Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 146
Offentligt
2972900_0001.png
Lovtidende A
Bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og
CO
2
-reduktioner i erhvervsvirksomheder
1)
I medfør af § 2 a, § 7, stk. 3, § 9, stk. 4, § 19, § 21, stk.
2, 3 og 4, og § 22, stk. 2, i lov om fremme af effektiv ener-
gianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1036 af 12. september 2024, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på tilskud
til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på
at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-
reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.
§ 2.
Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter
med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektivise-
ringer og CO
2
-reduktioner efter denne ordning, udgør stats-
støtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er an-
meldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommission-
ens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse
kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændrin-
ger (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tiden-
de 2014, nr. L 187, s. 1, Kommissionens forordning (EU)
nr. 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med
det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier
af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med frem-
stilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akva-
kulturprodukter med senere ændringer (gruppefritagelsesfor-
ordningen for fiskeri og akvakultur), EU-Tidende 2022, nr.
L 327, s. 82, samt Europa-Kommissionens retningslinjer
for statsstøtte i fiskeri- og akvakultursektoren, EU-Tidende
2023, nr. C 107, side 1, og administreres i overensstemmelse
hermed.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generel-
le gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.
2)
CO
2
-reduktionstiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der
medfører CO
2
-reduktioner i de energirelaterede ud-
ledninger i virksomhedernes endelige energiforbrug.
3)
Efter-forbrug: Det årlige energiforbrug i efter-situatio-
nen.
4)
Efter-situation: Projektets anlæg, der som følge af
projektet skal undergå en ændring, som det eller de
fremstår ved projektafslutning.
5)
Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri,
tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, gartneri og skov-
brug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessekto-
ren og energiindustrien selv.
6)
Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel,
varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former
for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008
af 22. oktober 2008 om energistatistik.
7)
Energirelateret CO
2
-udledning: CO
2
-udledning, der
forekommer ved anvendelse af energi.
8)
Energisparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der med-
fører energibesparelser eller energieffektiviseringer i
virksomheders endelige energiforbrug.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/1791/EU om energieffektivitet og
ændring af forordning 2023/955 (omarbejdning). I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 972/2020/EU af
2. juli 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 1407/2013 for så vidt angår forlængelse og ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 for så vidt angår
forlængelse og relevante tilpasninger, EU-Tidende 2020, nr. L 215, side 3, Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2473 af 14. december 2022 om
forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte
til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, EU-Tidende 2022, nr. L 327,
s. 82, samt Kommissionens forordning (EU) 2023/1315 af 23. juni 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes
forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 og af forordning (EU) 2022/2473 om forenelighed med det indre marked
efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med
fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
DB001091
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2024-11416
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
23)
Energispare- og CO
2
-reduktionsprojekt: Et projekt,
som består af et eller flere konkrete energi- og/eller
CO
2
-reduktionstiltag.
Fossile brændstoffer: Ikke-vedvarende kulstofbasere-
de energikilder, såsom faste brændsler, naturgas og
olie.
Før-forbrug: Det årlige energiforbrug i før-situationen.
Før-situation: Projektets anlæg, der som følge af pro-
jektet skal undergå en ændring, som det eller de frem-
står inden projektets påbegyndelse.
Første års energibesparelse og CO
2
-reduktion: Energi-
besparelsen eller CO
2
-reduktionen fra projektets reali-
sering og 12 måneder frem.
Kriseramt: Som defineret i den generelle gruppefrita-
gelsesforordnings artikel 2, nr. 18.
Levetider: De af Energistyrelsen fastsatte levetider,
som fremgår af bilag 1.
Lille virksomhed: En virksomhed, der på tidspunktet
for tilsagn om tilskud opfylder kriterierne for at være
en lille virksomhed i den generelle gruppefritagelses-
forordnings bilag 1 og gruppefritagelsesforordningen
for fiskeri og akvakultur bilag 1.
Mellemstor virksomhed: En virksomhed, der på tids-
punktet for tilsagn om tilskud opfylder kriterierne
for at være en mellemstor virksomhed i den generel-
le gruppefritagelsesforordnings bilag 1 og gruppefrita-
gelsesforordningen for fiskeri og akvakultur bilag 1.
Organer inden for den offentlige forvaltning: Stats-
lige myndigheder og statsfinansierede selvejende in-
stitutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og
2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v.,
kommuner og regioner, kommunale og regionale or-
ganisationer, kommunalt og regionalt ejede selskaber
samt institutioner hvor statsligt, regionalt eller kom-
munalt tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og
forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af
institutionens ordinære driftsudgifter.
Prioriteringsfaktor: En faktor, som vægter energi- og
CO
2
-reduktioner ved konvertering mellem energiarter
som fastlagt i bilag 2.
Standardforudsætning: En værdi eller opgørelsesme-
tode, som under visse omstændigheder skal eller kan
anvendes ved en beregning.
Standardløsning: En IT-løsning, som under visse om-
stændigheder skal eller kan bruges til at foretage en
beregning.
Stor virksomhed: En virksomhed, der på tidspunk-
tet for tilsagn om tilskud ikke opfylder kriterierne i
den generelle gruppefritagelsesforordnings bilag 1 og
gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakul-
tur bilag 1.
Tilbagebetalingstid: Investering fratrukket tilskuddet,
delt med den økonomiske værdi af første års energi-
og/eller CO
2
-reduktion.
Kapitel 2
Støtteberettigede omkostninger og beregning af
tilskudsbeløb
§ 4.
De støtteberettigede omkostninger opgøres i medfør
af § 5 bortset fra støtteberettigede omkostninger ved leasing,
der opgøres i medfør af § 6.
§ 5.
De støtteberettigede omkostninger er differencen
mellem projektets faktiske investeringsomkostninger og en
kontrafaktisk investering, der ville være foretaget i fravær
af tilskud. Den kontrafaktiske investering beregnes som net-
tonutidsværdien af omkostningerne ved den senere samme
investering, der ville være foretaget uden støtten, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Ved projekter i store virksomheder, der beskæftiger
sig med forarbejdning og afsætning af fiskevarer eller akva-
kulturprodukter, beregnes den kontrafaktiske investering i
henhold til de krav, der fremgår af bilag 16.
§ 6.
De støtteberettigede omkostninger ved leasing er
forskellen mellem nettonutidsværdien af de faktiske investe-
ringsomkostninger ved leasing af udstyr og nettonutidsvær-
dien af de faktiske investeringsomkostninger ved leasing
af det mindre miljøvenlige eller energivenlige udstyr, der
ville blive leaset uden tilskuddet. Nettonutidsværdien er de
årlige leasingydelser i hele leasingkontraktens løbetid fraset
eventuel aftalt indeksering tilbagediskonteret til nettonutids-
værdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede
samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøko-
nomiske analyser for perioden 0-35 år. Standardløsning for
støtteberettigede omkostninger ved leasing skal anvendes.
§ 7.
Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostnin-
ger kan kun medregnes omkostninger,
1) der er nødvendige for at opnå et højere energieffektivi-
tets- eller miljøbeskyttelsesniveau,
2) der er direkte relateret til gennemførelsen af projektet,
3) der er direkte relateret til den støtteberettigede energi-
besparelse eller CO
2
-reduktion, og
4) der afholdes og betales af ansøger.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkost-
ninger kan kun medregnes udgifter, der er omfattet af føl-
gende kategorier:
1) Rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af
ansøgningsmateriale og projektering forbundet med an-
lægsomkostninger.
