KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 153: høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 153
Offentligt

UDKAST

Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af

bæredygtighedskrav og krav til besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende

biobrændsler til energiformål (HB 2021)

I medfør af § 56 c, stk. 1-3, og § 58 b, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1705 af 30. december 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, som angivet i

bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2025.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 649 af 31. maj 2023 om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og

krav til besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål (HB 2021) ophæves.

Energistyrelsen, den xxx

Peter Christian Baggesgaard Hansen

/ Lisbet Ølgaard

Bilag 1

Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

energiformål

Indhold

1 Indledning

1.1 Baggrund

2 Vejledning til definitioner og begreber

2.1 Definitioner og ordforklaringer

3 Omfattede virksomheder og biomasser

3.1 Biomasse fra landbrug, affald og restprodukter fra anden produktion, træaffald og

kommunalt fast affald

3.2 Biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri og træ fra ikke-skov

3.3 Omfattede biomasser

4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer

4.1 Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug

4.1.1 Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse

4.1.2 Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 153: høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v., fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4.2 Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

4.2.1 Dokumentation

4.2.2 Verifikation

4.3 Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre

4.3.1 Dokumentation

4.3.2 Verifikation

4.4

Opfyldelse af særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas

4.4.1 Dokumentation

4.4.2 Verifikation

5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov

5.1 VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra skov

5.2 Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (a)

5.2.1 Dokumentation

5.2.2 Verifikation

5.3 Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (b)

5.3.1 Dokumentation

5.3.2 Verifikation

5.4 Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter

(Ophævet)

5.5 VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF

5.5.1 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a):

5.5.2 Dokumentation

5.5.3 Verifikation

5.5.4 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (b)

5.5.5 Dokumentation

5.5.6 Verifikation

5.6 Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre

5.6.1 Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse

5.6.2 Dokumentation

5.6.3 Verifikation

5.7 Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse

5.8 Krav til bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse

6 Krav til træ fra ikkeskov

6.1.1 Opfyldelse

6.1.2 Dokumentation

6.1.3 Verifikation

7 Krav til restprodukter fra træindustri

8 Krav til affald og restprodukter fra anden produktion, kommunalt fast affald, samt

træaffald

9 Krav til besparelse af drivhusgasemissioner

9.1 Krav til drivhusgasemissionsbesparelser

9.2 Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

9.2.1 Metode 1: Standardværdier

9.2.2 Metode 2: Faktiske værdier

9.2.3 Metode 3: Sum af faktorer

9.2.4 Biograce og andre beregningsværktøjer

9.3 Beregning af drivhusgasemissioner for producenter og importører af træpiller

9.4 Beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier

9.5 Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner

10 Krav om indberetning og verifikation

10.1 VE-direktivets krav

10.2 Det danske kontrolsystem

10.3 Krav til verifikator

10.4 Den årlige indberetning

10.5 Indhold i indberetningen for faste biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

afbrænding

10.6 Indhold i indberetningen for biogas

10.7 Virksomhedernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol

10.7.1 Verifikation af indberetningen

10.8 Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet

10.8.1 Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden?

10.8.2 Hvordan kan partier blandes?

Bilag A. Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser

Bilag B. Beregning af faktisk drivhusgasemissionsbesparelse

Bilag C. Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemission

Bilag D. Standardværdier for drivhusgasemissioner

Bilag E. Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende

biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med

Bilag F. Verifikators erklæring

1 Indledning

1.1 Baggrund

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål m.v.

(Bæredygtighedsbekendtgørelsen) indeholder kravene i kort

form. Håndbogen supplerer og uddyber visse krav og vejleder om opfyldelse og dokumentation.

Håndbogen er juridisk set også en bekendtgørelse, men vil i det følgende blive benævnt ”Håndbogen”.

Bæredygtighedsbekendtgørelsen og Håndbogen implementerer den politiske aftale af 2. oktober

2020:

Bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi

og desuden implementeres aftalekredsens accept 9.

oktober 2024 af at sænke anlægsgrænsen yderligere, så flere også mindre virksomheder, der producerer

varme eller importerer træbrændsler, bliver omfattet af bæredygtighedskrav.

Bæredygtighedsbekendtgørelsen og Håndbogen implementerer desuden bæredygtighedskrav og krav

om drivhusgasemissionsbesparelser, som fremgår af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

2018/2001/EU om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder som ændret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 (af 18. oktober 2023)

(VE-direktivet).

VE-direktivet indeholder obligatoriske bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler fra landbrug, skov m.v., som anvendes til produktion af el,

opvarmning, køling eller brændsler i anlæg over en vis størrelse. Biomassebrændsler er faste

biobrændsler, der er fremstillet af biomasse, f.eks. halm, flis og træpiller, samt biogas.

Overholdelse af kriterierne i VE-direktivet er en betingelse for, at energi baseret på biomasse kan

bidrage til opfyldelsen af Danmarks og EU's mål for andele af vedvarende energi og for fremover at

kunne modtage støtte. For faste og gasformige biomassebrændsler angiver direktivets kriterier et

minimumsniveau og de enkelte medlemslande har mulighed for at indføre yderligere krav.

De politiske aftaler om bæredygtighedskrav til træbiomasse implementerer VE-direktivets kriterier og

bygger videre på den brancheaftale, som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme etablerede i 2014 om

bæredygtighed af træpiller og skovflis. De politiske aftaler går på nogle punkter videre end kriterierne i

VE-direktivet og på andre punkter videre end kravene i brancheaftalen.

For

biomasse fra landbrug

omhandler Håndbogen VE-direktivets kriterier samt et særligt krav til

anvendelsen af energiafgrøder i biogasproduktionen.

Håndbogen beskriver kravene til

faste, flydende og gasformige biomassebrændsler.

Krav

til

biobrændstoffer

er beskrevet andre steder

Som det fremgår, vedrører Håndbogen kun anvendelsen af biomasse

til energiformål.

De virksomheder,

der stilles krav til, er derfor producenter, importører og forbrugere af biomassebrændsler og flydende

biobrændsler til energiformål.

De præcise krav afhænger af

1) Biomassekategorien, dvs. om der er tale om biomasse fra landbrug, biomasse fra skov, træ fra

ikkeskov, etc.

2) Formen, dvs. om der er tale om fast biomasse eller gas, samt af

3) Energianvendelsen, dvs. om biomassen afbrændes i anlæg til produktion af el, opvarmning, køling,

eller om der er tale om import eller produktion af f.eks. træpiller til husholdninger.

Håndbogen tydeliggør og supplerer reglerne for, hvordan virksomheder kan leve op til kravene, samt

hvilken dokumentation herfor, der skal foreligge. Håndbogen beskriver det danske kontrolsystem,

herunder krav til verifikation og til de verifikatorer, der får til opgave at verificere, at kravene er opfyldt.

Håndbogen udgør derfor samtidig en vejledning for virksomheder og verifikatorer. Endelig beskriver

Håndbogen de oplysninger, som skal indberettes til Energistyrelsen.

2 Vejledning til definitioner og begreber

2.1 Definitioner og ordforklaringer

Dette kapitel gengiver, uddyber og supplerer definitioner af ord og begreber, der er relevante for

opfyldelse af kravene, inden for rammerne af definitionerne i VE-loven og

Bæredygtighedsbekendtgørelsen.

Affald:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Restprodukter fra træindustri:

Rene restprodukter fra træindustri, dvs. råtræ (herunder savværksflis,

bark og fraskær), rent træ (herunder spåner og savsmuld) og træaffald fra produktion og bearbejdning af

rent, limet træ med et indhold af lim, der ikke overstiger 1% målt på tørstof. Definitionen svarer til træ,

som er omfattet af punkt 1, 2 og 3 i bilag 1 til biomassebekendtgørelsen BEK nr 1258 af 27/11/2024.

Anden produktion:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Bæredygtighedsbekendtgørelsen:

Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af

drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Biomasse:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Biomasse fra landbrug:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.Biomasse

fra skov:

Som defineret i

BEK nr ### af ##/##/2025.

Biomassebrændsler:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Biobrændstof:

Flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse.

Biprodukt:

Et biprodukt defineres i henhold til Bekendtgørelse om affald (BEK nr 573 af 23/05/2024).

Biogas:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Bioaffald:

Bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, kontorer,

restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra

fødevareforarbejdningsvirksomheder, jf. EU-direktiv 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2008/98/EF.

Drivhusgasemissioner:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Dødt ved:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.Energiafgrøder

til biogas:

Afgrøder, der høstes

årligt og er dyrket på landbrugsjord mhp. energiproduktion. Omfatter afgrøderne majs, roer, græs,

kløvergræs, korn og jordskokker jf. bilag 1. til Bæredygtighedsbekendtgørelsen.

Energitræ fra landbrugsarealer:

Træarter som for eksempel pil, poppel og eucalyptus dyrket på

landbrugsarealer i max 10 års omdrift eller stævningsinterval. Også kaldet hurtigtvoksende

stævningsskov. Engelsk: Short rotation coppice (direktivterm) og short rotation woody crops.

Energitræ fra skov:

Heltræer fra bevoksninger, der fældes altovervejende til energiformål, uden at være

resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi, kork, pinjekerner, juletræer i (DK) fredskov eller

tilsvarende.

Faktisk værdi:

Drivhusgasemissionsbesparelse på visse eller samtlige trin i en specifik proces til

produktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i overensstemmelse med

den metode, der er fastlagt i Bilag B.

Fast biomassebrændsel:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Flydende biobrændsler:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Frivillig ordning:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.Første

opsamlingspunkt for skovbiomasse:

Det første opsamlingspunkt for skovbiomasse er en lager- eller forarbejdningsfacilitet, der forvaltes af

en virksomhed, og som modtager råvarer direkte fra primære producenter af skovbiomasse.

Genetablering:

Foryngelse af en skovbevoksning med naturlige midler (selvforyngelse) eller kunstige

midler (plantning) efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller som følge af

naturlige årsager, herunder brand og storm.

Geografisk oprindelse:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Godkendt certificeringsordning: Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Have/parkaffald:

Træer, grene, hækafklip, blade, buske, blomster og ukrudt fra private haver, parker,

kirkegårde og offentlige anlæg.

Kildeområde:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Kulstoflager:

Mængden af kulstof på et areal i den levende og døde biomasse. For træ opdeles

kulstoflageret ofte i fem puljer: Levende overjordisk biomasse (træernes stammer og grene), levende

underjordisk biomasse (træernes rødder), døde grene og stammer, jordbundens lag af uomsat organisk

materiale (døde blade og nåle = litterlaget) samt mineraljordens indhold af organisk materiale.

Kulstofoptag:

Enhver proces, aktivitet eller mekanisme, som optager en drivhusgas, en aerosol eller et

forstadie til en drivhusgas fra atmosfæren. Kaldes også et ”dræn” (på engelsk ”sink”).

Kommunalt affald:

Blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og pap,

glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og elektronisk udstyr, udtjente

batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder madrasser og møbler, samt blandet affald og

særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med hensyn til type og sammensætning er

sammenligneligt med affald fra husholdninger. Kommunalt fast affald omfatter ikke affald fra anden

produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri, septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling,

herunder spildevandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald. jf. EU-direktiv

2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF.

Massebalancesystem:

Massebalancesystemet er et element i et sporbarhedssystem (”chain

of custody”-

system), der sikrer, at der - når biomassepartier sammenblandes - er transparens om biomassens

bæredygtighedskarakteristika og drivhusgas-udledninger hele vejen igennem værdikæden fra produktion

til slutanvendelse.

Oprindelsesland:

Det land, hvor biomassen er høstet eller fældet. Kaldes også ”hugstland” for

skovbiomasse. For affald er oprindelseslandet det land, hvor biomassen er blevet til affald.

Plantageskov:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Restprodukt:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Restprodukter fra landbrugsarealer:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Restprodukter fra skovbrug:

1) Grene og toppe, 2) Heltræer, som er restprodukt fra igangværende

produktion af stammetræ, herunder ved udtynding, og 3) Resttræ fra produktion af pyntegrønt, gummi,

kork, pinjekerner eller juletræer i (DK) fredskov eller tilsvarende. Restprodukter fra skovbrug må ikke

indeholde stubbe og rødder.

Råmateriale:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Skov:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Skovcertificeringsordning:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Skovstatistik:

En opgørelse af et land eller et områdes skovressourcer, herunder skovareal og

kulstoflager, lavet af en sagkyndig institution.

Sporbarhedscertificering:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Stammetræ:

Træets stamme eller del heraf

–

uden rødder, stub, grene og top.

Standardværdi:

En værdi, som under omstændigheder, der specificeres i denne Håndbog, kan anvendes

i stedet for en faktisk værdi.

Stubbe og rødder:

Dele af hele træet volume fraregnet volumet af den træagtige biomasse over stubben,

idet stubhøjden betragtes som den højde, hvori træet ville blive fældet ved normal fældningspraksis i det

relevante land eller region.

Styringssystem:

Et styringssystem betyder et informationsstyringssystem, der drives af en økonomisk

operatør for at demonstrere, at biomasseindkøb er i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne

på skovkildeområdeniveau i VE-direktivets art. 29, stk. 6, litra b og 29, stk. 7, litra b. Systemet skal

omfatte alle kriterier og henvise til de informationskilder, der kontrolleres for at demonstrere

overensstemmelse. Derudover kan der anvendes et beslutningstræ, der hjælper med vurderingen af de

tilgængelige oplysninger. Systemet sikrer, at oplysninger, der er nødvendige for at demonstrere

overensstemmelse, indsamles, verificeres, vurderes og holdes lagret af den økonomiske operatør.

Systemet skal være nøjagtigt, pålideligt og beskyttet mod svindel samt sikre, at materialer ikke med

vilje modificeres eller kasseres, så forsendelser eller en del deraf kan blive spild eller rest (VE-direktivet

art. 30, stk.3).

Træaffald:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Træbiomasse:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Træ fra ikkeskov:

Som defineret i BEK nr ### af ##/##/2025.

Verifikation:

Når en kvalificeret 3. part, en verifikator, undersøger og bekræfter, at krav er overholdt, og

at dokumentationen herfor er tilstrækkelig. Verifikation og krav til verifikator beskrives nærmere i

kapitel 10.

3 Omfattede virksomheder og biomasser

3.1 Biomasse fra landbrug, affald og restprodukter fra anden produktion, træaffald og

kommunalt fast affald

Nedenfor angivne virksomheder skal overholde krav til bæredygtighed og til besparelse af

drivhusgasemissioner, når de anvender biomasse fra landbrugsarealer. Virksomhederne skal overholde

krav om drivhusgasemissioner, når de anvender affald og restprodukter fra anden produktion. Desuden

skal de overholde visse indberetningskrav, når de anvender træaffald eller kommunalt fast affald.

Virksomheder, der anvender biomassebrændsler eller flydende biobrændsler, skal sikre at biomassen i

brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2-4 og 8-10, hvis brændslerne anvendes eller

produceres:

1) for faste biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en

samlet nominel indfyret termisk effekt svarende til 7,5 MW eller derover,

2) for gasformige biomassebrændsler, i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med

en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover, og

3) i anlæg, der producerer gasformige biomassebrændsler, med følgende gennemsnitlige

strømningshastighed for biometan:

a) over 200 m3 metanækvivalent/h målt ved standardtemperatur og -tryk, dvs. 0 °C og 1

bar atmosfærisk tryk, og

b) hvis biogassen består af en blanding af metan og ikkebrændbar anden gas, for

strømningshastigheden for metan, den tærskel, der er fastsat i litra a), genberegnet

proportionalt med den volumetriske andel af metan i blandingen.

3) anlæg, der anvender flydende biobrændsler, uanset størrelsen af anlæggets samlede nominelle

indfyrede termiske effekt.

Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt

biomassen skal overholde bæredygtighedskravene, adderes den nominelle indfyrede termiske effekt i

alle anlæg, der forbrænder biomassebrændsel på samme geografiske placering.

Anlæg, uanset kapacitet, der anvender biogas, skal desuden leve op til det ekstra krav om begrænsning

af brugen af energiafgrøder som beskrevet i afsnit 4.1.2.

De oven for angivne virksomheder står juridisk til ansvar for overholdelse af kravene. For at kunne gøre

dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomasseleverandører.

Virksomhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumentation, men dette

ændrer ikke ansvarsforholdet.

3.2 Biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri og træ fra ikke-skov

Virksomheder, der anvender faste biomassebrændsler af biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri

og træ fra ikkeskov, skal sikre at brændslerne opfylder de krav, der beskrives i kapitel 2-3 og 5-10, når:

1) Virksomheden anvender faste biomassebrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller

køling i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2,5 MW eller derover.

2) Virksomheden årligt producerer eller importerer mindst 5.000 ton træpiller, 5.000 ton træbriketter

eller 5.000 ton brænde.

3) Virksomheden anvender gasformige biomassebrændsler:

i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling med en samlet nominel indfyret termisk

effekt på 2 MW eller derover, og

i anlæg, der producerer gasformige biomassebrændsler, med følgende gennemsnitlige

strømningshastighed for biometan:

a) over 200 m3 metanækvivalent/h målt ved standardtemperatur og -tryk, dvs. 0 °C og 1

bar atmosfærisk tryk, og

b) hvis biogassen består af en blanding af metan og ikkebrændbar anden gas, for

strømningshastigheden for metan, den tærskel, der er fastsat i litra a), genberegnet

proportionalt med den volumetriske andel af metan i blandingen.

Fra 1. januar 2028 finder reglerne anvendelse for virksomheder, der anvender faste biomassebrændsler

af træbiomasse i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling med en samlet nominel

indfyret termisk effekt på 1 MW eller derover.

Fra 1. januar 2028 finder reglerne anvendelse for virksomheder, der samlet set årligt producerer eller

importerer mindst 5.000 ton træpiller, træbriketter eller brænde.

Når den samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt

biomassen skal overholde bæredygtighedskravene, adderes den nominelle indfyrede termiske effekt i

alle anlæg, der forbrænder biomassebrændsel på samme geografiske placering.

De oven for angivne virksomheder står juridisk til ansvar for overholdelse af kravene. For at kunne gøre

dette, kan virksomhederne stille krav, herunder dokumentationskrav, til deres biomasseleverandører.

Virksomhederne kan også indhente ekstern hjælp til indrapportering og dokumentation, men dette

ændrer ikke ansvarsforholdet.

3.3 Omfattede biomasser

Forskellige kategorier af biomasse skal opfylde forskellige krav. Det er derfor nødvendigt at

kategorisere biomassen, før det kan afgøres, hvilke krav, den skal opfylde.

Kategorisering af biomassen fremgår af Figur 3.1. De krav, der stilles til hver kategori, fremgår af Tabel

3.1. Krav til ”Træ

fra ikkeskov”

skal først opfyldes fra 1. januar 2022.

Kategorierne ”Biomasse fra landbrug” og ”Biomasse fra skov” omfatter både primære produkter og

affald og restprodukter. Det er af flere grunde nødvendigt at skelne mellem primære produkter og

restprodukter:

Biomasse fra landbrug:

–

Der stilles krav om overvågnings-eller håndteringsplaner af jordkvalitet og kulstofindhold i jord til

affald- og restprodukter fra landbrugsarealer. Dette krav stilles ikke til primære produkter fra

landbrugsarealer.

–

Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne både mellem de

overordnede kategorier og mellem forskellige mere detaljerede biomassetyper for at kunne bruge en

standardværdi for f.eks. ”restprodukter fra landbruget” eller for en bestemt type f.eks. ”majs”, ”halm”

m.v.

Biomasse fra skov:

–

Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen er det nødvendigt at skelne mellem primære

produkter (stammetræ og energitræ) og restprodukter. Det er f.eks. nødvendigt for at afgøre hvilken

standardværdi, der skal anvendes.

Der stilles bæredygtighedskrav til biomasse, herunder affald og restprodukter, der stammer fra

landbrugsarealer. I denne sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at eksempelvis husdyrgødning og

dybstrøelse falder under kategorien ”affald og restprodukter fra anden produktion”, og at

bæredygtighedskravene for landbrugsarealer derfor ikke gælder for disse typer af biomasser.

De krav, de enkelte biomasser skal opfylde, fremgår af nedenstående Tabel 3.1 og 3.2. Krav som følger

af VE-direktivet er markeret

med ”X”,

mens ekstra krav samt krav til ekstra kategorier af biomasse er

markeret med

”E”.

Tabel 3.1. Oversigt over krav til biomasse fra landbrug, affald og restprodukter fra anden produktion,

træaffald og kommunalt fastaffald.

Jordkvalitet Arealer,

Begrænsning

biodiversitet af

og kulstoflagre energiafgrøder

til biogas

Afsnit i Håndbogen,

der beskriver kravet

Primær biomasse fra

landbrug

Affald og

restprodukter fra

landbrugsarealer

Besparelse 3. partsveri- Dokumentation

af fossile fikation

for geografisk

drivhusgas-

oprindelse,

emissioner

biomassetype,

mængde mv.

5.7

4.2

4.3

4.4

Affald og

restprodukter fra

anden produktion

Kommunalt fast

affald

Træaffald

Note 1: Kravet er implementeret med færre undtagelser end VEIII-direktivet giver mulighed for.

Note 2: Kravet gælder dog ikke resttræ fra landbrugsarealer.

Tabel 3.2. Oversigt over krav til træbiomasse, dvs. biomasse fra skov, restprodukter fra træindustri og træ

fra ikkeskov.

Genetablerin Bevarelse

biodiversitet, kulstoflagr

LULUCF

mv. (skov)

Bæredygtig Genetableri Besparelser 3.

kaskadeanv ng og

af fossile partsveri-

endelse af risikomini drivhusgas- fikation

træbiomass mering

emissioner

(ikkeskov)

Dokumenta

tion for

geografisk

oprindelse,

biomassety

pe,

mængde

mv.

Afsnit i

Håndbogen, der

beskriver kravet

Biomasse fra skov

Restprodukter fra

træindustri

Træ fra ikkeskov

5.1

5.5

5.6

5.8

5.7

Note 1: For biomasse fra skov er der et ekstra krav om 3. partsverifikation frem til første opsamlingspunkt.

Kravene skal som hovedregel opfyldes for hele den anvendte, producerede eller importerede mængde af

biomasse. For affald og rester fra træindustri skal minimum 90 pct. af de anvendte mængder biomasse,

som bruges af en omfattet virksomhed, opfylde bæredygtighedskrav til råmaterialer.

Importerede og nationalt producerede træpiller, træbriketter og brænde skal opfylde

bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner med mindre importøren eller

producenten kan dokumentere, at træpillerne, træbriketterne eller brændet ikke skal anvendes til at

producere elektricitet eller opvarmning. Hvor der således foreligger dokumentation for, at en

specificeret mængde træpiller, brænde eller træbriketter vil blive anvendt til andet end energiformål, kan

opfyldelse af bæredygtighedskrav m.v. undlades for den pågældende mængde. Dokumentation kan være

i form af en tro- og loveerklæring fra køberen, om at denne ikke vil anvende biomassen til energiformål

og ikke vil videresælge den.

4 Bæredygtighedskrav til biomasse fra landbrugsarealer

4.1 Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug

Biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrugsarealer skal i overensstemmelse med art. 29,

stk. 2-5, i VE-direktivet opfylde de i dette kapitel nævnte bæredygtighedskriterier for at minimere

risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-bæredygtig produktion.

Størstedelen af kriterierne har ophæng i det foregående direktiv

, der fastsatte bæredygtighedskriterier

for transportsektoren. Nogle af kriterierne er derfor knyttet op på den status udvalgte arealer havde i

”januar 2008”.

Bæredygtighedskriterierne er knyttet til de arealer, hvor den biomasse der anvendes i produktionen

bliver produceret. Kriterierne skal sikre beskyttelse af tre aspekter:

–

Jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord (a)

–

Biodiversitet (b)

–

Store kulstoflagre (c og d)

Bæredygtighedskriterierne a - d anses som udgangspunkt for opfyldt, hvis virksomheden eller

biomassen er certificeret efter en frivillig ordning, f.eks. ISCC EU eller REDCert EU, der er godkendt af

Europa-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig oplysninger om

opfyldelsen og udføre stikprøvevis kontrol med opfyldelsen af kriterierne a - d.

