Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 159
Offentligt
2978421_0001.png
NOTAT
AMOC (Atlantic meridional overturning circulation)
Hvad er AMOC?
AMOC (Atlantic
meridional overturning circulation)
er et stort og komplekst system af hav-
strømme, der transporterer varmt overfladevand fra tropiske områder i syd mod nord gen-
nem Atlanterhavet. Efter at have afgivet varmen til atmosfæren over Nordatlanten afkøles
vandet og returnerer som koldt vand i
strømmene
mod syd i havets dyb.
Golfstrømmen bruges af og til som et synonym for AMOC, hvilket ikke er helt korrekt, fordi
AMOC er et system af mange varme og kolde havstrømme, herunder Golfstrømmen. Golf-
strømmen transporterer varmt vand mod nord langs den amerikanske østkyst og er en vigtig
del af AMOC samt den stærkeste havstrøm i Atlanten.
AMOC omfordeler varme på Jorden, hvilket hjælper med at regulere klimaet, især i Nordat-
lanten og Vesteuropa, og systemet spiller herved en central rolle i opretholdelsen af dét
klima, vi kender.
Ændringer i AMOC vil have indvirkning på vejrmønstre, havniveau og temperaturer, men
også på havets økosystemer, CO
2
-optag og iltforhold i havet.
Dato
17-02-2025
Hvad er mulige konsekvenser af en svækkelse eller kollaps af AMOC?
Forskningen skelner mellem 1) en langsom, gradvis og forudsigelig svækkelse af AMOC
frem mod år 2100, og 2) risikoen for et pludseligt og uforudsigeligt kollaps over få årtier.
Konsekvenserne er behæftet med vis usikkerhed, særligt på regional skala.
Gradvis svækkelse:
Ved en markant svækkelse af AMOC frem mod år 2100 vil varmetransporten fra syd til nord
mindskes betydeligt. Men selvom havsystemerne sender mindre varme nordpå, vil tempera-
turerne i Danmark og globalt fortsat stige som følge af global opvarmning. Denne effekt er
indregnet i alle eksisterende scenarier for fremtidens klima i Danmark (DMIs Klimaatlas).
Pludseligt kollaps:
Ved et pludseligt kollaps af AMOC vil den manglende varmetransport fra syd til nord forår-
sage tilsvarende ændringer i regionale vejr- og nedbørsmønstre mange steder i verden.
Side 1 af 3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Handout om den nordatlantiske havstrøm (AMOC), fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2978421_0002.png
NOTAT
Ved kollaps vil temperaturen over Nordatlanten og dele af det Arktiske Ocean falde markant
og udbredelsen af havis øges. Temperaturen over dele af Nordeuropa vil også falde flere
grader. Det præcise temperaturfald ved et pludseligt kollaps er behæftet med en vis usikker-
hed. Da temperaturfaldet kun vil være udtalt over høje breddegrader vil et kollaps medføre
større temperaturforskelle mellem hhv. det nordlige og sydlige Europa. Disse forskelle kan
føre til mere ekstremt vejr.
Færøerne og Grønland vil opleve markante temperaturfald, og udbredelsen af havis vil øges
i havene omkring Grønland, men ikke omkring Færøerne. En generel forskydning af nedbør
mod syd kan betyde lidt mindre nedbør på Færøerne og i Sydgrønland.
Et pludseligt kollaps af AMOC vil medføre et temperaturfald på flere grader i Danmark, både
sommer og vinter, men vil ikke betyde en overgang til istidslignende forhold. Temperaturfal-
det i Danmark vil over tid opvejes af fortsat global opvarmning, hvis globale udledninger af
drivhusgasser fortsætter. Da nedbør generelt vil forskydes mod syd kan det medføre en re-
duktion i nedbør over Danmark.
