud-

ledningerne kan blive både højere og lavere end fremskrivningens skøn.

•

Fremskrivningen undervurderer udledningerne.

En risiko kan også skyldes,

at fremskrivningen i Klimarådets optik undervurderer udledningerne. Det vil

sige, at udledningerne med overvejende sandsynlighed bliver højere end

fremskrivningens skøn.

Figur 1.3 viser Klimarådets vurdering af dels usikkerhed og dels tendens til

under- eller overvurdering i fremskrivningen. Vurderingen er foretaget for

hver enkelt delsektor og baserer sig på udledningerne i 2030 ifølge den seneste

klimafremskrivning suppleret med politiske aftaler, som er vedtaget efterføl-

gende. I det følgende omtales disse udledninger blot som ’fremskrivningens’

skøn. Baggrunden for vurderingerne er yderligere beskrevet i kapitel 4.

Der er stor usikkerhed om udledningerne

Klimarådet vurderer, at der er stor usikkerhed om udledningerne i 2030. Det

betyder, at udledningerne kan blive både markant højere og markant lavere end

den nuværende forventning. Usikkerheden er især drevet af usikkerhed i land-

bruget og industrien, hvor ny regulering de kommende år skal implementeres

og få effekt, blandt andet igennem anvendelse af nye teknologier.

Klimarådet vurderer, at fremskrivningen formentlig overvurderer udlednin-

gerne fra personbiler, mens den på andre punkter undervurderer udlednin-

gerne. Det gælder fx udledningerne fra landbrugsarealer og skov, hvor Klima-

rådet vurderer, at forventningen til udtagning af landbrugsjord frem mod 2030

er for optimistisk. Samlet set finder Klimarådet dog ingen klar tendens til, at

fremskrivningen under- eller overvurderer udledningerne.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Positiv udledning

Negativ udledning

Energi og forsyning

Industri

Transport

Landbrug

A fald

Skov

CCS

Landbrugsarealer

Fremskrivningen

undervurderer

udledningerne

Biokul fra

pyrolyse

CCS

Tendens til over-/undervurdering af udledningerne

Ra naderier

Skov

Olie- og gas indvinding

Individuel opvarmning

Ingen tendens til

over- eller undervurdering

Øvrig

industri

Cementproduktion

Gødnings-

håndtering

Dyrenes

fordøjelse

Tung

vejtransport

El og fjernvarme

Gødskning

på marker

A faldsforbrænding

Øvrig transport

Øvrige arealer

Øvrigt a fald

Fremskrivningen

overvurderer

udledningerne

Let vejtransport

= 1 mio. ton CO e

Lav

Moderat

Høj

Usikkerhed

Figur 1.3

Anm. 1:

Tendens til over-/undervurdering og usikkerhed om udledningerne i 2030

Boblernes størrelse angiver niveauet for udledningerne i 2030 ifølge den seneste klimafremskrivning fra april 2024, suppleret

med effekten af politiske aftaler, som er vedtaget efterfølgende. ’Fremskrivningen’ på y-aksen henviser i denne sammenhæng til

den seneste klimafremskrivning suppleret med effekten af politiske aftaler, som er vedtaget efterfølgende.

Boblernes placering inden for hvert felt i figuren har ingen betydning. Det vil sige, at udledningerne fra øvrig transport fx ikke er

vurderet til at være mere usikker end udledningerne fra affaldsforbrænding, selvom den er længere mod højre i figuren.

CCS (carbon

capture and storage)

overlapper med andre sektorer. Det skyldes inddelingen i klimafremskrivningen, hvor kun

effekterne af CCS-puljer med indgåede kontrakter sektorinddeles. Øvrige CCS-midler opgøres i et selvstændigt regnskab uden

for sektorerne.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

16, 17

og Klimarådet.

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Kilder:

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Regeringen planlægger at genbesøge centrale aftaler

Den store usikkerhed om udledningerne i 2030 medfører en væsentlig risiko

for, at udledningerne bliver mærkbart højere end forventet. Selvom 2030-må-

let på nuværende tidspunkt forventes opfyldt, kan der altså meget vel opstå

et reduktionsbehov. Regeringen vil håndtere denne risiko ved at genbesøge

centrale aftaler på klimaområdet og eventuelt justere dem.

Med genbesøgene er der lagt op til at komme omkring mange centrale områder.

Det er dog ikke klart, hvilke konkrete tiltag der er på bordet ved de planlagte

genbesøg, og hvilken effekt de mulige tiltag vil give, hvis tiltagene foretages på

de tidspunkter, genbesøgene er planlagt.

Regeringens klimaindsats anskueliggør, at 70-procentsmålet i

2030 nås

Sidste år vurderede Klimarådet, at regeringens klimaindsats endnu ikke

anskueliggjorde, at 70-procentsmålet nås. På daværende tidspunkt var der

endnu ikke vedtaget politik, som nåede målet, og både den vedtagne politik og

regeringens plan for at opfylde reduktionsbehovet var risikofyldt. Klimarådet

anbefalede derfor, at regeringen fremlagde og vedtog yderligere tiltag, og at re-

geringen fulgte op på eksisterende tiltag, så klimaindsatsen samlet gav en større

sikkerhed for at nå målet.

I år vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats anskueliggør,

at 70-procentsmålet i 2030 nås. På nuværende tidspunkt ser den vedtagne

politik således ud til at reducere udledningerne med lige akkurat 70 procent,

samtidig med at de planlagte genbesøg giver mulighed for at rette op, hvis

politikken ikke får den forventede effekt. Rådet understreger dog, at der fortsat

er betydelig risiko for, at målet ikke nås, og at der stadig udestår en væsentlig

implementeringsindsats for at nå i mål.

Spørgsmålet om anskueliggørelse er ikke sort/hvidt, men en helhedsvurdering,

der blandt andet afhænger af afstanden til målåret. Mange forhold, herunder

eksterne faktorer og forsinket implementering eller mindre effekt af tiltag, kan

betyde, at vurderingen om anskueliggørelse kan ændre sig på et senere tidspunkt.

Regeringen bør mindske risikoen for ikke at nå målet ved at analysere og forberede

tiltag allerede nu, så de om nødvendigt kan sættes hurtigt i værk ved genbesøgene.

Det kræver stadig en stor indsats at nå i mål

Selvom 2030-målet aktuelt er anskueliggjort, udestår der stadig et stort imple-

menteringsarbejde for at nå i mål. Regeringen bør derfor i den kommende tid

fastholde et stort fokus på at implementere den vedtagne politik.

Derudover er der generelt stor usikkerhed om de fremtidige udledninger. Det

betyder, at der meget vel kan opstå et behov for flere reduktioner for at nå i mål.

Regeringen bør forberede sig på dette ved at konkretisere de nuværende planer

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

om at genbesøge politiske aftaler. Der bør foretages og fremlægges analyser af,

hvilke virkemidler der kan benyttes i forlængelse af hvert genbesøg, og hvilken

effekt det forventes at ville have.

Yderligere reduktioner kan øge sikkerheden for at nå målet

Så længe regeringens politik kun akkurat opfylder målet, vil der være en

væsentlig risiko for ikke at nå i mål. Hvis regeringen ønsker at øge sikkerheden

for at nå målet, kan den vælge at sigte efter at overopfylde målet, det vil sige

gennemføre yderligere reduktioner. Størrelsen af overopfyldelsen afhænger af,

hvor sikker man vil være på at nå målet, og det er i sidste ende et politisk valg.

EU-forpligtelser

Danmark har som medlem af EU påtaget sig klimaforpligtelser

EU stiller en række krav til Danmark. Blandt de mest omfattende forpligtelser er:

•

ESR-forpligtelsen (Effort

Sharing Regulation).

Forpligtelsen omfatter ud-

ledningerne fra landbrug, transport, individuel opvarmning, mindre industri-

virksomheder og en række andre mindre udledningskilder. Udledningerne

skal reduceres i de omfattede sektorer med 50 pct. i 2030 sammenlignet

med niveauet i 2005. Forpligtelsen er i praksis indrettet som et budgetmål

frem mod 2030. Det vil sige, at Danmark er underlagt et loft for de samlede

udledninger i perioden 2021-2030.

•

LULUCF-forpligtelserne.

Forpligtelsen tilsiger, at udledningerne fra skov og

arealanvendelse (LULUCF-sektoren) skal reduceres. Forpligtelsen består af

en budgetforpligtelse for 2021-2025, en budgetforpligtelse for 2026-2029

og et punktmål for 2030.

Danmark forventes at opfylde forpligtelserne i ESR- og

LULUCF-sektoren

Med nuværende politik står Danmark til at opfylde ESR-forpligtelsen for 2021-

2030 med et overskud på 3 mio. ton CO

e. Ligeledes forventes Danmark at

opfylde sine forpligtelser i LULUCF-sektoren i 2021-2025 og 2030.

LULUCF-forpligtelsen i 2026-2029 opfyldes isoleret set ikke. Med nuvæ-

rende politik udestår et reduktionsbehov på 3,1 mio. ton CO

e. Forpligtelsen

kan imidlertid opfyldes ved brug af de såkaldte fleksibilitetsmekanismer. Det

indebærer først og fremmest, at overskud fra ESR-forpligtelsen kan bruges til at

opfylde LULUCF-forpligtelsen og omvendt. Hvis der skulle opstå et yderligere

reduktionsbehov, er det muligt at medregne de 4 mio. kvoter i ESR-forpligtel-

sen, som Danmark har besluttet at annullere.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Klimarådet sætter særligt fokus på energieffektivisering og

-besparelser

EU stiller en række krav til Danmarks forbrug af energi. Forpligtelserne er en del

af EU’s energieffektiviseringsdirektiv og bygningsdirektiv. I dette års statusrap-

port sætter Klimarådet særligt fokus på forpligtelserne i de to direktiver. For-

pligtelserne analyseres således i større detaljer end i tidligere års statusrapporter.

Energieffektivisering og -besparelser har flere fordele. En mere effektiv udnyt-

telse af energi kan, alt andet lige, fx betyde:

•

Opfyldelse af klimamål.

Udledningen af drivhusgasser fra energiforbruget

er fortsat høj i både EU og Danmark, og energiforbrug spiller derfor en rolle i

opfyldelsen af EU's og Danmarks bindende klimamål.

•

Mindre forbrug af biomasse.

Et mindre energiforbrug kan mindske forbru-

get af biogene ressourcer. Det kan hjælpe med at imødegå den stigende

knaphed på biogent kulstof.

•

En reduceret udbygning af energisystemet.

Et mindre energiforbrug kan redu-

cere behovet for udbygning af energisystemet i Danmark og i EU som helhed.

•

Færre globale udledninger og øget forsyningssikkerhed.

Energibesparelser

i Danmark mindsker det danske forbrug af egen vedvarende energi. Energien

kan dermed eksporteres til resten af Europa, hvilket bidrager til at erstatte

fossil energi og biogene ressourcer. På samme vis kan et mindre energifor-

brug i Danmark reducere behovet for import af fossil energi fra udlandet.

Energieffektivisering kan derfor bidrage til øget forsyningssikkerhed i både

Danmark og i EU.

•

Bedre social balance.

Energieffektivisering kan betyde, at husholdningerne

skal bruge mindre energi til elektricitet og opvarmning. Dette er især gavnligt

for husholdninger, som bruger en stor del af deres indkomst på energiudgifter.

Danmark opfylder ikke alle forpligtelser i

energieffektiviseringsdirektivet

EU’s energieffektiviseringsdirektiv stiller to overordnede krav til energieffek-

tivisering og energibesparelser i Danmark. For det første skal Danmark bidrage

til EU’s overordnede energieffektiviseringsmål ved at reducere det endelige

energiforbrug i 2030 svarende til et loft for energiforbruget på 575 PJ. For det

andet skal Danmark opfylde energispareforpligtelsen om en årlig reduktion

på mellem 0,8 og 1,9 pct. i det endelige forbrug frem mod 2030. Klimarådet

vurderer, at begge forpligtelser opfyldes med nuværende politik.

Energieffektiviseringsdirektivet stiller også specifikke krav til energiforbruget

i den offentlige sektor. For det første skal der ske en årlig reduktion i den offent-

lige sektors energiforbrug på 1,9 pct. sammenlignet med 2021. Forpligtelsen

er bindende fra og med 2028, men kun vejledende til og med 2027. Klimarådet

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

vurderer, at Danmark ikke opfylder forpligtelsen i 2029 og 2030 uden yder-

ligere tiltag. Der er derfor behov for nye tiltag, der kan sikre den nødvendige

reduktion i energiforbruget. Som beskrevet i næste afsnit stilles der i EU's byg-

ningsdirektiv krav til energiforbruget i bygninger uden boligformål. Nye tiltag

til opfyldelse af denne forpligtelse vil kunne sikre, at energieffektiviseringsdi-

rektivets krav til energiforbruget i den offentlige sektor opfyldes.

For det andet skal de offentlige bygninger renoveres. Direktivet stiller krav

om, at mindst 3 pct. af det offentliges samlede etageareal, som har et energi-

mærke lavere end B pr. 1. januar 2024 renoveres årligt i perioden 2025 til 2030.

Klimarådet vurderer, at forpligtelsen ikke opfyldes med nuværende politik.

Der skal således renoveres flere offentlige bygninger end planlagt for at opfylde

forpligtelsen.

Danmark lever kun delvist op til bygningsdirektivets forpligtelser

EU’s bygningsdirektiv stiller krav til energiforbruget i boligmassen. Danmark

skal sikre, at der for boligmassen som helhed opnås en reduktion i primærener-

giforbruget pr. kvadratmeter på henholdsvis 16 pct. i 2030 og 20-22 pct. i 2035

i forhold til energibehovet i 2020. Mindst 55 pct. af denne reduktion skal opnås

gennem renovering af boliger med den dårligste energieffektivitet. Klimarådet

vurderer, at forpligtelsen kan forventes opfyldt med en betydelig overopfyl-

delse, hvis boligejerne fortsætter med at energirenovere i den hastighed, de har

gjort historisk set, og hvis udskiftningen af gas til opvarmning holder hastig-

heden. Det er ikke givet, at hastigheden holdes fuldkomment med nuværende

politik, men den betydelige overopfyldelse indikerer, at forpligtelsen opfyldes.

Bygningsdirektivet stiller også krav til energiforbruget i bygninger, som ikke er

til boligformål. Danmark skal sikre, at energieffektiviteten for de 16 pct. mindst

energieffektive bygninger uden boligformål senest i 2030 skal være forbedret

til minimum den laveste energieffektivitet i de øvrige 84 pct. af bygningerne. I

2033 stiger grænsen til 26 pct., der dermed som minimum skal forbedres til den

laveste energieffektivitet i de øvrige 74 pct. af bygningerne. Klimarådet vurde-

rer, at forpligtelsen ikke opfyldes med nuværende politik.

Klimarådet vurderer, at omkring en tredjedel af bygningerne, som er omfattet

af forpligtelsen, skal energieffektiviseres yderligere i forhold til den nuværende

renoveringshastighed, hvis Danmark skal opfylde forpligtelsen. Der er således

behov for nye tiltag, der kan sikre den nødvendige grad af energieffektivisering

af bygningerne.

→ Læs mere om status for og udsigter til at nå de danske klimamål og EU-forpligtelser i kapitel 4 og 5.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

1.4 Dansk klimapolitik efter 2030

Det er tid til også at rette blikket mod tiden efter 2030. Danmark

skal have et nyt klimamål for 2035, og målet skal fastsættes inden

udgangen af året og indskrives i klimaloven. Klimarådet har ana-

lyseret mulige mål på 80, 85 og 90 pct. reduktion i 2035. På den

længere bane har regeringen en ambition om, at Danmark skal

være klimaneutral i 2045 og have nettonegative udledninger i

2050. Det vil kræve store teknologiske og strukturelle omlægnin-

ger, herunder betydelige omlægninger af de danske arealer.

Danmarks klimamål i 2035

I 2025 skal Folketinget vedtage et klimamål for 2035. Klimarådet skal bistå

regeringen i processen med at sætte målet og udgav derfor analysen

Danmarks

klimamål i 2035

i slutningen af sidste år.

Det nye klimamål i 2035 bør pege frem mod 2050

Når Folketinget skal træffe en politisk beslutning om, hvad klimamålet skal være i

2035, er det vigtigt at tage sammenhængen til det langsigtede klimamål i betragt-

ning. Det gælder om at være nået et godt stykke af vejen mod 2050, når vi når til

2035. Men det gælder også om at overveje måden, målene nås på. De løsninger,

der til- eller fravælges frem til 2035, vil lægge spor ud for de efterfølgende år og

bør derfor flugte med det klimaneutrale samfund, vi ønsker os på sigt.

Klimarådet har undersøgt mål på 80, 85 og 90 pct.

Klimarådet har udarbejdet scenarieskitser for tre forskellige klimamål i 2035:

80, 85 og 90 pct. Analysen har til formål at belyse, hvad forskellige ambitionsni-

veauer vil indebære. I hver skitse er det de samfundsøkonomisk billigste tiltag,

der benyttes først. Figur 1.4 viser reduktionerne i scenarieskitserne.

Alle scenarieskitser indebærer en betydelig omlægning af arealer. I scena-

rieskitserne omlægges landbrug til skov og natur svarende til en nedgang i

landbrugsarealet på cirka 10 pct. i 2035, når man sammenligner med seneste

klimafremskrivning og også tager højde for trepartsaftalen.

For at nå mere ambitiøse mål skal flere forskellige omstillingselementer i spil.

I scenarieskitserne for mål på 85 pct. og 90 pct. omstilles husdyrproduktionen

ved hjælp af både tekniske tiltag og strukturelle tiltag, fx en mindre husdyrpro-

duktion. Derudover er CCS en vigtig brik.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Mio. ton CO e

Baseline

Udledning

80 pct. reduktion

85 pct. reduktion

Reduktion

90 pct. reduktion

Arealomlægning, gevinst

CCS, 800-1.200 kr. pr. ton

Omstilling i husdyrproduktionen,

1.200 kr. pr. ton

Omstilling til eldrevne køretøjer,

1.600-1.800 kr. pr. ton

Øvrige, 400-1.200 kr. pr. ton

Figur 1.4

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Anm. 5:

Kilder:

Scenarieskitsernes reduktioner i 2035 og reduktionsomkostning pr. ton CO2e

Omkostningerne er diskonterede samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger pr. ton i 2024-2035, inklusive sideeffekter som

fx en oplevet rekreativ værdi af et øget areal til natur og værdi af mindsket forurening af vand og luft.

Reduktioner og omkostninger er i tillæg til baseline. Baseline vil også være forbundet med omkostninger og gevinster.

”Øvrige” er udfasning af oliefyr, omstilling af færger, bioraffinering af græs og elektrificering af olie- og gasudvinding.

Reduktionerne er vist for 2035, men indfasningsprofilerne for de valgte omstillingselementer sikrer, at scenarieskitserne også

opfylder de respektive mål opgjort som budgetmål for 2031-2035.

Scenarieskitserne er beskrevet i Klimarådets analyse

Danmarks klimamål i 2035

og tilhørende baggrundsnotater.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, regeringen m.fl.

og Klimarådet.

CCS fylder meget ved høje mål, men bør bruges med omtanke

I scenarieskitsen til 90 pct. fylder CCS forholdsvist meget, idet teknologien

bidrager med reduktioner på 5 mio. ton CO

e i 2035 ud over baseline, som alle-

rede indeholder 2,8 mio. ton CCS. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at

nogle af de reduktioner, der er betegnet ’CCS’ i figur 1.4, også kan indfris med

andre omstillingselementer i energi- og industrisektoren. Det kunne fx være

yderligere elektrificering med henblik på at udfase fossile brændsler.

Scenarierne indikerer, at et relativt højt niveau af CCS kan være svært at

komme udenom, hvis man politisk ønsker et højt reduktionsniveau i 2035. Det

skyldes, at reduktionspotentialet for alternativer som fx færre kørte kilome-

ter i fossilt drevne køretøjer og yderligere nedgang i husdyrproduktionen er

begrænsede, svære eller relativt dyre at nå frem mod 2035. Det er dog vigtigt, at

CCS bruges med omtanke. Det indebærer særligt følgende:

•

Brug af CCS bør løbende afstemmes med det langsigtede behov for for-

brænding af affald og biomasse frem mod 2050. Ellers risikerer samfundet

at investere for meget i CCS og dermed binde sig til drift af forbrændings-

anlæg, der vil medføre et merforbrug af biomasse eller generere mere affald

end ellers.

•

Brug af CCS bør ikke mindske fokus på reduktionsindsatsen i andre sektorer,

som må igangsættes for at nå de nødvendige reduktioner på lang sigt.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Der skal både bruges biogent kulstof til lagring og til grønne

brændstoffer

I takt med at vi skal omstille os væk fra fossile energikilder, vil behovet stige

for biogene ressourcer, som indeholder kulstof. Det skyldes fx et behov for

kulstofbaserede brændstoffer i skibs- og luftfarten, herunder især den interna-

tionale transport over lange distancer. Der opstår dog potentielt et dilemma,

hvis vi gerne både vil lagre betydelige mængder biogent kulstof for at nå vores

territoriale klimamål og anvende det biogene kulstof til at producere grønne

brændstoffer til international skibs- og luftfart.

I Klimarådets scenarieskitser for 2035 fanges og lagres der mere kulstof, jo hø-

jere målet er. Det betyder, at der vil være mindre kulstof til overs til fx produk-

tion af brændstoffer til international transport. I scenarieskitsen til 90 pct. kan

det således blive svært at producere tilstrækkeligt med grønne brændstoffer til

international transport til at imødekomme de krav, som EU har til anvendelsen

af grønne brændstoffer i 2035. Det bliver vigtigt, hvis man ønsker at undgå at

opfylde kravene med importerede brændstoffer.

Der er fordele og ulemper ved højere mål

Klimarådet anslår, at et 80-procentsmål kan nås omtrentligt uden yderligere

samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til reduktionen på 78 pct., som

forventes med den nuværende politik. Det skyldes, at målet i høj grad nås

gennem omlægning af landbrugsjord til skov og natur, som har positive sideef-

fekter. Sideeffekterne er fx en oplevet rekreativ værdi af et øget areal til natur

og mindsket forurening af vand og luft. Disse effekter giver en samfundsøkono-

misk gevinst og opvejer dermed samfundets omkostninger ved de yderligere

tiltag for at nå klimamålet. Den lave omkostning skyldes også, at der ikke er

langt fra reduktionen på 78 pct., som forventes med den nuværende politik, til

et klimamål på 80 pct.

Mål på 85 pct. og 90 pct. anslås at indebære yderligere omkostninger sammen-

lignet med at nå de 78 pct. Omkostningerne svarer til henholdsvis 0,1 og 0,2

pct. af BNP i gennemsnit i perioden fra 2024 til 2035. Her er der også medreg-

net sideeffekter, der samlet set trækker omkostningerne ned.

Højere mål vil også betyde større forandringer, som kan udfordre sammen-

hængskraften i samfundet. Omvendt kan ambitiøse klimahandlinger i sig selv

opfattes som mere retfærdige i lyset af den globale klimakrise. Klimaindsatsen

vil også skabe nye muligheder og gevinster for nogle grupper i samfundet, fx

nye erhvervsmuligheder og nye job.

Endelig vil højere mål have en større effekt på de globale udledninger. Effekten

handler ikke kun om den direkte reduktionseffekt, men også om Danmarks

rolle som foregangsland. Dog kan højere mål også medføre drivhusgaslækage,

hvis Danmark er langt foran andre lande. Drivhusgaslækage betyder, at udled-

ninger, som reduceres i Danmark, i en vis udstrækning flyttes til andre lande.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Der er argumenter for at sigte efter mere end 80 pct.

Valget af 2035-målet beror på en politisk afvejning. På den ene side er der

hensynet til den globale klimaindsats og på den anden side de samfundsmæssige

hensyn, fx samfundsøkonomiske omkostninger, drivhusgaslækage, sammen-

hængskraft, social balance og virksomhedernes konkurrenceevne.

Regeringen har meldt ud, at den vil fastsætte et ambitiøst klimamål for 2035.

Klimarådet fremhæver tre argumenter for at stile efter mere end 80 pct.:

Klimaets tilstand.

Klimaudsigterne bliver hele tiden mere dystre. I det lys må

alle lande bestræbe sig mest muligt på at reducere udledningerne. Det taler

for, at Danmark sætter et højt territorialt mål og supplerer med en styrket

global klimaindsats.

Vejen mod klimaneutralitet.

I 2035 er der kun ti år til 2045 og dermed

regeringens mål om klimaneutralitet. Det kan umiddelbart være fornuftigt at

øge reduktionshastigheden frem mod 2035, fordi de sidste reduktioner mod

målet om klimaneutralitet kan vise sig at blive de sværeste, både teknisk

og socialt, og fordi implementering tager tid. Vejen mod 2035 bør samtidig

bidrage til at nå de langsigtede klimamål.

Foregangsland.

Et 2035-mål på 80 pct. kan synes ude af trit med klimalo-

vens princip om, at Danmark skal være et foregangsland. Det gælder særligt,

hvis man mener, at territoriale mål er vigtige for vurderingen af et lands

samlede klimaindsats, eller at et højt dansk mål kan bidrage positivt til, at fx

EU øger sine klimaambitioner. Til sammenligning har Storbritannien besluttet

et mål på 81 pct. i 2035, mens Europa-Kommissionen har foreslået et mål på

90 pct. for EU allerede i 2040, bare fem år efter 2035.

Regeringen bør konkretisere, hvad målopfyldelsen indebærer

Klimarådet anbefaler, at den kommende klimahandlingsplan frem mod 2035

bruges aktivt til at vise nogle eksempler på, hvordan målet ifølge regeringen kan

opfyldes. Klimahandlingsplanen kan også indeholde strategiske pejlemærker.

Strategiske pejlemærker kan fx vedrøre specifikke niveauer for:

•

udfasning af fossile brændsler

installeret kapacitet af vindmøller og solceller

indfanget CO2 fra punktkilder

landbrugsareal udtaget til skov eller natur.

Pejlemærkerne kan bidrage til at mindske usikkerheden og skabe en klar retning

i de enkelte sektorer. En sådan tilgang kan mindske risikoen for, at ny viden om

fx kulstofrige lavbundsjorder skaber usikkerhed om retningen i andre sektorer,

fx transport eller industri. Det vil give større klarhed for aktørerne.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Der er fordele ved at opgøre målet som et budgetmål

I dag er klimalovens mål formuleret som punktmål, der skal opgøres som et

gennemsnit over 3 år. 2030-målet opgøres dermed for 2029-2031. Klimarådet

ser fordele ved, at den danske klimalov justeres, så klimamål efter 2030 define-

res som budgetmål med fortløbende 5-årige perioder. Klimarådet lægger særlig

vægt på, at et budgetmål skaber incitament til tidlige reduktioner, idet alle år

i perioden tæller med i målet. Derudover påvirker alle udledninger klimaet,

uanset hvilket år de finder sted, og derfor bør de principielt også omfattes af et

loft over udledningen.

Uanset hvad, bør der fremover skabes klarhed om, præcis hvordan målene skal

opgøres. Af den nuværende klimalovs bemærkninger fremgår det, at målene

skal opgøres som 3-årige gennemsnit, men regeringen har i sit klimaprogram og

i sine klimafremskrivninger opgjort målene alene ud fra målåret. Uklarheden

skaber unødig forvirring om, hvor tæt Danmark er på at nå sine mål.

Global klimahandling kan supplere den territoriale klimaindsats

Klimapolitikken frem mod 2035 bør i stigende grad fokusere på den globale

klimaindsats. Det kan ske på flere måder, fx ved at øge danske virksomhe-

ders eksport af klimavenlige varer og teknologier og ved at styrke den danske

klimadiplomatiske indsats. Derudover kan Danmark sænke klimaaftrykket fra

danskernes forbrug, som er blandt de højeste i EU.

Her kan et pejlemærke for

forbrugsaftrykket bidrage til at sætte retning og øge fokus på at reducere aftryk-

ket. Klimarådet anbefaler, at det skrives ind i klimaloven, at der skal fastsættes

et sådant pejlemærke, som kan supplere Danmarks territoriale mål. Selve pejle-

mærket kan fx fastsættes i en langsigtet global klimastrategi.

Klimaaftrykket fra offentlige indkøb af både danske og udenlandske varer udgør

en væsentlig andel af Danmarks samlede klimaaftryk fra forbrug. Samtidig er

der fordele ved, at det offentlige går forrest og træffer klimavenlige valg i sine

indkøb. Udover de direkte effekter på drivhusgasudledningen kan et synligt

offentligt klimavenligt forbrug også bidrage til normalisering af klimavenlig

adfærd, fx gennem sund og klimavenlig kost i de offentlige måltider. Der bør

derfor også gøres en dedikeret indsats for at nedbringe klimaaftrykket fra of-

fentlige indkøb. Klimarådet anbefaler, at det fremgår af klimaloven, at der skal

sættes et sådant pejlemærke. Selve pejlemærket kan fx fastsættes i en langsigtet

global klimastrategi.

Danmarks langsigtede klimamål

Når vi kigger videre end det kommende mål for 2035, er det langsigtede sigte-

punkt for klimapolitikken år 2050. Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark

være klimaneutral i 2045 og reducere udledningerne med 110 pct. i 2050.

Dette er en stramning af klimalovens mål om at opnå klimaneutralitet i 2050.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Klimarådet har analyseret forskellige scenarier for 2050

Danmarks klimamål i 2050 kan opfyldes på mange forskellige måder. Klimarådet har

i analysen

Danmarks klimamål i 2050

analyseret to forskellige scenarier for, hvordan

Danmark kan nå i mål i 2050. Scenarierne skal ses som stiliserede eksempler på, hvor-

dan Danmark kan nå klimamålet. Både teknologi- og samfundsudviklingen vil forme

mulighedsrummet, og en balanceret fremtid vil formentlig ligge et sted imellem de to

scenarier.

Selvom scenarierne er forskellige, indeholder de også en stor fællesmængde. Det er

tiltag, som sandsynligvis er vigtige under alle omstændigheder. Scenarierne er:

•

Ny Hverdag.

Denne vej er kendetegnet ved markante adfærdsændringer i for-

brug, større strukturelle ændringer i fx landbruget samt biologisk CO2-optag, der

kræver meget areal.

•

Ny Teknologi.

Denne vej er kendetegnet ved en række nye teknologier, som kan

mindske udledningerne i fx landbruget og levere store negative udledninger.

Teknologien

direct air capture

(DAC), der endnu er umoden, men som kan trække

CO2 direkte ud af atmosfæren, er central her.

Figur 1.5 viser udledninger og negative udledninger i de to scenarier. Det er vigtigt

at være opmærksom på, at figuren kun viser behovet for negative udledninger for at

nå et reduktionsmål på 110 pct. Det kræver kulstof. Parallelt med reduktionsmålet

skal der i scenarierne også leveres kulstof til brændstoffer til international transport,

enten i form af biomasse eller ved fangst af CO

fra punktkilder eller DAC. Dette

forbrug fremgår ikke af figuren, men det har en stor betydning for det samlede for-

brug af kulstof og areal.

Mio. ton CO e

-5

-10

-15

-20

Ny Hverdag

Ny Teknologi

Negative udledninger

med stort arealbehov

Negative udledninger

med stort arealbehov

Industri

Arealanvendelse

Landbrug

A fald

BECCS

Biokul

Skov

DACCS

Nettoudledning

Figur 1.5

Anm. 1:

Udledninger og negative udledninger ved 110 pct. reduktion i 2050

”Arealanvendelse” indeholder LULUCF (fx udledninger fra drænede kulstofrige jorder), ekskl. skov og høstede træprodukter.

”Landbrug” indeholder dyrenes fordøjelse, gødningshåndtering, gødskning på marker. ”Negative udledninger med arealbehov”

dækker over skov, biokul og BECCS. I analysen er der antaget specifikke bidrag fra henholdsvis skov, BECCS og biokul, men forde-

lingen kan godt være anderledes.

Fordelingen mellem skov, BECCS og biokul fra pyrolyse kunne godt være anderledes end antaget. Reelt vil fordelingen afhænge

af, hvordan vi samlet set kan udnytte arealerne, biomassen og det biogene kulstof mest effektivt.

Udover BECCS indeholder scenarierne også fangst og lagring af fossilt CO2, som ikke fremgår af figuren. I Ny Teknologi er der

derudover fangst af biogent CO2 til elektrobrændstoffer, som heller ikke fremgår af figuren. I alt indeholder 110-pct.-scenarierne

mellem 6,6 og 6,9 mio. ton fossil og biogen kulstoffangst fra punktkilder. Der henvises til analysen Danmarks klimamål i 2050 for

yderligere information om fangst og anvendelse af CO2 i de to scenarier.

Klimarådet.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Retningerne i scenarierne har forskellige fordele og ulemper

Retningerne i de to scenarier har hver sine fordele og ulemper. Fx indeholder

teknologivejen betydelige risici for, at den nødvendige teknologi bliver meget

dyr eller ikke kan implementeres i tilstrækkelig skala. Omvendt indeholder

Ny Hverdag en større risiko for manglende accept af omstillingen, fordi vejen

kræver større strukturelle omlægninger, som i højere grad griber ind i folks

hverdag og levevis. De forskellige vejes fordele og ulemper betyder, at politiske

afvejninger og kompromisser bliver nødvendige.

Negative udledninger spiller en væsentlig rolle i begge scenarier

Både i Ny Teknologi og Ny Hverdag spiller negative udledninger en væsentlig

rolle. Negative udledninger er naturligvis en nødvendighed for at opnå netto-

negative udledninger, men de skal også benyttes til at kompensere for aktivi-

teter, som ikke kan gennemføres uden udledninger. I begge scenarier er der

eksempelvis væsentlige udledninger fra landbruget, der skal kompenseres for

gennem negative udledninger. I scenarierne skabes der negative udledninger på

følgende måder:

•

I scenariet Ny Hverdag optages CO2 via skovrejsning, biokul og BECCS, det

vil sige fangst og lagring af biogent CO2.

I scenariet Ny Teknologi sker en stor del af CO2-optaget ved hjælp af DAC,

men der er også betydelige mængder skovrejsning, biokul og BECCS.

DAC er en teknologi, der potentielt kan bidrage væsentligt til negative udled-

ninger. DAC kan potentielt også bidrage til at afhjælpe knapheden på biogent

kulstof, det vil sige kulstof i fx afgrøder, biomasse som halm og træ og fødeva-

rer. DAC er dog stadig en umoden teknologi, som kan vise sig dyr og meget svær

at skalere op til de påkrævede dimensioner. Derfor er det risikofyldt at satse på

DAC alene.

Der skal ske store ændringer af Danmarks arealer

Både scenariet Ny Hverdag og Ny Teknologi indebærer en væsentlig ændring af

arealanvendelsen i Danmark. Hvis Danmark skal blive nettonegativ, er der be-

hov for negative udledninger, blandt andet gennem skovrejsning. Det betyder,

at meget landbrugsjord skal omlægges til skov. Samtidig er scenarierne sat til at

opfylde en analytisk rammebetingelse om 30 pct. beskyttet natur, hvilket også

kræver meget areal.

Scenariet Ny Hverdag gør ikke brug af DAC. I stedet indebærer scenariet

en øget dyrkning af energiafgrøder på Danmarks arealer. Dette skal sikre, at

Danmark har tilstrækkeligt med biogent kulstof til energi- og kulstoflagring.

Behovet for energiafgrøder er en konsekvens af scenariernes analytiske ramme-

betingelser, som blandt andet fastlægger, at Danmark skal producere grønne

brændstoffer til international transport, der tanker herhjemme, og samtidig

ikke kan importere bioenergi fra udlandet.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Rammebetingelserne skal ikke nødvendigvis oversættes direkte til politik eller

mål, men de repræsenterer vigtige hensyn, som under alle omstændigheder bør

adresseres, når man udstikker vejen mod 2050. Fx er det vigtigt, at regeringen

forholder sig til langsigtet arealplanlægning og knapheden på biogent kulstof.

Der er synergi mellem klima-, miljø- og naturhensyn

Der kan opnås en stor klimagevinst ved at udtage landbrugsarealer til ny natur

og skov. Fx kan urørt skov optage og lagre store mængder kulstof uden store

investeringer i teknologi og infrastruktur, og vådlægning af kulstofrige lav-

bundsjorder kan stoppe udledninger. Begge dele kan også beskytte og forbedre

biodiversiteten, ligesom det med den rette placering bidrager til et bedre vand-

miljø og renere drikkevand.

Hensynet til biodiversitet og vandmiljø kan med fordel være retningsgivende

for arealplanlægningen. Biodiversitet og vandmiljø skal sikres på specifikke

arealer for at give størst mulige gevinster. Det er derimod ikke lige så vigtigt for

klimaet, hvor der eksempelvis rejses ny skov, så længe der rejses mere. Denne

pointe er særligt understreget i Klimarådets analyse

Danmarks fremtidige area-

lanvendelse

fra 2024.

Analysen af arealanvendelsen peger på, at klimaudfordringen på arealerne ikke

kan betragtes som en isoleret størrelse. Ved den kommende revision af klimalo-

ven kan man derfor overveje at indskrive, at opfyldelse af klimamålene også skal

ske under hensyntagen til biodiversitet, natur og miljø.

Biogent kulstof er værdifuldt og knapt

I en fremtid uden brug af fossilt kulstof er biogent kulstof og areal knappe res-

sourcer. Det er derfor helt afgørende at udnytte ressourcerne effektivt, at ud-

vikle tekniske løsninger og at finde veje til at øge naturens produktion af biogent

kulstof uden at gå på kompromis med miljø- og naturhensyn. Men selv med en

ihærdig indsats på disse områder må vi forvente, at biogent kulstof vil være en

knap faktor på globalt plan. Et bæredygtigt energiforbrug indebærer derfor,

at vi kun anvender kulstofholdige brændstoffer, hvor andre energiformer som

elektrificering eller kulstoffrie brændstoffer er for vanskelige eller dyre.

Danmarks opfyldelse af klimamål bør ske på en måde, der tager hensyn til, at

biogent kulstof er en knap global ressource. Hvis Danmark baserer sin målop-

fyldelse på øget import eller reduceret eksport af biogent kulstof, risikeres det,

at udledningerne enten øges i udlandet eller skader biodiversiteten i andre

lande. Dermed undermineres hensigten med et ambitiøst dansk klimamål, og

det udfordrer Danmarks ambition om at være et foregangsland. Opfyldelsen af

det territoriale mål i 2050 skal derfor tage hensyn til balancen mellem import

og eksport af biogent kulstof bredt forstået, det vil sige import og eksport af

fødevarer, materialer og energi, der indeholder biogent kulstof.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Trepartsaftalen er et godt skridt, men der er vigtige opmærksom-

hedspunkter

Regeringen har med den grønne trepartsaftale sat retningen for arealanvendel-

sen og for landbrugsproduktionen i Danmark mange år frem i tiden. Samtidig

betyder etableringen af Ministeriet for Grøn Trepart, at der er sat fokus på

implementerings- og koordineringsindsatsen. Til det videre arbejde med tre-

partsaftalen understreger Klimarådet, at følgende emner bør have særlig stor

opmærksomhed:

•

Den langsigtede reduktionsmålsætning:

Trepartsaftalen indeholder umid-

delbart mindre skovrejsning end i 2050-scenarierne, og omstillingen af

husdyrproduktionen i aftalen peger mere frem mod Ny Teknologi-scenariet

end mod Ny Hverdag-scenariet. Hvis man politisk sigter efter andre niveauer

for omstillingselementerne end i 2050-scenarierne, fx en større animalsk

produktion, skal der findes reduktioner andre steder for at nå reduktionsmå-

let. Det kan potentielt gøre omstillingen væsentligt dyrere for samfundet.

•

Arealplanlægning efter hensynet til biodiversitet og vandmiljø:

Biodiversi-

tet og vandmiljø skal sikres på specifikke arealer for at give størst mulige ge-

vinster, og hensynet til biodiversitet betyder, at arealerne så vidt muligt skal

være sammenhængende. Det er derimod ikke lige så vigtigt for klimaet, hvor

der rejses ny produktionsskov eller udlægges areal til biodiversitetsformål.

•

Barrierer for udtagning af landbrugsjord:

Der er flere væsentlige barrierer

for en hurtig udtagning af landbrugsjord. Flere 1-årige ordninger konkurrerer

med tilskud til skovrejsning og udtagning af lavbundsjord, da de er attraktive

på kort sigt, og det udsætter lodsejernes endelige beslutning om udtagning.

Samtidig er der usikkerhed om regulering af fx gødningsmulighederne frem til

2027.Og endelig er der risiko for, at det planlagte tilskud til skovrejsning ikke

giver tilstrækkeligt incitament til at understøtte betydelig etablering af ny skov.

•

Klarhed om, hvad der betragtes som ’beskyttet natur’:

Det er vigtigt at

afklare, hvilke arealer der kan betragtes som ’beskyttet natur’ i arbejdet med

treparten og ved udarbejdelsen af den kommende biodiversitetslov. Det vil

gøre det nemmere at følge op på, hvornår trepartsaftalens mål om 20 pct.

beskyttet natur er opfyldt.

•

Snarlig skovrejsning:

Hvis skovrejsning skal levere et stort klimabidrag i

2050, skal indsatsen med at etablere skov betydeligt op i tempo allerede nu.

•

Trepartsaftalens genbesøg:

Det er vigtigt, at de planlagte genbesøg af

trepartsaftalen fører til handling, hvis implementeringen eller effekterne ikke

svarer til forventningen. Hvis det ikke sker, kan det føre til manglende målop-

fyldelse eller uforholdsmæssigt høje samfundsøkonomiske omkostninger,

fordi der muligvis skal gennemføres nye indsatser med hurtig virkning.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Sporene til 2050 skal lægges allerede nu

Hvis Danmark skal i mål i 2050, skal regeringen allerede nu i gang med at plan-

lægge vejen dertil. En hensigtsmæssig og rettidig omstilling forudsætter størst

mulig klarhed om vejen mod målet, og at tiltag gennemført i dag så vidt muligt

passer ind i det langsigtede perspektiv.

Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen udarbejder en langsigtet strategi for,

hvordan Danmark når det ønskede klimamål i 2050. Uden en sådan strategi, risi-

kerer regeringen implicit at binde sig til en bestemt retning, og det kan være svært

eller være forbundet med store tekniske og sociale omkostninger at skifte kurs på

et senere tidspunkt.

Den langsigtede strategi bør forholde sig til den usikkerhed, der hersker om

teknologiudvikling, omkostninger og adfærdsmønstre. Usikkerheden betyder, at

strategien løbende bør genbesøges og tilpasses.

Nogle klimatiltag er lang tid om at virke. Skovrejsning er et eksempel herpå, da det

tager tid, før træerne vokser sig store og optager store mængder CO

. Det under-

streger også behovet for allerede nu at udforme en langsigtet strategi, så det bliver

klart, hvordan Danmark skal nå i mål, så relevante tiltag kan iværksættes i tide.

Danmark bør sætte et mål for international transport

Det er vigtigt, at Danmark tager aktivt ansvar for sin andel af udledningerne fra

den internationale transport. Hermed kan Danmark vise vejen mod klimaneutral

fly- og skibstransport i 2050. Disse sektorer er centrale i det store kulstofregnskab.

Klimarådet anbefaler, at det indskrives som et mål i klimaloven, at det brænd-

stof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark i 2050, ikke må belaste

klimaet. Et sådant mål kan formuleres på forskellige måder, fx som et separat

mål, et mål integreret med det territoriale mål eller et produktionsmål for grønne

brændstoffer.

Forskellige typer af mål vil kunne nås på forskellige måder. Et produktionsmål for

grønne brændstoffer vil som udgangspunkt kun kunne opfyldes ved, at Danmark

producerer grønne brændstoffer. Et separat mål eller et mål integreret med

Danmarks territoriale mål kan derimod åbne for flere mulige veje til at håndtere

udledningerne fra den internationale transport, herunder også, at tilbageværende

udledninger modsvares af negative udledninger.

Hvis der sættes et mål for international transport, vil det øge det politiske incita-

ment til at omstille skibs- og luftfarten. I begge sektorer kan grønne brændstoffer

få en væsentlig rolle, og derfor kan et mål for international transport ligeledes

tilskynde udviklingen af grønne brændstoffer, herunder fangst og anvendelse af

(CCU).

→ Læs mere om dansk klimapolitik efter 2030 i kapitel 6 og 7.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

1.5 Anbefalinger til klimapolitikken

Klimarådet giver anbefalinger til klimapolitikken på tre områder.

For det første giver Klimarådet anbefalinger til at øge sikkerheden

for at nå i mål i 2030. Det bør både ske ved at fastholde fokus på

implementeringen, ved at konkretisere regeringens genbesøgs-

planer og ved at overveje at gå efter at overopfylde målet. For det

andet fremlægger Klimarådet anbefalinger til at styrke den stra-

tegiske planlægning mod klimamålet i 2035 og frem mod 2050.

For det tredje giver Klimarådet input til den kommende revision af

klimaloven. Her anbefaler Klimarådet blandt andet, at klimalovens

globale ben styrkes.

Anbefalinger til vejen mod 2030-målet

Klimarådet vurderer, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at det danske

70-procentsmål i 2030 nås. Selvom målet vurderes at være anskueliggjort,

udestår dog stadig en betydelig indsats for at opfylde målet. Det skyldes, at det

fortsat kræver et stort arbejde at implementere den vedtagne politik, og at der

er stor usikkerhed om de fremtidige udledninger. Selvom det på nuværende

tidspunkt ser ud til, at den vedtagne politik er tilstrækkelig til at nå i mål, kan

der derfor meget vel opstå et behov for yderligere reduktioner.

Derfor anbefaler Klimarådet:

•

Fokus på implementering.

Regeringen bør fastholde et stort fokus på at få

implementeret de politiske aftaler, der skal sikre de nødvendige reduktioner.

•

Konkretisering af planen for genbesøgene.

Regeringen bør konkretisere

sin plan for genbesøg af de politiske aftaler. Blandt andet bør regeringen

udarbejde analyser af virkemidler, der kan benyttes i forlængelse af hvert

genbesøg, så det bliver klart, hvilke konkrete virkemidler der kan blive bragt i

spil, og hvilken effekt de vil have.

•

Overvejelse af yderligere reduktionstiltag.

Regeringen bør overveje, om

den nuværende plan, der kun netop når 70 pct., giver den politisk ønskede

sikkerhed for at opfylde målet, eller om der skal gennemføres yderligere

reduktioner frem mod 2030.

→ Læs mere om anbefalingerne til vejen mod 2030-målet i kapitel 4.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Anbefalinger til den strategiske planlægning

mod målene efter 2030

Hidtil har det klimapolitiske fokus i Danmark primært været rettet mod 2030.

Men det er nu tid til også at se længere frem.

Klimahandlingsplanen frem mod 2035 bør anvise konkrete veje

Der er kun 10 år til, at det kommende 2035-mål skal være indfriet. Målet er

ikke fastsat endnu, men når målet er vedtaget, bør der lægges klare linjer ud for

målopfyldelsen, så aktører i alle sektorer har noget at sigte efter.

Klimarådet anbefaler derfor:

•

Eksempler og pejlemærker i klimahandlingsplanen.

Regeringen bør i sin

lovbundne klimahandlingsplan frem mod 2035 skitsere konkret, hvordan den

ser for sig, at 2035-målet skal nås. Det kan blandt andet være ved at vise

eksempler på, hvordan regeringen ser målopfyldelsen ske, og ved at opstille

pejlemærker for udvalgte sektorer.

De strategiske pejlemærker kan fx vedrøre specifikke niveauer for udledninger

fra fossile brændsler, installeret kapacitet af vindmøller og solceller, indfanget

fra punktkilder og landbrugsareal udtaget til skov eller natur. Det kan bi-

drage til at skabe en klar retning for de enkelte sektorer og mindske usikkerheden.