Hvis virksomheden eller biomassen

ikke

er certificeret efter en EU-godkendt frivillig ordning, opfyldes

kriterierne som beskrevet i de følgende afsnit 4.2 og 4.3.

Energistyrelsen kan beslutte at bestemte certificeringsordninger eventuelt i en fastsat periode kan bruges

som dokumentation, for overholdelse af bæredygtighedskrav. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre

dette på sin hjemmeside.

Ud over bæredygtighedskriterierne a

–

d, stilles der særlige krav til brugen af energiafgrøder i

produktionen af biogas som er produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale (se afsnit 4.1.2,

samt 4.4).

4.1.1 Bæredygtighedskriterier for landbrugsbiomasse

De konkrete bæredygtighedskriterier fra VE-direktivet er beskrevet her. Hvordan kriterierne

dokumenteres efterlevet er uddybet i afsnit 4.2 og 4.3.

a) Affald og restprodukter fra landbrugsarealer må kun tages i betragtning, hvis operatørerne eller de

nationale myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne

for jordbundens kvalitet og kulstofindholdet i jorden.

b) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi. Dvs.

et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter:

i) primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med

hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de

økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad, og gammelgroede skove som defineret i det

land, hvor skoven er beliggende.

ii) skov og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte og af

den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det

dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål

iii) områder:

- Der ved lov har fået status som naturbeskyttelsesområde, eller

- Til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i

internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den

Internationale Naturværnsunion.

- Medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse

naturbeskyttelsesformål.

iv) Græsarealer med høj biodiversitet på over 1 ha, som er:

- Naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som

opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller:

- Ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig

intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet,

medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som

græsarealer med høj biodiversitet.

v) Heder medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres

status som heder.

c) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer der havde et stort kulstoflager i

2008. Dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, men som ikke længere har denne

status:

i) vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller

vandmættede.

ii) sammenhængende arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en

kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten

iii) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en

kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på

lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at

det ved anvendelse af metoden beskrevet i Håndbogens Bilag B vil opfylde kravene om

drivhusgasemissionsbesparelser (se Håndbogens kapitel 9).

d) Biomassebrændsler må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar

2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding

af hidtil udrænet jord.

4.1.2 Ekstra krav om begrænsning af brug af energiafgrøder til biogasproduktion

Der gælder et ekstra bæredygtighedskrav for biogas i form af en begrænsning af brugen af

energiafgrøder. Kravet har været gældende i Danmark siden 2015 (indtil juli 2022 var dog kun

støtteberettiget biogas omfattet heraf).

I Bekendtgørelse om bæredygtighed og besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og

flydende biobrændsler til energiformål m.v. er der etableret et loft for, hvor meget energiafgrøder

maksimalt må udgøre af det samlede biomasseinput i biogasproduktionen. Frem til og med den 31. juli

2023 er grænsen på 12 pct. Jf. Aftale om nye krav for anvendelsen af energiafgrøder til produktion af

biogas fra juni 2021 (der siden er blevet let justeret) er grænsen skærpet. Fra 1. august 2023 nedsættes

grænsen til 9 pct. og fra 1. august 2024 nedsættes grænsen til 4 pct.

Derudover indføres et bundfradrag fra 1. august 2023 for de første 50.000 tons indført biomasse, hvor

der fortsat kan anvendes op til 12 pct. energiafgrøder. Bundfradraget nedsættes til 36.000 tons fra 1.

august 2025. Al anvendt biomasse over bundfradragsgrænsen er omfattet af den gældende

energiafgrødegrænse på tidspunktet for indførelsen af biomassen.

Den samlede tilladte mængde energiafgrøder er dermed anlægsspecifik. Som eksempel er her regnet

med et anlæg, der i perioden 2023/2024 anvender 100.000 tons biomasse:

Fra 1. juli 2023 ændres indberetningsperioden for anlæg, som anvender biogas, således at

indberetningsperioden frem over følger kalenderåret. Dette betyder, at grænserne for anvendelse af

energiafgrøder vil blive sænket midt i indberetningsperioderne (1. august) frem mod 2025. Dette

håndteres ved at udregne et vægtet gennemsnit for hver indberetningsperiode, hvormed de aktuelle

energiafgrødegrænser indgår relativt i forhold til det antal måneder de gælder i hver periode.

Anvendelsen af energiafgrøder, for hver indberetningsperiode, må dermed ikke overstige det vægtede

gennemsnit for den pågældende indberetningsperiode. Et eventuelt bundfradrag (hvis relevant) for

kommende indberetningsperioder beregnes ligeledes som et vægtet gennemsnit.

Det vægtede gennemsnit for den mængde energiafgrøder, der maksimalt må anvendes i

biogasproduktionen, for de givne indberetningsperioder, er som følger:

Indberetningsperiode

1/8-2022 til 31/12-2023 (17 mdr. -

udvidet indberetning

)

1/1-2024 til 31/12-2024 (12 mdr.)

6,92 %

1/1- 2025 til 31/12-2025 (12 mdr.)

4,00 %

Læs mere om den udvidede indberetningsperiode i kapitel 10.6 om indhold i indberetningen for biogas

Energiafgrøder er i bilag 1 til Bæredygtighedsbekendtgørelsen defineret som:

–

Majs (kolber og helsæd

)

–

Korn (kerner og helsæd)

–

Roer (rod)

–

Græs og kløvergræs

(helsæd fra arealer i omdrift)

Maksimal mængde

energiafgrøder tilladt i

perioden

11,12 %

–

Jordskokker (rod)

Efterafgrøder er dog ikke omfattet af begrænsningen. Ved efterafgrøder forstås afgrøder der dyrkes på

marken, med det primære formål at reducere kvælstofudvaskningen fra hovedafgrøden høstes, og indtil

der etableres en ny hovedafgrøde.

4.2 Opfyldelse af krav til jordbundskvalitet og kulstofindhold i jord

Affald og restprodukter fra landbrugsarealer til energiformål må i henhold til direktivets artikel 29, stk.

2, kun tages i betragtning som vedvarende energi, hvis operatørerne eller de nationale myndigheder har

indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbundens kvalitet og

kulstofindholdet i jorden.

Resttræ fra landbrugsarealer, såsom fx udtjente frugttræer, er dog undtaget fra dette krav.

4.2.1 Dokumentation

Virksomheden, der anvender biomassen, skal sikre, at der foreligger dokumentation for, at der er indført

overvågnings- eller håndteringsplaner på nationalt/regionalt plan eller på bedrifts- eller

leverandørniveau, for at afhjælpe virkningerne på jordbundens kvalitet og kulstofindhold på de

landbrugsarealer hvorfra affalds- eller restproduktet stammer.

I Danmark anses kriteriet for opfyldt, hvis følgende fire punkter er overholdt:

1) Der er indført planer til at håndtere kulstofindholdet i jorden, enten i form af:

–

Modeldata, der viser at kulstofindholdet i jorden vil være stabilt eller stigende i et mellemlangt til

langt tidsperspektiv,

eller

–

Der henvises til konkrete praksisser, der fordrer dette, f.eks. reduceret pløjning eller lignende, der er

sværere at påvise kvantitativt.

2) Gødningsregnskabet til Landbrugsstyrelsen er indberettet.

3) Kravet om afgrødediversificering er overholdt, via indberetning i fællesskemaet til

Landbrugsstyrelsen.

4) Forbuddet mod markafbrænding af halm er overholdt, iht. Miljøstyrelsens regler.

Kravet i 1) kan overholdes ved at fremvise f.eks. markplaner i markstyringssystemer hvori jordens

kulstofindhold overvåges. Der vil generelt være stor metodefrihed til overholdelse af kravet. Eksempler

på overholdelse kan være en henvisning til tilførsel af husdyrgødning og/eller at man har haft

mellem/efterafgrøder på bedriften. Overholdelse kan også påvises i form af en fremskrivning, der viser

udviklingen i kulstofindholdet i jorden over tid.

Leverandøren erklærer på tro og love at alle fire punkter er overholdt på bedrifts- eller

leverandørniveau, men kan ifm. stikprøvekontrol skulle fremlægge dokumentation. Stikprøvekontrol

foretages af en verifikator (se afsnit 4.2.2), så dokumentationen skal opbevares på bedriften eller af

leverandøren, så kontrollen kan gennemføres.

Når der foretages stikprøvekontrol, vil leverandøren skulle fremlægge markplaner, samt kvitteringer på

indberetninger til Landbrugsstyrelsen.

4.2.2 Verifikation

Verifikator skal bekræfte, at der på bedrifts- eller leverandørniveau er indført systemer, der afhjælper

virkningerne på jordkvaliteten og kulstoflageret i jorden jf. afsnit 4.2.1, og beskrive den fremlagte

dokumentation herfor. Verifikators rolle afhænger af, om dokumentationen består af en henvisning til

nationale/regionale overvågnings- eller håndteringsplaner eller om informationen skal verificeres på

aktørniveau.

4.3 Opfyldelse af biodiversitetskrav og krav til beskyttelse af store kulstoflagre

Der stilles krav om at faste og gasformige biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra

landbrugsarealer, ikke må være fremstillet af biomasse fra arealer med høj biodiversitet eller arealer

med store kulstoflagre. Dette gælder både primærprodukter, såvel som affald og restprodukter fra

landbrugsarealer. I enkelte tilfælde tillades det at biomassen kan anvendes, såfremt det påvises at

produktionen og/eller høsten ikke er i strid med naturbeskyttelsesformålet i området.

Arealer med høj biodiversitet defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i

afsnit 4.1.1 punkt b (i

–

v), og som havde en af de listede statusser i januar 2008 eller derefter, uanset

om arealet har skiftet status siden. I Danmark vil disse områder som regel være underlagt en form for

naturbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder eller § 3-områder, mens anden lovgivning kan være

relevant, hvis virksomheden importerer biomasse.

Arealer med store kulstoflagre defineres i denne sammenhæng som de typer af arealer, der er listet i

afsnit 4.1.1, punkt c (i

–

iii) og punkt d. Biomasser der stammer fra disse arealer der havde store

kulstoflagre i 2008, må som udgangspunkt ikke anvendes, hvis arealernes kulstoflager siden 2008 har

været i tilbagegang. Såfremt arealet ikke har ændret status siden 2008, er det tilladt at anvende biomasse

herfra, hvilket muliggør brug af høstet biomasse ifm. f.eks. naturpleje. For tørvebundsarealer gælder det

særlige krav, at der ikke må anvendes biomasse fra arealer der var tørvebundsarealer i 2008, med

mindre dyrkning og høst af biomassen ikke har indebåret afvanding af hidtil udrænet jord.

4.3.1 Dokumentation

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en godkendt frivillig ordning, skal virksomheden kunne

fremvise følgende dokumentation:

a) Dokumentation for biomassens oprindelsesland.

b) Henvisning til de relevante love, som regulerer b), c) og/eller d) i afsnit 4.1.1 samt henvisning til de

myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse.

I Danmark vil punkt b) ovenfor være efterlevet per automatik, da aktøren må antages at overholde

Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, og internationalt beskyttede områder, som f.eks. Natura 2000-

områder, som beskytter disse typer områder i Danmark.

I fravær af b):

–

For biodiversitet:

Dokumentation for, at landbrugsjorden i 2008 eller senere ikke har haft en eller flere af de nævnte

statusser (i

–v)

(dog punkt 1 og 2 nedenfor).

1) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft de i punkt ii) eller iii) nr. 2 nævnte statusser, og der

anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for at produktionen på arealet ikke har

forstyrret formålet med arealets naturbeskyttelse.

2) I tilfælde hvor landbrugsjorden har/har haft den i punkt iv) andet afsnit og v) nævnte status, og der

anvendes biomasse herfra, skal der forelægges dokumentation for, at høst af biomassen på arealet er

nødvendig for at bevare arealets status.

–

For store kulstoflagre:

Dokumentation for, at biomassen ikke stammer fra et areal der havde de i punkt c (i

–

iii) nævnte

statusser i 2008, og hvor arealerne ikke længere har denne status, i form af

1) Dokumentation for arealets status i januar 2008

2) Dokumentation for arealets status på høsttidspunktet for den pågældende biomasse

Særligt for tørvebundsarealer:

1) Dokumentation for om arealet var drænet i januar 2008

2) Dokumentation for om arealet var drænet på høsttidspunktet for den pågældende biomasse. Såfremt

arealet er blevet drænet, skal det yderligere dokumenteres, at dyrkning og høst af den pågældende

biomasse ikke er årsagen til dræningen.

Virksomheden skal forlange, at biomasseleverandørerne:

–

udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller Energistyrelsens forlangende udleverer en

liste over de bedrifter hvorfra biomassen stammer, på basis af hvilken, der kan laves stikprøvekontrol.

på forlangende kan fremlægge dokumentation fra den ansvarlige myndighed om, at høst af biomassen

ikke er sket i naturbeskyttelsesområdet eller ikke strider mod beskyttelsesformålet.

4.3.2 Verifikation

Såfremt biomassen ikke er certificeret gennem en frivillig ordning, skal verifikator bekræfte:

1) At der er fremlagt dokumentation for biomassens oprindelsesland

2) At der er fremlagt dokumentation for at hensyn til opretholdelsen af arealets biodiversitet og

kulstoflager er sikret gennem lovgivning. Verifikator kan gøre dette ved at sammenholde oplysninger

om lovgivning fra virksomheden med oplysninger på den kompetente nationale myndigheds

hjemmeside.

I fravær af 2) skal verifikator bekræfte:

For biodiversitet:

–

At der er fremlagt dokumentation for, at landbrugsjorden ikke har en af de i i

–

v nævnte statusser,

eller

–

At der er fremlagt dokumentation for, at produktion eller høst af biomassen ikke har forstyrret

formålet med arealets naturbeskyttelse

For store kulstoflagre:

–

At der er fremlagt dokumentation for arealets status i 2008 samt arealets status på høsttidspunktet,

samt at kravet er overholdt

Særligt for tørvebundsarealer:

–

At der er fremlagt dokumentation for, hvorvidt arealet var drænet i hhv. 2008 og på høsttidspunktet.

Såfremt arealet er blevet drænet, skal verifikator bekræfte, at dette ikke skyldes dyrkning eller høst af

den pågældende biomasse.

4.4 Opfyldelse af særligt krav om begrænsning af energiafgrøder til biogas

Som beskrevet i Bæredygtighedsbekendtgørelsen, skal virksomheder, der bl.a. anvender energiafgrøder

til biogas én gang årligt indberette oplysninger om type og vægt af den biomasse der er anvendt i

produktionen i det foregående år. Såfremt den anvendte mængde energiafgrøder ikke overstiger den

fastsatte grænse for brug af energiafgrøder, jf. § 9, stk. 2, i Bæredygtighedsbekendtgørelsen, vil den

anvendte biogas fortsat kunne modtage finansiel støtte, såfremt virksomheden er støttemodtager.

4.4.1 Dokumentation

Overholdelsen af energiafgrødegrænsen dokumenteres gennem følgende:

–

En årlig indberetning af typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen.

–

Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas.

Til brug for periodisk kontrol skal virksomheden opbevare følgende information:

–

En logbog, hvori typer og mængder af biomasser anvendt i biogasproduktionen registreres løbende.

4.4.2 Verifikation

For anlæg med en kapacitet på 2 MW (eller 200 m3 metan pr. time) eller derover, skal verifikator

konstatere om virksomhedens forbrug af energiafgrøder har opfyldt kravet om begrænset anvendelse

samt om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende.

5 Bæredygtighedskrav til biomasse fra skov

5.1 VE-direktivets bæredygtighedskrav til biomassebrændsler af biomasse fra skov

Faste og gasformige biomassebrændsler og flydende biobrændsler produceret af biomasse fra skov skal

opfylde nedenstående kriterier for at minimere risikoen for, at der anvendes biomasse fra ikke-

bæredygtig produktion. Kravene følger af VE-direktivet (art. 29, stk. 6).

Bæredygtighedskriterierne anses for opfyldt, hvis biomassen er certificeret efter en frivillig ordning, der

er godkendt af Europa-Kommissionen. Verifikator eller tilsynsmyndighed kan dog fortsat udbede sig

oplysninger om opfyldelsen af kriterierne. Energistyrelsen kan beslutte at bestemte

certificeringsordninger eventuelt i en fastsat periode kan bruges som dokumentation for overholdelse af

bæredygtighedskrav. Energistyrelsen vil i så fald offentliggøre dette på sin hjemmeside.

Hvis biomassen

ikke

er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, opfyldes kriterierne som

beskrevet i dette kapitel.

Kravene kan opfyldes via lovgivning på nationalt niveau (a-niveau). Hvis den nødvendige

dokumentation herfor ikke er tilgængelig, skal der i stedet være indført systemer til styring på

skovkildeområdeniveau for at sikre at kravene opfyldes (b-niveau).

–

a-niveau:

Det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der

finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at

kravet opfyldes.

–

b-niveau:

Der findes systemer til styring på skovkildeområdeniveau, der sikrer, at kravet opfyldes.

Der er krav om

i. at fældningen er lovlig,

ii. at skove genetableres på fældede arealer,

iii. at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndighed er

udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder vådområder, græsarealer, heder og tørvemoser,

beskyttes med henblik på at bevare biodiversiteten og forhindre ødelæggelse af levesteder,

iv. at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og

biodiversiteten i overensstemmelse med principperne for bæredygtig skovforvaltning med det formål at

forebygge alle skadelige virkninger på en sådan måde, at hugst af stubbe og rødder, forringelse af

primærskove og gammelgroede skove som defineret i det land, hvor skoven er beliggende, eller

omdannelse til plantageskove og fældning på sårbar jord undgås, at fældningen udføres i

overensstemmelse med maksimumtærsklerne for store renafdrifter som defineret i det land, hvor skoven

er beliggende, og med lokalt og økologisk passende tærskler for udtagningen af dødt ved, og at

fældningen udføres i overensstemmelse med krav om anvendelse af hugstsystemer, der minimerer alle

skadelige virkninger på jordbundskvaliteten, herunder jordkompaktering, og på biodiversitetselementer

og levesteder,

Med ændringen af bæredygtighedskravene i 2025 er der indført kvalitative krav til hvordan der for

biomasse fra danske skove skal sikres overensstemmelse med maksimumtærskler for store renafdrifter

og med lokale, økologisk passende tærskler for udtagningen af dødt ved, jf.

Bæredygtighedsbekendtgørelsen §12 stk. 5-7.

v. at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt

Med ændringen af bæredygtighedskravene i 2025 indføres nye krav om naturområder, som

skovbiomassen ikke må komme fra (såkaldte no go-områder), jf. Bæredygtighedsbekendtgørelsen §12

stk. 1 nr. 6-7 samt stk. 3.

I konkrete situationer kan nogle krav være dækket af lovgivning, mens andre opfyldes via

styringssystemer på kildeområdeniveau.

Opfyldelse af kravet på a-niveau kræver, at der findes lovgivning, der sikrer, at kravet er opfyldt. For

alle krav gælder, at lovgivningen skal indeholde overvågnings- og håndhævelsesforpligtelser og angive

en ansvarlig organisation herfor. Systemerne til overvågning og håndhævelse skal indeholde en

risikobaseret kontrol; effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner; systemer til appel af

afgørelser; og offentlig adgang til information. For alle krav gælder, at der ikke må foreligge evidens fra

nationale eller internationale regeringsinstitutioner for betydelig, systematisk og fortsat manglende

håndhævelse.

Desuden skal gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den

operationelle vejledning om dokumentationen for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for

skovbiomasse tages i betragtning.

5.2 Opfyldelse af VE-direktivets bæredygtighedskrav via lovgivning (a).

i. Fældningens lovlighed

Dette kriterium anses for opfyldt, når kravene i EU's tømmerforordning

er opfyldt. EU's

tømmerforordning forpligter alle, der markedsfører træprodukter i EU, til ved hjælp af et

Due

Diligencesystem

at sikre, at der er ”ubetydelig risiko” for, at træet er fældet ulovligt, dvs. i strid med

gældende lovgivning

10)

i oprindelseslandet.

Relevant ”gældende lovgivning” omhandler

hugstrettigheder, skovforvaltning, miljø- og

naturbeskyttelse herunder biodiversitet, samt betalinger og afgifter. I Danmark er relevant lovgivning

for eksempel:

1. Skovloven om bl.a. fredskov

2. Naturbeskyttelsesloven om bl.a. fredninger og beskyttede træbevoksede moser

3. EUTR om handel med træ

4. Miljømålsloven om Natura 2000-områder

5. Miljøvurderingsloven om bl.a. rydning af skov

Ved køb af træprodukter produceret inden for det indre marked, er det sælger, dvs.

producenten,

der har

pligt til at etablere et Due Diligencesystem. Såfremt der købes træprodukter importeret til det indre

marked, er det

importøren

i første led, der er forpligtet til at etablere et Due Diligencesystem.

Due Diligencesystemet omfatter tre trin, som tilpasses de konkrete forhold i produktionslandet:

1. Indsamling af relevant information, f.eks. oprindelseslandets lovgivning og

–håndhævelse,

herunder

adgang til hugstrettigheder, forekomst af væbnede konflikter, hjemmehørende folks rettigheder og

forekomst af korruption

2. Risikovurdering. En systematisk gennemgang af forsyningskæden med henblik på at identificere,

hvor og i givet fald hvordan der kan opstå risiko for, at forsyningskæden kan forurenes med ulovlig

fældet træ

3. Risikominimering. Hvilke konkrete tiltag har virksomheden gennemført for at sikre sig, at der er

”ubetydelig risiko” for at træbiomassen eller dele heraf kan være ulovligt fældet. Hvis der ikke kan

statueres ubetydelig risiko, skal virksomheden afstå fra at købe biomassen.

Due Diligencesystemet skal være skriftligt, og dets anvendelse på alle importer og mængder skal være

dokumenteret. Systemet skal evalueres mindst hvert år og revideres i forbindelse med leverandørskift.

Forhandlere, der ikke selv har bragt varen på markedet, skal dokumentere af hvem de har købt varen, og

til hvem den er solgt.

I nogle tilfælde er forholdene i oprindelseslandet meget komplicerede og det kan være vanskeligt, ved

egen informationsindsamling og besøg i landet med tilstrækkelig sikkerhed at kunne udelukke risikoen

for ulovligt træ. I sådanne tilfælde benytter visse virksomheder sig af tredjepartscertificering, idet

certificeringsvirksomhederne ofte har førstehåndskendskab til de lokale forhold. Certificering

anerkendes dog ikke uden videre som en opfyldelse af virksomhedens Due Diligenceforpligtelse.

Virksomheden skal således dokumentere en selvstændig vurdering af certificeringsvirksomhedens

oplysninger.

Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed for EU’s tømmerforordning i Danmark.

13)

ii Genetablering

Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede skovarealer anses for

opfyldt på a-niveau, hvis genetablering (foryngelse) af fældede skovarealer er sikret gennem lovgivning

i oprindelseslandet. De gældende love skal sigte mod etablering af en ny skov i samme område inden for

10 år efter hugsten gennem naturlig eller kunstig foryngelse eller en kombination. Lovgivningen skal

sikre, at arealet ikke overgår til anden anvendelse, og at primær skov ikke omdannes til plantage.

Lovgivningen i oprindelseslandet skal gælde al skov i landet eller hele det relevante skovkildeområde.

iii Beskyttelse af udpegede naturområder

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der findes nationalt eller internationalt udpegede

naturbeskyttelsesområder samt lovgivning, der beskytter disse områder. Kravet er også opfyldt, hvis

kildeområdet hverken indeholder eller grænser op til nationalt eller internationalt udpegede

naturbeskyttelsesområder.

iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, hvis der er lovgivning i oprindelseslandet, der på passende niveau

regulerer opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodiversiteten. Lovene skal regulere, hvornår og

hvordan fældning må foretages af hensyn til jordkvalitet og biodiversitet.

v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

Kravet anses for opfyldt på a-niveau, når der i oprindelseslandet er love om, at fældning skal ske

således, at skovens langsigtede produktionskapacitet opretholdes eller forbedres, samt at disse love

gælder i skovkildeområdet.

Relevante love kan f.eks. indeholde regler om

- at hugsten ikke må overstige tilvæksten, medmindre dette skyldes dokumenteret sygdom, stormfald

eller anden udefra kommende hændelse.

