KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 158
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Kontor/afdeling

Center for erhverv og EU

Dato

17. februar 2025

J nr.

2024 - 2276

/ MRJN, KGJN, EKM

Høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud til CO

-reduktioner i

-intensive virksomheder

Forslag til bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring den 28. november 2024 med

frist for afgivelse af høringssvar den 3. januar 2025.

Der er modtaget i alt 8 høringssvar.

Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet:

Biogas Danmark, Crossbridge Energy, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske

Tegl, Klimabevægelsen, Landbrug & Fødevarer og Marine Ingredients Denmark.

I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeri-

ets bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede op-

lysninger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar, som

kan ses på høringsportalen.

Biogas Danmark (BD)

finder det beklageligt, at der lægges op til, at der ikke kan ydes støtte til udskift-

ning, der indebærer, at efter-situationen består af gaskedel.

mener ikke, at al

gas er fossil og foreslår, at der gives mulighed for tilskud til investeringen, når der

er tale om VE-gas i form af biogas eller biometan.

foreslår endvidere, at det i bi-

lagene 2-4 tilføjes, at udslippet af CO

ved anvendelse af biogas er 0.

anfører

desuden, at skifte til anvendelse af biogas frem for fossil naturgas i mange tilfælde

er den eneste måde, som virksomheder kan foretage et grønt valg og dermed redu-

cere CO

-udslippet på, hvorfor der bør der være mulighed for at yde tilskud til udgif-

ter forbundet med skifte til biogas, da dette vil bidrage til en markant reduktion af

-udslippet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at det i aftale om udmøntning

af omstillingsstøtten fra Grøn skattereform for industri mv. af 19. marts 2024 blev

besluttet, at Investeringsstøtten udmøntes inden for det eksisterende set-up af Er-

hvervspuljen. Indenfor Erhvervspuljen er det ikke muligt at søge tilskud til udskift-

ning til en ny gaskedel, uanset om gaskedlen anvendes til naturgas eller biogas.

Det bemærkes ligeledes, at Erhvervspuljen ikke omfatter tilskud til driftsomkostnin-

ger, f.eks. køb af biogascertifikater. Erhvervspuljen yder endvidere ikke tilskud til

opførelse af nye anlæg, der producerer biogas.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Crossbridge Energy (CE)

indleder sit høringssvar med at gøre opmærksom på, at der er en lang række

udfordringer forbundet med reduktionsprojekter hos raffinaderierne, som udkastet

til bekendtgørelse ikke tager højde for, og at det ikke er overensstemmende med

hensigten bag allokeringen af støttemidler til omstillingen af industrien, hvorfor der

bør foretages nødvendige justeringer i bekendtgørelsen.

anfører, at grundudfor-

dringen med puljen er afskæringen fra at modtage betydelige støttemidler til projek-

ter med stort reduktionspotentiale, da rammesætningen ikke tager højde for den

store egenproduktion af raffinaderigas, som dannes uundgåeligt i raffineringspro-

cessen., og derfor ikke er en del af den politiske forudsætning om frigørelse fra rus-

sisk gas.

anfører videre, at den manglende distinktion mellem naturgas og raffinaderigas

i praksis medfører, at raffinaderier ikke kan opnå en passende kompensation gen-

nem tilskudsordningen til omstillingen væk fra fossile brændsler, hvorfor raffinaderi-

gas bør behandles separat frem for at blive sidestillet med naturgas.

oplyser, at det kræver indgående kendskab til raffinaderiets processer, håndte-

ring af den samlede projektportefølje samt indsigt i virksomhedens samlede inve-

steringsplan, hvilket en myndighed ikke har, hvilket er et eksempel på, at rammerne

fra Erhvervspuljen ikke kan overføres, uden at der tages hensyn til den type af virk-

somheder, der bliver pålagt afgiften og derfor skal have mulighed for at benytte

støttemidlerne til at gennemføre de nødvendige reduktionsprojekter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i henhold til statsstøtte-

reglerne ikke er muligt at yde tilskud til etablering af anlæg, der anvender fossile

brændsler, herunder raffinaderigas. Raffinaderigas anses for en selvstændig fossil

energiart og ikke som naturgas. Statsstøttereglerne giver ikke mulighed for at støtte

nye anlæg, som anvender fossile brændsler, der opstår som spildprodukter i pro-

duktionen.

Derudover finder

det dybt problematisk og uacceptabelt, at det som udgangs-

punkt antages, at en given investering under denne støtteordning under alle om-

stændigheder vil blive foretaget i fremtiden i et kontrafaktisk scenarie, hvilket ikke

er tilfældet, da der er projekter, der påvirker anlæggene i et sådant omfang, at

disse ikke nødvendigvis er rentable uden støtten.

tilføjer, at andre projekttyper fritages for det kontrafaktiske scenarie, hvilket fø-

rer til en favorisering af visse projekter, herunder varmepumper, der i forvejen er

begunstiget af en højere støttesats.

Side 2/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at metoden for opgørelse

af det kontrafaktiske scenarie følger af EU’s statsstøtteregler. I henhold til statsstøt-

tereglerne afhænger opgørelsen af det kontrafaktiske scenarie af den konkrete arti-

kel i regelsættet, som et projekt hører under. Den konkrete metode for hvordan det

kontrafaktiske scenarie opgøres og derved, hvordan de støtteberettigede omkost-

ninger beregnes, fremgår af den specifikke artikel i statsstøttereglerne.

henviser til, at det ikke er muligt at modtage støtte til interne projekteringsom-

kostninger, som er omkostningstungt og afgørende i udviklingen af projekter for pe-

trokemiske virksomheder ligesom, at der ikke kan ske anvendelse af prioriterings-

faktoren, hvilket gør puljen langt mindre attraktiv, hvilket i yderste konsekvens ud-

fordrer mulighederne for at søge midler til reduktionsprojekter fra puljen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at det i Aftale om udmøntning

af omstillingsstøtten blev besluttet, at Investeringsstøtten udmøntes inden for det

eksisterende set-up af Erhvervspuljen. Under Erhvervspuljens regler kan der i be-

regningen af et projekts støtteberettigede omkostninger ikke medregnes omkost-

ninger til interne timer. Endvidere er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at en sådan mulighed vil forøge ordningens kompleksitet, både hvad an-

går dokumentation og administration.

For så vidt angår målgruppen for støttemidlerne, er

enig i nødvendigheden af,

at der fastsættes ansøgningsbetingelser, men finder de foreslåede grænser for

lempelige, både i forhold til den gennemsnitlige CO

-udledning for de berørte virk-

somheder og for bagatelgrænsen for tilsagnsbeløbet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at afgrænsningen af mål-

gruppen er fastsat ud fra den politiske aftale. Af aftalen fremgår ”I fastlæggelsen af

målgruppen vil der blive taget højde for at undgå, at virksomheder med meget små

udledninger og dermed relativt lille absolut stigning i afgiftsbetaling indgår i mål-

gruppen”. Det vurderes, at grænsen på 1.500

ton CO

udelukker virksomheder med

meget små udledninger fra at kunne søge tilskud.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at det i udmøntningsaftalen

fremgår, at støtten skal udmøntes inden for rammerne af det eksisterende set-up i

Erhvervspuljen. I Erhvervspuljen er minimumsgrænsen for tilskud 10.000 kr.

Herudover anfører

CE,

at omstillingen af raffinaderiet i Fredericia er forbundet med

enorme omkostninger og betydelig kompleksitet, og at den samlede støtte ikke står

mål med den afgift, som pålægges, hvilket

ikke finder i overensstemmelse med

hensigten om at udvikle industrien i en grønnere retning frem for at afvikle danske

virksomheder og danske arbejdspladser.

