Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 155
Offentligt
2977868_0001.png
1
REDEGØRELSE FOR
ELFORSYNINGSSIKKERHED
2024
Dok. nr. og klassifikation
24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hvad er elforsyningssikkerhed? ….....................................................................
Energinet fastholder et ambitiøst
planlægningsmål ………………………..…………….
Flere og nye opmærksomhedspunkter i fremtidens elforsyningssikkerhed …..
3
4
5
REDEGØRELSE FOR
ELFORSYNINGSSIKKERHED
2024
Med baggrund i Elforsyningsloven og
Systemansvarsbekendtgørelsen udarbejder Energinet
hvert år en redegørelse for elforsyningssikkerheden,
herunder en anbefaling for et niveau for fremtidens
elforsyningssikkerhed. Redegørelsen vurderer
elforsyningssikkerheden på lang sigt med en
fremskrivningshorisont på 10 år. Nedslagsåret for
denne redegørelse er dermed 2034.
Energinet har i lighed med de seneste år adspurgt
netvirksomhederne om deres forventning til
udviklingen i elforsyningssikkerheden i
eldistributionsnettene. Deres forventning er indarbejdet
i redegørelsen.
I sammenhæng med årets redegørelse er der
udarbejdet tilhørende bilagsrapporter.
Bilagsrapporterne indeholder bl.a. afbrudsstatistikken
for 2023, en uddybning af metoder og resultater for
effekttilstrækkelighed samt en nærmere beskrivelse af
netvirksomhedernes forventning.
Tiltag der understøtter planlægningsmålet …………………………………………………..
Status på elforsyningssikkerheden ………………………………………………………………..
Effekttilstrækkelighed ……………………………………………………………………………………
Elmarked
& effekttilstrækkelighed ……………….………………..…………………………….
6
7
8
14
Nettilstrækkelighed
……………………………………………………...……..…………………......
Robusthed ………………………………………………………………………………………..…………..
IT-sikkerhed
…………………………………………………………………..……………………………..
Ordliste …………………………………………………………………………..…………………………….
18
22
26
30
Reference-
og bilagsliste ….…………………………...………………………………..…………….
31
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0003.png
3
HVAD ER ELFORSYNINGSSIKKERHED?
Sikring af en høj elforsyningssikkerhed er et komplekst samspil i hele værdikæden mellem elproducenterne, det fysiske elnet, elmarkedet og elforbrugerne. Elforsyningssikkerheden
afhænger af, i hvor høj grad elforbrug og -produktion kan balanceres i både geografi og tid, og om elnettet kan overføre den elektriske energi og er robust over for fejl. Vurdering af
den samlede elforsyningssikkerhed kan opdeles i fire kategorier (se herunder), og hver kategori uddybes i redegørelsen.
SYSTEMTILSTRÆKKELIGHED
SYSTEMSIKKERHED
EFFEKTTILSTRÆKKELIGHED
Effekttilstrækkelighed er elsystemets
evne til at dække elforbrugernes
samlede efterspørgsel på el.
NETTILSTRÆKKELIGHED
Nettilstrækkelighed er elnettets evne
til at transportere el fra
produktionsstederne til
forbrugsstederne.
ROBUSTHED
Robusthed er elsystemets evne til at
håndtere driftsforstyrrelser og fejl,
uden at det påvirker forsyningen af el
til forbrugerne.
IT-SIKKERHED
IT-sikkerhed er evnen til at opretholde
høj oppetid på kritiske IT-systemer og
modstå cyberangreb.
Elsystemerne i Danmark og vores nabolande er under forandring, og opretholdelsen af en høj elforsyningssikkerhed kræver aktuelt et fornyet fokus på nettilstrækkelighed og sikring
af systemsikkerheden samt på længere sigt også nye tiltag ift. effekttiltrækkeligheden.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0004.png
4
Anbefalet planlægningsmål i 2034 fordelt på
forsyningssikkerhedskategorier
ENERGINET FASTHOLDER ET
AMBITIØST PLANLÆGNINGSMÅL
Energinet anbefaler for 2034 et planlægningsmål på 36 afbrudsminutter.
Med årets planlægningsmål fastholder Energinet således de
seneste års ambitionsniveau for fremtidens elforsyningssikkerhed. Det betyder,
at man som dansk elforbruger i 2034 i gennemsnit kan forvente 36 minutter
uden el. Det svarer til, at de danske elforbrugere har strøm i stikkontakten
99,993 pct. af tiden.
Planlægningsmålet fordeler sig på samme måde som sidste års anbefaling med 5
afbrudsminutter relateret til manglende effekttilstrækkelighed, 1 afbrudsminut
relateret til nettilstrækkelighed, 1 afbrudsminut relateret til robusthed og 0
minutter relateret til IT-sikkerhed. Planlægningsmålet for eldistributionsnettene
er ligeledes uændret i forhold til sidste år.
Afbrudsminutter [min./år]
Et ambitiøst planlægningsmål kræver en målrettet indsats og nye værktøjer
Danmark har i mange år haft en høj elforsyningssikkerhed og det er stadig
tilfældet i dag, dog med en tendens til svag stigning i samlet antal
afbrudsminutter (se nøgletal på side 7). Men nye teknologier, flere
fluktuerende energikilder, et stigende elforbrug og et stort pres på
netudbygningen udfordrer den måde elforsyningssikkerheden hidtil er
blevet håndteret på. Derfor er der tale om et ambitiøst planlægningsmål. På kort
sigt kræver opretholdelsen af nettilstrækkeligheden og systemsikkerheden store
investeringer og en målrettet indsats. På længere sigt kan nye tiltag blive
nødvendige for at understøtte effekttilstrækkeligheden.
HVAD ER PLANLÆGNINGSMÅLET?
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter årligt det fremtidige
planlægningsmål på baggrund af anbefaling fra Energinet. Planlægningsmålet
sætter retning for tiltag og investeringer i den langsigtede elforsyningssikkerhed.
Planlægningsmålet 2034 udtrykker et fremtidigt niveau for det årlige
gennemsnitlige antal afbrudsminutter for den danske elforbruger i 2034.
RISIKO FOR SÆRLIGE HÆNDELSER
Risikoen for særlige hændelser er en faktor, som ligger ud over det anbefalede
planlægningsmål. To eksempler på særlige hændelser med store afbrud til følge
indtraf i 1999 og 2003 og skyldtes henholdsvis orkan og en særlig hændelse
(fejlkombination) i det svenske elsystem. Særlige hændelser er hændelser, der
ligger ud over det, som elnettet er dimensioneret til. Det er ikke muligt at
forudse og tage højde for samtlige mulige kombinationer af hændelser i
planlægningen af elsystemet, uden at det vil have store samfundsøkonomiske
omkostninger.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0005.png
5
FLERE OG NYE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I ET GRØNT
ELSYSTEM
Sikring af systemsikkerheden kræver stor opmærksomhed
Elsystemet skal kunne modstå pludseligt opståede
driftsforstyrrelser, fx kortslutninger eller udfald af
produktionsanlæg. I et grønt elsystem baseret på sol og vind skal
systemstabiliteten sikres på en ny måde sammenlignet med et
kraftværksdomineret elsystem. Her og nu kræver det et øget fokus
på sikring af systemstabiliteten og et tilstrækkeligt niveau af
systembærende egenskaber i elsystemet. Ellers vil risikoen for
systemkollaps stige i forbindelse med fejl i systemet.
Energinet forventer, at der på kort sigt skal foretages væsentlige
investeringer for at kunne opretholde systemstabiliteten i
fremtiden både ved de enkelte produktions- og forbrugsanlæg og i
det kollektive elsystem. For at sikre en pålidelig integration af
elsystemets nye teknologier og komplekse anlæg skal der udvikles
nye kompetencer i Energinet og hos anlægsudviklere. Der er derfor
behov for et endnu tættere samarbejde mellem systemoperatører,
anlægsudviklere og forskningsmiljøer.
Energiinfrastrukturen oplever udfordringer i forhold til IT-
sikkerheden, som en del af det ændrede geopolitiske landskab i
Europa og den generelle digitalisering af sektoren. De øgede
spændinger kan i værste fald påvirke elforsyningssikkerheden.
Selvom fortsat digitalisering af sektoren har en række fordele,
medfører den også sårbarheder. Energinet arbejder systematisk og
strategisk med at sikre en fortsat stærk IT-sikring og beskyttelse
mod cyberangreb. Kompromittering af IT-sikkerheden kan få store
konsekvenser for elforsyningssikkerheden, hvorfor Energinet har
stort fokus på det allerede i dag. Energinet er således opmærksom
på den aktuelle beredskabssituation.
Kraftig udbygning af elnettet er nødvendig
Omstillingen til et grønt energisystem øger behovet for elnet på et
tidspunkt, hvor der allerede gennemføres mange reinvesteringer i
det eksisterende elnet. Det store re- og nyinvesteringsbehov i
elnettet, i kombination med mangel på ressourcer og lange
leveringstider på komponenter, kan potentielt udfordre
forsyningssikkerheden. Med pressede ressourcer er det
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
nødvendigt at prioritere de mest forsyningskritiske projekter først.
Energinet identificerer løbende behov for udbygninger og
tilpasninger i eltransmissionsnettet gennem arbejdet med den
langsigtede netstruktur og den langsigtede udviklingsplan (LUP).
Opgaven med hurtig udbygning af net og infrastruktur
understøttes af arbejdet i regeringens nationale krisestab, NEKST,
hvor der er fokus på at øge tempoet i den grønne omstilling.
Behov for regulerbar effekt og balancekraft
–
størrelsen er usikker
Grundet den faldende regulerbare produktionskapacitet og det
stigende elforbrug forventes der generelt i Europa at være en
stigende risiko for effektmangel på længere sigt. Samtidig er
udviklingen i effekttilstrækkeligheden i Danmark meget følsom
over for udviklingen i regulerbar produktionskapacitet og elforbrug
i resten af Europa.
Årets beregninger for effekttilstrækkelighed viser en lavere risiko
for effektmangel end sidste års analyser, og risikoen for at mangle
effekt i Danmark reduceres til et minimum, hvis de
omkringliggende europæiske lande sikrer deres egen nationale
effekttilstrækkelighed. De absolutte risikovurderinger varierer med
antagelserne for udlandet, og
effekttilstrækkelighedsudfordringerne skal ses i et
grænseoverskridende og europæisk perspektiv, hvor Danmark
ligesom de øvrige lande også skal bidrage til en bedre europæisk
effekttilstrækkelighed.
