KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 14
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

2. oktober 2024

J nr.

2024-3958

Rådsmøde (miljø) den 14. oktober 2024

Dagsorden

Rådskonklusioner om forberedelse af FN’s klimakonference COP29

Vedtagelse

Side

Side 1/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Rådskonklusioner om forberedelse af FN’s klimakonference COP29

KOM. nr. foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På miljørådsmødet den 14. oktober 2024 lægger det ungarske EU-formandskab op

til at få vedtaget rådskonklusioner vedrørende forberedelsen af den 29. partskonfe-

rence (COP29) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Baku, Aserbajdsjan den

11.- 22. november 2024.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fastlægger EU’s prioriteter for COP29.

I rådskonklusionerne understreges bl.a., at verden befinder sig i en klimakrise, og at

klimaforandringer er del af en gensidigt forstærkende krise, som også inkluderer tab

af biodiversitet og øget forurening. Det kræver øget global klimahandling og -ambi-

tion samt støtte til lande, der har brug for det. Vigtigheden af at øge tilpasningsind-

satser, herunder til tab og skader som følge af klimaforandringerne, og samtidig re-

ducere udledninger globalt, fremhæves tillige. Med hensyn til EU's position på finan-

siering, inklusiv det nye klimafinansieringsmål, er teksten strømlinet med rådskon-

klusionerne på international klimafinansiering (ECOFIN) som vedtages den 8. okto-

ber af EU's finansministre. Det bekræftes, at EU vil engagere sig konstruktivt i for-

handlingerne om det nye klimafinansieringsmål, at der er behov for at målet dækker

alle typer finansiering, herunder offentlige og private kilder, og at der er behov for at

sikre mobilisering fra en bredere base af bidragydere.

Der opfordres til en succesfuld opfølgning på det globale stocktake, som skal være

med til at sætte en klarere retning for bl.a. reduktionsindsatser samt holde 1,5º C-

målet inden for rækkevidde. Der opfordres til, at alle parter leverer ambitiøse 2035-

klimaplaner (NDC’er), som er på linje med 1,5 graders-målet, og leverer reduktions-

mål, som dækker hele økonomien. Der henvises i den forbindelse til EU’s planer om

at præsentere et 2040-mål og en kommende NDC forud for COP30. Nødvendighe-

den af energiomstillingen understreges, herunder udfasning af fossile brændsler,

samt opskalering af vedvarende energi og energieffektivitet på linje med opfordrin-

gerne i det globale stocktake. Der opfordres til, at man på COP29 opnår enighed om

et robust regelsæt for Parisaftalens artikel 6 om markedsmekanismer.

Rådskonklusionerne forventes ikke at have økonomiske eller lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen har i drøftel-

serne fremhævet vigtigheden af, at EU sender et klart signal om, at det er nødvendigt

at øge global handling og ambition, at EU leverer konkret og styrket opfølgning på

det globale stocktake og går forrest med udarbejdelsen af en ambitiøs 2035-NDC

samt at sikre fokus på støtte til de fattige og sårbare lande, der har mest brug for det.

Side 2/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Baggrund

COP28 blev afholdt i Dubai fra den 30. november-13. december 2023 under

emiratisk formandskab. Her lykkedes det bl.a. at blive enige om en beslutningstekst

på det første globale stocktake siden vedtagelsen af Parisaftalen. Aftalen lægger

vægt på 1,5 graders-målsætningen, og IPCCs vurderinger af, hvilke globale

reduktioner der er nødvendige for at nå målet. Beslutningsteksten beder parterne om

at bidrage til globale indsatser om at tredoble andelen af vedvarende energi og

fordoble energieffektiviteten globalt from mod 2030, fremskynde udfasningen af

kulkraft (unabated) og omstille sig væk fra fossile brændstoffer i energisystemer mv.

Beslutningen indeholder desuden en række opfordringer til parternes post-2030

NDC’er. COP28 indledtes med vedtagelsen af beslutning om nye

finansieringsarrangementer og en fond til tab og skader. Derudover var der enighed

om et rammeværk for Parisaftalens globale tilpasningsmål (GGA), som indeholder

globale mål for, hvad vi globalt set skal nå på tilpasningsområdet i 2030; herunder at

sikre universel adgang til vand og bedre fødevaresystemer og produktion.