Side 3/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

understreger, at omstillingsstøtten til de virksomheder, der har sværest ved at

omstille sig ikke tilnærmelsesvist imødekommer behovet for de nødvendige inve-

steringer tilstrækkeligt, og investeringer i effektivisering kan ikke nedbringe udled-

ningen fra produktionen af brændstoffer fuldkommen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at det med Aftale om en grøn

skattereform for industri mv. blev aftalt at indføre en ny og ambitiøs CO2-afgift. Af-

talen skal give virksomhederne incitament og tid til at energieffektivisere,

omstille sig og skabe forudsigelige rammevilkår. Samtidig blev der afsat et milliard-

beløb frem mod 2030 til målrettet at understøtte den grønne omstilling af de virk-

somheder, der rammes hårdest af CO2-afgiften, så det også kan betale sig at om-

stille for de virksomheder, som i dag har et højt CO2-aftryk.

Herudover har

følgende specifikke bemærkninger til udkastet:

§2 - Definition og afgrænsning for hhv. en optimering og en udskiftning bør præci-

seres. Når udstyr kan dække over alt fra komponent-niveau til hele anlæg, så kan

der opstå tvivlsspørgsmål hos de virksomheder, som ønsker at gøre brug af ordnin-

gen. Det er svært at regne ud på forhånd, hvornår et projekt bliver regnet som en

optimering og som en udskiftning. P-enhedsbegrebet, som anvendt i §2, stk.13 og

§11, stk.7, litra b bør tilføjes listen. Det kunne f.eks. være fordelagtigt at udspecifi-

cere, at i det tilfælde, hvor en virksomheds produktion er opbygget af flere delan-

læg, der regnes disse delanlæg som anlæg, ikke hele produktionsanlægget. Dvs.

”Produktionsanlæg” kunne have et særskilt punkt, hvis det ikke er sammenfaldende

med P-enhedsbegrebet.

”Kedel” som begreb

bør defineres specifikt, som noget der

producerer varmt vand eller damp. Dette for at modvirke en eventuel forvirring om,

hvorvidt procesovne er sidestillet med kedler, hvilket de ifølge vores dialog med

Energistyrelsen ikke er.

For så vidt angår distinktionen mellem optimering og udskiftning af udstyr, bemær-

ker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der ved en udskiftning skal være

tale om udskiftning af hovedkomponent i anlægget og ikke delkomponenter. Dette

vil blive tydeliggjort i ansøgningsvejledningen.

Det bemærkes endvidere at en p-enhed skal forstås som virksomhedens produkti-

onsenhed, som er den geografiske adresse, hvor en given virksomhed udøver akti-

vitet. Definitionen af p-enhed vil blive tilføjet i § 2.

For så vidt angår CE’s bemærkning vedr. sidestilling af gasovne med gaskedler

be-

mærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at gasovne ikke er sidestillet med

gaskedler. Det betyder, at de fastsatte standardforudsætninger for gaskedler ikke

gælder for gasovne. Gasovne opgøres via fakturaer, målinger eller teoretiske be-

regninger. Det bevirker samtidig, at der godt må laves optimeringer af gasovne.

§6 - Ansøgningsmateriale, ansøgningskrav samt vejledning til rådighed bør stilles til

rådighed minimum 14 dage før portalen åbner for at sikre gennemarbejdede an-

søgninger.

Side 4/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet har taget CE’s vurdering til efterretning og

vil således først åbne puljen 14 dage efter offentliggørelse af ansøgningsmaterialet.

§8 - Målgruppen for ansøgninger bør afgrænses således, at grænsen hæves fra

1.500 ton til minimum 10.000 ton CO

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til besvarelsen i forlængelse af

CE’s generelle bemærkninger

§10 - Der bør tages hensyn til raffinaderier, der som en uundgåelig del af produktio-

nen har en betydelig egenproduktion af (fossil) gas. Da denne gas i sammensæt-

ning adskiller sig betydeligt fra eksempelvis naturgas/ledningsgas og LPG, og der-

med ikke er et kommercielt produkt, er raffinaderierne nødsaget til som udgangs-

punkt selv at anvende gassen til energiformål for at undgå afbrænding i flamme-

tårn, hvilket ikke er tilladt som en del af den løbende drift. Der bør differentieres

mellem fossile brændsler, der sources eksternt, og dem der opstår som uundgåe-

lige spildprodukter i virksomhedens egen produktionsproces.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til besvarelsen i forlængelse af

CE’s generelle bemærkninger

Da §10, stk.1, pkt. 2, henviser til udskiftning af udstyr, og det i stk. 3 ikke fremgår

eksplicit, at den omtalte udskiftning skal være på anlægsniveau, for at stk.3, pkt. 1,

træder i kraft, kan der opstå tvivlsspørgsmål for især raffinaderier om, hvorvidt alle

projekter er udelukket, hvis der ikke konverteres til elektrolytisk brintproduktion og -

forbrug. Hvis projekter på et raffinaderi, som bevirker eksempelvis en besparelse af

energi i anlæg, der producerer brint, og en forøgelse af brintproduktionen uden

samtidig forøgelse af energiforbruget og en hel eller delvis elektrificering af varme-

behovet i alle delanlæg skal være tilskudsberettigede, anbefales en præcisering for

at undgå tvivlsspørgsmål.

Til spørgsmålet om produktion af brint er omfattet af kravet om elektrolytisk brint,

bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det vil bero på en konkret

vurdering, som afhænger af projekttypen. Hvis brintproduktionen skal støttes efter

artikel 36 kræves det, at brintproduktionen overholder kravene i bekendtgørelsens

§10 stk.4 nr.1, 2 og 3. Statsstøttereglerne (art. 36) giver mulighed for et tilskud op

til 40 % af de støtteberettigede omkostninger for en stor virksomhed. Lever brint-

produktionen ikke op til disse krav, vil støtten formentlig høre under artikel 38, hvor

der maksimalt kan gives tilskud op til 30 % af de støtteberettigede omkostninger til

en stor virksomhed. Dette vil blive udspecificeret i vejledningen.

De politiske beslutninger om udelukkelse af støtte til både optimering og udskiftning

af gasfyrede kedler fratager raffinaderiet muligheden for at opnå støtte til at gen-

nemføre en signifikant forbedring af energieffektiviteten i den essentielle damppro-

duktion med henblik på reduktion af CO

udledningen, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Side 5/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er usikkert om projekter

vedr. optimering af gaskedler, der anvender raffinaderigas, vil være være støttebe-

rettiget i henhold til statsstøttereglerne. Det skyldes, at kravet i statsstøttereglerne

om mindre CO2-udledning sandsynligvis ikke vil være opfyldt i forbindelse med op-

timering, så længe den sparede raffinaderigas fortsat vil være til stede på virksom-

heden i form af raffinaderigas, efter der er foretaget en optimering, og der dermed

ikke er sket en reduktion i statsstøtteretlig forstand.

§11 - Den valgte formulering i punkt 1 kan føre til unødvendig usikkerhed omkring

de kriterier, der skal opfyldes for, at der kan opnås tilsagn til et givet projekt, og i

stk. 3 anbefales indsat eksempler for forståelsens skyld.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at den pågældende bestem-

melse kan give grobund for unødvendig usikkerhed om hvilke vilkår, et givet projekt

vil blive underlagt. Denne bestemmelse tages derfor ud af bekendtgørelsen. Hertil

bemærkes, at de øvrige krav i bekendtgørelsen har til formål at sikre, at tilskuddet

har en tilskyndelseseffekt.