Energinet ser en stigning i behovet for balanceringsreserver nu og i
de kommende år til at håndtere større og hyppigere ubalancer i
elsystemet. I takt med den stigende VE andel er den daglige
balancering af elsystemet blevet en udfordring for
elforsyningssikkerheden. Balanceringsreserverne kan aktiveres til
at afhjælpe den systemmæssige effektmangel, men vil i givet fald
ikke også kunne aktiveres i tilfælde af udfald eller ubalancer,
hvilket er deres primære formål. Anvendelse af
balanceringsreserver til levering af energi i en situation med
effektutilstrækkelighed gør således systemet meget sårbart over
for udfald og ubalancer.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0006.png
6
TILTAG DER UNDERSTØTTER PLANLÆGNINGSMÅLET
ELTRANSMISSIONSNETTET
✓
Fortsat højt
reinvesteringsniveau for at
sikre forsyningssikkerhed
(nettilstrækkelighed og
robusthed)
✓
Nødvendig og accelereret
udbygning af
eltransmissionsnettet
✓
Risikovillighed, dvs. kalkulerede
risici og afhjælpende tiltag ved
renovering af kritiske
komponenter
✓
Skærpet fokus på fysisk sikring
af anlæg
ROBUSTHED
✓
Investering i systembærende
enheder.
✓
Udvikling og anvendelse af nye
kontrol- og beskyttelsesfunktioner
på elsystemets produktions- og
forbrugsanlæg
IT-SIKKERHED
✓
Løbende udvikling af præventiv
beskyttelse, overvågning,
håndtering af afvigelser og
styrkelse af beredskabet
✓
Energinet danner nyt digitalt
driftsfundament til
forsyningskritiske systemer med
høje sikkerhedsstandarder
ELDISTRIBUTIONSNETTENE
✓
Forstærkning og udbygning af
nettet for at håndtere stigende
elforbrug og VE-elproduktion
✓
Reinvesteringer for at
vedligeholde aldrende net
✓
Fjernbetjente og -overvågede
netstationer for at sikre hurtig
fejlretning
✓
Asset management og
digitalisering mhp. optimering af
ressourceindsats
✓
Fleksibelt forbrug, fx via
tidsdifferentierede tariffer og
frivillige afbrydelighedsaftaler
ELMARKED
✓
Analyse af forudsætninger og
muligheder ved en
kapacitetsmekanisme
✓
Information til elforbrugere og
aktører mhp. at aktivere fleksibelt
forbrug og balanceringsressourcer
✓
Ny intelligent og dynamisk
dimensioneringsmetode i Norden
af FRR-reserver
✓
Udvikling af kompetencer til
integration af elsystemets nye
komplekse anlæg
✓
Tæt samarbejde med
systemoperatører,
anlægsudviklere og
forskningsmiljøet
✓
Fokus på medarbejdernes
sikkerhedsbevidsthed,
herunder awareness-kampagner
✓
Digital driftsplatform der gør det
nemmere at modtage digitale
løsninger i kontrolrummet
Ovenfor fremhæves nogle af de væsentligste tiltag til at understøtte planlægningsmålet. Effekten af tiltagene viser sig typisk først over tid, og nye og yderligere tiltag kan
blive nødvendige. Store investeringer og en målrettet udvikling af nye værktøjer vurderes som nødvendige for at sikre nettilstrækkelighed og systemstabilitet, herunder de
aktuelle udfordringer i forhold til IT-sikkerhed. Energinet følger anbefalingen fra Energistyrelsen om en skærpet opmærksomhed på sikkerheden ved fysiske anlæg.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0007.png
7
STATUS PÅ ELFORSYNINGSSIKKERHEDEN
De danske elforbrugere har i de sidste ca. 10 år oplevet i gennemsnit ca. 20 afbrudsminutter pr. år, svarende til en elforsyningssikkerhed på 99,994 pct. I 2023 var antallet af
afbrudsminutter dog lidt højere og landede på 29,7 minutter, hvilket især skyldes en hændelse i elnettet, som opstod grundet dårlige vejrforhold (stormflod i oktober). Ses der
bort fra hændelsen er antallet af afbrudsminutter i 2023 på niveau med antallet for 2022. Såfremt ekstreme vejrforhold bliver hyppigere i fremtiden, vil der være usikkerheder
for elnettet forbundet med disse. Vind og sol udgør den største andel af det samlede danske elforbrug og udgjorde i 2023 62 pct. Den stigende andel vedvarende energi kræver
større omkostninger til balancering af elnettet, og Energinets omkostninger til systemydelser lå i 2023 lidt under niveauet for 2022 med ca. 2.300 mio. kr. I det seneste år, 2023,
har der været 2 beredskabshændelser, men ingen IT-hændelser, skærpet drift eller nøddrift, som har forårsaget egentlige afbrud. Der kan læses mere om beredskabshændelser,
skærpet drift og nøddrift i bilag 1 afsnit 1.3.
AFBRUDSMINUTTER
I HELE ELSYSTEMET
Gns. antal afbrudsminutter pr. elforbruger
[Minutter]
AFBRUD RELATERET TIL
ELTRANSMISSIONSNETTET
Forbrugsvægtede afbrudsminutter
[Minutter]
VIND OG SOLS ANDEL AF
ÅRETS ELFORBRUG
[%]
OMKOSTNINGER TIL
SYSTEMYDELSER
[Mio. kr.]
2023 :
2022:
2021:
30
25*
22
2023:
2022:
2021:
1
2
0,7
2023:
2022:
2021:
63
60
47
2023 :
2022:
2021:
2.334
2.741
1.413
BEREDSKABSHÆNDELSER
[Antal hændelser]
IT-HÆNDELSER
Der har forårsaget afbrud
[Antal hændelser]
SKÆRPET DRIFT
[Antal hændelser]
NØDDRIFT
[Antal hændelser]
2023 :
2022:
2021:
2
2023:
2022:
2021:
0
2023:
2022:
2021:
0
2023:
2022:
2021:
0
4
2
0
0
0
0
0
0
*Justeret fra 24 minutter i Redegørelsen for Elforsyningssikkerhed 2023. Læs mere i bilag 1.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0008.png
EFFEKTTILSTRÆKKELIGHED
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0009.png
9
Afbrudsminutter RFE23 vs RFE24
90
80
EFFEKTTILSTRÆKKELIGHED
–
TÆT
FORBUNDET MED NABOLANDE
Risikoen for at opleve afbrud i det danske elsystem som følge af effektmangel
forventes at stige de kommende år. Sammenlignet med sidste års redegørelse
beregnes den absolutte risiko dog væsentlig mindre bl.a., fordi risikoen for
effektmangel i Danmarks nabolande beregnes mindre. Men tendenserne er de
samme for det europæiske elystem og det danske. Den regulerbare
elproduktionskapacitet forventes at falde samtidig med at elforbruget øges.
For Danmark udspænder de to anvendte scenarier et udfaldsrum mellem 0 og 3
afbrudsminutter i 2034. Der forventes, på trods af dette års lavere niveau for
afbrudsminutter, at blive behov for at iværksætte tiltag for at imødegå den stigende
risiko. Behovet for tiltag er usikkert og afhænger i høj grad af udviklingen i det
samlede europæiske elsystem, da Danmark i situationer med begrænset
elproduktion fra vind og sol vil være afhængig af import af strøm fra udlandet.
Dansk effekttilstrækkelighed skal ses i et europæisk perspektiv
Et af de elementer, der er særlig stor usikkerhed om, og som har stor indflydelse på
den danske effekttilstrækkelighed, er udviklingen i regulerbar forbrugs- og
produktionskapacitet i både Danmark og specielt Danmarks nabolande.
ENTSO-E’s
analyser i
European Resource Adequacy Assessment 2023 peger på, at
der generelt i det europæiske elsystem ikke er incitament til og sikkerhed for
tilstrækkelig regulerbar forbrug og produktion til at opretholde
effekttilstrækkeligheden.
Den danske effekttilstrækkelighed er i meget høj grad afhængig af udviklingen i
omkringliggende landes effektsituation. Det understreges af Energinets analyser
både i årets og sidste års redegørelse. Forskellen mellem sidste års resultater og
dette års resultater skal også findes i, at risikoen for effektmangel i de
omkringliggende lande vurderes væsentligt lavere end sidste år.
Effekttilstrækkelighedsudfordringerne er således en fælles europæisk udfordring,
som løses bedst i fællesskab.
Afbrudsminutter pr. år
70
60
50
40
30
20
10
0
2025
2027
2028
2030
2033
2034
Figuren viser antal afbrudsminutter relateret til effekttilstrækkelighed (effektminutter) efter
anvendelse af balanceringsreserver, se nærmere herom på side 10 og 13. Det skal understreges at
fremskrivninger af effekttilstrækkelighed generelt er forbundet med usikkerhed. Beregninger og
resultater er nærmere beskrevet i bilag 2.1 og 2.2. Bemærk, at resultater for mellemliggende år
ikke er beregnet. Forskelle mellem redegørelsen 2023 og 2024 uddybes i bilag 2.2. I samme bilag
fremgår Energinets følsomhedsanalyser.
TO SCENARIER FOR UDVIKLINGEN I EUROPA
Effekttilstrækkeligheden belyses for to forskellige scenarier for udviklingen i det europæiske
energisystem. De danske forudsætninger er ens på tværs af de to scenarier. De to
udlandsscenarier er baseret direkte på ENTSO-E's europæiske effekttilstrækkelighedsvurdering
ERAA 2023. De betegnes A-central reference og B-følsomhed og de adskiller sig blandt andet
ved, at der er ca. 16 GW mindre regulerbar produktionskapacitet i det europæiske elsystem i
scenarie B. Redegørelsen læner sig op ad scenarie A.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0010.png
Effektudfordringer før/efter anvendelse af
balanceringsreserver
40
35
10
UDFORDRINGER I DAY-AHEAD
MARKEDET OG I DRIFTSØJEBLIKKET
Reserver til balancering af elsystemet anvendes forud for afkobling af elforbrugere
Balanceringsreserver er kapacitet, der indkøbes for at kunne balancere forbrug og
produktion i driftsøjeblikket, fx ved pludselige udfald i elsystemet, eller hvis der ikke er
så stor produktion fra vind og sol som forventet. Reservernes primære formål er ikke
at understøtte effekttilstrækkeligheden. Energinet vil dog aktivere disse reserver
inden afkobling af elforbrugere i en presset effekttilstrækkelighedssituation.