Klimarådet anbefaler en langsigtet strategi og fokus på kulstof

Det er også tid til at lægge sporene mod de langsigtede mål i 2045 og 2050. Hvis

Danmark skal nå sine langsigtede klimamål på en hensigtsmæssig måde, bør

der lægges en strategi, som sætter retningen. Et vigtigt hensyn er knapheden på

biogent kulstof.

Klimarådet anbefaler derfor:

•

Langsigtet klimastrategi.

Regeringen bør udarbejde en langsigtet klima-

strategi, der peger frem mod 2050, og som hænger sammen med klima-

handlingsplanen frem mod 2035. Strategien skal tage højde for, at meget

endnu er usikkert så langt fremme i tid. Den bør ikke desto mindre adressere

vigtige emner som fx udbredelse af allerede kendte klimatiltag, arealplan-

lægning, energiinfrastruktur, forskning og innovation, kvalificeret arbejds-

kraft, den offentlige sektors rolle, Danmarks ansvar for den internationale

transport samt en styrket offentlig diskussion af vejen mod 2050. Den lang-

sigtede strategi vil kunne understøtte beslutninger på kort sigt, herunder

også bidrage til målopfyldelse på kort sigt, hvis der bliver behov for det.

•

Hensyn til biogent kulstof.

Danmarks opfyldelse af klimamål bør ske på en

måde, der tager hensyn til, at biogent kulstof er en knap global ressource.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Derfor bør opfyldelsen af det territoriale mål i 2050 tage hensyn til balan-

cen mellem import og eksport af biogent kulstof bredt forstået, det vil sige

import og eksport af fødevarer, materialer og energi, der indeholder biogent

kulstof.

→ Læs mere om anbefalingerne til den strategiske planlægning i kapitel 6 og 7.

Anbefalinger til en revideret klimalov

Klimaloven fra 2020 skal snart genåbnes for at indskrive et mål for 2035. I den

forbindelse er det nærliggende at overveje, om andre elementer af loven skal

justeres samtidigt. Klimarådet foreslår i det følgende en række fokusområder

for revisionen af klimaloven.

Klimarådet ser fordele ved budgetmål

Klimarådet foreslår, at Danmark overgår fra de nuværende punktmål hvert femte

år til 5-årige budgetmål, hvorved alle årenes udledninger tæller med. Det skaber

incitament til tidlige reduktioner. Samtidig påvirker alle udledninger klimaet,

uanset hvilket år de finder sted, og derfor bør de principielt omfattes af målet.

Klimarådet anbefaler derfor:

•

Opgørelse af mål.

Danmark bør efter 2030 overgå til 5-årige budgetmål, der

starter med perioden 2031-2035.

•

Klarhed om opgørelsesmetode.

Det bør fremgå tydeligt af klimaloven, hvor-

dan målene skal opgøres, uanset om der overgås til 5-årige budgetmål, eller

den nuværende måltype beholdes.

Klimaloven bør have større fokus på det globale

Klimarådet har tidligere identificeret ti indsatsområder, hvor den globale kli-

maindsats kan styrkes. De omfatter blandt andet Danmarks forbrugsbaserede

klimaaftryk og klimaaftrykket fra offentlige indkøb. En revideret klimalov bør

sætte større fokus på dette. Samtidig bør der i klimaloven indskrives et mål for

udledningerne fra international transport.

Klimarådet anbefaler derfor:

•

Styrkelse af den globale klimaindsats.

Klimalovens formuleringer om den

globalt rettede klimaindsats bør styrkes, dog uden at gå på kompromis med

nationale mål. Det bør således fremgå af klimaloven, at der skal sættes pejle-

mærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk og klimaaftrykket fra offentlige

indkøb. Samtidig bør det fremgå af klimaloven, at alle væsentlige globale

indsatsområder skal indgå i en langsigtet global klimastrategi.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

•

Mål for international transport.

Som en del af den globale klimaindsats bør

Danmark tage ansvar for sin del af klimabelastningen fra den internationale

skibs- og luftfart. I klimaloven bør der sættes et 2050-mål om, at det brænd-

stof, som skibe og fly på udenrigsruter tanker i Danmark, ikke må belaste

klimaet. Et sådant mål kan formuleres på forskellige måder, fx som et separat

mål, et mål integreret med det territoriale mål eller et produktionsmål for

grønne brændstoffer.

Klimaudfordringen skal ses i sammenhæng med natur, miljø og

biodiversitet

Klimarådets analyser viser, at der er store fordele ved at sammentænke målop-

fyldelsen for klima, vandmiljø, skovrejsning og biodiversitet.

Klimarådet anbefaler derfor:

•

Hensyn til biodiversitet, natur og miljø.

Klimaudfordringen kan ikke betragtes

isoleret. Det bør derfor overvejes at indskrive i klimaloven, at opfyldelse af kli-

mamålene også skal ske under hensyntagen til biodiversitet, natur og miljø. Det

kan indskrives i sammenhæng med klimalovens øvrige guidende principper.

Klimaloven bør afspejle regeringens langsigtede mål

Regeringen har foreslået at fremrykke det langsigtede mål om klimaneutralitet

fra 2050 til 2045 og supplere med et 110-procentsmål i 2050. Det kan lede til

unødig forvirring, at målene ikke er afspejlet i klimaloven.

Klimarådet anbefaler derfor:

•

Klarhed om langsigtede mål.

Når klimaloven skal revideres, bør der skabes

klarhed om de langsigtede klimamål. Regeringen bør ved revisionen arbejde

for, at klimalovens og regeringens klimamål for 2045 og 2050 harmonerer.

Hvis målene indskrives i loven, vil det skabe klarere rammer for alle aktører

på klimaområdet.

Klimalovens årshjul bør genbesøges

Klimarådet anbefaler, at klimalovens årshjul genbesøges. Med det nuværende

årshjul er den nyeste klimafremskrivning cirka 10 måneder gammel, når Klima-

rådet skal udkomme med sin statusrapport i februar. Med en mere opdateret

klimastatus og -fremskrivning forud for Klimarådets statusrapport ville status-

rapporten formentlig have større rådgivende værdi for regeringen. Et eksempel

på dette ville være, hvis regeringens klimastatus og -fremskrivning fremover

kom i marts, hvorefter Klimarådets statusrapport kunne komme i juni. Dette

fremhævede Klimarådet også i sit høringssvar fra august 2023.

→ Læs mere om anbefalingerne til revisionen af klimaloven i kapitel 6 og 7.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Klimarådets virkemiddelkatalog samler rådets anbefalinger til

regeringen

Klimarådet henviser også til rådets virkemiddelkatalog, der samler rådets 70

anbefalinger til klimapolitiske tiltag gennem tiden.

Ud af disse 70 anbefalinger

er 55 endnu ikke fulgt til fulde og gælder stadig. Det fremgår af boks 1.1.

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Boks 1.1 Klimarådets virkemiddelkatalog

Er anbefalingerne fulgt?

Anbefalinger til virkemidler

Baseret på rådets hidtidige analyser giver Klimarådet med sit virkemiddelka-

talog et samlet overblik over rådets anbefalinger til klimapolitiske virkemidler

til dato. Virkemidler er defineret som tiltag, der er handlingsorienterede og

bidrager til, at klimaindsatsen sker på en hensigtsmæssig måde. Virkemiddel-

kataloget er senest opdateret i september 2024.

Er anbefalingerne gældende?

anbefalinger er fulgt eller

delvist fulgt

anbefalinger er endnu ikke

fulgt til fulde og gælder stadig*

*En række fremsatte anbefalinger til virkemidler er blevet

modificeret i lyset af ny viden eller samfundsudvikling. Få et

overblik over alle gældende anbefalinger og modifikationer på

Klimarådets hjemmeside.

Udforsk vores virkemiddelkatalog på

Klimarådets hjemmeside

1 Indledning, konklusioner og anbefalinger

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Det handler kapitlet om

De globale udledninger af drivhusgasser fortsætter med at stige. Stigningen sker på trods af årti-

ers indsats for at bremse klimaforandringerne. 2024 blev det varmeste år, der er målt, og det første

enkeltår hvor den globale gennemsnitstemperatur overstiger 1,5 grader over førindustrielt niveau.

Den globale opvarmning accelererer

Kapitlet beskriver indledningsvist udviklingen i de globale temperaturstigninger. De markante

temperaturstigninger er kommet bag på mange forskere, og meget tyder på, at klimasystemet

reagerer på måder, som klimaforskningen ikke kan forklare fuldt ud.

Alvorlige konsekvenser af kli-

maforandringer og de mulige overskridelser af såkaldte

tipping points

forventes nu at indtræffe

ved lavere opvarmningsniveauer end tidligere vurderet.

Der sættes rekorder på globalt plan for vedvarende energi

På den positive side sker der gennembrud i den globale klimaindsats. Kapitlet beskriver, hvordan

priserne for vigtige teknologier, såsom elbiler, og sol- og vindenergi, er faldet markant over de se-

neste årtier.

Samtidig udbygges der – på globalt plan – vedvarende energi i et hidtil uset tempo.

Vi er langt fra at indfri Parisaftalens mål

De positive udviklinger betyder, at verden har bevæget sig væk fra nogle af de mest dystre frem-

tider, der syntes mulige for bare et årti siden.

Ikke desto mindre bliver klimarelaterede katastrofer stadig hyppigere og mere ekstreme, og de

voksende tab og skader understreger, hvor alvorlig situationen er allerede ved det nuværende

opvarmningsniveau.

Samtidig vurderer FN’s Miljøprogram (UNEP), at den globale temperatur vil fortsætte med at stige

til 3,1 grader over det førindustrielle niveau inden århundredets udgang, med den klimapolitik

som er vedtaget i dag.

Verdens lande skal indlevere nye klimaplaner

Kapitlet rundes af med en beskrivelse af resultaterne af COP29 og de nye klimaplaner (NDC’er),

som verdens lande skal indlevere senest i 2025. Parisaftalen stiller krav om nye klimaplaner, som

skal være mere ambitiøse end de forrige planer.

Der er behov for en stigning i de globale ambitioner ledsaget af hurtig implementering gennem

konkrete politikker og tiltag, hvis Parisaftalens mål skal holdes inden for rækkevidde.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Kapitlets konklusioner

→

Den globale klimaindsats har gjort betydelige fremskridt.

Store prisfald på vigtige teknologier

og historisk høje investeringer har fremskyndet udbygningen af vedvarende energi. Verden har

ikke længere kurs mod de mest dystre klimascenarier, der tidligere blev forudset.

→

Den globale opvarmning sætter fortsat rekorder.

Verden er stadig langt fra at begrænse

opvarmningen i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål om at holde den globale

opvarmning et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader. De globale udledninger

af drivhusgasser stiger fortsat, og 2024 blev det første enkeltår, som overskred 1,5 graders

opvarmning.

→

Parisaftalens temperaturmål kræver handling uden fortilfælde.

Hvis Parisaftalens tempera-

turmål skal nås, kræver det global handling i et omfang og tempo, som er uden fortilfælde. Med

den nuværende klimapolitik er verden ifølge FN på vej mod en temperaturstigning på 3,1 grader

i dette århundrede. Hvis ikke de globale udledninger i 2030 bringes under de niveauer, som

de eksisterende politikker og klimaplaner indebærer, vil det være meget svært at begrænse

temperaturstigningen i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.

→

Reduktioner og klimatilpasning minimerer konsekvenserne.

Selv hvis Parisaftalens tempe-

raturmål ikke nås, er det vigtigt at begrænse temperaturstigningerne så meget som muligt.

Konsekvenserne af klimaforandringer forværres for hver decimalgrad, og allerede i dag mær-

kes konsekvenserne i form af ekstreme vejrhændelser som tørke, oversvømmelser og orkaner.

Behovet for at styrke modstandsdygtigheden er akut, især i verdens fattigste og mest sårbare

lande. Også i Danmark er klimatilpasning nødvendig.

→

Nyt mål for klimastøtte dækker ikke behovet.

På klimatopmødet COP29 blev der sat et nyt

mål for den finansielle klimastøtte til udviklingslandene. Støtten er afgørende for at hjælpe

udviklingslandene med at tilpasse sig klimaforandringerne og reducere deres udledninger. Den

øgede støtte vil dog ikke være tilstrækkelig til at imødekomme de faktiske behov.

→

På COP29 blev man enige om regler for international handel med klimakreditter.

Markederne

for handel med klimakreditter kan potentielt mindske de globale reduktionsomkostninger og

derigennem lede til øget klimahandling. Der er dog mange sikkerhedsforanstaltninger, som skal

være på plads, for at markederne fungerer efter hensigten. Lignende systemer har erfarings-

mæssigt haft alvorlige mangler. EU, og herunder Danmark, vil ikke gøre brug af markederne til

at opfylde EU’s reduktionsmål for 2030. Klimarådet vurderer, at det på nuværende tidspunkt

er fornuftigt, at EU forholder sig afventende til de nye internationale markeder for handel med

klimakreditter, indtil markederne har vist sig tilstrækkeligt velfungerende.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

2.1 Den klimavidenskabelige udvikling

Konsekvenserne af klimaforandringerne indtræder hurtigere end

forventet og bliver stadigt mere tydelige. Rekordhøje tempera-

turer, hyppigere ekstreme vejrfænomener og stigende skader på

mennesker og natur understreger behovet for, at verdens lande

styrker reduktionsindsatsen og øger modstandsdygtigheden over

for klimaforandringerne.

Verden har besluttet at undgå farlige klimaforandringer

FN’s klimakonvention blev vedtaget i 1992 og havde som overordnet formål at

forhindre farlig menneskabt påvirkning af klimasystemet.

Der var imidlertid ikke nogen klar og fælles forståelse af, hvad farlig menne-

skeskabt påvirkning konkret betød. Først på FN’s klimakonferencer i 2009 og

2010 blev konventionens formål omsat til formuleringer om at begrænse den

globale opvarmning til under 2 grader. Det skete på basis af videnskabelige

rapporter fra blandt andre FN’s Klimapanel (IPCC). Samtidig igangsatte par-

terne en nærmere gennemgang af klimavidenskaben for at vurdere, om 2 grader

kunne betragtes som tilstrækkeligt sikkert.

Gennemgangen konkluderede, at 2 graders opvarmning

ikke

kunne betragtes

som tilstrækkeligt sikkert. Klimaforandringerne ville blive forstærket i takt

med øget opvarmning, og der burde gøres en indsats for at skærpe det globale

temperaturmål, da dette ville mindske risikoen for alvorlige og uoprettelige

klimapåvirkninger.

I 2015 skærpede konventionens parter den globale temperaturmålsætning, idet

man i Parisaftalen vedtog at holde den globale opvarmning et godt stykke under

2 grader og stræbe mod 1,5 grader over førindustrielt niveau.

Med Parisaftalen

blev det globale temperaturmål for første gang indskrevet i en international

aftale, der var juridisk bindende.

Den globale opvarmning sætter endnu en gang rekord

De globale udledninger af drivhusgasser stiger fortsat. Det sker på trods af lang-

varige politiske ambitioner om at begrænse opvarmningen.

I 2024 satte den globale temperaturstigning også rekord. I 2024 var den globale

gennemsnitstemperatur 1,6 grader over det førindustrielle niveau.

2024 er

det første enkeltår, som overskrider 1,5 graders opvarmning. Se figur 2.1.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Temperaturstigning C

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1960

1970

1980

1990

2000

2010

2020

2024

Figur 2.1

Anm.:

Kilde:

Udviklingen i den årlige globale gennemsnitstemperatur 1960-2024

Global stigning i overfladelufttemperatur (ºC) over gennemsnittet for perioden 1850-1900, der er udpeget som det førindustrielle

referencepunkt.

EU’s Klimatjeneste, Copernicus.

Parisaftalens temperaturmål er ikke overskredet, selvom temperaturstigningen

i et enkelt år overskrider 1,5 grader. Det skyldes, at Parisaftalens temperatur-

mål skal vurderes som et gennemsnit over længere perioder.

Men overskri-

delsen viser, at verden hastigt kommer tættere på at overskride Parisaftalens

temperaturmål.

I 2023 estimerede IPCC, at den globale temperatur vil overstige 1,5 grader

over det førindustrielle niveau i starten af 2030’erne, når det beregnes som et

gennemsnit over 20 år.

De kraftigt stigende temperaturer i 2023 og 2024 har

dog fået flere organisationer, heriblandt UNEP, til at vurdere, at 1,5 graders

opvarmning formentlig overskrides tidligere.

Temperaturen stiger hurtigere end forventet

Den globale opvarmning accelererer, og de hastigt stigende temperaturer har

overrasket forskere. Meget indikerer, at der sker noget i klimasystemet, som

forskningen ikke kan forklare fuldt ud.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Det er vigtigt at være påpasselig med at tolke for meget på enkeltår, da klimasy-

stemet er komplekst og kan variere meget fra år til år.

Men jo mere viden, der er opnået om klimasystemet, jo mere tydeligt er det

blevet, at klimasystemet er mere følsomt over for det pres, som vi mennesker

udsætter det for, end man tidligere har troet.

Alvorlige konsekvenser af klimaforandringer og mulig overskridelse af såkaldte

tipping points

vurderes nu at kunne indtræffe ved lavere opvarmningsniveauer

end tidligere vurderet.

Klimaforandringerne kan blive umulige at standse

Begrebet

tipping points

bliver brugt i forbindelse med en bred vifte af processer,

der berører mange forskellige dele af klimasystemet. Fælles for

tipping points

er,

at de typisk er kendetegnet ved selvforstærkende processer, der ofte sker plud-

seligt, og/eller er irreversible. Det vil sige, at processerne er uigenkaldelige eller

umulige at standse inden for en tidsskala, der er relevant for mennesker.

Mulige

tipping points

inkluderer blandt andet afsmeltningen af Grønlands

iskappe, optøning af permafrost på den nordlige halvkugle, tab af koralrev og

kollaps af den Nordatlantiske havstrøm.

Førende forskere betragter i dag 1,5 grader som en vigtig opvarmningsgrænse,

der ikke bør overskrides. Det skyldes, at den nyeste klimaforskning vurderer,

at verden ved dette opvarmningsniveau bevæger sig ind i et kritisk udfaldsrum,

hvor det er sandsynligt, at et eller flere

tipping points

krydses.

Verdens fattigste rammes hårdest af klimaforandringer

Allerede i dag påvirkes verdens lande af et ændret klima. Det sker fx i form af

ekstreme vejrhændelser som tørke, naturbrande, oversvømmelser og orkaner.

Og for hver decimalgrad kloden bliver varmere, bliver klimapåvirkningerne

større. Det konkluderer IPCC.

Verdens fattigste og mest sårbare lande rammes hårdest af klimaforandrin-

gerne. Disse lande har bidraget mindst til den globale opvarmning, og de har

ligeledes færrest ressourcer til at tilpasse sig et ændret klima. Også Danmark

rammes af klimaforandringer som beskrevet i boks 2.1.

Klimaforandringer truer Europas sikkerhed og stabilitet

Klimaforandringerne rammer også Europa. Det er de massive oversvømmelser

i Valencia i efteråret 2024 et tegn på.

I 2024 udgav det Europæiske Miljøagentur (EEA) en rapport om klimapåvirk-

ninger, risici og klimatilpasning i Europa.

Rapporten konkluderer, at Europa

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Boks 2.1 Vi kæmper med vandet i Danmark

Klimaforandringer mærkes også i Danmark, hvor 2023 og 2024 blev de mest nedbørsrige år i

dansk vejrhistorie. I Esbjerg faldt der d. 27. september 2024 hele 144,6 mm regn på et enkelt

døgn. Det er en ny rekord for et septemberdøgn i Danmark.

Klimaatlas viser fremtidsscenarier for Danmark

Klimaet i Danmark vil ændre sig fremadrettet. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har lavet

Klimaatlas,

som viser mulige fremtidsscenarier for fx nedbør, vandstand og stormfloder i Dan-

mark, alt efter hvilken temperatursti verden følger.

Klimaatlasset har et mellemhøjt udledningsscenarie, som svarer til en global temperaturstigning

på cirka 2,7 grader i slutningen af dette århundrede over førindustrielt niveau. Det opvarmnings-

niveau ligger tæt på den opvarmning, som UNEP vurderer, at verden for nuværende går i møde.

Læs mere i afsnit 2.2.

Klimaatlassets mellemhøje scenarie viser, at opvarmningen vil lede til et dansk klima med hyppi-

gere ekstreme vejrhændelser som skybrud og stormfloder:

•

Hyppige stormfloder.

I slutningen af det 21. århundrede vil Danmark opleve stormfloder op til

12 gange oftere end i referenceperioden fra 1981-2010. Årsagen til flere stormfloder er især,

at havniveauet omkring Danmark forventes at stige cirka 40 cm.

•

Stigende nedbørsmængder.

Samtidig med at Danmark påvirkes af vand fra havet, vil vi i sti-

gende grad også påvirkes af vand fra oven. Den årlige nedbør er allerede steget med cirka 20

pct. i forhold til det førindustrielle niveau, og tendensen med stigende nedbør vil fortsætte.

Samtidig forventes det, at forekomsten af skybrud vil stige med cirka 40 pct. frem mod slut-

ningen af dette århundrede i forhold til referenceperioden 1981-2010.

Stormfloder og skybrud i Danmark kan koste over 400 mia. kroner

Stigende vandmasser vil medføre skader. Et nyligt studie fra Kirsten Halsnæs m.fl. (2024) estime-

rer, at skaderne alene fra stormfloder og skybrud på fx boliger, erhvervsbygninger og landbrug

i en 3 grader varmere verden kan medføre skader samlet set på over 400 mia. kroner over de

næste 100 år, hvis ikke klimatilpasningsindsatsen styrkes.

Et centralt budskab i studiet er, at det på trods af store investeringsomkostninger kan betale sig

at klimasikre Danmark mod de stigende vandmasser, da udgifterne i de fleste tilfælde er lavere

end skadesomkostningerne.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

er det hurtigst opvarmende kontinent i verden, og at klimarisici truer EU’s

energi- og fødevaresikkerhed, økosystemer, infrastruktur, vandressourcer og

den finansielle stabilitet.

Det vurderes i rapporten, at flere klimarelaterede risici allerede har nået kriti-

ske niveauer, og at klimaforandringerne kan blive katastrofale uden omgående

handling. På trods af en stigende forståelse for klimatilpasningsbehovet i EU

vurderer EEA, at implementeringen halter meget bagefter.

Der er store omkostninger forbundet med ikke at handle på

klimaforandringerne

Der er omkostninger forbundet med at reducere drivhusgasudledningerne.

Disse omkostninger fremhæves undertiden som et argument for ikke at handle

eller for at udskyde handling. Det er dog i stigende grad tydeligt, at der også er

store konsekvenser, og derved omkostninger, ved ikke at handle. Dette omtales

også ofte som

costs of inaction.

Det fremgår i rapporten fra EEA, at alene kystnære oversvømmelser i EU ved

århundredets slutning kan medføre økonomiske tab på op til 814 mia. euro om

året, medmindre der implementeres nye tiltag for at begrænse klimaforandrin-

gerne og tilpasse sig deres konsekvenser.

Ny forskning indikerer ligeledes, at

social cost of carbon

kan være højere end hid-

til antaget.

Social cost of carbon

angiver, hvor meget det koster verden, når der

udledes et ton CO

e ekstra. Jo mere viden man har opbygget på dette område,

jo større vurderes omkostningerne at være. Estimaterne af tallet er nemlig mere

end firedoblet inden for de seneste 10 år.

IPCC har til formål at samle og skabe et overblik over den viden og forskning,

som findes om klimaforandringerne.

I IPCC’s seneste rapport konkluderer

klimapanelet, at størstedelen af de tilgængelige videnskabelige studier finder,

at de globale økonomiske gevinster ved at begrænse opvarmningen til 2 grader

overstiger omkostningerne ved at reducere drivhusgasudledningerne.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

2.2 Den globale reduktionsindsats

Den globale klimaindsats har de seneste årtier set fremskridt.

Rekordstore investeringer i vedvarende energi, faldende priser på

vigtige teknologier og en massiv udbygning af vedvarende energi

viser, at omstillingen er i gang. Verden er dog stadig langt fra at nå

Parisaftalens temperaturmål og undgå alvorlige klimapåvirkninger.

Verdens klimaindsats er styrket

Den globale klimaindsats er styrket det seneste årti. En væsentlig årsag til dette er

Parisaftalen, som har medført bred opbakning til klimakampen blandt både natio-

nalstater, virksomheder, investorer, civilsamfundet osv. Det blev konkluderet i en

global statusopgørelse, som FN foretog i 2023.

Opbakningen til klimaindsatsen

kommer blandt andet til udtryk ved, at næsten alle verdens lande har udarbejdet

klimaplaner. I 2024 havde 180 parter til Parisaftalen indleveret klimaplaner for

2030, som tilsammen dækkede 95 pct. af de globale udledninger.

Det er ikke kun temperaturstigningen, som sætter rekord

De mange udlednings- og temperaturrekorder kan give et indtryk af, at den globale

klimaindsats er gået i stå. Dette er dog ikke tilfældet. De mange klimaplaner og

styrkede indsatser har haft en positiv effekt. Der er flere eksempler på positive

udviklinger de seneste år:

•

Stigende investeringer i vedvarende energi.

Ifølge det Internationale Ener-

giagentur (IEA) er de globale investeringer i vedvarende energi accelereret

siden 2020. I 2024 blev der investeret næsten dobbelt så meget i vedvarende

energi som i fossile brændsler på globalt plan.

•

Prisfald på grønne teknologier.

Priserne på vedvarende energikilder og tek-

nologier, såsom sol, vind, energilagring og elbiler, er faldet drastisk de seneste

10-15 år.

Eksempelvis er prisen på solpaneler faldet 90 pct. fra 2010-2023.

Prisen på landvind og fast havvind er i samme periode faldet henholdsvis 70 og

63 pct.

•

Salget af elbiler accelererer.

I 2020 var 1 ud af 25 solgte nye biler på globalt

plan elektrisk.

I 2024 var andelen steget til mere end hver femte.

•

Historisk vækst i udbygningen af vedvarende energi.

Udbygningen af vedva-

rende energi nåede et rekordhøjt niveau i 2023 med over 560 GW ny kapacitet

tilføjet globalt. Den globale udvikling går så hurtigt, at IEA har opjusteret deres

forventninger, så udbygningen af vedvarende energi i perioden 2024-2027 nu

anslås at blive 73 pct. højere end deres estimat fra 2022.

Se figur 2.2.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

+73 pct.

Historisk

Vedvarende energi scenarie - 2024

Vedvarende energi scenarie - 2022

Figur 2.2

Anm. 1:

Fremskrivningen af den globale udbygning af vedvarende energi

Vedvarende energiscenarie 2022 (rød linje) viser IEA’s forventning til den globale udbygning af vedvarende energi mellem 2022-

2027. Vedvarende energiscenarie 2024 (gul linje) viser IEA’s forventning til den globale udbygning af vedvarende energi mellem

2024-2030. Det skraverede område illustrerer stigningen i den forventede udbygning mellem de to scenarier i perioden 2024-

2027. Der tages udgangspunkt i perioden 2024-2027 (det skraverede område), da dette er den periode som begge fremskrivnin-

ger omfatter.

Det Internationale Energiagentur (IEA).

Kilde:

IEA understreger, at det ikke alene er klimaplaner og -politikker, der driver den

globale klimaomstilling fremad. De markante prisfald på vedvarende energikil-

der og den intense konkurrence om at lede de grønne energisektorer fungerer

nu som stærke underliggende drivkræfter. Disse faktorer bidrager ikke kun til

at reducere de globale udledninger, men er også kilder til innovation, økono-

misk vækst og skabelse af arbejdspladser.

Den globale klimaindsats er styrket, men der er stadig lang vej

igen

Verden har bevæget sig langt, set i forhold til hvor vi befandt os for fx 10-15 år

siden. Det kan man blandt andet se på udviklingen i temperaturprognoserne.

I 2010 estimerede UNEP, at den globale gennemsnitstemperatur med den

daværende klimapolitik kunne stige til 4 grader over førindustrielt niveau

inden år 2100. De seneste prognoser viser derimod, at temperaturen kan stige

til omkring 3 grader i dette århundrede baseret på den politik, som er vedtaget

i dag. Hvis verdens lande indfrier deres kort- og langsigtede klimamål, kan den

globale temperaturstigning begrænses yderligere.

Selvom verden har gjort fremskridt, er vi dog stadig langt fra at begrænse op-

varmningen i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Verden har ikke kurs mod at indfri Parisaftalens temperaturmål

UNEP estimerer i sin seneste rapport, at verden har kurs mod en temperatur-

stigning på 3,1 grader i dette århundrede, hvis man tager udgangspunkt i den

politik, som er vedtaget i dag.

Ifølge UNEP’s mest optimistiske scenarie kan temperaturstigningen begrænses

til 1,9 grader, hvis alle verdens lande indfrier deres kortsigtede og langsigtede kli-

mamål til fulde. Verdens lande reducerer dog samlet set ikke deres udledninger i

et tempo, som er foreneligt med en indfrielse af deres nuværende reduktionsmål.

Samlet kan de 1,9 til 3,1 grader betragtes som det mest sandsynlige udfalds-

rum for temperaturstigninger frem til 2100, baseret på verdens nuværende

klimamål og den politik som føres i dag.

Der er dog forbehold knyttet til disse

prognoser, fx i relation til

tipping points,

se boks 2.2.

Parisaftalens temperaturmål afgøres inden for de kommende 5 år

UNEP vurderer, at det fortsat er teknisk muligt at leve op til Parisaftalens

temperaturmål.

Men hvis ikke de globale udledninger i 2030 bringes under de niveauer, som

de eksisterende politikker og klimaplaner indebærer, vil det blive umuligt at

begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader uden

overshoot,

og 2-graders-

målet vil blive overordentligt svært at nå.

Det er således i høj grad de valg og handlinger, verden foretager de næste 5 år,

som afgør, om Parisaftalens temperaturmål kan indfries.

Der er behov for en massiv global klimaindsats for at bremse

opvarmningen

Hvis Parisaftalens mål om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader skal nås,

kræver det handling i et omfang, som er uden fortilfælde.

Ifølge UNEP skal verden som helhed reducere udledningerne af drivhusgasser

med 7,5 pct. hvert eneste år frem til 2035. Denne årlige reduktionshastighed er

større end faldet i verdens udledninger under covid-19-pandemien i 2020.

På længere sigt vurderer IPCC, at verden skal gå ind i et ’oprydningsregime’.

Populært sagt skal vi rydde op efter fortidens synder ved at trække mere CO

ud af

atmosfæren, end vi udleder. Dette omtales også som nettonegative udledninger.

Selv hvis det ikke lykkes at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, bør

temperaturstigningen begrænses så meget som muligt for at minimere klima-

forandringerne og deres konsekvenser.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Boks 2.2 Temperaturprognoser skal fortolkes med forsigtighed

Temperaturprognoser er det bedste bud for den fremtidige temperaturudvikling baseret på den

nuværende viden om klimasystemet. Men temperaturprognoserne er forbundet med usikkerhed.

Fx inkluderer klimamodellerne ikke alle relevante

tipping points,

og det er usikkert, om de inklu-

derede

tipping points

er reflekteret retvisende i modellerne, blandt andet på grund af den store

usikkerhed om tærskelværdier, effekter og indbyrdes afhængighed.

Modellernes temperaturprognoser kan på overfladen give et indtryk af, at vi mennesker har en

høj grad af vished og kontrol over den fremtidige temperaturudvikling. De nuværende klimamo-

deller viser fx, at hvis vi formår at stoppe de globale udledninger af især CO2, vil temperaturen

stabiliseres. Modellerne viser også, at vi tilmed kan sænke temperaturen igen, hvis vi senere hen

begynder at trække store mængder CO2 ud af atmosfæren.

Dette indtryk af kontrol risikerer dog at negligere risiciene ved midlertidigt høje temperaturer.

Hvis vi overskrider

tipping points,

kan vi nemlig risikere, at der igangsættes naturlige processer,

som vil øge den globale opvarmning yderligere, også selvom vi mennesker formår at reducere

vores udledninger af drivhusgasser.

De nyeste temperaturprognoser og risikoen for

tipping points

tegner et foruroligende billede.

Men temperaturprognoser skal ikke ses som uundgåelige fremtidsscenarier. Temperaturprogno-

ser er et øjebliksbillede af, hvordan fremtiden kan se ud, hvis verdens klimaindsats fortsætter

som nu. Temperaturprognoserne understreger vigtigheden af, at verden ændrer kurs for at sikre

en bedre fremtid.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

2.3 De internationale klimaforhandlinger

På COP29 i 2024 blev der etableret et nyt og højere mål for finansiel

klimastøtte til udviklingslandene. Samtidig nåede verdens lande til

enighed om regler for globale markeder for handel med klimakre-

ditter. Forud for COP30 i 2025 skal landene indsende nye klimapla-

ner. Planerne er nødt til at være mere ambitiøse, hvis Parisaftalens

temperaturmål skal indfries. Danmark har EU-formandskabet under

COP30.

Verdens lande skal formulere nye klimaplaner

Parisaftalens parter skal hvert femte år indlevere nye klimaplaner, der redegør for

landenes ambitioner for drivhusgasreduktioner og klimatilpasning.

Ifølge aftalen skal de nye klimaplaner være mere ambitiøse end de forrige. Dette

omtales som Parisaftalens ambitionsmekanisme.

Ambitionsmekanismen har til

formål at skabe fremdrift i den globale klimaindsats.

Den næste runde af klimaplaner skal indleveres senest i 2025, forud for COP30

som afholdes i Belém i Brasilien. EU indleverer en samlet klimaplan på vegne af alle

medlemslande, heriblandt Danmark.

Donald Trumps tiltrædelse som amerikansk præsident har skabt stor usikkerhed om

USA’s engagement i den globale klimaindsats. USA’s tidligere præsident Joe Biden

indleverede i december 2024 en ny klimaplan til FN på vegne af USA, men Donald

Trump trak USA ud af Parisaftalen umiddelbart efter sin tiltræden i januar 2025.

Verdens lande gjorde status på klimaindsatsen i 2023

Tilbage i 2023 på COP28 blev der for første gang foretaget en global statusopgø-

relse. Statusopgørelsen viste, at Parisaftalens medlemslande har gjort fremskridt i

forhold til at indfri aftalens mål, men at konkret handling langt fra sker i det tempo,

som videnskaben og de faktiske konsekvenser af klimaforandringerne tilsiger.

Statusopgørelsens resultater skulle informere landenes kommende klimaplaner.

Landene blev blandt andet opfordret til at:

•

øge ambitionsniveauet i overensstemmelse med at begrænse opvarmningen

til 1,5 grader

tredoble den installerede kapacitet af vedvarende energi i 2030

fordoble energieffektiviseringsindsatsen i 2030

omstille sig væk fra fossile brændsler i energisystemerne.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Klimafinansiering er en vigtig forudsætning for at styrke

klimaindsatsen

Parisaftalen har grundlæggende til formål at adressere tre hovedopgaver:

•

Reduktionsindsats.

Årsagerne til klimaforandringer skal håndteres gennem

indsatser for at reducere udledningerne.

•

Klimatilpasning.

Konsekvenserne af klimaforandringer skal forebygges gen-

nem klimatilpasningsindsatser.

•

Tab og skader.

Klimarelaterede tab og skader, der allerede er sket, eller

uundgåeligt vil ske, skal adresseres.

En grundlæggende forudsætning for at kunne håndtere disse opgaver er klima-

finansiering. Klimafinansiering er afgørende, da det kræver omfattende investe-

ringer at overgå til en global lavemissionsøkonomi og hjælpe samfund med at

opbygge modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

Klimafinansiering var netop hovedfokus på klimatopmødet i 2024, COP29 i

Baku. Her nåede verdens lande til enighed om flere finansielle aftaler, som ide-

elt set bidrager til, at landene styrker deres klimamål frem mod COP30.

Sammenhængen mellem de seneste års klimatopmøder er illustreret i figur 2.3.

COP28 i 2023 (Dubai)

Global statusopgørelse

Statusopgørelsen vurderede landenes

kollektive fremskridt og angav, hvordan

de nye klimaplaner skal udvikle sig, hvis

Parisa alens målsætninger skal indfris.

COP29 i 2024 (Baku)

Klimaﬁnansiering

Ved COP29 indgik verdens lande en

række ﬁnansielle a aler, som har til

hensigt at fremme investeringerne i

den globale klimaindsats.

COP30 i 2025 (Belém)

Nye klimaplaner

Resultaterne fra statusopgørelsen og

de nye ﬁnansielle a aler danner ideelt

set et grundlag for, at verdens lande

indleverer nye og mere ambitiøse

klimaplaner frem mod COP30.

Figur 2.3

Kilde:

Sammenhæng mellem klimatopmøderne COP28, COP29 og COP30.

Klimarådet.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Klimastøtte til udviklingslandene

Klimastøtten til udviklingslandene er afgørende

Et væsentligt element i den samlede klimafinansiering er klimastøtte. Verdens

lande har med Parisaftalen bekræftet, at de udviklede lande skal støtte udvik-

lingslandene økonomisk, teknologisk og kapacitetsmæssigt.

Klimastøtten er særlig vigtig af to grunde. For det første har de udviklede lande

i henhold til Klimakonventionen og Parisaftalen et større historisk ansvar for

klimaforandringerne og større kapabiliteter end udviklingslandene.

For det andet er støtten en vigtig forudsætning for, at udviklingslandene kan

tilpasse sig klimaforandringerne og begrænse deres udledninger. Det er en nød-

vendighed, hvis Parisaftalens mål skal indfries og den globale opvarmning skal

begrænses. Derved er klimastøtten ikke blot vigtig for de lande, der modtager

den, men af fælles interesse for alle Parisaftalens parter.

Det nuværende klimastøttemål dækker perioden 2020-2025

De udviklede lande skal i henhold til Parisaftalen mobilisere minimum 100 mia.

dollar om året mellem 2020-2025 i finansiel klimastøtte til udviklingslandene.

Det er aftalt, at den finansielle klimastøtte til udviklingslandene skal balanceres

mellem støtte til henholdsvis reduktions- og klimatilpasningsindsatsen:

•

Målet om de 100 mia. dollar.

Målet om at mobilisere minimum 100 mia. dollar

årligt blev ikke opfyldt i 2020 og 2021, men i 2022 blev det nået. Det viser

en ny opgørelse fra OECD.

Det samlede beløb for 2022 var 115,9 mia. dollar.

Det skal dog bemærkes, at der ikke er enighed om, hvordan den finansielle

støtte til udviklingslandene skal opgøres.

•

Målet om balance i støtten.

Det er ikke defineret af aftaleparterne, hvad

det præcist betyder at balancere støtten. OECD anslår, at kun 28 pct. af de

midler, der blev mobiliseret i 2022, gik til klimatilpasningsindsatsen.

Det er positivt, at den finansielle støtte til udviklingslandene er steget. Støtten er

imidlertid langt fra tilstrækkelig til at imødekomme udviklingslandenes faktiske

behov.

Det nye klimastøttemål dækker ikke udviklingslandenes behov

På klimatopmødet COP29 i Baku skulle landene forhandle en ny aftale for peri-

oden efter 2025. Det nye mål skulle være højere end det forrige og tage hensyn

til udviklingslandenes behov og prioriteter.

En ekspertgruppe har anslået, at udviklingslandene vil have behov for ekstern

finansiering på op mod 1.000 mia. dollar årligt i 2030 stigende til 1.300 mia.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

dollar årligt i 2035 for at for at kunne omstille sig i tråd med målene i Parisafta-

len og tilpasse sig klimaforandringerne.

Efter forhandlinger mellem udviklingslande og udviklede lande resulterede COP29

i en aftale om, at de samlede investeringer i udviklingslandes klimaindsats skal nå

mindst 1.300 mia. dollar årligt inden 2035 fra både offentlige og private kilder.

Af de 1.300 mia. dollar har de udviklede lande dog kun egentlig forpligtet sig at

tilvejebringe de 300 mia. dollar, hvoraf resten af midlerne er en opfordring til

alle aktører. Aftalen hæver således målet for klimastøtte fra de nuværende mini-

num 100 mia. dollar årligt til mindst 300 mia. dollar årligt inden år 2035.

De 300 mia. skal rejses på tværs af offentlige og offentligt mobiliserede midler.

Det er ikke klart defineret i aftalen, hvad der tæller med i de 300 mia. dollar.

Det kan fx være midler, som Danmark og andre lande giver i direkte klimabi-

stand og private investeringer, der er mobiliseret med offentlige midler, sådan

som det gøres i Investeringsfonden for udviklingslande (IFU).

Handel med klimakreditter

Der er blevet etableret markeder for global handel med

klimakreditter

Udover etableringen af et nyt klimastøttemål blev der ved COP29 også taget

andre beslutninger, som har potentiale til at fremme investeringerne i den

globale klimaindsats. Ved COP29 blev landene nemlig enige om de overord-

nede regler for frivillige markeder for global handel med klimakreditter. Dette

omtales også som Parisaftalens artikel 6.

Forskellige instrumenter skal understøtte handel med

klimakreditter

Aftalens parter har etableret flere instrumenter, der understøtter handel med kli-

makreditter blandt lande og private virksomheder. To af hovedinstrumenterne er:

•

bilaterale aftaler.

Dette system etablerer en ramme for, at fx lande kan

indgå en aftale om direkte overførsel af et lands reduktioner til et andet. Det

modtagende land kan herefter medregne disse reduktioner i opfyldelsen af

sin nationale klimaplan. Dette omtales også som

Internationally Transferred

Mitigation Outcomes

(ITMO’s).

•

centraliseret marked.

Her etableres et centraliseret internationalt marked,

som er faciliteret af et FN-udpeget tilsynsorgan. Herigennem kan fx virk-

somheder reducere deres udledninger gennem FN-godkendte projekter,

hvor reduktionen kan bruges til at opfylde virksomhedens reduktionsmål.

Kreditter kan også opkøbes direkte af lande.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Markederne rummer teoretisk set store potentialer

Klimaforandringerne er et globalt problem, og det har ikke afgørende betydning

for atmosfæren eller klimaforandringerne, om udledninger og reduktioner finder

sted i Danmark, Ghana eller Kina. Ud fra det perspektiv giver det mening at redu-

cere udledninger dér, hvor det kan gøres mest omkostningseffektivt. Det er det,

et globalt marked for handel med klimakreditter kan give mulighed for.

Når der handles med klimakreditter, kan et land fx købe kreditter fra et andet

land eller et projekt, der reducerer drivhusgasudledninger. En klimakredit svarer

typisk til reduktionen af et ton CO

e. Dette system gør det muligt for lande at

støtte reduktioner i andre lande og medregne reduktionerne i opfyldelsen af deres

egne territoriale mål.

Velfungerende markeder vil kunne sænke de globale reduktionsomkostninger

gennem internationalt samarbejde og derigennem lede til øget klimahandling.

Samtidig kan samarbejde mellem lande understøtte overførslen af teknologi og

viden samt øge mængden af investeringer, som går fra de udviklede lande til ud-

viklingslandene. Det kan bidrage til, at disse lande kan sænke deres udledninger.

Klimakreditter er ikke en ny opfindelse. Under Kyotoprotokollen blev der etable-

ret flere såkaldte ’fleksible mekanismer’, handel med klimakreditter indgår også i

reguleringen af international luftfart under FN’s luftfartsorganisations (ICAO’s)

CORSIA-program, og der er også etableret mange private klimakreditsystemer.

Sikkerhedsforanstaltninger er nødvendige for, at handel med klima-

kreditter fungerer efter hensigten

Et globalt system for handel af klimakreditter kan gøre den globale klimaindsats

mere omkostningseffektiv og fleksibel og bidrage til større globale reduktioner.

Men hvis markederne skal fungere efter hensigten, kræver det en række sikker-

hedsforanstaltninger. Foranstaltningerne skal blandt andet:

•

garantere additionalitet.

Systemet skal sikre, at de klimakreditter, der handles,

stammer fra projekter, der ikke ville været blevet gennemført uden kredithand-

len. Dette omtales som additionalitet. Uden additionalitet risikerer man, at en ak-

tør krediteres for klimaindsatser, der ville være sket under alle omstændigheder.

•

undgå dobbelttælling.

Dobbelttælling opstår, når den samme reduktion af

drivhusgasudledning tælles mere end én gang. Dette kan undergrave integri-

teten af markederne og den globale klimaindsats, fordi det giver et fejlagtigt

billede af de faktiske reduktioner.

•

sikre permanens.

En risiko ved fx land- og skovbaserede kreditter såsom

skovrejsning er, at kulstofoptaget let kan frigives igen. Frigivelse af kulstof

kan fx ske, hvis dyrkningspraksisser ændres, eller hvis en skov fældes eller

brænder. Hvis kulstoflagringen ikke er permanent, risikerer man at sælge et ton

midlertidigt lagret CO2, for at kompensere for et ton CO2 permanent udledt til

atmosfæren.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Ud over effektiviteten af markederne skal der også tages andre hensyn, såsom

hensyn til menneskerettigheder. Handel med klimakreditter kan føre til

krænkelser af menneskerettigheder, især når projekter, der genererer klima-

kreditter, implementeres uden tilstrækkelig hensyntagen til lokalsamfund og

oprindelige befolkninger. Det kan fx ske, hvis lokalsamfund og oprindelige

befolkninger bliver tvunget til at opgive deres jord for at gøre plads til klima-

projekter som skovbevaring eller plantager.

Tidligere erfaringer med klimakreditter giver anledning til

forsigtighed

Tidligere erfaringer har vist, at både offentlige og private systemer har alvorlige

mangler, og at man ikke har formået at skabe et markedsdesign, som effektivt

adresserer alle de ovennævnte risici.

Selvom ikke alle klimakreditter nødvendigvis er problematiske, er der indikati-

oner på, at overkredittering ofte forekommer. Overkredittering betyder, at en

kredit, der på papiret repræsenterer en reduktion på et ton CO

e, ikke resulte-

rer i en tilsvarende reduktion i praksis.

Hvis markedet ikke er robust, er der således en risiko for, at handel med klima-

kreditter kan underminere den globale klimaindsats. Det kan ske, hvis en aktør

undlader at reducere sine egne udledninger, for i stedet at købe klimakreditter,

som ikke leder til reelle og tilsvarende reduktioner.

Sammenhængen mellem landes klimamål og kreditmarkeder bør

overvejes

Det er også relevant at spørge, om handel med klimakreditter vil betyde, at

verdens lande samlet set vil sætte højere eller lavere klimamål over tid. Handel

med klimakreditter kan nemlig i teorien lede til modsatrettede dynamikker og

også have fordelingsmæssige og etiske konsekvenser på tværs af lande:

•

Køberlandet.

Lande, der vil kunne købe reduktioner til en lavere pris i andre

lande, end de selv kan foretage, vil få et incitament til at sætte højere

klimamål. Samtidig vil de reducere mindre i deres eget land, da de nu køber

reduktioner i andre lande.

•

Sælgerlandet.

Omvendt vil kredithandel kunne medføre, at der gennemfø-

res flere reduktioner i sælgerlandet, da reduktioner nu finansieres af andre

lande. Samtidig kan salget af kreditter dog udfordre sælgerlandets evne

til at sætte ambitiøse klimamål, da de solgte reduktioner ikke længere kan

indgå i deres eget klimaregnskab.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Den samlede reduktionseffekt for alle lande under ét kan i teorien gå begge

veje. Nettoeffekten kan være negativ for klimaet, hvis sælgerlandet sænker

sit klimamål mere end køberlandet øger sit. Omvendt kan nettoeffekten være

positiv for klimaet, hvis køberlandet øger sit klimamål mere end sælgerlandet

sænker sit.

Handel med klimakreditter kræver et robust markedsdesign og

stærke institutioner

Det internationale klimasystem er designet således, at hvert land har ansvar for

at reducere udledningerne inden for sine egne grænser. Samtidig er der en stor

global udveksling af varer og tjenester, som giver anledning til udledninger i

forskellige lande.