§13 - Projekter med betydelige CO

-reduktioner fra reduceret brændselsforbrug på

raffinaderier er nødt til at inkludere investeringer, der konverterer overskydende raf-

finaderigas til andre energiprodukter, eksempelvis el og/eller flydende brændsler.

Disse afledte projekter har typisk investeringsbehov i minimum samme størrelses-

orden som den oprindelige optimering eller udskiftning af udstyr, som var nødven-

dig for at reducere energiforbruget til produktionen. Denne kompleksitet påvirker di-

rekte behovet for støtte til et givet projekt. For udvalgte projekter vil tilskudssatsen

på 500 DKK/ton CO

ikke være nok til at sikre maksimal udnyttelse

af EU’s støtte-

regler, og prioriteringsfaktoren bør udvides til at omfatte specifikke projekter, hvor

et overskud af egenproduceret brændsel skal håndteres ved hjælp af projektinve-

steringer som følge af gennemførslen af et CO

-reducerende projekt, en optimering

eller en udskiftning af et eksisterende anlæg. Det anbefales, at der tages højde for

ny-anlæg, som typisk projekteres med en teknisk og økonomisk levetid på 20 år.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at det i udmøntningsaftalen

fremgår, at støtten skal udmøntes inden for rammerne af det eksisterende set-up i

Erhvervspuljen. Erhvervspuljens støttesats på 500 kr. pr. reduceret ton CO

₂

og de

konkrete levetider, der anvendes i Erhvervspuljen, er således overført til Investe-

ringsstøtten. Levetiderne er fastsat som den tidsperiode, der vurderes at udgøre

projektets fremrykning i forhold til, hvornår projektet ellers ville være blevet gen-

nemført uden støtte. Levetiderne er således ikke baseret på projekternes tekniske

eller økonomiske levetid. Der vil blive lavet en uddybende forklaring i vejledningen i

forhold til valg af levetider.

§14 - De restriktioner, der udspringer af blandt andet det kontrafaktiske scenarie

(§20) samt manglende mulighed for at søge midler til intern projektering (§23) og

fuldt udbytte af prioriteringsfaktoren (Bilag 2) bevirker, at den faktiske støttesats på

Side 6/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det samlede projekt i praksis bliver betydeligt lavere, f.eks. vil et konkret projekt

pga. ovenstående restriktioner føre til en de facto støtte på 19 procent frem for de

angivne 30 procent.

Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet henviser til besvarelsen i forlængelse CE’s

generelle bemærkninger

§17 - Bagatelgrænsen for tildeling af støttemidler bør hæves til minimum 500.000

kroner med henvisning til, at midlerne skal tilfalde de virksomheder, der har svæ-

rest ved at omstille sig.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Investeringsstøtten udmøn-

tes inden for det eksisterende set-up af Erhvervspuljen, hvilket følger af den politi-

ske udmøntningsaftale. Bagatelgrænsen for tilskudsbeløb er derfor fastsat med ud-

gangspunkt i reglerne i Erhvervspuljen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

henviser i øvrigt

til besvarelsen i forlængelse CE’s generelle bemærkninger

§20 - Det findes uacceptabelt, at det som udgangspunkt antages, at en given inve-

stering under denne støtteordning under alle omstændigheder vil blive foretaget i

fremtiden, og det understreges, at projekter på et raffinaderi kan have følgevirknin-

ger på det resterende anlæg, der bevirker, at disse ikke var foretaget uden støtte-

midler. Det kræver indgående kendskab til raffinaderiets processer, håndtering af

den samlede projektportefølje samt indsigt i virksomhedens samlede investerings-

plan, hvorfor en given myndighed ikke har forudsætningen for at foretage denne

vurdering. Samtidig må det konstateres, at nogle projekter er undtaget fra denne

bestemmelse. Bevæggrunden for fritagelsen af netop disse typer projekter er svær

at motivere, og det leder til unødig favorisering af især varmepumpe-projekter, der i

forvejen kan opnå en markant højere støtteprocent end andre typer projekter.

Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet henviser til besvarelsen i forlængelse CE’s

generelle bemærkninger

§21

–

Det er uforståeligt, at det er muligt at modtage støtte til leasing af udstyr, som

udover at være et fordyrende element også er forbundet med risiko for, at reduktio-

nerne ikke opretholdes efter leasingsaftalens udløb.

For så vidt angår CE’s kritik af, at

udgifter til leasing er støtteberettiget, bemærker

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at muligheden for at anskaffe udstyr via

finansiel leasing efterspørges af markedet. Der gøres endvidere opmærksom på, at

det i bekendtgørelsen fremgår, at der alene ydes tilskud til leaset udstyr, såfremt

virksomheden overtager udstyret, når leasingaftalen udløber.

§23 - Behovet for at undgå utilsigtede høje tilskudsudbetalinger fra bevidst overesti-

merede omkostninger til internt arbejde i forbindelse med projekteringen af støttede

projekter anerkendes, men betyder, at man ikke kan få godtgjort en betydelig del af

Side 7/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udgiften til ansøgte projekter, da projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøg-

ningsmateriale og projektering samt ansøgninger om miljøgodkendelse i overve-

jende grad udføres af interne specialister, og at det grundet de meget specielle for-

hold på raffinaderier typisk ikke er muligt at udlicitere dette arbejde til rådgivende

ingeniører, uden at det samtidig påvirker både kvalitet og omkostninger i negativ

retning. Det understreges, at det ikke er unormalt, at udviklingen af projekter tegner

sig for op mod ti procent af den samlede omkostning, og det anbefales, at bestem-

melsen ændres således, at der er en mere lige og retfærdig behandling af virksom-

hederne i forbindelse med projektudviklingen. Behovet for at undgå utilsigtet høje

tilskudsudbetalinger imødekommes til dels af forslaget om at hæve ansøgningsre-

striktionerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til besvarelsen af mulighed for at

omfatte interne timer i de støtteberettigede omkostninger tidligere i høringsnotatet.

§26 - Af stk. 3 fremgår, at kun projekter, der konverterer fra naturgas til el, fjern-

varme, biomasse og brint kan opnå en tilskudsforhøjelse udmøntet i prioriterings-

faktoren, og at denne prioritering er overført direkte fra Erhvervspuljen som konse-

kvens af den politiske aftale. Denne opprioritering af naturgasprojekter er forvri-

dende for raffinaderiers mulighed for at opnå tilstrækkelig støtte til at gennemføre

projekter, der vil kunne reducere CO

-emissionsniveauet fra den danske industri

betydeligt, og der tages i opsætningen af prioriteringsfaktoren ikke tilpas hensyn til

kompleksiteten af den opgave, der pålægges raffinaderierne for at opnå en betyde-

lig CO

reduktion for at modvirke det signifikant øgede afgiftstryk, der opstår som

konsekvens af grøn skattereform.

CE efterspørger, at prioriteringsfaktoren, som øger det økonomiske incitament for

konverteringer fra naturgas til el, biomasse eller brint, udvides til også at omfatte

øvrige fossile brændsler. Hertil bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

at det i ’Aftale om udmøntning af omstillingsstøtten’ blev besluttet, at Investerings-

støtten udmøntes inden for det eksisterende set-up af Erhvervspuljen. I Erhvervs-

puljen omfatter prioriteringsfaktoren alene konverteringer fra naturgas til el, bio-

masse eller brint. I Erhvervspuljen blev prioriteringsfaktoren indført som en del af

’Klimaaftale om grøn strøm og varme’ af den 25. juni 2022 med henblik på

at un-

derstøtte udfasningen af naturgas, herunder for at sikre uafhængighed af russisk

naturgas. Det er således politisk besluttet, at prioriteringsfaktoren fokuserer på at

øge det økonomiske incitament ved konvertering væk fra naturgas. Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet noterer sig, at

CE’s

synspunkt er, at prioriteringsfaktoren

bør udvides.