- at forvaltningen skal forebygge tab af næringsstoffer f.eks. ved at efterlade nåle og blade i skoven.

5.2.1 Dokumentation

Virksomheden skal beskrive oprindelsesland, hvor det er relevant, den subnationale region, hvor

biomassen blev fældet, herunder skovkildeområdet og kunne fremvise følgende dokumentation:

–

Dokumentation for, at hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger.

Alternativt skal virksomheden kunne fremvise følgende dokumentation:

– Dokumentation for den risikovurdering eller det Due Diligencesystem, som giver ”ubetydelig risiko”

for ulovligt træ.

–

Angivelse på kort, om naturbeskyttelsesområder findes i, eller grænser op til, skovkildeområdet (i og

iv)

–

Henvisning til de relevante love, som regulerer kravene samt henvisning til de myndigheder, der er

ansvarlige for overvågning og håndhævelse af disse.

–

En vurdering af, i hvilken udstrækning lovgivningen sikrer, at kravene er opfyldt, og at

oprindelseslandet håndhæver gældende regler. Hvis vurderingen viser, at der er risiko for at kravene

ikke opfyldes eller reglerne ikke håndhæves, skal aktøren opfylde det relevante krav på

skovkildeområdeniveau (b).

Mulige informationskilder:

–

UN-FAO FAOLEX database of forest laws

–

Transparency International PCI, Rule of Law

–

Fragile States index

–

Preferred by Nature sourcing hub

–

International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database

–

World Database on Protected Areas (WDPA)

–

UNEP-WCMC Country Overviews

–

UNEP-WCMC briefing notes on EUTR implementation

–

TREE (Timber Regulation Enforcement Exchange)

–

NGO-rapporter fra WWF, EIA, Earthsight

–

Commission Expert Group/Multi-Stakeholder

Platform on Protecting and Restoring the World’s

Forests, including the EU Timber Regulation and the FLEGT Regulation (E03282)

–

De relevante nationale myndigheders hjemmesider

5.2.2 Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger, skal verifikator ikke verificere at

ovenstående krav er opfyldt, men udelukkende bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter

godkendte ordninger

15)

. Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator følge retningslinjerne nedenfor.

Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland, evt. region og skovkildeområde

forefindes, og om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om

skovkildeområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige

oplysninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens

bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

Verifikator skal kontrollere, om kravene er opfyldt enten via nationale love og håndhævelse (a) eller

gennem systemer på skovkildeområdeniveau (b).

For (a) skal verifikator kontrollere at:

–

der er fremlagt dokumentation for fældningens lovlighed jf. 5.2.1

–

de love, der henvises til, gælder i skovkildeområdet

–

naturbeskyttelsesområder i

–

og grænsende op til - skovkildeområdet er korrekt angivet på kort

–

lovene indeholder bestemmelser, der sikrer, at det pågældende krav er opfyldt

–

at de ansvarlige myndigheder for håndhævelse er korrekt angivet og dækkende

–

der foreligger en vurdering, der sandsynliggør, at lovgivningen sikrer lav risiko for, at kravene ikke er

opfyldt

Verifikator skal desuden bekræfte, at der ikke foreligger evidens for manglende håndhævelse af nogle af

ovenstående love fra nationale eller internationale regeringsinstitutioner.

Verifikator kan i sin kontrol sammenholde oplysninger om lovgivning fra virksomheden med

oplysninger fra ovenstående kilder og på den kompetente nationale myndigheds hjemmeside.

5.3 Opfyldelse på skovkildeområdeniveau (b)

Virksomheden skal beskrive oprindelsesland og hvor relevant, den subnationale region, hvor biomassen

blev fældet, samt de geografiske grænser for skovkildeområdet.

Godkendte frivillige ordninger vil kunne anerkendes som dokumentation for, at kravene er opfyldt.

Alternativ dokumentation vil også kunne anerkendes, hvis den dokumenterer, at kriterierne er opfyldt,

som beskrevet nedenfor.

Opfyldelse af bæredygtighedskravene på b-niveau kræver, at de relevante virksomheder har

styringssystemer, der

–

er i stand til at demonstrere, at alle krav er opfyldt

–

bruges til at indsamle, verificere, vurdere og gemme data

–

er nøjagtige, troværdige og beskyttede mod svindel

–

indeholder referencer til anvendte informationskilder

Virksomhederne skal fremlægge nøjagtig, ajourført og verificerbar dokumentation for følgende

elementer:

i. Fældningens lovlighed

EU's Tømmerforordning skal være opfyldt, jf. afsnit 5.2 ovenfor.

ii Genetablering

Kravet om genetablering, herunder for eksempel naturlig foryngelse, af fældede arealer betyder, at

arealet ikke må overgå til anden anvendelse. Kravet skal opfyldes for selve det fældede areal og kan

ikke opfyldes via ”erstatningsarealer” andre steder. På b-niveau

kan kravet anses for opfyldt, når et

styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at arealet er forynget med skov senest 10 år efter, at

den forrige skovbevoksning er fjernet. Styringssystemet kan f.eks. sikre, at genetablering indgår som en

betingelse i relevante leverandørkontrakter inklusive en opfølgende overvågning. Kravet kan også anses

for opfyldt, hvis skoven er certificeret efter en skovcertificeringsordning, der sikrer genetablering.

Genetablering kan fraviges, hvis det kan dokumenteres, at arealet er ryddet af biodiversitetshensyn.

iii Beskyttelse af udpegede naturområder

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at

biomassen ikke stammer fra udpegede naturbeskyttelsesområder, eller at der findes dokumentation for,

at høsten i naturbeskyttelsesområdet ikke strider mod beskyttelsesformålet i form af erklæring eller

bestilling fra den kompetente myndighed.

iv. Fældningen tager hensyn til opretholdelse af jordbundens kvalitet og biodiversiteten

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at der

er redegjort for risici for negative effekter på jordbundens kvalitet og biodiversiteten, så vidt muligt

baseret på en risikovurdering foretaget af en uafhængig part, og at der er foretaget tiltag, der minimerer

disse negative effekter. Redegørelsen skal indeholde angivelse af sårbare områder og retfærdiggøre, hvis

der er fældet i disse. Den skal også demonstrere, at stubbe og rødder ikke fjernes. De tiltag, der gøres for

at undgå skadevirkninger kan være tiltag som følger Best Management Practises eller tiltag, der fremgår

af relevante nationale skovstandarder f.eks:

–

at der ikke foretages dybdepløjning

–

at hugsten sker med metoder, der beskytter jordbunden

–

at høst foregår i sensommeren, hvor jorden er tør, eller om vinteren, når jorden er frossen

–

at der anvendes en fældningspraksis, der forebygger erosion

–

at hugst finder sted uden for yngletiden eller i en bestemt afstand til yngleområder, for ikke at skade

ynglende arter

–

at livstræer efterlades

–

at der opretholdes eller opbygges et vist niveau af dødt ved

–

at der ikke drænes

–

at der ikke benyttes pesticider

v. Fældningen opretholder eller forbedrer skovenes produktionskapacitet på lang sigt

Kravet kan anses for opfyldt på b-niveau, når et styringssystem på skovkildeområdeniveau sikrer, at

hugsten ikke overstiger skovenes gennemsnitlige årlige tilvækst i kildeområdet indenfor 10 års perioden

op til hugstindgrebet, medmindre andre mængder er behørigt begrundet for at forbedre skovens

fremtidige produktionskapacitet eller på grund af dokumenterede skadedyr, storme eller anden naturlig

forstyrrelse.

5.3.1 Dokumentation

Aktøren skal kunne dokumentere, at hele biomassen er certificeret efter godkendte frivillige ordninger.

Alternativt skal aktøren:

–

sikre, at der foreligger en beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et styringssystem på

skovområdeniveau, der sikrer at ovenstående krav er opfyldt.

–

sikre, at der foreligger en beskrivelse af relevante risici af den skovforvaltning, de fældningsmetoder

og de hensyn, der specifikt tages i skovkildeområdet for at sikre.

–

sikre, at der foreligger angivelse af, hvorvidt skovkildeområderne indeholder eller grænser op til

naturbeskyttelsesområder, dokumenteret med satellitfotos eller kort

–

sikre, at biomasseproducenten udarbejder, opdaterer, opbevarer og på verifikators eller

tilsynsmyndighedens forlangende udleverer en liste over fældede arealer med tilhørende satellit- eller

orthofotos før og efter, på basis af hvilken, der efterfølgende kan laves stikprøvekontrol i forhold til

genetablering og andre krav.

–

at biomasseproducenterne på forlangende kan fremlægge dokumentation for at høst af skovbiomassen

i et naturbeskyttelsesområde ikke strider mod beskyttelsesformålet. Det kan være i form af en erklæring

eller bestilling fra den ansvarlige myndighed eller en forvaltningsplan for et Natura 2000-område,

hvoraf det fremgår at et område skal friholdes for den pågældende trævækst.

–

at biomasseproducenten på forlangende kan fremvise dokumentation, hvis der henvises til sygdom,

stormfald eller anden udefra kommende hændelse eller hensyn til aldersklassefordeling eller

naturværdier.

Mulige informationskilder:

–

Forvaltningsplaner

–

Arbejdsordrer

–

Hugstprotokoller

–

Hugsttilladelser, for eksempel tilladelser til tidsmæssigt afgrænset hugst over tilvækstniveauet for at

udjævne aldersklassefordelingen i skove.

–

Kort

- Satellit- eller orthofotos

5.3.2 Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at

bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter en sådan ordning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal

verifikator følge retningslinjerne nedenfor for den del af biomassen, der ikke er certificeret efter en

frivillig ordning.

Verifikator skal undersøge om dokumentation for oprindelsesland og skovkildeområde forefindes, og

om skovkildeområdet er veldefineret og kortlagt. Verifikator skal desuden vurdere, om

skovkildeområdet lever op til kravene om, at der for området forefindes pålidelige og uafhængige

oplysninger, og at forholdene er tilstrækkelig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens

bæredygtigheds- og lovlighedskarakteristik kan vurderes.

Verifikator skal kontrollere, om kravene er opfyldt enten via nationale love (a) eller gennem systemer på

skovkildeområdeniveau (b).

For b skal verifikator bekræfte, at der er fremlagt beskrivelse af og dokumentation for, at der findes et

styringssystem, der sikrer, at kravene er opfyldt samt kontrollere at:

–

de styringssystemer for skovkildeområdeniveauet, der henvises til, sikrer opfyldelse af det pågældende

krav

–

naturbeskyttelsesområder i skovkildeområdet, og grænsende op til kildeområdet, er korrekt angivet og

dokumenteret med satellit-, orthofotos eller kort

–

der kan fremskaffes dokumentation for, at høst ikke strider mod beskyttelsesformålet, hvis

skovbiomassen helt eller delvist stammer fra naturbeskyttelsesområder eller er ryddet af

biodiversitetshensyn. Dokumentation kan være en erklæring fra den ansvarlige myndighed eller en

skriftlig udtalelse fra en uafhængig sagkyndig.

Verifikator skal sammenholde biomasseproducentens angivelser og fotos af, hvorvidt skovkildeområdet

indeholder udpegede naturområder med oplysninger herom på den kompetente nationale myndigheds

hjemmeside, i International Union for Conservation of Nature (IUCN)s database eller i World Database

on Protected Areas (WDPA). Hvis relevant skal verifikator desuden bekræfte, at styringssystemet sikrer,

at der er dokumentation for, at fældningen ikke strider mod beskyttelsesformålet.

Certificeringsordninger, som ikke er godkendt, kan kun anvendes som dokumentation for krav, hvis

verifikator bekræfter, at den faktiske standard, som gælder i skovkildeområdet, og det tilhørende

kontrolsystem, udgør en tilstrækkelig dokumentation for, at det relevante krav er opfyldt.

5.4 Ekstra krav til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter (

Ophævet)5.5 VE-direktivets bæredygtighedskrav til arealanvendelse og LULUCF

Hvis hele biomassen er certificeret efter en godkendt frivillig ordning, kan verifikator nøjes med at

bekræfte, at hele biomassen er certificeret efter en sådan ordning. Hvis dette ikke er tilfældet, skal

verifikator følge retningslinjerne i dette afsnit 5.5 for den del af biomassen, der ikke er certificeret efter

en frivillig ordning.

VE-direktivets art. 29, stk. 7 om faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra

skov fastsætter nedenstående kriterier vedrørende arealanvendelse, ændret arealanvendelse og

LULUCF:

a) landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stammer, er

part i Parisaftalen og:

i) har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om

klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og

arealanvendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse

medregnes i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt

bestemte bidrag, eller

ii) har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5, som finder

anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn, og

dokumenterer, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag.

b) hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, skal der være

indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i

skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.

Desuden skal gennemførelsesforordning (EU) 2022/2448 af 13. december 2022 om fastsættelse af den

operationelle vejledning om dokumentationen for overholdelse af bæredygtighedskriterierne for

skovbiomasse tages i betragtning.

5.5.1 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på nationalt niveau (a):

Part i Parisaftalen

For at opfylde VE-direktivets kriterier vedrørende arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og

skovbrug (LULUCF) på a-niveauet skal oprindelseslandet eller den regionale organisation for

økonomisk integration være part i Parisaftalen. Hvorvidt det er tilfældet,

fremgår af FN’s liste over

parter i Parisaftalen

26)

. Hvis det ikke fremgår af denne side, at oprindelseslandet har underskrevet

Parisaftalen, er kriteriet på a-niveau ikke opfyldt.

NDC, som omfatter LULUCF (i)

Kriterie a-ii

om at oprindelseslandet skal have forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for FN’s

klimakonvention, som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse kan

verificeres via FN’s NDC register

27)

. Heraf fremgår om landet har forelagt en NDC. Hvorvidt

NDC’en

omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealanvendelse fremgår af NDC’ens tekst.

NDC’er kan være udformet på mange måder. Det er ikke nok, at LULUCF-

eller AFOLU

28)

-sektoren er

nævnt i NDC’en, eller at det fremgår, at NDC’en dækker ”alle sektorer”. Hvis kriteriet

skal være

opfyldt, skal det eksplicit forklares i NDC’en, hvordan LULUCF-sektoren

indgår i

reduktionsforpligtelsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets

overordnede reduktionsmål.

Love om at bevare og øge kulstoflagre og

–dræn

samt netto LULUCF-optag (ii)

Kriterie a-ii om at oprindelseslandet har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med

Parisaftalens art. 5 med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og

–dræn

er opfyldt, hvis landet har

love, der specifikt har til formål at bevare og øge skovkulstoflagre og

–dræn,

hvis lovene indeholder

relevante tiltag, og der findes en ansvarlig og troværdig organisation for overvågning og håndhævelse.

Kriterie a-ii kræver desuden dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke

overstiger optag. Denne dokumentation kan i nogle tilfælde findes på FN’s hjemmeside

29)

, hvor

landespecifikke LULUCF-data

kan fremsøges via ”flexible queries”. Tabel 5.1 nedenfor viser en

oversigt over de sidste 10 års LULUCF-emissioner for Danmark samt gennemsnittet for de seneste 5 og

10 år.

Kriteriet om, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag, anses for opfyldt,

hvis den gennemsnitlige emission i de seneste 10 år er negativ. Negative emissioner svarer her til optag.

Som det ses af Tabel 5.1 opfylder Danmark ikke dette kriterium, da Danmark har en positiv

gennemsnitsemission fra LULUCF-sektoren de seneste 10 år.

Tabel 5.1: Danmarks netto-CO2-emissioner de seneste 10 år fra LULUCF-sektoren.

Ikke alle lande opgør emissioner fra LULUCF-sektoren. Nogle opgør i stedet udledningen fra AFOLU-

sektoren, der indeholder LULUCF-sektoren. Nogle rapporterer ikke deres emissioner således, at de kan

fremsøges via ”flexible queries”. I så fald kan data evt. findes i de pågældende

landes nationale

drivhusgasopgørelser. Disse kan fremsøges på UNFCCC’s hjemmeside

30)

under ”Reporting and review

under the Convention”, hvor man kan vælge mellem:

–

National Communications and Biennial Update Reports - non-Annex I Parties

–

National Communications and Biennial Reports - Annex I Parties

–

Greenhouse Gas Inventories - Annex I Parties

Hvis ovenfor nævnte data ikke kan findes, kan kriteriet a-ii ikke anses for opfyldt.

5.5.2 Dokumentation

Virksomheder skal fremlægge følgende dokumentation:

For i:

link til den relevante NDC på FN’s hjemmeside

beskrivelse af, hvor i NDC’en det fremgår, hvordan LULUCF-sektoren

indgår i

reduktionsforpligtelsen, og at denne sektors emissioner og kulstofdræn medregnes i forhold til landets

overordnede reduktionsmål.

For ii:

- henvisning/link til de nationale eller regionale love, der specifikt har til formål at bevare og øge

skovkulstoflagre og

–dræn,

samt

- henvisning til den ansvarlige organisation for overvågning- og håndhævelse, samt henvisning/link til

dokumentation for, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger optag (10 års

gennemsnit).

5.5.3 Verifikation

Hvis hele biomassen er certificeret af en eller flere frivillige ordninger kan verifikator lægge til grund, at

kravene om at være part i Parisaftalen samt a-i eller a-ii, der følger direkte af VE-direktivet, er

dokumenteret opfyldt. Verifikator skal i så fald udelukkende bekræfte, at hele biomassen er omfattet af

godkendte frivillige ordninger.

Alternativt skal verifikator bekræfte:

– At oprindelseslandet er part i Parisaftalen og optræder på FN’s liste.

–

For i: at oprindelseslandet har en NDC, der indeholder LULUCF-sektoren, og at det heri forklares

hvordan LULUCF-sektoren medregnes i forhold til landets reduktionsmål.

–

For ii: at der findes dokumentation for, at der findes nationale eller regionale love, der specifikt har til

formål at bevare og øge skovkulstoflagre og

–dræn,

at der findes en ansvarlig organisation for

overvågning- og håndhævelse, samt at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger

optag.

Verifikator skal i sin verifikationsrapport beskrive, hvad der ligger til grund for bekræftelsen.

5.5.4 Opfyldelse af krav til arealanvendelse og LULUCF på skovkildeområdeniveau (b)

Når kriterierne for arealanvendelse og LULUCF ikke kan opfyldes på nationalt niveau (a) kan de i

stedet opfyldes, hvis ”der er indført systemer til styring på skovkildeområdeniveau for at sikre, at

niveauet af kulstoflagre og -dræn

i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt”.

En virksomhed kan opfylde dette krav ved at tilpasse eksisterende metoder til at vurdere udviklingen i

skovenes kulstoflager og

–optag,

f.eks. de der er udviklet i forbindelse med LULUCF-reguleringen, og

anvende dem på sit skovkildeområde. Dette kræver, at virksomheden

1. Definerer kildeområdet.

2. Definerer alle relevante kulstoflagre, dvs. over jorden, under jorden, dødt ved, skovbund og kulstof i

jord.

3. Definerer en historisk referenceperiode, f.eks. 2000 - 2009.

4. Beskriver forvaltningspraksis i skoven i referenceperioden.

5. Kvantificerer kulstoflagre og kulstofoptag i skovkildeområdet i referenceperioden.

6. Definerer tidsperioden for ”lang sigt”.

7. Beskriver forvaltningspraksis i skovkildeområdet i denne langsigtede tidsperiode.

8. Kvantificerer udviklingen i skovkulstoflagre og

–optag

i den langsigtede tidsperiode.

9. Sammenligner det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i den fremtidige periode med det

gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i referenceperioden.

Hvis det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i den fremtidige langsigtede periode er lig med eller

større end det gennemsnitlige skovkulstoflager og

–optag

i referenceperioden er kravet opfyldt.

Virksomheden skal desuden sikre sig, at skovene er underlagt passende forvaltningsplaner, som sikrer,

at den forventede udvikling i skovkulstoflagre og

–dræn

finder sted.

5.5.5 Dokumentation

Aktøren skal som dokumentation for opfyldelse af kravet om, at niveauet af kulstoflagre og

–dræn

opretholdes på lang sigt, kunne fremlægge det udarbejdede materiale i medfør af punkt 1

–

9 ovenfor.

Aktøren skal desuden beskrive de forvaltningsplaner, som skovene er underlagt, og som sikrer, at den

beskrevne udvikling i kulstoflagre og

–dræn

vil finde sted.

5.5.6 Verifikation

Hvis biomassen er certificeret af en frivillig ordning kan verifikator lægge til grund, at kravet b, der

følger direkte af VE-direktivet, er opfyldt.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal verifikator bekræfte, at ovenstående dokumentation for opfyldelsen af

kravet b er fremlagt.

5.6 Ekstra klimakrav til skovbiomasse om bevarelse af kulstoflagre

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal uanset oprindelsesland

opfylde et ekstra klimakrav. Ifølge dette skal det dokumenteres, enten for oprindelseslandet (i) eller for

skovkildeområdet (ii), at skovkulstoflageret ikke går tilbage på kortere og mellemlang sigt. Alternativt

skal skovene i kildeområdet være skovcertificerede, eller der må kun anvendes restprodukter fra

skovbrug.

5.6.1 Opfyldelse af det ekstra klimakrav til skovbiomasse

Det ekstra klimakrav kan altså opfyldes på en af tre måder:

a) Det dokumenteres, enten for oprindelseslandet eller for skovkildeområdet, at skovkulstoflageret ikke

er i tilbagegang.

b) Skovene i kildeområdet er skovcertificerede.

a) Skovkulstoflageret er ikke i tilbagegang

To former for dokumentation for, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang i oprindelseslandet eller

skovkildeområdet kan anvendes:

–

en opgørelse i en skovstatistik af udviklingen af kulstofmængden i den stående vedmasse samt evt. i

dødt ved, der viser, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

–

dokumentation for at LULUCF-udledninger fra

skovbrugssektoren (Kategori 4A)

i oprindelseslandet

ikke overstiger optag.

Skovstatistik

Dokumentationen kan være en national eller en regional skovstatistik eller en skovstatistik for

skovkildeområdet lavet af en uafhængig sagkyndig, som viser, at kulstofindholdet i den stående

vedmasse (levende træer over jord) samt evt. i dødt ved i den seneste 5-årsperiode frem til seneste

statistik-år ikke er faldet i forhold til det gennemsnitlige skovkulstoflager i den foregående 5-årsperiode

eller i forhold til perioden 2015

–

2020. Det er som minimum tilstrækkeligt, at statistikken indeholder

data for

den levende biomasse over jord

(stående vedmasse), men mængden af

dødt ved

kan inkluderes,

såfremt der findes pålidelige data herfor.

LULUCF-emissioner

Kravet anses for opfyldt, hvis den gennemsnitlige nettoudledning fra

skovbrugssektoren

(LULUCF-

kategori 4A i indberetninger af nationale drivhusgasudledninger til FN’s Klimakonvention) set over de

seneste 10 år er 0 eller negativ.

b) Skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede

Det ekstra klimakrav kan også opfyldes ved, at de skove, som skovbiomassen stammer fra, er

skovcertificerede med FSC-Forest Management, PEFC-Forest Management eller tilsvarende

skovcertificeringssystem godkendt af Energistyrelsen, der indeholder krav til den langsigtede

forvaltning af skoven, som direkte eller indirekte bevarer eller øger skovens kulstoflager, og som

skovejeren har forpligtet sig til at leve op til.

5.6.2 Dokumentation

For at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang

Virksomheden skal kunne fremlægge en skovstatistik, der viser, at skovkulstoflageret i den levende

biomasse samt evt. dødt ved ikke er i tilbagegang jf. ovenstående.

Nationale skovstatistikker kan findes på FAO’s hjemmeside: fra-data.fao.org.

For lande med et areal på over 1,5 mio. km

i størrelse må den anvendte statistik højst være på regionalt

niveau, svarende til f.eks. en stat i USA. En skovstatistik for hele USA eller hele Rusland vil ikke kunne

anvendes som dokumentation. Lande større end 1,5 mio. km

er f.eks. Rusland, Canada, USA, Brasilien,

Australien, DR Congo og Indonesien.