På COP29 i Baku skal Parterne blive enige om det nye klimafinansieringsmål (New

Collective Quantified Goal, NCQG) gældende post-2025, som erstatter det

nuværende mål på 100 mia. USD fra 2020-2025. En række rapporter viser, at

behovet for investeringer og finansiering til udviklingslandenes klimahandling, er i en

langt større skala end det hidtidige niveau. Derfor stiller udviklingslandene også krav

om, at udviklede lande forpligter sig til at levere offentlig klimabistand i markant større

skala, samt at der sikres mere forudsigelighed, transparens og lettere adgang. Mens

der generelt er bred anerkendelse af behovet for finansiering og investeringer i langt

større skala, betoner udviklede lande, at en væsentlig stigning heraf også hænger

sammen med udvidelse af kredsen af bidragydere til at omfatte alle lande med

kapacitet til at bidrage, øget mobilisering af privat finansiering, samt at der i

udviklingslandene etableres rammevilkår, incitamenter og beskatning, er fremmer

investeringer og bidrager til at mobilisere mere finansiering, herunder ved også at

udfase investeringer.

Dagsordenen for COP29 har i mindre grad fokus på reduktioner. Et vigtigt punkt

bliver dog færdigforhandling af regelsættet for Parisaftalens artikel 6 om

markedsmekanismer. Derudover kan det ikke udelukkes, at der i forbindelse med

beslutning om arbejdsprogrammet for reduktioner (Mitigation Work Programme,

MWP), modaliteter for opfølgningsdialoger på det globale stocktake, eller i en evt.

cover-beslutning i Baku vil opstå mulighed for at følge op på

reduktionsmålsætningerne fra det globale stocktake, samt sikre stærke signaler

omkring de klimaplaner (NDC’er) som parter skal kommunikere inden COP30.

Endelig skal parterne inden udgangen af 2024 indlevere Biennial Transparency

Reports (BTR) med opgørelse af deres drivhusgasudledninger, hvilket udgør et

vigtigt bidrag til Parisaftalens ambitionsmekanisme, om end det ligger uden for selve

forhandlingerne. I 2024 igangsættes det 2-årige UAE-Belém arbejdsprogram for

udvikling af indikatorer for tilpasningsmålsætningerne, der blev etableret med

Side 3/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vedtagelsen af det globale tilpasningsrammeværk. Arbejdsprogrammet

identificere eksisterende indikatorer samt udarbejde nye, hvor behov.

vil

Det ungarske formandskab har sat rådskonklusionerne på dagsordenen for miljø-

rådsmødet den 14. oktober 2024 til vedtagelse.

3. Formål og indhold

Det ungarske EU-formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, der

fastlægger EU’s prioriteter for COP29. Rådskonklusioner vedrørende EU’s position i

forhold til klimafinansiering vil blive fastlagt i Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN)

den 8. oktober 2024.

Udkastet til rådskonklusioner er overordnet struktureret i følgende afsnit:

Nødvendighed af øget klimahandling

I udkastet fremhæves det, at klimaforandringerne udgør eksistentielle trusler mod

menneskeheden og biodiversiteten. EU understreger nødvendigheden i at styrke

den globale klimahandling for at imødegå den nuværende klimakrise, og at klima-

handling skal gennemføres med respekt for menneskerettigheder, oprindelige folk,

migranter, børn, unge, ligestilling mv.

I udkastet udtrykkes bekymring for de igangværende krige og deres påvirkning på

klima, miljø, energi- og fødevaresikkerhed. Ruslands krig mod Ukraine fordømmes

som en overtrædelse af international lov og dens resulterende massive tab af liv og

skade på civile.

Der udtrykkes påskønnelse af IPCCs sjette hovedrapport (AR6), og dens bidrag til

det globale stocktake. Det understreges i den forbindelse, at den syvende hovedrap-

port (AR7) vil være et afgørende bidrag til den næste globale stocktake, og at den

derfor bør være færdig i tide.

Levere i Baku

EU opfordrer til et ambitiøst og balanceret udkomme i Baku, som sikrer, at 1,5°C-

målsætningen holdes inden for rækkevidde. EU byder velkommen til COP-trojkaens

(COP28-, COP29-, og COP30-formandskaberne) ”Road Map to Mission 1.5”, og op-

fordrer trojkaen til at fortsætte deres lederskab for at facilitere mere ambitiøse NDC’er

og sikre politisk momentum.