Reserverne kan kun anvendes én gang, og hvis de aktiveres for at opretholde
effekttilstrækkeligheden efterlades systemet mere sårbart, da reserverne ikke
efterfølgende kan anvendes til balancering. For at vurdere tilstrækkeligheden af effekt
i forhold til den samlede forsyningssikkerhed er det derfor også relevant at vurdere
effekttilstrækkeligheden i fx day-ahead markedet.
Den øverste figur til venstre viser effektudfordringer både før og efter anvendelse af
balanceringsreserver. Fx viser Energinets analyser, at afbrudsminutterne i 2034 vil
være i intervallet 8-30 minutter uden anvendelse af balanceringsreserverne mod 0-3
minutter efter anvendelse af balanceringsreserver.
Afbrudsminutter pr. år
30
25
20
15
10
5
0
2025
2028
2030
2033
2034
Timer berørt af effektknaphed før/efter anvendelse af
balanceringsreserver
20
18
16
14
Flere timer med høje elpriser
Den nederste figur til venstre viser antallet af timer berørt af effektknaphed ligeledes før
og efter anvendelse af balanceringsreserver. Fx viser Energinets analyser, at der i 2034 vil
være 5-16 timer i day-ahead markedet med effektknaphed og derved en rå
elpris (uden
afgifter, tariffer og moms) på 30 DKK/kWh.
Timer pr. år
12
10
8
6
4
2
Day-ahead markedet
2025
2028
2030
2033
2034
Driftsøjeblikket
Frem mod driftsøjeblikket vil der fortsat være en
række håndtag og processer, som kan betyde, at
elforbrugerne ikke oplever afbrud i elforsyningen.
Et af håndtagene er de balanceringsreserver, som
Energinet indkøber hver time til at håndtere
pludselige ubalancer mellem forbrug og
produktion. Aktiveres balanceringsreserverne på
grund af systemmæssig effektutilstrækkelighed, så
kan de ikke også aktiveres ved ubalancer, fx
pludselige fejlslagne vindprognoser.
0
Udfaldsrummene er baseret på scenarierne A og B fra ERAA23, se beskrivelse på side 9. Scenarie
A giver generelt den nedre værdi i udfaldsrummene, mens scenarie B giver den øvre værdi.
Resultaterne angiver et gennemsnit på tværs af vejrår. Timer berørt af effektknaphed betegnes
også LOLE (Loss of Load Expectation).
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
I day-ahead elmarkedet vil det ca. et døgn før
driftsøjeblikket blive tydeliggjort, om der
forventes tilstrækkelig elproduktion til at dække
elforbruget hver time den kommende dag. Hvis
det ikke er tilfældet, vil elprisen blive meget høj
(fastlagt makspris i dag: 30 DKK/kWh) i disse
timer. Effektutilstrækkelighed i day-ahead
markedet leder ikke nødvendigvis til ufrivillig
afkobling af elforbrugere.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0011.png
11
DANSK EFFEKTTILSTRÆKKELIGHED I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV
Et stærkt forbundet Europa understøtter effektiv udnyttelse af ressourcer
Et stærkt forbundet europæisk elsystem er en forudsætning for, at vedvarende
energiressourcer kan udnyttes bedst muligt på tværs af lande, når de er tilgængelige i
både tid og geografi. Tilsvarende muliggør gode udlandsforbindelser, at regulerbar
elproduktion i højere grad kan deles mellem flere lande i de perioder, hvor de
vedvarende energiressourcer er knappe.
Energinets analyser viser, at udlandsforbindelser generelt er et bærende element for
den danske effekttilstrækkelighed via import af strøm, når den danske elproduktion fra
sol og vind er lille. I hvor høj grad de danske udlandsforbindelser understøtter
effekttilstrækkeligheden i den enkelte time afhænger af situationen i Europa. Er der
overskydende energi i vores nabolande og i Europa generelt, bidrager forbindelserne i
høj grad til den danske effekttilstrækkelighed, men er effekten knap i det europæiske
system, er billedet et andet.
forbrug i Danmark i day-ahead elmarkedet vil understøtte den fælles europæiske
effekttilstrækkelighed og ikke kun den danske. Tilsvarende vil ekstra ressourcer i
Danmarks omkringliggende lande også understøtte den danske effekttilstrækkelighed.
Behov for dansk kapacitet er tæt koblet til europæiske løsninger
Som et relativt lille land i det europæiske elsystem påvirkes dansk effekttilstrækkelighed
betydeligt af den forventede udvikling i vores nabolande. Energinets analyser viser, at
hvis omkringliggende lande sikrer egen effekttilstrækkelighed, løses udfordringerne i
Danmark også, mens hvis det modsatte er tilfældet, er der behov for nationale danske
tiltag. Uafhængigt af udlandet falder den danske selvforsyningsgrad og det danske
behov for import forventes at stige i de mest ekstreme timer frem mod 2034.
Det er således nødvendigt at betragte behovet for dansk kapacitet i et internationalt
perspektiv og i tæt samarbejde med vores nabolande understøtte en fælles
omkostningseffektiv sikring af effekttilstrækkeligheden på tværs af landegrænser.
I Danmarks nabolande er der også opmærksomhed på de fremtidige
effekttilstrækkelighedsudfordringer. Fx planlægger den tyske regering at etablere et
kapacitetsmarked fra 2028 for at sikre effekttilstrækkeligheden. Særligt udviklingen i den
tyske effekttilstrækkelighed er væsentlig for den danske effekttilstrækkelighed. Fx
vurderes den største værdi i udfaldsrummet for de danske afbrudsminutter i 2034 at
være 17 frem for 3, hvis det forventede fremtidige tyske elforbrug øges med 10% i
forhold til antagelserne i basisberegningerne.
Læs mere om de detaljerede analyser i bilag 2.2.
Energinets analyser viser ligeledes, at det danske elsystem ventes at være så godt
forbundet til vores nærmeste nabolande i 2034, at nye udlandsforbindelser eller det at
fjerne en enkelt forbindelse ikke i sig selv påvirker en gennemsnitsbetragtning af den
danske effekttilstrækkelighed betydeligt.
Deling af effektudfordringer på tværs af landegrænser
Ved samtidighed af effektudfordringer i flere lande i day-ahead elmarkedet vil den
tilgængelig elproduktion og fleksibilitet blive fordelt mellem de lande, som har behov for
import for at dække elforbruget i den enkelte time. Markedsmekanismen betegnes
curtailment sharing. Mekanismen betyder bl.a., at ekstra fleksibilitet fra produktion og
DEEP-DIVE: Dansk importbehov sammenlignet med omkringliggende lande
Danmark vil i betydeligt omfang være afhængig af import i fremtiden for at kunne dække
elforbruget på et hvert tidspunkt året rundt. Det maksimale importbehov estimeres til 7-11
GW i 2034 afhængigt af de anvendte forudsætninger. I 2034 forventes den danske
importkapacitet at være ca. 14 GW. Til sammenligning vurderes det maksimale importbehov i
2025 at være ca. 1-3 GW, mens importkapaciteten forventes at være ca. 9 GW. Disse
importbehov er inklusiv reserver. I day-ahead markedet vil behovet af den grund være større.
Sammenlignet med omkringliggende lande vil Danmark i 2034 forventeligt have det største
importbehov relativt til det indenlandske elforbrug i de mest ekstreme timer i løbet af året - se
figuren til højre, der viser hvor stor en andel af forbruget hvert af de enkelte lande kan dække
med indenlandsk produktion i de mest knappe timer. Det underbygger, at Danmark i særlig
grad forventes eksponeret over for risikoen for effektmangel i omkringliggende lande. Årsagen
til det relativt store importbehov er lav regulerbar produktionskapacitet i Danmark
sammenlignet med det ikke-fleksible indenlandske elforbrug.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
Selvforsyningsgrad i den mest knappe time i 2034
120%
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Spænd på tværs af vejrår
Gennemsnitligt vejrår
Selvforsyningsgrad inkl. nationale reserver i scenarie B.
System
dækker alle ti lande set samlet uden
hensyntagen til flaskehalse mellem landene.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0012.png
12
Afbrudsminutter i Danmark pr. vejrår
70
60
RISIKO TÆT KOBLET TIL VEJRET
Beregningsresultaterne præsenteret på side 9 viser afbrudsminutterne i et
gennemsnitligt vejrår. Men risikoen for effektmangel vil i høj grad afhænge af
vejret i Danmark og Europa i det enkelte år og de enkelte timer i løbet af året.
Vejrets betydning for effekttilstrækkeligheden
Effekttilstrækkeligheden forventes i stigende grad at blive særligt følsom over
for specifikke vejrfænomener, der skaber dårlige vilkår for elproduktion fra
vedvarende energikilder som vind og sol. Basisresultaterne i redegørelsen
udtrykker en gennemsnitsbetragtning på tværs af 35 forskellige historiske vejrår
og dækker derfor en lang række forskellige vejrforhold, såsom perioder med fx
forskellige grader af koldt og vindfattigt vejr. I nogle vejrår kan udfordringerne
med effekttilstrækkeligheden derfor også blive betydeligt værre
end gennemsnitsresultaterne vist her. Omvendt vil der i andre vejrår være færre
eller ingen udfordringer med effekttilstrækkeligheden. Den maksimale elmangel i
2034 kan således spænde fra 0-2 GW i day-ahead afhængigt af vejrår.
Energinets beregninger viser jævnfør figuren til venstre, at afbrudsminutterne
kan variere fra 0-60 afbrudsminutter i 2034 afhængigt af vejrår. Yderligere viser
resultaterne, at det kun er ca. 1/3 af de anvendte vejrår, som vil medføre
afbrudsminutter, mens der i de resterende vejrår ikke beregnes afbrudsminutter
i basisberegningerne.
Risiko for dyr strøm i pressede vejrsituationer
Et andet væsentlig resultat er, at i vejrårene med størst risiko for effektmangel
kan den rå elpris (uden afgifter, tariffer og moms) blive meget høj og lig prisloftet
i day-ahead elmarkedet op mod 120 timer i 2034
–
det indtræffer i ét af 35
vejrår. I et gennemsnitligt vejrår estimeres 16 timer, hvor den rå elpris rammer
prisloftet. I dag er prisloftet ca. 30.000 DKK/MWh i day-ahead-elmarkedet. Til
sammenligning var den maksimale rå elpris i Danmark i forbindelse med
energikrisen i 2022-2023 ca. 6.500 DKK/MWh.