2) Ekstern kvalitetssikring af oplysninger og dokumenter.
3) Miljøgodkendelse.
4) Anskaffelse af udstyr ved køb eller leasing, jf. dog stk.
4.
5) Entreprenørydelser, herunder installation af udstyr.
6) Revision af regnskab, hvis påkrævet i medfør af § 31,
stk. 2.
Stk. 3.
For auktionshaller kan kun medregnes udgifter, der
forbedrer infrastrukturen i auktionshaller.
Stk. 4.
For projekter, der relaterer sig til forarbejdning
og afsætning af fiskevarer eller akvakulturprodukter, kan de
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3
faktiske investeringsomkostninger ikke bestå af udgifter til
anskaffelse af udstyr ved leasing.
§ 8.
Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostnin-
ger kan der ikke medregnes udgifter til følgende:
1) Internt arbejde.
2) Afledte omkostninger af projektet, herunder driftsom-
kostninger, finansieringsomkostninger, og omkostnin-
ger forbundet med forsikring, service, opkvalificering
af personel og lignende.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkost-
ninger skal der under hensyntagen til moms, som ikke bæres
endeligt af tilskudsmodtager, tilbagekrediteringer, rabatter,
afslag samt indtægter fra salg eller anden afhændelse af
eksisterende udstyr beregnes et nettobeløb.
§ 9.
Tilskudsbeløbet beregnes foreløbigt og i henhold til §
10 i forbindelse med afgørelse om tilsagn.
Stk. 2.
Tilskudsbeløbet beregnes endeligt og i henhold til
§ 10 i forbindelse med afgørelse om udbetaling.
Stk. 3.
Det endeligt beregnede tilskudsbeløb til udbetaling
kan ikke overstige det foreløbigt beregnede tilskudsbeløb.
§ 10.
Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh pr. år eller
500 kr. pr. ton CO
2
pr. år over tiltagenes levetid, jf. bilag 1,
tilbagediskonteret til nutidsværdi med den til enhver tid af
Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskon-
teringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden
0-35 år.
Stk. 2.
Såfremt en prioriteringsfaktor, jf. bilag 2, finder
anvendelse på et projekt, ganges tilskudsbeløbet i medfør af
stk. 1 med denne.
Stk. 3.
Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de støtte-
berettigede omkostninger for store virksomheder, op til 40
pct. for mellemstore virksomheder og op til 50 pct. for små
virksomheder.
Stk. 4.
Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed pr. investeringspro-
jekt, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
For virksomheder omfattet af gruppefritagelsesfor-
ordningen for fiskeri og akvakultur kan det samlede tilskud
maksimalt udgøre et beløb svarende til 1,25 mio. euro pr.
virksomhed pr. år.
Stk. 6.
Såfremt projektets tilbagebetalingstid er mindre
end 2 år, nedsættes det beregnede tilskudsbeløb til et beløb,
der indebærer en beregnet tilbagebetalingstid på 2 år.
Stk. 7.
Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 10.000
kr.
Kapitel 3
Betingelser for tilskud og vilkår i tilsagn
§ 11.
Energistyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virk-
somheder, der har søgt om støtte til gennemførelse af pro-
jekter med henblik på at opnå energibesparelser, energief-
fektiviseringer og CO
2
-reduktioner i det endelige energifor-
brug i Danmark.
Stk. 2.
Der ydes ikke tilskud til organer inden for den
offentlige forvaltning.
Stk. 3.
For så vidt angår tiltag i bygninger, kan der kun
ydes tilskud til virksomheder med et ejer- eller lejerforhold
til ejendommen.
§ 12.
For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betin-
gelser være opfyldt:
1) Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebe-
taling af tilskud ydet af den samme medlemsstat, som
Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har
erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked,
som ikke er fuldt ud efterkommet.
2) Ansøger må ikke være kriseramt, jf. § 3, nr. 14.
3) Aftale om indkøb må ikke være indgået, og arbejdet
på projektet ikke påbegyndt, førend Energistyrelsen har
kvitteret for modtagelse af ansøgningen, jf. § 21, stk. 3.
4) Anlæg skal være funktionsdygtige og som minimum
have været i drift på virksomheden i de seneste 2 år
forud for ansøgningstidspunktet.
5) Projektet ville ikke være gennemført i fravær af til-
skuddet.
Stk. 2.
Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvortil der
ydes tilskud fra anden statsstøtte.
Stk. 3.
Der må ikke ydes tilskud, hvis forbedringerne skal
sikre, at virksomheden efterkommer EU-standarder, der alle-
rede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.
§ 13.
Energibesparelsen opgøres som nettoforskellen mel-
lem energiforbruget før og energiforbruget efter gennem-
førelsen af energispareprojektet. CO
2
-reduktionen opgøres
som nettoforskellen mellem de energirelaterede udledninger
før og de energirelaterede udledninger efter gennemførelsen
af CO
2
-reduktionsprojektet.
Stk. 2.
Energibesparelsen og CO
2
-reduktionen skal opgø-
res i forhold til situationen før gennemførelsen af projektet
og kan ikke være større end forbruget eller udledningen før
gennemførelsen af projektet.
Stk. 3.
Følgende tiltag kan ikke medregnes i projektet som
en energibesparelse eller CO
2
-reduktion:
1)
Effekten af øget produktionskapacitet og -volumen.
2)
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner, som alene
skyldes sammenlægning, hel- eller delvis nedlæggelse
af produktionen eller flytning af produktionen til en
anden produktionsenhed.
3)
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse
med etablering af bygninger og anlæg, herunder pro-
duktionssteder og produktionslinjer m.v., når etable-
ringen ikke indebærer en udskiftning eller optimering.
4)
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner, der opstår ved
almindelig vedligeholdelse.
5)
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse
med energiforbrug i forbindelse med al vejtransport
med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elfor-
brug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart.
6)
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse
med energiforbruget til IT- og serverudstyr, herunder
projekter vedrørende køleanlæg i serverrum og UPS-
anlæg i tilknytning til serverrum.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
4
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
14)
15)
16)
17)
18)
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner opnået ved at
reducere varme- eller elforbruget alene ved sænk-
ning af temperatur, belysningsstyrke eller ventilations-
mængde, hvor der ikke gennemføres andet end en
manuel sænkning.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner opnået på bag-
grund af ændret adfærd.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse
med etablering af energiproducerende anlæg, herun-
der solceller, solvarme, vindmøller, vandkraftanlæg,
biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles med
disse.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner som følge af
optimering af energiproducerende anlæg, som ikke re-
ducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller
energirelaterede udledninger.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse
med etablering af anlæg, udstyr og maskiner, der pro-
ducerer eller anvender brint, medmindre
a) den producerede eller anvendte brint er produceret
på elektricitet,
b) den producerede eller anvendte brint reducerer
virksomhedens mængde af tilført energi eller re-
ducerer virksomhedens energirelaterede udlednin-
ger,
c) det kan påvises, at den producerede eller anvend-
te brint opnår besparelser i vugge-til-grav-emis-
sionerne af drivhusgasser på mindst 70 % i for-
hold til en værdi for fossile brændstoffer på 94
gCO
2
eq/MJ, og
d) ansøger forpligter sig til, at udstyret kun produ-
cerer eller anvender brint, der opfylder betingel-
serne i litra a-c i hele udstyrets afskrivningsperio-
de. Dette gælder også, såfremt udstyret i perioden
anvendes af eller videresælges til tredjepart. Så-
fremt ansøgervirksomheden ikke overholder sin
forpligtelse, skal tilskuddet tilbagebetales til Ener-
gistyrelsen.