Det anbefales, at der i stk. 12 tilføjes en uddybning af, at dette specifikt kan være

tilfældet, hvor der anvendes eget-produceret brændsel. Dette blandt andet fordi

flere af de kulbrinter, der forekommer i raffinaderigas, ikke er at finde i listerne i bi-

lag 3-5. Dialog med Energistyrelsen viser, at der ved ansøgning om tilsagn, i forbin-

delse med udfyldelse af skabelon for beregning af tilskudsstørrelsen, skal angives

Side 8/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det specifikke brændsel, et projekt påvirker. De virksomheder, der har en egenpro-

duktion af brændsel kan i den sammenhæng være udfordret, medmindre brænds-

lets karakteristika er tæt nok på ét af standardbrændslerne angivet i bilag 3-5, så

dette kan bruges som substitut. Det anbefales, at der i vejledningen til udfyldelse af

ansøgning om tilsagn gives specifikke instrukser til, hvordan et sådant eksempel

skal håndteres.

For så vidt angår CE’s bemærkninger til bekendtgørelsens bilag 3, 4 og 5 bemær-

ker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at der for brændværdier og CO

₂

-emis-

sioner for raffinaderigas, vil der i ansøgningsskemaet blive mulighed for at vælge

raffinaderigas som energitype, og der indføres en standardforudsætning for CO

₂

emissioner fra raffinaderigas. Der fastsættes ikke en obligatorisk brændværdi, men

i stedet anvendes den konkrete brændværdi for den anvendte raffinaderigas. An-

søgningsmaterialet vil indeholde detaljeret vejledning om, hvordan ansøgningsske-

maet korrekt udfyldes.

§32 - Punkt 1 kan give grobund for unødvendig usikkerhed omkring hvilke vilkår, et

givet projekt vil blive underlagt.

For så vidt angår opfattelsen af, at § 32 giver grobund for unødvendig usikkerhed

om, hvilke vilkår, et givet projekt vil blive underlagt, bemærker Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, at der er behov for, at Energistyrelsen kan fastsætte vilkår

for tilsagn. Derudover bemærkes, at vilkårene vil blive beskrevet nærmere i vejled-

ningen, samt at standardvilkår for tilsagn fremgår af bekendtgørelsen.

§34 - Dialog med Energistyrelsen giver forståelsen af, at bestemmelserne i §34,

stk. 1-3 er dækkende for, at det er muligt at opnå en passende projekteringsperiode

til at imødekomme de tidsmæssige restriktioner, der vil være omkring implemente-

ring af projekter på et raffinaderi.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af be-

kendtgørelsen, at det er muligt at få dispensation for længden af projektperioden,

der er angivet i bekendtgørelsen.

Bilag 1 - Da der i forbindelse med fastsættelse af det opnåelige støttebeløb vil være

en betydelig forskel på, om det ansøgte projekt omhandler en optimering eller en

udskiftning, påpeges nødvendigheden af fuld gennemsigtighed omkring kriterierne

for, hvornår et projekt kan klassificeres som en optimering eller en udskiftning. Af

bilag 1 fremgår det, at der ses på anlægsniveau, når projektets levetid skal define-

res, mens der i §10 henføres til ”udstyr” ved skelnen mellem optimering og udskift-

ning, hvilket skaber en uhensigtsmæssig tvivl.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at levetidskategorierne vil

blive beskrevet nærmere i ansøgervejledningen.

Side 9/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 2 - Der er en undren over for rationalet bag, at kun projekter hvor der konver-

teres fra naturgas kan opnå den angivne prioriteringsfaktor. I teksten til bilaget

nævnes fossile brændsler, og det er holdningen, at der må være en samfundsøko-

nomisk gevinst i at opprioritere alle projekter, hvor der sker en konvertering fra fos-

sil energi til de nævnte energiformer, uanset fossil brændselstype. Som minimum

virker den valgte prioritering som en forvridende forskelsbehandling, og det note-

res, at der i de generelle bestemmelser omkring hvilke typer projekter, der kan

opnå støtte, benyttes den generiske term

”gas”, hvor raffinaderiet dermed udeluk-

kes fra at opnå støtte til udskiftning af nødvendige, gasfyrede dampkedler. Efterføl-

gende udspecificeres til naturgas, når der tales om prioriteringsfaktor for projekter,

hvilket igen udelukker raffinaderiet fra at opnå et tilpas højt støtteniveau for at

kunne gennemføre de afledte projekter, der følger af en reduktion i forbruget af raf-

finaderigas ved en omlægning til fossil-fri energiformer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til svar angående bemærkninger

til § 26.

Endvidere henvises til besvarelsen af CE’s generelle bemærkninger.

Bilag 3 - Det noteres, at raffinaderigas ikke er inkluderet i tabellen, og i og med at

raffinaderigas ikke har en velspecificeret sammensætning, og samme sammensæt-

ning ikke er statisk over tid, vil det som udgangspunkt ikke være relevant at opstille

standardforudsætninger for brændværdien. §26, stk.12, bør være tilpas garanti for,

at raffinaderigas kan håndteres i regi af denne støtteordning.

Bilag 4 - Det noteres, at raffinaderigas ikke er inkluderet i tabellen, og i og med at

raffinaderigas ikke har en velspecificeret sammensætning, og samme sammensæt-

ning ikke er statisk over tid, vil det som udgangspunkt ikke være relevant at opstille

standardforudsætninger for CO

-emissionsfaktoren. §26, stk.12, bør være tilpas ga-

ranti for, at raffinaderigas kan håndteres i regi af denne støtteordning, og det anbe-

fales at udspecificere, at brint nævnt i tabellen henviser til brint fremstillet ved elek-

trolyse af vand.

Bilag 5 - Det anbefales at udspecificere, at brint nævnt i tabellen henviser til brint

fremstillet ved elektrolyse af vand, hvis dette er tilfældet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til ministeriets bemærkning til §

26 stk. 12 længere oppe for så

vidt angår CE’s bemærkninger til bilag 3-5.

Dansk Erhverv (DE)

bakker op om det grundlæggende formål om at indføre en tilskudsordning mål-

rettet virksomheder, der har sværest ved at omstille sig til den nye CO

-afgift.

mener, at det er positivt, at der ydes tilskud til udskiftning af virksomheders udstyr,

der helt eller delvist anvender fossilt brændsel, hvilket kan bidrage til den nødven-

dige omstilling af de dele af industrien, som ikke har lettilgængelige muligheder for

at elektrificere deres processer.

bemærker, at det bør være en prioritet ved ud-

møntning af puljens midler, at elektrificering og energieffektivisering vægtes højt i

tildelingen af støtte.

stiller sig dog uforstående over for, at tilskudsordningen

Side 10/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

indrettes som en pulje frem for et fradrag, da puljer ofte har store administrative

omkostninger og risikerer at føre til uhensigtsmæssige stop-and-go-effekter, som

kan slække på hastigheden af de omstillinger, der er nødvendige for frigøringen fra

fossile brændsler.

finder generelt, at puljer bør erstattes af fradrag, som er mindre administrativt

tunge og øger investeringssikkerheden for virksomheder, der skal foretage grønne

investeringer, og

henviser til et elektrificeringsudspil fra november 2024 med en

anbefaling om, at der afsættes 5 mia. kr. frem mod 2030 til et effektiviserings- og

elektrificeringsfradrag til erhvervslivet, hvor finansieringen stammer fra de 2 mia.

kr., som er afsat til omstillingsstøtte til virksomheder, 1 mia. kr. fra omlægning af Er-

hvervspuljen, 1 mia. kr. fra reserve til grønt investeringsvindue samt 1 mia. kr. fra

reserve til grøn omstillingsstøtte.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Dansk Erhvervs forslag om at

udmønte puljen som et fradrag, men henviser til, at det i den politiske aftale om ud-

møntning af omstillingsstøtten er besluttet at udmønte Investeringsstøtten via en til-

skudspulje.