Afbrudsminutter/år
50
40
30
20
10
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35
Vejrår sorteret fra færrest til flest afbrudsminutter
RFE24 udfaldsrum
HØJERE ELPRISER FORØGER FORBRUGSFLEKSIBILITETEN
Høje elpriser vil alt andet lige tilskynde til, at forbrugere reducerer elforbruget, og at al
tilgængelig elproduktion bydes ind i elmarkedet.​ Dette vil medvirke til at understøtte
effekttilstrækkeligheden.
Det nuværende prisloft på 30.000 DKK/MWh i day-ahead elmarkedet vurderes at ligge under
værdien af strømmen for en række forbrugere, dvs. under forbrugernes VoLL (Value of Lost
Load). Prisloftet afspejler således ikke den faktiske betalingsvillighed for alle forbrugere, og
med et højere prisloft må der umiddelbart forventes en større forbrugsfleksibilitet og
dermed en bedre understøttelse af effekttilstrækkeligheden. Prisloftet reguleres via EUs
elmarkedsregler.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0013.png
VIGTIGE HÅNDTAG, HVIS EN
FORSYNINGSKRISE OPSTÅR
Elproduktion og elforbrug matches hver dag i elmarkedet. Hvis udbuddet er lavt og
efterspørgslen stor, stiger priserne som i andre markeder. Energinets indkøb af reserver
sikrer kapacitet til backup og balancering af elsystemet.
Hvis der trods balanceringsreserver, og hvis alle andre muligheder er
udtømte, fx særaftaler med nabolande, alligevel er risiko for en forsyningskrise og
afkobling af elforbrugere, så igangsættes en procedure for kontrolleret
forbrugsafkobling.
Reserver kan kun bruges én gang
Balanceringsreserverne aFRR og mFRR kan anvendes til at løse ubalancen mellem
produktion og forbrug. Det betyder, at Energinet i timer med manglende produktion kan
aktivere reserver, før der eventuelt igangsættes forbrugsafkoblinger.
Energinets aFRR- og mFRR-reserver indkøbes med det formål, at systemet skal kunne
udjævne ubalancer og modstå pludselige udfald af største enhed (såkaldte N-1
hændelser). Reserverne kan anvendes én gang og hvis de aktiveres i situationer med
effektknaphed kan de ikke samtidigt anvendes til at balancere systemet, hvis der senere
opstår pludselige udfald eller fejl.
Derfor går man principielt på kompromis med N-1 sikkerheden i systemet, hvis reserver
anvendes til at løse effekttilstrækkelighedsudfordringer. Hændelser med udfald, fejl
eller kortslutninger kan risikere efterfølgende at skulle håndteres ved hjælp af
kontrollerede forbrugsafkoblinger, hvis reserverne er udtømt til understøttelse af
effekttilstrækkeligheden.
FASERNE FREM MOD EN KONTROLLERET
FORBRUGSAFKOBLING
1 ÅR
Situation: Generel energikrise med høje priser og
opmærksomhed på mulige forsyningsproblemer.
Det sker: Energistyrelsen informerer løbende om den aktuelle
forsyningssituation og opfordrer generelt danskerne til at
spare på energien.
1 UGE
1 DØGN
1 TIME
Situation: Hvis de kommende dage byder på meget koldt og
vindstille vejr, og der er risiko for manglende elproduktion.
Det sker: Energistyrelsen og Energinet vil informere danskerne
om den forøgede risiko med opfordring til at spare på energien.
Situation: Hvis elproducenternes daglige indberetninger viser,
at der i nogle timer det efterfølgende døgn ikke er strøm nok til
det forventede elforbrug.
Det sker: Energinet og Energistyrelsen vil et døgn i forvejen
informere offentligheden om konkret risiko for kontrollerede
strømafbrud og opfordre til at spare i de kritiske timer.
SÅDAN FOREGÅR EN KONTROLLERET FORBRUGSAFKOBLING (BROWNOUT)
1.
2.
3.
Energinet kontakter de lokale elnetselskaber med besked om, hvor mange procent
elforbruget skal begrænses for at undgå ubalance mellem produktion og forbrug.
Netselskaberne beslutter, hvilke elforbrugere der skal afkobles i deres område. Alle
netselskaber har planer liggende klar til disse situationer.
Forbrugerne vil maksimalt stå uden strøm i to timer. Varer strømafbrydelsen
længere, bliver forbrugerne koblet på nettet igen, mens netselskabet afbryder
andre forbrugere.
Ingen mister således strømmen mere end to timer ad gangen. Dette princip kaldes
rullende brownout og vil køre, indtil elproduktionen igen kan dække hele
elforbruget.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
Situation: Hvis ikke aktørerne i elmarkedet lykkes med at skaffe
mere elproduktion eller nedbringe elforbruget, overtager
Energinet ansvaret for at afbalancere produktion og forbrug.
Det sker: Energinet bruger alle tilgængelige reserver til at sikre
elforsyningen. Hvis det ikke lykkes, beordres elnetselskaberne
til at afkoble dele af forsyningen.
4.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0014.png
ELMARKED &
EFFEKTTILSTRÆKKELIGHED
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0015.png
15
BEHOV FOR NYE OG FLERE RESERVER
Allerede i dag er der udfordringer med balancering af elsystemet og i takt med at en
større andel el kommer fra vind og sol, og at elforbruget ventes at stige kraftigt vil der
både opstå større ubalancer og større udfald. Samtidig vil nogle af de traditionelle
leverandører af systemydelser
–
termiske kraftværker
–
driftes i færre og færre timer
eller ligefrem lukke. Det bliver derfor de mest konkurrencedygtige kraftværker, der
sammen med grønne kilder som vind, sol og forbrugsfleksibilitet, skal balancere
systemet i fremtiden.
Omkostningerne til indkøb af systemydelser til balancering forventes derfor også at stige
i takt med, at energisystemet baseres på vedvarende energi grundet det voksende
behov og det ændrede leverandørbillede. Internationale samarbejder om aktivering og
dimensionering af reserver samt dynamisk dimensionering af reserver skal sikre
omkostningseffektivitet i fremskaffelsen af balanceringsreserver.
Risikoen for at mangle effekt relaterer sig både til spørgsmålet om at have nok effekt i
day-ahead markedet til at dække efterspørgslen på strøm, men også til hvorvidt der er
tilstrækkelige balanceringsreserver. Der er en hastigt voksende risiko for, at de
tilgængelige ressourcer i særligt balancemarkederne i dag ikke er tilstrækkelige til at
opretholde en tilfredsstillende balanceringsevne og effekttilstrækkelighed.
Anvendelse af reserver til at dække et energiunderskud i en situation med
effekttilstrækkelighed vil gøre systemet meget sårbart over for udfald og ubalancer, der i
sidste ende kan lede til brown-outs og worst case black-outs.
Nye dimensioneringsmetoder til reserveindkøb
Fra begyndelse af 2025 forventer Energinet at anvende nye og mere avancerede
dimensioneringsmetoder til indkøb af reserver. Metoden sikrer reserver til at
håndtere ubalancer og udfald samtidigt, og optimerer behovet på tværs af
landegrænser ved at anvende deling af reserver med nordiske naboområder og
udligning af modsatrettede ubalancer (netting). Derudover vil det være muligt at
anvende en mere dynamisk planlægning af indkøb med løbende
behovsvurderinger og tilpasninger til forventede ubalancer og markedsforhold
baseret på prognoser for det kommende driftsdøgn.
De store mængder VE og deraf voksende prognosefejl og ubalancer betyder, at
Energinet kommer til at indkøbe flere balanceringsreserver end det nuværende
niveau (ca. 1000 MW/h i alt for DK1 og DK2). Indkøbet vil især øges i perioder,
hvor der forventes store ubalancer, hvilket formodes at være særligt i vind- og
solrige perioder.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
Hvordan påvirker de nye dimensioneringsmetoder elforsyningssikkerheden?
Generelt vil skiftet til en mere intelligent proces i sig selv medføre en forbedret
elforsyningssikkerhed, på grund af forbedrede fremskrivninger, optimeret adgang
til reserver i naboområder samt flere auktioner
–
hvilket forventes at resultere i et
større udbud af reserver.
Forventeligt øges indkøbet særligt i perioder med høj VE-produktion, hvor
udbuddet i disse perioder således vil blive stimuleret. I perioder med lav VE-
produktion forventes niveauet at være tilsvarende det nuværende. Dermed
må det formodes, at de nye dimensioneringsmetoder kun vil få en mindre
stimulerende økonomisk effekt for de vejruafhængige produktionsanlæg og
dermed kun en beskeden langsigtet påvirkning på forsyningssikkerheden i
situationer med effektknaphed.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0016.png
16
LANDE MED KAPACITETSMEKANISME I DAG
Strategisk reserve
Kapacitetsmarked
EN DANSK KAPACITETSMEKANISME
KAN FORTSAT BLIVE RELEVANT
Hvad sker der i de omkringliggende lande
Flere europæiske lande forventer de kommende år udfordringer med at opretholde
effekttilstrækkelighed på det ønskede niveau. Flere lande arbejder derfor på at indføre en
kapacitetsmekanisme eller ændre eksisterende mekanismer. I dag findes der
kapacitetsmarkeder i bl.a. England, Italien, Irland, Polen og Belgien, som vist i figuren.
Tyskland, Sverige og Finland har derimod en strategisk reserve. Det forventes dog at
Tyskland vil overgå til et kapacitetsmarked i 2028, mens den svenske systemoperatør, SvK,
ligeledes har anbefalet at skifte til et kapacitetsmarked.
Behov for regulerbar produktionskapacitet
Behovet for kapacitetsmekanismer begrundes som udgangspunkt med, at der inden for
det eksisterende elmarked ikke er tilstrækkeligt økonomisk incitament og profitabilitet til,
at der på markedsvilkår foretages tilstrækkelige investeringer, selvom der
samfundsmæssigt er en betalingsvillighed. Dette kaldes
The missing money problem.
Med
en kapacitetsmekanisme kan der via konkurrencebaserede auktioner udbetales
rådighedsbetaling til kapacitet, der har evnen til at levere effekt i mangelsituationer eller til
forbrugere, der i sådanne situationer er villige til at reducere forbruget. En
kapacitetsmekanisme er statsstøtte og skal derfor godkendes af EU-Kommissionen.
Kapacitetsmekanismer har hidtil været betragtet som midlertidige foranstaltninger, men
den seneste reform af det europæiske elmarked fra maj 2024 understøtter, at
kapacitetsmekanismer kan være en mere permanent del af elmarkedet.