Energibesparelser og CO2-reduktioner i forbindelse
med installation af udstyr, maskiner og industrielle
produktionsanlæg mv., der anvender fossile brænd-
stoffer.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse
med installation og optimering af gaskedel, gasbræn-
der og tilhørende reguleringsudstyr
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner, som fremkom-
mer ved installation af brugt udstyr.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner vedrørende be-
boelse.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner på fiskefartø-
jer.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner i forbindelse
med akvakulturanlæg.
Intern udnyttelse af overskudsvarme, som ikke redu-
cerer virksomhedens mængde af tilført energi eller re-
ducerer virksomhedens energirelaterede udledninger.
19)
20)
21)
22)
Ændringer i råvarer, der indgår i en produktion eller
energiforbrugende proces, medmindre
a) der sker en reduktion i den tilførte energi til virk-
somheden eller virksomhedens energirelaterede
udledninger,
b) produktionsmængden og den producerede vare el-
ler ydelse er uændret i før- og eftersituationen,
c) ændringen ikke alene betyder nedlæggelse af
energiforbrugende anlæg, komponenter eller in-
stallationer på virksomheden, og
d) der foretages en investering i en teknisk foran-
staltning.
Energibesparelser og CO
2
-reduktioner som følge af
klimaskærms- og belysningstiltag i bygninger, med-
mindre tiltaget medfører en forbedring af bygningens
energimæssige ydeevne målt i primærenergi på mindst
20 % i forhold til situationen før investeringen, dog
10 % i tilfælde af renoveringsforanstaltninger, der
vedrører installation eller udskiftning af kun én type
bygningsdel. Det oprindelige primærenergibehov og
den anslåede forbedring fastsættes ved henvisning til
et gyldigt energimærke.
CO
2
-reduktioner som fremkommer ved fangst eller
lagring af CO
2
.
Tiltag i anlæg og bygninger, der ejes og anvendes af
organer inden for den offentlige forvaltning.
§ 14.
Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herun-
der om
1) afrapporteringer om projektets gennemførelse,
2) seneste tidspunkt for projektets påbegyndelse og afslut-
ning,
3) frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter afslut-
ning af projektet, og
4) at tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfarings-
opsamling og evaluering af ordningen.
Kapitel 4
Opgørelsesmetoder for før- og efter-forbrug
§ 15.
Før-forbruget er det årlige energiforbrug i før-situa-
tionen.
Stk. 2.
Før-forbruget opgøres, jf. dog stk. 3-5, ved repræ-
sentative og retvisende fakturaer og på baggrund af
1) de seneste 12 sammenhængende måneder, der er faktu-
reret forud for tidspunktet for ansøgning om tilsagn,
eller
2) det gennemsnitlige årlige energiforbrug i de seneste 36
sammenhængende måneder, der er faktureret forud for
tidspunktet for ansøgning om tilsagn.
Stk. 3.
Før-forbruget opgøres ved repræsentativ og retvi-
sende måling eller repræsentativ og retvisende teoretisk be-
regning, såfremt
1) et faktureret forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed
begrænser sig til før-forbruget, eller
2) et faktureret forbrug ikke kan dokumenteres, fordi der
anvendes eget-produceret brændsel.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
5
Stk. 4.
Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløs-
ning, jf. § 18, anvendes, opgøres før-forbruget som forudsat
i den pågældende standardløsning.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af før-forbruget, jf. stk. 1-2, skal
standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9, benyttes i det
omfang, de finder anvendelse.
Stk. 6.
Der skal under hensyntagen til en eventuel ned-
gang i produktionskapacitet fra før-situation til efter-situa-
tion ske nedkorrektion af det opgjorte før-forbrug.
§ 16.
Efter-forbruget er det årlige energiforbrug i efter-si-
tuationen.
Stk. 2.
Efter-forbruget opgøres ved repræsentativ og ret-
visende måling eller repræsentativ og retvisende teoretisk
beregning. Efter-forbruget skal ved måling opgøres på bag-
grund af en sammenhængende periode på op til tre måneder
som fastsat af Energistyrelsen i tilsagn om tilskud.
Stk. 3.
Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløs-
ning anvendes, opgøres efter-forbruget som forudsat i den
pågældende standardløsning.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af efter-forbruget, skal standardfor-
udsætningerne i bilag 3 og 6-9, benyttes i det omfang, de
finder anvendelse.
Stk. 5.
Der skal under hensyntagen til en eventuel stigning
i produktionsvolumen fra før-situation til efter-situation ske
nedkorrektion af det opgjorte efter-forbrug.
Kapitel 5
Standardforudsætninger og standardløsninger
§ 17.
Hvis en obligatorisk standardforudsætning finder
anvendelse på et tiltag, jf. stk. 2-10, skal dennes værdier og
metoder benyttes, jf. dog stk. 13.
Stk. 2.
Standardforudsætning for levetider, jf. bilag 1, fin-
der anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af
de enkelte tiltags energibesparelser, energieffektiviseringer
og CO
2
-reduktioner og støtteberettigede omkostninger.
Stk. 3.
Standardforudsætning for prioriteringsfaktor, jf. bi-
lag 2, finder anvendelse på alle tiltag, der indebærer konver-
tering fra naturgas til el, fjernvarme, biomasse og brint, og
benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags tilskudsbeløb.
Stk. 4.
Standardforudsætning for brændværdier, jf. bilag 3,
finder anvendelse på alle tiltag, hvis forbrug er opgjort i ki-
logram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen
af før- og efterforbrug.
Stk. 5.
Standardforudsætning for CO
2
-emissionsfaktorer,
jf. bilag 4, finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved
beregningen af CO
2
-reduktioner.
Stk. 6.
Standardforudsætning for standardenergipriser, jf.
bilag 5, finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved be-
regningen af den økonomiske værdi af før- og efterforbrug.
Stk. 7.
Standardforudsætning for udetemperaturer, jf. bi-
lag 6, finder anvendelse på alle tiltag, hvis energiforbrug
beregnes på baggrund af udetemperaturen, og benyttes ved
beregningen af før- og efterforbrug.
Stk. 8.
Standardforudsætning for graddage, jf. bilag 7, fin-
der anvendelse på alle tiltag, hvis energiforbrug påvirkes af
udetemperaturen, og hvis før- eller efter-forbrug graddags-
korrigeres. Standardforudsætningen kan dog ikke finde an-
vendelse, såfremt standardløsning 1, jf. § 18, stk. 2, (bilag
10), standardløsning 2, jf. § 18, stk. 3, (bilag 11), standard-
løsning 3, jf. § 18, stk. 4 (bilag 12), standardløsning 4, jf. §
18, stk. 5 (bilag 13) eller standardløsning 5, jf. § 18, stk. 6
(bilag 14) finder anvendelse.