EU understreger behovet for at følge op på og implementere alle aspekter af det

globale stocktake, herunder gennem en række dialoger og arbejdsprogrammer. EU

fremhæver vigtigheden af arbejdsprogrammet for reduktioner (Mitigation Work Pro-

gramme, MWP), i arbejdet for at opskalere reduktionsindsatser og imødekommer

temaet for 2024 om byer, bygninger og urbane systemer. EU understreger bekymring

om manglende fremdrift på MWP og opfordrer til, at alle lande engagerer sig kon-

struktivt i drøftelser om reduktionsindsatser. EU fremhæver også arbejdsprogrammet

Side 4/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om retfærdig omstilling (Just Transition Work Programme, JTWP), og opfordrer til, at

det bruges konstruktivt til at implementere en retfærdig grøn omstilling nationalt.

Med hensyn til EU's position på finansiering, inklusiv det nye klimafinansieringsmål,

er teksten strømlinet med rådskonklusionerne på international klimafinansiering

(ECOFIN), som forventes vedtaget den 8. oktober af EU's finansministre.

Det bekræftes, at EU vil engagere sig konstruktivt i forhandlingerne om det nye fi-

nansieringsmål, at der er behov for en bred tilgang i designet af målet som både bør

dække alle typer finansiering, herunder offentlige og private kilder, og gælde både

national og international finansiering. Målet bør styrke tiltag, som muliggør et miljø,

der fremmer og øger grønne finansieringsstrømme. Det fremhæves, at målet bør

have en kerne af offentlig finansiering, mobiliseret fra en bredere base af bidrag-

ydere, i lyset af at landes kapaciteter og drivhusgasemissioner har udviklet sig siden

1990’erne.

I udkastet fremhæves potentialet for Parisaftalens artikel 6 om markedsmekanismer

i arbejdet med at facilitere øget ambition og reducere den globale opvarmning. EU

understreger, at regelsættet for artikel 6 skal bidrage til at opnå emissionsreduktioner

i overensstemmelse med 1,5 graders-målet samt undgå dobbelttælling og sikre mil-

jømæssig integritet i forbindelse med udbuds- og efterspørgselsprocesser, mens det

sikres, at man beskytter og opfylder menneskerettigheder, herunder oprindelige folks

rettigheder som fastsat i FN's deklaration om Oprindelige Folks rettigheder og be-

skyttelse af biodiversiteten og sikring af naturlige dræn mod klimarelaterede risici.

EU opfordrer alle parter til at bidrage til at opnå det globale tilpasningsmål, herunder

ved at bidrage til at levere på det 2-årige

United Arab Emirates-Belém work pro-

gramme on indicators

mhp. bedre at monitorere fremdrift på klimatilpasningshand-

ling. Derudover opfordres der til at opstarte en arbejdsplan frem mod COP31 for im-

plementeringen af Sharm El Sheikh Joint Work Programme om klimahandling i land-

brug- og fødevaresektoren.

Det understreges, at

Enhanced Transparency Framework

er afgørende med hensyn

til at opbygge og sikre tillid mellem parter, og der opfordres til, at alle parter forbere-

der og kommunikerer deres første rapporteringsrapport under Parisaftalen (Biennial

Transparency Reports) inden udgangen af 2024.

Der lægges tillige op til at fremme arbejdet for ligestilling mellem kønnene i forbin-

delse med klimahandling, herunder i forbindelse med de relevante arbejdsspor i

COP-processen.

Fremme handling, ambition, muligheder og støtte

I udkastet understreges det, at den globale klimahandling stadig er utilstrækkelig, og

alle parter, herunder specielt store økonomier, opfordres til at styrke deres indsatser

i dette årti. Der henvises til, at der er behov for at de globale emissioner peaker i

Side 5/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2025 senest, og at de bør reduceres med 43 procent i 2030 og 60 procent i 2035 ift.

2019. Der opfordres til, at alle parter følger op på og reflekterer de globale indsatser,

som man blev enige om i det globale stocktake, herunder ved at implementere og

øge målsætninger i NDC’erne.

EU fremhæver, at man vil levere på det globale stocktake bl.a. ved at implementere

’Fit for 55’-lovgivningen, og understreger i den forbindelse, at man forventer, at EU

vil overlevere på sin målsætning om at reducere sine udledninger med mindst 55 pct.

i 2030 ift. 1990-niveauet.

I udkastet gentager EU de globale målsætninger for energitransitionen, som fremgår

af det global stocktake, og fremhæver specifikt opfordringen til en transition væk fra

fossile brændsler i energisystemer, og målene om global tredobling af vedvarende

energi og fordobling af energieffektivitet. I den forbindelse fremhæves den rolle nule-

missions energikilder, som atomkraft, kan spille i forbindelse med dekarbonisering af

energisystemet.