Indledende analyser
I 2023 igangsatte Energinet sammen med Energistyrelsen en analyse af forudsætningerne
og mulighederne for potentielt at etablere en kapacitetsmekanisme i Danmark, herunder
fordele og ulemper ved forskellige varianter af kapacitetsmekanismer, under hensyntagen
til påvirkning af de øvrige markeder. Det er vigtigt at en eventuel kapacitetsmekanisme
samlet set på tværs af markeder sikrer additionel kapacitet. Arbejdet er langvarigt og vil
forsætte i både 2025 og 2026, såfremt det besluttes at ansøge om statsstøttegodkendelse.
Sideløbende arbejder Energinets for at sikre bedst mulig effekttilstrækkelighed gennem
udbygning og forbedring af det eksisterende elmarked, således at et eventuelt
statsstøttebehov reduceres mest muligt. Dette dækker bl.a. over øgede reserveindkøb,
som kan genere yderligere indtægt gennem markedet og også medvirke til at
fleksibilitetspotentialet i fx PtX realiseres. Andre tiltag såsom implementering af
aggregatorer sigter på, at forbrugerne skal kunne agere fleksibelt. Herudover forventes
implementeringen af flowbased kapacitetsberegning i oktober 2024 også at bidrage til
bedre udnyttelse af elnettet og understøtter, at der kan flyttes mere strøm.
2028
20xx
KAPACITETSMEKANISME OG PÅLIDELIGHEDSSTANDARD
Danmark skal have en pålidelighedsstandard før en eventuel kapacitetsmekanisme kan
statsstøttegodkendes hos EU. En pålidelighedsstandard udtrykkes ved
Loss Of Load Expectation
(LOLE),
der angiver det forventede antal timer på et år med manglende effekttilstrækkelighed. Et
lands pålidelighedsstandard bestemmes ved forholdet mellem
Cost Of New Entry (CONE)
og
Value
Of Lost Load (VOLL).
Den beregnede pålidelighedsstandard er et udtryk for det samfundsøkonomisk
optimale niveau af effekttilstrækkelighed, hvor den marginale omkostning ved ny kapacitet er lig
den marginale
[JON: EVT. NOGET OM PÅLIDELIGHEDSSTANDARD]
omkostning ved ikke-leveret energi.
Energistyrelsen har ansvaret for at beregne en dansk pålidelighedsstandard via bestemmelse af
danske værdier for VOLL og CONE. Dansk VOLL er estimeret til
174 DKK/kWh,
mens CONE endnu
ikke er fastlagt. Foreløbige beregninger fra Energistyrelsen antyder en dansk pålidelighedsstandard
på ca. 1-2 timer/år. Omkringliggende lande har en pålidelighedsstandard på 1-8 timer/år.
Bemærk, at pålidelighedsstandarden (timer/år) og det nuværende danske planlægningsmål angivet i
afbrudsminutter (min./år) ikke kan sammenlignes og ikke er givet ved et fast forhold. Hvordan
potentielt to forskellige mål for effekttilstrækkelighed skal håndteres samtidigt er endnu uafklaret.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0017.png
17
FORBRUGSFLEKSIBILITET
Fordeling af privatforbrug over døgnet
7
6
5
Markedsdesignet skal understøtte fleksibilitet
Et væsentligt element i at realisere forbrugsfleksibilitet er, at forbrugerne
eksponeres for udsving i elprisen. På den måde tilskyndes en fleksibel adfærd,
motiveret gennem økonomiske incitamenter. Energinet har over en årrække
arbejdet aktivt på at tilvejebringe de markedsmæssige rammer, der skal
understøtte øget fleksibilitet. Dette inkluderer bl.a., at alle forbrugere nu har
elmålere, der kan aflæses på timeniveau, ligesom tidsdifferentierede tariffer
giver yderligere tilskyndelse til fleksibilitet i forbruget.
Forbrugsfleksibilitet betyder noget for effekttilstrækkeligheden
Omfanget af forbrugsfleksibilitet er et ikke-uvæsentligt element i beregningerne
for den fremtidige effekttilstrækkelighed. Følsomhedsberegninger i bilag 2.2
viser, at risikoen for at mangle effekt falder fra 16 til 11 timer berørt af
effektmangel, hvis elforbrugere og nye forbrugsanlæg som fx PtX agerer mere
fleksibelt end antaget. Dette understøttes af eksemplet fra Finland, hvor
forbruget reagerede på høje priser. Der kan læses mere om antagelserne for
fleksibilitet i bilag 2.1.
Hertil kommer, at forbrugsfleksibilitet er vigtig for nettilstrækkelighed på
distributionsniveau i takt med elektrificeringen af energiforbruget. Derfor
samarbejder DSO'er og Energinet om udvikling incitamenter til forskydning af
forbrug over døgnet gennem tarifmodeller.
Tegn på øget fleksibilitet
Det er generelt svært at verificere omfanget af forbrugsfleksibilitet. Når bidraget
fra forbrugsfleksibilitet skal vurderes, er det relevant både at se på, hvordan
forbruget reagerer, når priserne stiger, hvilket kan være udtryk for
effektknaphed, men også hvordan forbrugsprofilerne ændrer sig. Dvs. hvornår
på døgnet der forbruges strøm.
Figuren øverst til venstre viser for de seneste år de danske husholdningers
forbrugsprofil over døgnet. Tendensen er at en større del af forbruget sker om
natten, mens der ses et relativt lavere forbrug i den traditionelle kogespids. Om
dette skyldes elbiler, der lader om natten eller opvaskemaskiner, der sættes til
med udskudt start vides ikke. Tallene viser dog en ændring i adfærden, som i
sidste ende også kan have betydning for, hvor stort et peak-forbrug der vil være i
Danmark og dermed, hvor store effektudfordringer der vil opstå.
Procent
4
3
2
1
0
0
2
4
6
8
10
12
Time
2021
2022
2023
2024
14
16
18
20
22
CASE FRA FINLAND
Den. 5. januar 2024 opstod en situation i Finland, hvor prisen i en sammenhængende periode på 16
timer lå mellem 800 og 1.700 EUR/MWh. Forbrugsdata viser, at forbruget i dagtimerne i Finland
den 5. januar var ca. 0,8 til 1,2 GW mindre end det forventede forbrug, svarende til 5-9 %.
Eksemplet viser, at der i tilfælde med meget høje priser kan forventes en forbrugsreaktion, og at
reaktionen kan være længerevarende.
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
1.500
1.000
500
-
-500
-1.000
-1.500
EUR/MWh
MW
02.01.2024
03.01.2024
04.01.2024
05.01.2024
06.01.2024
07.01.2024
Uændret priselasticitet trods lavere elpriser
Opdaterede beregninger af priselasticiteten viser, at elasticiteten i vinteren
2023/2024 var på niveau med (eller marginalt højere) end den forudgående
vinter trods et generelt lavere prisniveau. Dette uddybes i bilag 3 om marked og
understøtter, at ændringerne i forbrugsadfærden er vedvarende.
01:00
07:00
13:00
19:00
01:00
07:00
13:00
19:00
01:00
07:00
13:00
19:00
01:00
07:00
13:00
19:00
01:00
07:00
13:00
19:00
01:00
07:00
13:00
19:00
Spotpris (EUR/MWh)
Forskel ml. faktisk og forventet fobrug (MW)
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0018.png
NETTILSTRÆKKELIGHED
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0019.png
19
Forventet fremtidig udvikling i vind- og
solproduktionskapaciteter i Danmark frem mod
2050
Landvind
80
70
60
50
Sol
Havvind
Energiøer
Fremtidig
havvind
HØJT TEMPO PÅ UDBYGNINGER OG
REINVESTERINGER I ELNETTET ER
EN NØDVENDIGHED
Infrastruktur i et højt tempo og et forøget pres på leveringstider
Energikrisen og de politiske aftaler de seneste år har fremrykket den forventede
udbygning med vind og sol i det danske elsystem. Det betyder, at en væsentligt større
mængde grøn energi skal tilsluttes og transporteres i det danske energisystem på kort
tid. For at opretholde nettilstrækkeligheden er der behov for, at reinvesteringer og
udbygninger samt tilslutninger af ny produktion og forbrug sker i et højt tempo.
Energinets strategi
Energi til tiden
uddyber dette.
Det er kompliceret at reinvestere og udbygge et system, som er i drift, samtidig med at
forsyningssikkerheden opretholdes. Allerede i dag kan der fx være behov for
midlertidige elproduktionsbegrænsninger, fordi der skal arbejdes i nettet. Det store
investeringsbehov i netudbygningen er tillige udfordret af mangel på ressourcer, lange
leveringstider på komponenter og andre kapacitetsudfordringer på kompetencer og
ressourcer. Dertil kommer forlængede ventetider på miljøgodkendelser og
byggetilladelser. Samlet set kan det føre til forsinkelser i udbygningen og udfordre
forsyningssikkerheden. NEKST-arbejdsgruppen
Hurtigere udbygning af elnettet
arbejder
for at understøtte hastigheden i udbygningen ved at identificere udfordringer og finde
løsninger hertil bl.a. med henblik på at strømline og afkorte processerne. Det kan dog
blive nødvendigt at prioritere i reinvesterings- og udbygningsbehovene i elnettet. Her vil
Energinet prioritere forsyningskritiske dele af nettet først og derefter ud fra den fysiske
stand og restlevetid af eksisterende infrastruktur samt mulighed for tilslutninger og
handel på tværs af udlandsforbindelser.
Når Energinet bygger anlæg, er fysisk sikkerhed også i fokus. Den sikkerhed bygges ind i
anlæggene for at kunne sikre el- og naturgasforsyningen i beredskabssituationer. Sikring
af stationer omhandler primært fysisk sikring, hvor anlæg er delt op ud fra deres
vigtighed for systemet.
Milliardbeløb skal investeres i elnettet de kommende år
Både på transmissions- og distributionsniveau er der de kommende år behov for at
investere store milliardbeløb hvert år i at vedligeholde, reinvestere og udbygge det
eksisterende elnet til at kunne håndtere fremtidens behov for transport af strøm
gennem elsystemet. Det skyldes både den større mængde grøn strøm, men også at der
skal reinvesteres i elnettet i takt med, at det ældes. Energinet forventer at investere 35
mia. kr. i eltransmissionsnettet fra 2024 til 2027.
GW
40
30
20
10
0
2023
2026
2029
2032
2035
2038
2041
2044
2047
2050
År
Den forventede udvikling er baseret på Energistyrelsens
analyseforudsætninger til Energinet 2023 (AF23).
BETYDELIGT MERE ENERGI SKAL TRANSPORTERES I ELNETTET
INDEN FOR FÅ ÅR
Den kraftige VE-udbygning og elektrificeringen af samfundet har de seneste år accelereret
den hastighed, hvormed omstillingen af energisystemerne i Danmark skal gennemføres.