Parisaftalens artikel 6 giver mulighed for, at lande kan udveksle udlednings-

reduktioner og kulstoflagring. Som skitseret ovenfor rummer handel med

klimakreditter på den ene side muligheder for flere reduktioner og dermed en

styrket global klimaindsats. På den anden side er det afgørende, at der laves et

markedsdesign, der indhegner de involverede risici tilstrækkeligt. Dertil er det

væsentligt, at markedet understøttes af stærke institutioner, som kan sikre, at

handel med kreditter er troværdigt, effektivt og samlet set understøtter opfyl-

delsen af Pariaftalens mål.

Danmark kan med fordel bidrage til udviklingen af et robust markedsdesign for

international handel med klimakreditter under Parisaftalen, der håndterer de

involverede risici.

EU vil ikke anvende artikel 6 til at opfylde reduktionsmålet for

2030

EU vil ikke gøre brug af Parisaftalens artikel 6 til at opfylde EU’s reduktionsmål

for 2030 på mindst 55 pct. i forhold til 1990. Det fremgår af EU’s nuværende

klimaplan til FN.

Denne position kan dog ændre sig. EU skal senest i 2025 indlevere en ny kli-

maplan til FN for perioden efter 2030, hvor der potentielt kan udtrykkes en ny

position til de nye markeder.

Af EU’s nye forordning om certificering af negative udledninger, CRCF-for-

ordningen, fremgår det også, at Kommissionen i 2026 reviderer forordningen,

og at EU i den proces vil genoverveje sin position til Parisaftalens artikel 6.

mere om CRCF-forordningen i kapitel 3 i denne rapport.

Klimarådet vurderer, at det er en fornuftig position, at EU på nuværende

tidspunkt forholder sig afventende til Parisaftalens artikel 6, indtil det er vist, at

markedet er tilstrækkeligt velfungerende, så de nævnte risici ikke overskygger

effektivitetsfordelene.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Kritik af klimatopmøderne

Markante stemmer kalder på en reform af klimatopmøderne

Selvom verdens klimaindsats har bevæget sig fremad, har det hidtil vist sig,

at klimaudfordringen vokser hurtigere, end de politiske beslutninger og den

globale klimaindsats kan følge med.

Manglen på tilstrækkelig klimahandling har fået markante stemmer til at opfor-

dre til en reform af FN’s internationale klimatopmøder.

I et åbent brev til FN’s generalsekretær og direktionssekretæren for FN’s

klimasekretariat anbefaler medlemmerne af den såkaldte Romklub fx et større

fokus på implementering og mindre men hyppigere møder, hvor landene i

højere grad rapporterer om fremskridt, drøfter konkrete løsninger og holdes

ansvarlige for de beslutninger, de selv har været med været med til at tage.

2 Verdens klimaindsats

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

EU’s klimaregulering

frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Det handler kapitlet om

EU’s klimaregulering frem til 2030 er stort set på plads. Men selvom blækket dårlig nok er tørt på

den mest omfattende klimalovgivning i EU's historie, skal lovgivningen for perioden efter 2030

udvikles allerede nu. I år forventes Europa-Kommissionen at præsentere sit lovforslag til det

2040-mål, der vil starte forhandlingerne om EU’s klimaregulering i perioden 2030-2040.

Kommissionen ønsker at videreudvikle det indre marked for kulstof frem mod 2040

Markedet for handel med kulstof vil spille en hovedrolle i den regulering, som skal understøtte

EU’s kommende 2040-klimamål. Kapitlet fokuserer på tre hovedelementer af dette marked: et

udvidet kvotesystem, udviklingen af et marked for negative udledninger og et muligt kvotesystem

for landbruget.

I 2026 skal Kommissionen præsentere sit bud på ny regulering af kvotesektoren

Når EU har forhandlet et nyt 2040-klimamål på plads, skal Kommissionen fremlægge et lovforslag

til en ny regulering af kvotesektoren, som er tilpasset 2040-målet. Det forslag følger i kølvandet

på en række allerede vedtagne udvidelser – herunder oprettelsen af det nye kvotesystem for

boliger, vejtransport og mindre industrivirksomheder.

Kommissionen skal vurdere mulighederne for et marked for negative udledninger

I 2026 skal Kommissionen præsentere sin vurdering af, om handel med negative udledninger

kan omfattes af kvotemarkedet og i så fald hvordan. Allerede i 2024 etablerede EU en ramme for

handel med negative udledninger på det frivillige marked for kulstoflagring, uden at det er koblet

til kvotemarkedet.

Kommissionen undersøger mulighederne for klimaregulering af landbruget

Parallelt med forhandlingerne om lovpakken for 2040-klimamålet skal EU forhandle om den

fælles landbrugspolitik, der skal gælde fra 2028 og frem. Kommissionen forventes i 2025 at

fremlægge et budgetforslag til landbrugspolitikken, og det kan få betydning for den fremtidige

klimaregulering af landbruget. Kommissionen undersøger fortsat muligheden for at etablere et

kvotesystem på landbruget – måske som en del af reguleringen for et kommende 2040-klimamål.

Et klimaneutralt EU handler om mere end kvoteregulering – især på transport-

området

EU’s omstilling til en klimaneutral union drives ikke kun af kvoteregulering. Områder som transport

og energi er underlagt andre typer af regulering, som også vil skulle revideres i forbindelse med

et nyt 2040-mål. Særligt på transportområdet har EU skabt langsigtede rammevilkår for en gradvis

indfasning af grønne brændstoffer i luftfart og søfart og ikke mindst udfasning af fossile køretøjer.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Kapitlets konklusioner

→

Den nye Europa-Kommission planlægger at fortsætte, hvor den gamle slap.

Det indebærer,

at den vil afslutte forhandlingerne om den sidste af godt 20 retsakter under

Fit for 55-lovpak-

ken, som skal bringe EU i mål med 55 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030. Derud-

over planlægger den nye Kommission at fremsætte et lovforslag til det 2040-mål på 90 pct.

reduktion af drivhusgasudledninger sammenlignet med 1990, som den tidligere Kommission

anbefalede.

→

Kvotesystemerne må forventes at bringe EU det meste af vejen til et 2040-mål på 90 pct.

De to kvotesystemer vil i de kommende år omfatte godt 80 pct. af virksomhedernes net-

toudledninger i EU. De sidste kvoter vil under nuværende lovgivning blive udstedt omkring

2040, og virksomhederne vil derefter have meget begrænsede muligheder for at udlede

CO2. Danskerne vil formentlig opleve højere priser på diesel, benzin og varme under det nye

kvotesystem. Virksomheder i Danmark vurderes at have gode forudsætninger for at nedbringe

deres udledninger, forudsat at de har adgang til et energisystem med tilstrækkelige mængder

vedvarende energi og lagringsteknologier. Af samme grund bifalder Klimarådet, at regeringen

vil arbejde for en stærkere fælleseuropæisk strategi for, hvordan unionens energiområde skal

udvikle sig på længere sigt.

→

Et marked for negative udledninger forventes at blive en større del af reguleringen frem

mod 2040.

Potentialet ved længerevarende negative udledninger er dog endnu behæftet

med usikkerhed. Det vil kræve betydelige mængder af tid og penge at modne og udbrede

flere af de teknologiske løsninger. Samtidig er der risiko for, at et marked for længerevarende

negative udledninger skaber et øget forbrug af biomasse. Det kan lægge pres på biodiversitet

og CO2-optag i LULUCF-sektoren både inden for og uden for EU samt øge priserne på bio-

masse. Den risiko er særligt stor for Danmark, som allerede i dag har et biomasseforbrug, der

overstiger et bæredygtigt forbrug pr. indbygger på globalt plan. Omvendt kan Danmark komme

til at spille en væsentlig rolle i et marked for negative udledninger, da den danske undergrund

er blandt Europas mest egnede til lagring af CO2.

→

Europa-Kommissionen lægger ikke op til store reduktioner i landbruget i 2040.

Det kan

nødvendiggøre dyrere og mindre omkostningseffektive reduktioner i kvotesektoren. Klimarå-

det bifalder, at den danske regering vil arbejde for en stærkere klimaregulering af landbruget

i EU. Med trepartsaftalens indførsel af en afgift kan Danmark vise andre EU-lande, hvordan

landbruget kan omstilles gennem prissætning af bedrifternes udledninger. Det kan inspirere

Kommissionens nuværende arbejde med at undersøge mulighederne for et kvotesystem på

landbruget.

→

På transportområdet stiller EU krav til udfasning af fossile køretøjer frem mod 2040.

Fra

2035 må ingen nye person- og varebiler udlede CO2 under kørsel, og for nye tunge køretøjer

skal den gennemsnitlige udledning være reduceret med 90 pct. i 2040. Bilproducenterne

fokuserer salget af elbiler på lande, hvor køb af elbiler også tilgodeses i den nationale regu-

lering. Det er en medvirkende faktor til, at elbiler udgjorde omtrent halvdelen af salget af nye

personbiler i Danmark i 2024.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

3.1 EU’s klimapolitik frem mod 2040

EU’s klimaregulering er sat på skinner med

Fit for 55-lovpakken,

som

skal bringe EU i mål med mindst 55 pct. reduktion i 2030. Lovpak-

kens godt 20 retsakter er alle vedtaget på nær én. I 2025 forventes

Europa-Kommissionen at præsentere sit lovforslag til EU’s klimamål

for 2040, som vil være startskuddet til de næste års forhandlinger

om unionens klimaregulering i perioden 2030-2040. Kommissionen

sigter mod at videreudvikle EU’s indre kulstofmarked.

Den nye Europa-Kommission fortsætter med at arbejde for EU’s

klimamål

Den nye Europa-Kommission ønsker fortsat at arbejde for EU’s klimamål om

55 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Den nye Kommission

tiltrådte 1. december 2024.

Klimapolitikken underlægges EU’s konkurrence- og socialpolitik

Den nye Europa-Kommission er optaget af, at klimapolitikken ikke medfører

højere energipriser for virksomheder og borgere. Det betyder, at klimapolitik-

ken i den nye Kommission er fordelt på flere næstformænd, som kan varetage

de forskellige hensyn. Under den forrige Kommission var ansvaret for EU’s

klimapolitik mere centralt placeret hos Kommissionens ledende næstformand

for EU’s grønne omstilling.

Den nye klimakommissær er primært underlagt den ledende næstformand for

en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling, som skal videreføre arbejdet

med den europæiske grønne pagt. Sammen har de ansvaret for implemente-

ringen af den lovgivning, som skal understøtte EU’s 2030-klimamål. De har

desuden ansvaret for forslag til og forhandlinger om EU’s 2040-klimamål og

den lovpakke, som skal sikre, at EU når 2040-målet. Klimakommissæren vil

også skulle samarbejde om EU’s grønne industripolitik med den ledende næst-

formand for velstand og industristrategi.

Nyorienteringen i Kommissionens fokus for klimapolitikken skal blandt andet

ses i lyset af tre nylige rapporter om, hvordan EU kan styrke virksomhedernes

konkurrenceevne samt borgernes velstand og beskæftigelse. Rapporterne er

omtalt i Boks 3.1.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Boks 3.1 Tre vigtige rapporter for EU's klimapolitik fremadrettet

EU’s klimapolitik skal blandt andet ses i lyset af tre centrale rapporter, som formanden forventer,

at den nye Kommission – herunder klimakommissæren – trækker på i sit kommende arbejde:

Rapporten om Europas konkurrenceevne.

Rapporten er forfattet af Mario Draghi, tidligere

præsident for den europæiske centralbank og tidligere premierminister i Italien. Draghi

peger blandt andet på, at den europæiske konkurrenceevne er udfordret, men at den grønne

omstilling er en stor mulighed for vækst i EU, hvis vi formår at mindske vores energipriser og

afhængighed af fossile brændsler.

Rapporten om EU's indre marked.

Rapporten er forfattet af Enrico Letta, Italiens tidligere

premierminister. Letta argumenterer for en stærkere integration af de nationale markeder i

EU, hvis unionen bedre skal kunne adressere udfordringer som klimaomstillingen under hen-

syn til virksomhedernes konkurrenceevne samt borgernes velstand og beskæftigelse.

Afrapporteringen på den strategiske dialog om landbrugets fremtid i EU.

Her præsenterer

interessenter deres anbefalinger, som Kommissionen har efterspurgt, til fremtidssikring af

EU’s landbrug og fødevareproduktion.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Kommissionen præsenterer tre væsentlige strategier inden for

de første 100 dage

Kommissionen har bebudet, at den i løbet af sine første 100 dage – det vil sige

inden den 11. marts 2025 – vil præsentere tre rapporter med betydning for

EU’s fremadrettede arbejde med klimapolitik:

Strategi for industriens omstilling.

Skal understøtte industriens dekarboni-

sering og konkurrenceevne gennem grønnere og billigere energi.

Vision for landbrug og fødevarer.

Skal sikre langsigtet konkurrenceevne og

bæredygtighed for landbruget inden for de planetære grænser.

Konsekvensvurdering af et større EU.

Skal vurdere konsekvenserne for

blandt andet klima-, energi og landbrugspolitikken af at optage flere kandidat-

lande i EU.

Klimapolitikken frem til 2030

Status på

Fit for 55-lovpakken

EU’s klimaregulering frem til 2030 er stort set på plads.

Fit for 55-lovpakken,

der skal sikre opfyldelse af målet om 55 pct. reduktion, er overordnet set rettet

mod tre hovedsektorer som illustreret i figur 3.1:

Kvotesektoren.

Omfatter det nuværende kvotesystem ETS1 for energi, indu-

strielle processer og transport og det nye kvotesystem ETS2 for opvarmning

af boliger, vejtransport og mindre industri. ETS2 vil træde i kraft i 2027 eller

2028, afhængigt af behovet for at beskytte forbrugerne, hvis olie- eller gas-

priserne er for høje i 2026.

Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

(LULUCF).

Sektoren dækker over ændringer i de kulstofpuljer, der er lagret i

jorder, skove og øvrig vegetation.

Forordningen for indsatsfordelingen (ESR).

ESR – også kendt som byrde-

fordelingsforordningen – har hidtil dækket de dele af EU’s udledninger, som

ikke var omfattet af kvotesektoren og LULUCF, navnlig landbrug og transport.

ESR vil fra 2027 overlappe med ETS2, og det vil medføre dobbeltregulering.

Inden for de tre hovedsektorer indeholder

Fit for 55-lovpakken

yderligere de-

taljeret regulering rettet mod kvotehandel, transport og energi. Den regulering

beskrives i afsnit 3.5 om EU’s regulering af vejtransporten, men behandles ikke

indgående i denne statusrapport. Dette kapitel fokuserer på hovedelementerne

i EU's arbejde med at videreudvikle det indre marked for kulstof frem mod

2040. Klimarådet har beskrevet lovpakkens samlede retsakter mere indgående i

Statusrapport 2023

Statusrapport 2024.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Kvotesystem 1 (ETS1)

Kvotesystem 2 (ETS2)

LULUCF-forordningen

Skovbrug

Elektricitet

Jorder

Store anlæg

Mindre anlæg

Landbrug

Industri

Store industrianlæg

Mindre industrianlæg

Fordøjelse, husdyrgødning i

stalde, gødskning af marker

og fossilt energiforbrug

Varme

Større fjernvarmeanlæg

Husholdninger og

mindre fjernvarmeanlæg

ransport

Lu fart

ud af EU

Lu fart

inden for EU

Skibsfart

Vej- og banetransport

A fald

A faldsforbrænding

Deponi, spildevand, biogas

Forordning om indsatsfordelingen (ESR)

Figur 3.1

Anm.:

Kilde:

Oversigt over sammenhængen mellem EU-regulering og udledningskilder fra 2027-2030

I Danmark og Sverige er affaldsforbrænding inkluderet i ETS1, mens det ikke er tilfældet for andre lande.

Klimarådet.

EU’s energibeskatning skal revideres

Forhandlingerne om revisionen af EU's energibeskatningsdirektiv er endnu

ikke afsluttet, men står på listen over klimakommissærens opgaver.

Kommis-

sionens oprindelige forslag til revisionen af energibeskatningsdirektivet har

blandt andet til hensigt at indføre en beskatning af elektricitet og brændstoffer

til motorer og opvarmning, som afspejler deres påvirkning af miljø og sundhed.

Ifølge forslaget skal fossil energi samt biomasse, der ikke opfylder bæredygtig-

hedskrav, beskattes mest.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Boks 3.2 EU's kvotesystem

EU’s kvotesystem har til formål at begrænse udledningerne i de underlagte sektorer, som i dag

omfatter store industrivirksomheder, elproducenter, skibsfart og luftfart. Systemet har eksisteret

siden 2005, men antallet af sektorer er udvidet siden dengang.

Virksomheder omfattet af kvotesystemet skal aflevere en kvote for hvert ton CO2, virksomheden

udleder. Kvoterne handles på et marked, mens antallet af kvoter er bestemt politisk. Prisen på

at udlede CO2 afhænger således af markedsprisen og dermed udbuddet og efterspørgslen på

kvoter. Virksomhederne skal som udgangspunkt købe kvoterne på auktion, men særligt konkur-

renceudsatte virksomheder får i et vist omfang tildelt grats kvoter.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Hovedelementerne i klimapolitikken fra 2030

til 2040

Europa-Kommissionen planlægger at foreslå et klimamål på 90

pct. reduktion i 2040

Europa-Kommissionen skal fremsætte et lovforslag til et nyt 2040-mål for EU,

og det vil forventeligt ske i 2025. Kommissionen planlægger at foreslå et mål på

90 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2040 sammenlignet med 1990 –

helt i tråd med hvad den forrige kommission anbefalede.

Den forrige Kommission fremlagde i forbindelse med sin anbefaling et scenarie

for et 2040-mål på 90 pct. som vist i figur 3.2. I scenariet forventer Kommissio-

nen reduktioner af udledninger på mellem 80-95 pct. i 2040 sammenlignet med

2005 for sektorerne indenlandsk transport, bygninger, industri og energifor-

syning. Derimod forventer Kommissionen kun, at landbrugets udledninger

reduceres med 27 pct. Det betyder, at landbruget vil være den sektor med de

største udledninger i 2040.

Kommissionens lovforslag til et 2040-mål skal efterfølgende forhandles på

plads i EU. Danmark overtager formandskabet for Ministerrådet i andet halvår

af 2025 og vil få ansvaret for at drive forhandlingerne om EU's 2040-mål.

Mio. ton CO e

6.000

Nettoudledninger

Ikke-CO (andre sektorer end

landbrug)

Landbrug

International transport

Indenlandsk transport

Bygninger

3.000

Industri

Energiforsyning

2.000

LULUCF

Industrielle negative udledninger

1.000

5.000

4.000

-1.000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

2035

2040

2045

2050

Figur 3.2

Fremskrivninger af EU’s udledninger fordelt på sektorer i scenarie for et 2040-mål på 90 pct.

reduktion

Anm.:

Kilde:

Fremskrivningen er baseret på EU’s drivhusgasregnskab fra 2023 samt historiske data for henholdsvis energibalancer (til og med

2021), CO2-udledning (til og med 2023), ikke-CO2 udledninger (til og med 2020) og LULUCF (til og med 2021).

Europa-Kommissionen.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Europa-Kommissionen forventes i 2025 at starte budgetforhand-

linger om den fælles landbrugspolitik

Kommissionen forventes også i 2025 at præsentere sit budgetforslag for EU’s

næste flerårige finansielle ramme fra 2028 til forventeligt 2034. Forhandlin-

gerne om budgettet vil blandt andet få stor betydning for finansieringen af den

næste fælles landbrugspolitik, som historisk har haft virkemidler rettet mod at

nedbringe udledninger fra landbruget. Hvis kommissionen planlægger at fore-

slå et kvotehandelssystem på landbruget, vil det givetvis skulle tænkes sammen

med EU’s finansiering under den fælles landbrugspolitik.

Den fælles landbrugspolitik er den af EU's politik, som optager den største del

af EU's budget. Landbrugspolitikken udgør knap en tredjedel af den nuværende

finansielle ramme for 2021-2027.

Den nuværende klimalovgivning skal genforhandles for at nå

2040-målet

Hovedparten af reguleringen i

Fit for 55-lovpakken

er kun gældende frem til

2030. Det betyder, at en stor del af lovpakkens godt 20 retsakter skal genfor-

handles for perioden 2030-2040.

Det er ikke givet, at der i parlamentet og ministerrådet fortsat vil være politisk

flertal for den vedtagne klimalovgivning, når den skal opdateres. Eksempelvis

har flere politikere – herunder fra Kommissionsformandens eget parti – ud-

trykt ønske om at tilbagerulle den nuværende lovgivning for solgte person- og

varebiler, som fra 2035 ikke længere må udlede CO

Samtidig vil et 2040-mål

på 90 pct. reduktion kræve en betydelig dekarbonisering af den europæiske

energisektor og industri, hvilket risikerer at medføre højere energipriser og

større social ulighed. I det hele taget må klimapolitikken forventes at medføre

betydelige forandringer for både borgere og virksomheder i EU.

Kommissionen vil formentlig fastholde de nuværende ambitioner

for LULUCF-sektoren

LULUCF-sektorens optag af CO

i skove og jorder kan kompensere for udled-

ninger i kvotesektoren og landbruget i EU's samlede klimaregnskab.

LULUCF-forordningen skal revideres i den kommende lovpakke for EU’s

2040-mål. Hvis Kommissionen foreslår at sænke ambitionerne for optaget i

sektoren, vil Kommissionen tilsvarende skulle foreslå større reduktioner fra

enten virksomhederne i kvotesektoren eller landbruget for at nå et 2040-mål

på 90 pct. reduktion. Det vil imidlertid være svært. Som beskrevet i afsnit 3.2

og 3.4 vil kvotesektoren allerede under nuværende lovgivning skulle levere

hovedparten af unionens reduktioner, og Kommissionen lægger ikke op til store

reduktioner i landbruget i 2040.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Omvendt er det usikkert, hvor meget mere Kommissionen vil kunne hæve am-

bitionerne for LULUCF-sektoren uden at risikere modstand fra medlemslan-

dene. Sidste år vurderede Kommissionen således, at medlemslandene allerede i

dag er udfordret på at leve op til deres forpligtelser for sektoren i 2030.

Fremtiden for ESR er uvis

I 2030 udløber ESR, der blandt andet regulerer udledningerne fra landbrugs-

sektoren, og dens fremtid er endnu uafklaret. Det står dog klart, at aftalens be-

tydning bliver mindre fra 2027, da den vil overlappe med kvotemarkedet. Den

vil også overlappe med et kvotesystem på landbruget, hvis Kommissionen går

videre med et sådant forslag. En fremtidig ESR kan dermed vise sig mindre væ-

sentlig for klimaarkitekturen mellem 2030 og 2040, end den har været hidtil.

Prissætning af CO2-udledninger må forventes at spille en større

rolle i EU’s kommende klimaregulering

Kommissionsformanden forventer, at klimakommissæren fortsat skal arbejde

for at udvikle EU's indre kulstofmarked.

Det betyder blandt andet, at Kommis-

sionen vil arbejde for at supplere det nuværende kvotemarked for udledninger

af CO

med et marked for fangst, transport, udnyttelse og lagring af kulstof.

Markedet for handel med CO

er allerede en central del af

Fit for 55-lovpakken

og må forventes at spille en endnu større rolle i den regulering, som skal under-

støtte EU’s kommende 2040-klimamål. Kapitlet fokuserer på tre hovedele-

menter af det marked: et udvidet kvotesystem, udviklingen af et marked for

negative udledninger og et muligt kvotesystem for landbruget.

I de følgende to afsnit udfoldes Kommissionens tanker om prissætning af

-udledning og -lagring. Derudover vil afsnit 3.4 behandle perspektiverne

for klimaregulering af landbruget gennem EU’s fælles landbrugspolitik.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

3.2 Videreudvikling af EU's kvotesystem

Handel med kvoter kommer til at omfatte godt 80 pct. af EU's

nettoudledninger i de kommende år, og kvotemarkederne vil for-

venteligt spille en hovedrolle i klimareguleringen for EU’s 2040-

mål. I 2027 vil det nuværende kvotesystem blive suppleret med

et nyt kvotesystem for boliger, vejtransport og mindre industrier,

som kan betyde prisstigninger på brændstof og boligopvarm-

ning. Under den nuværende lovgivning vil de sidste kvoter i beg-

ge kvotesystemer blive udstedt omkring år 2040. Det betyder, at

virksomhederne skal indstille sig på at reducere deres udlednin-

ger betydeligt de næste 15 år. Allerede i 2026 skal Kommissionen

præsentere sit lovforslag til en opdateret kvoteregulering frem

mod 2040.

Kvotesektoren omfatter stadig flere af EU's drivhusgasudledninger

Kvotesystemet har været central for EU’s klimapolitiske regulering siden syste-

mets oprettelse i 2005, og det dækker en stadig større del af virksomhedernes

udledninger i EU.

Fra 2027 vil kvotesektoren blive udvidet med et nyt kvotesystem for boliger,

vejtransport og mindre industrivirksomheder. Det nye system vil omfatte over

halvdelen af udledningerne under den nuværende ESR. Det nuværende kvo-

tesystem ETS1 og kommende ETS2 vil tilsammen dække godt 80 pct. af EU’s

drivhusgasudledninger i 2030.

Kvotesystemerne vil formentlig bringe EU det meste af vejen til et

2040-mål om 90 pct. reduktion

Kommissionen vurderer, at EU’s klimaregulering med de nuværende politiske

ambitioner i

Fit for 55-lovpakken

vil kunne levere 88 pct. reduktion af EU's

drivhusgasudledninger i 2040 sammenlignet med 1990.

Reduktionerne i perioden 2030-2040 vil hovedsageligt være drevet frem af de

to kvotesystemer, idet Europa-Kommissionen vil udstede stadigt færre kvoter.

Kommissionen forventer således, at udledningerne fra energi, transport og

industrielle processer reduceres markant. Derimod vil udledninger fra land-

brugs- og LULUCF-sektorerne være stort set uforandrede. Det fremgår af figur

3.3, der viser fremskrivninger af EU's udledninger under unionens nuværende

klimaregulering.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Mio. ton CO e

2.500

Pct. reduktion i . 1990

Nettoudledninger

Landbrug (ikke-CO )

Øvrige udledninger

Kvotesektoren

LULUCF

2.000

1.500

1.000

500

100

-500

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Figur 3.3

Anm.:

Kilde:

Fremskrivning af EU's udledninger under unionens nuværende klimaregulering

Øvrige udledninger henviser til udledninger fra energi, transport og industri uden for kvotesektoren.

Europa-Kommissionen.

Kommissionens fremskrivninger hviler på en antagelse om, at EU når sit kli-

mamål i 2030. Det er dog endnu meget usikkert. Som Klimarådet tidligere har

beskrevet, vurderede Kommissionen sidste år, at medlemslandenes samlede

planer ikke var tilstrækkeligt ambitiøse til at sikre, at 2030-målet nås, og at der

var behov for nye nationale tiltag.

Kvotesektoren udvides i de kommende år

I de kommende år vil handel med kvoter blive udvidet:

•

Gratiskvoter til luftfart inden for EU udfases frem mod 2026.

I 2026 vil alle

udledninger fra luftfart inden for EU således være underlagt krav om køb af

kvoter. Frem mod 2030 vil 20 millioner kvoter derudover være reserveret

til at dække prisdifferencen mellem grønne og sorte brændstoffer til fly.

Kommissionen skal i 2027 præsentere en konsekvensvurdering af og even-

tuelt et lovforslag om at inddrage udledninger fra blandt andet flystriber i

kvotesystemet, der ifølge Kommissionens analyser har cirka dobbelt så stor

klimaeffekt som CO2 fra fossilt flybrændsel.

•

Skibsfart til og fra lande uden for EU introduceres gradvist fra 2024 til

2026.

I 2026 vil alle udledninger fra skibsfart inden for EU samt halvdelen

af udledninger fra skibsfart til og fra lande uden for EU være fuldt indfaset i

kvotesystemet.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

•

Boliger og vejtransport inkluderes fra 2027.

Det nye, separate kvotesystem

ETS2 vil inkludere udledninger fra opvarmning af boliger, vejtransport og an-

dre sektorer (hovedsageligt mindre industri). Systemet træder i kraft i 2027,

eller i 2028 hvis olie- og gaspriserne er meget høje i 2026.

Udfasning af kvotesystemet

De sidste kvoter vil blive udstedt omkring 2040

Antallet af kvoter, som Europa-Kommissionen udsteder årligt, vil blive reduce-

ret hurtigere under det nuværende kvotedirektiv end under det forrige. Virk-

somheder skal forberede sig på, at Europa-Kommissionen vil udstede de sidste

kvoter til udledninger omkring år 2039 under ETS1 og omkring 2043 under

ETS2, såfremt den årlige reduktion af kvoter følger EU's nuværende lovgiv-

ning.

Uden kvoter må virksomhederne i princippet ikke længere udlede CO

Den årlige reduktion i udstedelsen af kvoter er fastsat ved lov, men ikke hugget

i sten. Politisk skal EU således beslutte at fastholde de årlige reduktioner i

antallet af kvoter, når lovgivningen for kvotemarkedet skal revideres. Regule-

ringen af kvotemarkedet skal revideres næste gang, når EU har vedtaget et nyt

klimamål for 2040.

Der kan stadig være kvoter at købe og sælge efter 2040

Kommissionen forventer dog, at der stadig vil være udledninger fra virksomhe-

der i 2050 i scenariet for et 2040-mål på 90 pct. reduktion af unionens drivhus-

gasudledninger.

Det kan skyldes, at Kommissionen forventer at bremse reduktionen af årlige

kvoter, når kvotedirektivet skal revideres frem mod 2040. Det kan også skyl-

des, at ubrugte kvoter kan spares op og sælges på et senere tidspunkt.

I praksis

kan virksomheder således fortsat købe og sælge kvoter efter 2040.

Tænketanken Sandbag vurderer, at der vil være tilstrækkeligt med oversky-

dende kvoter i 2040 til at dække virksomhedernes efterspørgsel under ETS1,

selvom der ikke længere udstedes nye kvoter.

Færre kvoter stiller større krav til virksomhedernes omstilling

Selvom Sandbag vurderer, at der vil være overskydende kvoter i 2040, skønner

tænketanken i sit scenarie, at udledningerne fra virksomheder i kvotesektoren

falder langsommere end antallet af kvoter.

Dermed stiger efterspørgslen på de

stadigt færre kvoter, og det bliver dyrere for virksomhederne at udlede CO

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Kvoteprisen har betydning for, hvor hurtigt virksomhederne må forventes at

reducere deres udledninger. Jo højere kvotepris, jo større incitament vil virk-

somhederne have til at omstille sig.

Omstilling vil kræve adgang til tilstrækkelige mængder vedva-

rende energi

Omstillingen af EU's industri vil kræve en betydelig stigning i produktionen

af grøn energi og en effektiv integration af energisystemer på tværs af Europa.

Europæiske virksomheder skal have adgang til store mængder grøn strøm og

grønne brændsler for at kunne omstille sig væk fra fossile brændsler, i takt med

at antallet af kvoter falder. Kommissionen forventer således, at alene produk-

tionen af grøn strøm skal øges tre til fire gange frem mod 2040.

Samtidig vil

energisystemet kræve lagringsteknologier og et mere fleksibelt energiforbrug.

EU og medlemsstaterne bør planlægge udvikling af energisyste-

met i god tid

Markedet er afhængigt af, at EU og medlemsstaterne i tide planlægger fx udbud

af arealer til energiproduktion samt udviklingen af det europæiske elnet og

energisystemer, der kan håndtere store mængder fluktuerende strøm. Hvis ikke

EU og medlemsstaterne udviser rettidig omhu og faciliterer produktionen af

grøn energi, kan virksomhedernes omstilling blive vanskeligere og dyrere, og

EU risikerer, at de i stedet flytter deres produktion ud af EU.

Klimarådet bifalder, at regeringen i

Klimaprogram 2024

vil arbejde for en

stærkere fælleseuropæisk strategi for, hvordan energiområdet skal udvikle sig

på længere sigt.

Det omfatter blandt andet planlægning for EU’s energisystem

på den anden side af 2030.

Kvotesystemet skal revideres igen allerede i 2026

Når EU har forhandlet et nyt 2040-klimamål for unionen på plads, skal kvote-

direktivet revideres.

Det sker senest i juli 2026, hvor Europa-Kommissionen

ifølge loven skal fremlægge et lovforslag til en ny regulering af kvotesektoren,

som er tilpasset 2040-målet. I den forbindelse skal Kommissionen afrapportere

på muligheden for at inkludere tre elementer i det fremtidige kvotesystem:

•

Kommunal affaldsforbrænding.

Kommissionen skal vurdere, hvad mulighe-

den er for at inkludere kommunal affaldsforbrænding allerede i 2028. Danske

affaldsforbrændingsværker har imidlertid været kvoteomfattede siden 2013.

En generel kvoteomfattelse af sektoren i EU vil således stille danske affalds-

forbrændingsværker på lige fod med de europæiske værker.

•

Internationale flyrejser fra EU.

Kommissionen vil muligvis præsentere et lov-

forslag om at inkludere internationale flyrejser ud af EU fra 2027. Det vil ske,

hvis Kommissionen vurderer, at den internationale civile luftfartorganisation,

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

ICAO, ikke har gjort tilstrækkeligt i 2026 for at reducere CO2-udledninger fra

international luftfart.

•

Negative udledninger.

Kommissionen skal vurdere, hvordan kvotehandel po-

tentielt kan omfatte længerevarende kulstoflagring fra atmosfæren. Kommis-

sionens tanker om handel med negative udledninger behandles i afsnit 3.3.

Derudover undersøger Kommissionen fortsat mulighederne for at etablere et

kvotesystem på landbruget. Dette behandles i afsnit 3.4.

Betydning for Danmark

Danske virksomheder har gode muligheder for at reducere deres

udledninger

Danske industrivirksomheder har gode muligheder for at reducere en stor del af

deres udledninger frem mod 2040 via elektrificering, skift til grønne brændsler,

energieffektivisering og brug af CCS. Især vil industrielle lav- og mellemtempe-

raturprocesser forventeligt kunne elektrificeres. Omstilling af processer med

høje temperaturer kan kræve skift til andre brændstoffer og brug af CCS.

Nogle sektorer vil være svære helt at omstille

Det kan dog blive svært for nogle virksomheder at eliminere alle fossile udled-

ninger inden 2040. Flere danske industrier har såkaldte procesudledninger,

som ikke stammer fra afbrændingen af brændsler, men fra selve produktions-

processen. Det gælder fx cementproduktion. Disse udledninger kan ikke elimi-

neres via elektrificering eller ved at skifte til grønne brændsler.

CCS kan bidrage til at indfange procesudledninger, men fangstraten for

CCS-anlæg vil forventeligt ikke være 100 pct. i 2040.

Derfor vil virksomheder

fortsat have visse fossile procesudledninger.

Som nævnt ovenfor kan der dog fortsat være ubrugte kvoter til salg i 2040.

Høje kvotepriser kan blive overvæltet til forbrugerne

Stigende kvotepriser kan medføre prisstigninger på kvoteomfattede varer og

tjenester. Når kvotepriserne stiger, har virksomhederne mulighed for at over-

vælte en del af prisstigningerne på de varer og tjenester, de leverer, til forbru-

gerne. Dermed kan forbrugerne i sidste ende kommer til at opleve højere priser

på varer og tjenester.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Persontransport og boligopvarmning i Danmark vil opleve pris-

stigninger

Danskerne vil forventeligt skulle betale mere for at køre i benzin og dieselbil

og for at opvarme deres bolig via fx gas, når det nye kvotesystem for boliger,

vejtransport og mindre industrier træder i kraft i 2027.

Klimarådet skønner, at ETS2 medfører, at literprisen på både diesel og benzin i

2030 vil være steget med cirka en krone. Det regnestykke er baseret på regerin-

gens fremskrivninger, som tager udgangspunkt i Kommissionens forventninger

om en kvotepris på cirka 400 kr. pr. ton CO₂.

For en gennemsnitlig husstand med fjernvarme skønner Klimarådet, at en

kvotepris på cirka 400 kr. i 2030 vil medføre en stigning i varmeregningen på

godt 200 kr. om året. Prisstigningerne på varmeregningen kan dog i konkrete

tilfælde vise sig at blive betydeligt højere. Hvis varmen fx udelukkende baseres

på olie, kan udgiften stige markant mere for den enkelte husstand – i gennem-

snit knap 2.000 kr. årligt.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

3.3 Handel med negative udledninger

En række forskellige aktiviteter kan skabe negative udledninger

ved at lagre kulstof fra atmosfæren i kortere eller længere pe-

rioder. Europa-Kommissionen anser negative udledninger som

nødvendige for at bringe EU’s udledninger i nettonul, og derfor

arbejder Kommissionen på at opbygge et marked for negative

udledninger. Det er imidlertid en stor opgave at udvikle et trovær-

digt og velfungerende marked for negative udledninger i EU. Der

er blandt andet risiko for et øget forbrug af biomasse i EU, der kan

få negative konsekvenser for biodiversitet og CO2-optag i LU-

LUCF-sektoren.

Negative udledninger er nødvendige for at bringe EU’s

udledninger i nettonul

EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 er et mål om nettonuludledning, hvor der

ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages. Når CO

fra atmosfæren opta-

ges og lagres, tæller det som såkaldte negative udledninger i EU’s klimaregnskab.

EU’s kommende 2040-mål må forventes at medføre ny regulering af handel

med negative udledninger. Det skyldes, at Europa-Kommissionen vurderer, at

negative udledninger er nødvendige for at kompensere for fortsatte udlednin-

ger i fx kvotesektoren og landbruget, som vil være svære helt at omstille.

Negative udledninger dækker over mange forskellige aktiviteter

Forskellige metoder kan fjerne CO

fra atmosfæren og skabe negative udledninger.

De fleste metoder involverer biomasse og anvender planternes evne til at

optage CO

via fotosyntese. Andre metoder anvender fx kemiske processer til

at indfange CO

i tekniske anlæg – også kaldet industrielle negative udlednin-

ger. Det optagede eller indfangede kulstof kan lagres i fx geologiske strukturer,

biomasse, materialer og produkter eller i havet og havbunden. Varigheden af

lagringen varierer med lagringsmetoden.

Figur 3.4 illustrerer udvalgte metoder til at opnå negative udledninger. Figuren

er ikke udtømmende, og der forskes og udvikles også i andre metoder, hvoraf

mange endnu ikke er udviklede. Klimarådet har ikke foretaget vurderinger af

potentialer og risici forbundet med metoderne nævnt i figuren. Figuren har

alene til formål at illustrere, hvor bredt begrebet ’negative udledninger’ favner.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Figur 3.4

Illustration af udvalgte metoder til negative udledninger, som fjerner

drivhusgasser fra atmosfæren

Anm.:

Kilde:

Figuren er ikke udtømmende, og der forskes og udvikles også i andre metoder, hvoraf mange

endnu ikke er udviklede. Klimarådet har ikke foretaget vurderinger af potentialer og risici forbun-

det med metoderne nævnt i figuren. Figuren har alene til formål at illustrere, hvor bredt begrebet

’negative udledninger’ favner.

Klimarådets tilpasning af figur fra CDRterra.

Forvitring af bjergarter

Vådlægning og genopretning

af kulstofrige jorder

Direct Ocean Capture

(DOCCS)

Direct Air Capture

(DACCS)

Skov

Kulstofnegative materialer og

produkter inkl. træprodukter

Biokul fra pyrolyse

Øget alkalinitet i havet

Kulstofbinding i jord

Energi- og industrianlæg,

biogas og anden brændstof-

produktion med CCS (BioCCS)

Kunstig upwelling

Skovlandbrug

Kystnær vegetation

(blåt kulstof)

Gødskning af havet

CO -lagring i

udtjente olie- og gasfelter

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

CO -lagring i sandsten, basalt m.ﬂ.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Certificering af negative udledninger

EU understøtter et frivilligt marked for negative udledninger

EU har en ambition om, at certificeret kulstoflagring skal kunne opnå en værdi

som kreditter, der kan handles på et frivilligt marked, som kan være med til at fi-

nansiere aktiviteterne. Dette marked skal bidrage til at opfylde EU’s klimamål og

er et supplement til de reduktioner, virksomhederne skal levere under

Fit for 55.

I første omgang har EU etableret en ramme for handel med negative udled-

ninger på det frivillige marked for kulstoflagring, uden at det er koblet til det

eksisterende kvotemarked. Handel vil ske gennem certificeringsrammen for

negative udledninger og kulstofdyrkende aktiviteter (CRCF-forordningen).

Virksomheder kan foreløbigt ikke anvende CRCF-kreditter som erstatning for

kvoter i kvotesektoren.

EU definerer tre typer af negative udledninger med forskellige

tidshorisonter

EU’s certificeringsramme for negative udledninger og kulstofbindende dyrk-

ning definerer tre grupper af aktiviteter, der resulterer i negative udledninger.

De tre grupper er blandt andet defineret ud fra, hvor lang tid aktiviteterne

formår at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren. Grupperne dækker over:

Længerevarende kulstoflagring

i flere århundreder. Kommissionen bruger

begrebet

permanent kulstoffjernelse,

men trods betegnelsen er der ikke

tale om vedvarende, men snarere længerevarende kulstoflagring. Gruppen

omhandler teknologier for industriel fangst og lagring af CO2 fra fx atmosfæ-

ren (DACCS) og fra biomasseanlæg og industrielle processer (BioCCS).

Midlertidig kulstoflagring i langtidsholdbare produkter

i mindst 35 år. Grup-

pen omhandler kulstoflagring i fx træbaserede produkter.

Midlertidige kulstofbindende dyrkningsaktiviteter

i mindst fem år. Gruppen

omhandler kulstoflagring fra fx genopretning af skove og jord, forvaltning af

vådområder og havgræsenge.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

De hidtidige erfaringer med kreditmarkeder er ikke gode

Erfaringsmæssigt har frivillige markeder for CO

-kreditter ikke altid fungeret

efter hensigten. Som beskrevet i kapitel 2 har der således været udfordringer

med at sikre, at en kredit, der på papiret repræsenterer en reduktion på ét ton

e, resulterer i en tilsvarende reduktion i praksis. Det skaber en risiko for, at

kreditmarkeder kan underminere den globale klimaindsats.

Midlertidige kulstofbindende dyrkningsaktiviteter er afgørende

for EU’s mål for LULUCF

Kulstofbindende dyrkningsaktiviteter, som optager CO

i skove, jorde og

vådområder, er essentielle for, at EU når sit mål for negative udledninger i LU-

LUCF-sektoren. Det har igen afgørende betydning for, at EU når sit samlede

mål om nettonuludledning i 2050. Certifikater for midlertidige kulstofbin-

dende dyrkningsaktiviteter kan således bidrage til, at EU når sine klimamål.

Certifikaterne for kulstofbindende dyrkningsaktiviteter er midlertidige garan-

tier i EU’s terminologi, fordi det er umuligt at garantere, at fx skove består i

flere århundreder. Selvom skove kan blive ældre, er de udsat for hugst, storme,

skadedyr og skovbrande.

Eksempelvis har omfattende skovbrande i USA sået tvivl om sikkerheden for

100-års garantier i kreditmarkeder for kulstoflagring i skov.

Længerevarende negative udledninger skal kompensere for de

svære restudledninger

Kommissionen ønsker at udvikle et marked for længerevarende negative udled-

ninger.

Markedet skal være med til at finansiere udviklingen af teknologier for

længerevarende negative udledninger, som skal være tilstrækkeligt modne og

udbredte inden 2050. Til den tid, forventer Kommissionen, skal teknologierne

kompensere for de af EU’s udledninger, der vil være svære helt at reducere.

Et marked for længerevarende negative

udledninger

Kommissionen skal præsentere en model for et marked for læn-

gerevarende negative udledninger

I 2026 skal Kommissionen præsentere sin vurdering af, om handel med længere-

varende negative udledninger kan omfattes af kvotehandel og i så fald hvordan.

Det kan fx ske ved at integrere handel med længerevarende negative udlednin-

ger i de eksisterende kvotesystemer eller ved at oprette et separat system.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Et marked for negative udledninger må ifølge kvotedirektivet ikke erstatte

reduktioner i kvotesektoren, som er nødvendige for at nå EU's klimamål.

Potentialet for længerevarende negative udledninger er endnu

usikkert

BioCCS er i dag en af de mest modne teknologier for negative udledninger og

demonstreres allerede på kommercielle biomassefyrede anlæg.

Til sam-

menligning er DACCS endnu kun demonstreret i pilotanlæg, men det første

storskalaanlæg forventes dog i drift i løbet af 2025.

Potentialet for at udbrede længerevarende negative udledninger i stor skala er

endnu behæftet med usikkerhed.

Det vil kræve betydelige mængder af både

tid og penge at forsøge at realisere potentialet ved at udbrede løsningerne.

Blandt udfordringerne er, at metoderne kan kræve meget areal, være meget

dyre og endnu er uprøvede på et marked i stor skala. Dette har Klimarådet

beskrevet nærmere i analysen

Danmarks Klimamål 2050.

Endelig oplever lagringsprojekter – ligesom vedvarende energiteknologier –

udfordringer med social accept i lokalsamfund, hvor CO

skal lagres.

Det kan

forsinke udbredelsen af længerevarende negative udledninger.

Kommissionen er ved at udvikle grundlaget for at certificere

metoder for negative udledninger

Kommissionen er ved at udvikle metoder til at certificere, hvilke aktiviteter, der

kvalificerer som negative udledninger. Kommissionen får herunder hjælp fra en

ekspertgruppe til at vurdere, hvilke løsninger, der kvalificerer som henholdsvis

midlertidige og længerevarende negative udledninger.

Monitorering og verificering bliver afgørende

Kommissionen skal præsentere en model for monitorering og verificering af

certifikater som en del af at udvikle et troværdigt marked for længerevarende

negative udledninger. Det bliver afgørende for, at markedet kommer til at

fungere og undgår at gentage de internationale erfaringer, hvor frivillige kredit-

markeder ikke har haft nævneværdig effekt.

Et marked for BioCCS risikerer at skabe et ikke-bæredygtigt for-

brug af biomasse

Klimarådet har tidligere konkluderet, at den nuværende incitamentsstruk-

tur fremmer brug af bioenergi, mere end hvad den negative klimapåvirkning

tilsiger.

Når biomasse afbrændes, udledes CO

, der før var lagret i træer eller

andre biogene produkter.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Et marked for BioCCS kan skabe et yderligere prisincitament til forbrug af

biomasse og dermed skævvride incitamentsstrukturen yderligere.

Det Europæiske Miljøagentur peger på, at efterspørgslen på biomasse forventes

at stige frem mod 2050 samtidig med at biomasseproduktionen i EU forventes

at falde. Et marked for BioCCS risikerer dermed at bidrage til at udhule kul-

stofpuljer i skove og at sætte biodiversiteten under pres i EU eller – via import

af biomasse – andre lande. Der er således også risiko for et mindre CO

-optag i

LULUCF-sektoren, som andre aktører har påpeget.

Sidste år vurderede Kom-

missionen, at EU’s samlede mål for sektoren allerede var udfordret. Klimarådet

beskrev dette nærmere i

Statusrapport 2024.

Betydning for Danmark

Et marked for BioCCS risikerer at gøre biomasseforbruget endnu

mindre bæredygtigt i Danmark

Danmark har et af de højeste forbrug af fast biomasse pr. indbygger til energi-

formål i EU.

Det danske forbrug er knap dobbelt så stort som det, der ifølge

det europæiske klimaråd er bæredygtigt pr. indbygger på globalt plan.

marked for BioCCS risikerer således at gøre det danske biomasseforbrug endnu

mindre bæredygtigt og samtidig dyrt.

Danmark har gode forudsætninger for at lagre CO2 i undergrunden

Danmark kan komme til at spille en rolle i et marked for negative udledninger,

da den danske undergrund er blandt Europas mest egnede til lagring af CO

Danmark har flere sandstenslag, der har tilstrækkeligt store og velforbundne

porerum til, at CO

kan injiceres og dernæst fordele sig ud i hele reservoiret.