Hvad angår forslaget om, at elektrificering og energieffektivisering bør vægtes højt i

Investeringsstøtten, gør Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opmærksom på,

at ordningens design følger den politiske aftale og derfor er indrettet med henblik at

reducere CO2-udledninger fra fossile brændsler.

Danske Tegl (DT)

finder ordningen positiv, men finder det dog uhensigtsmæssigt med en statisk

fastlagt referenceperiode (2021-2023), da teglværkernes produktion og salg hæn-

ger uløseligt sammen med de økonomiske konjunkturer og udviklingen inden for

byggebranchen.

forstår udkastet således, at reduktion i procesrelaterede CO

-udledninger som

følge af tilskudsberettigede projekter ikke kan medregnes som støtteberettiget CO

reduktion.

oplyser, at teglværkernes CO

-udledning kan opdeles i brændselsrelaterede og

procesrelaterede CO

-udledninger, og i henhold til den nye emissionsafgiftslov, jf.

lov nr. 619 af 11. juni 2024, skal der betales emissionsafgift af begge typer CO

-ud-

ledninger, hvilket betyder, at teglværkerne kommer til at betale den nye emissions-

afgift af en større CO

-udledning, end hvad der potentielt kan opnås tilskud af.

opfordrer derfor til, at reduktioner i procesrelateret CO

-udledning opstået som

følge af tilskudsberettigede projekter også kan medregnes som støtteberettiget

-reduktion.

er af den opfattelse, at omkostninger til installation bør være omfattet af de

støtteberettigede omkostninger, og

opfordrer derfor til, at dette bliver præciseret

i bekendtgørelsens § 22.

Side 11/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endvidere finder

DT,

at kravet om at revisor skal erklære, at tilskudsbetingelserne

er opfyldt, dvs. at ansøgervirksomheden opfylder CO

-intensitetskriteriet på mini-

mum 2,3 %, herunder at det er opgjort korrekt, stiller nærmest umulige krav til revi-

sor, hvilket i yderste konsekvens vil kræve, at der gennemføres et komplet afgiftsre-

view med henblik på at erklære sig på, at den beregnede afgiftsstigning er opgjort

korrekt.

finder det uhensigtsmæssigt, både for ansøgervirksomheden, for re-

visor og for Energistyrelsen og opfordrer derfor til, at Energistyrelsen - som et

bilag til bekendtgørelsen - udarbejder opgørelsesskabeloner, der kan anven-

des til at opgøre afgiftsstigningen og bruttoværditilvæksten, sådan at disse

centrale elementer i forhold til tilskudsordningen bliver opgjort på samme måde,

uanset ansøgervirksomhed og revisionsfirma.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der er valgt en fast referen-

ceperiode til opgørelse af virksomhedens CO

-intensitet og CO

-udledning for at

gøre det gennemskueligt for virksomhederne, om de er en del af målgruppen for In-

vesteringsstøtten. Perioden 2021-2023 er den seneste regnskabsmæssige periode

forud for indfasning af den nye CO

-afgift, og der er valgt en periode på 3 år for at

tage højde for evt. udsving i virksomhedens CO

-udledning.

For så vidt angår forslaget om også at omfatte procesrelaterede udledninger, hen-

viser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til, at det i aftalen om udmøntning af

omstillingsstøtten er besluttet, at Investeringsstøtten skal udmøntes inden for det

eksisterende set-up af Erhvervspuljen. I Erhvervspuljen gives der alene tilskud til

-reduktioner i energirelaterede udledninger.

Hvad angår, at DT efterspørger, at installation af udstyr omfattes af de støtteberetti-

gede omkostninger, bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at installa-

tion af udstyr allerede er en støtteberettiget omkostning. Dette vil blive præciseret i

bekendtgørelsen, således det fremgår mere tydeligt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endelig, at opgørelsesmetoden

for CO

intensitet, afgiftsstigning og bruttoværditilvækst fremgår af bilag 9, og at

denne opgørelsesmetode afgør, om virksomheden er en del af målgruppen. Der vil

blive udarbejdet og offentliggjort en revisorinstruks, hvor det vil fremgå, hvad revi-

soren skal erklære. Ved udarbejdelsen af revisorinstruksen vil Energistyrelsen råd-

føre sig med et revisionsfirma med henblik på kvalitetssikring af instruksen.

Dansk Industri (DI)

Indledningsvist bemærker

DI,

at det er positivt, at processen for udmøntningen af

den del af midlerne for den grønne omstillingspulje, som har været aftalt til Investe-

ringsstøtten, begynder at tage fart, da det er finansieringsmuligheder, som energiin-

tensive danske produktionsvirksomheder længe har efterspurgt som et medfinan-

sieringsinstrument i deres grønne omstilling.

finder det vigtigt, at midlerne i den

grønne omstillingspulje aktiverer omstilling i de særligt udfordrede virksomheder,

som oprindelig tiltænkt i aftalen om grøn skattereform.

anfører hertil, at et sæt

Side 12/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

meget restriktive kriterier, som ganske få virksomheder kan opfylde, kan medføre,

at lovende projekter, som kan bidrage til at gøre danske produktionsvirksomheder

til best-practice eksempler, tabes på gulvet.

finder det for det første beklageligt, at ansøgninger om tilsagn om tilskud første

gang kan indsendes i november 2025, hvilket giver omkring 1 års forsinkelse på

adgang til puljens mider sammenlignet med det tidspunkt, som selve CO

-afgiften

indfases fra, og det stiller efter

DI’s

opfattelse de pågældende virksomheder i en

vanskelig situation implementeringsmæssigt og konkurrencemæssigt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i relation til ovenstående, at In-

vesteringsstøtten forventes at åbne for ansøgninger medio februar 2025 og ikke

først i november 2025. Puljen er således åben medio februar til november og virk-

somhederne har således det meste af året til at søge tilskud fra ordningen.

For det andet foreslår

DI,

at de virksomhedsaktiviteter, der er omfattet af tilskuddet,

anføres positivt af hensyn til sporbarheden til den politiske aftale, og

opfordrer til,

at afgrænsningerne genbesøges for at give mulighed for tilpasninger, såfremt ny vi-

den opstår undervejs.