Stk. 9.
Standardforudsætning for varmeforbrug, jf. bilag 8,
finder anvendelse på tiltag, der vedrører rumopvarmning og
opvarmning af konventionelle slagtekyllinge- og grisestalde,
såfremt forbrug ikke kan dokumenteres ved faktura eller
retvisende målinger. Standardforudsætningen benyttes ved
beregningen af før- og efter-forbrug.
Stk. 10.
Standardforudsætning for virkningsgrader, jf. bi-
lag 9, finder anvendelse på
1) tiltag, der indebærer udskiftning af brændselskedler,
kaloriferer og strålevarmere, hvis brændsel er naturgas,
LPG, olie, træpiller, flis, kul, koks eller halm. Standard-
forudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af
virkningsgraden i før-situationen,
2) tiltag, der via optimering af udstyr, der ikke er ked-
ler, brændere eller tilhørende reguleringsudstyr, giver
en energibesparelse på en kedels energiforbrug. Stan-
dardforudsætningen benyttes i disse tilfælde altid til
opgørelse af virkningsgraden i før-situationen og også
i efter-situationen, såfremt kedlen leverer energi i efter-
situationen, og
3) tiltag, der optimerer på en kedel, brænder og tilhøren-
de reguleringsudstyr. Standardforudsætningen benyttes
i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både
før- og efter-situationen.
Stk. 11.
Ved anvendelsen af en standardforudsætning er
karakteren af tiltaget afgørende for, hvilken eller hvilke af
standardforudsætningens værdier og metoder, der skal be-
nyttes.
Stk. 12.
Standardforudsætningernes værdier og metoder
kan ikke benyttes ved andre tiltag og til andre beregninger,
end hvad der følger af stk. 2-10.
Stk. 13.
Hvis anvendelse af en obligatorisk standardforud-
sætning ikke skønnes med tilstrækkelig sikkerhed at være
retvisende, kan Energistyrelsen bestemme, at en anden vær-
di eller metode skal eller kan anvendes.
§ 18.
Hvis en obligatorisk standardløsning finder anven-
delse på et tiltag, jf. stk. 2-8, skal denne benyttes, jf. dog stk.
9. De obligatoriske standardløsninger kan ikke benyttes ved
andre tiltag, end hvad der følger af stk. 2-8.
Stk. 2.
Standardløsning 1, jf. bilag 10, finder anvendelse
på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning, hvor:
1) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepum-
per, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpille-
kedler,
2) varmeforsyningen i før-situationen består af brændsels-
kedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er
naturgas, olie eller træpiller, med et årligt forbrug lig
med eller mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubik-
meter naturgas eller 32.000 kg træpiller, og
3) det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvi-
sende forbrug med faktura.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
6
Stk. 3.
Standardløsning 2, jf. bilag 11, finder anvendelse
på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning, der
i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller
strålevarmere, hvor:
1) brændsel er LPG, træ eller træaffald,
2) brændslet er olie, naturgas eller træpiller med et årligt
forbrug større end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter
naturgas eller 32.000 kg træpiller,
3) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepum-
per, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpille-
kedler, og
4) det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvi-
sende forbrug med faktura.
Stk. 4.
Standardløsning 3, jf. bilag 12, finder anvendelse
på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til
rumopvarmning og brugsvand, hvor:
1) varmeforsyningen i før-situationen består af brændsels-
kedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er
naturgas, LPG, olie, træpiller halm eller træ og træaf-
fald,
2) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepum-
per, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpille-
kedler, og
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og
retvisende forbrug med faktura, fordi
det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikker-
hed begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-
produceret brændsel.
Stk. 5.
Standardløsning 4, jf. bilag 13, finder anvendelse
på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til
opvarmning og udtørring i konventionelle svinestalde, hvor:
1) varmeforsyningen i før-situationen består af brændsels-
kedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller,
halm, træ og træaffald eller olievarmekanoner,
2) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepum-
per, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpille-
kedler, og
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og
retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede
forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begræn-
ser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produ-
ceret brændsel.
Stk. 6.
Standardløsning 5, jf. bilag 14, finder anvendelse
på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til
rumopvarmning i konventionelle slagtekyllingestalde, hvor:
1) varmeforsyningen i før-situationen består af brændsels-
kedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, halm eller
træ og træaffald,
2) varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepum-
per, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpille-
kedler, og
3) det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og
retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede
forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begræn-
ser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produ-
ceret brændsel.
Stk. 7.
Standardløsning 6, jf. bilag 15, finder anvendelse
på tiltag, der indebærer udskiftning af ældre belysning til
LED-belysning i andet end i bygninger.
Stk. 8.
Standardløsning 7 finder anvendelse på tiltag, hvor
de støtteberettigede omkostninger helt eller delvist er omfat-
tet af § 6. Standardløsningen finder kun anvendelse på den
del af de støtteberettigede omkostninger, der er omfattet af §
6.
Stk. 9.
De valgfri standardløsninger, der kan findes på
Energistyrelsens hjemmeside, kan benyttes ved tiltag, så-
fremt disse finder anvendelse, jf. anvisningerne i de respek-
tive valgfri standardløsninger.
Kapitel 6
Ansøgning om tilskud
§ 19.
Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud
på Statens-tilskudspuljer.dk og på Energistyrelsens hjemme-
side.
Stk. 2.
Tilskudsordningen er åben for ansøgninger i den
periode, som annonceres på Energistyrelsens hjemmeside og
Statens-tilskudspuljer.dk.
Stk. 3.
Puljen lukker for ansøgninger om tilskud tidligst 1.
november, jf. dog stk. 4, og senest 30. november.
Stk. 4.
Puljen lukker for ansøgninger om tilskud, når
Energistyrelsen har givet tilsagn svarende til puljens årlige
midler. Energistyrelsen kan med et varsel på 14 dage genåb-
ne puljen, hvis puljen på ny får frie midler.
Stk. 5.
Energistyrelsen reserverer midler prioriteret efter
tidspunktet for ansøgning om tilsagn.
§ 20.
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes di-
gitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Ener-
gistyrelsens hjemmeside.
Stk. 2.
Der er én virksomhed pr. ansøgning om tilsagn.
Stk. 3.
Såfremt et tiltag allerede indgår i en aktiv sag om-
fattet af denne bekendtgørelse eller bekendtgørelse om til-
skud til CO
2
-reduktioner i CO
2
-intensive erhvervsvirksom-
heder, kan der ikke gives tilsagn til projektet i den senest
indsendte ansøgning. En aktiv sag er en sag, hvori
1) Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøg-
ning om tilsagn om tilskud, og som afventer, at Energi-
styrelsen træffer afgørelse om tilsagn, eller
2) Energistyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud, der ik-
ke efterfølgende er bortfaldet helt eller delvist, og hvor
der endnu ikke er sket udbetaling af tilskud.
§ 21.
Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde
følgende:
1) Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er
afgivet.
2) Dokumentation for de oplysninger, der fremgår i an-
søgningsskemaet, herunder dokumentation af før-for-
bruget og før-situationen, dokumentation for den for-
ventede besparelses størrelse efter projektets gennem-
førelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen ende-
ligt vil opgøres.