Samtidig er sandstenslaget i den danske undergrund forseglet af et øvre lag af

lersten, der kan modvirke, at CO

’en siver op og udledes igen.

Lignende for-

hold findes ikke på samme måde i store dele af den europæiske undergrund.

Lagringen kan i Danmark ske både på land og under havbunden. Til havs er det

især interessant at anvende udtømte olie- og gasfelter i Nordsøen, hvor eksiste-

rende anlæg forventes at kunne bruges.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

3.4 Klimaregulering af landbruget

Europa-Kommissionen lægger endnu ikke op til store reduktioner i

landbruget i 2040. Det betyder, at reduktionerne skal findes i sek-

torer, som i forvejen er kvotebelagte, og som derfor kan se frem

til mere omkostningstunge og svære reduktioner inden 2040.

Kommissionen undersøger fortsat mulighederne for et kvotesy-

stem på landbruget, og her kan Danmarks klimaregulering af land-

bruget inspirere EU.

Kommissionen har begrænsede forventninger til landbrugets

reduktioner i 2040

Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering fra sidste år vil landbruget i 2040

være den sektor, der har de største udledninger i EU.

Det fremgår af Kom-

missionens scenarie for et 2040-mål på 90 pct. reduktion sammenlignet med

1990. Det betyder, at Kommissionen forventer at finde reduktionerne i andre

sektorer som nævnt i afsnit 3.1.

Uden større klimaregulering af landbruget bliver omstillingen

dyrere for EU

Omstillingen af Europa mod klimaneutralitet i 2050 må forventes at blive

dyrere, hvis ikke EU indfører strammere regulering af landbrugets udledninger.

I Danmark er der generelt billigere metoder til at nedbringe udledningerne

i landbruget, end der er i kvotesektoren. Det viser Klimarådets tidligere

vurdering af reduktionsomkostninger for forskellige omstillingselementer.

Her er de gennemsnitlige omkostninger væsentlig mindre for omlægningen af

landbrug og skovbrug til natur og omlægning af landbruget til produktionsskov

(500 kr. pr. ton CO

e) end fx CCS (800-1.200 kr. pr. ton CO

e).

Reduktionsomkostninger for landbruget må også formodes at være lavere end

fx hovedparten af CCS i resten af EU.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Kommende klimaregulering af landbruget

I 2025 fremlægger Kommissionen sin vision for EU’s landbrugs-

og fødevareproduktion

Kommissionen vil inden 11. marts 2025 fremlægge sin vision for EU’s land-

brugs- og fødevareproduktion.

Her vil Kommissionen formentlig trække

på anbefalingerne fra en strategisk dialog om landbrugets fremtid i EU, som

Kommissionen har bestilt. Indholdet fra flere af anbefalingerne kan allerede

genfindes i det nomineringsbrev, hvor kommissionsformand von der Leyen

beskriver mandatet for den nye landbrugskommissær.

Anbefalingerne er

beskrevet i boks 3.3

Kommissionen undersøger mulighederne for markedsbaseret

klimaregulering af landbruget

Kommissionen har de seneste år undersøgt mulighederne for at regulere land-

brugets drivhusgasudledninger gennem et kvotesystem.

Kommissionen arbejder videre med resultaterne af et studie fra sidste år om forskellige

modeller for et sådan kvotesystem. Kommissionen vil i 2025 præsentere en rapport om

juridiske og praktiske muligheder for klimaindsatser i landbrug og fødevaresektoren.

Kommissionen ser også på muligheden for at koble negative

udledninger med kvotesystem for landbrug

Studiet peger også på mulighederne for at koble et kvotesystem på landbrug og

fødevarer med et marked for midlertidige negative udledninger i LULUCF-sek-

toren. Her ser studiet på mulighederne for at kompensere for udledninger i

landbruget med midlertidige kulstofbindende dyrkningsaktiviteter.

Betydning for Danmark

Dansk landbrug vil formodentlig ikke blive påvirket af yderligere

reduktionsforpligtelser fra EU

Landbruget i Danmark har siden 2015 reduceret udledningerne med 19 pct., og

de danske ambitioner for 2030 er betydeligt højere end EU’s.

EU’s klimaregulering vil formentlig ikke medføre mere ambitiøse reduktions-

forpligtelser for dansk landbrug, end den danske regulering vil medføre. Dette

kan dog ændre sig, hvis Kommissionen lægger op til at reducere udledningerne i

landbruget med mere end de 27 pct. på tværs af EU som i Kommissionen scena-

rie for et 2040-mål på 90 pct. reduktion.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Boks 3.3 Den strategiske dialog om landbrugets fremtid i EU

29 interessenter fra landbrugs- og fødevarevirksomheder, interesseorganisationer, NGO’er,

landområder og forskning deltog i den strategiske dialog om landbrugets fremtid i EU, som Euro-

pa-Kommissionen igangsatte i januar 2024. Et halvt år senere præsenterede de deres anbefalin-

ger til fremtidssikring af EU’s landbrug og fødevareproduktion.

Her er fire centrale anbefalinger

fra rapporten:

•

Finansiering uden for den fælles landbrugspolitik.

Rapporten anbefaler etableringen af en

midlertidig fond,

Agrifood Just Transition Fund,

som skal yde engangsinvesteringer i form

af lån eller tilskud til landbrugere og andre aktører i fødevaresystemet for at understøtte

en grøn omstilling. Fonden skal fungere som overgangsstøtte til dem med færrest midler

eller størst behov for omstilling, eksempelvis til strukturel omstilling, køb af teknologi eller

opkøbsordninger.

•

Målrettet landbrugsstøtte.

Ifølge rapporten skal den kommende reform af landbrugsstøt-

ten gøre støtten mere formålstjenlig. I stedet for den nuværende model, hvor det meste af

støtten gives per arealenhed, bør støtten i stedet gives til dem med færrest økonomiske

ressourcer. Støtten skal fungere som indkomststøtte til de landbrugere, der har mest brug

for det, understøtte den grønne dagsorden og engagere flere unge mennesker i erhvervet.

Desuden skal landdistrikterne støttes.

•

Reduktion af drivhusgasser i landbruget.

Kommissionen og medlemsstaterne anbefales

at arbejde for at skabe en systematisk tilgang til at måle og sætte mål for drivhusgasudled-

ningerne i landbruget og forbedre mulighederne for at trække finansiering til omstillingen.

Interessenterne anerkender, at der på nogle områder vil være behov for mere end teknolo-

gisk omstilling, især i områder med stor animalsk produktion, hvor omstillingen skal støttes af

Agrifood Just Transition Fund.

•

Uklar holdning til et kvotesystem for landbruget.

Rapporten fremhæver, at det ville være for

tidligt at konkludere på behovet for et kvotesystem for landbruget. Den opfordrer Kommissio-

nen til at arbejde med gennemførligheden og relevansen af et kvotesystem.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Et kvotesystem for landbruget i EU vil styrke konkurrenceevnen

for danske landbrugere

Med

Aftale om Implementering af et grønt Danmark

vil Danmark som det første

land i verden indføre en drivhusgasafgift på husdyrene. Aftalen betyder også,

at der oprettes nye tilskudsordninger, som skal understøtte omstillingen på

kort sigt. Afgiften og tilskuddene vil hjælpe Danmark med at nå de nuværende

EU-forpligtelser under ESR.

Danske landbrugere kan få en konkurrencemæssig fordel, hvis der indføres et

kvotesystem for landbruget på tværs af EU. Når Danmark indfører en CO

-af-

gift og understøtter omstillingen, vil danske landbrug omlægge deres virksom-

hed til at håndtere udgifter relateret til deres udledninger. Det vil medføre en

teknologisk tilpasning samt tilpasning af sektorens struktur. I modsætning til

resten af EU, hvor landbrugere endnu ikke laver denne tilpasning i tilstrækkelig

hastighed, kan danske landbrugere derfor blive bedre rustet til et kvotesystem

og få et forspring. Dermed vil et kvotesystem på landbruget i EU kunne give en

positiv effekt på dansk erhvervsøkonomi.

Regeringen ser et betydeligt potentiale for at reducere

udledningerne fra landbruget i EU

Klimarådet bifalder, at regeringen i sit

Klimaprogram 2024

sætter en ambition om at

arbejde for en stærkere klimaregulering af landbruget i EU.

Det skal i videst muligt

omfang ske ved at etablere et kvotesystem for landbruget, som kan nedbringe udled-

ninger effektivt og med lige konkurrencevilkår på tværs af EU's medlemslande.

Derudover vil regeringen arbejde for en mere resultatbaseret landbrugsstøtte

under den fælles landbrugspolitik. Tanken er, at landbrugere og arealforval-

tere i højere grad kan modtage betaling for at levere på EU’s målsætninger for

blandt andet klima, miljø og biodiversitet. Det betyder også, at regeringen vil

arbejde for at udfase den direkte hektarstøtte, som i dag udgør hovedparten af

landbrugsstøtten.

Danmark kan vise vejen for stærkere klimaregulering af

landbruget i EU

Aftale om Implementering af et grønt Danmark

kan bidrage til at øge EU’s am-

bitioner for regulering af landbrug og fødevaresektoren. Det kan understøtte

en mere omkostningseffektiv klimaomstilling frem mod unionens mål om

klimaneutralitet i 2050.

De erfaringer, Danmark gør sig med indførsel af blandt andet en afgift på

husdyrproduktion og en arealfond, kan være med til at vise EU, hvordan

landbruget kan omstilles gennem monitorering og prissætning af bedrifternes

udledninger. Boks 3.4 fremhæver, hvordan forskellige elementer af den danske

klimapolitik kan spille en rolle i at inspirere resten af EU til en mere ambitiøs og

velfungerende klimaregulering af landbrugssektoren.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Boks 3.4 Danmarks klimaregulering af landbruget kan inspirere EU

Danmark er på flere områder foran EU, når det kommer til klimaregulering af landbrugssektoren.

Danmark har siden 2021 haft et reduktionsmål for skov- og landbrugssektoren på 55-65 pct. For

at nå dette mål er der vedtaget en række indsatser, som skal reducere udledningerne fra land-

bruget, og som kan inspirere den fælles europæiske indsats:

•

Bedriftsregnskaber hjælper med at opgøre udledninger.

Regeringen arbejder på at opgøre

udledninger på ejendomsniveau gennem bedriftsregnskaber, som giver en detaljeret over-

sigt over udledninger fra hver landbrugsejendom. Dette muliggør målrettede reduktionstiltag

og er et vigtigt skridt mod et velfungerende afgifts- eller kvotesystem.

•

Arealfonden ligner den foreslåede omstillingsfond i støtten til grøn omstilling.

Danmark

kan tage hul på oprettelsen af en arealfond med

Aftalen om et Grønt Danmark

fra 2024.

Forslaget fra den strategiske dialog om at oprette en ’Agrifood

Just Transition Fund’,

som

skal støtte omstillingen, ligner på mange måder den danske aftale.

•

Afgift på husdyrproduktion kan tjene som fælleseuropæisk inspiration.

Danmark bliver det

første land i verden til at indføre en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr med aftalen om

den grønne trepart fra 2024.

Denne afgift kan også teste gennemførligheden af et even-

tuelt kvotesystem for landbruget i EU, da en afgift på mange måder vil fungere ligesom et

kvotesystem. hvor reduktionstiltag modregnes i afgiftsgrundlaget.

•

Centrale vejledninger øger både transparens og troværdighed for klimainitiativer.

Ifølge

Aftale om et Grønt Danmark

skal der udarbejdes centrale vejledninger om forskellige indsat-

sers klimaeffekt. For at imødekomme usikkerheden omkring emissionsfaktorer og effekter

udgives der i Danmark også et virkemiddelkatalog for landbrug to gange årligt. Erfaringer

med sådanne vejledninger kan også overføres til det øvrige EU.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

3.5 En klimaneutral vejtransport: mere

end kvoteregulering

EU’s omstilling til en klimaneutral union drives ikke kun af kvote-

regulering. Det er særligt tydeligt på transportområdet, hvor EU's

omstilling af vejtransporten i høj grad baseres på krav til udfas-

ning af fossile køretøjer. Fra 2035 må ingen nye person- og vare-

biler udlede CO2 under kørsel, og for nye tunge køretøjer skal den

gennemsnitlige udledning være reduceret med 90 pct. i 2040.

Hvis det skal lykkes, står EU over for en væsentlig elektrificering af

sektoren.

Vejransporten står for cirka en fjerdedel af de samlede udledninger i EU. I Dan-

mark har sektoren endnu større betydning, idet den står for cirka en tredjedel

af udledningerne. Transport- og landbrugssektorerne er de sektorer, der har de

største udledninger i Danmark.

Kommissionen har store forventninger til transportens

reduktioner i 2040

Ifølge Kommissionens scenarie for et 2040-mål på 90 pct. skal transportsek-

toren i 2040 være blandt de sektorer, der har de laveste udledninger. Sektoren

skal således gennemgå en betydelig transformation, der hovedsageligt forven-

tes at ske ved, at elektrisk drevne køretøjer erstatter benzin- og dieseldrevne i

salget af nye køretøjer.

Krav til nuludledning skal spille den primære rolle til udfasning af

fossile køretøjer

Sektoren for vejtransport er underlagt omfattende regulering fra EU. Den om-

fatter blandt andet EU's nye kvotesystem ETS2 og direktivet for vedvarende

energi, der stiller krav til iblanding af grønne brændstoffer i vejtransporten. Det

væsentligste tiltag til fremme af en klimaneutral vejtransport er dog EU's emis-

sionsstandarder, der pålægger producenterne at reducere de gennemsnitlige

-udledninger fra solgte køretøjer. Kravene er fastsat for henholdsvis tung

og let vejtransport i to centrale forordninger:

Forordning om CO2-emissionsstandarder for biler og varevogne.

Fast-

sætter krav til den gennemsnitlige CO-udledning under kørsel for nye biler

og varevogne solgt i EU. Ifølge forordningen skal producenterne reducere

udledninger i forhold til 2019-niveauet med 15 pct. i 2025, 55 pct. i 2030 og

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

100

100 pct. i 2035. Der pålægges betydelige bøder, såfremt producenterne ikke

lever op til disse krav.

Forordning om CO2-krav til tunge køretøjer.

Fastsætter krav til den gen-

nemsnitlige CO2-udledning under kørsel for tunge køretøjer solgt i EU. Det

omfatter et CO2-reduktionskrav i forhold til 2019-niveau på 45 pct. i 2030, 65

pct. i 2035 og 90 pct. i 2040.

Mens der således er en klar plan for at gøre den lette vejtransport klimaneutral,

mangler der stadig en plan for 100 pct. udfasning af fossile køretøjer i den tunge

vejtransport.

Stabile rammer er centrale for producenternes omstillingsplaner

Over de kommende år er der planlagt revideringer af en række forordninger

på transportområdet. Blandt andet skal forordningen om CO

-emissionsstan-

darder for biler og varevogne revideres i 2026. Den europæiske brancheorga-

nisation for bilproducenter (ACEA) har allerede været ude og bede EU om at

udskyde CO

-kravene til bilproducenterne på grund af udfordringer med at

efterleve kravene.

Lempelser af lovkravene vil øge andelen af fossildrevne køretøjer, som den enkelte

bilproducent kan sælge i EU. Det vil omvendt svække konkurrenceevnen for de

virksomheder, som allerede har prioriteret at producere flere nulemissionsbiler.

Danmark fører an i EU på indfasning af elbiler

Udbredelsen af eldrevne køretøjer går stærkt i Danmark. I 2024 udgjorte elbiler

knap halvdelen af salget af nye personbiler. Til sammenligning udgjorde elbiler

ifølge alliancen for europæiske bilforhandlere og værksteder (ARCDR) kun om-

trent 14 pct. af salget af nye personbiler i EU.

Tilsvarende er salget af eldrevne

tunge køretøjer også kommet i gang i Danmark, hvor salget i 2023 udgjorde

knap 10 pct.

Dansk regulering gør det særligt fordelagtigt at købe eldrevne køretøjer i

Danmark sammenlignet med EU. Det skyldes gunstige afgiftsvilkår i Danmark,

der går ud over EU's incitamenter til at øge udbredelse af eldrevne køretøjer.

Blandt andet betaler man en markant lavere registreringsafgift ved køb af

elbiler end ved køb af fossile biler. Tilsvarende gør sig gældende for de tungere

køretøjer, der fra 2025 omfattes af CO

-differentierede kørselsafgifter.

Øget elektrificering i Danmark kan medføre lækage i EU

En hurtigere indfasning af elbiler i Danmark kan føre til lækage i andre EU-

lande. Det skyldes, at EU sætter udledningskrav til hver bilproducent og

importør af biler til det europæiske marked. Det er i høj grad disse udlednings-

krav, der bestemmer andelen af nye elbiler i bilsalget i hele EU. De danske be-

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

101

skatningsregler gør det formentlig mere attraktivt for producenterne at sælge

elbilerne i Danmark. Så hvis producenterne sælger flere elbiler i Danmark, hvor

der er gunstige afgiftsvilkår, kan de altså nøjes med at sælge tilsvarende færre

elbiler i de øvrige EU-lande.

3 EU’s klimaregulering frem mod 2040

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Danmarks klimamål

frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

104

Det handler kapitlet om

Frem mod 2030 skal Danmark opfylde en række klimamål og forpligtelser. Det drejer sig om Dan-

marks nationale klimamål i 2025 og 2030 og flere forskellige klimarelaterede forpligtelser over for

EU. Ifølge klimaloven skal Klimarådet årligt vurdere status på disse mål og forpligtelser.

Vi er nu et stykke inde i opgørelsesperioden for 2025-målet

Kapitlet giver først en kort status på 2025-målet. Målet tilsiger, at Danmark skal reducere udled-

ningen af drivhusgasser med 50-54 pct. sammenlignet med 1990. Målet skal ifølge klimalovens

bemærkninger opgøres som et gennemsnit af udledningerne i 2024-2026.

Klimarådet skal i henhold til klimaloven vurdere anskueliggørelse af 2030-målet

Kapitlet vurderer dernæst udsigterne til at opfylde reduktionsmålet i 2030, hvor udledningerne

skal reduceres med 70 pct. i forhold til 1990. Klimarådet har en særlig rolle i forhold til dette mål.

Ifølge klimaloven skal rådet vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at målet nås.

I kapitlet fremlægger Klimarådet også anbefalinger til at øge sikkerheden for at nå målet i 2030.

Klimarådet gør status på Danmarks EU-forpligtelser

Til slut gør Klimarådet status på en række af Danmarks klimarelaterede forpligtelser over for EU.

Det drejer sig om forpligtelser i LULUCF-sektoren, der omfatter udledninger og optag af drivhus-

gasser fra skovene og landbrugets arealer, og også sektorerne under EU’s byrdefordelingsfor-

ordning samt under direktivet for vedvarende energi. Kapitel 3 beskriver den seneste udvikling i

EU’s klimapolitik generelt, og kapitel 5 behandler forpligtelserne i EU’s energieffektiviseringsdi-

rektiv og bygningsdirektiv.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

105

Kapitlets konklusioner

2025-målet

→

Ifølge den seneste klimafremskrivning fra april 2024 suppleret med efterfølgende politiske

aftaler opfyldes 2025-målet. Det gælder både målets nedre grænse på 50 pct. reduktion af

udledningerne i forhold til 1990, som overopfyldes med cirka 4 mio. ton CO2e, og målets øvre

grænse på 54 pct. som overopfyldes med cirka 1 mio. ton.

→

Der er usikkerheder, som trækker i retning af både højere og lavere udledninger, end frem-

skrivningen forventer. Klimarådet vurderer, at 2025-målets nedre grænse opfyldes med stor

sikkerhed. Opfyldelsen af den øvre grænse er forbundet med lidt større usikkerhed.

2030-målet

→

Den seneste klimafremskrivning viser et reduktionsbehov på 2 mio. ton for at opfylde 2030-må-

let om en reduktion på 70 pct. i forhold til 1990. Efterfølgende er der vedtaget politik, der gør, at

70-procentsmålet i 2030 akkurat forventes opfyldt ifølge de fremskrevne udledninger.

→

Klimarådet vurderer, at der er stor usikkerhed om de fremskrevne udledninger. Det betyder,

at udledningerne kan blive væsentligt højere end i klimafremskrivningen, som forventer, at

70-procentsmålet kun akkurat opfyldes. Der er er væsentlig risiko for at ramme en del under

målet med den aftalte politik.

→

Regeringen planlægger at genbesøge en række centrale aftaler på klimaområdet. Det er dog

ikke klart, hvilke konkrete muligheder for nye eller styrkede tiltag, der er på bordet ved genbe-

søgene. Derfor er det usikkert, om genbesøgene kan nå at få en tilstrækkelig effekt i 2030.

→

Klimarådet vurderer samlet set, at regeringens klimaindsats anskueliggør, at 70-procentsmålet

i 2030 nås. På nuværende tidspunkt ser den vedtagne politik således ud til at reducere udled-

ningerne med lige akkurat 70 procent, samtidig med at de planlagte genbesøg giver mulighed

for at rette op, hvis politikken ikke får den forventede effekt. Rådet understreger dog, at der

fortsat er betydelig risiko for, at målet ikke nås, og at der stadig udestår en væsentlig imple-

menteringsindsats for at nå i mål.

→

Spørgsmålet om anskueliggørelse er ikke sort/hvidt, men en helhedsvurdering der blandt an-

det afhænger af afstanden til målåret. Mange forhold herunder eksterne faktorer og forsinket

implementering eller mindre effekt af tiltag kan betyde, at vurderingen om anskueliggørelse

kan ændre sig på et senere tidspunkt. Regeringen bør mindske risikoen for ikke at nå målet

ved at analysere og forberede tiltag allerede nu, så de om nødvendigt kan sættes hurtigt i

værk ved genbesøgene.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

106

Danmarks EU-forpligtelser

→

Danmark ser med nuværende politik ud til lige netop at leve op til sine forpligtelser under

EU’s byrdefordelingsforordning, der omfatter blandt andet landbrug og transport, samt LU-

LUCF-sektoren som primært omfatter udledninger og optag fra skov og landbrugets arealer.

→

Danmark forventes at leve op til størstedelen af delforpligtelserne under EU’s direktiv

for vedvarende energi. De forpligtelser, der vedrører avancerede brændstoffer og pow-

er-to-X-brændstoffer i transporten i 2030, forventes dog ikke opfyldt.

Kapitlets anbefalinger

→

For at øge sikkerheden for at nå 70-procentsmålet, anbefaler Klimarådet følgende:

•

Fokus på implementering.

Regeringen bør fastholde et stort fokus på at få implemente-

ret de politiske aftaler, der skal sikre de nødvendige reduktioner.

•

Konkretisering af planen for genbesøgene.

Regeringen bør konkretisere sin plan for

genbesøg af de politiske aftaler. Blandt andet bør regeringen udarbejde analyser af

virkemidler, der kan benyttes i forlængelse af hvert genbesøg, så det bliver klart, hvilke

konkrete virkemidler der kan blive bragt i spil, og hvilken effekt det vil have.

•

Overvejelse af yderligere reduktionstiltag.

Regeringen bør overveje, om den nuværende

plan, der kun netop når 70 pct., giver den politisk ønskede sikkerhed for at opfylde målet,

eller om der skal gennemføres yderligere tiltag, der kan øge sikkerheden for at nå målet.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

107

4.1 Status på 2025-målet

Klimaloven sætter et mål om at reducere udledningerne af driv-

husgas med 50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990. Danmark ser ud til

at opfylde de 50 pct. med stor sikkerhed. Det er lidt mere usikkert,

om reduktionen også vil overstige 54 pct.

Klimafremskrivningen viser opfyldelse af 2025-målet

Ifølge klimaloven skal Danmark reducere udledningen af drivhusgasser med

50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990. Udledningerne skal ifølge lovens bemærk-

ninger opgøres som et gennemsnit over årene 2024-2026.

Den seneste klimafremskrivning viser, at både den nedre og den øvre grænse

for målet opfyldes. Efter klimafremskrivningens udgivelse er der offentliggjort

nye tal for emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

De nye tal sænker udled-

ningerne med 0,1 mio. ton årligt i perioden 1990-2035. I resten af kapitlet har

Klimarådet korrigeret klimafrem-skrivningen for de nye emissionsfaktorer,

også selvom der ikke eksplicit gøres opmærksom på det hver gang.

Hertil kommer, at der efter fremskrivningen er vedtaget to politiske aftaler,

som reducerer udledningerne i 2025 yderligere. Dermed er forventningen, at

den nedre og øvre grænse for målet overopfyldes med henholdsvis 3,9 og 0,8

mio. ton CO

e, når man opgør målet som et 3-årigt gennemsnit. Det fremgår af

tabel 4.1.

Mio. ton CO2e

Forventet overopfyldelse ifølge

Klimastatus og -fremskrivning 2024

Reduktionseffekter af politiske aftaler vedtaget efter

Klimastatus og -fremskrivning 2024

Aftale om deludmøntning af grøn fond (diesel- og vejafgift)

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for

industri mv.

Forventet overopfyldelse efter tiltag

Året 2025

0,8 til 3,9

Gennemsnit 2024-2026

0,5 til 3,7

0,3

0,1

0,2

0,1

1,2 til 4,3

0,8 til 3,9

Tabel 4.1

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Status på 2025-målet

Reduktionsbehovet er både angivet i forhold til den nedre grænse på 50 pct. og den øvre grænse på 54 pct.

Klimafremskrivningen er opjusteret med cirka 0,1 mio. ton CO2e i hele perioden 1990-2035 på grund af nye emissionsfaktorer for

kulstofrige jorder. Det reducerer også reduktionsbehovet i forhold til 2025-målet med cirka 0,1 mio. ton.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og regeringen m.fl.

4, 5

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

108

Udledningerne forventes især at falde i energi- og forsyningssektoren

Måleperioden for 2025-målet er snart halvvejs. Udledningerne for 2024 er dog

endnu ikke opgjort. Det seneste år i fremskrivningen med historiske data for udled-

ningerne er 2022.

Figur 4.1 viser, hvordan udledningerne ifølge fremskrivningen forventes at udvikle

sig fra 2022 til 2025 (2025 er vist som et gennemsnit af 2024-2026). Det største fald

i udledningerne forventes at ske i energi- og forsyningssektoren. Faldet skyldes i høj

grad faldende udledninger fra el- og fjernvarmesektoren blandt andet som følge af et

fald i forbruget af kul, fordi flere kraftvarmeværker er ophørt med at anvende kul de

seneste år.

I industrien, transporten og landbruget forventes udledningerne også at falde. I trans-

porten er faldet især drevet af et forventet fald i udledningerne fra grænsehandel med

benzin og diesel, og at benzin og diesel erstattes af el i personbiltransporten på grund

af flere elbiler. De faldende udledninger fra landbruget skyldes i høj grad en forvent-

ning om forbedret gødningshåndtering. Faldet i udledningerne fra industrien skyldes

både forventede fald i udledningerne fra cementproduktion, raffinaderier og den øv-

rige industri, men en del af faldet skyldes også, at der er flyttet nogle udledninger fra

industri til transport i regnskabet. Dermed kommer faldet i industriens udledninger

til at se større ud, og faldet i transportens udledninger kommer til at se mindre ud.

Der er stadig usikkerhed om udledningerne

Selv om måleperioden for 2025-målet snart er halvvejs, er der stadig usikkerhed om

udledningerne. Concito lavede i efteråret 2024 en sammenligning af fremskrivningens

forbrug af fossile brændsler med Energistyrelsens månedsstatistik til og med august

2024. Sammenligningen viste, at udledningerne i 2024 muligvis stod til at blive om-

kring 0,7 mio. ton højere end fremskrivningens forventning.

Hvis beregningen opdateres med data til og med november 2024, samt udvides med

forbruget af gastypen LPG, petrokoks, raffinaderigas og fuelolie for 2024, ser udlednin-

gen ud til at være cirka 0,1 mio. ton højere end i fremskrivningen. Det mindsker isoleret

set kun overopfyldelsen af 2025-målet i begrænset omfang. Selvom afvigelsen samlet

set er lille, dækker den over nogle større, men modsatrettede afvigelser i forbruget af de

enkelte brændsler. For eksempel har forbruget af ledningsgas været højere end forven-

tet, mens gasforbruget på platformene i Nordsøen har været lavere end forventet.

Den nedre grænse af 2025-målet opfyldes med stor sikkerhed

Samlet set vurderer Klimarådet, at der er en vis usikkerhed om, hvorvidt 2025-må-

lets øvre grænse på 54 pct. vil blive opfyldt. Dog vurderer rådet, at den nedre grænse

på 50 pct. med stor sikkerhed vil blive opfyldt. Den forventede overopfyldelse i

forhold til målet på 50 pct. er cirka 4 mio. ton. Til sammenligning er det forventede

fald fra 2022 til 2025 godt 6 mio. ton. Der ville altså skulle ske noget meget uventet,

for at de 50 pct. ikke opfyldes.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

109

Mio. ton CO e

50 pct. reduktion

54 pct. reduktion

Energi og forsyning

Udledninger 2022

Industri

Udledninger 2025

Transport

Skov

Landbrug

A fald

CCS

Figur 4.1

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Udviklingen i udledninger frem mod 2025

Udledningerne for 2025 er opgjort som et gennemsnit af perioden 2024-2026, som det skal i forhold til målopfyldelse ifølge

klimalovens bemærkninger.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

En del af faldet i industriens udledninger skyldes, at der er flyttet nogle udledninger fra CRF-kategorien

Energiforbrug i landbrug,

skovbrug og fiskeri,

som i Klimarådets sektorinddeling hører under industri, til CRF-kategorien

Transport i landbrug, skovbrug og

fiskeri,

som i Klimarådets sektorinddeling hører under transport.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og regeringen m.fl.

7, 8

Kilder:

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

110

4.2 Vurdering af 2030-målet

Der er nu vedtaget politik, så 70-procentsmålet i 2030 akkurat

forventes opfyldt. Regeringen har dermed en klar plan for at nå

målet. Der er dog alligevel stor usikkerhed om de fremtidige ud-

ledninger. Klimarådet vurderer samlet set, at regeringens klima-

indsats anskueliggør, at 2030-målet nås. Rådet understreger dog,

at der fortsat er betydelig risiko for, at målet ikke nås, og at det

kræver en væsentlig implementeringsindsats at nå i mål. Klimarå-

det anbefaler regeringen at fastholde et stort fokus på implemen-

tering, at konkretisere sin genbesøgsplan, samt at overveje at gå

efter at overopfylde målet.

Klimarådet skal vurdere anskueliggørelse

Klimarådet skal ifølge klimaloven vurdere, om regeringens klimaindsats ansku-

eliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Det er nu femte gang, at Klimarådet

vurderer dette spørgsmål.

Anskueliggørelse kræver en klar og konkret plan uden for store

risici

Klimaloven indeholder ikke en entydig definition af, hvornår et klimamål kan

siges at være anskueliggjort. Derfor kan der være forskellige opfattelser af, hvad

det vil sige. I Klimarådets forståelse kræver anskueliggørelse, at tre kriterier

er opfyldt. Kriterierne er de samme, som Klimarådet lagde til grund for rådets

vurdering af anskueliggørelse sidste år, og essensen af kriterierne har også væ-

ret den samme i de forudgående år. Kriterierne er, at:

•

der foreligger en klar og konkret plan og proces fra regeringen for, hvordan

den forventer at opfylde målet.

•

planen indeholder en betydelig grad af politisk vedtagne virkemidler, hvor

det nødvendige omfang afhænger af tiden til målåret.

•

planen tager hånd om risikoen for, at de enkelte elementer i planen muligvis

ikke lever op til deres forventende bidrag.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

111

De nødvendige politiske tiltag bør være vedtaget fem år før

målåret

Klimarådet lægger vægt på, at regeringen har en klar plan for, hvordan den vil

opfylde målet. Når der er lang tid til målåret, kan planen indeholde mindre kon-

krete elementer, men i takt med at målåret nærmer sig, skal planen i stigende

grad være konkret. Klimarådet har i den forbindelse et vejledende kriterie om,

at der senest fem år før målåret ikke bør være behov for at vedtage yderligere

politik for at nå målet.

Det er dog ikke tilstrækkeligt at have en konkret plan for at nå målet. Der vil

altid være stor usikkerhed om de fremtidige udledninger, og regeringen bør

derfor tydeliggøre deres vurdering af risikoen for, at udledningerne ikke redu-

ceres som forventet, og hvordan denne risiko kan håndteres.

Klimarådet vurderer anskueliggørelse ud fra en helhedsbetragtning

De tre kriterier fungerer som en rettesnor for Klimarådets vurdering. Som

udgangspunkt vil målet i Klimarådets optik være anskueliggjort, hvis de tre kri-

terier er opfyldt. Der vil dog altid være gråzoner i forbindelse med vurderingen,

og Klimarådet foretager altid en samlet helhedsvurdering.

I det følgende skitseres regeringens plan for at opfylde 2030-målet. Derefter ses

der på risikoen for, at planen ikke går som forventet. Efterfølgende ser Klima-

rådet på regeringens planer for at genbesøge centrale aftaler, før Klimarådet til

slut fremlægger sin samlede vurdering af anskueliggørelse.

Læs mere om Klimarådets vurderingsmetode i baggrundsnotatet

Vurderings-

metode og sektorvurderinger.

Vejen til 2030

Regeringen har en plan for at opfylde 2030-målet

Den seneste klimafremskrivning fra april 2024 viser et reduktionsbehov på

cirka 2 mio. ton for at nå 70-procentsmålet i 2030. Klimarådet har forudsat, at

målet opgøres som et 3-årigt gennemsnit af årene 2029-2031, som der står i

klimalovens bemærkninger.

Siden fremskrivningens udgivelse er der vedtaget fire politiske aftaler, som

samlet reducerer udledningerne yderligere:

•

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond (diesel og vejafgift)

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtte fra Grøn skattereform for industri

Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (trepartsaftalen)

Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

112

De tre aftaler forventes ifølge aftaleteksterne at reducere udledningerne i 2030

med netop 2 mio. ton, hvis effekten i 2030 opgøres som et 3-årigt gennemsnit.

Dermed er det nu regeringens forventning, at 70-procentsmålet opfyldes med

den politik, der er vedtaget. Således har regeringen en klar og konkret plan for

at opfylde målet.

Regeringens plan har tilstrækkelige politisk vedtagne virkemidler

Siden klimafremskrivningen har Folketinget vedtaget de fire ovennævnte po-

litiske aftaler, der lige netop kan nedbringe udledningerne nok til at nå 70-pro-

centsmålet. Derudover har regeringen det seneste år fremlagt strategier, analy-

ser og tekniske potentialer, som kan reducere udledningerne yderligere, hvis de

leder til politiske aftaler på et senere tidspunkt. Figur 4.2 giver et overblik over

regeringens plan for at nå 70-procentsmålet.

Figur 4.2 viser regeringens fremlagte klimainitiativer fra det seneste år. Figuren

skal illustrere, i hvilket omfang nye tiltag har bragt os tættere på at opfylde målet.

Folketinget har indgået fire politiske aftaler siden klimafremskrivningen fra

2024, som samlet set forventes at have en CO

e-reduktionseffekt på 2 mio. ton.

Aftalerne fremgår som vedtagne virkemidler (A) i figuren. Derudover inde-

holder trepartsaftalen et udvidet potentiale for udtagning af kulstofrige jorder

samt lagring af biokul. Disse potentialer har Klimarådet kategoriseret som

strategier (C). Derudover har regeringen i

Klimaprogram 2024

præsenteret en

række analyser og tekniske potentialer, som potentielt vil kunne bidrage med

yderligere reduktioner.

Boks 4.1 indeholder en oversigt over Klimarådets kortlægning af regeringens

klimaindsats det seneste år. Kortlægningen er uddybet i baggrundsnotatet

Vurderingsmetode og sektorvurderinger.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

113

Klimarådets risikovurdering

Lav risiko

Mio. ton CO e

Moderat risiko

Høj risiko

70 procentsmålet

Vedtagne virkemidler (A)

Fremskrevne

2030-udledninger

med uændret politik

Udledninger 2022

Tekniske

reduktionspotentialer (E)

Udspil (B)

Strategier (C)

Analyser (D)

Figur 4.2

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Kortlægning af ny klimapolitik og potentialer med effekt i 2030

I figuren er udledninger i 2030 opgjort som et 3-årigt gennemsnit af perioden 2029-2031.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

15, 16

regeringen m.fl.

og Klimarådet.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

114

Boks 4.1 Overblik over regeringens klimaindsats det seneste år

Klimarådet kortlægger regeringens klimaindsats siden den seneste klimafremskrivning. Det vil

sige siden 1. januar 2024, hvor forudsætningerne for klimafremskrivningen blev fastlagt. Det sker

som et led i at vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030

nås. Tabel 4.2 giver et overblik over Klimarådets kortlægning.

Klimarådets første skridt i kortlægningen er at se på, hvor konkret regeringens klimapolitik er.

Klimarådet har i den forbindelse defineret fem konkretiseringsniveauer:

•

Vedtagne virkemidler (A)

Udspil til virkemidler (B)

Strategier (C)

Analyser (D)

Tekniske reduktionspotentialer (E)

Som andet skridt i kortlægningen tildeles de enkelte initiativer en risikovurdering. Klimarådets

metode til risikovurdering og begrundelsen for de enkelte vurderinger beskrives senere i dette

afsnit og i baggrundsnotatet

Vurderingsmetode og sektorvurderinger.

Reduktionseffekt i 2030

Høj risiko

Vedtagne virkemidler (A)

Aftale om deludmøntning af Grøn Fond (diesel og vejafgift)

Aftale om udmøntning af omstillingsstøtte fra Grøn skattereform for industri

Trepartsaftalen

Aftale om afskaffelse af prisloft på overskudsvarme

Strategier (C)

Udvidet potentiale i treparten (yderligere udtagning af kulstofrige jorder

og lagring af biokul)

Analyser (D)

Højere afgift i industri

Højere dieselafgift

Ny CCS-pulje

Tekniske reduktionspotentialer (E)

CCS

Diverse landbrugspotentialer

7,0

0,6

0,2

0,9

0,2

1,3

0,9

0,2

7,6

7,0

0,6

0,8

1,3

0,4

-0,1

0,3

0,1

0,0

Moderat risiko

Lav risiko

Samlet effekt

2,0

0,3

0,1

1,7

-0,1

0,8

Tabel 4.2.

Anm. 1:

Oversigt over det seneste års klimapolitiske initiativer med effekt på udledningerne i 2030

Klimaprogrammet angiver et potentiale for biokul ved pyrolyse samt andre teknologier og omstillingsmuligheder i land- og skov-

brugssektoren på i alt 2,3 mio. ton CO2e. Klimarådet har antaget fuldt overlap med trepartsaftalen, og derfor nedjusteret potentialet

fra 2,3 mio. ton til 0,6 mio. ton på niveau E.

Regeringen har d. 3. februar 2025 lanceret udspillet

En ny kurs for dansk fiskeri,

hvor det blandt andet foreslås, at fiskeriet frem

til 2029 kompenseres for den CO2-afgift, der er trådt i kraft i 2025.

Udspillet indeholder ikke skøn for CO2-effekten og den er

formentlig begrænset i både 2025 og 2030. Derfor indgår udspillet ikke i figur 4.2 og tabel 4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, regeringen m.fl.

20, 21, 22, 23

og Klimarådet.

Anm. 2:

Kilder:

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

115

Implementering af planen og risikohåndtering bør være i fokus

Da der foreligger en konkret plan og tilstrækkelige vedtagne virkemidler, er det

afgørende for Klimarådets vurdering af anskueliggørelse, om regeringens plan

i tilstrækkelig grad tager hånd om risikoen for, at de enkelte elementer i planen

ikke lever op til deres forventede bidrag. Det følger af Klimarådets tredje krite-

rie for anskueliggørelse.

Selvom der nu er vedtaget virkemidler, der kan reducere udledningerne

tilstrækkeligt til at indfri 70-procentsmålet, er det stadig en stor opgave at få

implementeret de politiske aftaler og dermed få realiseret effekterne. Figur 4.2,

viser at udledningerne i 2022 var 41,3 mio. ton CO

e, og at de skal reduceres

til 23,5 mio. ton for at indfri målet. Den vedtagne politik skal således sikre, at

udledningerne reduceres med knap 18 mio. ton CO

e frem mod 2030, svarende

til en reduktion på 43 pct.

Regeringen forventer, at de seneste års politiske aftaler i kombination med mar-

kedsudviklingen kan få den udvikling til at ske, men Klimarådet vurderer, at det

er forbundet med væsentlig usikkerhed. Mange faktorer kan påvirke udled-

ningerne frem mod 2030, herunder uforudsete teknologiske eller økonomiske

ændringer, ændringer i befolkningens adfærdsmønstre eller vejrets udvikling.

Det seneste års vedtagne politik udgør kun en lille del af den

samlede reduktion

I dag afhænger målopfyldelsen i høj grad af en effektiv implementering af

vedtagne politikker fra de foregående år og i mindre grad af det seneste års

politiske tiltag. Det skyldes, at det seneste års vedtagne politik med en forventet

reduktion på cirka 2 mio. ton kun udgør en lille del af den forestående ændring

frem mod 2030 på i alt cirka 18 mio. ton.

Dermed afspejler skraveringerne i figur 4.2 ikke usikkerheden om den samlede

effekt af den vedtagne klimapolitik fra tidligere år, det vil sige den reduktion der

er vist fra den lysegrå til den mørkegrå søjle.

Derfor fokuserer Klimarådet i resten af kapitlet også i høj grad på, hvor sikre

vi kan være på, at den vedtagne klimapolitik fra de seneste år rent faktisk fører

til tilstrækkelige CO

e-reduktioner. Det vil sige sikkerhed for, at den vedtagne

politik fra tidligere år kan bringe os fra den lysegrå 2022-søjle til den mørkegrå

2030-søjle i figur 4.2. Og sikkerhed for at det seneste års vedtagne virkemidler i

den grønne søjle (A) kan bringe os det sidste stykke over mållinjen på 70 pct.

Udledningerne skal reduceres bredt på tværs af sektorer

Regeringen forventer, at den nuværende politik kan sikre, at udledningerne

reduceres med cirka 18 mio. ton frem mod 2030, så 70-procentsmålet netop

opfyldes.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

116

Reduktionerne frem mod 2030 forventes at ske bredt på tværs af sektorer. Det

viser figur 4.3. Figuren viser udviklingen i udledningerne ifølge den seneste

klimafremskrivning, suppleret med de politiske aftaler der er vedtaget efterføl-

gende, det vil sige tiltag på niveau A i figur 4.2. og tabel 4.2.

Energi- og forsyningssektoren står over for de største reduktioner, men også in-

dustrien, transporten og landbruget skal reducere udledningerne betragteligt.

Mio. ton CO e

Energi og forsyning

Udledninger 2022

Transport

Landbrug

Skov

A fald

Industri

CCS

Udledninger 2030

70 procentsmålet

Figur 4.3

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Forventet udvikling i udledningerne frem mod 2030 fordelt på sektorer

Figuren viser de forventede reduktioner ifølge

Klimastatus og -fremskrivning 2024

suppleret med politik, som er vedtaget efter-

følgende.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og regeringen m.fl.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

117

Der er vedtaget ny politik for landbruget siden fremskrivningen

Tabel 4.3 viser den forventede udvikling fordelt på en række delsektorer samt

på henholdsvis ændringer i fremskrivningen og ændringer som følge af politik,

der er vedtaget i 2024.

Det er primært i landbruget, at der sker yderligere reduktioner som følge af ny

politik vedtaget efter fremskrivningen i form af trepartsaftalen. For de øvrige

sektorer er størstedelen af udviklingen indregnet i fremskrivningen.

Landbrugets udledninger forventes reduceret på flere områder

Udledningerne fra landbrugsarealer forventes næsten halveret. Det skyldes

blandt andet den betydelige indsats med at udtage og vådlægge kulstofrige

jorder og et stigende kulstofoptag i de mineralske jorder fra fx brak og efteraf-

grøder.

Derudover forventes der også betydelige reduktioner i udledningen fra dyrenes

fordøjelse og gødningshåndtering. De forventede lavere udledninger fra husdyr

skyldes hovedsageligt tre ting:

en forventning om færre kvæg

2. en CO2e-afgift på husdyr (trepartsaftalen)

3. et tilskud til fodertilsætningsstoffet Bovaer (trepartsaftalen).

Udledninger fra gødningshåndtering forventes reduceret dels på grund af

forventninger om et faldende antal dyr og dels på grund af krav om øget brug af

miljøteknologi.

Nye CO2-afgifter forventes at reducere industriens udledninger

Det store forventede fald i udledningerne fra energi- og forsyningssektoren

skyldes en meget markant reduktion af udledningerne fra el- og fjernvarmesek-

toren og fra individuel opvarmning.

I industrien forventes udledningerne reduceret betydeligt inden for både

cementproduktion, raffinaderier og øvrig industri. Udviklingen i industrien

skyldes i høj grad de nye CO

-afgifter, som er trådt i kraft i 2025.

Udledninger fra tung vejtransport falder markant

Udledningerne fra den tunge vejtransport forventes at falde betragteligt set i

forhold til sektorens størrelse. Det forventede fald skyldes en opdateret model

for grænsehandel, der bedre tager højde for forskellen i brændstofpriser på

tværs af lande. Dertil kommer at der har været forskydninger i grænsehandelen,

hvor det er blevet mindre fordelagtigt for vognmænd at tanke på den danske

side af grænsen . Det hænger sammen med, at Sverige har sænket deres afgift

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

118

Mio. ton CO2e

Sektor

2022

Ændringer i

KF24

Ændringer som

følge af ny politik

-2,1

–

-0,1

–

-0,1

-0,3

–

-0,3

–

-1,5

-0,7

–

-0,3

-0,2

–

-0,1

–

2030

Ændring i pct.

I alt

Energi og forsyning

I alt

El og fjernvarme

Olie- og gas indvinding

Individuel opvarmning

Industri

I alt

Raffinaderier

Cementproduktion

Øvrig industri

Transport

I alt

Let vejtransport

Tung vejtransport

Øvrig transport*

Landbrug

I alt

Dyrenes fordøjelse

Gødningshåndtering

Gødskning på marker

Landbrugsarealer

Biokul fra pyrolyse

Øvrige arealer

Skov

I alt

Skov

Affald

I alt

Affaldsforbrænding

Øvrigt affald

CCS

I alt

CCS

41,3

7,6

4,8

1,0

1,9

7,4

1,0

1,8

4,7

12,5

8,4

2,9

1,1

14,5

4,1

3,5

4,0

2,5

0,0

0,5

-3,5

2,8

1,6

1,2

0,0

-15,9

-5,8

-4,6

0,4

-1,6

-3,7

-0,3

-0,6

-2,8

-3,2

-1,9

-1,7

0,4

-2,3

-0,3

-0,9

-0,3

-0,9

0,0

0,1

1,8

0,2

0,4

-0,2

-2,9

23,4

1,8

0,1

1,3

0,3

3,7

0,6

1,2

1,8

9,0

6,5

0,9

1,5

10,7

3,1

2,6

3,3

1,3

-0,2

0,6

-1,7

2,9

1,9

1,0

-2,9

-44 pct.

-77 pct.

-97 pct.

37 pct.

-85 pct.

-51 pct.

-35 pct.

-32 pct.

-61 pct.

-28 pct.

-23 pct.

-68 pct.

36 pct.

-27 pct.

-25 pct.

-26 pct.

-15 pct.

-49 pct.

–

26 pct.

51 pct.

6 pct.

24 pct.

-18 pct.

–

Tabel 4.3.

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilder:

Udviklingen i udledningerne frem mod 2030 fordelt på delsektorer

KF24 er en forkortelse for

Klimastatus og -fremskrivning 2024

*Øvrig transport omfatter luft- og skibsfart, banetransport samt erhvervsfartøjer i blandt andet landbruget og fiskeriet.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og regeringen m.fl.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

119

på fossile brændstoffer og CO

e-fortrængningskrav fra 2024, samtidig med at

der for nylig er aftalt en forhøjelse af dieselafgiften i Danmark.