DMI’s
ekspertvurdering af AMOC og
forbindelsen til FN’s Klimapanel,
IPCC
DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver og nationalt kontaktpunkt til
FN’s Klimapa-
nel, IPCC. Ud over rådgivning af regeringen forsker DMI bl.a. gennem dets Nationalt Center
for Klimaforskning (NCKF) inden for en række temaer, herunder bl.a. fremtidens ekstreme
vejr, klimaforandringer ved polerne, global opvarmning og tipping points. NCKF understøtter
forskning i AMOC i både Danmark og i Færøerne, herunder ved direkte observationer af
styrken af AMOC i havene omkring Færøerne.
DMI forventer ikke, at AMOC står over for et nærtforestående kollaps. Denne vurdering er i
overensstemmelse med IPCC’s vurdering, der, i
den seneste hovedrapport fra 2023, vurde-
rer, at AMOC med stor sandsynlighed vil svækkes. IPCC vurderer, at svækkelsen ikke vil
indebære et kollaps i det 21. århundrede.
1
Klimamodeller har indtil videre vist, at AMOC med meget stor sikkerhed vil svækkes gradvist
med 30-40 pct. frem mod år 2100, men uden pludselige skift og uden at nå et tipping point.
Klimafysiske ’tipping points’ er tærskelpunkter, der ved overskridelse kan medføre pludse-
lige, selvforstærkende og potentielt uoprettelige ændringer i Jordens klimasystem. Dette kan
føre til drastiske klimaforandringer. Samlet har IPCC derfor formidlet, at et AMOC-kollaps
ikke forventes i dette århundrede.
Nye enkeltstudier på området, som peger på en højere risiko eller ligefrem forudsiger et
kollaps, har fået megen omtale, men DMI vurderer ikke, at disse enkeltstudier kan stå alene
eller aktuelt underbygges af andre typer videnskab, af nye klima-simuleringer eller af direkte
observationer. Enkeltstudierne bør derfor indgå i en samlet og tværgående forskningsmæs-
sig vurdering, mens forskningen på området fortsætter. Andre nye enkeltstudier på området
peger på stabilitet i AMOC og vil også indgå i en samlet vurdering.
1
IPCC’s synteserapport (2023) beskrev bl.a. følgende: ”AMOC
vil med stor sandsynlighed svækkes i løbet af det 21. århundrede
for alle betragtede scenarier (high confidence), men et abrupt kollaps forventes ikke før år 2100 (medium confidence).
“High con-
fidence” og ”Medium confidence” er ikke et spørgsmål om sandsynlighed
(eller statistisk signifikans) for et kollaps, men er en
IPCC ekspertvurdering af den tilgængelige forskning på et område. Her kan
“medium confidence” fx indikere, at der
er en begræn-
set mængde litteratur, middel robusthed i analyserne eller en moderat grad af konsensus blandt de tilgængelige studier.
Side 2 af 3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 159: Handout om den nordatlantiske havstrøm (AMOC), fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2978421_0003.png
NOTAT
IPCC peger på, at vidensgrundlaget er meget begrænset, og DMI bemærker, at det er vigtigt,
at der foretages yderligere forskning på området for at belyse sandsynlighederne for et kol-
laps under forskellige scenarier samt potentielle konsekvenser ved et kollaps.
Sandsynlighederne for, at AMOC svækkes eller kollapser kan minimeres ved at reducere
udledningen af drivhusgasser på globalt plan.
Den næste IPCC-rapport, der bl.a. kommer til at behandle forskning vedr. AMOC, bliver før-
ste delrapport af
IPCC’s syvende hovedrapport,
som forventes færdig i 2028.
DMI deltager bl.a. i en fælles international indsats (i regi af JPI Climate og JPI Oceans
2
), der
har til formål hurtigst muligt at opdatere den autoritative viden om risici og fremtidsscenarier
for AMOC. Dette skyldes det akutte behov for at have en autoritativ viden på området alle-
rede i 2026, og ikke først, når
IPCC’s rapport
er færdig i 2028.
2
JPI’er (Joint
Programming Initiatives)
er europæiske mellemstatslige forskningssamarbejder. JPI Climate fokuserer på at forstå
og håndtere klimaforandringer. JPI Oceans sigter mod at fremme bæredygtig brug af havets ressourcer og beskytte marine økosy-
stemer.
Side 3 af 3