3) Budget over projektets faktiske investeringsomkostnin-
ger.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
7
Stk. 2.
Ud over de i ansøgningsskemaet angivne doku-
mentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende
dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern
energifaglig kvalitetssikring af ansøgningen.
Stk. 3.
Energistyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er
modtaget og giver tilladelse til, at projektet kan sættes i
gang for egen regning og risiko.
Stk. 4.
Såfremt ansøger indsender yderligere oplysninger,
inden Energistyrelsen har truffet afgørelse om tilsagn om
tilskud, kan dette ikke indebære, at det ansøgte tilskudsbe-
løb overstiger det tilskudsbeløb, ansøger har angivet på tids-
punktet for indsendelse af ansøgningen.
Kapitel 7
Afgørelse om tilsagn om tilskud
§ 22.
Energistyrelsen behandler ansøgninger i den række-
følge, som Energistyrelsen modtager dem. Energistyrelsen
kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den
bevillingsmæssige ramme, der er afsat på finansloven for
det pågældende år.
Stk. 2.
Energistyrelsen meddeler afslag, hvis der ikke er
frie midler til rådighed svarende til det ansøgte tilskudsbe-
løb.
§ 23.
På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgnin-
ger vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen kan godken-
des, og der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte
projekt.
Stk. 2.
Godkendte ansøgninger kan få tilsagn om tilskud
inden for den vejledende tilsagnsramme.
Stk. 3.
Energistyrelsen kan stille krav om, at en virksom-
heds ansøgninger skal indgives og behandles samlet, såfremt
projekterne ikke uden væsentlig ulempe kan vurderes ad-
skilt.
Stk. 4.
Energistyrelsen kan stille krav om, at ansøger skal
acceptere et tilsagn inden 14 dage efter tilsagnsdato.
Stk. 5.
Energistyrelsen kan meddele bortfald af tilsagn om
tilskud, hvis ansøger undlader at acceptere et tilsagn.
§ 24.
Ansøger kan ændre et projekts efter-situation, så-
fremt ansøger i ansøgning om udbetaling giver Energistyrel-
sen besked om ændringen, og såfremt følgende betingelser
er opfyldt:
1) Projektets før-situation består uændret.
2) Projektet vil med ændringen fortsat opfylde alle betin-
gelser for at opnå tilsagn.
Stk. 2.
Ansøger skal over for Energistyrelsen redegøre
for, hvad ændringen består i, samt oplyse om og i hvilket
omfang projektændringen påvirker projektets før-situation,
før-forbrug, efter-situation og efter-forbrug. Energistyrelsen
kan kræve, at ansøger dokumenterer oplysningerne.
Stk. 3.
Energistyrelsen påser i forbindelse med ansøgning
om udbetaling af tilskud, at en projektændring opfylder be-
tingelserne i stk. 1.
Stk. 4.
Ansøger kan inden ansøgning om udbetaling an-
mode Energistyrelsen om at forhåndsgodkende en projek-
tændring.
§ 25.
Ansøger kan anmode om ændring af de for tilsagnet
gældende vilkår. Såfremt fristen for anmodning om udbe-
taling ønskes ændret, skal Energistyrelsen have modtaget
anmodningen inden fristens udløb.
Stk. 2.
Ansøger skal oplyse hvilket vilkår, der ønskes
ændret, hvad det ønskes ændret til samt årsagen til behovet
for ændringen. Energistyrelsen kan kræve, at ansøger doku-
menterer oplysningerne.
Stk. 3.
Energistyrelsen vurderer under hensyntagen til pro-
jektets karakter, puljens administration og årsagen til beho-
vet for ændringen, om anmodningen kan imødekommes.
§ 26.
Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøg-
ning tillade, at en ny ejer indtræder i rettigheder og pligter,
der følger af en indsendt ansøgning eller et allerede meddelt
tilsagn, også selv om projektet er påbegyndt. Ansøgningen
skal være underskrevet af både overdrager og erhverver af
projektet.
§ 27.
Energistyrelsen kan i forbindelse med en ændring,
jf. §§ 24-26, fastsætte nye vilkår for tilsagnet samt beregne
tilskudsbeløbet på ny. Det genberegnede foreløbige tilskud-
sbeløb kan ikke overstige det senest beregnede foreløbige
tilskudsbeløb.
§ 28.
Ansøger skal gøre Energistyrelsen opmærksom på
ansøgerens ændrede forhold, der kan være af betydning
for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som
strider imod de af Energistyrelsen fastsatte betingelser og
vilkår.
Kapitel 8
Udbetaling af tilskud
§ 29.
Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om
udbetaling af tilskud.
§ 30.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsen-
des digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på
Energistyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indsendes
senest tre måneder efter fristen for projektets afslutning,
medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om anden frist, jf.
§ 14, nr. 3.
Stk. 2.
Hvis ansøgning om udbetaling ikke er indgivet ret-
tidigt, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet
bortfalder helt eller delvist.
§ 31.
Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde
dokumentation for, at betingelser for tilsagn og vilkår i til-
sagnet vedrørende det konkrete projekt er opfyldt, herunder
dokumentation for efter-forbruget og efter-situationen, samt
besparelsens størrelse efter projektets gennemførelse. An-
søgning om udbetaling skal desuden indeholde et projek-
tregnskab med oplysninger om de af ansøgeren afholdte og
betalte støtteberettigede omkostninger. Regnskabet skal væ-
re vedlagt en liste over regnskabsbilagene samt eventuelle
leasingaftaler og kreditaftaler og en ansøgererklæring udfor-
met efter Energistyrelsens anvisning.
Stk. 2.
Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med
en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen, jf. dog
stk. 3.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
8
Stk. 3.
Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., kan an-
søger vælge at vedlægge kopi af regnskabsbilagene samt
dokumentation for betaling.
Stk. 4.
Regningsbilag, der anvendes som dokumentation
for afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, skal
af den udførende virksomhed være påført oplysninger om
følgende:
1) Den udførende virksomheds CVR-nummer eller andet
nationalt identifikationsnummer.
2) Hvilken virksomhed, der modtager ydelsen.
3) Den adresse, hvor ydelsen leveres eller installeres, hvis
det er en anden adresse end ansøgers hovedadresse.
Stk. 5.
Såfremt et regnskabsbilag både omfatter ydelser
omfattet af de faktiske investeringsomkostninger og andre
ydelser, skal det klart fremgå, hvilke omkostninger der er
omfattet af de faktiske investeringsomkostninger.
Stk. 6.
Energistyrelsen skal på forlangende have originale
bilag inkl. ordrebekræftelser forevist.
§ 32.
Udbetaling af tilskud er betinget af, at
1) projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med
tilhørende vilkår,
2) der efter anmodning kan fremvises supplerende klar,
detaljeret og ajourført dokumentation herfor, og
3) de faktiske investeringsomkostninger er afholdt og be-
talt af ansøger, jf. dog § 35.
§ 33.
Tilskud udbetales til NemKonto.
§ 34.
Energistyrelsen kan kræve, at ansøger erklærer føl-
gende forhold:
1)
At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet
var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen.
2)
At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet,
jf. § 3, nr. 14.
3)
At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbage-
betaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en
tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig
med det indre marked.
4)
At projektet ikke har modtaget støtte fra anden stats-
støtte.