Det afspejles fx af den forventede udvikling i elproduktionskapacitet fra vind og sol i
Energistyrelsens analyseforudsætninger til Energinet i 2023 (AF23). Se figuren ovenfor.
Energinet forventer at bygge 2.700 km elnet frem mod 2030. Der kan læses mere om dette
i Energinets langsigtede udviklingsplan 2024 på Energinets hjemmeside.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0020.png
ELTRANSMISSIONSNETTET SKAL
VÆRE TILGÆNGELIGT, NÅR DER ER
BEHOV FOR DET
Et veludbygget og driftssikkert eltransmissionsnet er afgørende for at nå i mål med
den grønne omstilling og samtidig sikre elforsyningssikkerheden. Men det er ikke
altid, at alle dele af eltransmissionsnettet er lige vigtige. Nogle dele af
eltransmissionsnettet er vigtige for at opsamle vedvarende energiproduktion (VE-
produktion), når solen skinner og/eller vinden blæser. Andre dele af
eltransmissionsnettet er vigtige for at forsyne elforbrugerne i spidslastperioder.
Men uden for spidslasten, eller når VE-anlæg ikke producerer, er disse dele ikke
nødvendigvis vigtige på samme måde. Energinet har derfor et skærpet fokus på
rådigheden af eltransmissionsnettet. Det vil sige, at de forskellige dele af
eltransmissionnettet skal være tilgængelige, når der er behov for det.
Det er nødvendigt at vedligeholde, reinvestere og udbygge eltransmissionsnettet,
både for at sikre elforsyningssikkerheden og for at understøtte den grønne
omstilling. Arbejdet med dette kræver, at dele af eltransmissionnettet udkobles, for
at arbejdet kan udføres sikkert for det udførende personale. Det er her fokus på
rådigheden af elnettet bliver vigtigt.
Rådigheden af eltransmissionsnettet bliver tænkt ind både i forhold til planlagte og
uplanlagte udetider i eltransmissionsnettet. Ved planlagte udetider skal udetiden
planlægges på de mest hensigtsmæssige tidspunkter, hvor behovet for de berørte
komponenter er mindst. Ved uplanlagte udetider vurderes det, om hurtig
genopretning er mulig, såfremt samfundsøkonomien er positiv.
Energinet har særligt fokus på genopretning af eltransmissionsnettet ved uplanlagte
udetider. Men også længerevarende kendte udetider bliver planlagt efter
tilgængeligheden af eltransmissionsnettet. Ud fra denne fremgangsmåde vil
Energinet både kunne opretholde elforsyningssikkerheden, øge aftaget af VE-
produktion og reducere omkostningerne for elforbrugerne.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
PROJEKT OM RÅDIGHED I
ENERGINET
I Energinet er rådighed af eltransmissionsnettet et
tværgående fokusområde, som involverer både
udbygning, drift og planlægning af elnettet.
Energinet fokuserer på at nedbringe omkostningerne
til at opretholde en sikker drift af elsystemet. Dette
omfatter blandt andet at reducere nedregulering af
vedvarende energiproduktion. Arbejdet i
eltransmissionsnettet skal planlægges, så elsystemet
påvirkes mindst muligt. Dette vil reducere
omkostningerne til at sikre stabil drift. Det skal dog
tilføjes, at der altid vil være en risiko for utilsigtede
afbrud, når der arbejdes i nettet.
Energinet skal planlægge efter den mindste mulige
omkostning for samfundet som helhed. Det betyder, at
selvom der er omkostninger ved at øge hastigheden på
arbejdet, skal der være fokus på effektivitet, hvilket kan
give besparelser i driften af elnettet. Dermed
reduceres de samlede omkostninger.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0021.png
21
Udvikling i forventede afbrudsminutter relateret til
eldistributionsnettene
29
ALDER OG ØGET ELEKTRIFICERING
ØGER RISIKOEN FOR AFBRUD I
ELDISTRIBUTIONSNETTENE
Netvirksomhederne forventer en stigning i antallet af afbrudsminutter frem mod
2034. Afbrud på distributionsniveau er generelt karakteriseret ved flere afbrud med
lavere konsekvens end afbrud på transmissionsniveau.
Afbrudsminutter pr. elforbruger [min/år]
28
27
26
25
24
23
22
22
23
22
21
22
22
23
23
25
25
25
26
27
24
Dele af eldistributionsnettet har nået en alder, hvor der forventes flere afbrud på
grund af aldersrelaterede fejl. Samtidig vil den øgede elektrificering af danskernes
energiforbrug medføre en øget belastning i nettene. Disse forhold og det stigende
elforbrug forventes også at øge antallet af afbrudsminutter i eldistributionsnettene.
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
Der forventes på landsplan 26 afbrudsminutter i 2034 gennemsnitligt pr.
elforbruger henført til eldistributionsnettene. Tages det estimerede øgede elforbrug
i betragtning, forventes 29 afbrudsminutter gennemsnitligt pr. elforbruger. Begge
tal inkluderer et forventet bidrag fra den øgede investeringsaktivitet i
eldistributionsnettene. Bemærk at tallene er behæftet med usikkerhed, især i
forhold til effekten af øget aktivitetsniveau og øget belastning i
eldistributionsnettene.
Netvirksomhederne yder aktiv indsats for at opretholde den høje forsyningssikkerhed
Uden estimeret bidrag fra øget belastning
Med estimeret bidrag fra øget belastning
Netvirksomhederne er i gang med at foretage nødvendige investeringer i
eldistributionsnettene. Green Power Denmark forventer, at der i gennemsnit skal
investeres 7 mia. kr. årligt i eldistributionsnettene frem mod 2030. En uddybning af
dette kan findes i udgivelsen
Elnet til meget mere.
I driften og planlægningen af eldistributionsnettene er sikring af høj
leveringssikkerhed et fokusområde. Dette indarbejdes fx ved løbende at optimere
processerne i selskaberne for at nedbringe udetid for elkunder ved både planlagte
og uplanlagte afbrud i nettene.
NETVIRKSOMHEDERNES FREMSKRIVNING
Green Power Denmark står på vegne af netvirksomhederne for
fremskrivningen af den forventede udvikling i afbrudsminutter på
eldistributionsniveau. For nærmere detaljer om metode,
forudsætninger, antagelser og resultater vedrørende fremskrivningen
henvises til redegørelsens bilag 4.
Der arbejdes på løsninger, der opererer nettet tættere på kapacitetsgrænsen
fremover, hvilket vil understøtte elektrificeringen og et højere elforbrug. Et
eksempel herpå er implementering af fjernbetjening og automation i driften af
elsystemet for at kunne reagere hurtigt på pludselige ændringer, hvilket kan
reducere varigheden ved et afbrud.
Netselskaberne har også stort fokus på at sikre et højt cybersikkerhedsniveau på
distributionsniveau. Selskaberne følger de til enhver tid gældende regler for
cybersikkerhed og beredskab.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0022.png
ROBUSTHED
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0023.png
ROBUSTHEDEN UDFORDRES AF
UDVIKLINGEN I ELSYSTEMET
Det er afgørende for driften af elsystemet, at systemstabiliteten håndteres både under
normaldrift og under hændelser. Dette sikres gennem en række tiltag herunder indkøb af
systemydelser, tekniske nettilslutningskrav til elsystemets produktions- og forbrugsanlæg,
systembærende enheder i elsystemet og udlandsforbindelser.
Færre kraftværker og øget kompleksitet
Der er en række tendenser i elsystemet, der udvikler sig hurtigt og som udfordrer
systemstabiliteten i disse år. Tendenserne udfordrer både evnen til at kontrollere
elsystemets frekvens og spænding. Energinet undersøger løbende elsystemets behov, og det
er vores forventning, at der skal foretages væsentlige investeringer frem mod 2030.
I dagens elsystem bidrager de klassiske kraftværker til systemstabiliteten via deres naturlige
egenskaber. Det gør elsystemets nye grønne anlæg ikke på samme måde, da de tilsluttes
gennem såkaldte effektelektroniske konvertere. Det er afgørende, at elsystemets nye
grønne anlæg effektivt kommer til at kunne bidrage til at løse fremtidens
stabilitetsudfordringer for at Energinet kan sikre omkostningseffektiv systemstabilitet. Dette
gøres gennem aktørdrevet udvikling af nye kontrol- og beskyttelsesfunktioner til de grønne
anlæg.
Kaskadeudkoblinger og blackouts i værste fald
Håndteres systemstabilitetsproblematikken ikke tilstrækkeligt og rettidigt vil antallet af
kritiske og tilmed alvorlige systemhændelser stige betydeligt. Det må forventes, at antallet af
utilsigtede anlægsudkoblinger og dermed tab af produktionskapacitet vil stige, hvis de nye
konverterbaserede anlæg ikke integreres gennem nye robuste processer, der skal sikre at de
nye komplekse anlæg opfører sig som forventet ved hændelser. Lykkes dette ikke, vil det
være nødvendigt med en væsentligt reduceret produktions- og handelskapacitet i længere
perioder, indtil de komplekse udfordringer er løst
–
dette tager typisk flere år og vil fordyre
den grønne omstilling.
7 tendenser der påvirker
elsystemets stabilitet
Nye produktions-
og forbrugsanlæg
tilsluttes i
mængder,
størrelser og med
en hastighed uden
fortilfælde
Elsystemets
operationelle
anlægsportefølje
ændres fra time
til time
Øget ønske om
at udnytte
elsystemets
eksisterende
komponenter
mest muligt
Elsystemet i
Danmarks
nabolande
forandres på
samme måde som
det danske
Færre
klassiske
kraftværker
HVAD ER FREKVENSSTABILITET?
Elsystemets evne til kontinuerligt at
sikre en stabil frekvens på omkring 50
Hz. Ved for store udsving i frekvensen
fra fejl eller forstyrrelser i elsystemet
øges risikoen for kaskadeudkoblinger.
HVAD ER SPÆNDINGSSTABILITET?
Elsystemets evne til kontinuerligt at
sikre at spændingen forbliver inden for
dens designkriterier på alle geografiske
lokationer og til alle tider. Ved store
udsving i spændingen risikerer anlæg at
afkoble eller anlæg at blive beskadiget.