Hvad angår en positiv angivelse af de omfattede brancher/virksomhedskategorier

bemærkes, at der bl.a. kan være branchekoder, som både dækker over virksomhe-

der, som er omfattede og virksomheder, som ikke er. Ministeriet fastholder derfor

vurderingen af, at det er mest hensigtsmæssigt at definere de omfattede virksom-

heder ud fra hvem, der ikke er omfattede (en negativliste).

anfører, at minimumstærsklen på 1.500 ton årligt ikke får nogen praktisk betyd-

ning, da de virksomheder, der er i målgruppen, og de forskellige kriterier i øvrigt vil

lede til et højere minimumsniveau i praksis.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i relation til minimumstærsklen,

at afgrænsningen af målgruppen er fastsat ud fra den politiske aftale. Af aftalen

fremgår ”I fastlæggelsen af

målgruppen vil der blive taget højde for at undgå, at

virksomheder med meget små udledninger og dermed relativt lille absolut stigning i

afgiftsbetaling indgår i målgruppen”. Det vurderes, at grænsen på 1.500

ton CO

udelukker virksomheder med meget små udledninger fra at kunne søge tilskud.

stiller sig for det tredje skeptisk over for, hvordan kriterier for CO

-intensitet bliver

udmøntet, da det er uklart for

DI,

hvordan kriteriet relaterer sig til det oprindelige af-

grænsningskriterium i den politiske aftale (en gennemsnitlig stigning i afgiftstrykket

baseret på historisk udledningsniveau pr. kr. i bruttoværditilvækst svarende til over

100 ton CO2e pr. mio. kr. i bruttoværditilvækst).

er i den sammenhæng bekym-

ret for, om der vil være virksomheder, som ville være kvalificeret under det oprinde-

lige afgrænsningskriterium, som ikke vil være det under det reviderede kriterie.

Side 13/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Herudover er

meget bekymret for, om man med den konkrete udformning af

-intensitetskriteriet rammer den tiltænkte målgruppe for indsatsen, samt om der

vil komme en tilstrækkelig konkurrence omkring midlerne i programmet.

oplyser,

at deres foreløbige sonderinger blandt energiintensive procesvirksomheder og de-

res rådgivere giver anledning til bekymring for, at kriteriet vil udelukke en væsentlig

del af målgruppen fra at kunne deltage i konkurrencen om midlerne, og en gen-

nemgang af regnskabs- og CO

-udledningstal fra 16 udvalgte energiintensive virk-

somheder

–

som alle burde være klart inden for målgruppen

–

viser, at en række af

disse virksomheder ikke vil klare afgrænsningskriteriet, som det er defineret på nu-

værende tidspunkt.

anfører videre, at kriteriet om virksomhedens bruttoværditilvækst kommer til at

udelukke en række energiintensive virksomheder med høje lønomkostninger og po-

sitiv økonomi fra at søge puljen, uanset om disse har en væsentlig CO

-udledning,

er stærkt konkurrenceudsatte og ville kunne levere betydelige og relativt billige

-reduktioner.

For det fjerde finder

det vigtigt, at forligspartierne ved selvsyn kan vurdere, om

udmøntningen af midlerne er i aftalens ånd, og om de særligt udfordrede virksom-

heder håndteres på et robust og fair måde.

anser det derfor betydningsfuldt, at

der politisk er transparens omkring og opmærksomhed på, at en række energiin-

tensive, konkurrenceudsatte industrivirksomheder med vanskelige omstillingspro-

cesser risikerer ikke at have mulighed for at søge investeringsstøtteordningen, hvis

kriteriet fastholdes som foreslået.

foreslår derfor, at man i denne proces får politisk opbakning til at supplere ad-

gangskriteriet omkring CO

-intensitet med et absolut kriterie for virksomhedernes

-udledning, og til at en virksomhed er kvalificeret til at byde ind på investerings-

støtteordningen, såfremt et af de to kriterier er opfyldt.

vurderer, at en grænse

for virksomhedernes CO

-udledning på f.eks. 10.000 ton vil løse mange af de oven-

for beskrevne udfordringer samtidig med, at det stadig vil være en relativt afgræn-

set målgruppe, der kan byde ind på ordningen. I modsat fald ønsker

en justering

af kriteriet for CO

-intensitet ved at sænke den foreslåede %-sats for CO

-intensitet

kraftigt.

gør opmærksom på, at der tilsyneladende er særdeles relevante virksomheder i

målgruppen, hvis CO

-intensitet ud fra de opstillede kriterier ligger helt nede i et

spænd mellem 1-1,25%, og hvis ovenstående ikke kan imødekommes, bør der

som minimum være mulighed for, at virksomhederne kan vælge mellem, om man

vil lave beregningen af CO

-intensiteten baseret på tal ud for de sidste tre regn-

skabsår, eller kun for det seneste, da der for nogle virksomheder kan være sket

nogle afgørende ændringer inden for det seneste regnskabsår, som afgrænsningen

bør tage med i betragtning, men som ”drukner” i en gennemsnitsbetragtning hen-

over tre år.

Side 14/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvad angår brugen af CO

-intensitet som paramenter i målgruppeafgrænsningen

blev det med aftalen besluttet, at afgrænse målgruppen til virksomheder, som har

en gennemsnitlig stigning i afgiftstrykket svarende til over 100 ton CO

pr. mio. kr. i

bruttoværditilvækst. De 100 ton CO

pr. mio. kr. i bruttoværditilvækst er således an-

vendt i målgruppeafgrænsningen, samtidig med at der er taget højde for de diffe-

rentierede stigninger i CO2-afgiftssatser. På den baggrund er den påkrævede af-

giftsstigning, som svarer til 100 ton CO

pr. mio. kr. bruttoværditilvækst, beregnet til

2,3 pct. af virksomhedens årlige bruttoværditilvækst.

Den påkrævede afgiftsstigning vurderes at opfylde ambitionen i den politiske aftale

om, at ordningen skal målrettes de virksomheder, som rammes hårdest af afgiften,

og sikrer samtidig, at virksomhederne konkurrerer på lige vilkår i forhold til at de

omfattes af differentierede CO

-afgifter.

Særligt i relation til gas finder

det vigtigt at være opmærksom på spørgsmålet

om gassens rolle i den grønne omstilling, og at naturgas dels kan bidrage til at

sænke CO

-udledningerne i forhold til andre fossile brændsler, dels er vejen til bio-

gasomstilling. Fravælges gas-teknologiløsninger i ordningen, kan gasafhængige

virksomheder ifølge

få vanskeligt ved at foretage en fuld grøn omstilling.

gør

opmærksom på, at biogas overhovedet ikke nævnes i bekendtgørelse i modsæt-

ning til andre typer af vedvarende energi, hvilket må være enten en misforståelse

eller blot overset.

peger også på andre barrierer ift. biogas såsom CO

-afgiften

på ledningsført biogas, men er af den klare opfattelse, at der ligesom i Sverige

snarligt kan indføres en generel dansk CO

-afgiftsfritagelse af al ledningsført bio-

gas i tråd med EU-Kommissionens vurdering af, at det er fuldt ud juridisk og prak-

tisk muligt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at det i aftale om udmøntning

af omstillingsstøtten blev besluttet, at Investeringsstøtten udmøntes inden for det

eksisterende set-up af Erhvervspuljen. Inden for Erhvervspuljen er det ikke muligt

at søge tilskud til udskiftning til en ny gaskedel, uanset om gaskedlen anvendes til

naturgas eller biogas.

I henhold til EU’s

statsstøtteregler kan der ligeledes ikke gi-

ves tilskud til nyt udstyr, der anvender fossile brændsler.

Endvidere bemærkes, at der ikke gives tilskud til etablering af et biogasanlæg samt

køb af biogascertifikater. Det bemærkes endvidere, at CO

-afgiften på lednings-

ført biogas ikke fastsættes i denne bekendtgørelse.

gør videre opmærksom på, at målgruppen for Investeringsstøtten under den

grønne omstillingsstøtte er bredere om end antalsmæssigt afgrænset for at få mest

-reduktion for midlerne end for den almindelige Erhvervspulje og omfatter bl.a.

raffinaderierne, hvorfor man ved udformningen af bekendtgørelsen bør være op-

mærksom på de særlige forhold og udfordringer, der gør sig gældende for denne

målgruppe, og udformer rammerne i ordningen, så det også er muligt for de nye

målgrupper at gøre brug af programmet og bidrage til grønne omstilling.