26, 27

På den anden

side betyder et stigende CO

e-fortrængningskrav højere brændstofpriser i

Tyskland, men det modsvarer kun delvist de øvrige nævnte forhold.

Dermed

er det samlet set blevet mindre rentabelt at tanke benzin og diesel i Danmark.

Udledningerne opgøres det sted, hvor brændstoffet sælges, og ikke hvor det

bliver brugt. Derfor falder de opgjorte udledninger i Danmark og stiger tilsva-

rende i vores nabolande, når der handles mindre brændstof på den danske side

af grænsen, uanset hvilken retning køretøjet skal i.

Der skal ske en omfattende omstilling i de kommende år

Der skal ske mange og store ændringer i de forskellige sektorer, for at udled-

ningerne reduceres som forventet. Figur 4.4 viser status på en række centrale

indikatorer i klimapolitikken. Indikatorerne giver et konkret billede af, hvordan

det går med omstillingen.

Omstillingen i energisektoren og transporten er godt i gang

På nogle områder er omstillingen godt i gang. Det gælder især udfasningen af

kul og olie samt overgangen til elbiler, som nu for alvor har taget fart. Disse

fremskridt skyldes blandt andet en markant udbygning af vedvarende energi

og en hurtigere stigning i salget af elbiler end forventet i klimafremskrivningen.

Det viser indikatorerne i figur 4.4.

På flere andre områder er der stadig lang vej

Indikatorerne i figur 4.4 viser også, at der på mange områder er lang vej igen.

Det gælder i høj grad udtagningen af kulstofrige jorder, implementering af CCS

og elproduktion fra sol og vind. På alle tre områder skal der ske store ændringer

på ganske kort tid.

Havvindudbuddet uden bydere er et eksempel på implemente-

ringsudfordringerne

Der er store usikkerheder og udfordringer forbundet med at implementere

klimapolitikken. Havvindudbuddet i december 2024, som endte uden bydere,

og det nyligt aflyste udbud på 3 GW havvind i de indre danske farvande, er

eksempler på dette.

31, 32

Man kan frygte, at dette er symptomatisk for forsinkel-

ser i implementeringen af politiske tiltag, der kræver store investeringer eller

adfærdsforandringer.

Klimarådet har ikke haft mulighed for at analysere betydningen af de seneste

begivenheder på havvindsområdet. Det drejer sig om de aflyste udbud, regerin-

gens nylige udspil om statsstøtte til 2-3 GW havvind samt den nyligt indgåede

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

120

aftale om statsstøtte til en brintrørledning til Tyskland. Følsomhedsanalyser

fra de seneste to fremskrivninger indikerer imidlertid, at en reduceret udbyg-

ning af havvind ikke vil have store konsekvenser for de danske udledninger.

33, 34

Det skyldes blandt andet, at det sidste danske kulkraftværk forventes at lukke

i 2028. Det er på den baggrund Klimarådets umiddelbare vurdering, at den

seneste udvikling inden for udbud af havvind ikke vil give anledning til større

konsekvenser for Danmarks territoriale udledninger i 2030.

De seneste forsinkelser og en mulig mindre udbygning af havvind end tidligere

forventet vil dog få betydning for Danmarks muligheder for at eksportere grøn

strøm til udlandet. Forsinkelsen kan desuden være en udfordring for de politi-

ske ambitioner om at producere brint og grønne brændstoffer fra power-to-X.

Udskydelse af CO2-afgift på fiskeriet er endnu et eksempel på en

svær implementering

Regeringen lancerede den 3. februar et udspil om fremtidens fiskeri.

I udspillet

lægger regeringen op til at yde fuld kompensation til fiskeriet frem til 2029 for

den CO

-afgift, som fiskeriet ellers skulle have betalt. CO

-afgiften for fiskeriet

blev vedtaget i

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

fra 2022.

Forslaget

om kompensation er et eksempel på, at det kan være svært at implementere

politiske aftaler, og at de derfor ikke nødvendigvis får den forventede effekt.

Den foreslåede kompensation for CO

-afgiften vil formentlig ikke have en næv-

neværdig effekt på 70-procentsmålet. Dels fordi kompensationen ophører ved

udgangen af 2029, og dels fordi fiskeriet står for en relativt lille del af Danmarks

territoriale udledninger. Selvom kompensationen isoleret set har en lille effekt

i det store billede, kan den vække bekymring for, om der vil ske lignende udsky-

delser eller lempelser i andre sektorer, når omkostningerne ved omstillingen

bliver tydelige.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

121

Pct.

100

Elbilers andel i salget af nye biler

Pct.

100

Elbilers andel i salget af nye lastbiler

Mio. ton CO e

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

CSS

Kontrakter

afventer udbud

Indgående

kontrakter

350

300

250

200

150

100

Kulforbrug

350

300

250

200

150

100

Olieforbrug

350

300

250

200

150

100

Elproduktion fra sol og vind

Mio. stk.

Antal husdyr*

1.000 ha

150

125

Udtagning af kulstofrige jorder

1.000 ha

1.000

750

500

250

Skovareal

Svin

100

Kvæg

Mål

Historisk

Fremskrivning

Figur 4.4

Anm.:

Kilder:

Centrale indikatorer i klimapolitikken

*Antallet af husdyr defineres som antallet af årsdyr, hvilket svarer til det samlede antal dyr på et givent tidspunkt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, Danmarks Statistik

38, 39

, Energistyrelsen

og Landbrugsstyrelsen

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

122

Vurdering af risiko

Risiko kan skyldes usikkerhed eller en optimistisk fremskrivning

Klimarådet har i årets statusrapport et stort fokus på at belyse risikoen for, at de

forventede reduktioner frem mod 2030 ikke realiseres. Det skyldes, at regerin-

gen på nuværende tidspunkt har en konkret plan for at nå målet, og dermed er

det risikoen for, at udledningerne falder langsommere end ventet, der bliver det

centrale element i vurderingen.

Fokus på risiko er både centralt for Klimarådets vurdering af anskueliggørelse,

men også for at Klimarådet kan rådgive regeringen om, hvad den eventuelt kan

gøre for at nedbringe risikoen.

En risiko for, at udledningerne bliver højere end forventet, kan skyldes to forhold:

•

Fremskrivningen af udledningerne er usikker.

En risiko kan forekomme,

fordi der er usikkerhed om de fremskrevne udledninger. Det vil sige, at ud-

ledningerne kan blive både højere og lavere end fremskrivningens skøn.

•

Fremskrivningen undervurderer udledningerne.

En risiko kan også skyldes,

at fremskrivningen i Klimarådets optik undervurderer udledningerne. Det vil

sige, at udledningerne med overvejende sandsynlighed bliver højere end

fremskrivningens skøn.

Klimarådet vurderer i de følgende afsnit både usikkerhed ved de fremskrevne

udledninger, og hvorvidt der er tendens til, at fremskrivningen over- eller un-

dervurderer udledningerne.

Særligt seks forhold påvirker udledningerne

Det er vanskeligt at forudsige de fremtidige udledninger præcist. Udlednin-

gerne påvirkes af mange forskellige forhold, som hver især er usikre. Samtidig

er sandsynlighedsfordelingen sjældent kendt for de forventede udledninger, og

derfor er det vanskeligt at sætte tal på usikkerheden. Klimarådet har identifice-

ret seks overordnede forhold, som påvirker udledningerne og gør det svært at

forudsige dem nøjagtigt:

Teknologisk udvikling.

Hvis der skal bruges nye teknologier, vil det ofte være

usikkert, hvor hurtigt teknologierne udvikles og implementeres.

Adfærd.

Der kan være usikkerhed forbundet med at forudsige adfærd og

ændringer i adfærd hos både borgere og virksomheder. Det kan fx være

svært at forudsige, hvornår nye adfærdsmønstre vil blive normaliseret og

udbredt i den brede befolkning. Tilsvarende vil det være usikkert, om de

private investeringer i grøn teknologi er tilstrækkelige til, at teknologien

indfases i det forventede tempo.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

123

Økonomisk udvikling.

Der er stor usikkerhed om fremtidige priser på eksem-

pelvis grøn og fossil teknologi, CO2-kvoter, brændstoffer og om makroøkono-

miske forhold som udviklingen i BNP. Det gælder dels de økonomiske forhold

i Danmark, men også i udlandet da det kan have stor betydning for Danmark.

Implementering af regulering.

Det er usikkert, hvordan og hvor hurtigt ny

regulering vil blive implementeret, og om man støder på barrierer, der for-

sinker implementeringen.

Vejrforhold.

Vejret påvirker udledningen af drivhusgasser, hvilket skaber

usikkerhed om de fremskrevne udledninger. Det gælder fx udledninger fra

jorder og fra fossilt energiforbrug til boligopvarmning.

Opgørelse af udledninger.

I nogle sektorer er det svært at måle de faktiske

udledninger. Hovedårsagen er, at udledningerne baseres på emissionsfak-

torer, som bygger på et videnskabeligt grundlag, der løbende udvikles, men

det kan også skyldes, at aktiviteten i sektoren måles med stikprøver.

Klimarådets risikovurdering bygger på de seks forhold

Klimarådet bruger de seks forhold, der påvirker udledningerne, til kvalitativt at

vurdere omfanget af usikkerhed, og hvorvidt fremskrivningen under- eller over-

vurderer udledningerne i en given sektor.

Den samlede usikkerhed for en delsektor defineres som værende høj, hvis der er iden-

tificeret mindst én faktor, der i høj grad bidrager til usikkerhed. Dog er usikkerheden

også høj, hvis tre eller flere forhold er vurderet til at bidrage i moderat grad. Hvis der

kun er identificeret forhold, som bidrager i lav grad, er den samlede usikkerhed lav.

Figur 4.5 skitserer Klimarådets ramme til at vurdere de enkelte sektorer.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

124

Identiﬁkation af centrale forhold

Vurdering af forholdenes betydning

Skøn for usikkerhed og tendens til

over-/undervurdering

Teknologi

Skal der bruges ny teknologi?

Adfærd

Skal der ske store adfærdsændringer?

I hvilket omfang skaber

forholdene usikkerhed om

sektorens udledninger?

Økonomi

Påvirkes udviklingen i høj grad af

økonomiske forhold?

Usikkerhed

Implementering af regulering

Skal der indføres ny regulering?

Er der tendens til, at

fremskrivningen over- eller

undervurderer udledningerne?

Over-/undervurdering

Vejrforhold

Påvirkes udledningerne af vejret?

Opgørelse af udledninger

Er det svært at måle udledningerne?

Figur 4.5

Ramme for vurdering af usikkerhed og tendens til over-/undervurdering af udledningerne på

sektorniveau

Kilde:

Klimarådet.

Klimarådet har videreudviklet kortlægningen af risiko

Kortlægningen af risiko i dette års statusrapport er videreudviklet fra tidligere

år, hvor Klimarådet har fokuseret meget på effekterne af virkemidler. Krite-

rierne for anskueliggørelse er ikke ændret, men det metodiske grundlag for at

vurdere risiko er udvidet på tre måder:

•

Flere faktorer.

Der ses bredere på flere forhold, der kan påvirke udlednin-

gerne, herunder både politiske virkemidler og markedsforhold.

•

Mere klart risikobegreb.

Der skelnes klarere mellem, om en risiko er affødt af

usikkerhed, eller om fremskrivningen eventuelt undervurderer udledningerne.

•

Systematisk vurdering af usikkerhed i begge retninger.

Der foretages nu en

mere systematisk vurdering af, om fremskrivningens forventning til udled-

ningerne er for høje eller for lave.

Disse ændringer vurderes at give et bedre og mere nuanceret billede af risikoen,

hvilket bliver særlig vigtigt, når vi er tæt på målåret, og implementering af ved-

tagne politikker dermed bliver mere central for vurderingen af anskueliggørelsen.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

125

De seks forhold hænger tæt sammen

Der kan ikke altid skelnes skarpt mellem de seks forhold i figur 4.5. Fx er der

et tæt samspil mellem teknologiudvikling og prisudvikling, hvor teknologiud-

vikling kan sænke priserne, mens høje priser på materialer eller brændstof kan

bremse udvikling og implementering af teknologier. Et andet eksempel er, at

teknologiske ændringer ofte også vil involvere adfærdsændringer.

Adfærd og teknologi vil også i flere tilfælde overlappe med implementering

af regulering. Ny regulering vil ofte føre til adfærdsændringer og brug af ny

teknologi, men det kan være usikkert, i hvilket omfang reguleringen vil skabe de

forventede ændringer. Usikkerheden afhænger her blandt andet af typen af vir-

kemiddel. Eksempelvis er effekterne på udledningerne af at anvende afgifter og

særligt tilskud relativt usikre, mens effekterne af regulering gennem konkrete

krav som udgangspunkt er mere sikre, fx forbuddet mod installation af gas- og

oliefyr i nybyggeri.

I Klimarådets kategorisering er ’implementering af regulering’ forsøgt afgræn-

set til den rent administrative implementering i modsætning til fx den fysiske og

den markedsmæssige implementering, men grænsen vil ikke altid være helt klar.

Det primære formål med rammen er at komme omkring alle relevante forhold.

Klimarådet vurderer usikkerhed og tendens til over- og undervur-

dering på delsektorniveau

Klimarådet har vurderet usikkerheden, og hvorvidt der er tendens til over- eller

undervurdering af udledningerne med udgangspunkt i den beskrevne ramme.

Vurderingen er foretaget på delsektorniveau, og opdelingen i delsektorer svarer

til sektoropdelingen i tabel 4.3.

Klimarådets vurdering er baseret på de fremskrevne udledninger i 2030 ifølge

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

som er suppleret med de politiske aftaler,

der er vedtaget efterfølgende. I det følgende omtales disse udledninger blot som

fremskrivningens skøn.

Resultatet af analysen er vist i figur 4.6. Størrelsen af boblerne angiver niveauet

for udledningerne i 2030 ifølge fremskrivningen, og farverne angiver, hvilken

sektor udledningerne er en del af. Den lodrette akse angiver tendens til over-

eller undervurdering, mens usikkerheden er angivet på den vandrette akse.

Baggrundsnotatet

Vurderingsmetode og sektorvurderinger

redegør for vurderin-

gerne af de enkelte delsektorer.

Klimarådet anerkender, at det er en svær opgave at fremskrive udledningerne,

og klimafremskrivningen er på mange områder et grundigt og godt udgangs-

punkt. Det er dog vigtigt, at regeringen fortsat arbejder på at forbedre frem-

skrivningen, blandt andet ved i højere grad at belyse usikkerheden. Det bemær-

kede Klimarådet også i sin kommentering af fremskrivningen fra foråret 2024.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

126

Positiv udledning

Negativ udledning

Energi og forsyning

Industri

Transport

Landbrug

A fald

Skov

CCS

Landbrugsarealer

Fremskrivningen

undervurderer

udledningerne

Biokul fra

pyrolyse

CCS

Tendens til over-/undervurdering af udledningerne

Ra naderier

Skov

Olie- og gas indvinding

Individuel opvarmning

Ingen tendens til

over- eller undervurdering

Øvrig

industri

Cementproduktion

Gødnings-

håndtering

Dyrenes

fordøjelse

Tung

vejtransport

El og fjernvarme

Gødskning

på marker

A faldsforbrænding

Øvrig transport

Øvrige arealer

Øvrigt a fald

Fremskrivningen

overvurderer

udledningerne

Let vejtransport

= 1 mio. ton CO e

Lav

Moderat

Høj

Usikkerhed

Figur 4.6

Anm. 1:

Tendens til over-/undervurdering og usikkerhed om udledningerne i 2030

Boblernes størrelse angiver niveauet for udledningerne i 2030 ifølge den seneste klimafremskrivning fra april 2024, suppleret

med effekten af politiske aftaler, som er vedtaget efterfølgende. Klimarådet har ikke korrigeret størrelsen af boblerne i de tilfælde,

hvor Klimarådet vurderer, at der er en tendens til over- eller undervurdering i fremskrivningen.

Boblernes placering indenfor hvert felt i figuren har ingen betydning. Det vil sige, at udledningerne fra øvrig transport fx ikke er

vurderet til at være mere usikker end udledningerne fra affaldsforbrænding, selvom den er længere mod højre i figuren.

’Fremskrivningen’ på y-aksen henviser i denne sammenhæng til den seneste klimafremskrivning suppleret med effekten af politi-

ske aftaler, som er vedtaget efterfølgende.

CCS (carbon

capture and storage)

overlapper med andre sektorer. Det skyldes inddelingen i klimafremskrivningen, hvor kun

effekterne af CCS-puljer med indgåede kontrakter sektorinddeles. Øvrige CCS-midler opgøres i et selvstændigt regnskab uden

for sektorerne.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

42, 43

og Klimarådet.

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Anm. 5:

Kilder:

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

127

Sektor

Udledninger i 2030

(mio. ton CO2e)

6,5

-2,9

0,6

-1,7

1,3

0,2

Fremskrivning overvurderer

udledningerne

Fremskrivning undervurderer

udledningerne

Let vejtransport

CCS

Raffinaderier

Skov

Landbrugsarealer

Biokul fra pyrolyse

Tabel 4.4.

Kilde:

Opsummering af sektorer med tendens til over- eller undervurdering i fremskrivningen

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

45, 46

og Klimarådet.

Fremskrivningen overvurderer nogle udledninger og

undervurderer andre

Boblerne i figur 4.6 viser, at fremskrivningen efter Klimarådets vurdering på et

punkt overvurderer udledningerne og på andre punkter undervurderer udled-

ningerne. Tabel 4.4 opsummerer vurderingerne af de sektorer, hvor Klimarådet

vurderer, at der er en tendens til over- eller undervurdering i fremskrivningen.

Efter tabellen er vurderingerne begrundet.

Let vejtransport

Fremskrivningen undervurderer sandsynligvis elektrificeringen af den lette

vejtransport, som i de seneste år har udviklet sig hurtigere end forventet. I 2024

var 51 pct. af alle nye solgte biler elbiler ifølge data fra Danmarks Statistik.

Fremskrivningen forventede kun en andel på 42 pct. og overvurderer dermed

formentlig bilernes udledning allerede i dag.

Den lavere forventede salgsandel kan skyldes, at fremskrivningen benytter en

lineær indfasningsprofil frem mod 2034, hvilket adskiller sig fra den typiske

S-kurve, der ofte ses ved udbredelsen af ny teknologi.

En S-kurve afspejler, hvor-

dan teknologi ofte indfases i tre faser. I første fase er væksten langsom, da teknolo-

gien er ny, dyr og usikker. Når teknologien modnes, falder omkostningerne, og ud-

bredelsen accelererer. I den sidste fase, når markedet er mættet, aftager væksten.

Hvis nysalget af elbiler følger en S-kurve, som eksempelvis den i figur 4.7 i ste-

det for en lineær indfasningskurve, vil de fremskrevne CO₂-udledninger kunne

reduceres med cirka 0,5 mio. ton i 2030. Der er i denne beregning valgt en rela-

tivt langsom S-kurve, da afgifterne på de mest populære elbiler gradvist stiger

fra 2026 frem mod 2030, hvilket kan have en dæmpende effekt på de seneste års

vækst i udbredelsen af elbiler.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

128

Andel elbiler i nysalg (pct.)

100

Danmarks Statistik

Indfasningsforløb ved S-kurve

Klimastatus og -fremskrivning 2024

Figur 4.7

Kilder:

Alternativt indfasningsforløb for udbredelsen af elbiler

Danmarks Statistik

, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og Klimarådet.

CCS

Klimarådet vurderer, at fremskrivningen sandsynligvis overvurderer effekten

af CCS. Flere faktorer spiller ind:

•

Usikkerhed om puljer.

Der er stor usikkerhed om både antallet af ansøgere

til de kommende puljer og de støttebehov, ansøgerne vil byde ind med. Hvis

enkelte centrale udledere vælger ikke at søge puljerne, vil det reducere den

forventede klimaeffekt, der opnås med de afsatte midler. Det samme kan

være tilfældet, hvis der ikke er tilstrækkelig konkurrence om puljemidlerne

til, at alle de afsatte midler kan udmøntes til den forventede støttesats.

•

Uprøvet teknologi i stor skala.

CCS indebærer en omfattende udbygning

af en teknologi, som under danske forhold er uprøvet i stor skala. Dette

medfører en betydelig risiko for, at anlæg ikke vil være klar til at indfange

og lagre CO2 allerede fra 2029. Særligt anlægsfasen for fangstanlægget og

etableringen af en velfungerende værdikæde for både fangst, transport og

lagring er afgørende.

•

Risiko for fastholdelse af fossilt forbrug.

Der er stor risiko for, at CCS vil

føre til, at virksomheder fastholder forbruget af fossile brændsler. Når CCS

anvendes, bortfalder kravet om betaling af kvoter i EU’s kvotehandelssystem,

hvilket mindsker det incitament, anlæggene ellers ville have til at overgå til ik-

ke-fossile brændsler. Det kan medføre, at der er værker, der bliver ved med at

forbruge fossile brændsler, som ellers vil have skiftet til biogene brændsler.

Der er dog også faktorer, der understøtter en større udbredelse af CCS. Aalborg

Portland har modtaget et tilskud til CCS fra EU’s Innovationsfond, hvilket

kan fremme brugen.

Aalborg Portland vurderes dog at være en af de billigste

kilder til CCS og derfor at have brug for mindre støttebehov relativt til puljens

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

129

størrelse. Om Aalborg Portland søger de danske CCS-puljer eller ej forventes

derfor kun at have begrænset indvirkning på den danske CCS-udbygning frem

mod 2030.

Raffinaderier

Fremskrivningen regner med en betydelig nedgang i raffinaderiernes produkti-

onsaktivitet som følge af CO

-afgifterne. Det er Klimarådets vurdering, at der

er betydelig usikkerhed om afgiftens effekt på danske raffinaderiers aktivitetsni-

veau og udledninger. Det forekommer usandsynligt, at CO

-afgiften skulle gøre

så store dele af produktionen urentabel og dermed lede til betydelig aktivitets-

nedgang allerede i 2030. Det skyldes blandt andet, at raffinaderiernes overskud

påvirkes af mange andre forhold, som fx priserne på de raffinerede olieproduk-

ter, og at der er kort tid til 2030.

Klimarådet vurderer derfor, at aktivitetsnedgangen på de danske raffinaderier

formentlig vil være mindre end fremskrivningens vurdering, og at fremskriv-

ningen dermed undervurderer udledningerne fra raffinaderierne. Hvis deres

produktion eksempelvis antages at være uændret, vil det øge udledningerne

med cirka 0,2 mio. ton i 2030. Der er dog flere globale forhold og tendenser, der

kan påvirke raffinaderiernes samlede overskud betydeligt, og fremskrivningens

udledninger fra raffinaderierne er derfor forbundet med høj usikkerhed.

Hvis raffinaderierne ender med at få CCS inden 2030, vil eventuelt øget aktivi-

tet på raffinaderierne få mindre betydning for sektorens samlede udledninger,

fordi CO

-udledningerne fra olieraffineringen i så fald i vid udstrækning indfan-

ges med CCS.

Landbrugsarealer og skov

Der skal ifølge fremskrivningen ske en betydelig udtagning og omlægning af

landbrugsjord til vådområder og skov på kort tid. Med trepartsaftalen skal

omlægningen ske i endnu større omfang og i et endnu højere tempo end før.

Projekterne er imidlertid kendetegnet ved høj kompleksitet, og erfaringerne

med udtagning har hidtil været, at de tager tid. De kan derfor meget vel tage

længere tid end forventet.

Rigsrevisionens gennemgang af Landbrugsstyrelsens kontroller viser desuden,

at der er store problemer med at realisere de ellers planlagte efterafgrøder.

Klimarådet finder det sandsynligt, at fremskrivningen er for optimistisk

omkring udtagningen og omlægningen af landbrugsjord frem mod 2030, og at

fremskrivningen dermed undervurderer udledningerne.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

130

Biokul fra pyrolyse

Fremskrivningen forventer et bidrag fra biokul på 0,2 mio. ton til 2030-målet

som følge af tilskuddet til pyrolyse i trepartsaftalen. Klimarådet vurderer, at

effekten af aftalen formentlig bliver mindre end antaget. I så fald undervurderer

fremskrivningen udledningerne. Det skyldes, at den kortsigtede effekt af biokul

er tvivlsom, da den pyrolyserede biomasse i mange tilfælde alternativt ville

indgå i kulstoflageret i markerne. Usikkerheden omkring effekten af biokul un-

derstreges yderligere af, at der endnu ikke er fastlagt en metode til at indregne

lagringseffekten i Danmarks officielle drivhusgasopgørelse.

Boks 4.2 opsummerer Klimarådets vurdering af effekterne i trepartsaftalen,

som påvirker udledningerne i forskellige delsektorer.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

131

Boks 4.2 Effekter af trepartsaftalen

I november 2024 blev en politisk aftale om den grønne trepart vedtaget. Aftalen kaldes treparts-

aftalen og indeholder en række tiltag med effekt på land- og skovbrugets udledninger. Effekterne

er gengivet i tabel 4.5 nedenfor. Effekterne i tabellen er opgjort som et 3-årigt gennemsnit af

2029-2031. Tabellen viser også, hvilke delsektorudledninger tiltagene påvirker.

Til højre i tabellen er angivet, hvilke effekter der ifølge Klimarådets vurdering tenderer til at være

overvurderede. Det gælder:

•

tilskudspulje til pyrolyse

skovrejsning

udtagning af kulstofrige jorder.

Forventet effekt fra biokul, skovrejsning og kulstofrige jorder er sandsynligvis

for høj

Effekterne af tilskuddene til skov og udtagning af kulstofrige jorder tenderer til at være

overvurderede af tre årsager:

•

Lav tilslutning.

Der har været lav tilslutning til skovrejsning og udtagning af jord, og tidligere

erfaringer har vist, at det er svært at få landbrugere til at søge de nødvendige tilskudsordninger.

•

Komplekse projekter.

Projekterne er komplekse og langvarige, hvilket skaber usikkerhed om

realiseringen og dens hastighed.

•

Mange tiltag på samme tid.

Der hersker en generel høj usikkerhed om fremtiden for tilskuds-

ordninger, kompensation og jordpriser, og det kan gøre landbrugerne tilbageholdende. Se

mere om denne usikkerhed i baggrundsnotatet

Vurderingsmetode og sektorvurderinger.

Tiltag

CO2e-afgift på husdyr

Regulering af gødning (og kalk)

Tilskud til fodertilsætningsstoffer

Tilskudspulje til pyrolyse

Skovrejsning

Udtagning af kulstofrige jorder

CO2e-afgift på F-gasser

I alt

Effekt i 2030

(mio.

ton CO2e)

0,3

0,4

0,2

0,1

0,3

0,1

1,7

Delsektor

Dyrenes fordøjelse

Gødskning på markerne

Dyrenes fordøjelse

Biokul fra pyrolyse

Skov

Landbrugsarealer

Øvrig industri

Klimarådet vurderer, at effekten

tenderer til at være overvurderet

Tabel 4.5

Anm.:

Kilde:

Effekter af trepartsaftalen

CO2e-afgiften på husdyr reducerer udledningerne fra både dyrenes fordøjelse og gødningshåndtering. Da Klimarådet ikke kender

fordelingen af reduktionerne mellem delsektorerne er effekten medtaget i dyrenes fordøjelse.

Regeringen m.fl.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

132

Boks 4.2 Effekter af trepartsaftalen (fortsat)

Der er dog også tre forhold, som understøtter effekterne af tilskuddene:

•

Større tilskyndelse.

De øgede tilskud og afgifter kan gøre det mere attraktivt for landmænd

at deltage.

•

Politisk opbakning.

Der er stor politisk opbakning, som kan understøtte støtte og fremdrift.

Store ambitioner og korte deadlines.

Trepartsaftalen sætter turbo på planerne for udtag-

ning, og måske kan presset betyde en acceleration i indsatsen.

Samlet set er det dog Klimarådets vurdering, at trepartsaftalens forventninger til reduktionerne

fra biokul, skovrejsning og udtagning af kulstofrige jorder på i alt cirka 0,6 mio. ton CO2e sandsyn-

ligvis er for høje.

Effekter af tilskud til reduceret gødning og til Bovaer tenderer ikke til at være

overvurderede

Hvad angår effekterne af de øvrige tiltag i aftalen, er der ikke en klar tendens til, at effekterne er

hverken under- eller overvurderede. Aftalen indeholder både tilskud til reduceret gødningsan-

vendelse og fodertilsætningsstoffer. Det er generelt usikkert, hvorvidt tilskudsordninger udnyttes

fuldt ud. Der er dog forhold, som taler for, at tilskuddene i relativt høj grad vil blive benyttet. Det

gælder:

•

Tilskuddet til reduceret gødningsanvendelse.

Det er Klimarådets vurdering, at tilskudssatsen

medfører et højt incitament til tilslutning.

•

Tilskuddet til fodertilsætningsstoffer.

Her stilles der i forvejen krav om en vis anvendelse

af Bovaer eller øget fedtandel i foderet fra 2025. Da en stor del af landbrugerne har valgt at

anvende Bovaer, kan det bidrage til at nedbryde eventuelle barrierer for at anvende tilsæt-

ningsstoffet. Regeringen har desuden meldt ud, at det nuværende krav forhøjes fra 2027, hvis

der ikke kommer tilstrækkeligt med ansøgninger på tilskudsordningen.

Selvom Klimarådet ikke finder en klar tendens til, at effekterne er over- eller undervurderede, er

der stadig stor usikkerhed om effekterne. Det gælder både effekterne af tilskuddene og af afgiften

på husdyr.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

133

Klimarådet fremhæver yderligere opmærksomhedspunkter

Tabel 4.4 opsummerede de områder, hvor Klimarådet vurderer, at fremskriv-

ningen har tendens til at under- eller overvurdere udledningerne. I tillæg til de

nævnte områder har Klimarådet et par opmærksomhedspunkter. Det drejer sig

om udledninger fra cementproduktion og ledningsgas:

•

Cementproduktion.

Klimarådet har tidligere peget på en risiko for, at akti-

vitetsniveauet og udledningerne fra cementproduktionen i Danmark blev

undervurderet i tidligere klimafremskrivninger. Siden Klimarådets vurdering i

sidste års statusrapport har Aalborg Portland udmeldt planer om CCS, som

følge af tilbuddet om tilskud fra EU’s Innovationsfond. På den baggrund

vurderes en eventuel undervurdering af aktivitetsniveauet at være mindre

betydende, fordi en potentielt højere aktivitet vil blive neutraliseret af, at de

højere udledninger fanges med CCS, hvis CCS-planerne holder.

Samlet set vurderes der ikke at være en klar tendens til, at klimafremskriv-

ningens udledninger i cementindustrien undervurderes. Der vurderes dog

at være høj usikkerhed om den endelige udledning fra cementproduktion i

2030, eftersom der endnu ikke er fuld sikkerhed for CCS på Aalborg Portland,

og at der er usikkerhed om, hvornår CCS kan og vil blive taget i brug. Klimarå-

det fremhæver derfor cementproduktion som et opmærksomhedspunkt.

•

Ledningsgas.

I fremskrivningen forventes biogasproduktionen at overstige

forbruget af ledningsgas fra 2029 og frem. Dermed forventes der i frem-

skrivningen ikke at være nogen fossile udledninger fra ledningsgasforbruget

i 2030. Forventningen er dog forbundet med usikkerhed, og da der ikke kan

være mindre end nul udledninger fra gasforbruget, er det en usikkerhed,

som entydigt betyder, at udledningen kun kan risikere at blive højere end

forventet. Klimarådet kan dog ikke sige, præcis hvor stor den risiko er.

Det seneste års ledningsgasforbrug har vist sig at være væsentligt højere,

end fremskrivningen forventede.

Samtidig er der indikationer fra branchen

af, at biogasproduktionen ikke vil blive så høj som forventet.

Det trækker i

retning af, at fremskrivningen kan undervurdere udledningerne fra gasfor-

bruget. På den anden side kan trepartsaftalen, som indeholder en afgift på

udledninger fra blandt andet husdyrgødning, bidrage til en øget biogaspro-

duktion, da landbrugerne får et øget incitament til at sende husdyrgødning

til biogasanlæg.

Der er samlet set ingen klar tendens til over- eller undervurdering

i fremskrivningen

Ovenfor er det beskrevet, i hvilke delsektorer Klimarådet vurderer, at der er

en tendens til enten over- eller undervurdering. Overordnet set er der både

forhold, som trækker i retning af højere og lavere udledninger i 2030. Der er

flest sektorer, hvor fremskrivningen formodes at undervurdere udledningerne

i 2030, hvilket fremgik af tabel 4.4, men flere af effekterne vurderes ikke at

være så store. Samlet set vurderer Klimarådet derfor, at der ikke er nogen klar

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

134

og entydig tendens til, at fremskrivningen samlet set under- eller overvurderer

udledningerne i 2030.

Usikkerheden er stor i landbrug, skov og industri

Når det kommer til den generelle usikkerhed, altså hvor usikkerheden peger

omtrent lige meget i ned- og opadgående retning, er det særligt en stor usikker-

hed i landbruget, der stikker ud. Det viste figur 4.6.

Usikkerheden skyldes for det første, at der er høj usikkerhed forbundet med at

opgøre udledningerne fra landbruget. Udledningerne kan svinge med cirka 2

mio. ton alene som følge af opgørelsesusikkerhed. Det fremgår af boks 4.3. For

det andet er der stor usikkerhed om effekten af den regulering, der er vedtaget

for landbruget.

Klimarådet vurderer også, at der er høj usikkerhed om udledningerne fra sko-

vene. Her er der store udsving fra år til år i fremskrivningen. Små forskydninger

i timingen af skovhugsten kan rykke betydeligt ved udledningerne i 2030, som

både kan mindskes og øges med flere hundredetusinde ton. Derudover er der

væsentlig usikkerhed forbundet med at opgøre udledningerne, som det også

fremgår af boks 4.3.

Der er også betydelig usikkerhed forbundet med at forudsige udledningerne

fra de store industrivirksomheder i form af cementproduktion og raffinaderier.

Her er der indført afgifter, som forventes at påvirke virksomhedernes aktivi-

tetsniveau, og det vurderes at være usikkert, i hvilket omfang det vil ske. CCS er

også forbundet med stor usikkerhed, da det er en uprøvet teknologi i stor skala

under danske forhold. Enkelte anlæg kan indfange flere hundredtusinder ton

. Så enkelte forsinkelser eller ekstra anlæg kan derfor få stor betydning for

udledningerne i 2030.

Der er betydelig risiko for at misse målet

Den samlede usikkerhed om udledningerne i 2030 er betydelig. Det betyder, at

udledningerne kan blive markant lavere eller markant højere, end hvad frem-

skrivningen viser.

Som tidligere beskrevet finder Klimarådet ingen klar tendens til, at fremskriv-

ningen enten over- eller undervurderer udledningerne. Da fremskrivningen

samtidig viser, at målet netop opfyldes, vil der være omtrent lige stor sandsyn-

lighed for at målet opfyldes, som for, at det ikke opfyldes, medmindre sandsyn-

lighedsfordelingen er meget asymmetrisk. Det vil altså sige, at der samlet set er

en betydelig risiko for at misse målet.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

135

Boks 4.3 Opgørelsesusikkerhed

Figur 4.5 skitserer seks potentielle typer af kilder til usikkerhed. Én af dem handler om, at udled-

ningsopgørelserne er usikre, fordi det er svært at måle udledningerne. Det skaber usikkerhed om

både historiske og fremskrevne udledninger.

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, som opgør Danmarks officielle

drivhusgasudledninger, angiver konkrete skøn for opgørelsesusikkerheden forbundet med de

historiske udledninger. Denne usikkerhed kan betragtes som en nedre grænse for den samlede

usikkerhed i den seneste klimafremskrivning, fordi DCE’s opgørelse kun ser på den historiske

usikkerhed og ikke den usikkerhed om fremtiden, som kommer oveni. DCE’s skøn er vist i figur 4.8.

Som det fremgår af figuren, er der særlig stor opgørelsesusikkerhed i landbruget. Her kan udled-

ningerne svinge med +/- cirka 2 mio. ton CO2e alene som følge af opgørelsesusikkerhed. For sek-

torer med udledninger primært fra fossile brændsler er opgørelsesusikkerheden lille, da udlednin-

gerne er nemme at måle. Det vil sige sektorerne; energi og forsyning samt transport og industri.

Mio. ton CO e

Energi og forsyning

Transport

Industri

Landbrug

Skov og arealer

95 pct. konﬁdensinterval

A fald

Figur 4.8

Anm.:

Opgørelsesusikkerhed for de historiske udledninger i 2021

Figuren viser usikkerhederne ved et 95 pct. konfidensinterval. Det betyder, at udledningerne med 95 pct. sandsynlighed falder

inden for intervallet. Ved opgørelse af usikkerhederne er der korrigeret for usikkerheder, der både påvirker målår (2021) og refe-

renceår (1990). Dermed ses der alene på usikkerheder med indvirkning på de nationale klimamål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, DCE

og Klimarådet.

Kilder:

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

136

Planlagte genbesøg

Regeringen vil genbesøge klimaaftaler fraem mod 2030

Regeringen planlægger en række genbesøg af centrale aftaler med betydning

for 2030-målet. Regeringen fremhæver i klimaprogrammet, at den ser disse

genbesøg som en central del af regeringens håndtering af risikoen. Klimarådet

ser også disse genbesøg som vigtige muligheder for at justere på reguleringen,

hvis drivhusgasudledningerne ikke reduceres som regeringen forventer.

Centrale genbesøg omfatter:

•

Transport.

I aftalen

Grøn omstilling af vejtransporten

fra 2020 er det aftalt, at

partierne i 2025 vil gøre status på ambitionen om 1 mio. grønne elbiler i 2030.

•

Industri.

I 2026 og 2028 genbesøges aftalen

Grøn skattereform for indu-

stri mv.

fra 2022. Med aftalen blev det besluttet at indføre en CO2-afgift for

industrien. I aftalen står, at genbesøget i 2026 vil have fokus på afgiften

for mineralogiske processer samt eventuelt at justere CO2-afgiften, hvis

kvoteprisen har ændret sig. Ved genbesøget i 2028 vil partierne endvidere

se på, om aftalen ser ud til at give de forventede reduktioner, eller om der er

behov for at justere aftalen.

•

Landbrug.

I 2027 genbesøges trepartsaftalen fra 2024. Konkret genbesøges

indsatsen for udtagning af kulstofrige jorder, tilskudsmodellen for privat

skovrejsning og tilskuddet til pyrolyse. I aftalen står også, at man vil gen-

besøge indfrielsen af det samlede klimamål i aftalen på 2,2 mio. ton CO2e,

under hensyntagen til klimalovens guidende principper. Et genbesøg af

afgiften på udledninger fra husdyr vil som udgangspunkt ikke kunne bidrage

til 2030-målet, da der først er planer om at genbesøge afgiften i 2032.

•

Gas.

I 2026 vil regeringen fremlægge mulige initiativer til at indfri aftalens

ambition om 100 pct. grøn gas i nettet i 2030 og udfasning af naturgasfyr i

2035. Det fremgår af

Delaftale om mere grøn varme og udfasning af natur-

gas 2022.

•

Affald.

Ifølge

Opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

fra 2022 skal den danske forbrændingskapacitet følge de

danske affaldsmængder. Hvordan og hvornår der vil blive fulgt op på dette,

er ikke helt tydeligt, men det fremgår af

Klimaprogram 2024,

at regeringen

vil følge op på aftalen frem mod 2026, og at der skulle laves en affalds-

afgiftsanalyse ved udgangen af 2024. Den er dog ikke offentliggjort ved

deadline for denne rapport.

Figur 4.9 giver et overblik over genbesøgene.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

137

2025

2026

2027

2028

…

2030

Status på grøn

vejtransport

1. genbesøg af afgi for

industri mv.

Genbesøg af a ale

om implementering af et

grønt Danmark

2. genbesøg af afgi for

industri mv.

Opfølgning på

dela ale om mere grøn

varme og udfasning af

naturgas 2022

Opfølgning på klimaplan for en grøn

a faldssektor og cirkulær økonomi*

Figur 4.9

Overblik over centrale elementer i regeringens planer om genbesøg og opfølgning på aftaler

med effekt på 2030-målet

Anm.:

Kilder:

*Af

Klimaprogram 2024

fremgår det, at regeringen vil følge op på

Opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

frem mod 2026, og at der ville blive lavet en affaldsafgiftsanalyse ved udgangen af 2024. Analysen er dog ikke

offentliggjort ved deadline for denne rapport.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, regeringen m.fl.

60, 61, 62, 63

og Klimarådet.

Klimarådet fremhæver nogle opmærksomhedspunkter ved

genbesøgene

Regeringen har planlagt genbesøg af centrale områder. Transport, industri

og landbrug står for langt de fleste udledninger i 2030, og aftaler for alle disse

sektorer genbesøges frem mod 2030.

I det følgende fremhæver Klimarådet nogle opmærksomhedspunkter ved

genbesøgene.

Genbesøg af afgiften for industri ligger sent

Et første opmærksomhedspunkt er de to genbesøg af afgiften for industrien.

Genbesøget i 2026 er ifølge aftaleteksten afgrænset til at kunne justere afgiften

for mineralogiske processer samt at justere afgiften for den øvrige industri, hvis

kvoteprisen ikke udvikler sig som forventet.

Først i 2028 er der lagt op til at se på, om aftalen giver de forventede reduk-

tioner, og eventuelt justere afgifterne, hvis det ikke er tilfældet. Her skal der

foretages en afvejning mellem to forhold. På den ene side skal der være tid nok

til at høste erfaringer efter afgiftens indførelse i 2025, og industrien skal have

reel mulighed for at vise, at afgiften virker. På den anden side skal der være tid

nok til, at en eventuel justering af afgiften kan nå at virke i 2030.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

138

Klimarådet bemærker dog, at det vil være sent først at justere afgifterne efter

genbesøget i 2028 med henblik på at nå 2030-målet. Eventuelle justeringer

vil formentlig tidligst træde i kraft i 2029. Det er dog positivt, at branchen er

informeret om, hvad der kan ske, hvis den forventede reduktion ikke sker med

de implementerede virkemidler.

Kun dele af aftalen for landbruget genbesøges før 2030

Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt er landbruget. Her lægger trepartsaf-

talen op til, at afgiften på husdyr er lagt fast frem til og med 2032. Hvis aftalens

reduktioner ikke ser ud til at blive realiseret, eller hvis reduktionsbehovet for at

nå 2030-målet af andre grunde stiger, har man altså tilsyneladende ikke tænkt

sig at skrue på denne afgift. Regeringens muligheder for at øge tilskyndelsen til

handling i landbruget er altså blevet begrænset fra starten af. Dette adskiller sig

fra genbesøget i industrien i 2028.

Regeringen er ikke tydelig om de konkrete muligheder ved gen-

besøgene

Et tredje opmærksomhedspunkt er, at der ikke er fremlagt analyser af konkrete

mulige tiltag ved de forskellige genbesøg. Det vil sige, hvilke konkrete justerin-

ger af virkemidler man forestiller sig, og hvilken effekt det vil kunne give, hvis

ændringerne foretages umiddelbart efter genbesøgene.

Regeringen har fremlagt analyser af tiltag, som kan give yderligere reduktioner

i 2030 i sit klimaprogram. Men analyserne er ikke koblet til genbesøgene. I kli-

maprogrammet regnes der fx på, at afgiften i industrien hæves fra 2025, selvom

det første genbesøg ifølge aftalen ligger i 2026, og der derfor i praksis tidligst er

lagt op til at justere afgiften fra 2027.

Klimarådets samlede vurdering af 2030-målet

Regeringens plan når akkurat i mål

Regeringen har nu en ganske konkret plan for at nå i mål i 2030. Med den poli-

tik, der er vedtaget her fem år før målåret, forventes 70-procentsmålet i 2030

akkurat opfyldt.

Der er stor usikkerhed om udledningerne

Klimarådet vurderer, at der er stor usikkerhed om udledningerne i 2030. Det

betyder, at udledningerne kan blive både markant højere og markant lavere end

den nuværende forventning.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

139

Klimarådet vurderer, at fremskrivningen på nogle punkter formentlig over-

vurderer udledningerne, mens den på andre punkter undervurderer udlednin-

gerne. Klimarådet finder dog ingen klar tendens til, at fremskrivningen samlet

set under- eller overvurderer udledningerne.

Regeringen planlægger at genbesøge centrale aftaler

Den store usikkerhed om udledningerne medfører en væsentlig risiko for, at ud-

ledningerne i 2030 bliver mærkbart højere end forventet. Der kan altså meget

vel opstå et reduktionsbehov. Regeringen vil håndtere dette ved at genbesøge

klimaaftalerne i årene frem mod 2030 og eventuelt justere de aftalte tiltag.

Med genbesøgene er der lagt op til at komme omkring mange centrale områ-

der. Det er dog ikke klart, hvilke konkrete mulige tiltag der er på bordet ved

de planlagte genbesøg, og hvilken effekt de mulige tiltag vil give, hvis tiltagene

foretages umiddelbart efter genbesøgene. Det kunne fx være at hæve afgiften

for industrien efter genbesøget i 2028. Hvis genbesøgene skal have en klima-

effekt, kræver det også, at der er politisk villighed til at gå længere, end man

oprindeligt havde aftalt.

Regeringens klimaindsats anskueliggør, at 70-procentsmålet nås

Sidste år vurderede Klimarådet, at regeringens klimaindsats endnu ikke an-

skueliggjorde, at 70-procentsmålet nås. På daværende tidspunkt var der endnu

ikke vedtaget politik, som kunne opfylde målet, og både den vedtagne politik

og regeringens plan for at opfylde reduktionsbehovet blev vurderet til at være

risikofyldt. Klimarådet efterspurgte derfor, at regeringen fremlagde og vedtog

yderligere tiltag samt fulgte op på eksisterende tiltag, så klimaindsatsen samlet

gav en større sikkerhed for at nå målet.

I år vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats anskueliggør,

at 70-procentsmålet i 2030 nås. På nuværende tidspunkt ser den vedtagne

politik således ud til at reducere udledningerne med lige akkurat 70 procent,

samtidig med at de planlagte genbesøg giver mulighed for at rette op, hvis

politikken ikke får den forventede effekt. Rådet understreger dog, at der fortsat

er betydelig risiko for, at målet ikke nås, og at der stadig udestår en væsentlig

implementeringsindsats for at nå i mål.

Spørgsmålet om anskueliggørelse er ikke sort/hvidt, men en helhedsvurdering

der blandt andet afhænger af afstanden til målåret. Mange forhold, herunder

eksterne faktorer og forsinket implementering eller mindre effekt af tiltag, kan

betyde, at vurderingen om anskueliggørelse kan ændre sig på et senere tids-

punkt. Regeringen bør mindske risikoen for ikke at nå målet ved at analysere og

forberede tiltag allerede nu, så de om nødvendigt kan sættes hurtigt i værk ved

genbesøgene.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

140

Anbefalinger til vejen mod 2030-målet

Der er flere veje til at skabe større sikkerhed for målopfyldelse

Selvom Klimarådet vurderer, at det er anskueliggjort, at 2030-målet nås, ude-

står dog stadig en betydelig indsats for at opfylde målet. Det skyldes, at der ude-

står et stort arbejde med at implementere den vedtagne politik, og at der er stor

usikkerhed om de fremtidige udledninger. Selvom det på nuværende tidspunkt

ser ud til, at den vedtagne politik lige akkurat er tilstrækkelig til at nå i mål, kan

der derfor meget vel opstå et behov for yderligere reduktioner.

Derfor anbefaler Klimarådet:

Fokus på implementering.

Regeringen bør fastholde et stort fokus på at få

implementeret de politiske aftaler, der skal sikre de nødvendige reduktioner.

Konkretisering af planen for genbesøgene.

Regeringen bør konkretisere

sin plan for genbesøg af de politiske aftaler. Blandt andet bør regeringen

udarbejde analyser af virkemidler, der kan benyttes i forlængelse af hvert

genbesøg, så det bliver klart, hvilke konkrete virkemidler der kan blive bragt i

spil, og hvilken effekt det vil have.