Der er mulighed for at fremlægge en skovstatistik for skovkildeområdet i stedet for en national

skovstatistik. Denne skal i så fald være lavet af en uafhængig sagkyndig.

LULUCF-emissioner fra

skovbrugssektoren

kan findes på UNFCCC’s hjemmeside under ”flexible

queries” (kategori 4 A, ”total per category” eller ”carbon stock above ground”, net emissions/removals,

aggregate GHG, CO

e) for annex-1 lande eller i de nationale drivhusgasopgørelser for Annex-2 lande.

For at skovene i skovkildeområdet er skovcertificerede

Kravet kan dokumenteres opfyldt gennem en sporbarhedscertificering, der bekræfter, at skovene i

skovkildeområdet er certificerede med FSC-Forest Management eller PEFC-Forest Management eller

tilsvarende skovcertificeringsordning. For at opfylde dette, kan der ikke anvendes mixsystemer i

leverandørkæden. SBP er ikke i sig selv tiltrækkelig dokumentation, da SBP ikke certificerer

skovejerne, men biomasseproducenterne, som ikke i alle tilfælde har bestemmende indflydelse på

skovenes drift på længere sigt.

5.6.3 Verifikation

Verifikator skal bekræfte, at skovkulstoflageret ikke er i tilbagegang, og beskrive den fremlagte

dokumentation herfor.

Verifikator skal alternativt bekræfte, at skovbiomassen stammer fra skovcertificerede skove og gøre

rede for hvilken dokumentation, der foreligger herfor.

5.7. Ekstra krav om 3. partsverifikation af skovbiomasse

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra skov skal opfylde et ekstra krav om

3. partsverifikation frem til første opsamlingssted for biomassen. Dette kræves ikke i alle tilfælde i VE-

direktivet og kontrolleres derfor ikke nødvendigvis af de EU-godkendte frivillige ordninger.

Kravet betyder, at verifikator skal kontrollere, at den biomasse, der opsamles på det første

opsamlingssted, kommer fra det angivne skovkildeområde, og at den er af den angivne biomassetype

f.eks. restprodukter fra skovbrug eller stammetræ.

Verifikator kan gøre dette ved med mellemrum at besøge de relevante opsamlingssteder eller indhente

anden dokumentation for hvilken biomasse, der opsamles.

Såfremt træet kommer fra skov, der er certificeret efter PEFC-Forest Management eller FSC-Forest

Management og har en efterfølgende sporbarhedscertificering i alle led, eller såfremt træet er SBP-

certificeret, er dette krav opfyldt.

5.8 Krav om bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse

Med ændringen af bæredygtighedskravene i 2025 indføres et nyt krav om bæredygtig

kaskadeanvendelse af træbiomasse, herunder skovbiomasse, jf. Bæredygtighedsbekendtgørelsen § 16.

6 Krav til træ fra ikkeskov

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra ikkeskov, f.eks. levende hegn og

andre små træbevoksede arealer i det åbne land, skal fra 1. januar 2022 opfylde krav om

–

genetablering samt

–

risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier.

Træ fra ikkeskov skal desuden opfylde krav om dokumentation for biomassetype og geografisk

oprindelse som beskrevet i kapitel 10, og krav til besparelse af drivhusgasemissioner som beskrevet i

kapitel 9.

Med ændringen af bæredygtighedskravene i 2025 indføres et nyt krav om bæredygtig

kaskadeanvendelse af træbiomasse, herunder træ fra ikkeskov, jf. Bæredygtighedsbekendtgørelsen § 16.

6.1.1 Opfyldelse

Kravet om genetablering anses for opfyldt, hvis der kun sker beskæring, herunder stævning og

udtynding, eller hvis der aktivt genplantes buske eller træer. Kravet om genetablering kan fraviges, hvis

der foreligger en skriftlig vurdering, der viser, at permanent rydning af bevoksningen tilgodeser natur og

biodiversitet bedre end genetablering, eller hvis der er dokumentation for, at et tilsvarende levende hegn

eller anden lille bevoksning med tilsvarende eller større biodiversitetsmæssigt omfang og værdi

etableres et andet sted. Selvforyngelse er ikke tilstrækkelig til at opfylde kravet om genetablering for træ

fra områder uden for skove (ikkeskov).

Krav om risikovurdering og risikominimering ift. naturværdier anses for opfyldt, hvis et styringssystem

på kildeområdeniveau sikrer, at området inden hugst:

1. gennemgås i felten af en sagkyndig person, som undersøger om fældningsområdet indeholder høj

biodiversitet, egnede levesteder for, eller kendte forekomster af, særlige dyre-, plante- eller svampearter,

kulturarv, landskabelige eller andre værdier

2. gennemgangen dokumenteres i kort og vejledninger, der bruges af relevante parter, og som sikrer, at

de identificerede værdier beskyttes.

Vurderingen skal anvende velegnede metoder, som f.eks. HCV-konceptet (High Conservation Value),

eller tilsvarende, jf. informationskilderne nedenfor, Hvis det er muligt skal vurderingen tage

udgangspunkt i eksisterende kort over HCV-områder.

”Særlige arter” er arter, der fremgår

af den danske rødliste over danske plante-, dyre- og svampearter,

der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø, og tilsvarende lister i andre lande. Disse

rødlistearter er de kritisk truede (CR), truede (EN) eller sårbare (VU), jf. rødlistekategorierne

31)

Hvis der er tale om hugstområder af typer, hvor det uden feltgennemgang med stor sikkerhed kan

konstateres, at de ikke vil indeholde høj biodiversitet eller andre af de ovenfor nævnte værdier kan dette

begrundes skriftligt, og feltgennemgangen kan udelades. Mulige informationskilder:

For Danmark:

–

Nøglebiotoper i skov

32)

–

Nøgle til bestemmelse af Naturmæssigt særlig værdifuld skov

33)

–

Katalog over mikrohabitater på træer

34)

–

Rødlisten

35)

–

Arter.dk

–

Artsfredningsbekendtgørelsen

36)

–

Biodiversitetskortet (www.biodiversitetskortet.dk)

–

Miljøportalen

–

Tinglysningsinformation

Internationalt

–

Guide for National Interpretations of High Conservation Values

37)

. HCV Resource Network, 2019.

–

Forestry and our cultural heritage

38)

6.1.2 Dokumentation

Der skal foreligge en beskrivelse af, hvad der er gjort for at identificere særligt følsomme eller

værdifulde områder eller arter, og hvordan disse er blevet beskyttet i forbindelse med høsten af

biomasse. Det kan også være en beskrivelse af, hvordan systemer på kildeområdeniveau sikrer, at kravet

er opfyldt. Den anvendte sagkyndige persons navn og uddannelse samt de udarbejdede kort og

arbejdsbeskrivelser skal kunne udleveres, hvis verifikator eller tilsynsmyndigheden forlanger dette.

Certificeringssystemer vil i visse tilfælde kunne anerkendes som dokumentation for, at kravet er opfyldt,

hvis de eksplicit indeholder krav om beskyttelse af naturværdier i ikkeskov-områder.

6.1.3 Verifikation

Verifikator skal i sin rapport bekræfte, at kriteriet er opfyldt, og beskrive hvilken dokumentation

verifikator har baseret sin bekræftelse på. Hvis certificering indgår, skal verifikator angive, hvilke krav,

kriterier og indikatorer i certificeringssystemet, der vurderes at sikre, at kravet er opfyldt.

Verifikator skal foretage stikprøvekontrol af ovenstående og i den forbindelse efterspørge

dokumentation for certificering jf. ovenfor eller navne på sagkyndige samt kort og arbejdsbeskrivelser.

Der skal foretages mindst én stikprøve pr. oprindelsesland. Verifikator skal i verifikationsrapporten

beskrive resultatet af stikprøvekontrollen og angive, hvor stor en del af leverancerne stikprøverne

dækker.

7 Krav til restprodukter fra træindustri

Faste og gasformige biomassebrændsler produceret af restprodukter fra træindustri f.eks. savsmuld,

afskær, høvlspåner m.v. skal opfylde de bæredygtighedskrav som i VE-direktivet stilles til biomasse fra

skovbrug, herunder kravet om bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse. Restprodukter fra

træindustri skal desuden opfylde drivhusgasbesparelseskrav samt krav om indberetninger af oplysninger

m.v. Kravene fremgår af tabel 3.1. For den enkelte omfattede virksomhed skal minimum 90 pct. af den

anvendte mængde restprodukter fra træindustrien i det pågældende år opfylde disse krav. Andelen på 90

pct. beregnes på basis af energiindhold.

Bæredygtighedskravene fremgår af afsnit 5.1, 5.2, 5.3 og 5.5 samt 5.8. Krav til besparelse af

drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9 om besparelse af drivhusgasemissioner. Kravet

om dokumentation for biomassetype og geografisk oprindelse opfyldes som beskrevet i kapitel 10. For

restprodukter fra træindustri er kravet om angivelse af den geografiske oprindelse begrænset til

oprindelsesland, uanset landets størrelse.

Opfyldelse af kravene indebærer, at træindustrien skal kende oprindelseslandet for det træ, som

indkøbes og videreforarbejdes, og stille krav til sine leverandører om at opfylde kravene til

bæredygtighed og dokumentation.

8 Krav til affald og restprodukter fra anden produktion, kommunalt fast affald samt træaffald

For biomasse fra kategorien affald og restprodukter fra anden produktion (end skovbrug, landbrug og

træindustri) skal virksomheden opfylde krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse,

biomassetype og mængde m.v. Såfremt et anlæg som anvender ”Affald og restprodukter fra anden

produktion” er idriftsat 1. januar 2021 eller derefter, skal virksomheden yderligere opfylde krav om

drivhusgasemissionsbesparelse. Der er desuden krav om verifikation af en kvalificeret 3. part eller

certificering af anlægget under en godkendt frivillig ordning. ”Affald og restprodukter fra anden

produktion” omfatter blandt andet restprodukter fra dyrehold, såsom husdyrgødning

og dybstrøelse,

spildevandsslam og restprodukter fra fiskeri og akvakultur.

For biomasse fra kategorien kommunalt fast affald, såsom bionedbrydeligt køkkenaffald, skal

virksomheden kun opfylde krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse,

biomassetype og mængde samt krav om verifikation af en kvalificeret 3. part eller certificering af

anlægget under en godkendt frivillig ordning.

For biomasse fra kategorien træaffald, såsom træ fra haver og parker m.m., skal virksomheden opfylde

krav om indberetning af oplysninger om geografisk oprindelse, biomassetype og mængde samt krav om

verifikation af en kvalificeret 3. part.

Krav til besparelse af drivhusgasemissioner opfyldes som beskrevet i kapitel 9. Krav om indberetning af

biomassetype og geografisk oprindelse samt krav om verifikation opfyldes som beskrevet i kapitel 10.

9 Krav til besparelse af drivhusgasemissioner

Ifølge VE-direktivets art. 29 stk. 10 skal drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af

biomassebrændsler leve op til minimumskrav. Drivhusgasemissionsbesparelsen for biomassebrændsler

fastsættes ud fra standardværdier eller gennem en beregningsmetode beskrevet i direktivets anneks IV

(se Bilag A til D i denne Håndbog), og den procentvise besparelse af drivhusgasser beregnes i forhold til

en fossil reference fastsat i direktivet.

9.1 Krav til drivhusgasemissionsbesparelser

En virksomhed, der anvender faste eller gasformige biomassebrændsler produceret af biomasse fra

landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion i anlæg til produktion af elektricitet,

opvarmning, eller som producerer opgraderet biogas, renset biogas eller forgasningsgas af biomasse fra

landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion skal opfylde den besparelse af

drivhusgasemissioner,

set i forhold til EU’s fossile reference,

som fremgår af

Bæredygtighedsbekendtgørelsens §21.

Der stilles særlige danske krav til anlæg, der anvender træbiomasse, jf. Bæredygtighedsbekendtgørelsen

§ 22.

En virksomhed, der anvender flydende biobrændsler til produktion af elektricitet, opvarmning eller

køling, skal uanset anlægsstørrelse opfylde de drivhusgasbesparelseskrav, der fremgår af

Bæredygtighedsbekendtgørelsen § 23.

Besparelsen beregnes for hvert anlæg på årsbasis i forhold til EU's fossile reference som angivet i VE

direktivet. De fossile emissionsfaktorer fremgår af bilag B, pkt. 19 men vil normalt være 183 gram

CO2e/MJ for elproduktion og 80 g CO2e/MJ for varme. Beregningen skal ske som beskrevet i afsnit

9.2.

9.2 Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biomassebrændsler anvendt i anlæg, der

producerer biomasse til opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse med VE-

direktivets art. 31, stk. 1.

De i kapitel 3 nævnte biomasser er omfattet af kravene og skal dermed indgå i beregningen af

drivhusgasemissionsbesparelserne. Det bemærkes, at anvendelsen af træaffald og kommunalt fast affald

i form af f.eks. restaffald fra husholdninger eller have-parkaffald ikke er omfattet af

drivhusgasbesparelseskravene, hvorfor biomasse af denne kategori ikke skal indgå i beregningerne.

Drivhusgasemissionsbesparelsen for faste og gasformige biomassebrændsler beregnes via én af de tre

metoder beskrevet i Tabel 9.1. Hver metode er beskrevet nærmere i de følgende afsnit samt i de

tilhørende bilag til denne Håndbog. Bemærk at der i stedet for beregningen af faktiske værdier (metode

2) kan anvendes programmet Biograce II (se kapitel 9.2.4). Andre programmer kan ligeledes anvendes,

hvis de følger de beskrevne beregningsmetoder.

Tabel 9.1 Metoder til beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen

Metode 1:

Standardværdier

Beskrivelse Standardværdier anvendes

for

drivhusgasemissionsbespar

elsen

Metode 2: Faktiske

værdier

Faktiske værdier for

drivhusgasemissionsbespar

elsen kan beregnes via fire

forskellige metoder (a-d)

hvori der indgår input som

f.eks. emissioner,

emissionsbesparelser, andel

af anvendt råprodukt,

vandindhold, energiudbytte

mm.

Forudsætnin 1. De årlige emissioner fra 1. Alle relevante

ger for

ændringer i det pågældende informationer om input (se

Metode 3: Sum af faktorer

Drivhusgasemissionsbespar

elsen beregnes som summen

af de faktorer, der indgår i

udregningen af de faktiske

værdier (metode 2), hvor

disaggregerede

standardværdier (del C) kan

anvendes for nogle faktorer.

For faktorer udregnet via

metode 2 :

anvendelse af areals kulstoflager pga.

tabel Tabel 9.3) til

metoden

ændringer i

beregningen haves.

arealanvendelsen skal være

lig med eller mindre end

nul sammenlignet med

referencen i 2008.

2. De i Afsnit 9.2.1 (Tabel

9.2) nævnte råvarer

anvendes i produktionen.

3. Transportafstanden for

det anvendte brændsel,

råmaterialer og

halvfabrikata er kendt.

4. For brændsler, der er

forarbejdet under brug af

energi: Kilden til

procesvarme og/eller -el

anvendt til produktion af

brændslet er kendt.

5. For biogas/opgraderet

biogas: der er viden om

hvorvidt efterlagertank er

åben eller lukket, samt

hvilken

opgraderingsteknologi der

anvendes såfremt gassen

opgraderes.

Bilag A

Håndbogens

Bilag:

VE-

direktivet

Bilag VI del A

Bilag B

(Værdier fra Bilag C og

Bilag D kan benyttes i

nogle tilfælde)

Bilag VI del B og del D

1. Alle relevante

informationer om input til

beregningen haves (se

nødvendige

input

til

regnemetoderne under

Afsnit 9.2.2 i Tabel 9.3).

For disaggregerede

standardværdier:

2. De i Afsnit 9.2.3 (Tabel

9.4) nævnte råvarer

anvendes i produktionen

3. Transportafstanden for

det anvendte brændsel,

råmaterialer og

halvfabrikata er kendt.

4. For brændsler der er

forarbejdet under

energiforbrug: kilden til

procesvarme og/eller -el

anvendt til produktion af

brændslet er kendt.

5. For biogas/opgraderet

biogas: der er viden om

hvorvidt efterlagertank er

åben eller lukket, samt

hvilken

opgraderingsteknologi, der

anvendes såfremt gassen

opgraderes.

Bilag B og Bilag C

Bilag VI del B pkt 1 og del

9.2.1 Metode 1: Standardværdier

Ved

metode 1

anvendes standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for en givet

produktionsvej, som er angivet i Bilag A.

Metode 1 kan anvendes i situationer, hvor de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge

af ændringer i arealanvendelsen af det pågældende areal siden 2008 er lig med eller mindre end nul.

Standardværdien kan altså kun anvendes, hvis arealets kulstoflager over og i jorden er uændret eller

steget siden 2008. Kulstoflageret er f.eks. uændret, hvis arealanvendelsen er den samme som i 2008. Der

skal kunne forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for den uændrede arealanvendelse eller

for udviklingen i kulstoflageret på arealet. Beregningsmetoden fremgår af Bilag B punkt 7.

For at kunne anvende standardværdierne skal det pågældende biomassebrændsel være produceret af én

eller flere af de i Tabel 9.2 nævnte biomasser. Hvis der er anvendt energi, i form af procesvarme og/eller

el, til forarbejdning af brændslet, skal kilden til denne kendes. Desuden skal transportafstanden for det

anvendte brændsel, halvfabrikata og råmaterialer kendes. For biogas og opgraderet biogas kan det

yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets efterlagertank er åben eller

lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet

biogas (se Tabel 9.2).

Tabel 9.2 Forudsætninger for anvendelsen af standardværdier under metode 1

39)

Biobrændsel

Biomasse anvendt i

energiproduktion

Nødvendi Kilde til

gt med

procesvarme

viden om og/eller el

Transportafstand Ja

Nej

Efterlagertank

(åben eller lukket)

Type af

opgraderingsteknol

ogi

Såfremt den anvendte biomasse fremgår af Tabel 9.2, samt at den nødvendige viden om

biomassebrændslet forefindes, kan standardværdierne for drivhusgasemissionsbesparelser som angivet i

VE-direktivets Bilag VI del A, benyttes. Disse standardværdier kan findes i Håndbogens Bilag A.

Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser.

9.2.2 Metode 2: Faktiske værdier

Ved

metode 2

anvendes formler angivet i Bilag B til at udregne faktiske værdier for

drivhusgasemissionsbesparelsen. Først beregnes drivhusgasemissionen og dernæst besparelsen.

Alternativt kan programmet Biograce II (se afsnit 9.2.4) eller lign. værktøjer benyttes til at udføre

beregningen.

Udregning af drivhusgasemissioner

Landbrugsbioma Biogas Opgrader

sse til el og

et biogas

opvarmning

(biometan

)

Træflis fra Træbriketter/pil Restprodukter fra Gylle Gylle

Restprodukt ler fra

landbrug

Majs Majs

er fra

Restprodukter Halmpiller

Bioaffal Bioaffald

skovbrug fra skovbrug

Bagassebriketter d

Stammetræ Stammetræ

Palmekernemel

Restprodukt Restprodukter Hurtigvoksende

er fra

fra træindustri stævningsskov

træindustri

(=Energitræ fra

landbrugsarealer i

max 10 års omdrift

eller

stævningsinterval)

Nej

Træbiomasse

I Bilag B punkt 1 er angivet fire (a-d) metoder, der kan anvendes til beregningen af

drivhusgasemissioner for hhv:

a) produktion og anvendelse af biomassebrændsler inden konvertering til el, opvarmning eller køling

b) kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til biogas eller biometan

c) kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til el- eller biometan

d) produktion og anvendelse af biomassebrændsler inklusiv konvertering til el, opvarmning eller køling

I Tabel 9.3 ses et overblik over disse metoder, samt hvilke input hver metode kræver for at kunne

anvendes til beregning af et brændsels drivhusgasemissioner. Emissioner fra drivhusgasserne

(kuldioxid), N

O (lattergas) og CH

(metan) skal medregnes og der benyttes de i Bilag B

specificerede koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter.

Tabel 9.3 Beskrivelse af udregning af faktiske værdier for drivhusgasemissioner under metode 2

Metode

Beskrivelse

Udregning af drivhusgasemissioner for produktion

og anvendelse af biomassebrændsler forud for

konvertering til elektricitet, opvarmning og køling.

Input til beregning

Emissioner fra:

- Udvinding/dyrkning

råmaterialer

- Årlig ændring i kulstoflager pga

ændret arealanvendelse

- Forarbejdning

- Transport og distribution

- Anvendelse af brændslet

Emissionsbesparelser fra:

- Akkumulering af kulstof i jorden

via forbedret landbrugsforvaltning

- Opsamling og geologisk lagring af

- Separation og erstatning af CO

Emissioner fra biomassebrændslets

fossile reference

Emissioner fra fremstilling af

maskiner og udstyr medregnes ikke

For affalds- og restprodukter sættes

drivhusgasemissionen til nul i de

processer i deres livscyklus, der

ligger forud for indsamlingen af

disse materialer.

Udregning af standardværdier for

- Energiudbyttet pr kg våd tilførsel

drivhusgasemissioner per energienhed i tilfælde med af råprodukt (angivet i Bilag)

kombineret nedbrydning af substrater

- Årligt input af frisk substrat i

(majs/husdyrgødning/bioaffald) i biogasanlægget

reaktortank

- Substratets gennemsnitlige årlige

vandindhold

- Substratets standardvandindhold

(angivet i Bilag)

- Samlede standardværdier for

emissionen for den givne

produktionsvej (angivet i

Håndbogens Bilag D eller VE II dir

Bilag VI del D)), ud fra viden

omkring typen af anvendt

procesvarme og/eller -el, om

efterlagertanken er hhv. åben eller

lukket, og/eller typen af

opgraderingsteknologi (hvis

relevant).

Udregning af faktiske drivhusgasemissioner forud for - Andel af råprodukt tilført

konvertering til elektricitet eller opgraderet

reaktortanken ud af den totale

biogas/biometan i tilfælde med kombineret

tilførsel

nedbrydning af substrater i biogasanlægget

Emissioner fra:

- Udvinding/dyrkning af råprodukt

- Transport af råprodukt til

reaktortank

- Årlig ændring i kulstoflager pga

ændret arealanvendelse

- Forarbejdning

- Transport og distribution af

biogas/biometan

- Anvendelse/forbrænding af

brændslet

Emissionsbesparelser fra:

- Bedre landbrugsforvaltning af

råprodukt

- Opsamling og geologisk lagring af

- Separation og erstatning af CO

Udregning af

i) For energianlæg som - Samlede drivhusgasemissioner fra

drivhusgasemissioner per kun leverer varme

brændstoffet inden den afsluttende

energienhed ved

konvertering (a)

anvendelsen af

- Varmeeffektiviteten (den årlige

biomassebrændsler til

nyttevarmeproduktion divideret med

elproduktion, og/eller

den årlige tilførsel af brændsel

opvarmning eller køling, i

basseret på brændslets

følgende tilfælde (i

–

iv)

energiindhold)

ii) For energianlæg som - Samlede drivhusgasemissioner fra

kun leverer elektricitet brændstoffet inden den afsluttende

konvertering (a)

- Eleffektiviteten (den årlige

elproduktion divideret med den

årlige tilførsel af brændsel baseret

på brændslets energiindhold)

iii) For den elektriske

- Samlede drivhusgasemissioner fra

eller mekaniske energi brændstoffet inden den afsluttende

fra energianlæg, som

konvertering (a)

leverer

- Eleffektiviteten (den årlige

nyttevarme

sammen

elproduktion divideret med den

med elektricitet og/eller årlige tilførsel af brændsel baseret

mekanisk energi

på brændslets energiindhold)

- Varmeeffektiviteten (den årlige

nyttevarmeproduktion divideret med

den årlige tilførsel af brændsel

basseret på brændslets

energiindhold)

- Brøkdelen af eksergi i elektricitet

og/eller mekanisk energi, fastsat til

100 pct.

- Carnotvirkningsgrad (brøkdel af

eksergi i nyttevarmen)

iv) For nyttevarmen fra - Samlede drivhusgasemissioner fra

energianlæg, som leverer brændstoffet inden den afsluttende

varme sammen med

konvertering (a)

elektricitet og/eller

- Eleffektiviteten (den årlige

mekanisk energi

elproduktion divideret med den

årlige tilførsel af brændsel baseret

på brændslets energiindhold)

- Varmeeffektiviteten (den årlige

nyttevarmeproduktion divideret med

den årlige tilførsel af brændsel

basseret på brændslets

energiindhold)

- Brøkdelen af eksergi i elektricitet

og/eller mekanisk energi, fastsat til

100 pct.