Side 15/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til ministeriets svar til Crossbridge

Energy.

anbefaler, at bekendtgørelsen bliver lidt tydeligere

på ”positivlisten”

og giver virk-

somhederne en mulighed for at træffe omstillingsbeslutninger i et kort- og langsigtet

perspektiv og henviser i den sammenhæng til den kommende driftsstøttepulje.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at vil det blive uddybet i ansø-

gervejledningen, hvilken type projekter, der kan få tilskud.

opfordrer herudover til, at der vises størst mulig fleksibilitet, så virksomhederne

trods ordningens forsinkelse får de bedste muligheder for hurtige klimaindsatser for

at imødegå CO

-afgiften og bidrage til at realisere klimaindsatsen, og

henviser til

sammenhængen med driftsstøtten.

For så vidt angår udvisning af størst mulig fleksibilitet ift. virksomhederne, henviser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

til, at det i henhold til EU’s statsstøtteregler

ikke er muligt at give tilskud til projekter, som er påbegyndt, inden virksomheden

har ansøgt om tilskud. Og for så vidt angår muligheden for at støtte med mere end

500 kr. pr. ton reduceret CO

, henvises til aftale om udmøntning af omstillingsstøt-

ten, hvor det er besluttet, at Investeringsstøtten udmøntes inden for det eksiste-

rende set-up af Erhvervspuljen, hvor støttesatsen er på 500 kr. pr. ton reduceret

I relation til tilskudsstørrelsen gør

opmærksom på, at der for de særligt udfor-

drede virksomheder ofte er noget højere CO

-reduktionsomkostninger knyttet til

projekterne, og

opfordrer til en mulighed i ansøgningerne for at redegøre for pro-

jekternes CO

-reduktionsomkostningsniveau, og at der sammenholdt med de po-

tentielle reduktionspotentialer sker en samlet afvejning, så der kommer mest mulig

klima for pengene.

betvivler, at en begrænsning til 500 kr. pr. ton CO

vil kunne

realisere de største mængder CO

-reduktion.

DI efterspørger mulighed for en højere støttesats og længere levetider end angivet i

bekendtgørelsen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser til, at det i ud-

møntningsaftalen fremgår, at støtten skal udmøntes inden for rammerne af det ek-

sisterende set-up i Erhvervspuljen. Erhvervspuljens støttesats er 500 kr. pr. reduce-

ret ton CO2 og projektets levetid.

Herudover påpeger

DI,

at det ofte er de lidt større virksomheder, som har den store

del af virksomhedernes samlede udledninger, og at der bør være en afvejning af,

om der med kriterierne er en risiko for at overse et væsentligt reduktionspotentale,

som kun kan aktiveres via tilskud, og

anbefaler, at der sker en konkret afgræns-

ning af virksomhedskategorierne.

Side 16/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at virksomhedsstørrelse er de-

fineret ud fra EU’s virksomhedsbegreb, og at denne definition skal følges, når der

ydes statsstøtte.

opfordrer videre til, at oplysningerne om før-efter energiforbruget suppleres med

projektets effekt på CO

-udledningen før- og efter projekter samt på virksomhedens

samlede indsats, således at der sker en samlet og robust afvejning af projekt og

virksomhed.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at oplysningerne om før-efter

energiforbruget suppleres med projektets effekt på CO

-udledningen før- og efter

projekter. Hertil bemærkes, at tilskuddet beregnes på baggrund af netop CO

-ud-

ledningen, som beregnes ud fra energiforbruget.

opfordrer afslutningsvis til at gøre tilskudspuljerne brugervenlige ift. ansøgning

og anvendelse af troværdig data samt i forhold til at administrere myndighedsmæs-

sigt, også i forhold til det nye klimasyn, hvor nogle oplysninger bør kunne genan-

vendes, idet virksomhederne gerne vil bidrage til den grønne omstilling og har brug

for hurtige processer for at kunne sænke CO

-udledningerne hurtigst muligt og imø-

degå den kommende CO

-afgift.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at Energistyrelsen har

haft stort fokus på ordningens brugervenlighed og har derfor løbende haft dialog

med DI og andre relevante interessenter ift. indretning af ordningen.

Drivkraft Danmark (DD)

henviser til den politiske aftale fra 19. marts 2024 om omstillingsstøtte ifm.

Grøn skattereform og anfører, at aftalen skal hjælpe de virksomheder, der har svæ-

rest ved at omstille sig samt understøtte de forskellige tekniske omstillingsmulighe-

der, som virksomhederne i industrien og erhvervslivet har, herunder raffinaderierne.

anfører videre, at de to danske raffinaderier, Crossbridge Energy og Kalund-

borg Refinery, samlet er

de væsentligste ”bidragsydere” til støttepuljen via den

-afgift, de er pålagt gennem Grøn Skattereform.

finder det meget problema-

tisk, at støttepuljen læner sig så detaljeret op ad principperne fra Erhvervspuljen,

hvorfor en række definitioner og principper ikke tager højde for de særlige og kom-

plekse forhold, der gælder for raffinaderierne, hvilket i praksis kan afskære raffina-

derierne fra at opnå støttemidler til projekter med store reduktionspotentialer.

foreslår, at bekendtgørelsen tilpasses, så den tager højde for de særlige og

komplekse forhold, der gælder for raffinaderierne.

finder det problematisk, at

bekendtgørelsen ikke tager højde for raffinaderiernes store egenproduktion af raffi-

naderigas, hvilket begrænser raffinaderierne i at modtage støttemidler til projekter

med betydelige reduktionspotentialer

–

i strid med intentionerne bag den politiske

aftale.

foreslår derfor en tilpasning af § 10, så den behandler raffinaderigas se-

parat, og der i bekendtgørelsen skelnes mellem fossile brændsler, der sources fra

Side 17/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eksterne kilder, og de, der opstår som en naturlig/uundgåelig del af virksomhedens

produktionsprocesser. Tilsvarende skal prioriteringsfaktoren, jf. bilag II, udvides til

også at omfatte raffinaderigas.

finder det videre uheldigt, at interne projektomkostninger ikke kan indgå i opgø-

relsen af støttebeløbet, da raffinaderier er store komplekse enheder, hvor eksper-

tise i forhold til planlægning, projektering, optimering mv. primært

findes ”in-house”

og er både omkostningstunge og afgørende i udviklingen af projekter.

anfører herudover, at hvis målet er at udnytte rammerne under gruppefritagel-

sesordningen (30 pct.) fuldt ud til gavn for den enkelte virksomhed og sikre opti-

male rammer for virksomhedens omstilling, giver det ingen mening, at støttebeløbet

i praksis reduceres betragteligt ved, at for eksempel interne projekteringsomkost-

ninger ikke kan tælle med i opgørelsen af støttebeløbet.

finder således, at mu-

ligheden for kunstigt opskruede interne omkostninger kan undgås, hvis revisions-

kravene i bekendtgørelsen udvides til at omfatte interne projekteringsomkostninger.

oplyser afslutningsvis, at de støtter høringssvaret fra Crossbridge Energy.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser i det hele til sine bemærkninger til

høringssvaret til Crossbridge Energy.