Overvejelse af yderligere reduktionstiltag.

Regeringen bør overveje, om

den nuværende plan, der kun netop når 70 pct., giver den politisk ønskede

sikkerhed for at opfylde målet, eller om der skal gennemføres yderligere

reduktioner frem mod 2030.

Fortsat fokus på implementering er nødvendigt

Regeringen har i høj grad fokus på at reducere risici forbundet med at imple-

mentere den vedtagne politik. Det er helt centralt, da der stadig udestår en stor

opgave med at implementere mange af de klimapolitiske tiltag, der er vedtaget

de seneste år. Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen holder fast i et stort

fokus på implementering.

Det vil kunne mindske risiciene ved den vedtagne politik, men det er ikke

muligt at fjerne dem helt. Vil man være mere sikker på at nå i mål i 2030, vil det

kræve yderligere tiltag. Spørgsmålet er, om man vil vente med at iværksætte

tiltagene til der potentielt opstår et reduktionsbehov i fremskrivningen, eller

om man vil iværksætte dem i god tid og på den måde sigte efter at overopfylde

målet. Der er fordele og ulemper ved begge dele.

En plan B og at sigte efter overopfyldelse har hver sine fordele og

ulemper

Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med en konkret plan for alternative

tiltag, der kan iværksættes ved genbesøgene af de politiske aftaler, hvis den pri-

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

141

mære plan ikke går som ventet. En central fordel ved en plan B frem for at sigte

efter en overopfyldelse er, at man undgår at bruge ressourcer på at reducere

udledningerne, hvis det skulle vise sig ikke at blive nødvendigt. Ulempen ved

at sigte efter overopfyldelse kan dog mindskes alene ved at gå efter yderligere

tiltag, som alligevel forventes at skulle i spil for at opnå et kommende 2035-mål.

En ulempe ved en plan B er, at mulighedsrummet indsnævres i takt med, at

afstanden til målet bliver mindre. Hvis der er lang tid til målåret, er mulig-

hedsrummet for de alternative tiltag stadig stort. Men når man kommer tæt på

målåret, vil det være begrænset, hvilke tiltag i en plan B der vil kunne nå at blive

iværksat og få fuld effekt, og det vil ikke nødvendigvis være de mest hensigts-

mæssige eller de politisk mest ønskværdige tiltag. Hvis man i stedet sigter efter

at overopfylde målet, mindskes dette problem.

En anden ulempe er, at det kan skabe usikkerhed for virksomhederne, hvis

de har en formodning om, at der kan blive iværksat nye politiske tiltag med

kort varsel, og det samtidig er uvist, hvad politikerne vil gøre. Boks 4.4 viser

et eksempel på et scenarie, hvor udledningerne bliver højere end forventet, og

der iværksættes ny politik for at opfylde 2030-målet. I scenariet indføres en

betydelig afgiftsstigning med kort varsel.

Selvom man har forberedt en plan B, vil der stadig være en betydelig risiko for,

at udledningerne i målåret bliver højere end forventet. Det betyder, at der vil

være en vis risiko for, at målet ikke opfyldes, så længe man kun går efter akkurat

at opfylde målet. Det kan derfor være hensigtsmæssigt både at forberede en

plan B og at sigte efter overopfyldelse.

Regeringen bør konkretisere sin genbesøgsplan

Regeringen har på nuværende tidspunkt til en vis grad en plan B i form af sin

plan for genbesøg. Regeringen bør dog gøre det mere tydeligt, hvilke tiltag

den eventuelt har tænkt sig at iværksætte, hvis reduktionsbehovet stiger. Den

behøver ikke nødvendigvis at lægge sig fast på, hvilket tiltag den vil iværksætte,

men den bør være mere konkret end den nuværende genbesøgsplan. Det vil dels

være hensigtsmæssigt, fordi det vil skabe mere forudsigelighed for virksom-

hederne i forhold til, hvis tiltagene vedtages mere pludseligt. Dels vil der ved

genbesøgene kun være kort tid til at udarbejde analyser af nye tiltag, hvis de skal

nå at have en betydelig effekt i 2030.

Regeringen bør derfor fremlægge konkrete analyser af tiltag, der eventuelt kan

blive iværksat ved de forskellige planlagte genbesøg. Analyserne bør regne på

effekten af mulige konkrete justeringer af virkemidler på tidspunkter, som pas-

ser med genbesøgene. Fx bør det belyses, hvilken effekt det vil give i 2030, hvis

man øger afgiften i industrien efter det planlagte genbesøg i 2028.

De beskrevne typer analyser vil give en større grad af klarhed om, hvad der potentielt

er i vente. Analyserne kunne fx fremgå af klimaprogrammet. Programmet indehol-

der netop analyser af virkemidler, men der er på nuværende tidspunkt ikke tilstræk-

kelig sammenhæng mellem disse analyser og de konkrete planer om genbesøg.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

142

Boks 4.4 Eksempel på et risikoscenarie med en plan B

Nationalbanken har lavet en analyse, som viser et eksempel på et risikoscenarie.

I scenariet

bliver udledningerne 3 mio. ton højere i 2030 end forventet. Nationalbanken forudsætter, at

udledningerne stiger på grund af manglende reduktioner fra CCS og manglende omstilling på

raffinaderierne. Ud af de 3 mio. ton skyldes 2,9 mio. ton, at der ikke bliver fanget og lagret CO2

med CCS inden 2030.

For at dække reduktionsbehovet øges de eksisterende CO2e-afgifter i industrien og landbru-

get. Afgifterne øges med det samme beløb i kroner på tværs af sektorer. Forudsætningen er, at

afgiftsstigningen annonceres i 2027 og indfases gradvist fra annonceringen og frem mod 2030.

Den nødvendige afgiftsstigning er 384 kr. pr. ton CO2e i 2030.

En afgiftsstigning på 384 kr. vil være en betydelig stigning i både industrien og landbruget. I

industrien er afgiften i udgangspunktet 125-750 kr. pr. ton CO2e i 2030 afhængig af sektoren. I

landbruget er afgifterne i udgangspunktet 300-750 kr. pr. ton CO2e i 2030 afhængig af udled-

ningskilden. Afgiftsstigningerne medfører et mindre fald i BNP på cirka 0,3 pct., og beskæftigel-

sen falder midlertidigt med godt 3.000 fuldtidspersoner.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

143

Eventuelle nye initiativer og virkemidler bør være kloge i den forstand, at de

peger frem mod det kommende mål i 2035 og vejen mod de langsigtede mål i

2045 og 2050. Man bør således ikke vælge initiativerne ud fra et ensidet fokus

på at opfylde 2030-målet.

Plan om overopfyldelse kan skabe større sikkerhed

Regeringen bør overveje, hvorvidt dens nuværende plan, der kun akkurat når

70 pct., giver den politisk ønskede sikkerhed for at opfylde målet. Hvis regerin-

gen ønsker en større sikkerhed for at opfylde målet, kan den som supplement til

en plan B vælge at gå efter at overopfylde målet.

Klimarådet kan ikke sætte et konkret tal på, hvor stor en eventuel overopfyl-

delse bør være. Det er i sidste ende et politisk valg, som afhænger af, hvor sikker

man vil være på at nå målet. Men de seneste år har der været eksempler på, at

de forventede udledninger i 2030 er blevet justeret betydeligt alene på grund af

ændringer i opgørelserne. I den seneste klimafremskrivning er udledningerne

fra kulstofrige jorder omkring 2 mio. ton CO

lavere end i fremskrivningen

året før. Det kan tale for, at en overopfyldelse bør være mindst i det leje. I det

konkrete eksempel er der ganske vist tale om en nedjustering af udledningerne,

men der kan lige såvel ske opjusteringer.

Flere virkemidler kan bidrage til overopfyldelse

Hvis regeringen ønsker at øge sikkerheden for målopfyldelse ved at gå efter at

overopfylde målet, betyder det, at der skal vedtages politik, som kan give yder-

ligere reduktioner. Flere virkemidler kan bidrage til dette, fx:

•

forhøjet afgift på udledninger fra husdyr

forhøjet afgift på kulstofrige jorder

forhøjet afgift i industrien

udvidede tilskudspuljer til CCS

forhøjet dieselafgift.

De nævnte eksempler på virkemidler har forskellige fordele og ulemper. Hvis

man ønsker at minimere omkostningerne for samfundet, peger pilen eksem-

pelvis på at hæve afgifterne i landbruget, så man får en mere ensartet afgift

på tværs af sektorer. Hvis man i stedet ønsker at tage hensyn til visse dele af

erhvervslivet, vil det være mere nærliggende fx at udvide tilskudspuljer til CCS.

Tiltag rettet mod mål i 2035 og 2050 kan nå at få en effekt i 2030

Det er hensigtsmæssigt at sammentænke reduktioner frem mod 2030 med be-

hov for reduktioner i 2035 og 2050. Klimarådet har i 2024 analyseret, hvordan

Danmark kan opfylde sine klimamål i 2035 og 2050.

65, 66

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

144

Det vil kunne bidrage til større sikkerhed for målopfyldelse i 2030, hvis re-

geringen i 2025 vedtager et ambitiøst mål for 2035 og kommer i gang med at

planlægge politiske initiativer, som allerede forventes at få en vis effekt i 2029-

2031. Det vil samtidig styrke fokus på at udvikle og implementere hensigts-

mæssig klimapolitik, der bidrager til at levere markante reduktioner frem mod

2050, som man alligevel skal i gang med.

Nogle virkemidler vil samtidig bidrage til EU-forpligtelserne

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at nogle af virkemidlerne vil bidrage til at

øge sikkerheden for at opfylde vores EU-forpligtelser i LULUCF-sektoren og

under byrdefordelingen i højere grad end andre. Disse forpligtelser er nærmere

beskrevet i afsnit 4.3. Tiltagene rettet mod landbruget og dieselafgiften vil

bidrage til disse forpligtelser, mens det i ingen eller mindre grad er tilfældet for

tiltag rettet mod industrien. Her er det kun de mindre industrivirksomheder,

der er inkluderet i byrdefordelingsforordningen (ESR).

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

145

4.3 Status på Danmarks EU-forpligtelser

Danmark har som medlem af EU en række forpligtelser på klima-

området. Nogle af disse er behandlet i kapitel 5, mens de øvrige

forpligtelser behandles i dette kapitel. Danmark ser med nuvæ-

rende politik ud til at leve op til sin reduktionsforpligtelse under

EU’s byrdefordelingsforordning (ESR), der omfatter blandt andet

landbrug og transport. Ligeledes ser Danmark ud til at leve op til

sine forpligtelser i LULUCF-sektoren i 2021-2025 og 2030 baseret

på reduktioner i sektoren. I 2026-2029 opfyldes forpligtelsen ikke

med reduktioner fra LULUCF-sektoren alene, men forpligtelsen kan

opfyldes med overskuddet fra ESR-forpligtelsen. Danmark ser ud

til at leve op til alle forpligtelserne under direktivet for vedvarende

energi på nær kravet om grønne brændstoffer i transporten.

Danmark har som medlem af EU påtaget sig klimaforpligtelser

EU stiller en række krav til Danmark. Kravene vedrører både energiforbrug,

vedvarende energi og drivhusgasudledninger.

Danmark står til at opfylde sine reduktionsforpligtelser i ESR- og LU-

LUCF-sektorerne, som primært vedrører udledninger fra transport- samt land-

og skovbrugssektoren. Det fremgår af overblikket i tabel 4.6. Status for de to

forpligtelser uddybes efter boks 4.5.

Danmark ser ud til at leve op til alle forpligtelserne under direktivet for vedva-

rende energi (VE-direktivet), på nær kravet om grønne brændstoffer i transpor-

ten. Det er uddybet i boks 4.5.

Der er givet en kort status på de forpligtelser, der vedrører energibesparelser og

energiforbrug i bygninger i tabel 4.6, men de behandles i dybden i kapitel 5.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

146

Forpligtelse vedrører

Drivhusgasudledning i

ESR-sektorerne*

Forpligtelse

Stimål for 2021-2030 med slutpunkt for stien i 2030 på 50 pct.

reduktion i forhold til 2005

Se side 148-151 for flere detaljer

Opfyldelse

Forventes opfyldt.

Lagring af kulstof i jord og

skov

2021-2025: Kulstofbalancen må ikke forværres i forhold til et beregnet,

historisk referenceniveau.

2026-2029: Stimål med slutpunkt for stien i 2030 på en reduktion på

0,4 mio. ton i forhold til det gennemsnitlige nettooptag for 2016-18.

2030: Reduktion på 0,4 mio. ton i forhold til det gennemsnitlige netto-

optag for 2016-2018.

Se side 148-151 for flere detaljer

Forventes opfyldt.

Andel af vedvarende energi i

forskellige sektorer

58 pct. vedvarende energi i 2030 i det samlede energiforbrug.

Derudover en række sektorspecifikke krav i byggeri, industri og trans-

port samt opvarmning, køling og procesenergi.

Se boks 4.5 for flere detaljer

Forventes opfyldt, bortset fra grønne

brændstoffer i transporten.

Energibesparelser

Et loft på 575 PJ for det endelige energiforbrug i 2030 som en del af

bidraget til EU's samlede mål for energieffektivitet.

Energispareforpligtelsen, som indebærer krav om en akkumuleret

reduktion i det samlede endelige energiforbrug i 2030 på 386,1 PJ.

Den offentlige sektor skal reducere det endelige energiforbrug med

mindst 1,9 pct. årligt i forhold til energiforbruget i 2021. Derudover skal

mindst 3 pct. af det samlede offentlige etageareal med et energi-

mærke lavere end B pr. 1. januar 2024 renoveres hvert år.

Se kapitel 5 for flere detaljer

Forpligtelserne forventes opfyldt,

bortset fra energisparekravene til

den offentlige sektors energiforbrug i

2029 og 2030 samt renoveringskravet

til den offentlige sektor.

Energiforbrug i boliger og

bygninger

Den samlede boligmasse i Danmark skal reducere det primære energi-

forbrug pr. kvadratmeter med 16 pct. i 2030 og med 20-22 pct. i 2035

sammenlignet med energibehovet i 2020.

Fra 2030 skal alle erhvervs- og offentlige bygninger have et energibe-

hov, der er lavere end de 16 pct. af bygningerne med det højeste be-

regnede energibehov pr. kvadratmeter i 2020. I 2033 hæves grænsen

til de højeste 26 pct.

Se kapitel 5 for flere detaljer

Forpligtelsen til at renovere boligmas-

sen forventes opfyldt.

Erhvervs- og offentlige bygninger

forventes ikke at leve op til energire-

noveringskravene.

Tabel 4.6

Anm.:

Kilder:

Status på Danmarks EU-forpligtelser

*EU’s

Effort Sharing Regulation

(ESR) omfatter udledningen fra transport, landbrug, individuel opvarmning med olie og gas, min-

dre industrier, affaldsdeponier og spildevandsanlæg, F-gasser og en række mindre udledningskilder.

Europa-Parlamentet og Rådet

67, 68, 69, 70, 71

og Klimarådet.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

147

Boks 4.5 Forpligtelser under direktivet for vedvarende energi (VE-direktivet)

Tabel 4.7 opsummerer status på de enkelte forpligtelser under direktivet for vedvarende energi.

Status på forpligtelserne følger vurderingerne i

Klimastatus og -fremskrivning 2024

Klimapro-

gram 2024.

De fleste forpligtelser forventes opfyldt, og opfyldelsen forventes at ske med en stor

sikkerhedsmargin. Klimarådet har derfor ikke fundet anledning til at vurdere status anderledes.

Der er to forpligtelser, der ikke forventes opfyldt. Det drejer sig om forpligtelserne om anven-

delse af avancerede brændstoffer og power-to-X-brændstoffer i transporten i 2030. Forpligtel-

serne er endnu ikke implementeret i dansk lovgivning, men det skal ske senest i maj 2025. Ifølge

klimaprogrammet udestår der en endelig afklaring om, hvordan kravene vil blive implementeret.

Hvis der efter endelig implementering stadig er behov for ny politik for at leve op til kravene, bør

regeringen beslutte, hvilke tiltag der skal sikre, at kravene bliver opfyldt.

Forpligtelse

Samlet VE-andel

58 pct. vedvarende energi i 2030 i det samlede energiforbrug.

VE-andel i opvarmning, køling og procesenergi

Årlig forhøjelse af VE-andelen i opvarmning, køling og procesenergi

på 0,8 pct.-point i perioden 2021-2025 og 1,1 pct.-point i perioden

2026-2030 eller have en VE-andel på over 60 pct. i 2030. Derudover

skal Danmark bestræbe sig på at forhøje VE-andelen yderligere med 1,2

pct.-point i 2021-2025 og 1,1 pct.-point i 2026-2030. Dette er dog kun et

vejledende mål.

VE-andel i bygninger

VE-andel i bygningssektoren på 49 pct.

Status

Forpligtelsen forventes

opfyldt.

Den forventede VE-andel er ifølge fremskrivningen 74 pct.

Forpligtelsen forventes

opfyldt.

De forventede årlige forhøjelser er ifølge fremskrivningen henholdsvis

2,3 og 1,5 pct.-point. Den forventede VE-andel for varme og køling er 81

pct. i 2030.

Forpligtelsen forventes

opfyldt.

Den forventede VE-andel for rumopvarmning er ifølge fremskrivningen

87 pct. i 2030.

VE-andel i industri

Årlig forhøjelse af VE-andelen i industrien på 1,6 pct.-point i både 2021-

2025 og 2026-2030.

VE-andel i transport

VE-andel i transport på minimum 29 pct. i 2030 eller reduktion af

drivhusgasintensiteten med minimum 14,5 pct. i 2030 relativt til fossil

reference.

Avancerede brændstoffer og power-to-X-brændstoffer i transport

Minimum 1 pct. i 2025 og 5,5 pct. i 2030.

Forpligtelsen forventes

opfyldt.

Den forventede årlige forhøjelse er ifølge fremskrivningen 2,2 pct.-point

i 2021-2025 og 2,3 pct.-point i 2026-2030.

Forpligtelsen forventes

opfyldt.

Den forventede reduktion i drivhusgasintensiteten er ifølge fremskriv-

ningen 27 pct. i 2030.

Forpligtelsen forventes

ikke opfyldt.

Forpligtelsen forventes opfyldt i 2025, men ikke i 2030, hvor den for-

ventede andel avancerede brændstoffer og power-to-X-brændstoffer

ifølge fremskrivningen er 1,1 pct.

Power-to-X-brændstoffer i transport

Minimum 1 pct. i 2030.

Forpligtelsen forventes

stort set opfyldt.

Den forventede andel power-to-X-brændstoffer er ifølge fremskrivnin-

gen 0,96 pct. i 2030.

Innovativ VE-kapacitet

Mindst 5 pct. af nyinstalleret VE-kapacitet i 2030 udgøres af innovativ

teknologi (fx store varmepumper i fjernvarmen, forsøgsvindmøller, PtX

eller geotermi).

Forpligtelsen forventes

opfyldt.

Andelen af innovativ teknologi er ifølge fremskrivningen 24 pct. i 2030.

Tabel 4.7

Anm.:

Kilder:

Status på Danmarks forpligtelser i EU’s direktiv for vedvarende energi

I tabellen er anvendt betegnelsen power-to-X-brændstoffer. Helt konkret skal der blot være tale om VE-brændstoffer af

ikke-biologisk oprindelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

72, 73

og Klimarådet.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

148

ESR- og LULUCF-forpligtelserne

Danmark står til at opfylde ESR-forpligtelsen

EU’s

Effort Sharing regulation

(ESR) omfatter udledningerne fra landbrug,

transport, individuel opvarmning, mindre industrivirksomheder og en række

andre mindre udledningskilder. EU pålægger Danmark at reducere udlednin-

gerne i de omfattede sektorer med 50 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i

2005. Forpligtelsen er i praksis indrettet som et budgetmål frem mod 2030. Det

vil sige, at Danmark er underlagt et loft for de samlede udledninger i perioden

2021-2030.

Danmark står til at opfylde ESR-forpligtelsen med nuværende politik. Det

fremgår af figur 4.10. Forpligtelsen overopfyldes med samlet cirka 3 mio. ton

e. Heri medregnes effekten af den forhøjede dieselafgift i

Aftale om delud-

møntning af grøn fond

og af CO

e-afgifter på husdyr og F-gasser, regulering af

gødning og kalk samt tilskud til fodertilsætningsstoffer i trepartsaftalen.

For et år siden stod Danmark ikke til at opfylde ESR-forpligtelsen. I løbet af

det seneste år er der dog for det første vedtaget ny politik som nævnt ovenfor.

For det andet er fremskrivningen opdateret, så der blandt andet forventes en

hurtigere indfasning af elbiler og ellastbiler og væsentligt lavere udledninger

fra grænsehandel med benzin og diesel. Forholdene betyder tilsammen, at

Danmark nu står til at overopfylde forpligtelsen med samlet set 3 mio. ton CO

over hele perioden.

Mio. ton CO e

-5

-10

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Udledninger med nuværende politik

Udledningslo

Akkumuleret reduktionsbehov

Figur 4.10

Kilder:

Danmarks ESR-forpligtelse fra 2021 til 2030

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, Regeringen m.fl.

og Klimarådet.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

149

Danmark opfylder ikke LULUCF-forpligtelsen i perioden 2026-2029

isoleret set

EU stiller krav til udledningerne fra LULUCF-sektoren. I LULUCF-sektoren

indgår ud-ledninger og optag af CO

i jorder og skov. Danmark er underlagt tre

forskellige forplig-telser i LULUCF-sektoren:

•

Budgetforpligtelse for 2021-2025

Budgetforpligtelse for 2026-2029

Forpligtelse for 2030

Danmark står lige nu til at overopfylde budgetforpligtelsen for perioden 2021-

2025 og forpligtelsen for 2030. Men forpligtelsen for perioden 2026-2029

opfyldes ikke. Her udestår et reduktionsbehov på 3,1 mio. ton CO

. Det viser

figur 4.11.

Opgørelsen af udledningerne er baseret på den seneste klimafremskrivning,

justeret for opdaterede emissionsfaktorer for kulstofrige jorder samt relevante

effekter af trepartsaf-talen. Det drejer sig om effekten af skovrejsning og udtag-

ning af kulstofrige jorder. Der-udover er det forudsat, at effekten fra biokul som

følge af tilskud til pyrolyse regnes med i LULUCF-sektoren.

Mio. ton CO e

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

LULUCF-udledninger med

nuværende politik

2026-29-budge orpligtelse

2030-forpligtelse

Figur 4.11

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Danmarks LULUCF-forpligtelse fra 2026 til 2030

Budgetforpligtelsen for 2021-2025 er ikke afspejlet i figuren, da udledningerne, som er omfattet i 2021-2025, adskiller sig en smule

fra de udledninger, som er omfattet af forpligtelsen i 2026-2030 og som er afspejlet i figuren.

Klimarådet har korrigeret klimafremskrivningen som følge af nye emissionsfaktorer for kulstofrige jorder.

Klima- energi- og forsyningsministeriet

76, 77

og Klimarådet.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

150

Overskud fra ESR-forpligtelsen kan flyttes til LULUCF-forpligtelsen

og omvendt

Forpligtelserne for ESR- og LULUCF-sektorerne kan til en vis grad betrag-

tes under ét. Det skyldes, at det er muligt at overføre overskud mellem de to

forpligtelser. Reduktionsbehov i LULUCF-sektoren for 2026-2029 kan således

dækkes ved at slette 3,1 mio. udledningsrettigheder i ESR-sektoren. Det efter-

lader et reduktionsbehov på 0,1 mio. ton i ESR-sektoren, men det dækkes ved

hjælp af overopfyldelsen af LULUCF-forpligtelsen i 2030.

Det betyder, at Danmarks reduktionsforpligtelser forventes overopfyldt med

0,9 mio. ton, hvis udledningerne reduceres som forventet af klimafremskriv-

ningen. Det fremgår af tabel 4.8.

Der er stor usikkerhed om de fremtidige udledninger

Usikkerheden om de fremtidige udledninger kan påvirke EU-forpligtelserne. I

afsnit 4.2 har Klimarådet analyseret usikkerheder på delsektorniveau. Fx er der

stor usikkerhed om udledningerne fra landbrug og skov, som påvirker ESR- og

LULUCF-forpligtelserne. Klimarådet peger for eksempel på, at fremskrivnin-

gen sandsynligvis undervurderer udledningerne fra landbrugets arealanven-

delse, fordi fremskrivningen er for optimistisk omkring hastigheden i udtag

og omlægning af landbrugsjord. Ligeledes vurderer Klimarådet, at forventnin-

gerne til biokul fra pyrolyse er for optimistiske.

På den anden side peger Klimarådet også på, at fremskrivningen sandsynligvis

overvurderer udledningen fra transportsektoren, fordi fremskrivningen er for

pessimistisk omkring udbredelsen af elbiler. En hurtigere udbredelse end frem-

skrivningen forventer, kan bidrage til opfyldelse af EU-forpligtelserne.

Mio. ton CO2e

ESR-sektoren

LULUCF-sektoren (2026-2029)

LULUCF-sektoren (2030)

Reduktionsbehov med vedtagne virkemidler

Forpligtelse

267,0

2,2

0,9

Udledninger

264,0

5,3

-0,1

Reduktionsbehov

-3,0

3,1

-1,0

-0,9

Tabel 4.8

Anm.:

Kilder:

Opfyldelse af ESR- og LULUCF-forpligtelserne

Et negativt reduktionsbehov betyder, at forpligtelsen overopfyldes.

Klima- energi- og forsyningsministeriet

78, 79

og Klimarådet.

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

151

Danmark har mulighed for at annullere kvoter som del af

EU-forpligtelserne

EU-reglerne indeholder forskellige muligheder for at opfylde forpligtelserne

ved reduktioner uden for landets grænser. En af dem er, at udvalgte medlems-

lande kan vælge at annullere kvoter i EU’s kvotehandelssystem og regne det

med i opfyldelsen af ESR- og LULUCF-forpligtelserne. Danmark kan maksi-

malt annullere 8 mio. kvoter over perioden 2021-2030.

Regeringen har allerede besluttet at annullere 4 mio. kvoter for perioden 2021-

2025, som kan tælles med i indfrielsen af EU-forpligtelserne, hvis udlednin-

gerne reduceres langsommere end forventet. Derudover har Danmark mulig-

hed for at annullere yderligere 4 mio. kvoter.

Inden udgangen af 2024 skulle regeringen tage stilling til, om Danmark ville

annullere 1,6 mio. kvoter, og beslutningen om de sidste 2,4 mio. kvoter skal

træffes inden udgangen af 2027. Regeringen har ved udgangen af 2024 valgt

ikke at annullere de første 1,6 mio. kvoter. I trepartsaftalen er der nemlig lagt

op til at finansiere en del af tiltagene med salg af de 4 mio. kvoter. Der er således

lagt op til heller ikke at annullere de sidste 2,4 mio. kvoter.

Annullerede kvoter kan øge sikkerheden for indfrielse af

forpligtelserne

Selvom der med den nuværende politik forventes en overopfyldelse på 0,9

mio. ton over perioden 2021-2030, er der på grund af usikkerheden fortsat en

betydelig risiko for at forpligtelserne ikke indfries. Derfor kan det ikke afvises,

at Danmark alligevel kan få brug for at anvende nogle af de annullerede kvoter.

De 4 mio. kvoter, som allerede er annulleret, kan derfor fungere som en buffer,

der øger sikkerheden for, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser. De 2,4

mio. kvoter, der skal træffes beslutning om senest i 2027, kan fungere som en

yderligere buffer, hvis man vælger at annullere dem i stedet for at bruge dem

som finansiering af trepartsaftalen.

Selv hvis man medregner et bidrag fra kvoteannulleringer på 4 mio. ton og

eventuelt yderligere 2,4 mio. ton til forpligtelserne, er det ikke helt usand-

synligt, at der kan opstå et yderligere reduktionsbehov. Her er det værd at

bemærke, at det er de akkumulerede udledninger over perioden 2021-2030,

der tæller. Det betyder, at en ændring i fremskrivningens udledninger over en

årrække slår hårdere igennem på reduktionsbehovet i ESR- og LULUCF-for-

pligtelserne end i forhold til de nuværende nationale klimamål, der er udformet

som punktmål.

→ Klimarådet beskrev i Statusrapport 2024 fordelene og ulemperne ved kvoteannullering

4 Danmarks klimamål frem mod 2030

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

EU's krav til

energieffektivisering og

-besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

154

Det handler kapitlet om

I dette kapitel vurderer Klimarådet, om Danmark lever op til EU-forpligtelserne i energieffekti-

viseringsdirektivet og i bygningsdirektivet. Kapitlet kommer omkring de mest centrale, målbare

forpligtelser.

Energieffektivisering, -besparelser og udledning af drivhusgasser hænger

sammen

Første del af kapitlet redegør kort for status på energieffektivisering i Danmark og i EU og for

sammenhængen til udledningen af drivhusgasser. Historisk set har energieffektivisering bidraget

til reducerede drivhusgasudledninger – primært gennem anvendelsen af mere energieffektive

teknologier, herunder omstillingen til et grønnere energimix.

Udledningen af drivhusgasser fra energiforbruget er fortsat høj i både EU og i Danmark. Energi-

forbrug spiller derfor en rolle i opfyldelsen af EU's og Danmarks bindende klimamål. Der er dog

stor forskel mellem sektorer i forhold til sammensætningen i energimixet, og ligeledes er der for-

skelle i forventningen til den fremadrettede hastighed i omstillingen mod et grønnere energimix.

Energieffektivisering og energiforbrug er ikke kun relevant for Danmarks og EU's klimamål, men

også for forsyningssikkerhed og geopolitiske hensyn. Et mindre energiforbrug kan desuden være

med til at reducere behovet for at anvende biomasse i energiforsyningen, reducere behovet for

udbygning af energisystemet og sikre bedre social balance.

Danmark er langt i forhold til opfyldelsen af forpligtelser i energieffektivise-

ringsdirektivet

I anden del af kapitlet vurderer Klimarådet, hvorvidt Danmark opfylder forpligtelserne i energief-

fektiviseringsdirektivet. Rådet vurderer forpligtelserne om Danmarks bidrag til EU's overordnede

energieffektiviseringsmål, om opfyldelse af energispareforpligtelsen, om energispareforpligtel-

sen i den offentlige sektor og om renovering af offentlige bygninger. Klimarådet vurderer, at Dan-

mark vil opfylde de overordnede forpligtelser på energieffektivisering og -besparelser, dog med

undtagelse af energispareforpligtelsen for den offentlige sektor og renovering af det samlede

offentlige etageareal.

Danmark ser ud til at opfylde forpligtelsen for boliger i bygningsdirektivet, men

ikke for andre bygninger

I sidste del af kapitlet vurderer Klimarådet Danmarks opfyldelse af forpligtelser i bygningsdi-

rektivet. Klimarådet fokuserer på forpligtelserne om renoveringskrav af boligmassen i forhold

til at opnå besparelser i primærenergiforbruget. Derudover fokuseres på renoveringskrav for

bygninger uden boligformål, herunder offentlige bygninger og erhvervsbygninger i forhold til at

forbedre bygningernes energimæssige ydeevne. Klimarådets analyse viser, at forpligtelserne for

boligmassen ser ud til at blive opfyldt, mens forpligtelserne for bygninger uden boligformål ikke

ser ud til at blive opfyldt.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

155

Kapitlets konklusioner

Klimarådet vurderer opfyldelse af forpligtelser i energieffektiviseringsdirektivet:

→

Danmarks bidrag til EU's energieffektiviseringsmål.

Klimarådet vurderer, at Danmark når

energieffektiviseringsmålet med et endeligt energiforbrug i 2030 på 550 PJ, hvilket giver en

overopfyldelse på 25 PJ. Opfyldelsen er baseret på de initiativer, der er iværksat i dag.

→

Energispareforpligtelse.

Klimarådet vurderer, at Danmark opfylder forpligtelsen om årlige

reduktioner i det endelige energiforbrug frem mod 2030. Resultatet baserer sig på de initiati-

ver, der er iværksat i dag. Der er dog en lille usikkerhed om opfyldelsen.

→

Energispareforpligtelse i den offentlige sektor.

Klimarådet vurderer, at Danmark med den

politik, der er besluttet i dag, opfylder forpligtelsen om årlige reduktioner i den offentlige sek-

tors endelige energiforbrug til og med 2028, men ikke for årene 2029 og 2030. Der er endnu

ikke fremlagt en plan for opfyldelse i 2029 og 2030. Forpligtelsen kan dog opfyldes, hvis

Danmark indfører nye politiske initiativer for at opfylde forpligtelsen i bygningsdirektivet om

energieffektivisering af de mindst energieffektive offentlige bygninger uden boligformål.

→

Renoveringskrav til offentligt etageareal.

Klimarådet vurderer, at forpligtelsen om at ener-

girenovere offentlige bygninger i perioden fra 2025 til 2030 ikke vil blive opfyldt med den

eksisterende politik.

Klimarådet vurderer opfyldelse af forpligtelser i bygningsdirektivet:

→

Forpligtelse om energiforbrug i boliger.

Klimarådet vurderer, at Danmark vil opfylde forplig-

telsen for reduktion i primærenergiforbruget i boligmassen, hvis renoveringen af boligmas-

sen fastholder det tempo, der har været frem til i dag. Opfyldelsen er specielt afhængig af, at

udskiftningen af gas til opvarmning holder det nuværende tempo.

→

Energieffektivisering af offentlige bygninger og erhvervsbygninger (bygninger uden bolig-

formål).

Klimarådet vurderer, at Danmark ikke opfylder forpligtelsen om energieffektivisering

af de mindst energieffektive bygninger uden boligformål i 2030 og i 2033 med nuværende

politik. Det gælder for både offentlige bygninger og for erhvervsbygninger.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

156

5.1 Energieffektivisering og omstilling til

vedvarende energi i EU og i Danmark

Energibesparelser og energieffektivisering er hjørnesten i op-

fyldelsen af EU’s klimamålsætninger og ønske om at reducere

afhængigheden af fossile brændstoffer, herunder olie og gas.

Et faldende energiforbrug betyder et mindre forbrug af fossile

brændsler og dermed et fald i de energirelaterede CO2-udled-

ninger. Derudover fører det til et mindre behov for biomasse og

forbedret forsyningssikkerhed både i Danmark og i EU. Energief-

fektivisering har siden årtusindskiftet været den primære driv-

kraft bag faldet i energirelaterede CO2-udledninger. Derudover har

omstillingen væk fra forbrug af fossile brændsler i energiprodukti-

onen reduceret udledningen af CO2.

Energieffektivitet har historisk bidraget til drivhusgasreduktioner

Siden årtusindeskiftet har energieffektivisering været den primære drivkraft

bag reduktioner i udledningen af energirelaterede drivhusgasser i både Dan-

mark og i EU. Effekten skyldes både energirenoveringer og elektrificering. Boks

5.1 forklarer sammenhængene mellem energieffektivitet, elektrificering og

energibesparelser.

Der har været fart på energieffektivisering i Danmark. De energirelaterede

udledninger er samlet set reduceret med 45 pct. i perioden 2000-2022, hvilket

dækker over flere modsatrettede effekter:

•

Stigning i energirelaterede udledninger som følge af højere økonomisk

aktivitet og befolkningstilvækst.

Økonomisk vækst og befolkningstilvækst

har bidraget til et forøget energiforbrug. Udledningerne ville således i 2022

være mere end fordoblet i forhold til udledningerne i 2000, hvis der ikke var

blevet energieffektiviseret og med samme forbrug af fossile brændstoffer.

•

Reduktion i energirelaterede udledninger gennem forbedret energief-

fektivitet.

Energieffektivitet har bidraget til et fald i de energirelaterede

udledninger, som følge af blandt andet overgangen til elbaserede tekno-

logier (elektrificering), mere energieffektive teknologier baseret på fossile

brændsler og ændringer i sammensætningen af energitjenester. Forbedret

energieffektivitet har alene bidraget til, at de energirelaterede udledninger

er faldet siden 2000 på trods af økonomisk vækst og befolkningstilvækst.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

157

•

Reduktion i energirelaterede udledninger gennem et grønnere energimix.

En grønnere sammensætning af energikilder gennem fx en stigning i anven-

delsen af sol- og vindenergi har isoleret set bidraget til et fald i udlednin-

gerne på omkring 32 pct. siden 2000.

De samme tendenser ses også i EU, hvor den samlede reduktion i energirelate-

rede udledninger siden 2000 er på 23 pct.

Der er fortsat potentiale i at omstille energiforbruget til vedva-

rende energi

Der er i Danmark såvel som i EU fortsat langt igen til et 100 pct. fossilfrit ener-

giforbrug. I 2023 var andelen af vedvarende energi inklusive brug af biomasse

og andre biogene ressourcer i Danmark 43 pct. ud af det samlede energiforbrug,

mens det var 21 pct. i gennemsnit i EU.

1, 2

Danmarks forbrug af fossile brændstoffer forventes gradvist at blive udfaset

frem mod 2035. Det viser figur 5.1, hvor Danmarks primære energiforbrug

er fremskrevet til 2035 og fordelt ud på energikilder. I 2035 forventes det

primære energiforbrug således at bestå af 64 pct. vedvarende energi, hvoraf

48 pct.-point er sol og vind mm., og 17 pct.-point består af biogene ressourcer.

Olie vil i 2035 fortsat udgøre en tredjedel af energiforbruget, mens naturgas og

kul stort set er udfaset.

I EU udgjorde vedvarende kilder som sol, vind og vandkraft omkring 10 pct. af

energiforbruget i 2023. Sammenlignes med Tyskland og Sverige var det hen-

holdsvis 10 og 22 pct.

Andel fra energikilde ud af samlet forbrug, pct.

100

2015

2020

2025

2030

2035

Sol, vind, mm.

Biogene ressourcer

Kul & Koks

Olie

Naturgas

A fald, ikke bionedbrydeligt

Figur 5.1

Anm.:

Kilder:

Primære energiforbrug i Danmark fordelt på energikilder i perioden 2015-2035.

Sol og vind mm. består af vind, sol, omgivelsesvarme, geotermi og anden vedvarende energi. Biogene ressourcer består af bio-

nedbrydeligt affald, fast biomasse, biogas samt biodiesel, bioethanol og bioolie.

Klimarådet på baggrund af

Klimastatus og -fremskrivning 2024.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

158

Boks 5.1 Energieffektivitet, elektrificering og energibesparelser – hvad er hvad?

Forbedring i energieffektivisering kan føre til energibesparelser

Energieffektivisering

handler om at udnytte energien mere effektivt, så den samme leverede tje-

neste nås med et mindre energiforbrug. Det kan være, når man isolerer en bygning, når man skifter

til en bil, der kan køre længere på literen (eller pr. kWh), og når man får en mere effektiv varmekilde.

Energieffektivisering bidrager altså til

energibesparelser.

Det er dog ofte tilfældet, at man øger sit

forbrug, efter man har effektiviseret. Hvis man fx har isoleret sit hus, skal man bruge mindre energi

for at opnå det samme indeklima som før energirenoveringen. Flere vælger dog at skrue op for

temperaturen eller opvarme flere rum, hvilket reducerer effekten på energiforbruget. Man kan sige,

at noget af energibesparelsen konverteres til et bedre indeklima. Dette kaldes

rebound-effekten.

Elektrificering er energieffektivisering

Elektrificering

omfatter udskiftning af fossilt energiforbrug med elektricitet. Elektrificering kan

sænke drivhusgasudledningerne på to måder.

For det første sænkes drivhusgasudledningerne, hvis elektriciteten er baseret på et grønnere

energimix, fx sol og vind.

For det andet er teknologier baseret på elektricitet mere

energieffektive

end teknologier ba-

seret på afbrænding af fossile brændsler. Så selvom elektricitet stadig produceres med fossil

energi visse steder, vil elektrificering bidrage til lavere drivhusgasudledninger. En elbil bruger fx

mindre energi pr. kørt kilometer end en dieselbil, og en varmepumpe bruger mindre energi end

et gasfyr på at opvarme den samme bygning, uanset om energien produceres med vedvarende

eller fossile kilder. Størrelsesordenen er belyst herunder med et eksempel på udskiftning af et

gasfyr til en varmepumpe i et standardparcelhus i 2025.

Hvis en husholdning i et hus på 130 kvadratmeter med et årligt varmebehov på 18,1 MWh skifter

fra et gasfyr til en varmepumpe, vil udledningen af drivhusgasser fra opvarmningen af bygningen

falde med 84 pct. fra 2,8 til 0,4 ton CO2 pr. år. Det samlede fald skyldes både varmepumpens

højere energieffektivitet i bygningen (-1,6 ton CO2), og elektricitetens lavere CO2-intensitet (-0,8

ton CO2). De samlede effekter er vist i figur 5.2.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

159

Ton CO e pr. år

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Opvarmning med

gasfyr

Energie fektivitet

i bygning

Elektricitets

CO -intensitet

Opvarmning med

varmepumpe

-1,6

0,4

-0,8

2,8

Ton CO e pr. år

Ton CO e pr. år reduktion

Figur 5.2

Anm. 1:

Eksempel på ændring i drivhusgasudledninger ved skift fra gasfyr til varmepumpe.

De lavere udledninger fra forbedret energieffektivitet i bygningen skyldes varmepumpens højere konverteringseffektivitet

sammenlignet med gasfyrets. De lavere udledninger fra elektricitetens CO2e-intensitet skyldes, at 1 kWh elforbrug forventes at

udlede mindre end 1 kWh naturgasforbrug i 2025.

Varmekildernes CO2e-intensitet er baseret på de opdaterede emissionskoefficienter i det nye bygningsreglement, som træder i

kraft den 1. juni 2025 (BR25). CO2e-intensiteterne er modelberegnede og angiver de forventede gennemsnitlige intensiteter i 2025.

Varmepumpen og gasfyrets konverteringseffektivitet er baseret på Energistyrelsens teknologikatalog for individuel opvarmning.

Begge varmekilder er baseret på de forventede teknologiske karakteristika, der vil være på markedsførte modeller i 2025, og som

anvendes i eksisterende enfamiliehuse. Omgivelsesvarmen medregnes ikke i varmepumpens konverteringseffektivitet.

Definitionen på et standardhus anvendes fx i Forsyningstilsynets varmeprisstatistikker.

I eksemplet er der ikke taget højde for en rebound-effekt. Den forbedrede energieffektivitet i bygningen antages altså at give en

proportionel reduktion i energiforbruget i bygningen.

Klimarådet, Energistyrelsen og Artelia.

5, 6

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Anm. 5:

Kilder:

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

160

Forbruget af biogene ressourcer er højt i Danmark

En stor andel af Danmarks primære energiforbrug kommer i dag fra biogene

ressourcer, fx fast biomasse, biogas og biodiesel. I dag er andelen af biogene

ressourcer i det primære energiforbrug 27 pct., og den forventes at falde til 17

pct. i 2035. Biomasseforbruget er således højt i dag i Danmark og forventes at

forblive højt frem mod 2035.

I EU blev energiforbruget i 2023 i gennemsnit dækket af omkring 11 pct. bio-

gene ressourcer. Til sammenligning udgjorde biogene ressourcer 11 og 28 pct.

i henholdsvis Tyskland og Sverige.

Tallene for EU og de øvrige lande er ikke

direkte sammenlignelige med de danske, men de giver en indikation af størrel-

sesordenen. Danmark er således blandt de lande i EU med den største andel af

biogene ressourcer i det primære energiforbrug.

Der er stor forskel i energimixet mellem sektorer

Danmarks forbrug af fossile brændstoffer forventes som nævnt at blive udfaset

for store dele af energiforbruget frem mod 2035. Udfasningen skyldes især

en stigende elektrificering. Men der er store forskelle på energimixet mellem

sektorer og på den forventede hastighed for omstillingen væk fra fossile brænd-

stoffer.

Det endelige energiforbrug i forskellige sektorer fordelt på energikilder i dag

(2022), 2030 og 2035 er vist i figur 5.3. I husholdningssektoren forventes

energiforbruget i 2035 at være baseret på fjernvarme, elektricitet og biogene

ressourcer, herunder biogas. Energiforbruget i husholdningssektoren i 2035

har således en minimal klimabelastning, da el- og fjernvarmesektoren forventes

at have nettonegative drivhusgasudledninger i 2035 blandt andet som følge af

brugen af CCS.

I industrien er der fortsat en større del af energiforbruget, der vil være baseret

på fossile brændstoffer (16 pct.) i 2035. Her er der altså fortsat et potentiale for

at reducere klimabelastningen ved fx at implementere elkedler, store varme-

pumper og ved at overgå til anvendelse af biogas.

I dag står transportsektoren for cirka 30 pct. af Danmarks samlede endelige

energiforbrug.

Frem mod 2035 forventes andelen af fossile brændstoffer i

transportsektoren at blive reduceret fra 92 til 64 pct. Omstillingen skyldes

specielt stigende elektrificering af den private transport og derigennem også

energieffektivisering, som betyder et fald i det samlede, endelige energiforbrug,

hvilket figur 5.3 også viser. Modsat ses en stigning i energiforbruget i service-

sektoren, som primært skyldes datacentres stigende energiforbrug.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

161

180

160

140

120

100

2022

2030

2035

2030

2035

2030

2035

2030

2035

2022

2030

2035

2022

Andet

Fjernvarme

Elektricitet

Biogene ressourcer

Fossil energi

Landbrug, skov-

brug og ﬁskeri

Industri

Service

Transport

Husholdninger

Figur 5.3

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilder:

Endeligt energiforbrug fordelt på sektorer og energimix i 2022, 2030 og 2035.

Kategorien ’Andet’ består af solenergi, bygas, brint,

sustainable aviation fuel

e-fuels.

Biogene ressourcer består af bionedbrydeligt affald, fast biomasse, biogas samt biodiesel, bioethanol og bioolie.

Figuren inkluderer ikke energiforbrug til ikke-energiformål, fx smøring, rensning og bitumen (asfalt) til asfaltering. Derudover er

omgivelsesvarme samt energiforbrug til udenrigsluftfart og -skibsfart ikke inkluderet.

Klimarådet på baggrund af

Klimastatus og -fremskrivning 2024.

Der er flere gevinster ved energieffektivisering og -besparelser

Der kan være mange fordele ved at energieffektivisere. En mere effektiv udnyt-

telse af energi kan, alt andet lige, fx betyde:

•

et mindre forbrug af biomasse.

En betydelig del af Danmarks energiforbrug

er afhængig af biomasse og andre biogene ressourcer. Et mindre energifor-

brug kan dermed mindske forbruget af biogene ressourcer. Det kan hjælpe

med at imødegå den stigende knaphed på biogent kulstof.

•

en reduceret udbygning af energisystemet.

Et mindre energiforbrug kan

reducere behovet for udbygning af energisystemet i Danmark og i EU som

helhed.

•

færre globale udledninger og øget forsyningssikkerhed.

Energibesparelser

i Danmark mindsker det danske forbrug af egen vedvarende energi. Energien

kan dermed eksporteres til resten af Europa, hvilket bidrager til at erstatte

fossil energi og biogene ressourcer. På samme vis kan et mindre energifor-

brug i Danmark reducere behovet for import af fossil energi fra udlandet.

Energieffektivisering kan derfor bidrage til øget forsyningssikkerhed i både

Danmark og i EU. Energieffektivisering understøtter dermed målsætningerne

REPowerEU-initiativet.

•

en bedre social balance.

Energieffektivisering kan betyde, at husholdnin-

gerne skal bruge mindre energi til elektricitet og opvarmning. Dette er især

gavnligt for husholdninger, som bruger en stor del af deres indkomst på

energiudgifter.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

162

Klimarådet vurderer, om Danmark lever op til EU’s direktiver om

energi og byggeri

I de følgende afsnit ser Klimarådet nærmere på en række forpligtelser i EU's

energieffektiviseringsdirektiv (afsnit 5.2) og bygningsdirektiv (afsnit 5.3).