5)
At projektet ikke indeholder tiltag, som ansøgeren er
forpligtet til at foretage i henhold til anden lovgiv-
ning, herunder hvis tiltagene skal sikre, at ansøgeren
efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget,
selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.
6)
At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke indgår
i andre aktive ansøgninger.
7)
At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke ville
være gennemført uden det ansøgte tilskud.
8)
At indkøb ikke var foretaget, og arbejdet på projektet
ikke var påbegyndt, inden datoen for kvittering for
ansøgning.
9)
At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overens-
stemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder
tilskudsberettigede udgifter.
10) At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til pro-
jektet bortset fra ved kreditkøb og leasing omfattet af
§ 35.
11)
12)
13)
At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og
andre bilag svarer til originalerne.
At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt
opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter
og lignende er modregnet i projektregnskabet.
At ansøger siden ansøgning om tilsagn har overholdt
reglerne i EU´s fælles fiskeripolitik.
§ 35.
Kravet om, at de faktiske investeringsomkostninger
skal være afholdt og betalt af ansøger, før udbetaling kan
ske, gælder ikke, for så vidt angår udgifter, der i medfør
af en skriftlig leasingkontrakt eller kreditaftale forfalder til
betaling efter tidspunktet for indsendelse af ansøgning om
udbetaling, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2.
Leasingkontrakten eller kreditaftalen skal indehol-
de følgende:
1) Vilkår om, at ansøger ved indgåelse af leasingkontrak-
ten eller kreditaftalen har overtaget ejerskab af genstan-
den for leasingkontrakten eller kreditaftalen eller for-
pligtet sig til at overtage ejerskabet efter sidste ydelse.
2) Angivelse af beløb og forfaldsdato for alle ydelser.
3) Genstanden for leasingkontraktens eller kreditaftalens
anskaffelsespris i ren handel.
4) En løbetid for leasingkontrakten eller kreditaftalen, der
skal være minimum 12 måneder og maksimum 15 år.
5) Gensidig uopsigelighed i hele leasingkontraktens eller
kreditaftalens løbetid.
§ 36.
Såfremt et tilskudsbeløb omfattet af § 35 er helt
eller delvist beregnet på baggrund af faktiske investerings-
omkostninger, gælder vilkårene i stk. 2-4.
Stk. 2.
De i leasingkontrakten eller kreditaftalen fastsat-
te vilkår for leasingkontraktens eller kreditaftalens løbetid,
ydelser samt forfaldstidspunkter må ikke ændres.
Stk. 3.
Ansøger skal dokumentere, at ansøger afholder og
betaler de faktiske investeringsomkostninger i overensstem-
melse med leasingkontrakten eller kreditaftalen.
Stk. 4.
Energistyrelsen udbetaler den del af tilskudsbelø-
bet, der er beregnet på baggrund af den del af de faktiske
investeringsomkostninger, som er omfattet af § 35, stk. 1,
i årlige rater. De årlige rater udbetales i takt med ansøgers
afholdelse og betaling af ydelserne i overensstemmelse med
leasingkontraktens eller kreditaftalens vilkår herom. De årli-
ge rater opgøres på baggrund af de til enhver tid afholdte og
betalte ydelser med anvendelse af den for projektet gælden-
de støtteintensitet, indtil det fulde tilskudsbeløb er udbetalt.
Kapitel 9
Straf
§ 37.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger i forbindelse med
1) ansøgning om tilskud, jf. § 21, stk. 1,
2) ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 31, eller
3) ansøgers underretningspligt, jf. § 28.
Stk. 2.
Ansøger kan straffes med bøde for ikke at yde for-
nøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse i
overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
9
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttrædelse
§ 38.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2025.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 599 af 4. juni 2024 om tilskud
til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-reduk-
tioner i erhvervsvirksomheder ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på an-
søgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For
sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i be-
kendtgørelse nr. 599 af 4. juni 2024 om tilskud til ener-
gibesparelser, energieffektiviseringer og CO
2
-reduktioner i
erhvervsvirksomheder anvendelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lars Aagaard
/ Iben Møller Søndergård
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0010.png
10
Bilag 1
Standardforudsætning for levetider
Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags
energibesparelser, CO
2
-reduktioner og støtteberettigede omkostninger.
Levetidskategorier
1. Forsynings-, service- og procesanlæg
1.1. Optimering af styring og regulering af forsynings-, service- og procesanlæg
1.2. Ombygning/optimering af forsynings-, service- og procesanlæg
1.3. Udskiftning af forsynings-, service- og procesanlæg
2. Energiforbrugende apparater
2.1 Optimering og udskiftning af energiforbrugende apparater
3. Bygninger
3.1. Optimering/styring af belysning
3.2. Udskiftning af belysning
3.3. Optimering af klimaskærm
4. Arbejdsrelateret transport
4.1. Optimering og udskiftning af intern transport
Levetid (år)
4
8
10
Levetid (år)
4
Levetid (år)
4
8
12
Levetid (år)
5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0011.png
11
Bilag 2
Standardforudsætning for prioriteringsfaktorer
Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer konvertering fra naturgas til el, fjern-
varme, biomasse eller brint, og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags tilskudsbeløb.
Konvertering fra
Konvertering til
Elektricitet
Fjernvarme
Naturgas
Biomasse
Brint
1,25
Prioriteringsfaktor
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0012.png
12
Bilag 3
Standardforudsætning for brændværdier
Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis forbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubik-
meter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.
Tabel 1:
Brændværdier på massebasis angivet som nedre brændværdi
Brændselstype
kJ/kg
GJ/ton
Koks
28.500
28,5
Stenkul
5.600 – 30.700
5,6 – 30,7
Naturgas
47.200
47,2
Fuelolie
40.000
40
Gas/dieselolie
42.300
42,3
LNG
45.190
45,19
LPG
46.000
46
Motorbenzin
44.000
44
Petroleum
43.500
43,5
Petroleumskoks
31.400
31,4
Halm
14.500
14,5
Træpiller/ træbriketter
16.800
16,8
Træ og træaffald (inkl. træflis)
13.800
13,8
Brint
120.000
120
Tabel 2:
Brændværdier på volumenbasis
Brændselstype
Fuelolie
Gas-/dieselolie
Motorbenzin
Petroleum
Naturgas
Energi
10,89
9,87
9,17
9,66
11,00
Enhed
kWh/liter
kWh/liter
kWh/liter
kWh/liter
kWh/Nm
3
kWh/kg
7,92
1,56 - 8,53
13,11
11,11
11,75
12,55
12,78
12,22
12,08
8,72
4,03
4,67
3,83
33,3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0013.png
13
Bilag 4
Standardforudsætning for CO
2-
emissionsfaktorer
Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af CO
2
-reduktioner.
CO
2
– emissionsfaktorer
Energitype
CO
2
-indhold
[kg/kWh]
0,025
0,050
0,033
0,207
0,233
0,263
0,259
0,267
0,283
0,335
0,343
0,385
0
0
0
Elektricitet
Brint
Fjernvarme
Naturgas
LPG
Motorbenzin
Petroleum
Gas-/dieselolie
Fuelolie
Petroleumskoks
Stenkul
Koks
Halm
Træpiller/træbriketter
Træ og Træaffald
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0014.png
14
Bilag 5
Standardforudsætning for standardenergipriser
Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af den økonomiske
værdi af før- og efterforbrug.