Nye
produktions- og
forbrugsanlæg
tilsluttes via
effektelektronik
Gennemgribende
reinvestering af det
danske elsystem over
de kommende 10 år
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0024.png
24
EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER AF EN UDFORDRET SYSTEMSTABILITET
PRÆVENTIV NEDREGULERING AF 2 GW VIND I FINLAND
GRUNDET STABILITETSUDFORDRINGER
For at sikre systemstabiliteten under en række planlagte
reinvesteringsprojekter, er Fingrid, den Finske TSO, nødt til præventivt at
begrænse vindproduktion langs den finske vestkyst med 2 GW. Den præventive
nedregulering skyldes en meget høj penetration af konverterbaserede
produktionsanlæg i området, og Fingrid kan ikke garantere, at det finske
elsystem kan drives sikkert, medmindre produktionen fra disse anlæg
begrænses. Begrænsningen vil finde sted, indtil elsystemet er forstærket i
området, hvilket forventes at være færdiggjort i 2028.
UTILSIGTET UDKOBLING AF VINDANLÆG EFTER
SYSTEMFORSTYRRELSER I TEXAS
Den 21. marts 2022 opstod en fejl på en 345 kV ledning i Texas. Fejlen blev
umiddelbart rettet, men 765 MW vind fordelt over 10 anlæg udkoblede
utilsigtet. Samme dag opstod endnu en fejl, der ledte til en samlet udkobling af
457 MW vind fordelt på 8 anlæg. Alle anlæg var konverter-tilsluttet og uden
forventning om at udkoble. Frekvensen faldt i begge tilfælde, og reserver blev
aktiveret for at sikre elsystemet. North American Electric Reliability Corporation
(NETC) anbefaler, at konverterbaserede anlægs evne til at overleve fejl skal
forbedres, og at anlægsintegrationsprocessen, herunder
anlægsperformancevalidering, skal udføres efter nye forbedrede metoder
inklusiv anvendelsen af mere avancerede simuleringsmodeller.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0025.png
25
BEHOV FOR VÆSENTLIGE INVESTERINGER FOR AT SIKRE SYSTEMSTABILITETEN
Energinet har igangsat en række initiativer, som skal understøtte en fortsat høj systemstabilitet i fremtidens elsystem, men det skal understreges, at alle de nødvendige værktøjer
endnu ikke er fuldt udviklede. En række tiltag og investeringer vurderes nødvendige for at efterleve det anbefalede planlægningsmål på 1 afbrudsminut relateret til systemstabilitet.
Investeringer skal ske flere steder i værdikæden, dels i forhold til de store enkelte produktions- og forbrugsanlæg, og dels i det kollektive elsystem. Boksene nedenfor beskriver nogle
af de tiltag, der vil understøtte en fortsat høj systemstabilitet i fremtidens elsystem.
NYE SYSTEMBÆRENDE
ENHEDER
Der kan i områder af det danske elsystem blive
behov for at investere i yderligere
systembærende enheder som fx
synkronkompensatorer, STATCOMs eller
batterianlæg. Det kræver nærmere analyser at
vurdere, om sådanne anlæg er mest
omkostningseffektivt placeret i det kollektive
elsystem og/eller som en del af aktørejede
produktions- og forbrugsanlæg. En
synkronkompensator placeret i
eltransmissionssystemet vurderes at koste ca.
400-600 mio. DKK.
Grid-forming teknologien kan også bidrage
positivt til opretholdelse af systemstabiliteten i
fremtidens elsystem. Vurderinger og
implementering af grid-forming teknologi er
derfor fokus i et Energinet-drevet projekt.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
KONTROL- OG
BESKYTTELSESFUNKTIONER
Der kan være behov for at udvikle nye
kontrol- og beskyttelsesfunktioner på
elsystemets produktions- og
forbrugsanlæg.
I relation hertil kan det være nødvendigt at
tilpasse nettilslutnings- og driftskravene til
nye produktions- og forbrugsanlæg, så de
tekniske funktionskrav tager tilstrækkeligt
hensyn til fremtidens elsystem.
Endelig er det nødvendigt at skabe
rammerne for, at alle lovende teknologier
kan udvikles rettidigt, så de kan anvendes
som løsningselement i sikringen af
stabiliteten i elsystemet.
SAMARBEJDE OG
KOMPETENCER
Energinet kan ikke på egen hånd sikre
systemstabiliteten rettidigt og
omkostningseffektivt. Det kræver et tæt
samarbejde med både andre
systemoperatører, anlægsudviklere og
forskningsmiljøet. Energinet deltager fx i
projektet InterOPERA, som vurderes
væsentligt for effektiv indpasning af
enorme mængder havvind i EU fx via
energiøer.
Det forventes, at en sikker og pålidelig
integration af elsystemets nye komplekse
anlæg kræver nye kompetencer og bliver
mere tidskrævende både for
anlægsudvikler og systemoperatør.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0026.png
IT-SIKKERHED
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0027.png
IT-SIKKERHED OG DRIFTSSTABILITET
Fokus på kritisk infrastruktur
Danmark og særligt dansk, kritisk infrastruktur står over for nye og omskiftelige
udfordringer, ikke blot i forhold til robustheden i elsystemet, men også i forhold til
cyberangreb. Den geopolitiske situation i Europa og de konstaterede angreb på kritisk IT-
infrastruktur, også i Danmark, kræver en stærk og konstant opmærksomhed på at beskytte
den eksisterende infrastruktur. De løbende trusselsvurderinger identificerer nye typer
af cybertrusler, hvilket kræver både forstærket overvågning og konstant udvikling af
beskyttelsen og beredskabet mod cyberangreb.
Styrkelse og udvikling af beredskabet
Energinet arbejder målrettet på at opbygge kapacitet og modstandsdygtighed i vores
netværk, samt i vores beredskaber, så vi fortsat sikrer os bedst muligt mod nedbrud i vore
IT-systemer forårsaget af cyberangreb. Samtidig udvikler vi konstant vores evne til at
genoprette systemerne hurtigt, såfremt en destruktiv aktør skulle få succes med et angreb.
Sikker drift og robusthed
IT-sikkerhed og modstandsdygtighed er ikke kun relateret til cybertruslen. Omstillingen af
elsystemet betyder, at forudsigeligheden i driften og styringen af systemstabiliteten bliver
mere kompleks i fremtidens elsystem. For at understøtte en sikker drift og styring kræves
udvikling og implementering af digitale styringsalgoritmer og -systemer og automatisering
af styringen af elsystemet i real-tid med fokus på datakvalitet og -kommunikation. Et stærkt
og sikkert IT-netværk er afgørende for, at vi kan opretholde elforsyningen, undgå
overbelastninger og sikre stabiliteten. Driftssikkerheden af de digitale systemer skal derfor
udvikles til at være på niveau med robustheden i elsystemet fx gennem fuld implementering
af redundans og N-1 principper i IT-systemerne. Dette forudsætter bl.a. implementering af
overvågning og styring af IT-netværk, IT-infrastruktur og datakommunikation tilsvarende
overvågningen og styringen af elsystemet
DE KRITISKE SEKTORERS CYBERSIKKERHEDSCENTER
Energinet arbejder aktivt sammen med SektorCERT, der er en væsentlig del af dansk kritisk infrastrukturs forsvar
mod cybertrusler. SektorCERT er med til at opdage og håndtere, når den kritiske infrastruktur udsættes for
cyberangreb.
SektorCERT varetager bl.a. monitoreringen af de virksomheder i sektorerne, som er tilsluttet det omfattende
sensornetværk. Her monitoreres internettrafikken med henblik på at opdage cyberangreb mod dansk, kritisk
infrastruktur.
SektorCERT er en nonprofit forening ejet og finansieret af de danske selskaber inden for kritisk infrastruktur. Der
samarbejdes med Europas andre CERT´er og med en række cybersikkerhedsorganisationer, som medvirker til at
vedligeholde en stor viden om truslerne mod kritisk infrastruktur.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0028.png
28
LØBENDE UDVIKLING OG OPGRADERING AF PLATFORME OG NETVÆRK
Digitale platforme og datakommunikationsnetværk udvikles til at håndtere ændringer i elsystemet og de løbende forandringer i trusselsbilledet for cybersikkerhed.
NY PLATFORM FOR
FORSYNINGSKRITISKE IT-SYSTEMER
Etablering af et robust og fremtidssikret
fundament for Energinets
forsyningskritiske IT-systemer, kaldet OT-
platformen. Dermed tilpasses niveauet af
IT-sikkerhed til de løbende ændringer
og
kan gennemføres i en takt, der matcher
den hastige udvikling i elsystemet.
Platformen opbygges modulært med
mulighed for løbende udvikling af platform
og applikationer for til stadighed at kunne
leve op til kravene i elsystemet i en
”Evergreen tilgang”
- modsat hidtidig
praksis med store opgraderinger med 7-10
års mellemrum.
OPGRADERING AF
DATAKOMMUNIKATIONSNETVÆRK
Udskiftning og opgradering af WAN
netværk til stationer og generelle krav til:
•
Central sikker
tidssynkroniseringsservice til stationers
kontrol- og beskyttelsesudstyr
NETVÆRK, DATAKOMMUNIKATION
OG INFRASTRUKTUROVERVÅGNING
Implementering af centraliseret overvågning
og styring af IT-netværk, IT-infrastruktur og
datakommunikation tilsvarende overvågning
og styring af elsystemet for at understøtte at
driftsstabiliteten af digitale systemer kan
udvikles til at være på niveau med
robustheden i elsystemet
Første trin i understøttelsen af
driftsstabiliteten i de forsyningskritiske IT-
applikationer og -systemer er gennemført
med etablering af 24/7 on-site IT
vagtfunktioner i Energinets kontrolcenter
kombineret med forstærket overvågning hos
vor IT
driftspartner.
•
IT-sikkerhed og compliance i form af
netværkssegmentering, kryptering,
monitorering og adgangsstyring.
Øget båndbredde for
datakommunikation, som understøtter
øget digitalisering af avancerede
digitale styringssystemer.
•
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0029.png
29
NYE DIREKTIVER FRA EU SKAL STYRKE SIKKERHEDEN PÅ TVÆRS AF EUROPA
NIS2 er sammen med bl.a. CER-direktivet del af en større lovpakke fra EU, der skal styrke beredskabet og
modstandsdygtigheden mod bl.a. cyberangreb og spionage. Direktiverne øger kravene til beskyttelse af
samfundsvigtig infrastruktur, og implementeringen i dansk lovgivning omfatter
Lov om styrket beredskab i
energisektoren.
