Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 145
Offentligt
2972892_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31-01-2025
J nr.
2025 - 309
Akt-id
584317
Orientering om modtagelse af og forelæggelse af Energinets ansøgte projekt
”Tillæg til business casen for Energiø Bornholm - etablering af AC-station
Lindehøj”
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har d. 30. januar modtaget og er ved at
behandle en ansøgning fra Energinet om projektet ”Tillæg til business casen
Energiø Bornholm – etablering af AC-station Lindehøj”. Projektet skal sikre, at
Energinet etablerer en ny 400 kV-station Lindehøj på Sjælland. Da projektet har
forventede anlægsomkostninger på over 1 mia. kr. forelægges projektet hermed
udvalget i overensstemmelse med § 4 e i lov om Energinet.
Station Lindehøj (tidl. Solhøj) var oprindelig en del af Energinets § 4-tilladelse til
at etablere Energiø Bornholms Elinfrastruktur, som blev givet i 2022. Siden da
har Energinet haft dele af infrastrukturen, herunder station Lindehøj, i udbud.
Energinet vurderer, at station Lindehøj er relevant for at forstærke og øge kapa-
citeten af elnettet mellem hovedstaden og resten af Sjælland, Lolland og Fal-
ster. Lindehøj og den kommende netudbygning skal bl.a. sikre, at VE produce-
ret på Sjælland, Lolland og Falster kan blive transporteret rundt på Sjælland og
ind mod hovedstaden. Energinet har derfor sendt en tillægsansøgning om etab-
lering af station Lindehøj.
Anlægsomkostningerne for station Lindehøj er efter udbuddet steget til 2.067
mio. kr. Energinet fik i 2022 godkendt et projektbudget, hvor omkostningerne var
200 mio. kr. Den øgede pris skyldes dels Energinets valg af en afskærmet og
arealmæssigt mindre løsning, hvilket vurderes at være en fordel for naboer og
natur i bynære områder, og dels pga. generelt øgede priser i et komponentmar-
ked med høj efterspørgsel. Stationen forventes at være etableret ultimo 2029.
Energinet har søgt miljøgodkendelse (§ 25) og plangrundlag for det samlede
projekt Energiø Bornholm, og er nu i dialog med Styrelsen for Grøn Arealanven-
delse og Vandmiljø samt Plan- og Landdistriktsstyrelsen om myndighedsbe-
handlingen af station Lindehøj.
Energinet skal underskrive kontrakt med leverandøren senest d. 10. februar, og
inden da Energinet skal have modtaget § 4-tilladelsen. Jeg agter derfor at be-
handle ansøgningen inden denne dato.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Orientering om modtagelse af og forelæggelse af Energinets ansøgte projekt Tillæg til business casen for Energiø Bornholm - etablering af AC-station Lindehøj, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2972892_0002.png
Jf. lov om Energinet skal projekter forelægges et udvalg nedsat af Folketinget
(KEF-udvalget) inden afgørelse efter § 4. Der vil i den forbindelse være mulig-
hed for en teknisk gennemgang af projektet ved Energinet i KEF-udvalget, lige-
som jeg løbende er til rådighed for evt. spørgsmål til ansøgningen. Det kan dog
blive nødvendigt at godkende § 4-ansøgningen, inden KEF-udvalget har afgivet
en evt. udtalelse.
Vedlagt følger notat om Energinets ansøgte projekt ”Tillæg til business casen for
Energiø Bornholm – etablering af AC-station Lindehøj”, som overordnet beskri-
ver projektet og baggrunden herfor. Jeg forholder mig som udgangspunkt posi-
tivt over for behovet for projektet og vil færdigbehandle ansøgningen, når pro-
jektet har været forelagt udvalget og inden d. 10. februar 2025.
Jeg beklager på forhånd, at processen bliver kortere end den sædvanlige pro-
ces mellem ministeriet og KEF-udvalget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2