Begge direktiver er omfattende og indeholder en lang række af forhold og for-

pligtelser, som medlemslandene skal opfylde og forholde sig til frem mod 2030.

Direktiverne er kort beskrevet i boks 5.2.

For hvert direktiv laver Klimarådet en kvantitativ vurdering af de forpligtelser,

som rådet vurderer som de mest centrale, målbare forpligtelser for Danmark.

Det betyder ikke, at de andre forpligtelser ikke er vigtige. En mere dybdegående

beskrivelse af de målbare forpligtelser og deres status kan findes i baggrundsno-

tatet

Metode og øvrige forpligtelser.

I notatet er en række øvrige forpligtelser

også kommenteret.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

163

Boks 5.2 EU's energidirektiver

Kapitlet behandler to direktiver: energieffektiviseringsdirektivet og bygningsdirektivet. De to di-

rektiver er netop blevet revideret og indeholder nu mere ambitiøse mål for energieffektivisering

og reduktion af energiforbruget i forhold til tidligere. Revisionen er sket som led i opfyldelsen

af EU's klimamålsætninger. Danmark har indsendt planer til Europa-Kommissionen for opfyldelse

af dele af forpligtelserne i energieffektiviseringsdirektivet, mens planerne for opfyldelse af byg-

ningsdirektivet først skal indsendes i slutningen af 2025.

•

Energieffektiviseringsdirektivet

har til hensigt at forbedre energieffektiviteten og reducere

energiforbruget på tværs af alle sektorer i EU og i EU’s medlemslande. Direktivet stiller bin-

dende krav til medlemslandenes endelige energiforbrug og energibesparelser samt speci-

fikke krav til den offentlige sektors energiforbrug.

•

Bygningsdirektivet

har til formål at forbedre den europæiske bygningsmasse, så den senest i

2050 kan kategoriseres som nulemission. Overordnet set betyder det, at bygningerne har et lavt

beregnet energiforbrug pr. kvadratmeter, og at der ikke er et forbrug af fossil energi i bygningen.

Direktivet har både fokus på renovering af den eksisterende bygningsmasse samt på nybyggeri.

Klimarådet ser på disse forpligtelser i energieffektiviseringsdirektivet:

•

Danmark skal bidrage til EU's overordnede

energieffektiviseringsmål

ved at sikre en reduk-

tion i Danmarks endelige energiforbrug i 2030 svarende til et loft for det endelige energifor-

brug på 575 PJ.

•

Danmark skal opfylde

energispareforpligtelsen

om nye årlige reduktioner på mellem 0,8-1,9

pct. i det endelige forbrug frem mod 2030. Det svarer til, at Danmark i 2030 skal have reduce-

ret det samlede, endelige energiforbrug med 386,1 PJ i forhold til perioden 2016-2018.

•

Danmark skal sikre, at der opnås en reduktion i den

offentlige sektors endelige energifor-

brug

på mindst 1,9 pct. pr. år sammenlignet med energiforbruget i 2021.

•

Danmark skal sikre, at mindst 3 pct. af det offentliges samlede etageareal, som har et energi-

mærke lavere end B pr. 1. januar 2024, renoveres årligt. Kun bygninger med et opvarmet areal

på mere end 250 kvadratmeter er omfattet.

Klimarådet ser på disse forpligtelser i bygningsdirektivet:

•

Danmark skal sikre, at der for boligmassen som helhed opnås en

reduktion i primærenergi-

forbruget

pr. kvadratmeter på 16 pct. i 2030 og på 20-22 pct. i 2035 i forhold til energibeho-

vet i 2020. Mindst 55 pct. af denne reduktion skal opnås gennem renovering af boliger med

den dårligste energieffektivitet.

•

Danmark skal sikre, at energieffektiviteten for de 16 pct. mindst energieffektive bygninger uden

boligformål senest i 2030 som minimum skal være forbedret til den laveste energieffektivitet i

de øvrige 84 procent af bygningerne. I 2033 stiger grænsen til 26 pct., der dermed som mini-

mum skal forbedres til den laveste energieffektivitet i de øvrige 74 pct. af bygningerne.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

164

5.2 Energieffektiviseringsdirektivet

Energieffektiviseringsdirektivet indeholder blandt andet et fælles

mål om at mindske EU's energiforbrug i 2030 med 11,7 pct. Dan-

mark forventes at kunne levere et tilstrækkeligt bidrag til det fæl-

les mål. Danmark er også forpligtet til at bidrage med reduktioner

i energiforbruget frem mod 2030 gennem den særlige energispa-

reforpligtelse. Her forventes Danmark ligeledes at komme i mål.

Direktivet sætter også mål for den offentlige sektors energifor-

brug og energirenovering. Klimarådet vurderer, at Danmark ikke

kan opfylde forpligtelserne inden for den offentlige sektor med

den eksisterende politik.

Danmarks bidrag til EU’s overordnede

energieffektiviseringsmål

Det overordnede mål for EU's energispareplan er en samlet reduktion for EU

på 11,7 pct. af det endelige energiforbrug i 2030. De 11,7 pct. er beregnet i

forhold til Europa-Kommissionens referencescenarie for forbruget i 2030

(REF2020). EU er som helhed forpligtet til at nå dette mål, imens medlemslan-

dene skal bidrage til målsætningen med nationale reduktioner.

Danmarks bidrag svarer til en reduktion af det endelige energiforbrug med

10,9 pct. i 2030 i forhold til REF2020. Det betyder, at målet for energiforbru-

get i 2030 er på 575 PJ. Den danske procentsats baserer sig blandt andet på

Danmarks historiske forbedringer i energiintensiteten, BNP pr. indbygger og

potentialet for omkostningseffektive energibesparelser. Dette er beskrevet

nærmere i baggrundsnotatet

Metode og øvrige forpligtelser.

Klimarådet vurderer, at Danmark opfylder energieffektiviserings-

målet

Danmarks endelige energiforbrug forventes at falde med omkring 14,6 pct.

sammenlignet med REF2020 ifølge

Klimastatus- og fremskrivning 2024,

dvs.

3,7 pct.-point mere end forpligtelsen. Det skyldes en kombination af de indgå-

ede politiske aftaler både på nationalt plan og i EU siden 2020 samt opdaterede

forventninger til markedsudviklinger, herunder øget elektrificering.

Som Klimarådet tidligere har kommenteret, er der nogle usikkerheder i frem-

skrivningen af Danmarks energiforbrug.

Det gælder blandt andet udviklingen

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

165

i kvotepriserne, som har stor betydning for udviklingen i energiforbruget.

Forpligtelsen opnås dog med overopfyldelse på 25 PJ, således at det forventede

energiforbrug i 2030 er på 550 PJ. Klimarådet vurderer derfor, at Danmark

opfylder forpligtelsen.

Energispareforpligtelsen

Ifølge energispareforpligtelsen skal EU’s medlemslande individuelt opfylde et

budgetmål i 2030 for det endelige energiforbrug. Budgetmålet er opgjort ud

fra krav til nye årlige besparelser i det endelige energiforbrug på 0,8 pct. i 2021

stigende til 1,9 pct. i 2030.

Medlemslandene er ikke forpligtet til at opnå de årlige energibesparelser, men

kun den akkumulerede besparelse over hele perioden fra 2021- 2030. Den

akkumulerede besparelse i det endelige energiforbrug i 2030 er i Danmark på

386,1 PJ.

Klimarådet vurderer, at Danmark opfylder energispareforpligtelsen

Ifølge Danmarks

National Energi- og Klimaplan

(NECP) opnås energisparefor-

pligtelsen med en overopfyldelse i det akkumulerede, endelige energiforbrug

på omkring 67 PJ.

Forpligtelsen opfyldes via en lang række igangsatte politi-

ske virkemidler, herunder gennem erhvervspuljen til energibesparelser i små

og store virksomheder, udskiftning af varmekilder fra gas til fjernvarme eller

varmepumpe og gennem eksisterende energiafgifter over EU's minimumssats.

Energispareforpligtelsen er nærmere beskrevet i baggrundsnotatet

Metode og

øvrige forpligtelser.

Der er en mindre risiko for, at indsatsen ikke bidrager hurtigt nok eller i stort

nok omfang til opfyldelsen af energispareforpligtelsen. Det skyldes dels, at

konvertering af varmekilder går langsommere end forventet.

Og dels er der en

risiko for, at alle tilskudsmidler ikke bliver søgt. Blandt tilskudspuljerne er især

erhvervspuljens midler historisk ikke blevet søgt. Reglerne for erhvervspuljen

er dog blevet ændret med henblik på at få en større tilslutning. I 2023 blev der

givet tilsagn for 366 ud af 378 mio. kr. af puljens midler.

16, 17

Tilskudspuljer og konvertering af varmekilder udgør tilsammen omkring 95

PJ af de samlede danske besparelser, hvilket betyder, at Danmark alligevel

kommer i mål, selv hvis de to virkemidler kun skulle bidrage med 28 PJ ud af det

forventede potentiale på 95 PJ.

Kommissionen skal vurdere, om alle effekter af danske energiaf-

gifter kan tælles med

Danmarks opfyldelse af forpligtelserne sker i et væsentligt omfang gennem

allerede eksisterende initiativer. Konkret gælder det, at omkring 53 pct. af Dan-

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

166

marks opfyldelse af forpligtelserne forventes at ske gennem energibesparelser,

der kommer fra eksisterende danske energiafgifter, som er højere end EU’s

minimumssatser. Det svarer til energibesparelser på omkring 206 PJ.

Ifølge energieffektiviseringsdirektivet kan energibesparelser kun tælle med i

energispareforpligtelsen, hvis de er additionelle. Det vil sige, hvis det er bespa-

relser, som kommer udover de besparelser, man sædvanligvis kan forvente vil

ske. Europa-Kommissionen skal vurdere, i hvilket omfang effekten af de danske

energiafgifter kan medtælles.

Kommissionen giver kun en tilbagemelding, hvis medlemslandene ikke får

godkendt deres indberetning. Andre medlemslande, herunder Sverige, har

tidligere benyttet lignende metoder, hvilket Kommissionen ikke har kommen-

teret på.

Selv hvis Kommissionen vælger kun at tælle dele af effekten med, skal der

meget til, før forpligtelsen ikke opfyldes. Effekten skal reduceres med mere

end 67 PJ (33 pct.), for at forpligtelsen ikke opfyldes, hvilket svarer til hele den

beregnede overopfyldelse af forpligtelsen.

Energispareforpligtelsen i den offentlige sektor

I det omarbejdede energieffektiviseringsdirektiv er kommunerne og regioner-

nes energiforbrug inkluderet i forpligtelsen, hvilket er en stramning i forhold

til tidligere, hvor kun staten var omfattet. Forpligtelsen gælder dog for det

samlede energiforbrug på tværs af den offentlige sektor, og det er dermed op

til EU’s medlemslande at beslutte, hvor i den offentlige sektor energibesparel-

serne skal finde sted.

Det endelige energiforbrug i den offentlige sektor skal reduceres med mindst

1,9 pct. om året sammenlignet med energiforbruget i 2021 fra oktober 2025

til og med 2030. Det svarer til en besparelse på 0,6 PJ årligt.

Kravet til den

offentlige sektor er relativt strengere end energispareforpligtelsen for Danmark

samlet, da de årlige forpligtelser er bindende, mens energispareforpligtelsen er

et akkumuleret mål i 2030.

Klimarådet vurderer, at Danmark ikke efterlever forpligtelsen i

2029 og 2030

Danmark er først forpligtet til at have indsamlet data på energiforbruget fra den

offentlige sektor i 2027. Regeringen har dog i

Køreplan for energieffektivitet

vur-

deret, at forpligtelsen ikke forventes overholdt i 2029 og 2030. Det vurderes i

køreplanen, at der mangler reduktioner i den offentlige sektors energiforbrug

på omkring 0,8 PJ. Der er ikke blevet fremlagt en plan for, hvordan forpligtel-

sen skal efterleves.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

167

I bygningsdirektivet stilles der renoveringskrav til større bygninger uden bolig-

formål kaldet MEPS-krav (Minimum

Energy Performance Standards,

se afsnit

5.3 om bygningsdirektivet). Klimarådet vurderer, at Danmark med den nuvæ-

rende politik ikke kan opfylde forpligtelsen uden nye tiltag. Klimarådet skønner

dog, at den offentlige sektor kan opfylde energispareforpligtelsen ved at sikre

efterlevelsen af MEPS-kravet for offentlige bygninger gennem nye tiltag.

I energieffektiviseringsdirektivet stilles der ligeledes krav om energirenovering

i den offentlige sektor (se herunder). Der er et overlap til MEPS-kravet, og nye

initiativer til at sikre opfyldelse af energirenoveringsforpligtelsen kan derfor

også bidrage til opfyldelse af energispareforpligtelsen i den offentlige sektor.

Mål for energirenovering i den offentlige sektor

Energieffektiviseringsdirektivet indeholder også forpligtelser for den offent-

lige sektor. Fra oktober 2025 til 2030 skal 3 pct. af det samlede etageareal i

offentlige bygninger energirenoveres, så de mindst har energimærke B. Kravet

omfatter bygninger, som er større end 250 kvadratmeter og som pr. 1. januar

2024 har en dårligere energimærkning end B. Energimærker er kort forklaret i

boks 5.3.

Ved indgangen til 2024 var knap 22 mio. offentlige kvadratmeter omfattet af

forpligtelsen. Det udgør lige knap 70 pct. af det samlede etageareal i den offent-

lige sektor. For at overholde forpligtelsen skal 3 pct. af de knap 22 mio. kva-

dratmeter renoveres årligt frem mod 2030. Det betyder, at der skal renoveres

omkring 670.000 kvadratmeter om året, som også svarer til årligt at renovere

over 5.150 standardparcelhuse på 130 kvadratmeter.

Den største andel af bygningsarealet, som er omfattet af forpligtelsen, ligger i

kommunerne. Det er dog op til medlemsstaterne selv at vælge, hvordan de 3

pct. energirenoveringer fordeles mellem stat, regioner og kommuner.

Klimarådet vurderer, at forpligtelsen om renovering af offentlige

bygninger ikke opnås

Klimarådet vurderer, at forpligtelsen ikke opfyldes, hvis energieffektiviteten i

de offentlige bygninger følger den historiske udvikling. Vurderingen er baseret

på Klimarådets egen analyse, som er beskrevet nærmere i boks 5.4.

Den offentlige sektor har et mål om en renoveringsrate på 3 pct. årligt. Klima-

rådets analyse viser, at der fra 2024 og frem mod 2030 kan forventes en årlig

gennemsnitlig renoveringsrate på cirka 2 pct. Dette er under forudsætning af,

at renoveringsindsatsen holder det tempo, som den har haft siden 2014. Der er

derfor behov for nye politiske tiltag, der kan sikre den nødvendige renovering af

det offentlige etageareal.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

168

Boks 5.3 Hvad er et energimærke?

En bygnings energimærke er en vurdering af, hvor energieffektiv bygningen er målt som

kilowatt-time pr. kvadratmeter. Energimærket går fra A2020 til G, hvor A2020 tildeles de mest

energieffektive bygninger, og G tildeles de mindst energieffektive bygninger.

Energimærket bliver udarbejdet af energikonsulenter på basis af modellen Be18.

Energimær-

ket siger noget om bygningens tilstand og altså ikke noget om brugeradfærden i bygningen. En

bygnings energimærke kan for eksempel forbedres gennem renovering af bygningen eller ved

skift af varmekilde. Det er lovpligtigt at få en bygning energimærket ved nybyggeri, salg eller

udleje. Derudover er energimærkning lovpligtigt for offentlige bygninger, som er større end 250

kvadratmeter.

2020

2015

2010

Figur 5.4

Kilde:

Energimærkeskalaen.

Energistyrelsen.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

169

Boks 5.4 Metode til vurdering af energieffektivitet i bygninger

Klimarådet har fremskrevet udviklingen i bygningers energieffektivitet

I Klimarådets analyse er udviklingen i eksisterende bygningers energieffektivitet fremskrevet.

Analysen er baseret på den historiske udvikling i de danske bygningers energimærker. Rådet

har benyttet data fra Energimærkeordningen (EMO) samt Bygnings- og Boligregistret (BBR) fra

perioden 2014 til 2024. Baseret på disse data er der udarbejdet en model til at forudsige udvik-

lingen i den danske bygningsmasses energieffektivitet. Metode, data og resultater er uddybet i

baggrundsnotatet

Metode og øvrige forpligtelser.

Data fra energimærkeordningen er ikke repræsentativ for hele bygningsmassen

EMO-databasen består af information om alle energimærkede bygninger på det tidspunkt, hvor

energimærket er blevet udarbejdet. Energimærket giver kun et øjebliksbillede af en bygnings

energieffektivitet, da bygningsejer ikke er forpligtet til at opdatere sit energimærke ved energire-

novering, og fordi energimærket er gyldigt i op til 10 år. Det er altså som hovedregel ikke muligt at

følge energieffektiviteten i den samme bygning over tid. Derudover blev det først i 2010 lovplig-

tigt at få energimærket en bolig ved handel eller udlejning. For offentlige bygninger gælder det,

at alle bygninger over 250 kvadratmeter skal have et gyldigt energimærke, mens det for offent-

lige bygninger mellem 60-250 kvadratmeter og erhvervsbygninger, der ikke anvendes til bolig,

kun er lovpligtigt at forny energimærket ved handel eller udlejning.

For at korrigere for denne skævhed i EMO-databasen benyttes data fra BBR. Sandsynligheden

for at en bygning er energimærket estimeres for hver bygning. Estimatet er baseret på oplysnin-

ger i BBR om alle bygningers karakteristika og aflæste energiforbrug. Med udgangspunkt i denne

sandsynlighedsfordeling vægtes bygningerne i EMO-databasen med henblik på, at bygningerne i

EMO skal repræsentere hele bygningsmassen.

Fremskrivningen er baseret på den historiske udvikling

Klimarådets fremskrivning bygger på historiske observationer, som antages at fortsætte i frem-

tiden. Det betyder, at hvis forholdene ændrer sig markant, kan fremskrivningen vise sig at være

unøjagtig. Forudsætningerne i fremskrivningen er belyst i baggrundsnotatet

Metode og øvrige

forpligtelser.

Resultaterne af fremskrivningen skal derfor ses som et bud på den fremtidige energieffektivitet i

bygningsmassen under antagelsen om, at forskellige bygningsgrupper energieffektiviseres efter

samme mønstre som de historiske.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

170

5.3 Bygningsdirektivet

Bygningsdirektivet har fokus på både renovering af den nuvæ-

rende bygningsmasse og på nybyggeri. I dette kapitel vurderer

Klimarådet Danmarks forpligtelser i forhold til eksisterende byg-

ningsmasse frem mod 2035. Bygningsdirektivet indeholder to

hovedforpligtelser, som gælder for den eksisterende bygnings-

masse: energirenovering af boliger og energirenovering af byg-

ninger uden boligformål. Klimarådet vurderer, at Danmark ikke skal

energirenovere boligmassen mere end tidligere år for at over-

holde direktivets forpligtelser frem mod 2035. Derimod vurderer

Klimarådet, at forpligtelsen for bygninger uden boligformål ikke

opfyldes uden yderligere politiske tiltag.

Energirenovering af boliger

Ifølge bygningsdirektivet skal det gennemsnitlige primærenergiforbrug for den

eksisterende boligmasse (pr. 1. januar 2020) være reduceret med 16 pct. i 2030

og med 20-22 pct. i 2035 i forhold til 2020. Reduktionen skal fokuseres på de

boliger med det højeste primærenergiforbrug, idet mindst 55 pct. af reduk-

tionen skal opnås gennem renovering af de 43 pct. af boligerne, som har det

højeste energiforbrug pr. kvadratmeter.

Klimarådet vurderer, at forpligtelsen for energirenovering af

boligmassen opfyldes

Klimarådet vurderer, at Danmark opfylder forpligtelsen for boligmassen. Som

det fremgår af figur 5.5, nås forpligtelsen med en forventet betydelig overopfyl-

delse. Derudover viser analysen, at kravet om fokus på boliger med det højeste

energiforbrug også overopfyldes.

Søjlerne i figur 5.5 viser det gennemsnitlige energiforbrug pr. kvadratmeter i

boliger i basisåret 2019 (pr. 31. december) samt fremskrivningsårene 2030 og

2035. De grønne firkanter markerer de fastsatte mål for 2030 og 2035 og den

reduktionsprocent i energiforbruget, der skal opnås pr. kvadratmeter.

I 2030 er målet for energiforbrug cirka 133 kWh pr. kvadratmeter. Klimarådet

vurderer, at boligmassen vil opnå et niveau på 123 kWh pr. kvadratmeter, med

den renoveringsrate der er i dag, hvilket er under forpligtelsen. I 2030 skal

energiforbruget falde med mellem 20 og 22 pct. sammenlignet med basisåret,

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

171

hvilket svarer til et spænd på cirka 127 til 124 kWh pr. kvadratmeter. Dette

målspænd er også noget over Klimarådets fremskrivning, som for 2035 ser ud

til at være på cirka 113 kWh pr. kvadratmeter. Dermed forventes Danmark at

opfylde forpligtelserne til boligmassen med en mærkbar margin.

Klimarådets model er baseret på de historiske tendenser, og konklusionen

forudsætter derfor tre ting:

At boligejerne fortsætter med at energirenovere med den hastighed, de har

gjort historisk set.

2. At udskiftningen af gas til opvarmning også holder hastigheden.

3. At elsektoren fortsætter omstillingen til vedvarende energi.

Analysens resultater er dermed ikke et udtryk for, at Danmark når i mål uden

yderligere politiske aftaler på området for energirenoveringer, men nærmere

at en lignende effekt af historiske aftaler fortsætter i fremskrivningsperioden.

Analysen og forudsætningerne er nærmere beskrevet i boks 5.4 og i bag-

grundsnotatet

Metode og øvrige forpligtelser.

kWh/m /år

170

160

150

140

130

120

110

100

Fremskrivning

Målkrav

-16 pct.

-22 til -20 pct.

2019

2030

2035

Figur 5.5

Anm. 1:

Udvikling i boligmassens gennemsnitlige energieffektivitet målt i kWh pr. kvadratmeter

X-aksen er ultimodateret. Det betyder, at det gennemsnitlige energiforbrug pr. kvadratmeter er opgjort pr. 31. december i inde-

værende år. Det skyldes, at data for beholdningen af bygninger er opgjort ultimo. Det bemærkes, at forpligtelsen for boligmassen

gælder for de eksisterende boliger pr. 1. januar 2020. Klimarådet har derfor anvendt niveauet for den 31. december 2019. Dog

gælder målene i 2030 og 2035 ved udgangen af året.

2030-forpligtelsen svarer til et fald i energiforbruget pr. kvadratmeter pr. år på 16 pct. ift. gennemsnittet pr. 1. januar 2020. 2035-for-

pligtelsen svarer til et fald i energiforbruget pr. kvadratmeter pr. år på 20-22 pct. ift. gennemsnittet pr. 1. januar 2020.

Det gennemsnitlige energiforbrug pr. kvadratmeter pr. år er angivet som primærenergiforbrug, hvilket også er måleenheden for

forpligtelsen. Det vil sige, at primærenergifaktoren også er inkluderet.

Klimarådet.

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilde:

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

172

Energirenovering af bygninger uden boligformål

For offentlige bygninger og erhvervsejendomme er der fastsat en minimum-

standard for bygningernes energimæssige ydeevne (Minimum

Energy Per-

formance Standard,

MEPS). I 2030 er MEPS-kravet, at energieffektiviteten

for de 16 pct. mindst energieffektive bygninger uden boligformål i 2020 skal

forbedres til minimum samme niveau som den mindst energieffektive bygning i

de øvrige 84 pct. af bygningsmassen. Det svarer til, at bygningerne skal have et

beregnet energiforbrug, som er under 233 kWh pr. kvadratmeter. I 2033 stiger

grænsen til at omfatte 26 pct. af de mindst energieffektive bygninger, hvilket

svarer til, at alle bygninger uden boligformål skal have et energiforbrug under

197 kWh pr. kvadratmeter i 2033. Kravet omfatter bygninger større end 50

kvadrater og med en varmekilde.

MEPS-kravet gælder for den enkelte bygning. Dermed skal hver enkelt bygning

opnå en minimumsstandard for energieffektivitet i henholdsvis 2030 og 2033.

Kravet er således strengere end forpligtelsen for boligmassen, hvor forpligtel-

sen gælder for boligmassen som helhed. Beregningen af minimumsstandarden

er uddybet i baggrundsnotatet

Metode og øvrige forpligtelser.

Klimarådet vurderer, at godt en tredjedel af de omfattede byg-

ninger ikke kommer i mål

Klimarådet vurderer, at godt en tredjedel af bygningerne omfattet af

MEPS-kravene i henholdsvis 2030 og 2033 ikke når i mål og derfor skal reno-

veres yderligere.

Klimarådet vurderer, at godt 6 pct. af alle bygninger uden boligformål skal

energieffektiviseres yderligere for at nå forpligtelsen i 2030. Det svarer til, at

38 pct. af bygningerne, omfattet af forpligtelsen i 2020, ikke når i mål i 2030. I

2033 vil det være knap 9 pct. af alle bygninger uden boligformål, der ikke når i

mål. Det svarer til, at 34 pct. af bygningerne, omfattet af forpligtelsen i 2020,

ikke når i mål i 2033. Det viser figur 5.6.

Der er således behov for nye politiske initiativer for at sikre, at den sidste tred-

jedel af bygningerne, omfattet af forpligtelsen, kommer i mål i 2030 og i 2033.

Der kan dog være forskellige behov og brug for forskellig reguleringer af den

omfattede bygningsmasse. Det skyldes, at forpligtelsen om renovering af boli-

ger uden boligformål både omfatter offentlige bygninger og erhvervsbygninger.

Som det fremgår af figur 5.6, er cirka 85 pct. af bygningerne i forpligtelsen

erhvervsbygninger og lignende bygninger, mens 15 pct. er offentlige bygninger.

Erhvervsbygninger opfylder ikke forpligtelsen om MEPS-krav

Klimarådet anslår, at hvis renoveringen af erhvervsbygninger uden boligformål

holder hastigheden, vil 6 pct. af alle erhvervsbygninger i 2030 skulle renoveres

yderligere, for at forpligtelsen overholdes. I 2033, hvor flere bygninger om-

fattes af forpligtelsen, vil det være 9 pct. af alle erhvervsbygninger. Det svarer

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

173

Pct.

2019

2030

2019

2033

34 pct.

O fentlige bygninger

Erhvervsbygninger

38 pct.

MEPS kravet for 2030

MEPS kravet for 2033

Figur 5.6

Anm. 1:

Udviklingen i antal bygninger uden boligformål, som ikke opfylder forpligtelserne.

Alle bygninger uden boligformål er forpligtet til at have et primærenergiforbrug på højest 233 kWh pr. kvadratmeter pr. år i 2030

og 197 kWh pr. kvadratmeter pr. år i 2033. Det vil sige, at 6 pct. af bygningerne uden boligformål forventes at have en energieffek-

tivitet på 233 kWh pr. kvadratmeter eller højere i 2030, imens 9 pct. af bygninger uden boligformål forventes at have en energief-

fektivitet på 197 kWh pr. kvadratmeter eller højere i 2033.

X-aksen er ultimodateret. Det betyder, at andelene er opgjort pr. 31. december i indeværende år. Det skyldes, at data for behold-

ningen af bygninger er opgjort ultimo. Det bemærkes, at MEPS-kravene gælder for de eksisterende bygninger uden boligformål

pr. 1. januar 2020. Klimarådet har derfor anvendt niveauet ultimo 2019. Dog gælder målene i 2030 og 2035 ved udgangen af året.

Klimarådet.

Anm. 2:

Kilde:

til, at omkring henholdsvis 36 pct. og 42 pct. af erhvervsbygningerne, der er

omfattet af MEPS-kravet, ikke når i mål i 2030 og 2033. Der er derfor et behov

for at sikre, at den private sektor øger energirenoveringsraten.

Over halvdelen af de omfattede offentlige bygninger kommer

ikke i mål

Klimarådet anslår, at over halvdelen af de offentlige bygninger, omfattet af

2030-kravet, ikke renoveres tilstrækkeligt til at opfylde forpligtelsen. Det

samme gælder for 2033-kravet.

Klimarådet anslår, at 7 pct. af alle offentlige bygninger uden boligformål ikke

opfylder MEPS-kravet for 2030. I 2033 stiger denne andel til knap 11 pct., da

2033-kravet omfatter flere bygninger. Der er altså tale om, at godt hver tiende of-

fentlige bygning uden boligformål skal renoveres yderligere for at komme i mål.

Nye politiske initiativer skal sætte skub i renoveringen af de

offentlige bygninger

Det er vigtigt, at der i den offentlige sektor gøres en indsats for at nå i mål med

MEPS-kravet i bygningsdirektivet. De offentlige bygninger, som ikke når i mål, kan i

overvejende grad karakteriseres som bygninger med formål inden for kernevelfærd.

Det handler fx om daginstitutioner, folkeskoler og bygninger til fritidsaktiviteter.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

174

Energieffektiviseringsdirektivet stiller krav om årlig energirenovering af 3 pct.

af de offentlige bygningers etageareal. Derfor er der her et mindre overlap til

MEPS-kravet, hvilket betyder, at de to forpligtelser med fordel kan sammen-

tænkes, når den offentlige sektor skal udfærdige deres renoveringsplaner til EU.

Der er potentiale for energirenovering af kommunernes byg-

ninger

Der er et stort potentiale for at energieffektivisere de offentlige bygninger. 25

mio. kvadratmeter af alle kommunernes bygningsarealer er opført før 2024 og er

på mindst 50 kvadratmeter. Klimarådets fremskrivning viser, at det efter 2030

stadig vil være økonomisk rentabelt at renovere over halvdelen af dette areal.

Klimarådets vurdering tager udgangspunkt i de økonomisk rentable tiltag for

energieffektivisering anvist i energimærkeordningens rapport for hver enkelt

bygning. Renoveringspotentialet for kommunernes bygninger udgør alene 43

pct. af hele det offentlige bygningsareal opført før 2024.

Klimarådet har tidligere anbefalet, at der stilles krav til de kommunale og regi-

onale bygninger, samt at der sættes større fokus på udbredelse af ESCO-ord-

ningen for at hjælpe kommunerne til at prioritere energieffektivisering af

bygninger i kommunebudgettet. ESCO-ordningen er en finansieringsmodel,

hvor renoveringen finansieres gennem energibesparelser, hvorved fx den kom-

munale anlægsramme ikke belastes.

24, 25

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

175

5.4 Hvad skal der ske efter 2035?

Klimarådets analyser viser, at Danmark er godt på vej i forhold til

at opfylde de to EU-direktiver frem til 2035. Det er den periode,

Klimarådet har regnet på. Men direktiverne går længere end 2035.

Bygningsdirektivet bestemmer, at hele bygningsmassen skal være

nulemission senest i 2050. Og energieffektiviseringsdirektivet er

en trædesten frem mod klimaneutralitet i EU i 2050. Der er altså

god grund til at fortsætte de gode takter og holde de langsigtede

mål for øje.

Vejen mod nulemission i 2050 er ikke planlagt

Bygningsdirektivet stiller krav til både eksisterende og nye bygninger. Med-

lemslandene skal sikre, at alle bygninger i 2030 bygges som nulemissionsbyg-

ninger. I 2050 skal alle eksisterende bygninger også være nulemissionsbyg-

ninger. Nulemissionsbygninger er i direktivet defineret som bygninger, der

har et lavt beregnet energiforbrug pr. kvadratmeter, og som opvarmes uden

anvendelse af fossile brændstoffer i bygningen.

Medlemslandene skal udarbejde nationale planer for renovering af bygninger

med mål for 2030, 2040 og 2050. Danmarks første nationale renoveringsplan skal

indsendes i 2025, og en opdateret plan skal herefter indsendes hvert femte år.

Det er vigtigt, at der lægges en plan for renovering af bygningsmassen frem mod

nulemission i 2050. Det skyldes, at flere tiltag til renovering og skift af ener-

gikilde har lange levetider. Bygningsdirektivet stiller krav om renoveringspas

som led i kravet om renovering af bygningsmassen. Dette er beskrevet nærmere

i baggrundsnotatet

Metode og øvrige forpligtelser.

Selvom Danmark er godt på vej i forhold til at renovere den eksisterende

bygningsmasse, herunder både boliger og bygninger uden boligformål, så er der

langt til målet i 2050. For at nå de langsigtede forpligtelser er der formodentlig

brug for nye politiske initiativer. For at kende udfordringen med at komme i

mål, er det i første omgang vigtigt at sikre, at data omkring den danske byg-

ningsmasse er på plads. Det er nødvendigt med data på alle energiineffektive

bygninger for at kunne følge op på renovering og fremdrift og for at kunne

udarbejde de nationale planer samt politiske initiativer til at komme i mål. De

data, der eksisterer i dag, er ikke tilstrækkelig dækkende til dette formål. Se

boks 5.4 og baggrundsnotatet

Metode og øvrige forpligtelser

omkring problemer

med eksisterende data.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

176

EU skal være klimaneutral senest i 2050

Der er lang vej til klimaneutralitet i EU, lige så vel som der er i Danmark.

Energieffektiviseringsdirektivet har fokus på energibesparelser samlet set i

Danmark og stiller samtidig specifikke krav til den offentlige sektor. Her spiller

energieffektivisering en stor rolle. Det er derfor vigtigt at holde fokus på alle

aspekter af energieffektivisering. Det gælder specielt elektrificering, hvor po-

tentialet fortsat er stort i både transport- og industrisektoren.

Derudover er energiforbruget i boliger fortsat højt. Det skyldes blandt andet,

at boligmassens areal årligt øges, blandt andet fordi kvadratmeterforbruget pr.

person er stigende. Energirenovering og elektrificering har holdt det samlede

energiforbrug konstant siden starten af 2000. Målet om klimaneutralitet kræ-

ver derfor, at der ses nærmere på de fremtidige muligheder for energieffektivi-

sering, samt hvordan boligadfærd og kvadratmeterforbrug påvirker Danmarks

drivhusgasudledninger samt ressource- og arealforbrug.

5 EU's krav til energieffektivisering og -besparelser

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Danmarks klimamål

i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

180

Det handler kapitlet om

Danmark skal have et nyt klimamål. Målet skal sættes i 2025 og været nået i 2035. Det er Klimarå-

dets opgave at rådgive regeringen og Folketinget om fastsættelsen af målet. Derfor præsenterer

Klimarådet tre eksempler på, hvordan et mål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. reduktion kan nås

i 2035.

Klimarådet undersøger konsekvenser af klimamål

Klimarådet undersøger en række forskellige omstillingselementer, altså tiltag, der kan reducere

udledningen, og hvad tiltagene koster for samfundet at implementere. På den baggrund er der

sammensat tre forskellige eksempler på, hvad det vil have af positive og negative økonomiske

konsekvenser at nå et klimamål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. i 2035.

Der ses ikke kun på økonomiske konsekvenser. Kapitlet kommer også ind på andre fordele og

ulemper. Det handler fx om risikoen for, at drivhusgasudledningerne blot flytter til udlandet, når

vi implementerer klimapolitiske tiltag i Danmark. Det handler også om befolkningens oplevelse af,

om omstillingen er fair.

Input til revidering af klimalov og regeringens strategiarbejde

Når det nye klimamål for 2035 skal skrives ind i klimaloven, kan det samtidig overvejes, om andre

forhold i klimaloven skal justeres. Derfor ser Klimarådet på opgørelsesmetoden for klimamålet og

på at supplere målet med strategiske pejlemærker for sektorer.

Klimaloven sætter ikke kun rammerne for de nationale udledninger af drivhusgasser. Den sætter

også en ramme for dansk politik, som adresserer de globale udledninger. Klimarådet ser på, hvor-

dan klimaloven kan skærpes, så den styrker arbejdet for at reducere de globale udledninger fra

danskernes forbrug og fra offentlige indkøb.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

181

Kapitlets konklusioner

→

Udledningerne er på vej ned.

Det forventes, at der kan nås en reduktion på 78 pct. af drivhus-

gasudledningen i 2035. Reduktionen skyldes den nuværende politik, udsigterne til udviklin-

gen af teknologier og forventet adfærd. Selvom politikken er vedtaget, vil det dog kræve et

vedvarende politisk fokus at sikre selve implementeringen af reduktionspotentialerne i den

vedtagne politik.

→

Der findes løsninger.

Det er muligt at nå klimamål på både 80, 85 og 90 pct. i 2035. Det viser

Klimarådet med tre scenarieskitser. De består af konkrete omstillingselementer, der reducerer

drivhusgasudledningen frem mod 2035.

→

Klimamål medfører gevinster og omkostninger.

Klimarådet har set på, hvad det koster

samfundet at sætte mål, der går længere end reduktionen på 78 pct., der forventes med den

nuværende politik. Der er mange positive sideeffekter for samfundet ved klimaomstillingen i

Klimarådets scenarieskitser til at nå 80, 85 og 90 pct. Der bliver eksempelvis flere rekreative

arealer til rådighed, når landbrugsarealer omlægges til natur og skov. Denne omlægning vil

også bidrage til et bedre vandmiljø, ligesom flere klimatiltag også mindsker luftforureningen

og støjniveauet. Når sideeffekterne værdisættes med økonomiske værdier, mindsker det de

samlede omkostninger ved at nå klimamålene.

→

Der er ikke langt fra 78 til 80 pct.

Et 80-procentsmål anslås at kunne nås omtrentligt uden

yderligere samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til at nå 78 pct., når omkostningerne

opgøres inklusive sideeffekter for hele perioden frem til 2035. Det skyldes de miljømæssige

og rekreative gevinster, som opvejer samfundets samlede omkostninger, og at der ikke er

langt fra reduktionen på 78 pct. med den nuværende politik til et klimamål på 80 pct. Det

dyreste omstillingselement i scenarieskitsen til at nå de 80 pct. koster cirka 800 kr. pr. ton

reduceret CO2e.

→

85 og 90 pct. har en ekstra omkostning.

Omkostningen ved at øge den forventede reduktion

på 78 pct. til et mål på 85 pct. er anslået til at koste cirka 19 mia. kr. for samfundet i perioden

2024-2035. Det svarer til 0,1 pct. af BNP. I den scenarieskitse koster det dyreste omstillings-

element cirka 1.200 kr. pr. ton reduceret CO2e. For et mål på 90 pct. er det cirka 45 mia. kr. i

perioden 2024-2035. Det svarer til 0,2 pct. af BNP. I det eksempel koster det dyreste omstil-

lingselement cirka 1.800 kr. pr. ton.

→

Ambitionsniveauet for målet er en politisk afvejning.

Der er fordele og ulemper ved at sætte

et højt mål. Fordelene er fx renere natur og at Danmark i højere grad kan være et foregangs-

land, der kan inspirere andre til at sætte højere klimamål. Det skal holdes op imod fx højere

omkostninger ved at nå et højere mål og risikoen for at ændre samfundets sociale balance.

Klimarådets argumenter for at sigte efter et mål på mere end 80 pct. er for det første klimakri-

sens alvor, for det andet at de sidste reduktioner mod målet om klimaneutralitet kan vise sig at

blive de sværeste, og for det tredje at Danmark ifølge klimaloven skal være et foregangsland.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

182

Kapitlets anbefalinger

→

Eksempler og pejlemærker i klimahandlingsplanen.

Regeringen bør i sin lovbundne klima-

handlingsplan frem mod 2035 skitsere konkret, hvordan den ser for sig, at 2035-målet skal

nås. Det kan blandt andet være ved at vise eksempler på, hvordan regeringen ser målopfyl-

delsen ske og ved at opstille pejlemærker for udvalgte sektorer.

→

Opgørelse af målet.

Danmark bør efter 2030 overgå til 5-årige budgetmål, der starter med

perioden 2031-2035.

→

Klarhed om opgørelsesmetode.

Det bør fremgå tydeligt af klimaloven, hvordan målene skal

opgøres, uanset om der overgås til 5-årige budgetmål, eller den nuværende måltype beholdes.

→

Styrkelse af den globale klimaindsats.

Klimalovens formuleringer om den globalt rettede

klimaindsats bør styrkes, dog uden at gå på kompromis med nationale mål. Det bør således

fremgå af klimaloven, at der skal sættes pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk og

klimaaftrykket fra offentlige indkøb. Samtidig bør det fremgå af klimaloven, at alle væsentlige

globale indsatsområder skal indgå i en langsigtet global klimastrategi.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

183

6.1 Klimamålet i 2035

I 2025 skal Folketinget vedtage et nyt klimamål for 2035. Klimarå-

det har undersøgt rammerne for målet, og hvad konsekvenser-

ne kan blive af en drivhusgasreduktion på henholdsvis 80, 85 og

90 pct. Der er væsentlige miljøgevinster og rekreative gevinster

ved at fortsætte omlægningen af landbrug til skov, og når disse

sideeffekter værdisættes, anslås en beslutning om et mål på 80

pct. at kunne nås omtrentligt uden en ekstra omkostning for sam-

fundet, når de opgøres for hele perioden frem til 2035. Omkost-

ningen ved at vedtage et mål, som øger reduktionerne fra den

forventede udvikling til en reduktion på enten 85 eller 90 pct.,

anslås at koste henholdsvis 1.200 kr. og 1.800 kr. pr. ton reduceret

drivhusgas. Klimarådet vurderer, at der er argumenter for at sigte

efter et klimamål på mere end 80 pct. Argumenterne handler om

klimaets kritiske tilstand, at de sidste reduktioner mod målet om

klimaneutralitet kan vise sig at blive de sværeste, og at Danmark

ifølge klimaloven skal være et foregangsland.

Politikerne skal beslutte et nyt klimamål for 2035

Klimaloven er indrettet til at tilskynde et vedvarende politisk fokus på klima-

handling. Loven siger, at der hvert femte år skal sættes et nyt klimamål, der

rækker ti år frem i tid. I 2025 er det tid til at sætte et mål for, hvor langt drivhus-

gasudledningen skal være nedbragt i 2035. Klimarådet skal bistå regeringen i

processen med at sætte målet og udgav derfor analysen

Danmarks klimamål i

2035

i slutningen af sidste år.

Når målet er besluttet, skal det indskrives i klimaloven. Det er nærliggende at

overveje, om der ved samme lejlighed skal justeres andre forhold. Derfor går

Klimarådets rådgivning både ud på at belyse forskellige niveauer for klimamålet

og andre mulige justeringer af loven.

Et klimamål i 2035 er et skridt på vejen til 2050

Regeringens langsigtede klimamål er en reduktion af drivhusgasudledningen

på 110 pct. i 2050. Det vil sige, at der skal optages mere drivhusgas, end der

udledes i 2050.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

184

Når Folketinget skal træffe en politisk beslutning om, hvad klimamålet skal være

i 2035, er det vigtigt, at de sætter det i relation til det langsigtede klimamål. Det

gælder om at være nået et godt stykke af vejen mod 2050, når vi når til 2035.

Men det gælder også om at tænke på måden, målene nås på. Det handler fx om at

sikre, at der er nok energi og fødevarer til rådighed, samtidig med at der skabes

mere plads til natur, og det handler om, at omstillingen ikke sker med et for stort

træk på Jordens bioressourcer. Disse hensyn er belyst ved at opstille scenarier for

opnåelse af klimamål i 2050, som det er gjort i Klimarådets analyse

Danmarks

klimamål i 2050

og i kapitel 7 i denne rapport.

Klimarådet har undersøgt mulige mål på 80, 85 og 90 pct. i 2035

Når man skal sætte et klimamål, er det vigtigt at have en idé om, hvor høj udled-

ningen forventes at være i 2035. En fremskrivning af drivhusgasudledningen

bygger på forventningerne til udviklingen i priser på teknologier, den generelle

økonomiske udvikling, introduktion af allerede besluttede afgifter og tilskud, for-

brugernes præferencer og meget andet. En fremskrivning eller baseline beskriver

altså de aktiviteter, der forventes at ske fremadrettet med den nuværende politik,

og udledningen af drivhusgasser forbundet med aktiviteterne.

En fremskrivning af udledningen forudsiger, at vi med den nuværende politik

når en reduktion på 78 pct. i 2035.

Klimarådet har undersøgt, hvad det kræver

at nå tre forskellige klimamål i 2035. Det er mål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct.

reduktion i 2035. Politikerne kan selvfølgelig også vælge et andet niveau end

de tre analyserede niveauer. Figur 6.1 viser reduktionen på 78 pct. i baseline og

udledningsniveauet ved forskellige klimamål.

Mio. ton CO e

Baseline

Sti for budgetmål til 80 pct.

Sti for budgetmål til 85 pct.

70 pct.

Sti for budgetmål til 90 pct.

78 pct.

80 pct.

85 pct.

90 pct.

100 pct.

110 pct.

-10

Figur 6.1

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilder:

Udledningsniveau i baseline og ved forskellige klimamål

De viste mål på 100 pct. og 110 pct. er regeringens klimamål. Klimalovens nuværende mål er på 100 pct. i 2050.

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

trepartsaftalen og vejtransportaftaler anvendes som baseline.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, regeringen m.fl.

og Klimarådet.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

185

Forskellige omstillingselementer kan reducere udledningen

Klimarådet har udvalgt en række relevante kendte omstillingselementer, som er

blevet analyseret med hensyn til reduktionseffekter og omkostninger frem mod

2035. Et omstillingselement skal forstås som en konkret teknisk eller strukturel

ændring, der reducerer udledningen ud over forventningen i baseline og bidra-

ger til et nationalt 2035-mål.

De analyserede omstillingselementer og resultatet for reduktionspotentialet

ses i tabel 6.1. Det fremgår endvidere, hvilke relevante sideeffekter der er knyt-

tet til omstillingselementerne i analysen. CCS dækker over fangst og lagring af

både fossil og biogen CO

De viste omstillingselementer er fra Klimarådets analyse Danmarks klimamål i

2035 og bruges i analysen til at sammensætte scenarieskitser. Det er ikke samt-

lige potentialer fra tabel 6.1, der anvendes i scenarieskitserne.

Omstillingselement

Reduktionspotentiale

(mio.

ton CO2e i 2035)

Sideeffekter værdisat i analysen

Landbrug og skovbrug til natur

0,7

Rekreativ anvendelse

Vandmiljø

Luftforurening

Landbrug til produktionsskov

0,2

Rekreativ anvendelse

Vandmiljø

Luftforurening

Oliefyr til varmepumper

Bioraffinering af græs

0,1

Luftforurening

Vandmiljø

Luftforurening

Støj

CCS fra punktkilder

Omstilling i husdyrproduktionen

Elektrificering af olie- og gasproduktion

Omstilling af indenrigssøfart og fiskeri

Lastbiler til el og brint (nysalg)

6,0

0,8

0,9

0,4

0,2

Luftforurening

Støj

Personbiler til el (nysalg)

1,5

Luftforurening

Støj

Varebiler til el (nysalg)

0,4

Luftforurening

Støj

Tabel 6.1

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Omstillingselementer, potentialer og sideeffekter

Danmarks klimamål i 2035

og baggrundsnotaterne til analysen beskrives omstillingselementer, sideeffekter og beregninger.

Potentialerne er i tillæg til analysens baseline, som udgøres af

Klimastatus og -fremskrivning 2024,

trepartsaftalen og

vejtransportaftaler.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2035,

2024.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

186

Tre scenarieskitser viser mulige reduktioner i forskellige sektorer

Scenarieskitserne på 80, 85 og 90 pct. i 2035 kan give en idé om, hvor der kan

reduceres, og de kan vise et omtrentligt estimat for samfundets omkostninger

for at nå målene.

Scenarieskitserne er primært sammensat ud fra, at de samfundsøkonomisk bil-

ligste tiltag benyttes først. Det vil sige tiltagene med de laveste gennemsnitlige

reduktionsomkostninger pr. ton reduceret drivhusgas i perioden 2024-2035.