Klimabevægelsen (KB)

foreslår, at administrationen af ordningen og kriterierne for tildeling af tilskud

ændres, således at der ved tildelingen af tilskud sigtes mod at opnå størst mulig

CO2-reduktion og størst mulig energibesparelse inden for det samlede tilskudsbe-

løb, således at de projekter, hvor der opnås den største CO2-reduktion og største

energibesparelse, prioriteres højest i tildelingen af støtte.

anfører, at der med

den nuværende udformning af bekendtgørelsen ydes et tilskudsbeløb til alle projek-

ter udelukkende med udgangspunkt i den forventede afgiftsbetaling i virksomhe-

den, jf. § 8, og at ordningen i sin nuværende form i realiteten er en erhvervsstøtte-

ordning uden sigte på at opnå den størst mulige reduktion af drivhusgasser.

fin-

der, at fokus

i ordningen bør være på ”mest muligt klima for pengene”.

Med henvisning til bilag 2 og 4 om en standardiseret CO2-emissionsfaktor for alle

typer af fjernvarme og en ensartet prioriteringsfaktor for fjernvarme i anfører

KB,

de reelle CO2-udslip i forskellige fjernvarmeområder og ved forskellige fjernvarme-

værker er meget forskellige afhængig af brændselstype og teknologi. Ifølge Energi-

statistik 2023 udgør olie, naturgas, kul og ikke-bionedbrydeligt affald mere end 21

% af den samlede fjernvarmeproduktion i Danmark, og

foreslår, at der i vurde-

ringen af eventuelle CO2-reduktioner ved overgang fra naturgas til fjernvarme i ste-

det tages udgangspunkt i de pågældende fjernvarmeværkers faktiske drivhusgas-

udledning, som allerede oplyses af fjernvarmeselskaberne.

finder det uacceptabelt, at der forudsættes CO2-neutralitet ved anvendelse af

biomasse, jf. ovennævnte 0-CO2 emissionsfaktorer for forskellige biomassetyper

Side 18/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og ensartede prioriteringsfaktorer for biomasse, da biomasse som udgangspunkt

ikke et CO2-neutralt brændsel.

opfordrer derfor til opstilling af tydelige krav om

en reel og kontrolleret bæredygtighedscertificering af den anvendte biomasse ved

projekter, hvor der konverteres til brug af biomasse.

Afslutningsvis anbefaler

i forhold til revision af Klimaloven, at importen af træ til

afbrænding forbydes inden 2035, og at afbrænding af træ-biomasse er reduceret i

2035 med mindst 90 % set i forhold til 1990.

Ministeriets bemærkninger:

KB foreslår, at kriterierne for tildeling af tilskud ændres, således at der ved tildelin-

gen af tilskud sigtes mod at opnå størst mulig CO

-reduktion og energibesparelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser hertil, at det i aftalen om udmønt-

ning af omstillingsstøtten er besluttet, at Investeringsstøtten skal udmøntes inden

for det eksisterende set-up af Erhvervspuljen, hvor tilskuddet tildeles efter først-til-

mølle-princippet. Endvidere bemærkes det, at en virksomheds afgiftsbetaling ikke

har nogen betydning for tilskuddets størrelse, da tilskuddet primært beregnes på

baggrund af CO

-reduktionens størrelse.

KB anfører, at det reelle CO

-udslip i forskellige fjernvarmeområder og ved forskel-

lige fjernvarmeværker er meget forskelligt. Hertil bemærkes, at CO

-emissionsfak-

toren for fjernvarme er fastsat som forventede CO

-emissionsfaktorer for 2030, som

følger af Klimastatus og -fremskrivning. Ligeledes vurderes det, at det administrativt

er nemmere for både virksomhederne og Energistyrelsen, at der anvendes en fast

værdi.

Til

KB’s

bemærkning om CO

-emissionsfaktoren for biomasse bemærkes det,

at dette ikke fastsættes i denne bekendtgørelse.

Landbrug & Fødevarer (LF)

finder det presserende, at ordningen hurtigst muligt åbner op for ansøgninger,

så virksomhederne understøttes i deres omstilling, og bakker op om udformningen

af tilskudsordningen, som bygger videre på erfaringerne med udvikling af Erhvervs-

puljen.

er dog skeptisk over for de virksomhedsrelaterede betingelser, der skal

opfyldes for, at virksomheder kan søge om tilskud, og med kravet til virksomheder-

nes CO

-intensitet ift. afgiftstryk er

bekymret for, om en stor del af målgruppen

afskæres fra at anvende puljen til deres omstillingsprojekter.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den foreslåede grænse på 2,3

pct. stigning i afgiftstrykket ift. virksomhedens bruttoværditilvækst sikrer, at investe-

ringsstøtten målrettes CO

-intensive virksomheder, der rammes hårdest af CO

-af-

giften. Samtidig sikrer kriteriet, at virksomhederne konkurrerer på lige vilkår i for-

hold til deres faktiske afgiftsstigning. Samlet set vurderer Klima-, Energi- og Forsy-

Side 19/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 158: Bekendtgørelse om tilskud til CO2-reduktioner i CO2-intensive virksomheder, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ningsministeriet, at afgrænsningen bedst muligt opfylder intentionen fra den oprin-

delige aftale om en Grøn Skattereform for industrien, som har til formål at hjælpe

dem, der rammes hårdest af den nye CO

-afgift.

Marine Ingredients Denmark (MID)

(MID)

ser positivt på den nye tilskudsordning, da den er afgørende for en energiin-

tensiv branche som den danske fiskemels- og fiskeolieproduktion.

MID

oplyser, at

den grønne omstilling kræver store investeringer i energirenoveringer, som bran-

chen ikke kan finansiere alene, og at det derfor var vigtigt, at aftalen om omstillings-

støtten fra Grøn skattereform inkluderede fiskeforarbejdningssektoren under almin-

delig proces.

MID

finder det dog beklageligt, at der ikke kan ydes tilskud til store

virksomheder, der tilhører fiskeforarbejdningssektoren, og at denne begrænsning

skaber en væsentlig udfordring, da store virksomheder ofte har en central rolle i

branchens produktion og samtidig står over for betydelige omkostninger i forbin-

delse med den grønne omstilling. Ekskluderingen af disse virksomheder udgør

ifølge

MID

en forskelsbehandling i forhold til andre industrier, og

MID

opfordrer til,

at alle aktører i branchen får mulighed for at deltage i omstillingen på lige vilkår.

MID

påpeger desuden en urimelig forskelsbehandling i relation til tilskudssatser og

maksimale støttebeløb, idet tilskudssatserne inden for forarbejdning og afsætning

af fiskevarer eller akvakulturprodukter begrænses til maksimalt 50 % af de støtte-

berettigede omkostninger og det maksimale tilskud til 1,25 mio. euro pr. virksom-

hed om året.

MID

anfører afslutningsvis, at der er et behov for omfattende støtte til omlægning

og en hurtig udbygning af elnettet, da virksomhederne i sektoren har energikræ-

vende produktion og er placeret i områder med utilstrækkelig elforsyning, hvorfor

det er afgørende at udvide elnettet hurtigt for at muliggøre implementering af bære-

dygtige energikilder og sikre branchens bidrag til de nationale klimamål samtidig

med, at der tages højde for risikoen for forringet international konkurrenceevne.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan oplyse, at der er indledt en dialog med

EU-Kommissionen med henblik på at få Kommissionens godkendelse af, at store

virksomheder inden for fiskeforarbejdningssektoren omfattes i ordningen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at den absolutte grænse på 1,25

mio. euro pr. virksomhed om året og det procentvise tilskudsloft på 50 pct. for små

og mellemstore virksomheder i fiskeforarbejdningssektoren er fastsat i henhold til

EU’s statsstøtteregler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne angående el-

nettet, som dog vurderes at falde udenfor bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Side 20/20