- Carnotvirkningsgrad (brøkdel af

eksergi i nyttevarmen)

1) I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, indgår emissioner fra følgende:

selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af

råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved

udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO

2) I emissionerne fra forarbejdning, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og

lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO

3) Der tages kun hensyn til emissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning hvis der forelægges

pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden eller hvis det med rimelighed kan

forventes, at kulstoffet er øget over den periode hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, på trods af

eventuelle emissioner fra f.eks. anvendt gødning og ukrudtsmidler. Direkte måling (evt. med brug af

repræsentative målinger før anden måling er tilgængelig) af ændringen af kulstof i jorden over tid kan

udgøre dokumentation.

4) "nyttevarme": Varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling.

I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn,

der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i

VE-direktivets art. 31, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for

dyrkningsemissioner i VE-direktivets bilag C (Håndbogens Bilag C). Er der ingen relevante

informationer i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal

landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske

værdier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skov kan der benyttes

skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske områder på

nationalt plan.

De detaljerede formler for metode a

–

d, samt formler for konvertering af forskellige enheder, findes i

Håndbogens Bilag B.

Beregning af drivhusgasemissionsbesparelser

Når drivhusgasemissionerne er beregnet via én af de i Tabel 9.3 nævnte metoder, kan

drivhusgasemissionsbesparelsen beregnes. Den endelige beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen

gennem metode 2 findes i VE II-direktivets Bilag IV del B punkt 3, hvor besparelsen udregnes ved

sammenligning med biomassebrændslets fossile alternativ.

Metoden for beregning af drivhusgasemissionsbesparelserne findes videre i denne Håndbogs Bilag B

punkt 3.

9.2.3 Metode 3: Sum af faktorer

Ved

metode 3

anvendes de formler der er angivet i VE-direktivets Bilag VI del B, punkt 1 (se

metode

–

d) i Tabel 9.3). Ved

metode 3

er det dog muligt at anvende de disaggregerede standardværdier i

VE II direktivets Bilag VI del C som nogle faktorer i formlerne, så længe alle andre faktorer er udregnet

ud fra metoden fastlagt i bilagets del B (metode

2).

For at kunne anvende bilagets disaggregerede standardværdier skal det pågældende biomassebrændsel

være produceret af én eller flere af de i Tabel 9.4 nævnte biomasser under hhv. træbiomasse,

landbrugsbiomasse, biogas eller opgraderet biogas. Det er i nogle tilfælde nødvendigt at have

baggrundsviden om kilden til den procesvarme og/eller

–el

der er anvendt i produktionen af brændslet,

og viden om den afstand brændslet, råvarer og halvfabrikata er blevet transporteret. For biogas og

opgraderet biogas kan det yderligere være nødvendigt at have viden om hvorvidt biogasanlæggets

efterlagertank er åben eller lukket, samt om typen af opgraderingsteknologi (med/uden

afgasforbrænding) i tilfælde med opgraderet biogas (se tabel).

Tabel 9.4 Forudsætninger for anvendelsen af disaggregerede standardværdier under metode 3

40)

Biobrændsel

Biomasse anvendt i

energiproduktion

Nødvendi Kilde til

gt med

procesvarme

viden om og/eller el

Transportafstand Ja

Nej

Efterlagertank

(åben eller lukket)

Type af

opgraderingsteknol

ogi

De disaggregerede standardværdier fra VE-direktivets Bilag VI del C kan findes i Håndbogens Bilag C.

9.2.4 Biograce og andre beregningsværktøjer

Beregningen af drivhusgasbesparelsen kan foretages med beregningsværktøjer, såsom programmet

Biograce II (https://www.biograce.net/biograce2), såfremt de overholder beregningsmetoderne

beskrevet ovenfor. Biograce II er et excel-baseret program udviklet til at beregne drivhusgasemissioner

ud fra VE-direktivets principper.

9.3 Beregning af drivhusgasemissioner for producenter og importører af træpiller

Landbrugsbioma Biogas Opgrader

sse til el og varme

et biogas

(biometan

)

Træflis fra Træbriketter/pil Restprodukter fra Gylle Gylle

Restprodukt ler fra

landbrug

Majs Majs

er fra

Restprodukter Halmpiller

Bioaffal Bioaffald

skovbrug fra skovbrug

Bagassebriketter d

Stammetræ Stammetræ

Palmekernemel

Restprodukt Restprodukter Hurtigvoksende

er fra

fra træindustri stævningsskov

træindustri

(=Energitræ fra

landbrugsarealer i

max 10 års omdrift

eller

stævningsinterval)

Nej

Træbiomasse

Producenter og importører af træpiller, briketter m.v. skal, når de sælger biomassebrændslerne videre til

detailhandel, andre salgssteder eller direkte til husholdninger, beregne drivhusgasemissionsbesparelsen

efter samme metoder som ovenfor angivet, selvom de ikke anvender træpillerne i et energianlæg.

–

Standardværdier efter metode 1 kan anvendes på samme betingelser, idet transportafstanden regnes fra

oprindelsesområde til det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden.

–

Faktiske værdier efter metode 2 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprindelsesområde til

det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet det antages at træpillerne anvendes til

varmeproduktion med en varmeeffektivitet på 90 pct.

–

Sum af faktorer efter metode 3 kan anvendes, idet transportafstanden regnes fra oprindelsesområde til

det sted biomassebrændslerne leveres til slutkunden, og idet ikke-CO

udledningerne fra anvendelsen af

biomassebrændslet indregnes med 0,3 g CO2e/mj.

Producenter eller importører af træpiller, briketter m.v., der sælger biomassebrændsler videre til

virksomheder, som er omfattet af denne Håndbogs drivhusgasbesparelseskrav, skal ikke selv indberette

drivhusgasbesparelsen for pågældende mængde af biomassebrændsler. I stedet skal de nødvendige

oplysninger om drivhusgasudledninger m.v. videregives til kunden til brug for dennes indberetning.

Producenter og leverandører af træpiller, briketter m.v. skal dog i indberetningen oplyse hvilke

mængder, der er solgt til omfattede virksomheder.

De vil også kunne anvende BioGrace II, idet varmeeffektiviteten sættes til 90 pct. og transportafstanden

regnes til det sted, hvor biomassebrændslet leveres til slutkunden.

9.4 Beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier.

Ved

beregning af drivhusgasemissionsbesparelser for træbiomasse af kategorien ”træ

fra ikkeskov”

kan

samme standardværdier og disaggregerede standardværdier som for biomassetypen ”restprodukter fra

skovbrug” anvendes.

Ved beregning af

drivhusgasemissionsbesparelser for biomasse af typen ”energitræ fra skov” kan

samme standardværdier og disaggregerede standardværdier som for biomassetypen ”stammetræ”

anvendes.

9.5 Krav til verifikation af besparelser af drivhusgasemissioner

Verifikator skal lave stikprøvekontrol såfremt virksomheden er omfattet af kravet om besparelse af

drivhusgasemissioner.

10 Krav om indberetning og verifikation

10.1 VE-direktivets krav

Ifølge VE-direktivet skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at omfattede virksomheder

forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskriterier og kriterier for

besparelse af drivhusgasemissioner.

Medlemsstaterne skal sikre, at omfattede virksomheder efter anmodning stiller de data, der blev anvendt

til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Medlemsstaterne skal kræve

af omfattede virksomheder, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de

oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort.

Den obligatoriske, uafhængige og gennemsigtige kontrol skal udføres i overensstemmelse med

gennemførelsesforordning (EU) 2022/996 om regler for verifikation af bæredygtigheds- og

drivhusgasemissionsbesparelseskriterier og kriterier for lav risiko for indirekte ændringer i

arealanvendelsen.

Ifølge direktivet skal kontrollen bekræfte, at de systemer, der anvendes af omfattede virksomheder, er

nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en kontrol, som sikrer, at materialer ikke

bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive til affald eller et restprodukt.

Endelig følger det af direktivet, at oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for

biomassebrændslerne skal stilles til rådighed for forbrugerne på de omfattede virksomheders,

leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og ajourføres en gang om året.

10.2 Det danske kontrolsystem

Omfattede virksomheder skal hvert år indberette deres biomasseforbrug, import eller

–produktion

biomasse og oplysninger om overholdelsen af bæredygtighedskrav og krav om

drivhusgasemissionsbesparelser. Rapporteringen er nærmere beskrevet i afsnit 10.4.

Virksomhederne skal sørge for, at oplysningerne bliver kontrolleret af en uafhængig kontrollant, før de

indberettes til Energistyrelsen. Kontrollanten skal kontrollere, at de oplysninger, virksomheden angiver,

herunder om opfyldelsen af bæredygtighedskrav og drivhusgasbesparelseskrav, er korrekte og

fyldestgørende i forhold til retningslinjerne i denne Håndbog.

For biomasse fra landbrug, der alene skal opfylde VE-direktivets minimumskrav, kan en certificering

efter en frivillig ordning i sig selv udgøre en tilstrækkelig kontrol. Foreligger der ikke en certificering

efter en frivillig ordning skal opfyldelse af kravene verificeres af en Verifikator.

For træbiomasse, der ikke stammer fra landbrug, vil det i alle tilfælde være nødvendigt med en

Verifikator. Verifikator skal som minimum kontrollere, at relevante ekstra krav, ud over VE-direktivets

minimumskrav, er opfyldt. Hvis den leverede biomasse er certificeret under en EU-godkendt frivillig

ordning, vil verifikator kunne basere sig på denne certificering for de krav, som den frivillige ordning er

godkendt til at kunne dokumentere. Verifikator vil i så fald alene skulle kontrollere, at biomassen er

certificeret under en frivillig ordning, og at denne er godkendt til at dokumentere opfyldelse af kravene.

Verifikator kan bede virksomheden eller den frivillige ordning om yderligere oplysninger vedrørende

opfyldelsen af krav jf. retningslinjerne i denne Håndbog. Det kan f.eks. være relevant i forhold til det

ekstra krav om 3. partsverifikation frem til første opsamlingspunkt for biomasse fra skov, som er

beskrevet i afsnit 5.7.

Der kan foretages såkaldt "efterfølgende" kontrol. Dette indebærer, at kontrollen gennemføres, efter at

produkterne er leveret fra de pågældende producenter i produktionskæden. Kontrollen foretages normalt

via en risikobaseret stikprøveudtagning, og derfor vil ikke alle data blive kontrolleret. Verifikator

vurderer, på baggrund af retningslinjer angivet i denne Håndbog, hvilket omfang prøveudtagningen skal

have. Efterfølgende kontrol bør suppleres med stikprøvevis besøg på relevante produktion- og

opsamlingssteder.

Efter kontrol skal verifikator fremkomme med en erklæring, som bekræfter overholdelse af kravene og

en verifikationsrapport. Erklæringen skal indsendes til Energistyrelsen sammen med indberetningen.

Det anbefales, at virksomhederne tager kontakt til en verifikator på et tidligt tidspunkt i forhold

til levering af produkterne og indgåelse af kontrakter herom, således at det kan sikres, at de

relevante oplysninger og den relevante dokumentation vil kunne fremskaffes, og at de nødvendige

dokumentationssystemer er på plads10.3 Krav til verifikator

Verifikatorer skal være godkendt eller akkrediteret til at udføre certificering efter:

For træbiomasse:

–

mindst én skovcertificeringsordning, f.eks. FSC-Forest Management eller PEFC-Forest Management,

–

mindst én certificeringsordning for biomasseproduktion, f.eks. SBP, og

–

mindst én sporbarheds certificeringsordning, f.eks. FSC-CoC eller PEFC-CoC.

For biomasse fra landbrug:

–

mindst én frivillig ordning, f.eks. ISCC EU eller RedCERT EU

For affald og restprodukter fra anden produktion samt for træaffald og kommunalt fast affald antages

det, at verifikator er kvalificeret til at udføre certificering af disse biomasser såfremt verifikator opfylder

ovenstående krav vedrørende træbiomasse eller biomasse fra landbrug.

Energistyrelsen kan dispensere for ovenstående krav efter en konkret vurdering. Energistyrelsen kan

desuden beslutte, at andre ordninger end de her nævnte kan være kvalifikationsgrundlag for verifikator.

Energistyrelsen vil offentliggøre en liste over disse ordninger på styrelsens hjemmeside.

10.4 Den årlige indberetning

Omfattede virksomheder skal hvert år indberette oplysninger til Energistyrelsen om geografisk

oprindelse, mængder og biomassetyper samt om opfyldelse af krav for biomassebrændsler og flydende

biobrændsler anvendt, produceret eller importeret i det foregående år. Indholdet i indberetningen for

faste biobrændsler til afbrænding er beskrevet i afsnit 10.5. Indholdet i indberetningen for biogas er

beskrevet i afsnit 10.6. Indberetningen skal ske i tabelform (regneark) efter en skabelon udarbejdet af

Energistyrelsen. Indberetningen kan senere blive elektronisk via en IT-platform.

Såfremt biomassetypen er omfattet af krav om 3. parts verificering, skal indberetningen ledsages af en

erklæring fra verifikator, som bekræfter, at bæredygtighedskrav m.v. er opfyldt. Desuden skal

verifikator lave en verifikationsrapport til aktøren, jf. Figur 10.1. For biomasse fra landbrug, der alene

skal opfylde VE-direktivets minimumskrav, er det dog tilstrækkeligt at indsende dokumentation for, at

virksomheden/biomassen er certificeret under en frivillig ordning.

Figur 10.1: De omfattede virksomheder er ansvarlige for at udarbejde en årlig verificeret indberetning. Verifikator udarbejder

desuden en verifikationsrapport til virksomheden.

Energistyrelsen vil på baggrund af indberetningerne offentliggøre aggregerede opgørelser af Danmarks

samlede forbrug af biomassebrændsler og flydende biobrændsler fordelt på biomassetyper og geografisk

oprindelse, drivhusgasemissionsbesparelser m.v.

Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af f.eks. Governance-

forordningen

41)

og blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimaloven

42)

Erklæring af verifikator

I erklæringen konkluderer verifikator

–

om oplysningerne i indberetningen er retvisende, herunder om kravene til sporbarhed, fuldstændighed,

pålidelighed og nøjagtighed er opfyldt

–

om virksomhedens forbrug af biomasse har opfyldt bæredygtighedskriterier, som beskrevet i denne

Håndbog eller via frivillige ordninger

–

hvis relevant om de angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende

–

hvis relevant om virksomheden har opfyldt kriterierne vedr. drivhusgasemissioner, som beskrevet i

denne Håndbog

–

erklæring om, at verifikator ikke har fået kendskab til forhold, der indikerer, at der kan være

væsentlige fejl, under forudsætning af et passende undersøgelsesniveau

Verifikator udfører verifikationsprocessen og opsummerer i erklæringen, hvad vurderingen er baseret

på. For at sikre ensartethed af kontrol mellem virksomhederne, indeholder Bilag F til denne Håndbog

vejledning om de oplysninger, der skal indgå i verifikators erklæring.

Energistyrelsen forventer, at alle de ønskede oplysninger i Bilag F er omfattet af erklæringen. Hvis der

ikke er dokumentation for et bestemt punkt, vil Energistyrelsen på baggrund af verifikators forklaring

om årsagen til den manglende dokumentation og manglens alvorlighed, vurdere konsekvenserne heraf.

Verifikationsrapport

Verifikator indsender ud over erklæringen en rapport til deres klient (virksomheden). Verifikator

beskriver uddybende i verifikationsrapporten, hvordan virksomhedens oplysninger er kontrolleret.

Herunder:

1) Evalueringsprocessen

2) Observationer om virksomhedens system til indsamling af oplysninger om overholdelse af

bæredygtighedskriterierne

3) Interessentinddragelse

4) Observationer vedr. sporbarhed

5) Beskrivelse af, hvordan korrekt opgørelse af mængder og biomassetyper sikres

6) Oplysninger om hvordan kriterieopfyldelsen er vurderet, jf. kravene til verifikation under de enkelte

kriterier

7) Evt. beskrivelse af baggrundsdata, som ikke indgår i indberetningen, som vurderingen er baseret på.

8) Evt. anbefalinger om forbedringer til virksomheden

9) Dokumentation for at Energistyrelsens kvalifikationskrav til verifikator er opfyldt.

Formålet med sådanne oplysninger er at gøre det nemmere for virksomhederne at forstå processen og

forbedre resultaterne. Herudover øger sådanne oplysninger verifikators muligheder for at overføre viden

til virksomheden. Verifikators rapport sendes til de ansvarlige fra den indberettende virksomhed.

Verifikationsrapporten er ikke en del af den årlige indberetning, men udleveres til tilsynsmyndigheden

på forlangende.

10.5 Indhold i indberetningen for faste biomassebrændsler og flydende biobrændsler til

afbrænding

Dette afsnit er relevant for virksomheder, der afbrænder fast biomassebrændsel og flydende

biobrændsler i varmeværker, kraftvarmeværker eller i industrivirksomheder samt for virksomheder, som

importerer eller producerer træpiller, briketter eller brænde.

Indberetning skal ske første gang i foråret 2022 for 1. juli

–

31. december 2021 og derefter hvert forår

for det foregående kalenderår. Energistyrelsen fastsætter en frist for indberetningen og offentliggør den

på Energistyrelsens hjemmeside. Kravene til træ fra ikkeskov træder først i kraft 1. januar 2022 og

medtages derfor ikke i første indberetning.

Indberetningen udarbejdes for hver virksomhed og kan altså omfatte virksomhedens samlede forbrug af

biomasse til et eller flere værker eller anlæg, som virksomheden ejer.

For producenter og importører af træpiller, brænde eller træbriketter skal det af indberetningen fremgå,

hvor stor en importeret eller produceret mængde, der er afsat til virksomheder, som er omfattet af

kravene i denne Håndbog, samt hvor stor en mængde, der er afsat til ikke-energiformål. Virksomheden

kan undlade at indberette nærmere oplysninger om disse mængder.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om virksomhedens:

–

samlede forbrug, import eller produktion

–

CVR/CPR-nummer, adresse, m.v.

–

Virksomhedens omfattede anlæg, samt disses drivhusgasemissionsbesparelse mv.

Metode til beregning af drivhusgasemissionen skal fremgå. Hvis der er brugt standardværdier, skal det

fremgå om det er vurderet, hvorvidt biomassen er produceret uden nettokulstofemission som følge af

ændret arealanvendelse (LUC-vurdering).

Biomassen skal i indberetningen kategoriseres i biomassekategorier, dvs.

1. Biomasse fra skov,

2. Biomasse fra landbrug

3. Restprodukter fra træindustri

4. Affald og restprodukter fra anden produktion

5. Træaffald og kommunalt fast affald

6. Træ fra ikkeskov

For hver kategori af biomasse, skal der udfyldes en tabel med følgende oplysninger for hvert parti

biomasse: Biomassetype, mængde (ton, MJ), geografisk oprindelse (land/region/kildeområde), evt.

certificering, drivhusgasudledning (gram CO

pr MJ), drivhusgasemissions-besparelse (pct.) samt

oplysninger om opfyldelse af bæredygtighedskravene.

Biomassetypen er en nærmere angivelse af, hvilken råvare, der er tale om inden for kategorien. For

”biomasse fra skov” kan der f.eks. være følgende biomassetyper:

1. Restprodukter fra skovbrug

2. Stammetræ

3. Energitræ fra skov

Energistyrelsen vil lægge en oversigt over biomassetyper på Energistyrelsens hjemmeside.

Det skal desuden fremgå af indberetningen, hvilken brændselstype, der er tale om, f.eks. flis, træpiller,

træbriketter, brænde m.v.

Verifikatorerklæringen skal vedlægges indberetningen.

Hvis der foreligger en gældende gennemførelsesretsakt fra EU-Kommissionen skal denne desuden tages

i betragtning.

10.6 Indhold i indberetningen for biogas

Én gang årligt skal alle omfattede virksomheder indberette deres biomasseforbrug, og oplysninger om

overholdelsen af bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser i det forudgående

indberetningsår. Indberetningen gælder både biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk

materiale og biogas produceret ved termisk forgasning.

For indberetningsåret der løber fra 1. august 2020 til 31. juli 2021 stilles der kun krav om efterlevelse af

VE II-direktivets bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser for juli måned 2021,

da VE II-direktivet træder i kraft fra den 30. juni 2021. Den 1. september 2021, skal der dog indberettes

energiafgrøder som vanligt, hvor der med indberetningen den 1. september 2022 vil blive bedt om en

separat indberetning for juli 2021 hvori der skal indberettes efter VE II-direktivets krav. Se tabel 10.1

med oversigt over hvornår der skal indberettes samt hvilke krav der skal dokumenteres for de forskellige

perioder.

Fra juli 2023 ændres indberetningsperioden således at perioden følger kalenderåret frem for høståret,

med indberetningsdato hvert år den 31. marts. Den første indberetning falder den 31. marts 2024, og

omfatter dermed en udvidet indberetningsperiode som løber fra 1. august 2022 til 31. december

2023 (17 måneder). Den 31. marts 2024 skal der indberettes for hhv. de sidste fem måneder af 2022 og

for hele året 2023 i to separate biomasseopgørelser. Den samlede mængde energiafgrøder anvendt i hele

perioden (1. aug 2022 til 31. dec 2023) må ikke overstige 11,12 % af den samlede anvendte biomasse

målt i vægtinput per anlæg (jf. kapitel 4.1.2). For følgende indberetninger indberettes der for

kalenderårets 12 måneder.

Tabel 10.1 Oversigt over indberetningsperioder og krav der skal dokumenteres

Indberetningsdato

1. sept 2021

1. sept 2022

Indberetningsperiode

1. aug 2020 til 31. jul

2021

1. jul 2021 til 31. jul

2021

1. aug 2021 til 31. jul

2022

1. aug 2022 til 31. dec

2023

Krav der skal dokumenteres i

indberetningen

Energiafgrødekrav

VE II-krav

31. marts 2024

31. marts 2025 og

1. jan til 31. dec

fremover

Energistyrelsen vil udsende nærmere information samt indberetningsskema.

Indberetningen udarbejdes for hvert omfattet anlæg og der skelnes i indberetningen mellem biogas

produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale og biogas produceret ved termisk forgasning.

Nedenstående oplysninger skal indgå i indberetningen.

For biogas produceret ved anaerob omsætning

Indhold

1) Informationer om virksomheden:

–

CVR/CPR-nummer

–

Anlægsnavn og adresse

–

GSRN-nr.

–

Kontaktoplysninger (e-mail og telefon)

–

Samlet produktion og forbrug

2) Indberetning af biomasser:

–

Samlet forbrug af biomasser/råmaterialer det foregående indberetningsår opdelt på biomassetyper og

mængder

–

Biomassens geografiske oprindelse

3) Verifikatorerklæring eller dokumentation for certificering efter en frivillig ordning

For biogas produceret ved anaerob omsætning af organisk materiale, vil de indberettede informationer,

ud over de formål der nævnes i afsnit 10.4, yderligere benyttes til at kontrollere den samlede andel af

energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Såfremt der gøres brug af en verifikator, skal

verifikatorerklæringen og verifikationsrapporten desuden indeholde oplysninger om hvorvidt

virksomhedens forbrug af energiafgrøder har opfyldt kravet om begrænset anvendelse, samt om de

angivne mængder af anvendte energiafgrøder i produktionen er retvisende.

For biogas produceret ved termisk forgasning

For biogas produceret ved termisk forgasning, skal indberetningen indeholde de beskrevne oplysninger i

forrige afsnit 10.5 om ”Indhold i indberetningen for fast biomasse til afbrænding”.

Anlæg under 2 MW eller 200 m3 metan pr. time

Virksomheder der anvender biogas i et anlæg, som har en samlet nominel indfyret termisk effekt

på under 2 MW, eller et opgraderingsanlæg med en kapacitet på under 200 m3 metan pr. time, skal

alene leve op til kravet om begrænsning af energiafgrøder i biogasproduktionen som beskrevet i afsnit

4.1.2. Disse anlæg kan dermed se bort fra de krav der stilles til indberetningen i første del af afsnit 10.6

og fokusere på det følgende.