Figur 6.2 viser udledningen i baseline, og hvilke omstillingselementer der redu-

cerer udledningen i de tre scenarieskitser til klimamål på henholdsvis 80, 85 og

90 pct. Scenarieskitserne skal ses som eksempler på målopfyldelse. Målene kan

altså også opfyldes på andre måder.

Som vist i figur 6.2 indgår arealomlægning i alle tre scenarieskitser. Dette

omfang af omlægning fra landbrugsjord til skov og natur svarer til, at 20 pct.

af Danmarks areal er afsat til natur i 2035. Et mål på 20 pct. natur er nævnt i

trepartsaftalen,

men selve initiativerne i trepartsaftalen leverer kun 15 pct.

natur.

Arealomlægningen i scenarieskitserne leverer den resterende del.

Målene på 85 og 90 pct. reduktion indebærer i tillæg til 80-procentsmålet fx en

større omstilling i husdyrproduktionen end i trepartsaftalen, mens målet på 90

pct. også indebærer en hurtigere indfasning af eldrevne køretøjer i nysalget end

med den nuværende politik. De tre eksempler på at nå klimamål på henholdsvis

80, 85 og 90 pct. indebærer i varierende grad også brug af CCS, stigende med

ambitionsniveauet for klimamålet.

Mio. ton CO e

Baseline

Udledning

80 pct. reduktion

85 pct. reduktion

Reduktion

90 pct. reduktion

Arealomlægning, gevinst

CCS, 800-1.200 kr. pr. ton

Omstilling i husdyrproduktionen,

1.200 kr. pr. ton

Omstilling til eldrevne køretøjer,

1.600-1.800 kr. pr. ton

Øvrige, 400-1.200 kr. pr. ton

Figur 6.2

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Anm. 4:

Anm. 5:

Kilder:

Scenarieskitsernes reduktioner i 2035 og reduktionsomkostning pr. ton CO2e

Omkostningerne er diskonterede samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger pr. ton i 2024-2035 inklusive sideeffekter, fx en

oplevet rekreativ værdi af et øget areal til natur og værdien af mindsket forurening af vand og luft.

Reduktioner og omkostninger er i tillæg til baseline. Baseline vil også være forbundet med omkostninger og gevinster.

”Øvrige” er udfasning af oliefyr, omstilling af færger, bioraffinering af græs og elektrificering af olie- og gasudvinding.

Reduktionerne er vist for 2035, men indfasningsprofilerne i de valgte omstillingselementer sikrer, at scenarieskitserne også

opfylder de respektive mål, opgjort som budgetmål for 2031-2035.

Scenarieskitserne er beskrevet i Klimarådets analyse

Danmarks klimamål i 2035

og tilhørende baggrundsnotater.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, regeringen m.fl.

og Klimarådet.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

187

Økonomiske konsekvenser af klimamål for 2035

Scenarieskitsen til 80 pct. nås uden at overstige en omkostning

på omkring 800 kr. pr. ton

Det vil kræve et vedholdende fokus på implementering at nå de 78 pct. reduk-

tion i 2035 i baseline, som er vist på figur 6.1. Omstillingen hertil vil indebære

store forandringer i landskabet og både indebære omkostninger og gevinster.

Derefter er der ikke langt til et klimamål på 80 pct.

I scenarieskitsen til en reduktion på 80 pct. nås målet især med en øget udtag-

ning af land- og skovbrugsareal til natur end i klimafremskrivningen og treparts-

aftalen. Endvidere indgår fx CCS på de punktkilder, hvor det vil være billigst.

Det forventes at være de billigste reduktioner næst efter de reduktioner fra

CCS, som allerede er vedtaget. Reduktionerne i scenarieskitsen ses i figur 6.2.

I opgørelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger tillægges sideeffekterne,

vist i tabel 6.1, en økonomisk værdi. Sideeffekterne er fx rekreativ værdi af nye

naturarealer og værdi af et bedre vandmiljø. Scenarieskitsen indeholder både

omstillingselementer, der samlet set er gevinster for samfundet, og omstillings-

elementer der koster noget. Det dyreste omstillingselement i scenarieskitsen

koster cirka 800 kr. pr. ton reduceret CO

Et 80-procentsmål anslås til at kunne nås omtrentligt uden yderligere sam-

fundsøkonomiske omkostninger, når de opgøres inklusive sideeffekter for hele

perioden fra 2024 til 2035. Det skyldes, at der indgår en række betydelige mil-

jømæssige sidegevinster, og at reduktionsbehovet på 1,2 mio. ton CO

e i 2035

er relativt beskedent.

Scenarieskitsen til 85 pct. nås uden at overstige en omkostning

på omkring 1.200 kr. pr. ton

I scenarieskitsen til et mål på 85 pct. skrues der yderligere op for brugen af CCS

og for omstillingen i husdyrproduktionen, som vist i figur 6.2. Det dyreste om-

stillingselement i scenarieskitsen koster cirka 1.200 kr. pr. ton reduceret CO

Omkostningerne pr. ton er opgjort som diskonterede samfundsøkonomiske

reduktionsomkostninger i 2024-2035 inklusive sideeffekter.

Omstillingen i husdyrproduktionen er analyseret ved at hæve den afgift på udled-

ninger fra husdyr, der er aftalt i trepartsaftalen. I analysen hæves den fra 750 kr.

pr. ton CO

e til 1.500 kr. pr. ton. Afgiften indeholder et bundfradrag på 60 pct.,

og den hævede afgift er dermed en effektiv afgiftssats på 600 kr. pr. ton i 2035.

Når den hævede afgift analyseres, viser resultatet, at udledningerne reduceres.

Resultatet viser også, at halvdelen af reduktionerne vil ske ved at implementere

tekniske tiltag på husdyrbedrifterne, fx med teltoverdækning af gyllebehol-

dere. Den anden halvdel er strukturelle ændringer, fx nedgang i den animalske

produktion.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

188

De strukturelle ændringer i analysen medfører et tab af 700 arbejdspladser i

landbruget i 2035. Det svarer til omkring halvdelen af det årlige fald, der for-

ventes i forvejen uden klimatiltaget med den hævede afgift. Analysen viser også,

at afgiften ikke vil have en betydning for den samlede beskæftigelse på sigt, da

der samtidig skabes job i andre dele af samfundet.

Scenarieskitsen til 90 pct. nås uden at overstige en omkostning

på omkring 1.800 kr. pr. ton

I scenarieskitsen til et mål på 90 pct. skrues der yderligere op for brugen af CCS,

for elektrificering af udvinding af olie og gas i Nordsøen og for elektrificering af

vejtransporten. Det dyreste omstillingselement i scenarieskitsen koster cirka

1.800 kr. pr. ton. Omkostningerne pr. ton er opgjort som diskonterede sam-

fundsøkonomiske reduktionsomkostninger i 2024-2035 inklusive sideeffekter.

Det ses af figur 6.2, at der i scenarieskitsen til 90 pct. indgår store bidrag fra

CCS. Dette omstillingselement vil altså kunne gå ind og fylde en stor del af

målopfyldelsen for et højt mål i 2035. Det er valgt her, da CCS er et kendt

omstillingselement og i flere tilfælde er omkostningseffektivt. Dog vil nogle af

reduktionerne fra CCS i scenarieskitsen også kunne nås på andre måder. Det

uddybes senere i dette kapitel.

Klimamål kan nås uden at sætte samfundsøkonomien over styr

Klimarådet har beregnet en række grove overslag på, hvad det vil koste for sam-

fundet at opfylde klimamål på henholdsvis 80, 85 og 90 pct. i 2035.

Nedenstående tabel viser de yderligere økonomiske konsekvenser, ud over

baseline, som er forbundet med at sætte et klimamål for 2035. Det vil også

være forbundet med gevinster og omkostninger at nå en reduktion på 78 pct. i

baseline. Scenarieskitserne skal ses som eksempler på, hvordan de forskellige

2035-mål vil kunne opfyldes.

Hvis omkostningerne til at nå 85 pct. og 90 pct. omregnes til årlige gennem-

snit, svarer de til henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct. af BNP for de to respektive

scenarieskitser. Selvom det på forskellige måder kan være vanskeligt at opfylde

et klimamål for 2035, behøver målene ikke sætte samfundets økonomi over

styr. Endelig er det værd at have i baghovedet, at der også er store omkostnin-

ger forbundet med, at verdenssamfundet ikke handler på klimaforandringerne,

som beskrevet i kapitel 2.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

189

Omkostning

(mia.

kr., nettonutidsværdi 2024-2035)

80 pct. reduktion

85 pct. reduktion

90 pct. reduktion

0,0

18,6

45,3

Heraf sideeffekter

(mia.

kr., nettonutidsværdi 2024-2035)

-3,8

-3,9

-6,3

Dyreste omstillingselement

(kr.

pr. ton CO2e)

cirka 800

cirka 1.200

cirka 1.800

Tabel 6.2

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Samfundsøkonomiske omkostninger i 2024-2035 for klimamål på 80, 85 og 90 pct. i 2035

Med ’omkostning’ menes samfundsøkonomiske nettonutidsværdier inklusive sideeffekter i 2024-2035. Med ’dyreste omstillings-

element’ menes den højeste omkostning pr. ton CO2e for de forskellige scenarieskitser.

Negative værdier angiver gevinster.

Tabellens resultater forklares i Klimarådets analyse

Danmarks klimamål i 2035. Metodenotat om opgørelse af samfundsøkono-

miske omkostninger

beskriver generelle metodevalg.

Baggrundsnotat om omstillingselementers effekter og samfundsøkonomi

beskriver metode og resultater for de enkelte omstillingselementer, der er anvendt til at anslå de samfundsøkonomiske omkost-

ninger, herunder hvordan miljømæssige sideffekter er værdisat og resultater af følsomhedsanalyser.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2035,

2024.

Kilde:

Andre konsekvenser ved klimamål for 2035

Omlægning af landbrugsarealet har både fordele og ulemper

I alle tre scenarieskitser overgår landbrugsjord til skov og natur. Det indebærer

en omlægning af landbrugsarealet på yderligere cirka 10 pct. i 2035 i forhold til

forventningerne i klimafremskrivningen og trepartsaftalen.

Omlægningen af landbrugsareal til natur og skov kan på den ene side med-

føre risiko for drivhusgaslækage og for en oplevelse af urimelighed i skov- og

landbrugssektoren. Risikoen for disse effekter afhænger i høj grad af, om

omstillingen gennemføres med krav, tilskud eller afgifter. På den anden side vil

omlægning af landbrugsareal føre til øgede rekreative muligheder og reduktion

af forureningen med kvælstof til søer og fjorde.

Der er mange aspekter i oplevelsen af en fair omstilling

Flere forhold påvirker oplevelsen i befolkningen af, om klimaomstillingen er

fair. Det er fx afgørende med et politisk fokus på, om klimaindsatsen forstærker

eksisterende uligheder og geografiske og socioøkonomiske skel. Endvidere kan

et 2035-mål i den lave ende skabe en oplevelse i befolkningen af ikke at være

fair. Det gælder måske især blandt dem, som er meget bekymrede og motive-

rede for forandring. Ifølge et studie fra 2023 gælder det for cirka en tredjedel af

danskerne.

Retfærdighed også ses på tværs af generationer eller i et planetært perspektiv.

Og retfærdighed kan handle om en retfærdig indsatsfordeling mellem lande,

herunder om Danmark bør gøre en ekstra klimaindsats på grund af historisk

store udledninger.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

190

Risiko for lækage skal vejes op mod hensyn til den langsigtede

omstilling

Alle tre analyserede klimamål indeholder en yderligere omlægning af land-

brugsareal til skov og natur end i baseline, og skitserne til 85 og 90 pct. inde-

holder også en mindsket husdyrproduktion i forhold til baseline. Derfor er det

relevant at have øje for lækageproblematikken på landbrugsområdet, altså om

en del af produktionen og udledningerne blot flytter til udlandet.

Det er muligt at sænke lækagen på kort sigt ved at vælge fx afgift med et bund-

fradrag, som i Klimarådets analyse, eller ved at vælge tilskud, da disse virkemid-

ler fremmer tekniske reduktioner frem for nedlukninger.

En væsentlig arealomlægning til natur og skov og en omlægning fra husdyr-

produktion til planteproduktion er formodentlig nødvendige indsatser for at

være på rette vej mod de langsigtede klimamål og samtidig tage hensyn til miljø

og biodiversitet. Det viste Klimarådet i analysen

Danmarks klimamål i 2050.

Der er altså en afvejning mellem hensynet til lækage på kort sigt og til den

langsigtede omstilling. Hvis Danmark viger tilbage fra strukturelle ændringer i

landbruget frem mod 2035, kan det blive nødvendigt at accelerere dem senere

for at nå klimamålet i 2050.

CCS fylder meget ved høje mål, men bør bruges med omtanke

I scenarieskitsen til 90 pct. fylder CCS forholdsvist meget, idet teknologien

bidrager med reduktioner på 5 mio. ton CO

e i 2035 udover baseline, som alle-

rede indeholder fangst og lagring af 2,8 mio. ton fra CCS. Det er vigtigt at være

opmærksom på, at nogle af de reduktioner, der er betegnet ’CCS’ i figur 6.2,

også kan indfris ved andre omstillingselementer i energi- og industrisektoren,

fx ved hjælp af yderligere energieffektivisering og elektrificering med henblik

på at udfase fossile brændsler. Alternativt kan reduktionsbidragene hentes i

andre sektorer. Det kan fx være færre kørte kilometer i fossildrevne biler og

lastbiler end i baseline eller yderligere nedgang i husdyrproduktionen end i

scenarieskitserne.

Scenarierne indikerer, at et relativt højt niveau af CCS kan være svært at

komme udenom, hvis man politisk ønsker et højt reduktionsniveau i 2035. Det

skyldes, at reduktionspotentialet for alternativerne i de andre sektorer kan

være begrænsede, svære eller relativt dyre at nå frem mod 2035.

Det er vigtigt, at omstillingselementet med CCS bruges med omtanke. Det

skyldes særligt følgende:

•

Brug af CCS bør løbende afstemmes med det langsigtede behov for for-

brænding af affald og biomasse frem mod 2050, så samfundet ikke risikerer

at investere for meget i CCS og dermed binder sig til drift af forbrændings-

anlæg, der vil medføre, at der bruges mere biomasse eller generes mere

affald end ellers.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

191

•

Brug af CCS bør ikke fjerne fokus på reduktionsindsatsen i andre sektorer,

som der er behov for at komme i gang med for at nå de nødvendige redukti-

oner på lang sigt.

Biogent kulstof er en begrænset ressource

I takt med at vi skal omstille os væk fra fossile energikilder, vil der være et øget

behov for biogene ressourcer, som indeholder kulstof. Skibs- og luftfarten er et ek-

sempel på en sektor, der forventes at få brug for biogene ressourcer. Især den inter-

nationale transport, der sker over lange distancer. Se boks 6.1 om biogent kulstof.

Biogent kulstof er en begrænset ressource, der både skal understøtte biodiversi-

teten, og som skal bruges til fødevarer, foder, materialer, kulstoflagring til klima-

formål og kulstofholdige power-to-X-brændstoffer til fx international transport.

Det samme ton CO2 kan ikke både lagres og bruges til brændstoffer

I det følgende ses der nærmere på det potentielle dilemma, der kan opstå, når

det biogene kulstof, som i forvejen er begrænset, ønskes anvendt til både kul-

stoflagring til klimaformål og kulstofholdige power-to-X-brændstoffer til inter-

national fly- og skibstransport, der bunkrer i Danmark i 2035. Det er relevant,

fordi der skal vedtages et klimamål for 2035, og fordi udledninger fra internati-

onal transport ikke er omfattet af nationale klimamål og derfor potentielt udgør

et ekstra behov oveni.

Danmark har for nuværende ikke et mål for at nedbringe udledningerne fra inter-

national transport, men Klimarådet har tidligere argumenteret for, at Danmark

bør tage ansvar på dette område.

Desuden kommer der forskellige krav fra EU

på dette område. Kravene fra EU svarer til, at omtrent 20 pct. af brændstoffor-

bruget til international transport i 2035 skal dækkes af grønne brændstoffer.

Et groft beregningseksempel illustrerer et potentielt dilemma

Klimarådet har i analysen

Danmarks klimamål i 2035

lavet et groft bereg-

ningseksempel på det potentielle dilemma mellem på den ene side at anvende

biogent kulstof til kulstoflagring som led i at nå nationale klimamål og på den

anden side anvende det biogene kulstof til at producere kulstofholdige pow-

er-to-X-brændstoffer til international transport, fx metanol og jet fuel.

Tabel 6.3 viser først den nationale mængde af kulstof, der er til rådighed til at

producere kulstofholdige power-to-X-brændstoffer, efter at kulstof er lagret

i scenarieskitserne til klimamål på 80, 85 og 90 pct. i 2035. Tabellen viser

dernæst, hvor meget dette brændstof udgør af det samlede brændstofforbrug til

international transport, der tankes i Danmark.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

192

Boks 6.1 Biogent kulstof

Hvad er biogent kulstof?

Kulstof er et grundstof og en central byggeklods for alt liv på Jorden. Biogent kulstof stammer fra

fotosyntese, hvor planter ved hjælp af sollys har optaget CO2 fra atmosfæren for relativt nyligt.

Der er biogent kulstof i afgrøder, i biomasse som halm og træ og i alle fødevarer.

Biogent kulstof er værdifuldt og knapt

Biogent kulstof er en værdifuld og begrænset ressource. Værdifuld, fordi biogent kulstof er

en central komponent i mad til mennesker og dyr, og fordi biogent kulstof også skal bruges til

materialer, brændstoffer og kulstoflagring til klimaformål. Begrænset, fordi fotosyntese kræver et

areal, hvor der kan vokse planter eller alger.

Mennesker bruger hvert år en stor del af det biogene kulstof, der dannes på Jorden. Menneskers

omfattende udnyttelse af biogent kulstof påvirker økosystemerne og er en væsentlig drivkraft i

biodiversitetstabet.

Biogent kulstof bør anvendes effektivt

Knapheden på biogent kulstof betyder, at bioressourcer skal anvendes effektivt. Ifølge Det Nati-

onale Bioøkonomipanel bør bioressourcer anvendes efter et kaskadeprincip, hvor ressourcerne

først anvendes til højværdiprodukter, fx fødevarer. Restprodukter herfra kan derefter udnyttes til

fx foder og materialer, der genanvendes så mange gange som muligt, og til sidst kan bioressour-

cerne udnyttes til energiformål.

Et eksempel på dette er landbrugsafgrøder, som omdannes til

fødevarer, og hvor restprodukter udnyttes til produktion af fx bioplastik eller foder.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

193

80 pct. reduktion

Kulstof til rådighed til kulstofholdige

power-to-X-brændstoffer efter lagring

Kulstofholdige power-to-X-brændstoffers

andel af brændstofforbrug

pct.

mio. ton CO2

5,8

85 pct. reduktion

2,9

90 pct. reduktion

1,0

Tabel 6.3

Kulstof til rådighed til Power-to-X-brændstoffer efter lagring og Power-to-X-brændstoffers andel

af bunkret brændstof

Anm. 1:

Anm. 2:

Kilde:

Med brændstofforbrug menes brændstof bunkret i Danmark til international skibs- og flytransport. Beregningseksemplet tager

udgangspunkt i et energiforbrug til international skibs- og lufttransport i 2035, der følger en lineær udvikling mellem energifor-

bruget i dag og energiforbruget i 2050 fra Klimarådets scenarie Ny Teknologi i analysen

Danmarks klimamål i 2050.

Det resulte-

rende energiforbrug i 2035 er 26 PJ i skibsfarten og 39 PJ i luftfarten.

En brændstofproduktion kan kaldes grøn, hvis den er baseret på biogent CO2, mens brændstofproduktion baseret på fossil CO2

i sidste ende vil medføre en udledning. De angivne mænger i tabellen er usikre og mængderne vil afhænge af, hvilke konkrete

anlæg der etableres CO2-fangstanlæg på, og hvor stor en andel af deres udledninger der er biogene. Tabellens værdier kan

derfor være lavere end de angivne. Det understreger dilemmaet i at skulle vælge, om indfanget biogent kulstof skal anvendes til

kulstoflagring for at opfylde nationale klimamål eller til produktion af grønne brændstoffer til international transport.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2035,

2024.

Tabel 6.3 viser, at kulstofholdige grønne brændstoffer, under de givne forud-

sætninger, kan dække 88 pct. af brændstofforbruget til international transport i

2035, samtidig med scenarieskitsen til et klimamål på 80 pct. Tilsvarende dæk-

ker de 44 pct. af brændstofforbruget ved scenarieskitsen til et klimamål på 85 pct.

Anderledes ser det ud for situationen med scenarieskitsen til et klimamål på

90 pct. i 2035. Her udgør det producerede kulstofholdige brændstof 16 pct.

af brændstofforbruget. Andelen ligger dermed nede omkring EU’s krav, der

svarer til omtrent 20 pct. i 2035. Her anes knapheden på biogent kulstof altså.

I hvert fald, hvis man ønsker at undgå at dække behovet for grønne brændstof-

fer med importerede brændstoffer, hvilket var udgangspunktet for eksemplet.

Dilemmaet øges, hvis Danmark ønsker at gå længere end EU’s krav til interna-

tional transport i 2035, samtidig med at scenarieskitsens vej til et klimamål på

90 pct. i 2035 følges.

Det understreges, at beregningen indeholder væsentlige antagelser om blandt

andet omfanget af bunkring i fremtiden, og at formålet er at illustrere poten-

tielle størrelsesordener.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

194

Flere forhold kan afbøde knapheden på biogent kulstof

Knapheden på biogent kulstof kan fx afhjælpes ved at:

•

opfylde Danmarks nationale klimamål med andre reduktionstiltag end lagring

af biogent kulstof, fx elektrificering og energieffektivisering

anvende el eller kulstoffrie brændstoffer som ammoniak og brint til interna-

tional transport

producere energi uden anvendelse af biomasse eller areal i så høj grad som

muligt

importere flere biogene ressourcer eller grønne brændstoffer

mindske transportbehovet eller

indfange CO2 ombord på skibene.

Valg af klimamål for 2035

Der er argumenter for at sigte efter mere end 80 pct.

Regeringen skal senest i 2025 fremsætte et klimamål for 2035. Det kan fx

være en reduktion på 80, 85, 90 pct. eller et andet reduktionsniveau. Valget af

2035-målet beror på en politisk afvejning. På den ene side er der hensynet til

blandt andet den globale klimaindsats og på den anden side de samfundsmæs-

sige hensyn som fx samfundsøkonomiske omkostninger, drivhusgaslækage,

sammenhængskraft, social balance og virksomhedernes konkurrenceevne.

Regeringen har meldt ud, at den vil fastsætte et ambitiøst klimamål for 2035.

Klimarådet fremhæver tre argumenter for at stile efter mere end 80 pct.:

Klimaets tilstand.

Klimaudsigterne bliver hele tiden mere dystre. I det lys må

alle lande bestræbe sig mest muligt på at reducere udledningerne. Det taler

for, at Danmark sætter et højt territorialt mål og supplerer med en styrket

global klimaindsats.

Vejen mod klimaneutralitet.

I 2035 er der kun 10 år til 2045 og dermed

regeringens mål om klimaneutralitet. Det kan umiddelbart være fornuftigt at

øge reduktionshastigheden frem mod 2035, fordi de sidste reduktioner mod

målet om klimaneutralitet kan vise sig at blive de sværeste, både teknisk

og socialt, og fordi implementering tager tid. Vejen mod 2035 bør samtidig

bidrage til at nå de langsigtede klimamål.

Foregangsland.

Et 2035-mål på 80 pct. kan synes ude af trit med klimalo-

vens princip om, at Danmark skal være et foregangsland. Det gælder særligt,

hvis man mener, at territoriale mål er vigtige for vurderingen af et lands

samlede klimaindsats, eller at et højt dansk mål kan bidrage positivt til, at fx

EU øger sine klimaambitioner. Til sammenligning har Storbritannien besluttet

et mål på 81 pct. i 2035, mens Europa-Kommissionen har foreslået et mål på

90 pct. for EU allerede i 2040, bare fem år efter 2035.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

195

Der er fordele og ulemper ved højere mål

Der er flere fordele og ulemper ved at sætte højere mål. De bør afvejes, når

klimamålet sættes. Fordele og ulemper er opsummeret i figur 6.3.

Klimarådet har grupperet fordelene og ulemperne ved at sætte højere mål. De

er grupperet inden for

samfundsværdi, fair omstilling

global effekt.

Omstillin-

gen skal altså skabe værdi for samfundet, opleves fair og have reel global effekt.

Samfundsmæssige hensyn

Fordele

Ulemper

Samfundsværdi

Mulighed for mere natur og miljøgevinster

Mulighed for grøn erhvervsudvikling

Tekniske omkostninger

Tab af produktionsværdi i visse brancher

Fair omstilling

Højere mål kan skabe nye

muligheder og opleves mere re ærdigt i et

globalt klimaperspektiv

En hurtigere omstilling kan have

større konsekvenser, der af nogle kan

opleves som ure ærdige

Global e fekt

Danmark som foregangsland

Risiko for drivhusgaslækage

Risiko for øget import af bioenergi

Figur 6.3

Anm.:

Kilde:

Fordele og ulemper ved at sætte højere 2035-mål, fx 90 pct. frem for 80 pct.

De nærmere fordele og ulemper vil afhænge af, hvordan målet konkret opfyldes.

Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2035,

2024.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

196

6.2 Input til en ny klimalov og

strategiarbejde

Der er argumenter for at sigte efter et klimamål på mere end 80

pct. i 2035, og Klimarådet ser fordele i at formulere målet som

5-årige budgetmål. På den måde bliver alle udledninger omfattet

af mål. Uanset hvilken opgørelsesmetode der vælges, bør me-

toden skrives tydeligt ind i lovteksten. En ny klimalov bør også

styrke Danmarks globale klimaindsats, dog uden at gå på kompro-

mis med nationale mål. Det bør fremgå af klimaloven, at der skal

sættes et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk med

supplerende indikatorer og et pejlemærke for klimaaftrykket fra

offentlige indkøb. Pejlemærket kan sættes i en langsigtet global

klimastrategi. Samtidig bør klimaloven definere, hvilke globale ind-

satsområder en langsigtet klimastrategi skal omfatte. Klimarådet

har givet forslag til ti definerede områder.

Nationalt rettet klimapolitik

Der er fordele ved at designe klimamålet som et budgetmål

I dag er klimalovens mål formuleret som punktmål, der opgøres som et gen-

nemsnit over 3 år. 2030-målet opgøres dermed for 2029-2031. Klimarådet har

tidligere anbefalet, at klimalovens mål opgøres som punktmål, men ser fordele

ved fremadrettet at opgøre klimamål efter 2030 som budgetmål.

Klimarådet lægger særlig vægt på, at et budgetmål skaber incitament til tidlige

reduktioner, når alle år i perioden tæller med i et klimamål. Alle udledninger

påvirker klimaet, uanset hvilket år de finder sted, og derfor bør de principielt

også omfattes af et loft over udledningen.

Klimarådet anbefaler på den baggrund, at den danske klimalov justeres, så kli-

mamål efter 2030 defineres som budgetmål med fortløbende 5-årige perioder

fra og med 2031-2035. 5-årige budgetmål anvendes også i Storbritannien.

Et budgetmål kan fx baseres på principperne vist i boks 6.2.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

197

Boks 6.2 Principper for design af budgetmål

5-årige budgetter

Danmark overgår til fortløbende 5-årige budgetmål for 2031-2035, 2036-2040

og så videre. I hver budgetperiode skal de samlede udledninger over de 5 år

holde sig inden for et givet udledningsbudget.

2031

2035

Sigtepunkt i slutår

Udledningsbudgettet defineres ud fra et retningsgivende reduktionsmål, som

gælder for det sidste år i perioden. Dermed kan man fortsat italesætte målene

ud fra en procentsats på samme måde som med punktmål, og som det kendes

pct. i 2035

fra 70-procentsmålet i 2030.

Lineær reduktionssti

Budgettet afgrænses af et loft over udledningerne, som har startpunkt i

70-procentsmålet i 2030, slutpunkt i den ønskede reduktion i 2035 og et lineært

forløb derimellem. Efterfølgende budgetmål (fx for 2036-2040) kan defineres på

samme vis med startpunkt i forrige periodes reduktionsmål (fx 85 pct. i 2035).

Frihed inden for budgetperioden

Loftet bestemmer en tilladt akkumuleret udledning i hele budgetperioden.

Udledningerne kan frit rykkes mellem årene inden for perioden, så længe det

samlede udledningsbudget er overholdt.

Adskillelse mellem budgetperioder

Eventuel overopfyldelse kan ikke overføres til en senere budgetperiode.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

198

Lovtekst bør være tydelig omkring opgørelsesmetode

Det fremgår af klimalovens bemærkninger, at målene skal opgøres som 3-årige

gennemsnit. Men regeringen har i sit klimaprogram og i sine klimafremskriv-

ninger opgjort målene ud fra de forventede udledninger alene i målåret. Kli-

marådet og andre interessenter på klimaområdet har lagt vægt på klimalovens

bemærkninger om 3-årige gennemsnit.

Uklarheden skaber unødig forvirring om, hvor tæt Danmark er på at nå sine

mål. Derfor er det vigtigt, at der fremover skabes klarhed om opgørelsesme-

toden. I det lys anbefaler Klimarådet, at opgørelsesmetoden for 2035-målet

fremgår entydigt af lovteksten til en revideret klimalov.

Den lovbundne klimahandlingsplan bør bruges aktivt frem mod

2035

Klimaloven sætter de overordnede rammer for dansk klimapolitik. Det er

hensigtsmæssigt, at loven sætter retning, men ikke er for detaljeret om den

konkrete opnåelse af mål og handling på forskellige indsatsområder.

Klimarådet anbefaler, at den kommende klimahandlingsplan, som skal om-

handle opnåelsen af 2035-målet, bruges aktivt. Det betyder, at den bør vise

eksempler på, hvordan regeringen ser, at målopfyldelsen kan ske. Klimahand-

lingsplanen kan også indeholde strategiske pejlemærker. Strategiske pejlemær-

ker kan fx vedrøre specifikke niveauer for:

•

udfasning af fossile brændsler

installeret kapacitet af vindmøller og solceller

indfanget CO2 fra punktkilder

landbrugsareal udtaget til skov eller natur.

Pejlemærkerne kan bidrage til at mindske usikkerheden og skabe en klar retning

i de enkelte sektorer. En sådan tilgang kan mindske risikoen for, at ny viden om

fx lavbundsjorder skaber usikkerhed om retningen i andre sektorer, fx transport

eller industri. Det vil give større klarhed for aktørerne.

Pejlemærkerne fra klimahandlingsplanen for 2035 bør følges løbende, og regerin-

gen bør redegøre for fremdriften i opnåelsen i sit lovpligtige, årlige klimaprogram.

Globalt rettet klimapolitik

Global klimahandling bør supplere den territoriale klimaindsats

Den territoriale klimaindsats kan næppe stå alene. Det er svært at reducere

udledningerne tilstrækkeligt inden for landets grænser, hvis man tillægger

Danmark et ansvar baseret på etiske principper om

fair share

givet vores store

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

199

historiske udledninger og relativt høje velstand. Det er beskrevet i analysen

Danmarks klimamål i 2035

og i boks 6.3. En styrket global klimaindsats vil

samtidig bidrage til, at Danmark kan være et foregangsland.

Danmark har flere måder at påvirke udledningerne uden for de danske grænser

på. I analysen

Danmarks globale klimaindsats

fra 2023 identificerede Klima-

rådet ti påvirkningskanaler fordelt på fire hovedområder, som er vist i figur

6.4. Danmark kan fx påvirke de globale udledninger via danskernes forbrug,

øge danske virksomheders eksport af klimavenlige varer og teknologier og ved

at styrke den danske klimadiplomatiske indsats. Klimarådet anbefaler, at det

fremgår af klimaloven, at alle globale indsatsområder i figur 6.4 skal indgå i en

langsigtet global klimastrategi.

Forbruges i

Danmark

Eksporteres e er forarbejdning i Danmark

eller reeksporteres uden forarbejdning

Import

Eksport og grøn teknologi

Virksomheders klimapåvirkning

(eksport)

Forbrugsbaseret klimaa ryk

Klimaa ryk fra o fentlige indkøb

Klimanytte af eksport

Danmarks brug af globalt areal

Territorial klimaindsats

Danske klimamål, 70 pct. i 2030 og

nettonul i 2045

Teknologiudvikling og -udbredelse

International transport

Klimaﬁnansiering og -støtte

International skibsfart og lu fart

Klimadiplomati og rådgivning

Finansiel klimastøtte til

udviklingslande

Private og o fentlige

ﬁnansieringsstrømme

Figur 6.4

Kilde:

Påvirkningskanaler i Danmarks globale klimaindsats

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

200

Boks 6.3 Klimamåls indvirkning på den globale opvarmning

Parisaftalen fra 2015 indeholder et mål om at holde den globale temperaturstigning et godt

stykke under 2 grader med henblik på 1,5 grader, sammenlignet med førindustrielt niveau. Formu-

leringen af mål i Parisaftalen kan fortolkes på forskellige måder. For eksempel diskuteres det, om

såkaldt

overshoot

bør tillades.

Overshoot

betyder, at temperaturen overstiger målet i en årrække, inden temperaturen sænkes

igen ved brug af negative udledninger. Konceptet er forbundet med betydelig risiko, da det byg-

ger på antagelsen om, at det er muligt at sænke temperaturen igen, når den først er blevet for høj.

Klimarådet har i analysen

Danmarks klimamål

fra 2022 udviklet en metode, der kan bruges til at

beregne en fremtidig global temperaturstigning som følge af ambitionsniveauet for reduktioner

i Danmark under forskellige antagelser. Figur 6.5 viser temperaturstigningen globalt ved hvert af

de tre danske klimamål på 80, 85 og 90 pct. i 2035, hvis alle verdens lande fremadrettet udleder

det samme pr. indbygger som Danmark.

Figuren viser, at mere ambitiøse 2035-mål vil begrænse den repræsentative opvarmning under

de givne forudsætninger. Figuren viser også, under stor usikkerhed, at uanset om 2035-målet

sættes til 80, 85 eller 90 pct., kan den beregnede repræsentative opvarmning ikke holdes under

1,5 grader uden

overshoot.

Klimavidenskaben kan således ikke give et entydigt svar på, hvad det danske 2035-mål præ-

cist bør være. Men selvom det ser yderst svært ud at begrænse den globale opvarmning til 1,5

grader, er det vigtigt at fastholde en ambition om at begrænse temperaturstigningen så meget

som muligt. Jo mere temperaturen stiger, jo større vil konsekvenserne være, og jo højere bliver

risikoen for alvorlige konsekvenser, der ikke kan rettes op på.

Temperaturstigning (°C)

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

80 pct.

85 pct.

90 pct.

67 pct. chance

50 pct. chance

Maksimal temperaturstigning

Temperaturstigning i år 2100

Figur 6.5

Anm. 1:

Anm. 2:

Anm. 3:

Kilder:

Repræsentativ global temperaturstigning ved forskellige danske 2035-mål

Verdens temperatur stiger i de modellerede forløb indtil midt i århundredet. De grønne søjler viser de maksimale temperaturstig-

ninger. Herefter falder temperaturen mod 2100.

Der er betydelig usikkerhed om, hvordan temperaturen påvirkes af drivhusgasudledninger. Figuren viser estimater, der giver

henholdsvis 50 og 67 pct. chance for, at de respektive temperaturstigninger ikke overskrides.

Beregningerne bygger på simple modelsammenhænge mellem udledninger af drivhusgasser og verdens temperatur. Klodens

klimasystem er dog en meget kompleks størrelse. Derfor skal beregningerne tolkes med forsigtighed.

Klimarådet,

Danmarks klimamål,

2022 og Klimarådet,

Danmarks klimamål i 2035,

2024.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

201

Rammen for den globale klimaindsats kan med fordel bestå af tre

elementer

Klimarådet foreslog i

Danmarks globale klimaindsats

fra 2023, at rammerne for

den globale klimaindsats styrkes og indrettes efter tre dele, som vist i figur 6.6.

Et pejlemærke kan sætte retning for danskernes forbrugsbase-

rede klimaaftryk

Danmark har et af de højeste klimaaftryk fra forbrug pr. indbygger i EU.

2022 udledte hver dansker i gennemsnit cirka 11 ton CO

e. Det gav et samlet

dansk klimaaftryk fra forbrug på 64 mio. ton CO

I dag er der ingen politiske

mål og ikke megen vedtaget politik, som kan sænke Danmarks forbrugsbase-

rede klimaaftryk.

Mål og retning for forbrugsaftrykket kan bidrage til at øge det politiske fokus på

at reducere Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Det kan også bidrage til at

sikre, at Danmark ikke blot reducerer sine territoriale udledninger ved at vælge

udenlandske produkter frem for danske og dermed øge udledningerne fra den

importerede del af vores forbrug.

Klimarådet anbefaler, at det fremgår af klimaloven, at der skal sættes et pejle-

mærke for reduktionen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Det kan fx

sættes i en langsigtet global klimastrategi.

Strategi

Mål, pejlemærker og indsatsområder

Opfølgning

Konkrete virkemidler

Monitorering og fremskrivning

Langsigtet global klimastrategi

Fornys hvert femte år

Globalt klimaprogram

Årlig opfølgning

Global afrapportering

Årlig opfølgning

Figur 6.6

Kilde:

Sammenhæng mellem en langsigtet global klimastrategi, klimaprogram og global afrapportering

Klimarådet,

Danmarks globale klimaindsats,

2023

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

202

Udviklingen skal ikke kun afrapporteres, den skal påvirkes

Pejlemærket for danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk bør suppleres af in-

dikatorer, som følger klimaaftrykket fra de mest klimabelastende varegrupper,

for at tage højde for unøjagtigheder i den overordnede opgørelsesmetode.

Regeringens lovpligtige globale afrapportering indeholder en række indika-

torer, som primært er rettet mod den del af danskernes forbrug, der har et

klimaaftryk i Danmark. Det er dog en stor mangel i klimapolitikken, at den lov-

pligtige årlige globale strategi ikke bruges aktivt til regeringens stillingtagen til

og politiske indsats for at forbedre disse indikatorer. Derfor bør det præciseres

i klimaloven, at regeringens årlige globale strategi bør indeholde stillingtagen

og indsatser for at forbedre indikatorerne, som der så efterfølgende rapporteres

status på i den globale afrapportering som led i klimalovens årshjul.

Klimarådet foreslår dertil en række yderligere indikatorer, som kan indgå i den

globale strategi og afrapporteres i den globale afrapportering.

Det gælder

eksempelvis indikatorer relateret til forbrug af fødevarer, byggeri og boliger,

tekstiler og affald. Baggrunden herfor er uddybet i Klimarådets

Kommentering

af Global Afrapportering 2024.

Det offentlige kan gå forrest for at nedbringe danskernes klima-

aftryk

Klimaaftrykket fra offentlige indkøb udgør en væsentlig andel af Danmarks

samlede klimaaftryk fra forbrug. Den offentlige sektor består af staten, regioner

og kommuner. Den offentlige sektor indkøbte genstande og ydelser for 224 mil-

liarder kroner i 2022, og det førte til en CO

e-udledning på 14,3 mio. ton.

Det

offentliges klimaaftryk er steget de seneste år og vil næppe falde, med mindre

der gøres en ekstra politisk indsats.

Der er fordele, ved at det offentlige går forrest og træffer klimavenlige valg i

sine indkøb. Udover de direkte effekter på drivhusgasudledningen kan det også

have indirekte effekter, hvis et synligt offentligt klimavenligt forbrug bidrager

til normalisering af klimavenlig adfærd, fx ved sund og klimavenlig kost i de

offentlige måltidsserveringer.

Derfor anbefaler Klimarådet, at det fremgår af klimaloven, at der skal sættes

et pejlemærke for klimaaftrykket fra offentlige indkøb. Det kan fx sættes i en

langsigtet global klimastrategi.

Indsatsen for at nå pejlemærket kan med fordel følges op af et koncept for moni-

torering i andre enheder end drivhusgasser. De kan være procesrelaterede eller

være defineret i km, kg, kr. eller lignende efter relevans. For det første kan et så-

dant koncept gøre det muligt at følge en fremdrift baseret på konkrete handlin-

ger, hvorved konceptet vil tilskynde til, at offentlige institutioner kan indrette

sin indsats, så den effektfuldt spiller ind i den samlede indsats. For det andet kan

konceptet gøre det muligt at følge udviklingen for det offentlige på tværs af stat,

regioner og kommuner.

6 Danmarks klimamål i 2035

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

Veje til Danmarks

langsigtede klimamål

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

206

Det handler kapitlet om

Klimaomstillingen af samfundet skal ses i et langsigtet perspektiv. Derfor har Klimarådet i analysen

Danmarks klimamål i 2050

fra 2024 opstillet forskellige scenarier for, hvordan Danmark kan nå et

klimamål i 2050. Scenarierne viser, hvordan kombinationer af ændret adfærd og produktionsmøn-

stre på den ene side og nye teknologier på den anden side kan få os i mål. Der er dog stor usikker-

hed om, hvad der bliver muligt frem mod 2050. På trods af usikkerhed om fremtiden er det vigtigt,

at vi allerede nu og frem mod 2035 begynder at lægge de spor, der skal få os i mål om 25 år.

Danmark kan nå klimamålene i 2050 på forskellige måder

Klimarådets scenarier viser forskellige stiliserede eksempler på, hvordan Danmark kan nå et kli-

mamål i 2050. I Ny Teknologi-scenariet vejer teknologisk udvikling højt, mens Ny Hverdag-scena-

riet i højere grad består af adfærdsændringer og en markant strukturel omstilling af landbruget.

En realistisk og balanceret fremtid vil formentlig ligge et sted imellem de to scenarier, og der er

en stor fællesmængde i scenarierne, som sandsynligvis er vigtige tiltag under alle omstæn-

digheder. Negative udledninger bliver centrale i begge scenarier, men mens Ny Teknologi kan

anvende teknologien DAC, behøver Ny Hverdag store mængder arealkrævende biomasse for at

opfylde klimamålet og håndtere knapheden på biogent kulstof. Scenarierne er designet med blik

for at fremhæve de dilemmaer, som vi kan forvente at møde på vejen mod 2050.

Arealanvendelsen er en vigtig brik i den langsigtede omstilling

Danmarks arealer skal bruges til mange formål, fx fødevareproduktion, skovbrug, vedvarende

energi, natur og biodiversitet. Mange af formålene er forbundet til klimaindsatsen, fordi de enten

udleder eller optager CO2 eller på anden måde understøtter omstillingen, fx til opstilling af ved-

varende energi. Arealanvendelsen udgør derfor en vigtig brik i den langsigtede omstilling, og det

er vigtigt at se på arealanvendelsen i sammenhæng med, hvordan vi ønsker at opnå det lang-

sigtede klimamål. 2050-scenarierne og Klimarådets analyse

Danmarks fremtidige arealanven-

delse

ser derfor på, hvordan vi kan anvende vores areal mest effektivt, hvordan vi kan udnytte

synergieffekter og hvordan udvekslingen af bioressourcer potentielt kan foregå mellem land- og

skovbrugssektorerne og energisektoren.

Biogent kulstof er værdifuldt og knapt

Biogent kulstof og areal bliver knappe ressourcer i en fremtid, hvor der ikke længere bruges

fossilt kulstof. Hensynet til disse knappe ressourcer skal derfor adresseres parallelt med re-

duktionsindsatsen. For at afspejle hensynene til biogent kulstof og areal har Klimarådet brugt

tre rammebetingelser i 2050-scenarierne, der vedrører 1) krav om arealer til biodiversitet og

beskyttet natur, 2) begrænsning af import af biomasse samt 3) produktion af grønne brændstof-

fer til international transport. Rammebetingelserne skal ikke nødvendigvis oversættes direkte til

politik eller mål, men de vedrører vigtige balancer og hensyn, som under alle omstændigheder

bør adresseres, når man udstikker vejen mod 2050.

7 Veje til Danmarks langsigtede klimamål

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

207

Kapitlets konklusioner

→

Danmark kan nå langt med kendte tiltag.

Danmark kan nå omkring 90 pct. reduktion i 2050

med allerede kendte omstillingselementer, fx skovrejsning og elektrificering. Tiltagene vil

kræve en langsigtet politisk indsats, der skal igangsættes allerede nu.

→

Både strukturændringer og ny teknologi skal i spil.

For at nå til 100 og 110 pct. skal der nye om-

stillingselementer til. Analysen understreger, at klimamålene kan nås på forskellige måder, men

scenarierne har også fællestræk og indeholder alle både strukturændringer og ny teknologi.

→

Landbrugets udledninger er svære at eliminere.

Der vil fortsat være udledninger tilbage i

2050, og landbruget vil i scenarierne stå for 80-90 pct. af dem. For at få de samlede nettoud-

ledninger i nul og længere ned, er der brug for væsentlige negative udledninger for at opveje

især landbrugets klimabelastning.

→

Negative udledninger bliver afgørende for at nå klimamålet.

Negative udledninger kan

komme fra blandt andet skovrejsning, lagring af biokul samt fangst og lagring af CO2 fra

afbrænding af bioressoucer eller direkte fra luften (DAC). Det er løsninger, der enten kræver

meget areal, eller som i dag er meget dyre og endnu uprøvede i stor skala.

→

DAC kan måske ændre billedet.

Fangst af CO2 fra luften (DAC-teknologier) har i teorien et

stort potentiale til at afhjælpe knapheden på biogent kulstof og bidrage til negative udlednin-

ger. DAC er dog stadig en umoden teknologi, som kan vise sig dyr og meget svær at skalere op

til de påkrævede dimensioner. Derfor er det risikofyldt at satse på DAC alene.

→

Klimaindsatsen kan forenes med et overskud af mad.

I scenarierne er der mulighed for større

nettoeksport af fødevarer og foder, end Danmark leverer i dag. Varerne vil dog være mere

vegetabilske og mindre animalske. Hvis varerne eksporteres, kan de fortrænge produktion og

klimabelastning i udlandet.

→

Der findes ikke én ideel vej til at nå klimamålet.

Fx indeholder teknologivejen betydelige risici

for, at den nødvendige teknologi er meget dyr eller ikke kan implementeres i tilstrækkelig skala

i Danmark og på globalt plan. Omvendt indeholder Ny Hverdag en større risiko for manglende

accept af omstillingen, fordi vejen kræver større strukturelle omlægninger i produktion og

forbrug. Både teknologi- og samfundsudviklingen vil forme mulighedsrummet, men det er

nødvendigt med politiske afvejninger og kompromisser. En balanceret fremtid vil formentlig

ligge et sted imellem de to scenarier.

→

Der er synergi mellem klima-, miljø- og naturhensyn.

Der kan opnås en stor klimagevinst ved

at udtage landbrugsarealer til beskyttet natur og skovrejsning. Fx kan urørt skov optage og

lagre store mængder kulstof uden store investeringer i teknologi og infrastruktur, og vådlæg-

ning af kulstofrige lavbundsjorder kan stoppe udledninger. Begge dele bidrager også til bedre

biodiversitet, vandmiljø og til renere drikkevand.

→

Trepartsaftalen er et godt skridt, men der er vigtige opmærksomhedspunkter.

Trepartsafta-

len har sat retningen for arealanvendelsen og landbrugsproduktionen i Danmark. Der er stort

behov for, at regeringen fokuserer på og planlægger de politiske genbesøg af trepartsaftalen

for at lykkes med den langsigtede omstilling.

7 Veje til Danmarks langsigtede klimamål

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 162: Klimarådets Statusrapport 2025 og præsentationsmaterialet

208

Kapitlets anbefalinger

→

Klarhed om langsigtede mål.

Når klimaloven skal revideres, bør der skabes klarhed om de

langsigtede klimamål. Regeringen bør ved revisionen arbejde for, at klimalovens og regerin-

gens klimamål for 2045 og 2050 harmonerer. Hvis målene indskrives i loven, vil det skabe

klarere rammer for alle aktører på klimaområdet om de langsigtede ambitioner.