Standardenergipriser
Energitype
Pris for kvoteomfattede forbrug Pris for ikke kvoteomfattede forbrug
[kr./MWh]
[kr./MWh]
Elektricitet
660
660
Fjernvarme
420
420
Fjernvarme (gartneri)
120
120
Naturgas
490
450
LPG
560
520
Motorbenzin
690
690
Petroleum
830
790
Gas-/dieselolie
670
620
Fuelolie
560
510
Petroleumskoks
390
330
Stenkul
400
340
Koks
640
570
Halm
270
270
Træpiller/træbriketter
300
300
Træ og Træaffald
240
240
Brint
1220
1220
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0015.png
15
Bilag 6
Standardforudsætning for udetemperaturer
Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis energiforbrug beregnes på baggrund af udetem-
peraturen, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.
Der skal enten benyttes en gennemsnitlig udetemperatur på 9,3 eller data fra Design Reference Year
(DRY) fra DMI, hvis ansøger ønsker at foretage en beregning på timebasis. DRY-data er tilgængeligt på
DMI’s hjemmeside.
Fastsættelse af gennemsnitstemperaturen for specifikke måneder.
Gennemsnitstemperatur for 2014-2023
Årsgennemsnit
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
°C
9,3
2,5
2,7
4,0
7,2
11,4
15,5
16,8
16,8
14,3
10,4
6,3
3,8
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0016.png
16
Bilag 7
Standardforudsætning for graddage
Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis energiforbrug påvirkes af udetemperaturen, og
hvis før- og/eller efter-forbrug graddagskorrigeres. Standardforudsætningen kan dog ikke finde anvendel-
se, såfremt standardløsning 2 (bilag 11), standardløsning 3 (bilag 12) eller standardløsning 4 (bilag 13)
finder anvendelse.
Referenceperiode for graddagekorrektion (2014-2023)
Periode
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
Hele året
Graddage
450
404
402
295
177
60
38
33
86
205
322
408
2881
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0017.png
17
Bilag 8
Standardforudsætning for varmeforbrug
Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, der vedrører rumopvarmning og opvarmning af
konventionelle slagtekyllinge- og grisestalde, såfremt forbrug ikke kan dokumenteres ved faktura.
Standardforudsætningen benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.
Tabel 1: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger inkl. brugsvand [kWh/m
2
]
Kategorier
Produktion
Lager
Hotel og restauranter
Kontorer
Butikker
Beboelse
Før 1960
120
120
226
126
126
207
Fra 1961-1978
97
97
195
105
105
103
Fra 1979
66
66
123
77
77
82
Tabel 2: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger ekskl. brugsvand [kWh/m
2
]
Kategorier
Før 1960
Fra 1961-1978
Fra 1979
Produktion
100
81
55
Lager
100
81
55
Hotel og restauranter
163
140
89
Kontorer
103
86
63
Butikker
103
86
63
Beboelse
145
72
57
Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug og udtørring i grisestalde
Type af grise
Varmeforbruget [kWh/gris]
Energiforbrug til udtørring
[kWh/gris]
Årssøer
107
44
Smågrise
6,5
1
Slagtesvin
0,32
2,2
Tabel 4: Holdrotationer for grisestalde
Type af slagtesvin
Årssøer
Smågrise
Slagtesvin
Antal hold pr. år
1
6,65
4,14
Tabel 5: Nøgletal for varmeforbrug for slagtekyllinger
Varmeforbrug
0,45 kWh/kylling
Antal hold pr. år
8,7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0018.png
18
Bilag 9
Standardforudsætning for virkningsgrader
Standardforudsætningen finder anvendelse på
A.
B.
tiltag, der indebærer udskiftning af brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, hvis brændsel
er naturgas, LPG, olie, træpiller, flis, kul, koks eller halm. Standardforudsætningen benyttes i
disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen.
tiltag, der via optimering af udstyr, der ikke er kedler, brændere eller tilhørende reguleringsud-
styr, giver en besparelse på en kedels energiforbrug. Standardforudsætningen benyttes i disse
tilfælde altid til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen og – såfremt kedlen leverer
energi i efter-situationen – også i efter-situationen.
tiltag, der optimerer på en kedel, brænder og tilhørende reguleringsudstyr. Standardforudsæt-
ningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både før- og efter-situationen.
C.
Tiltag, der hører under A og B:
Ved opgørelsen af brændselskedlernes, kaloriferernes og strålevarmernes effekt (til og med eller over
1.000 kW) skal effekten (kW) af samtlige brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, der indgår i
projektet, dvs. på tværs af projektets tiltag, og som er placeret på samme matrikel, opgøres som én samlet
effekt (kW) pr. brændselstype. Effekten (kW) for brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere (til og
med eller over 1.000 kW), som ikke er placeret på samme matrikel, opgøres særskilt for hver matrikel og
pr. brændselstype.
Virkningsgrader
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie/ kul/ koks
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000
kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Halm
Tiltag, der hører under C:
Hvis der er tale om kul-, koks- eller oliekedel, anvendes a).
Hvis der er tale om halm-, træpille eller fliskedel, anvendes b).
a) Optimering af kul-, koks- og oliekedler:
I ansøgning om tilsagn:
Kedlens virkningsgrad skal for før-situationen opgøres ved brug af montør-/servicerapport.
Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen estimeres.
I ansøgning om udbetaling:
Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen opgøres ved brug af montør-/servicerapport.
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
70 %
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0019.png
19
b) Optimering af halm-, træpille- og fliskedler:
I ansøgning om tilsagn:
Kedlens virkningsgrad skal for før-situationen opgøres ved brug af akkrediteret røggasmåling.
Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen estimeres.
I ansøgning om udbetaling:
Kedlens virkningsgrad skal for efter-situationen opgøres ved brug af akkrediteret røggasmåling.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0020.png
20
Bilag 10
Standardløsning 1: Udskiftning af varmeforsyning med mindre forbrug
Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning,
1)
hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere
a. hvis brændsel er naturgas, olie eller træpiller, og
b. hvis forbrug er lig med eller mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas,
32.000 kilogram træpiller, og
hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler
eller træpillekedler, og
hvor det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.
2)
3)
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparel-
sens størrelse.
Ved opgørelsen af energiforbruget, skal det fakturerede energiforbrug for samtlige brændselskedler, kalo-
riferer og strålevarmere, der indgår i projektet, dvs. på tværs af projektets tiltag, opgøres som ét samlet
energiforbrug pr. brændselstype.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0021.png
21
Bilag 11
Standardløsning 2: Udskiftning af varmeforsyning med større forbrug
Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning,
1)
hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere
a. hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller eller træ og træaffald, og såfremt brændslet
er olie, naturgas eller træpiller, og
b. hvis forbrug er større end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas, 32.000 kilogram
træpiller, og
hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler
eller træpillekedler, og
hvor det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.
2)
3)
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparel-
sens størrelse.
Ved opgørelsen af energiforbruget, skal det fakturerede energiforbrug for samtlige brændselskedler, kalo-
riferer og strålevarmere, der indgår i projektet, dvs. på tværs af projektets tiltag, opgøres som ét samlet
energiforbrug pr. brændselstype.
Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000
kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen
Fliskedel
Træpillekedel
Halmkedel
Elkedel
Fjernvarme
Varmepumpe
97 %
96 %
88 %
100 %
100 %
3,5
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0022.png
22
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0023.png
23
Bilag 12
Standardløsning 3: Udskiftning af varmeforsyning – rumopvarmning og brugsvand
Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til rumop-
varmning og brugsvand,
1)
2)
3)
hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarme-
re, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm, eller træ og træaffald, og
hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmked-
ler eller træpillekedler, og
det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
a. det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbru-
get, eller
b. der anvendes eget-produceret brændsel.
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparel-
sens størrelse.
Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000
kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Halm
Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen
Fliskedel
Træpillekedel
Halmkedel
Elkedel
Fjernvarme
Varmepumpe
97 %
96 %
88 %
100 %
100 %
3,5
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
70 %
Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger inkl. brugsvand [kWh/m
2
]
Kategorier
Produktion
Lager
Hotel og restauranter
Kontorer
Butikker
Beboelse
Før 1960
120
120
226
126
126
207
Fra 1961-1978
97
97
195
105
105
103
Fra 1979
66
66
123
77
77
82
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0024.png
24
Tabel 4: Nøgletal for varmeforbrug i bygninger ekskl. brugsvand [kWh/m
2
]
Kategorier
Produktion
Lager
Hotel og restauranter
Kontorer
Butikker
Beboelse
Før 1960
100
100
163
103
103
145
Fra 1961-1978
81
81
140
86
86
72
Fra 1979
55
55
89
63
63
57
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0025.png
25
Bilag 13
Standardløsning 4: Udskiftning af varmeforsyning – opvarmning og udtørring af konventionelle
svinestalde
Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til opvarm-
ning og udtørring i konventionelle svinestalde,
1)
2)
3)
hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas,
LPG, olie, træpiller, halm eller træ og træaffald, eller olievarmekanoner.
hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmked-
ler eller træpillekedler, og
det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
a. det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbru-
get, eller
b. der anvendes eget-produceret brændsel.
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparel-
sens størrelse.
Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000
kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Halm
Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen
Fliskedel
Træpillekedel
Halmkedel
Elkedel
Fjernvarme
Varmepumpe
97 %
96 %
88 %
100 %
100 %
3,5
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
70 %
Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug og udtørring i grisestalde
Type af grise
Årssøer
Smågrise
Slagtesvin
Varmeforbruget [kWh/gris]
107
6,5
0,32
Energiforbrug til udtørring
[kWh/gris]
44
1
2,2
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0026.png
26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0027.png
27
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0028.png
28
Bilag 14
Standardløsning 5: Udskiftning af varmeforsyning – opvarmning af konventionelle slagtekyllinge-
stalde
Standardløsningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til opvarm-
ning og udtørring i konventionelle slagtekyllingestalde,
1)
2)
3)
hvor varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas,
LPG, olie, træpiller, halm eller træ og træaffald.
hvor varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmked-
ler eller træpillekedler, og
det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi
a. det fakturerede forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbru-
get, eller
b. der anvendes eget-produceret brændsel.
Standardløsningen benyttes til beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt energibesparel-
sens størrelse.
Tabel 1: Virkningsgrader i før-situationen
Naturgas/LPG med effekt til og med 1000 kW
Naturgas/LPG med effekt over 1000 kW
Olie
Træpille, flis, træ og træaffald til og med 1000
kW
Træpille, flis, træ og træaffald over 1000 kW
Halm
Tabel 2: Virkningsgrader i efter-situationen
Fliskedel
Træpillekedel
Halmkedel
Elkedel
Fjernvarme
Varmepumpe
97 %
96 %
88 %
100 %
100 %
3,5
80%
90 %
80 %
80 %
90 %
70 %
Tabel 3: Nøgletal for varmeforbrug for slagtekyllinger
Varmeforbrug
0,45 kWh/kylling
Antal hold pr. år
8,7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0029.png
29
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972900_0030.png
30
Bilag 15
Standardløsning 6: Udskiftning af belysning til LED
Standardløsning finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af ældre belysning til LED-belys-
ning i andet end i bygninger, og benyttes ved beregning af energiforbrug i før- og eftersituationen samt
energibesparelsens størrelse.
Tabel 1: Brugstid for forskellige anvendelseskategorier i belysningsprojekter
Kategorier
Stalde
Udendørsbelysning
8 timers drift pr. dag
16 timers drift pr. dag
Konstant drift
Brugstid (timer pr. år)
4805
4248
2856
5300
8400
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Orientering om ændring af Erhvervspuljebekendgørelse, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
31
Bilag 16
Krav til kontrafaktisk scenarie ved tilskud til store virksomheder inden for forarbejdning af fisk
Tilskud er begrænset til de nettomeromkostninger, der er forbundet med at gennemføre investeringen i
forhold til det kontrafaktiske scenarie uden støtten med maksimale støtteintensiteter som loft.
Ansøger skal i støtteansøgningen medtage en beskrivelse af den situation, der ville eksistere uden støtten
("kontrafaktisk scenarie"), og underbygge beskrivelsen ved at fremlægge dokumentation for det kontra-
faktiske scenarie, der beskrives i ansøgningen.
Eksempler på dokumentation til støtte for det kontrafaktiske scenarie kan være originale og officielle
bestyrelsesdokumenter, risikoanalyser, finansielle rapporter, interne forretningsplaner, ekspertudtalelser
samt andre undersøgelser vedrørende det pågældende investeringsprojekt.
Ansøger kan også tilvejebringe dokumenter med oplysninger om efterspørgselsprognoser, omkostnings-
prognoser, finansielle prognoser, dokumenter, der forelægges et investeringsudvalg, og hvori der gøres
rede for forskellige investeringsscenarier, samt dokumenter, der stilles til rådighed for de finansielle
markeder.
Alternativt kan kravet til kontrafaktisk scenarie opfyldes, hvis der er et finansieringsgab, der svarer til
nettonutidsværdien (NPV) i investeringens levetid af forskellen mellem de negative og positive penge-
strømme (dvs. investerings- og driftsomkostninger og indtægter som følge af projektets gennemførelse).
Ansøger skal i dette tilfælde fremlægge en analyserapport, hvori det godtgøres, at der ikke findes noget
konkret kontrafaktisk scenario, og at investeringsomkostningerne overstiger nettonutidsværdien af inve-
steringens forventede driftsoverskud beregnet på grundlag af en på forhånd udarbejdet forretningsplan.
Ansøger skal godtgøre, at tilskudsbeløbet svarer til de nettomeromkostninger, der er forbundet med
at gennemføre investeringen, i forhold til det kontrafaktiske scenarie uden støtten med de maksimale
støtteintensiteter som loft.
Ansøger skal godtgøre, at støttebeløbet ikke overstiger det minimum, der er nødvendigt for at gøre
projektet tilstrækkeligt rentabelt, dvs. at støtten eksempelvis ikke må generere et større internt afkast
(IRR), end virksomheden normalt opnår ved andre investeringsprojekter af samme type, eller, hvor der
ikke foreligger oplysninger om et sådant afkast, et større internt afkast end virksomhedens samlede
kapitalomkostninger eller det sædvanlige afkast i den pågældende sektor.