Denne særskilte regulering for energisektoren begrundes med et ‘højt og markant
trusselsniveau mod energisektoren’ og behovet for et ‘ambitiøst beredskabsniveau’. Opfyldelse af NIS2-
og
CER-kravene kræver en strategisk og ledelsesforankret rammesætning og implementering af
risikostyring. Nedenfor fremhæves centrale krav fra Lov om styrket beredskab i energisektoren:
IMPLEMENTERING I DANSK RET
NIS2- og CER-direktiverne implementeres i dansk ret gennem to
hovedlove fra Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab.
Energisektoren er ikke omfattet af de to hovedlove, men får
derimod sin egen lov ”Lov om styrket beredskab i
energisektoren”.
Forsinket implementering i dansk ret
1
CYBERSIKKERHED
Fokus på at beskytte
kritiske systemer mod
cyberangreb gennem
avancerede
sikkerhedsforanstaltninger,
kontinuerlig overvågning
og hurtig respons på
sikkerhedshændelser.
Dette inkluderer også krav
til leverandører om at
opretholde høje
sikkerhedsstandarder for
at sikre hele
forsyningskæden.
2
FYSISK SIKKERHED
Sikkerhedsforanstaltninger
omkring kritisk
infrastruktur, herunder
hegn, overvågning og
strenge adgangs-
kontrolsystemer, samt
udarbejdelse af
beredskabsplaner.
Derudover sikres
regelmæssig
vedligeholdelse og
opgradering af
sikkerhedsudstyr for at
imødegå nye trusler.
3
ORGANISATORISK
BEREDSKAB
Regelmæssige risiko- og
sårbarhedsvurderinger,
øvelser for at forberede
personale på hændelser,
og styrkelse af
samarbejdet mellem
forskellige aktører i
energisektoren for effektiv
koordinering og
informationsdeling. Dette
omfatter også udvikling af
klare kommunikations-
strategier for at sikre
hurtig og effektiv respons
under kriser.
Det lovforberedende arbejde i Danmark er forsinket i forhold til
direktivernes implementeringsfrist den 18. oktober 2024.
Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab forventer, at
fremsætte deres to hovedlove i Folketinget i februar 2025.
Lovforslagene lægger op til såkaldt minimumsimplementering af
direktiverne.
Lov om styrket beredskab i energisektoren er også forsinket.
Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet forventer dog, at loven
træder i kraft den 1. januar 2025. Det forventes desuden, at der
bliver udstedt tre bekendtgørelser i medfør af loven, som vil
omfatte regler om personalesikkerhed, gebyrer og
beredskabskrav.
Implementering i energisektoren og Energinet
Lov om styrket beredskab i energisektoren implementerer NIS2-
og CER- direktiverne, samtidig med at den eksisterende
beredskabsregulering (BEK 821, 2646 og 2647) moderniseres
med henblik på yderligere at højne sikkerheden og robustheden i
energisektoren. Implementering af Lov om styrket beredskab i
Energinet sker igennem et program, der forankret i Energinets
Compliance-udvalg.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0030.png
30
ORDLISTE
Afbrudsminutter: Antal minutter pr. år en forbruger eller en
gruppe af forbrugere i gennemsnit ikke har adgang til eller
forventes ikke at have adgang til elektricitet
Afbrudsminutter dækker kun over ufrivillig mangel på el.
aFRR: Automatic Frequency Restoration Reserves, også
kendt som sekundær reserve. Benyttes til balanceudligning.
Blackout: Ukontrolleret afbrydelse af hele
–
eller dele af
–
elnettet i et elprisområde
Brownout: Kontrolleret afkobling af elforbrugere, som følge
af mangel på tilstrækkelig el.
CONE: Cost Of New Entry, omkostningen ved ny kapacitet.
Omkostningen afhænger af typen på de problemer der
idenficeres og skal løses, da det ikke er alle teknologier, der
kan løse alle typer problemer.
Day-ahead markedet: Elleverandører og producenter
handler i day-ahead markedet for at dække produktion og
forbrug for det følgende døgn.
Effektminutter: Afbrudsminutter relateret til manglende
effekttilstrækkelighed. Se
Afbrudsminutter.
Effekttilstrækkelighed: Sandsynlighed for, at der er effekt
nok til rådighed i et elprisområde under hensyntagen til
elproduktion, eksterne elforbindelser og fleksibelt
elforbrug.
Flowbased kapacitetsberegning: En ny og dynamisk metode
til beregning af kapacitet mellem budzoner i Norden, der
forventes at have en væsentlig samfundsøkonomisk
betydning, idet nettet bedre kan udnyttes. Hermed kan der
flyttes større mængder strøm, hvilket i sidste ende også
bidrager til effekttilstrækkeligheden.
Importafhængighed: Importafhængighed dækker over hvor
meget et land afhænger af import i den værste time af
året. Et land kan sagtens være nettoeksportør af energi på
årlig basis, men have en meget stor importafhængighed i
de værste timer.
Vejrår: Et vejrår bruges til at beskrive en samling af
sammenhængende vejrforhold i løbet af et år, såsom
solindstråling, vind, temperatur samt regn- og snefald.
Energinet bruger 35 historiske vejrår fra 1982 til 2016 til at
vurdere den fremtidige effekttilstrækkelighed.
mFRR: Manual Frequency Restoration Reserves, også kendt
som tertiær reserve. Benyttes til balanceudligning.
PtX: Power-to-X. Samlet betegnelse for
forædlingsprocesser, hvor elektricitet omdannes til anden
energibærer, fx brint, syntetiske flydende brændstoffer
eller ammoniak.
Regulerkraft: Regulerkraft anvendes til manuelt at
opretholde balancen (og dermed frekvensen) i det samlede
elsystem. På regulerkraftmarkedet kan aktører indgive bud
på op- og nedregulering i driftstimen. mFRR skal indmeldes
i dette marked, og regulerkraft er derfor aktivering af
indmeldte bud for mFRR.
Reserver: Generel betegnelse for de systemydelser, i form
af energiaktivering og kapacitet, som Energinet indkøber til
at opretholde en stabil og sikker drift af elsystemet.
Selvforsyningsgrad: Dette dækker over hvor meget et land
kan forsyne af sit eget forbrug i den værste time af året
med indenlandsk produktion. Et land kan sagtens
være nettoeksportør af energi på årlig basis, men have en
meget lav selvforsyningsgrad i denne sammenhæng.
Strategisk reserve: En mekanisme, hvor et eller flere
produktionsanlæg holdes udenfor markedet, og kan
aktiveres til at levere produktion, såfremt der ikke kan
skaffes tilstrækkelig produktion gennem day-ahead og
intraday-markederne og de tilgængelige reserver ikke kan
dække et effektunderskud.
VOLL: Values Of Lost Load, værdien af ikke-leveret energi.
Begrebet kan overordnet beskrives som værdien af den
tabte samfundsøkonomiske aktivitet ved et strømafbrud og
defineres i dansk og europæisk lovgivning som et overslag
for den maksimale elpris, som kunder er villige til at betale
for at undgå strømafbrud.
Kapacitetsmarked: En mekanisme hvor der gennem
kompetetive auktioner udbetales kapacitetsbetaling til
anlæg, ud fra deres tekniske evne til at levere effekt i en
ved effektutilstrækkelighed. Anlæg der opnår
kapacitetsbetaling er forpligtede til at producere i
situationer med effektmangel, men kan ellers deltage frit i
alle markeder. Forbrugsreduktion kan også opnå
kapacitetsbetaling.
Kapacitetsmekanisme: Understøttelse gennem målrettede
kapacitetsbetalinger til at sikre tilstrækkelig kapacitet til at
dække uforudsete hændelser eller for at sikre
effektivitetstrækkeligheden. Dette kan fx være en strategisk
reserve eller et kapacitetsmarked.
LOLE: Loss of Load Expectation. Den forventede hyppighed
af situationer, hvor produktionskapaciteten til rådighed i et
område, inklusive muligheden for import, er mindre end
elforbruget i området.
ENTSO-E: European Network of Transmissions System
Operators for Electricity. Sammenslutning af europæiske
TSO'er.
ERAA: European Resource Adequacy Assessment. Vurdering
af den fremadrettede effekt-tilstrækkelighed på tværs
Europa udarbejdet af ENTSO-E. Et link til rapporten findes i
litteraturlisten.
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 155: Orientering om redegørelse for elforsyningssikkerhed og planlægningsmål for 2034, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2977868_0031.png
31
REFERENCE- OG BILAGSLISTE
Effekttilstrækkelighed
▪
ENTSO-E: 'European
Resource Adequacy Assessment 2022 Edition',
2023
▪
Klimarådet: 'Sikker
elforsyning med sol og vind',
2023
▪
Svenska kraftnät: 'Svenska
kraftnät föreslår att en kapacitetsmekanism införs för
ökad försörjningstrygghet',
2023
▪
German Federal Ministry for Economic Affairs and Climate Action: 'Secure
supply of
electricity ensured until the end of the decade',
2023
Robusthed
▪
Energinet: 'Anvendelse af grid forming technology i det danske elsystem', 2023
▪
Energinet: 'Kortslutningskatalog', 2023
IT-Sikkerhed
▪
Center for Cybersikkerhed: 'CFCS udgiver Cybertruslen mod Danmark 2023' 2023
▪
Center for Cybersikkerhed: 'Ny trusselsvurdering: Cybertruslen mod energisektoren
2023', 2023
▪
Energinet: 'Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2023
–
baggrundsrapport', bilag 2
og bilag 3.
Elmarked
▪
Energistyrelsen: 'Et dansk estimat for Value of Lost Load', 2023:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/El/hovedrapport_voll_i_dk_marts23.pdf
▪
Energinet: ‘Outlook for
ancillary services 2023-2024’:
https://energinet.dk/om-
publikationer/publikationer/outlook-for-ancillary-services-2023-2040/
Bilag
▪
Bilag 1 'Afbrudsstatistik'
▪
Bilag 2.1 'Metodenotat
–
Energinets effekttilstrækkelighedsberegninger'
▪
Bilag 2.2 'Resultater for effekttilstrækkelighed'
▪
Bilag 3 'Marked'
▪
Bilag 4 'Elforsyningssikkerheden i eldistributionsnettene'
Nettilstrækkelighed
▪
Energinet: 'Energi til tiden', 2022
▪
Power Denmark: 'Elnet til meget mere', 2023
▪
Energinet: 'Energinets langsigtede udviklingsplan 2024', 2024
▪
Energistyrelsen: 'Analyseforudsætninger til Energinet 2023', 2023
▪
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet:
NEKST-arbejdsgruppe Hurtigere udbygning
af elnettet(kefm.dk)
Dok. 24/00496-27 Offentlig/Public