Alle virksomheder, der anvender biogas, skal én gang årligt inden den 31. marts, indberette alle typer og

mængder af biomasser, der er anvendt i biogasproduktionen i det forudgående kalenderår. Den første

indberetning falder den 31. marts 2024 og omfatter dermed en udvidet indberetningsperiode, som løber

fra 1. august 2022 til 31. december 2023 (17 måneder). Den 31. marts 2024 skal der indberettes for hhv.

de sidste fem måneder af 2022 og for hele året 2023 i to separate biomasseopgørelser. Den samlede

mængde energiafgrøder anvendt i hele perioden (1. aug 2022 til 31. dec 2023) må ikke overstige 11,12

% af den samlede anvendte biomasse målt i vægtinput per anlæg (jf. kapitel 4.1.2). For følgende

indberetninger indberettes der for kalenderårets 12 måneder.

De informationer der indberettes under disse kategorier benyttes til at kontrollere den samlede andel af

energiafgrøder anvendt i biogasproduktionen. Energistyrelsen kan yderligere på baggrund af

indberetningerne offentliggøre opgørelser af Danmarks samlede forbrug af biomasse fordelt på

biomassetyper. Indberetningerne vil ligge til grund for indberetninger til EU som følge af Governance-

forordningen

43)

og blive anvendt til nødvendige afrapporteringer som følge af klimaloven

44)

Indberetningen udarbejdes for hver virksomhed og nedenstående oplysninger skal indgå i

indberetningen.

Indhold

1) Informationer om virksomheden:

–

Anlægsnavn og adresse

–

CVR/CPR-nummer

–

GSRN-nr.

–

Kontaktoplysninger (e-mail og telefon)

2) Indberetning af biomasser

–

Samlet forbrug af biomasser det foregående indberetningsår opdelt på biomassetyper og mængder af

hver type

–

Indberetningen skal attesteres af producenten af biogas

Der stilles intet krav om certificering, verifikatorerklæring eller verifikationsrapport. Energistyrelsen

kan kræve, at virksomheden indsender en revisorerklæring jf. bekendtgørelse om bæredygtighed og

besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål,

mv.

10.7 Virksomhedernes håndtering af dataindsamling, indberetning og kontrol

For at kunne fremlægge pålidelige bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med indberetningen til

Energistyrelsen bør de omfattede virksomheder sikre, at de og deres leverandører har etableret effektive

systemer til at kunne indberette, indhente og opbevare tilstrækkelig og relevant dokumentation for

oplysningerne.

Det betyder, at de skal have et kontrollerbart system til dokumentation af de oplysninger, de videregiver,

at dokumentationen skal gemmes i mindst fem år, og at de skal påtage sig ansvaret for at stille

dokumentation og andre oplysninger til rådighed for verifikator og tilsynsmyndighed.

Energistyrelsen anbefaler, at de omfattede virksomheder udpeger en kontaktperson med ansvar for

indberetning af bæredygtighedsoplysninger.

Det er god praksis at:

1) holde kontakt med leverandørerne i produktionskæden for at sikre bevidsthed om behovet for

samarbejde og for kontrollerbar efterlevelse af principperne,

2) fremlægge data på en overskuelig måde og så konsistent som muligt over årene (men med plads til

forbedringer af metoden),

3) sikre, at ansvaret for levering af oplysninger er pålagt de relevante leverandører,

4) kortlægge dataflowet inden for virksomheden og i produktionskæden

5) sikre tilstrækkelige kontroller vedrørende data,

6) dokumentere systemet (hvem gør hvad, hvornår m.v.),

7) sikre sporbarhed af data over tid

8) muliggøre at relevant viden fra eksterne interessenter inddrages

Organisering af kontrol

Alle omfattede virksomheder skal indgå aftale med en verifikator om verifikation. Verifikation kræver,

at virksomheden gennemgår følgende trin:

Trin 1

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Trin 6

Trin 7

Indgå aftale med en verifikator, som opfylder kvalifikationskravene

Forelægge relevante oplysninger om biomasser og bæredygtighed for verifikator

Forelægge understøttende oplysninger og dokumentation, som virksomheden er i

besiddelse af

Tillade besøg fra verifikator

Svare på alle verifikators spørgsmål

Korrigere eventuelle væsentligt forkerte oplysninger, som verifikator har opdaget

Forelægge verifikators erklæring for Energistyrelsen sammen med den årlige

indberetning

Verifikationsprocessen kan vare flere uger eller længere, især hvis produktionskæden er kompleks eller

lang, og hvis svar på spørgsmål fra verifikator trækker ud. Energistyrelsen anbefaler, at virksomheder så

tidligt som muligt i processen finder deres uafhængige verifikatorer, dvs. i god tid før fristen for

indsendelse af den årlige indberetning til Energistyrelsen.

10.7.1 Verifikation af indberetningen

Verifikator skal kontrollere alle oplysninger i den årlige indberetning og den underliggende

dokumentation herfor. Kontrollen omfatter f.eks. følgende oplysninger:

Oplysninger vedrørende hvert parti af biomasse

–

Mængde af leveret biomasse (tons, MJ)

–

Biomassetype

–

Biomassebrændselstype

–

Produktionsproces

–

Geografisk oprindelse

–

Evt. certificering efter frivillig ordning eller andre certificeringsordninger

–

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterier, jf. krav i denne Håndbog

–

Dokumentation for besparelse af drivhusgasser og dertil hørende baggrundsdata, hvis der anvendes

faktiske værdier

–

Hvor relevant, dokumentation for vurdering af LUC, hvis der anvendes standardværdier

–

Dokumenter som dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne ved sammenblanding af

biomasser med forskellige karakteristika.

Med ”parti” menes en eller flere leverancer med samme karakteristika. Hvis leverancerne kommer fra

samme geografiske oprindelse, dækker samme brændsels- og biomassetype og har samme

bæredygtighedskarakteristika,

vil de kunne slås sammen til et ”parti”.

Verifikator skal benytte følgende kriterier:

1. Sporbarhed

a. Kan de indberettede oplysninger spores tilbage til leverandører, som har genereret de oprindelige

oplysninger?

b. Findes der tilstrækkelig og relevant dokumentation, som understøtter alle indberettede oplysninger,

dvs. foreligger der oplysninger, som dokumenterer overholdelse af alle krav til bæredygtighed,

drivhusgasbesparelser og evt. massebalance?

2. Fuldstændighed

a. Foreligger der oplysninger om alle partier af biomasser?

b. Afspejler indberetningen den samlede mængde biomasse, som virksomheden har leveret eller fået

leveret?

3. Pålidelighed

a. Er der anvendt pålidelige metoder til beregning og indberetning af faktiske CO2-data?

b. Er de indberettede råmaterialetyper til biobrændstof fra aktører højere oppe i produktionskæden

repræsentative for de faktiske råmaterialer, der er leveret?

c. For biobrændstof leveret med specifikke oplysninger om råmaterialeblanding (f.eks. ved blanding af

tekniske årsager) svarer de indberettede bæredygtighedsoplysninger da til den faktiske

råmaterialesammensætning?

4. Nøjagtighed

a. Er de indberettede oplysninger indsamlet på en grundig og fejlminimerende måde

Ikke alle disse kriterier vil være relevante for alle indberetninger (f.eks. benytter ikke alle virksomheder

faktiske data for CO2-emissioner). Endvidere kan nogle verifikatorer vælge at anvende yderligere

kriterier.

Bortset fra de oplysninger, som indberettes eller som kontrolleres af verifikator, kan dokumentation for

oplysninger, herunder for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, forblive hos den virksomhed i

kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til de følgende led i

produktionskæden. Al dokumentation skal imidlertid opbevares og på forlangende gøres tilgængelig i

forbindelse med verifikationen eller Energistyrelsens tilsyn. Der kan f.eks. være landkort, fakturaer,

oplysninger om drivhusgasemissioner, certifikater m.m.

Ved udførelsen af den stikprøvebaserede kontrol vil verifikator skulle arbejde sig bagud i

produktionskæden, herunder ved hjælp af de oplysninger, som er videregivet i overensstemmelse med

massebalanceprincipperne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne i produktionskæden samarbejder om at

videreformidle disse oplysninger.

Verifikator vil i passende omfang besøge virksomhederne og deres leverandører. Verifikator vil

gennemgå verifikationsprocessen og møde den ansvarlige for de oplysninger, som indberettes.

Verifikator ser på hele produktionskæden og dataflowet og gennemfører kontroller. Typisk vil ikke alle

virksomheder i produktionskæden blive kontaktet. Den præcise fremgangsmåde kan variere alt efter

verifikator og produktionskæde.

Verifikator kan også vælge at foretage test i løbet af året for at undgå eventuelle flaskehalse i slutningen

af året.

Hvis kontrollen viser, at visse oplysninger i indberetningen ikke er dokumenteret, skal virksomhederne

skaffe den nødvendige dokumentation. Verifikator kan ikke godkende indberetningen uden anmærkning

om forholdet, hvis de pågældende oplysninger ikke ændres. Der skal foreligge bemærkninger om, hvilke

og hvor mange data der er ændret, hvor det måtte være relevant. Biomasser, for hvilke man ikke har

kunnet dokumentere og kontrollere de krævede bæredygtighedsoplysninger, kan ikke anses for at

overholde bæredygtighedskriterierne.

10.8 Dokumentation for overholdelse af massebalanceprincippet

VE-direktivet tillader, at partier af biomasse med forskellige bæredygtigheds- og

drivhusgasemissionskarakteristika blandes i produktionskæden, hvis opfyldelse af kravene kan

dokumenteres ved hjælp af et såkaldt ”massebalancesystem”.

Massebalancesystemet skal sikre, at der - når biomassepartier sammenblandes - er transparens om

biomassens bæredygtighedskarakteristika og drivhusgasudledninger hele vejen igennem værdikæden

–

fra produktion til slutanvendelse. Systemet skal således sikre, at der kan trækkes partier ud af

blandingen med bestemte karakteristika. F.eks. hvis en træpilleproducent modtager én leverance fra

certificeret skov, og én fra en ikke-certificeret skov, skal det være muligt at opdele de to leverancer i den

efterfølgende distribution, selvom biomassen fysisk er blevet blandet.

Massebalancesystemet skal yderligere sikre, at hvert parti kun tælles med én gang, når der foretages

beregning af det endelige danske bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder (jf. VE II-direktivets

artikel 7), og skal endvidere sikre, at det er muligt at finde oplysninger om, hvorvidt der er udbetalt

støtte, og i givet fald fra hvilken type støtteordning.

Massebalancesystemet er et element i et sporbarheds (”chain

of custody”)-system.

Der findes også andre

beregningsmetoder i

chain of custody-systemer,

men det eneste der er tilladt under VE-II er

massebalancesystemet, hvis biomassen sammenblandes i produktionskæden. Systemet har også været

anvendt i det foregående VE I-direktiv, som kun stillede bæredygtighedskrav til biogas til transport og

til biobrændstoffer.

Oprindelsesgarantier, som også udvides til biomassebrændsler i direktivet, er et såkaldt

book and claim-

system, som kan dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende

energi. Der følger altså ikke anden information med, som kan spores igennem værdikæden.

Oprindelsesgarantier er ikke tilstrækkelig dokumentation, da de præcise bæredygtighedskarakteristika

og drivhusgasudledninger skal være kendte.

10.8.1 Hvad skal dokumenteres igennem værdikæden?

De oplysninger vedrørende hvert parti af biomasse, der er beskrevet i afsnit 10.4 og 10.5 skal følge hvert

enkelt parti. Herunder de dokumenter, der er nødvendige for at kunne opretholde et

massebalancesystem. Hver operatør i værdikæden har pligt til at dokumentere input og output. Hvis et

led i værdikæden ikke er dokumenteret korrekt, så kan anvendelsen af biomassen ikke leve op til

bæredygtighedskriterierne og besparelseskravene i VE II-direktivet. Dokumentation skal indeholde:

1) Fakturaer

2) Beskrivelser af det fysiske produkt

3) Volumen på input/output på det givne produkt

4) Dokumentation af konverteringsfaktorer

5) Leverandører og aftagere af produktet

6) Transaktionsdatoer

7) Bæredygtigheds- og drivhusgasemissions-informationer

Det er den enkelte operatørs ansvar at opretholde dokumentationen, når produktet passerer længere ned i

værdikæden, så det kan efterses ved et tilsyn.

10.8.2. Hvordan kan partier blandes?

Når partier blandes, er der to typer informationer, der skal tages højde for: 1)

Bæredygtighedskarakteristika og 2) Drivhusgasudledninger gennem værdikæden.

10.8.2.1 Bæredygtighedskarakteristika

Det første er illustreret i Figur 10.3 med udgangspunkt i en træpillefabrik og i Figur 10.4 med

udgangspunkt i et opgraderingsanlæg. Princippet for faste og gasformige biomassebrændsler er ens,

selvom distributionsmetoderne er forskellige. Den der anvender biomassebrændslet er ansvarlig for, at

dokumentationen følger med i hele kæden.

Figur 10.3: Eksempel på, hvordan forskellige partier med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan

blandes i en træpillefabrik.

Figur 10.4: Eksempel på, hvordan forskellige partier med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan

blandes i gasnettet.

10.8.2.2 Drivhusgasudledninger

Derudover skal partier med forskellige drivhusgasudledninger kunne blandes. Her er der to muligheder.

Enten kan man vælge den mest konservative værdi, eller man kan beregne et vægtet gennemsnit. Dette

er illustreret i Figur 10.5 og Figur 10.6, hvor der er taget udgangspunkt i en træpillefabrik og et

opgraderingsanlæg. Hvis man anvender den mest konservative værdi tager man den højeste

drivhusgasværdi af de partier, der blandes (se Figur 10.5).

Figur 10.5: Beregning af DHG-udledning ved at anvende den mest konservative værdi.

Hvis man anvender et vægtet gennemsnit, beregnes drivhusgasudledningen for hver andel, der går ind i

træpillefabrikken/opgraderingsanlægget, og summeres på output-siden (se Figur 10.6)

Figur 10.6: Beregning af drivhusgasudledning ved at anvende vægtet gennemsnit.

10.8.2.3 Konverteringsfaktorer

Når en operatør behandler materialet i sin del af værdikæden, skal operatøren dokumentere brugen af

konverteringsfaktorer. Ifølge VE II-direktivets art. 30, stk. 2 skal konverteringsfaktorerne beregnes som

forholdet mellem massen på outputtet og massen på råmaterialet i inputtet. Operatørerne skal bogføre

hvilke konverteringsfaktorer de anvender ift.:

1) Hvilket input der henvises til

2) Hvilket output der henvises til

3) Konverteringsfaktorernes enheder

4) Konverteringsfaktorernes værdier

5) Datoer hvor en specifik konverteringsfaktor er valid

6) Beregninger og anden dokumentation, der har betydning for konverteringsfaktoreren.

Principperne i, hvordan konverteringsfaktorerne anvendes er illustreret i Figur 10.7, hvor der er taget

udgangspunkt i en træpillefabrik og et opgraderingsanlæg.

Figur 10.7: Eksempel på anvendelse af konverteringsfaktorer.

Operatørerne bør også tage hensyn til, at der kan ske tilføjelse eller tab af materiale i produktionen, som

kan give anledning til at justere data i værdikæden.

Der skal etableres og opretholdes et massebalancesystem for hvert enkelt anlæg. Hvis en virksomhed

f.eks. ejer en række forskellige anlæg, skal hvert anlæg have sit eget system. Derudover, hvis to eller

flere forskellige juridiske enheder (f.eks. to virksomheder) anvender det samme anlæg, skal hver

virksomhed have sit eget massebalancesystem.

Bilag A

Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser

Standardværdier for drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændsler, når de produceres uden

nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse.

Træflis

System til

Transportafst Drivhusgasemissionsbesp Drivhusgasemissionsbesp

biomassebrændstofprod

and

arelser

—

typisk værdi arelser

—

standardværdi

uktion

varme

elektricitet

varme

elektricitet

Træflis fra restprodukter

1-500 km

93 %

89 %

91 %

87 %

fra skovbrug

500-2 500 km 89 %

84 %

87 %

81 %

2 500 -10 000 82 %

73 %

78 %

67 %

over 10 000

67 %

51 %

60 %

41 %

Træflis fra hurtigvoksende 2 500 -10 000 77 %

65 %

73 %

60 %

stævningsskov

(eukalyptus)

Træflis fra hurtigvoksende 1-500 km

89 %

83 %

87 %

81 %

stævningsskov (poppel

—

500-2 500 km 85 %

78 %

84 %

76 %

gødet)

2 500 -10 000 78 %

67 %

74 %

62 %

over 10 000

63 %

45 %

57 %

35 %

Træflis fra hurtigvoksende 1-500 km

91 %

87 %

90 %

85 %

stævningsskov (poppel

—

500-2 500 km 88 %

82 %

86 %

79 %

uden gødning)

2 500 -10 000 80 %

70 %

77 %

65 %

over 10 000

65 %

48 %

59 %

39 %

Træflis fra stammetræ

1-500 km

93 %

89 %

92 %

88 %

500-2 500 km 90 %

85 %

88 %

82 %

2 500 -10 000 82 %

73 %

79 %

68 %

over 10 000

67 %

51 %

61 %

42 %

1-500 km

94 %

92 %

93 %

90 %

500-2 500 km

2 500 -10 000

Træflis fra restprodukter

fra industrien

over 10 000

91 %

83 %

69 %

87 %

75 %

54 %

90 %

80 %

63 %

85 %

71 %

44 %

Træpiller*

System til

Transportafst Drivhusgasemissionsbesp Drivhusgasemissionsbesp

biomassebrændstofprod

and

arelser

—

typisk værdi arelser

—

standardværdi

uktion

Varme

Elektricitet

Varme

Elektricitet

Træbriketter eller Scenari 1-500 km

58 %

37 %

49 %

24 %

træpiller fra

e 1 500-2 500 km

58 %

37 %

49 %

25 %

restprodukter fra

2 500 -10 000

55 %

34 %

47 %

21 %

skovbrug

over 10 000

50 %

26 %

40 %

11 %

Scenari 1-500 km

77 %

66 %

72 %

59 %

e 2a 500-2 500 km

77 %

66 %

72 %

59 %

2 500 -10 000

75 %

62 %

70 %

55 %

over 10 000

69 %

54 %

63 %

45 %

Scenari 1-500 km

92 %

88 %

90 %

85 %

e 3a 500-2 500 km

92 %

88 %

90 %

86 %

2 500 -10 000

90 %

85 %

88 %

81 %

over 10 000

84 %

76 %

81 %

72 %

Træbriketter eller Scenari 2 500 -10 000

52 %

28 %

43 %

15 %

træpiller fra

hurtigvoksende Scenari 2 500 -10 000

70 %

56 %

66 %

49 %

stævningsskov

e 2a

(eukalyptus) Scenari 2 500 -10 000

85 %

78 %

83 %

75 %

e 3a

Træbriketter eller Scenari 1-500 km

54 %

32 %

46 %

20 %

træpiller fra

e 1 500-10 000 km 52 %

29 %

44 %

16 %

hurtigvoksende

over 10 000

47 %

21 %

37 %

stævningsskov

(poppel

—

gødet)

Scenari 1-500 km

73 %

60 %

69 %

54 %

e 2a 500-10 000 km 71 %

57 %

67 %

50 %

over 10 000

66 %

49 %

60 %

41 %

1-500 km

88 %

82 %

87 %

81 %

Træbriketter eller

træpiller fra

hurtigvoksende

stævningsskov

(poppel

—

uden

gødning)

Stammetræ

Træbriketter eller

træpiller fra

restprodukter fra

træindustrien

500-10 000 km

Scenari

over 10 000

e 3a

Scenari 1-500 km

e 1 500-10 000 km

over 10 000

Scenari 1-500 km

e 2a 500-10 000 km

over 10 000

Scenari 1-500 km

e 3a 500-10 000 km

over 10 000

Scenari 1-500 km

e 1 500-2 500 km

2 500 -10 000

over 10 000

Scenari 1-500 km

e 2a 500-2 500 km

2 500 -10 000

over 10 000

Scenari 1-500 km

e 3a 500-2 500 km

2 500 -10 000

over 10 000

Scenari 1-500 km

e 1 500-2 500 km

2 500 -10 000

over 10 000

Scenari 1-500 km

e 2a 500-2 500 km

2 500 -10 000

86 %

80 %

56 %

54 %

49 %

76 %

74 %

68 %

91 %

89 %

83 %

57 %

58 %

55 %

50 %

77 %

75 %

70 %

92 %

90 %

84 %

75 %

72 %

67 %

87 %

85 %

79 %

71 %

35 %

32 %

24 %

64 %

61 %

53 %

86 %

83 %

75 %

37 %

34 %

26 %

66 %

63 %

55 %

88 %

85 %

77 %

62 %

59 %

51 %

80 %

77 %

84 %

78 %

48 %

46 %

40 %

72 %

69 %

63 %

90 %

87 %

81 %

49 %

47 %

40 %

73 %

70 %

64 %

91 %

88 %

82 %

69 %

70 %

67 %

61 %

84 %

82 %

77 %

67 %

23 %

20 %

10 %

58 %

54 %

45 %

85 %

81 %

71 %

24 %

25 %

21 %

11 %

60 %

56 %

46 %

86 %

87 %

83 %

73 %

55 %

51 %

42 %

76 %

77 %

73 %

over 10 000

79 %

69 %

75 %

63 %

Scenari 1-500 km

95 %

93 %

94 %

91 %

e 3a 500-2 500 km

95 %

93 %

94 %

92 %

2 500 -10 000

93 %

90 %

92 %

88 %

over 10 000

88 %

82 %

85 %

78 %

* Scenarie 1

henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til

pillepresseren. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Scenarie 2a

henviser til processer, hvor et træfliskedelanlæg med fortørret flis anvendes til at levere

procesvarme. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.

Scenarie 3a

henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med fortørret træflis anvendes til at

levere elektricitet og varme til pillepresseren.

Landbrugsproduktionsveje

System til

Transportafst Drivhusgasemissionsbesp Drivhusgasemissionsbesp

biomassebrændstofprod

and

arelser

—

typisk værdi arelser

—

standardværdi

uktion

Varme

Elektricitet

Varme

Elektricitet

Restprodukter fra

1-500 km

95 %

92 %

93 %

90 %

landbruget med en

500-2 500 km

89 %

83 %

86 %

80 %

massefylde på < 0,2 t/m * 2 500 -10 000

77 %

66 %

73 %

60 %

over 10 000

57 %

36 %

48 %

23 %

Restprodukter fra

1-500 km

95 %

92 %

93 %

90 %

landbruget med en

500-2 500 km

93 %

89 %

92 %

87 %

massefylde på > 0,2

2 500 -10 000

88 %

82 %

85 %

78 %

t/m

over 10 000

78 %

68 %

74 %

61 %

Halmpiller

1-500 km

88 %

82 %

85 %

78 %

500-10 000 km 86 %

79 %

83 %

74 %

over 10 000

80 %

70 %

76 %

64 %

Bagassebriketter

500-10 000 km 93 %

89 %

91 %

87 %

over 10 000

87 %

81 %

85 %

77 %

Palmekernemel

over 10 000

20 %

-18 %

11 %

–

33 %

Palmekernemel (ingen

over 10 000

46 %

20 %

42 %

14 %

-emissioner fra

oliemøllen)

Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter

materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).

Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som såsom

majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).

System til

biogasproduktio

Gylle

Scenari

Majs Scenari

(maize), e 1

hele

planten

)

Scenari

Bioaffald Scenari

Scenari

Biogas til elektricitet *

Teknologisk Drivhusgasemissionsbesparelse Drivhusgasemissionsbesparelse

—

typisk værdi

—

standardværdi

muligheder

åbent

146 %

94 %

fermentat

lukket

246 %

240 %

fermentat

åbent

136 %

85 %

fermentat

lukket

227 %

219 %

fermentat

åbent

142 %

86 %

fermentat

lukket

243 %

235 %

fermentat

åbent

36 %

21 %

fermentat

lukket

59 %

53 %

fermentat

åbent

34 %

18 %

fermentat

lukket

55 %

47 %

fermentat

åbent

28 %

10 %

fermentat

lukket

52 %

43 %

fermentat

åbent

47 %

26 %

fermentat

lukket

84 %

78 %

fermentat

åbent

43 %

21 %

fermentat

lukket

77 %

68 %

fermentat

Scenari

åbent

38 %

14 %

fermentat

lukket

76 %

66 %

fermentat

Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for

emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af e

sca

er lig

med

–

45 g CO2 eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning.

