Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 150
Offentligt
2975133_0001.png
Kontor/afdeling
Energineutrale bygninger
Dato
20-01-2025
J nr.
2024 - 15278
Høringsnotat vedrørende Bekendtgørelse om tilskud til konverteringer til
varmepumper i bygninger til helårsbeboelse (Varmepumpepuljen)
Bekendtgørelse om tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger til
helårsbeboelse blev sendt i ekstern høring med frist for afgivelse af høringssvar
den 15. januar 2025.
Der er modtaget i alt 6 høringssvar i høringsperioden fra:
-
-
-
-
-
-
Branchehuset
Dansk Erhverv
DI - Dansk Industri
Finans Danmark
Forbrugerrådet Tænk
Synergi
/IDDG/MBHA
Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til
bekendtgørelsesudkastet:
-
-
-
DA – Dansk Arbejdsgiverforening
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Veltek
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Nr. 1 Ændring af frister for ansøgning om udbetaling af tilskud
Nr. 2 Om muligheden for at omdanne tilskudsordningen, herunder til en
fradragsordning
Energistyrelsen
Nr. 3 Tilskudssatser og markedspriser
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af ny bekendtgørelse for varmepumpepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2975133_0002.png
Ad nr. 1: Ændring af frister for ansøgning om udbetaling af tilskud
Dansk Erhverv og DI – Dansk Industri stiller spørgsmål ved om den foreslåede
ændring af fristen for ansøgning om udbetaling af tilskud er hensigtsmæssig.
Dansk Erhverv mener, at ændring af fristen i praksis reducerer fleksibiliteten for
puljens ansøger, da tilsagnets gyldighed indsnævres fra 2 år til 1 år. DI – Dansk
Industri mener, at reduktion af fristen for ansøgning om udbetaling af tilskud bør
suppleres med klar kommunikation om mulighederne for dispensation og
fristudsættelse.
Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk og Synergi ser positivt på, at fristen for
ansøgning om udbetaling af tilskuddet forenkles. Dog bemærker Finans Danmark,
at hvis forkortelsen af fristen medfører udsættelse af boligejernes igangsættelser af
konverteringsprojekter, bør fristen tages op til fornyet revision.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilbagemeldinger
vedr. ændring og simplificering af fristen for ansøgning om udbetaling af tilskud fra
Varmepumpepuljen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at mulighederne for puljens
ansøgere til at søge om forlængelse af fristen vil fremgå af vejledningsmateriale
mv.
Ad nr. 2: Om muligheden for at omdanne tilskudsordningen, herunder til en
fradragsordning
DI – Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og Synergi mener, at
Varmepumpepuljen bør laves om til en fradragsordning. Dermed vil udfordringer
med ansøgningsfrister og ansøgningsproces afhjælpes, mens der sikres
kontinuerlig mulighed for økonomisk støtte til konvertering til varmepumpe. DI –
Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og Synergi mener, at en fradragsordning vil
sikre en mere jævn efterspørgsel af varmepumper.
Branchehuset har bemærket, at de anser puljen for at være et vigtigt incitament til
at fremme den energirigtige opvarmning og konvertering fra fossilt brændsel og
dermed som et væsentligt instrument til fremme af den grønne omstilling. De
oplyser videre, at puljen med fordel kan laves årlig eller længerevarende for at
undgå flaskehalse og evt. usikkerhed om den forsatte politiske opbakning til
projektet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at forslaget om at omdanne
Varmepumpepuljen til en fradragsordning falder uden for det påtænkte
bekendtgørelsesudkast. Parterne bag Energiaftalen fra 2018 besluttede, at
Bygningspuljen, som Varmepumpepuljen udspringer af, skulle være en
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af ny bekendtgørelse for varmepumpepuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2975133_0003.png
tilskudsordning. Dette indebærer, at midler målrettes dem, der søger puljen, fremfor
at give et mindre fradrag til alle.
Ministeriet bemærker, at Energistyrelsen orienterer om puljeåbninger bl.a. via
Energistyrelsens hjemmeside samt gennem nyhedsbreve og sociale medier.
Derudover bemærkes, at varmepumpepuljen ikke løb tør for midler sidste år,
hvorfor den var åben for alle, der levede op til tilskudskriterierne.
Ad nr. 3: Tilskudssatser og markedspriser
DI – Dansk Industri finder det positivt, at tilskudssatserne baseres på estimerede
markedspriser. DI – Dansk Industri foreslår dog, at satserne løbende evalueres og
justeres for at afspejle markedsudviklingen. De angivne estimater siges at dække
både anskaffelse og installation. De anførte priser virker i den sammenhæng
optimistiske og dermed for lave, mener DI – Dansk Industri.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at tilpasning af
tilskudssatserne falder uden for det påtænkte bekendtgørelsesudkast. Det
forventes at puljens afløb lige netop kan holdes inden for bevillingen i 2025. Dette
indikerer, at den nuværende sats er høj nok til at give et tilstrækkeligt afløb.
Dermed vurderes, at der er en balance mellem størrelsen på satsen og antallet af
ansøger ift. størrelsen på puljen. Ministeriet noterer sig høringssvaret til fremtidig
tilpasning af tilskudssatserne.
Høringssvarene er vedlagt.
Side 3/3