Efterlager uden overdækning: Åben lagring af fermentat/afgasset biomasse tegner sig for

yderligere emissioner af CH4 og N2O. Omfanget af disse emissioner skifter alt efter de omgivende

betingelser, substrattyper og nedbrydningseffektiviteten.

Efterlager med overdækning og gasopsamling: Lukket lagring betyder, at den fermentat/afgassede

biomasse, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og at den

supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af

yderligere elektricitet eller biometan. Ingen drivhusgasemissioner er medtaget i denne proces.

Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres

af selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og

procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt

for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige

konfiguration.

Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og

procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til

kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biometan).

Biogas til elproduktion

—

blandinger af husdyrgødning og majs (maize)

System til

Teknologis Drivhusgasemissionsbesparel Drivhusgasemissionsbesparel

biogasproduktion

ser

—

typisk værdi

ser

—

standardværdi

muligheder

Husdyrgødnin Scenari

Åbent

72 %

45 %

—

majs

fermentat

(maize)

Lukket

120 %

114 %

80 %-20 %

fermentat

Scenari

Åbent

67 %

40 %

fermentat

Lukket

111 %

103 %

fermentat

Scenari

Åbent

65 %

35 %

fermentat

Lukket

114 %

106 %

fermentat

Husdyrgødnin Scenari

Åbent

—

majs

fermentat

(maize)

Lukket

70 %-30 %

fermentat

Scenari

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Scenari

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Husdyrgødnin Scenari

Åbent

—

majs

fermentat

(maize)

Lukket

60 %-40 %

fermentat

Scenari

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Scenari

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Efterlager uden overdækning.

Efterlager med overdækning og gasopsamling.

60 %

100 %

57 %

93 %

53 %

94 %

53 %

88 %

50 %

82 %

46 %

81 %

37 %

94 %

32 %

85 %

27 %

85 %

32 %

82 %

28 %

73 %

22 %

72 %

Biometan til transport *

System til

Teknologiske Drivhusgasemissionsbespa Drivhusgasemissionsbespa

biometanproduktion

muligheder

relser

—

typisk værdi

relser

—

standardværdi

Gylle

Åbent

117 %

72 %

fermentat, uden

afgasforbrændi

Åbent

133 %

94 %

fermentat, med

afgasforbrændi

Lukket

190 %

179 %

fermentat, uden

afgasforbrændi

Lukket

206 %

202 %

fermentat, med

afgasforbrændi

Majs (maize), hele

Åbent

35 %

17 %

planten

fermentat, uden

afgasforbrændi

Åbent

51 %

39 %

fermentat, med

afgasforbrændi

Lukket

52 %

41 %

fermentat, uden

afgasforbrændi

Lukket

68 %

63 %

fermentat, med

afgasforbrændi

Bioaffald

Åbent

43 %

20 %

fermentat, uden

afgasforbrændi

Åbent

59 %

42 %

fermentat, med

afgasforbrændi

Lukket

70 %

58 %

fermentat, uden

afgasforbrændi

Lukket

86 %

80 %

fermentat, med

afgasforbrændi

Efterlagertank uden overdækning og gasopsamling eller fakkel til afbrænding af den biogas som ikke

nyttiggøres.

Efterlagertank uden overdækning, men med gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som

ikke nyttiggøres.

Overdækket efterlagertank uden gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som ikke

nyttiggøres.

Overdækket efterlagertank med gasopsamling og fakkel til afbrænding af den biogas som ikke

nyttiggøres.

Drivhusgasemissionsbesparelserne for biometan henviser kun til komprimeret biometan i forhold til

det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO

eq/MJ

Biometan

—

blandinger af husdyrgødning og majs (maize) *

System til

Teknologiske Drivhusgasemissionsbespa Drivhusgasemissionsbespare

biometanproduktio muligheder

relser

—

typisk værdi

lser

—

standardværdi

Husdyrgødning

—

Åbent fermentat,

62 %

35 %

Majs (Maize)

uden

80 %

–

20 %

afgasforbrænding

Åbent fermentat,

med

afgasforbrænding

78 %

57 %

Lukket fermentat,

uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

med

afgasforbrænding

Husdyrgødning

—

Åbent fermentat,

Majs (Maize)

uden

70 %

–

30 %

afgasforbrænding

Åbent fermentat,

med

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

med

afgasforbrænding

Husdyrgødning

—

Åbent fermentat,

Majs (Maize)

uden

60 %

–

40 %

afgasforbrænding

Åbent fermentat,

med

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

med

afgasforbrænding

97 %

86 %

113 %

108 %

53 %

29 %

69 %

51 %

83 %

71 %

99 %

94 %

48 %

25 %

64 %

48 %

74 %

62 %

90 %

84 %

1) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biometan: PSA

(Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic

Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJ CH

/MJ biometan for emission af metan i

afgasserne.

2) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biometan:

PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk

skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke

nogen metanemissioner for denne kategori (metanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

Besparelserne i drivhusgasemissioner for biometan henviser kun til komprimeret biometan i forhold til

det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO

eq/MJ.

Bilag B

Beregning af faktisk drivhusgasemissionsbesparelse

Metoder for beregning af faktiske værdier for drivhusgasemissionsbesparelse

1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger:

a. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer forud for

konverteringen til elektricitet, opvarmning og køling beregnes ved følgende formel:

E = e

+ e

- e

sca

–

ccs

- e

ccr

hvor

E = de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonvertering

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen

= emissionerne fra forarbejdning

= emissionerne fra transport og distribution

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

sca

= emissionsbesparelserne fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af CO

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

b. I tilfælde af kombineret nedbrydning (samudrådning) af forskellige substrater i et biogasanlæg til

produktion af biogas eller biometan beregnes standardværdierne for drivhusgasemissioner ved følgende

formel:

hvor

E = drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret nedbrydning af den

definerede blanding af substrater

= andelen af råprodukter n i energiindhold

= emissionen i g CO

/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette bilag

hvor

= energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n

= vægtningsfaktor af substrat n, defineret som:

Hvor

= årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt]

= gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt]

= standardvandindhold for substrat n

***

For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g CO

eq/MJ husdyrgødning (-54 kg

eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og husdyrgødningsforvaltning.

Følgende værdier P

anvendes til beregning af standardværdier:

P(Majs): 4,16 [MJ

biogas

/kg

våd majs med 65 % fugtighed

]

P(Husdyrgødning): 0,50 [MJ

biogas

/kg

gylle med 90 % fugtighed

]

P(Bioaffald) 3,41 [MJ

biogas

/kg

vådt bioaffald med 76 % fugtighed

]

***

Følgende værdier for standardvandindholdet af substrat SM

anvendes:

SM(Majs): 0,65 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt]

SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt]

c. I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el- eller biometanproduktion,

beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og biometan således:

hvor

E = de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biometan før energikonvertering

= andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken

ec,n

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n

td,råprodukt,n

= emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken

l,n

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, for

råprodukter n

sca

= emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n

= emissionerne fra forarbejdning

td,product

= emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biometan

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i forbindelse med

forbrænding

ccs

= emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO

ccr

= emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof.

For e

sca

finder en bonus på 45 g CO

eq /MJ husdyrgødning anvendelse for forbedret landbrugs- og

gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes som substrat til produktion af biogas og biometan.

d. Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af biomassebrændstof til elproduktion, opvarmning eller

køling, herunder energikonverteringen til den producerede elektricitet og/eller opvarmning eller køling,

beregnes på følgende måde:

i) For energianlæg, som kun leverer varme:

ii) Energianlæg, som kun leverer elektricitet:

hvor

h,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af

brændsel baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige

tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

Producenter og importører af træpiller, der ikke anvender brændslet i et anlæg, men sælger det, kan

anvende en værdi på 90% for η

iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen med

elektricitet og/eller mekanisk energi:

iv) For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk

energi:

hvor

h,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige energitilførsel

baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige

energitilførsel baseret på dets energiindhold.

= Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (C

= 1).

= Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).

Carnotvirkningsgraden, C

, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:

hvor

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C

(423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

i) "kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i

en og samme proces

ii) "nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

iii) "økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning

eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.

2. Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:

a) Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO

-ækvivalenter pr. MJ

biomassebrændstof, g CO

eq/MJ.

b) Drivhusgasemissionerne fra opvarmning eller elektricitet, der fremstilles på grundlag af

biomassebrændstof, EC, udtrykkes i gram CO

-ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller

elektricitet), g CO

eq/MJ.

Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem

varme og elektricitet (som under punkt 1, litra d)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning

eller køling.

45)

Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g

eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO

-ækvivalent pr. MJ brændsel, g

eq/MJ, således:

46)

Hvor

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

3. Drivhusgasemissionsbesparelserne fra biomassebrændstoffer beregnes således:

a) drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer:

BESPARELSE = (E

F(t)

–

)/E

F(t)

hvor

= de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer og

F(t)

= de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med

b) drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra

biomassebrændstoffer, som følger:

BESPARELSE = (EC

F(h&c,el)

–

B(h&c,el)

)/EC

F (h&c,el)

hvor

B(h&c,el)

= de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten

F(h&c,el)

= de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nyttevarme eller

elektricitet.

4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO

, N

O og CH

. Der benyttes følgende

koefficienter ved beregning af CO

-ækvivalenter:

O 298

5. I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, e

, indgår emissioner fra

følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af

råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved

udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO

ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet

for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der

bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i

dette direktivs artikel 28, stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for

dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt

at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug,

som et alternativ til brugen af faktiske værdier.

I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skov kan der benyttes

skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske områder på

nationalt plan.

6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til

drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning (esca - emission savings from soil

carbon accumulation), såsom skift til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder og

vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske

jordforbedringsmidler såsom kompost og forgæret naturgødningsfermentat, hvis de ikke har risiko for at

få negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar

dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over

den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til

emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler

47)

7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, e

beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter

følgende formel:

= (CS

–

) × 3,664 × 1/20 × 1/P– e

48)

hvor

= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i

arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO

-ækvivalenter pr. biomassebrændstofenergienhed). "Dyrkede

arealer"

49)

og "dyrkede arealer med flerårige afgrøder"

50)

betragtes som én arealanvendelse.

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde

(tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder

arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde

(tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over

mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS

, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år,

eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst og

P = afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år).

= bonus på 29 g CO

eq /MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra genoprettede

nedbrudte arealer på de i punkt 8 fastlagte betingelser.

8. Bonussen på 29 g CO

eq /MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende

areal:

a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden aktivitet og

b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til

landbrugsformål.

Bonussen på 29 g CO

eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for

omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under litra

b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.

9. "Stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt

tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.

10. I overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i dette direktiv fungerer Kommissionens afgørelse

2010/335/EU

51)

, der giver retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden i forbindelse med dette

direktiv på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser

—

bind 4 og i

overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning af

kulstoflagre i jorden.

11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen,

svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder

-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i

processen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for produktion af fast eller

gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og

distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige

emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset

denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det

pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis

relevant.

12. I emissionerne fra transport og distribution, e

, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og

halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution,

der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.

13. CO

-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e

, sættes til nul for biomassebrændstoffer.

Emissioner af ikke-CO

-drivhusgasserne (CH

og N

O) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu -

faktoren.

14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO

, e

ccs

, der ikke allerede er medregnet i

ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO

, hvis emission er direkte

knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændstof, hvis lagringen sker

i overensstemmelse med direktiv 2009/31/.

15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO

, e

ccr

, skal være direkte forbundet med den

produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved

opsamling af CO

, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt

under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser inden den 1. januar 2036.

16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed

–

som leverer varme og/eller elektricitet til en

biomassebrændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes

–

producerer overskydende

elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og

nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige

del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden C

, beregnet således:

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C

(423,15 kelvin), kan C

alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige

mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige

energitilførsel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a) "kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i

en og samme proces

b) "nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c) "økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning

eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser

17. Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof,

hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), fordeles

drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til

deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme).

Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som

drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til

biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle

tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH

- og N

O-emissioner, til og fra

kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til

biomassebrændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og

elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.

18.

De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af

ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis

der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af

disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den

fulde emission ved beregningen.

For biogas og biometan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 17, tages med ved

beregningen. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på

nul.

Som hovedregel sættes affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i

bilag IX, til at have livscyklusdrivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for

indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til

det endelige produkt.

Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af

forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller

elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i

punkt 17, være raffinaderiet.

19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til elproduktion benyttes for

emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(el), værdien 183 g CO

eq/MJ

elektricitet, eller 212 g CO

eq/MJ elektricitet for regionerne i den yderste periferi.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nyttevarme,

opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med,

F(h)

, værdien 80 g CO

eq/MJ varme. Denne værdi skal også bruges af producenter og importører af

træpiller, for den andel af træpillerne som afsættes til private husholdninger.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til nyttevarmeproduktion, hvor der kan

påvises en direkte fysisk substitution af kul, benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der

sammenlignes med, EC

F(h)

, værdien 124 g CO

eq/MJ varme.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes for emissionen fra

det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC

F(t)

, værdien 94 g CO

eq/MJ.

Bilag C

Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemission

Disaggregerede standardværdier for drivhusgasemissioner fra biomassebrændsler

System til

Transport

biomassebrændstof afstand

produktion

Træflis fra

restprodukter fra

skovbrug

Træflis fra

hurtigvoksende

stævningsskov

(eukalyptus)

Træflis fra

hurtigvoksende

stævningsskov

(poppel

—

gødet)

Drivhusgasemissioner

—

typisk værdi

(g CO

eq/MJ)

Dyrk Forarbej Trans Ikke-

ning dning port CO

emissio

nerne

fra

selve

anvend

elsen af

brænds

toffet

1-500 km 0,0

1,6

3,0

0,4

500-2 500 0,0

1,6

5,2

0,4

2 500 -10 0,0

1,6

10,5

0,4

000 km

Over 10

0,0

1,6

20,5

0,4

000 km

2 500 -10 4,4

0,0

11,0

0,4

000 km

Drivhusgasemissioner

—

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissio

nerne

Dyrk Forarbej Trans fra

ning dning port selve

anvend

elsen af

brænds

toffet

0,0

1,9

3,6

0,5

0,0

1,9

6,2

0,5

0,0

4,4

1,9

0,0

12,6

24,6

13,2

0,5

Træflis fra

hurtigvoksende

stævningsskov

(poppel

—

uden

gødning)

1-500 km

500-2 500

2 500 -10

000 km

Over 10

000 km

1-500 km

500-2 500

2 500 -10

000 km

Over 10

000 km

1-500 km

3,9

2,2

1,1

0,0

0,3

3,5

5,6

11,0

21,0

3,5

5,6

11,0

21,0

3,0

0,4

3,9

2,2

1,1

0,0

0,4

4,2

6,8

13,2

25,2

4,2

6,8

13,2

25,2

3,6

0,5

500-2 500

Træflis fra

2 500 -10

stammetræ

000 km

Over 10

000 km

Træflis fra

1-500 km

restprodukter fra 500-2 500

træindustrien

2 500 -10

000 km

Over 10

000 km

Træbriketter eller træpiller

System til

Transport

biomassebrændsto afstand

fproduktion

1,1

0,0

0,3

5,2

10,5

20,5

3,0

5,2

10,5

20,5

0,4

1,1

0,0

0,4

6,2

12,6

24,6

3,6

6,2

12,6

24,6

0,5

Træbriketter eller

træpiller fra

restprodukter fra

skovbrug (scenarie

Træbriketter eller

træpiller fra

restprodukter fra

skovbrug (scenarie

2a)

Træbriketter eller

træpiller fra

restprodukter fra

Drivhusgasemissioner

—

typisk værdi

(g co

eq/mj)

Dyrk Forarbej Transp Ikke-

ning dning ort og CO

distrib emissio

ution nerne

fra

selve

anvend

elsen af

brænds

toffet

1-500 km 0,0

25,8

2,9

0,3

500-2 500 0,0

25,8

2,8

0,3

2 500 -10 0,0

25,8

4,3

0,3

000 km

over 10

0,0

25,8

7,9

0,3

000 km

1-500 km 0,0

12,5

3,0

0,3

500-2 500 0,0

12,5

2,9

0,3

2 500 -10 0,0

12,5

4,4

0,3

000 km

over 10

0,0

12,5

8,1

0,3

000 km

1-500 km 0,0

2,4

3,0

0,3

500-2 500 0,0

2,4

2,9

0,3

Drivhusgasemissioner

—

standardværdi

(g co

eq/mj)

Ikke-

emissio

Transp nerne

Dyrk Forarbej ort og

fra

ning dning distrib selve

ution anvend

elsen af

brænds

toffet

0,0

30,9

3,5

0,3

0,0

30,9

3,3

0,3

0,0

30,9

15,0

2,8

5,2

9,5

3,6

3,5

5,3

9,8

3,6

3,5

0,3

skovbrug (scenarie 2 500 -10

3a)

000 km

over 10

000 km

Træbriketter fra 2 500 -10

hurtigvoksende

000 km

stævningsskov

(eukalyptus

—

scenarie 1)

Træbriketter fra 2 500 -10

hurtigvoksende

000 km

stævningsskov

(eukalyptus

—

scenarie 2a)

Træbriketter fra 2 500 -10

hurtigvoksende

000 km

stævningsskov

(eukalyptus

—

scenarie 3a)

Træbriketter fra 1-500 km

hurtigvoksende 500-10 000

stævningsskov

(poppel

—

gødet

—

over 10

scenarie 1)

000 km

Træbriketter fra 1-500 km

hurtigvoksende 500-10 000

stævningsskov

(poppel

—

gødet

—

over 10

scenarie 2a)

000 km

Træbriketter fra 1-500 km

hurtigvoksende 500-10 000

stævningsskov

(poppel

—

gødet

—

over 10

scenarie 3a)

000 km

Træbriketter fra 1-500 km

hurtigvoksende 500-2 500

stævningsskov

(poppel

—

uden 2 500 -10

gødning

—

scenarie 000 km

Træbriketter fra 1-500 km

hurtigvoksende 500-10 000

stævningsskov

over 10

000 km

0,0

3,9

2,4

24,5

4,4

8,2

4,3

0,3

0,0

3,9

2,8

29,4

5,3

9,8

5,2

0,3

5,0

10,6

4,4

0,3

5,0

12,7

5,3

0,3

5,3

0,3

4,4

0,3

5,3

0,4

5,3

0,3

3,4

4,4

4,6

2,0

2,5

24,5

10,6

0,3

24,5

10,6

2,9

4,3

7,9

3,0

4,4

8,1

3,0

4,4

8,2

2,9

4,3

7,9

3,0

4,4

8,1

0,3

3,4

4,4

4,6

2,0

2,5

29,4

12,7

0,4

29,4

12,7

3,5

5,2

9,5

3,6

5,3

9,8

3,6

5,3

9,8

3,5

5,2

9,5

3,6

5,3

9,8

0,3

(poppel

—

uden

gødning

—

scenarie

2a)

Træbriketter fra 1-500 km

hurtigvoksende 500-10 000

stævningsskov

(poppel

—

uden

over 10

gødning

—

scenarie 000 km

3a)

Træbriketter eller 1-500 km

træpiller fra

500-2 500

stammetræ

(scenarie 1)

2 500 -10

000 km

over 10

000 km

Træbriketter eller 1-500 km

træpiller fra

500-2 500

stammetræ

(scenarie 2a)

2 500 -10

000 km

over 10

000 km

Træbriketter eller 1-500 km

træpiller fra

500-2 500

stammetræ

(scenarie 3a)

2 500 -10

000 km

over 10

000 km

Træbriketter eller 1-500 km

træpiller fra

500-2 500

restprodukter fra

træindustrien

2 500 -10

(scenarie 1)

000 km

over 10

000 km

Træbriketter eller 1-500 km

træpiller fra

500-2 500

restprodukter fra

træindustrien

2 500 -10

(scenarie 2a)

000 km

over 10

000 km

2,6

1,1

1,4

0,0

0,3

24,8

11,0

0,8

14,3

6,0

3,0

4,4

8,2

2,9

2,8

4,3

7,9

3,0

2,9

4,4

8,1

3,0

2,9

4,4

8,2

2,8

2,7

4,2

7,7

2,8

2,7

4,2

7,8

0,3

2,6

1,1

1,4

0,0

0,4

29,8

13,2

0,9

17,2

7,2

3,6

5,3

9,8

3,5

3,3

5,2

9,5

3,6

3,5

5,3

9,8

3,6

3,5

5,3

9,8

3,3

3,2

5,0

9,2

3,4

3,3

5,1

9,3

0,3

Træbriketter eller 1-500 km

træpiller fra

500-2 500

Restprodukter fra

træindustrien

2 500 -10

(scenarie 3a)

000 km

over 10

000 km

Landbrugsproduktionsveje

0,0

0,2

2,8

2,7

4,2

7,8

0,3

0,0

0,3

3,4

3,3

5,1

9,3

0,3

System til

Transport

Drivhusgasemissioner

—

biomassebrændsto afstand

typisk værdi (g CO

eq/MJ)

fproduktion

Dyrk Forarbej Transp Ikke-

ning dning ort og CO

distrib emissio

ution nerne

fra

selve

anvend

elsen af

brænds

toffet

Restprodukter fra 1-500 km 0,0

0,9

2,6

0,2

landbruget med en 500-2 500 0,0

0,9

6,5

0,2

massefylde på < 0,2

t/m

2 500 -10 0,0

0,9

14,2

0,2

000 km

over 10

0,0

0,9

28,3

0,2

000 km

Restprodukter fra 1-500 km 0,0

0,9

2,6

0,2

landbruget med en 500-2 500 0,0

0,9

3,6

0,2

Massefylde på > 0,2

t/m

2 500 -10 0,0

0,9

7,1

0,2

000 km

over 10

0,0

0,9

13,6

0,2

000 km

Halmpiller

1-500 km 0,0

5,0

3,0

0,2

500-10 000 0,0

5,0

4,6

0,2

over 10

0,0

5,0

8,3

0,2

000 km

Bagassebriketter 500-10 000 0,0

0,3

4,3

0,4

over 10

0,0

0,3

8,0

0,4

000 km

Drivhusgasemissioner

—

standardværdi (g CO

eq/MJ)

Dyrk Forarbej Transp Ikke-

ning dning ort og CO

distrib emissio

ution nerne

fra

selve

anvend

elsen af

brænds

toffet

0,0

1,1

3,1

0,3

0,0

1,1

7,8

0,3

0,0

1,1

6,0

0,4

17,0

34,0

3,1

4,4

8,5

16,3

3,6

5,5

10,0

5,2

9,5

0,3

0,5

Palmekernemel

21,6

3,5

11,2

0,2

(ingen CH

emissioner fra

oliemøllen)

Disaggregerede standardværdier for biogas til elproduktion

System til

biomassebræn

dstofproduktio

Tek

nolo

over 10

000 km

over 10

000 km

21,6

21,1

11,2

0,2

21,6

25,4

4,2

13,5

0,3

Gylle

Sce Åbe

nari nt

e 1 ferm

entat

Typisk værdi (g CO

eq/MJ)

Standardværdi (g CO

eq/MJ)

Ikke-

emissi

onern

e fra

Dyr Forarb

Tran Gødningsg Dyr Forarb

Tran Gødningsg

selve

knin ejdnin

spor odskrivnin knin ejdnin

spor odskrivnin

anven

delsen

bræn

dstoff

0,0 69,6

8,9 0,8

-107,3

0,0 97,4 12,5 0,8

-107,3

Lukk 0,0

ferm

entat

Sce Åbe 0,0

nari nt

e 2 ferm

entat

Lukk 0,0

ferm

entat

Sce Åbe 0,0

nari nt

e 3 ferm

entat

Lukk 0,0

ferm

entat

0,0

8,9

0,8

-97,6

0,0

12,5

0,8

-97,6

74,1

8,9

0,8

-107,3

0,0 103,7

12,5

0,8

-107,3

4,2

8,9

0,8

-97,6

0,0

5,9

12,5

0,8

-97,6

83,2

8,9

0,9

-120,7

0,0 116,4

12,5

0,9

-120,7

4,6

8,9

0,8

-108,5

0,0

6,4

12,5

0,8

-108,5

Majs

Sce Åbe 15,6 13,5

(Maize), nari nt

hele

e 1 ferm

planten

entat

Lukk 15,2

ferm

entat

0,0

8,9

0,0

—

15,6 18,9

12,5

0,0

—

8,9

0,0

—

15,2

0,0

12,5

0,0

—

Sce Åbe 15,6 18,8

nari nt

e 2 ferm

entat

Lukk 15,2

ferm

entat

5,2

8,9

0,0

—

15,6 26,3

12,5

0,0

—

8,9

0,0

—

15,2

7,2

12,5

0,0

—

Sce Åbe 17,5 21,0

nari nt

e 3 ferm

entat

Lukk 17,1 5,7

ferm

entat

Bio-affald Sce Åbe 0,0

nari nt

e 1 ferm

entat

Lukk 0,0

ferm

entat

Sce Åbe 0,0

nari nt

e 2 ferm

entat

Lukk 0,0

ferm

entat

Sce Åbe 0,0

nari nt

e 3 ferm

entat

21,8

8,9

0,0

—

17,5 29,3

12,5

0,0

—

8,9

0,0

—

17,1

7,9

12,5

0,0

—

8,9

0,5

—

0,0

30,6

12,5

0,5

—

0,0

8,9

0,5

—

0,0

12,5

0,5

—

27,9

8,9

0,5

—

0,0

39,0

12,5

0,5

—

5,9

8,9

0,5

—

0,0

8,3

12,5

0,5

—

31,2

8,9

0,5

—

0,0

43,7

12,5

0,5

—

Lukk 0,0 6,5

8,9 0,5

—

0,0 9,1

12,5 0,5

—

ferm

entat

1) Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for

emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af e

sca

er lig med -

45 g CO

eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning.

2) Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.

3) Transport af landbrugsråvarer til omdannelsesanlægget indgår i overensstemmelse med metoden i

Europa-Kommissionens rapport af 25. februar 2010 om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og

gasformig biomasse til elproduktion, opvarmning og køling i værdien "dyrkning".

Disaggregerede standardværdier for biometan

System til Teknologi

Typisk værdi (g CO

eq/MJ)

Standardværdi (g CO

eq/MJ)

biometanp

ske

Dy Forar Opg Tra Kom Gødning Dy Forar Opg Tra Kom Gødning

roduktion mulighede rkn bejdn rade nsp press sgodskri rkn bejdn rade nsp press sgodskri

ing ing ring ort ion vning ing ing ring ort ion vning

på

tank

stati

uden

afgasf

Åb orbræn

ent ding

fer

me med

ntat afgasf

orbræn

ding

uden

Lu afgasf

kke orbræn

t ding

fer med

me afgasf

ntat orbræn

ding

Majs

uden

Åb

(Maize),

afgasf

ent

hele planten

orbræn

fer

ding

Gylle

0,0 84,2 19,5 1,0 3,3

-124,4

0,0 117,9 27,3 1,0 4,6

-124,4

0,0 84,2

4,5 1,0 3,3

-124,4

0,0 117,9 6,3 1,0 4,6

-124,4

0,0 3,2

19,5 0,9 3,3

-111,9

0,0 4,4

27,3 0,9 4,6

-111,9

0,0 3,2

4,5 0,9 3,3

-111,9

0,0 4,4

6,3 0,9 4,6

-111,9

18, 20,1 19,5 0,0 3,3

—

18, 28,1 27,3 0,0 4,6

—

me med

ntat afgasf

orbræn

ding

uden

Lu afgasf

kke orbræn

t ding

fer med

me afgasf

ntat orbræn

ding

Bioaffald

uden

afgasf

Åb orbræn

ent ding

fer

me med

ntat afgasf

orbræn

ding

uden

Lu afgasf

kke orbræn

t ding

fer med

me afgasf

ntat orbræn

ding

18, 20,1

4,5 0,0 3,3

—

18, 28,1

6,3 0,0 4,6

—

17, 4,3

19,5 0,0 3,3

—

17, 6,0

27,3 0,0 4,6

—

17, 4,3

4,5 0,0 3,3

—

17, 6,0

6,3 0,0 4,6

—

0,0 30,6 19,5 0,6 3,3

—

0,0 42,8 27,3 0,6 4,6

—

0,0 30,6

4,5 0,6 3,3

—

0,0 42,8

6,3 0,6 4,6

—

0,0 5,1

19,5 0,5 3,3

—

0,0 7,2

27,3 0,5 4,6

—

0,0 5,1

4,5 0,5 3,3

—

0,0 7,2

6,3 0,5 4,6

—

Bilag D

Standardværdier for drivhusgasemissioner

Samlede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biomassebrændsler

System til

Transportafstand Drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner

biomassebrændstofproduktion

—

typisk værdi (g

—

standardværdi (g

eq/MJ)

Træflis fra restprodukter fra

1-500 km

skovbrug

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

Træflis fra hurtigvoksende

2 500 -10 000 km

stævningsskov (eukalyptus)

Træflis fra hurtigvoksende

stævningsskov (poppel

—

gødet)

Træflis fra hurtigvoksende

stævningsskov (poppel

—

uden

gødning)

Træflis fra stammetræ

Træflis fra restprodukter fra

industrien

Træbriketter eller træpiller fra

restprodukter fra skovbrug

(scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller fra

restprodukter fra skovbrug

(scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller fra

restprodukter fra skovbrug

(scenarie 3a)

Træbriketter eller træpiller fra

hurtigvoksende stævningsskov

(eukalyptus

—

scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller fra 2 500 -10 000 km

hurtigvoksende stævningsskov

(eukalyptus

—

scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller fra 2 500 -10 000 km

hurtigvoksende stævningsskov

(eukalyptus

—

scenarie 3a)

træbriKetter eller træpiller fra

1-500 km

hurtigvoksende stævningsskov 500-10 000 km

(poppel

—

gødet

—

scenarie 1) over 10 000 km

1-500 km

500-10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

1-500 km

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

2 500 -10 000 km

Træbriketter eller træpiller fra over 10 000 km

hurtigvoksende stævningsskov

(poppel

—

gødet

—

scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

hurtigvoksende stævningsskov 500-10 000 km

(poppel

—

gødet

—

scenarie 3a) over 10 000 km

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

hurtigvoksende stævningsskov 500-10 000 km

(poppel

—

uden gødning

—

over 10 000 km

scenarie 1)

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

hurtigvoksende Stævningsskov 500-10 000 km

(poppel

—

uden gødning

—

over 10 000 km

scenarie 2a)

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

hurtigvoksende stævningsskov 500-10 000 km

(poppel

—

uden gødning

—

over 10 000 km

scenarie 3a)

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

stammetræ (scenarie 1)

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

stammetræ (scenarie 2a)

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

stammetræ (scenarie 3a)

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

restprodukter fra træindustrien

500-2 500 km

(scenarie 1)

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

restprodukter fra træindustrien

500-2 500 km

(scenarie 2a)

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

Træbriketter eller træpiller fra

1-500 km

restprodukter fra træindustrien

500-2 500 km

(scenarie 3a)

2 500 til 10 000

over 10 000 km

Scenarie 1

henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til

pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 2

henviser til processer, hvor et kedelanlæg fyret med træflis anvendes til at levere

procesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.

Scenarie 3

henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med træflis anvendes til at levere

elektricitet og varme til pillepresseren.

System til

Transportafstand Drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner

biomassebrændstofproduktion

—

typisk værdi (g

—

standardværdi (g

eq/MJ)

Restprodukter fra landbruget

1-500 km

med en massefylde på < 0,2 t/m

500-2 500 km

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

Restprodukter fra landbruget

1-500 km

med en massefylde på > 0,2

500-2 500 km

t/m

3 2)

2 500 -10 000 km

over 10 000 km

Halmpiller

1-500 km

500-10 000 km

over 10 000 km

Bagassebriketter

500-10 000 km

over 10 000 km

Palmekernemel

over 10 000 km

Palmekernemel (ingen CH

over 10 000 km

emissioner fra oliemøllen)

1) Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter

materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).

2) Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som f.eks.

majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).

Typiske værdier og standardværdier

—

biogas til elektricitet

System til

biogasproduktion

Biogas til el fra gylle

Teknologiske

muligheder

Scenarie

Åbent

fermentat

Typiske værdier

Standardværdier

Drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner

(g CO

eq/MJ)

(g CO

eq/MJ)

–

Lukket

–

fermentat

Scenarie

Åbent

–

fermentat

Lukket

–

fermentat

Scenarie

Åbent

–

fermentat

Lukket

–

fermentat

Biogas til el fra majs

Scenarie

Åbent

(Maize), hele planten

fermentat

Lukket

fermentat

Scenarie

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Scenarie

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Biogas til el fra bioaffald Scenarie

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Scenarie

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Scenarie

Åbent

fermentat

Lukket

fermentat

Efterlager uden overdækning:

Åben lagring af fermentat/afgasset husdyrgødning tegner sig for

yderligere emissioner af metan, som skifter alt efter vejret, substraten og nedbrydningseffektiviteten. I

disse beregninger sættes mængderne til at være lig med 0,05 MJ CH

Efterlager med overdækning:

Lukket lagring betyder, at den fermentat/afgassede husdyrgødning, der

hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder, og den supplerende biogas, som

frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af yderligere elektricitet eller

biometan.

Typiske værdier og standardværdier for biometan

Drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner

—

typisk værdi

—

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

(g CO

eq/MJ)

Biometan fra gylle

Åbent fermentat,

–

uden

afgasforbrænding

Åbent fermentat,

–

med

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

–

uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

–

103

–

100

med

afgasforbrænding

Biometan fra majs (Maize), Åbent fermentat,

hele planten

uden

afgasforbrænding

Åbent fermentat,

med

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

med

afgasforbrænding

Biometan fra bioaffald

Åbent fermentat,

uden

afgasforbrænding

Åbent fermentat,

med

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat,

med

afgasforbrænding

1) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biometan: PSA

(Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic

Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 M JCH

/ MJ biometan for emission af metan i

afgasserne.

2) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biometan:

PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk

System til

biometanproduktion

Teknologiske

muligheder

skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke

nogen metanemissioner for denne kategori (metanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).

Typiske værdier og standardværdier

—

biogas til elproduktion

—

blandinger af husdyrgødning

og majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse

Teknologiske Drivhusgasemissioner

—

Drivhusgasemissioner

—

muligheder

typisk værdi

standardværdi

(g CO

eq/MJ)

(g CO

eq/MJ)

Husdyrgødning

—

Scenarie Åbent fermentat

Majs (Maize)

Lukket

-12

-9

80 %-20 %

fermentat

Scenarie Åbent fermentat

Lukket

-7

-2

fermentat

Scenarie Åbent fermentat

Lukket

-9

-4

fermentat

Husdyrgødning

—

Scenarie Åbent fermentat

Majs (Maize)

Lukket

70 %-30 %

fermentat

Scenarie Åbent fermentat

Lukket

fermentat

Scenarie Åbent fermentat

Lukket

fermentat

Husdyrgødning

—

Scenarie Åbent fermentat

Majs (Maize)

Lukket

60 %-40 %

fermentat

Scenarie Åbent fermentat

Lukket

fermentat

Scenarie Åbent fermentat

Lukket

fermentat

Bemærkninger:

Scenarie 1

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af

selve motoren i kraftvarmeanlægget.

Scenarie 2

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og

procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt

for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige

konfiguration.

System til

biogasproduktion

Scenarie 3

henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og

procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til

kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biometan).

Typiske værdier og standardværdier

—

biometan

—

blandinger af husdyrgødning og majs

(Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse

System til biometanproduktion

Teknologiske muligheder

Åbent fermentat, uden

afgasforbrænding

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

-1

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

-16

-12

afgasforbrænding

Husdyrgødning

—

Majs (Maize)

Åbent fermentat, uden

70 %-30 %

afgasforbrænding

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

-2

afgasforbrænding

Husdyrgødning

—

Majs (Maize)

Åbent fermentat, uden

60 %-40 %

afgasforbrænding

Åbent fermentat, med

afgasforbrænding

Lukket fermentat, uden

afgasforbrænding

Lukket fermentat, med

afgasforbrænding

For biometan, der anvendes som komprimeret biometan som brændstof til transport, skal der lægges en

værdi på 4,6 g CO

eq/MJ biometan til standardværdierne.

Husdyrgødning

—

Majs (Maize)

80 %-20 %

Typisk værdi Standardværdi

(g CO

eq/MJ)

Bilag E

Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende

biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med

1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer, biobrændstoffer og

flydende biobrændsler beregnes således:

a) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes ved følgende

formel:

E = e

+ e

—

sca

—

ccs

—

ccr

Hvor

E = de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet

= emissionerne fra udvinding eller dyrkning af

råmaterialerne

= de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som

følge af ændringer i arealanvendelsen

= emissionerne fra forarbejdning

= emissionerne fra transport og distribution

= emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

sca

= emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden

via forbedret landbrugsforvaltning

ccs

= emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af

CO2 og

ccr

= emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2.

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

b) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af flydende biobrændsler beregnes som for

biobrændstoffer (E), men med den nødvendige udvidelse for at inkludere energikonverteringen til

produceret elektricitet og/eller opvarmning og køling, således:

i) Energianlæg, som kun leverer varme:

ii) Energianlæg, som kun leverer elektricitet:

Hvor

Ch,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afsluttende

konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige

tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den

årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.

iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen med

elektricitet og/eller mekanisk energi:

iv) For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk

energi:

hvor

Ch,el

= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.

E = De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afsluttende

konvertering.

= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige

tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

= Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med

den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.

= Brøkdelen af energi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel = 1).

= Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).

Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:

Hvor

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den

leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150

(423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150

C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk

energi i en og samme proces

b) »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c) »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for

opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.

2. Drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler udtrykkes således:

a) drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalent pr. MJ

brændstof, g CO2eq/MJ.

b) drivhusgasemissionerne fra flydende biobrændstoffer, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr.

MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO2eq/MJ.

Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem

varme og elektricitet (som under punkt 1, litra b)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning

eller køling

52)

Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g

CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændsel, g

CO2eq/MJ, således

53)

hvor

Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:

3. Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes således:

a) drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer:

BESPARELSE = (E

F(t)

—

)/E

F(t)

Hvor

= de samlede emissioner fra biobrændstoffet og

F(t)

= de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med.

b) drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra flydende

biobrændsler:

BESPARELSE = (EC

F(h&c,el)

—

B(h&c,el)

)/EC

F(h&c,el)

Hvor

B(h&c,el)

= de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten og

F(h&c,el)

= de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for

nyttevarme eller elektricitet.

4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO

, N

O og CH

. Der benyttes følgende

koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:

298

5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e

, indgår emissioner fra følgende:

selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne;

svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller

dyrkningen. Opsamling af CO

ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske

værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale

gennemsnit for dyrkningsemissioner i de i artikel 31, stk. 4, omhandlede rapporter eller oplysningerne

om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante

informationer i disse rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal

landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske

værdier.

6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til

drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skift til begrænset eller

ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder og vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af

afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler såsom kompost og forgæret

naturgødningsfermentat, hvis de ikke har risiko for at få negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal

desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er

rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket,

samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af

gødning og ukrudtsmidler

54)

7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, e

beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter

følgende formel:

= (CS

—

) × 3,664 × 1/20 × 1/P

—

55)

= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i

arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. energienhed fra

biobrændstof eller flydende biobrændsel (megajoule)). »Dyrkede arealer«

og »dyrkede

arealer med flerårige afgrøder«

betragtes som én arealanvendelse.

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde

(tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder

arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der

er senest

= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i

vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor

kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS

, være det

skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket

der er tidligst

P = afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels

energiindhold pr. arealenhed pr. år), og

= bonus på 29 g CO2eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt biomassen

stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

1) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

2) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år,

såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.

8. Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende

areal:

a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og

b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til

landbrugsformål.

Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for

omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under b),

sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.

9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt

tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.

10. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2020 retningslinjer for beregning af kulstoflagre i

jorden

56)

på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser

—

bind 4 og i

overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2018/841

57)

. Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af

kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.

11. I emissionerne fra forarbejdning, e

, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind

og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO2-

emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i

processen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages

intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at

have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af

elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en

gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til

elnettet.

Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis

relevant.

12. I emissionerne fra transport og distribution, e

, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og

halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution,

der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.

13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e

, sættes til nul for biobrændstoffer og flydende

biobrændsler.

Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (N

O og CH

) fra det anvendte brændsel inkluderes i e

-faktoren

for flydende biobrændsler.

14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er

medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission

er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof, hvis lagringen sker

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF

58)

om geologisk lagring af

kuldioxid.

15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, e

ccr

, skal være direkte forbundet med

produktionen af biobrændstof eller flydende biobrændsel, som de er knyttet til, og må kun omfatte

emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til

at erstatte fossilt afledt CO2 under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser inden den 1.

januar 2036.

16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed

—

som leverer varme og/eller elektricitet til en

brændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes

—

producerer overskydende elektricitet

og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og

nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige

del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, C

, beregnet således:

hvor

= Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.

= Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0

Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150

(423,15 kelvin), kan C

alternativt defineres således:

= Carnotvirkningsgrad for varme ved 150

C (423,15 kelvin), som er: 0,3546

I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige

mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilførsel.

Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:

a) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk

energi i en og samme proces

b) »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet

efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling

c) »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for

opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.

17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis

emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne

mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold

(udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme).

Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som

drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til brændstofproduktionsprocessen, og

bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter

og CH4- og N2O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet

udstyr, der leverer varme eller elektricitet til brændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om

samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt

16.

18.

De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af

ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der

på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse

emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde

emission ved beregningen. For biobrændstoffer og biobrændsler skal alle biprodukter, der ikke er omfattet

af punkt 17, tages med ved beregningen.

Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.

Som hovedregel sættes affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i

bilag IX, til at have livscyklusdrivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for

indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til

det endelige produkt.

Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af

forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller

elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i

punkt 17, være raffinaderiet.

19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra

det fossile brændstof, der sammenlignes med, E

F(t)

94 g CO2eq/MJ.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes for

emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EC

F(e)

183 g CO2eq/MJ.

Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til produktion af nyttevarme samt til

produktion af opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der

sammenlignes med, EC

F(h&c)

-værdien 80 g CO2eq/MJ.

Bilag F

Verifikators erklæring

Skal indeholde ordene ’Verifikators erklæring'

Adressat

Emne

Adressaten er den omfattede virksomhed, som erklæringen er adresseret til,

dvs. ledelsen af den virksomhed, der har pålagt kontrollanten opgaven.

Henvisning til det specifikke dokument omfattet af denne erklæring.

Kriterier

Indberettede

oplysninger

Her angives de kriterier, der er anvendt til evaluering af virksomhedens

indberetning.

Alle nødvendige oplysninger i henhold til dette vejledende dokument.

Resumé af udført

Et resumé over udført arbejde, herunder alle begrænsninger i udformning,

arbejde

tidsplan og omfang af procedurerne for bevisindsamling. Beskrivelsen skal

være tilstrækkeligt detaljeret til, at læseren af erklæringen let kan forstå,

hvilket arbejde Verifikator har udført. Det skal omfatte en beskrivelse af,

hvilke aktiviteter der er blevet udført i virksomheden, og hvordan beviser på

bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæden er blevet testet.

For eksempel:

Gennemført interviews med _____ for at få forståelse af _____.

Gennemført en gennemgang af data for kulstof og bæredygtighed,

indsamlings- og indberetningssystemer og processer, herunder _____.

Gennemgået massebalanceoplysninger, herunder _____.

Gennemført interviews med leverandører for at fastslå _____.

Begrænsninger

Alle begrænsninger i den kontrol, som er gennemført ud fra de opstillede

kriterier. Anførte begrænsninger skal kun medtages for at præcisere omfanget

af kontrolaktiviteterne

–

ikke som en modsigelse af den formelle erklæring.

Konklusion og

Konklusionen og eventuelle forbehold ved denne konklusion

forbehold

Bemærk, at en indberetning med konklusioner med forbehold vil blive nøje

vurderet af Energistyrelsen, og at dette kan føre til, at Energistyrelsen ikke kan

godkende de omfattede biomassebrændsler som bæredygtige.

Andre relevante

Alle andre relevante bemærkninger (efter behov)

–

de skal være klart adskilt

bemærkninger

fra konklusionen og formuleret så de ikke påvirker denne.

Officielle noter

Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413, EU-Tidende 2023, L af 18. oktober 2023.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2023/2413 (af 18. oktober 2023).

Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2021).

Food and Agriculture Organization.

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 (af 18. oktober 2023).

Ved helsæd forstås en afgrøde, hvor hele planten høstes og benyttes samlet.

Græs og kløvergræs fra flerårige arealer, dvs. arealer, der ikke har været pløjet op i mindst 5 år, er undtaget. Kløvergræs fra

økologiske arealer er undtaget.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af

krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning.

10)

”gældende lovgivning” er defineret i ovenstående forordning nr. 995/2010 artikel 2 punkt h.

12)

https://preferredbynature.org/sourcinghub/timber

13)

http://eutr.dk/lovligt-trae/

14)

www.unep-wcmc.org/featured-projects/eu-timber-regulation-and-flegt

15)

https://energy.ec.europa.eu/topics/renewable-energy/bioenergy/voluntary-schemes_en

16)

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/

26)

https://unfccc.int/process-and-meetings/the-paris-agreement

27)

https://unfccc.int/NDCREG

28)

AFOLU = Landbrug,

skovbrug og arealanvendelse. AFOLU er landbrug + LULUCF-sektoren.

29)

https://unfccc.int/process-and-meetings/transparency-and-reporting/greenhouse-gas-data/ghg-data-unfccc/ghg-data-from-

unfccc

30)

https://unfccc.int/process-and-meetings#:0c4d2d14-7742-48fd-982e-d52b41b85bb0:f666393f-34f5-45d6-a44e-

8d03be236927:cc852874-8331-492c-a332-cc6313dec434

31)

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedlisten/roedlistekategorierne/

32)

https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/noeglebiotoper-i-skov

33)

https://mst.dk/publikationer/2017/juni/noegle-til-kortlaegning-af-naturmaessigt-saerlig-vaerdifuld-skov

34)

http://iplus.efi.int/uploads/Tree%20Microhabitat%20Catalogues/Catalogue_TreeMicrohabitats_DK.pdf

35)

https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist

36)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/521

37)

https://www.hcvnetwork.org/library/guide-for-hcv-national-interpretations-2019

38)

https://foresteurope.org/publications_type/forestry-and-our-cultural-heritage-2006/

39)

Se afsnit 9.4 for beregning af

emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne standardværdier.

40)

Se afsnit 9.4 for beregning af emissioner for kategorier og typer af biomasse uden angivne dissaggregerede standardværdier.

41)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af

energiunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

42)

LOV nr. 965 af 26/06/2020.

43)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af

energiunionen og klimaindsatsen, artikel 20 og bilag IX del 1.

44)

LOV nr 965 af 26/06/2020.

45)

Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er

derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af

den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskølere.

46)

Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor

råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage

justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for

mellemprodukter.

47)

Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende

målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i

jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil

målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.

48)

Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af

kulstof (12,011 g/mol).

49)

Dyrkede arealer som defineret af IPCC.

50)

Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år,

såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.

51)

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med

henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

52)

Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorptionskølere. Det er

derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af

den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via absorptionskølere.

53)

Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec beskriver tilfælde, hvor

råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse forsyningskæder er det nødvendigt at foretage

justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for

mellemprodukter.

Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før dyrkningen og efterfølgende

målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i

jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil

målingerne udgøre et grundlag for at kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.

55)

Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af

kulstof (12,011 g/mol).

56)

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med

henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).

57)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -

optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af

forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).

58)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af

Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

54)