I udkastet understreges vigtigheden af en udfasning af fossile brændsler på globalt

plan, herunder udfasning i energisektoren et godt stykke tid før 2050 samt vigtighe-

den af et overvejende dekarboniseret energisystem i 2030’erne. Det understreges i

rådskonklusionerne, at kompensationsteknologier (emission abatement technolo-

gies, fx CCUS), som ikke skader miljøet, kan anvendes i begrænset skala og primært

tages i brug i svært omstillelige sektorer og for at opnå globale negative emissioner.

Det understreges, at olie-gas industrien bør påtage sig et lederskab, i forbindelse

med at reducere globale emissioner, herunder udnytte potentialet for at reducere

metanudledninger.

EU understreger, at næste runde NDC’er skal afspejle øget ambition, og opfordrer til

at NDC’erne er på linje med det globale stocktake, 1.5 graders-målet, informeret af

videnskaben og indeholder et EU 2035-mål, samt at NDC’en inkluderer et redukti-

onsmål, som dækker hele økonomien, alle sektorer og alle drivhusgasser. I den for-

bindelse forpligter EU sig til at samarbejde med udviklingspartnere og internationale

organisationer, herunder NDC-Partnerskabet, med at udvikle og implementere

NDC’er.

Rådskonklusionerne indeholder en reference til EU's kommende 2040-klimamål.

Kommissionens meddelelse om EU's 2040-klimamål noteres, samt at meddelelsen

giver et grundlag for en beslutning om EU's næste NDC.

I udkastet fremhæves det, at alle lande skal øge tilpasningsindsatser og integrere

disse i alle eksisterende politikker, programmer og aktiviteter inden for alle relevante

sektorer. EU understreger, at det er essentielt at holde de globale temperaturstignin-

ger under 1,5°C for at minimere og imødegå fremtidige tab og skader. Beslutningen

om en fond til tab og skader anerkendes, og arbejdet i fondens bestyrelse bydes

Side 6/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

velkommen med henblik på at operationalisere fonden. Behovet for, at fonden arbej-

der sammen med eksisterende finansieringsmekanismer, fremhæves.

Parisaftalens målsætning om at grønne de finansielle strømme fremhæves i udka-

stet, og det gentages, at offentlig finansiering ikke alene kan levere de nødvendige

niveauer, der skal til for at nå en klimaneutral global økonomi, men at det er essentielt

med privat finansiering og innovative finansieringskilder. Udviklingsbanker, internati-

onale finansielle institutioner, banker, investorer mv. opfordres til at opskalere deres

indsats. Fsva. yderligere paragraffer om klimafinansiering refereres der i rådskonklu-

sionerne til linjen i ECOFIN-rådskonklusioner specifikt på klimafinansiering. Disse

vedtages d. 8. oktober.

Andre internationale organisationer og processer

Afslutningsvis understreges vigtigheden af at inddrage ikke-statslige aktører i klima-

handlingen, herunder bl.a. civilsamfundet, oprindelige folk, unge m.fl., og lederskabet

og ansvaret hos lokale og regionale aktører anerkendes. EU opfordrer den internati-

onale luftfartsorganisation (ICAO) og den internationale søfartsorganisation (IMO) til

at øge deres respektive bidrag i overensstemmelse med Parisaftalens temperatur-

mål. EU hilser den reviderede klimastrategi fra IMO velkommen med mål om netto-

nul drivhusgasudledninger fra international skibsfart tæt på 2050, og opfordrer IMO

til at udvikle tiltag mhp. at sikre opfyldelse af alle mål, herunder ved at inkorporere

en prismekanisme for maritime drivhusgasemissioner.

Slutteligt fremhæves vigtigheden af at bevare og genoprette naturen og marine øko-

systemer samt sikre en bæredygtig hav- og vandforvaltning i relation til klimadags-

ordenen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark d. 1. november 2016.

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der er ratificeret af

Danmark d. 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark d. 31. maj 2002.

Side 7/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Rådskonklusionerne har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og for-

syningspolitik med frist den 17. september 2024. Der er afgivet høringssvar fra i alt

5 organisationer.

Tænketanken Hav

anbefaler at man ved udbygning af offshore vedvarende energi

og andre klimaløsninger tager hensyn til havets natur og biodiversitet. De vurderer,

at der generelt mangler miljøkrav ved udbygning af havvindmøller og det er afgø-

rende at sikre dette fremadrettet.

Globalt Fokus

92-gruppen

har sendt et fælles høringssvar. De anbefaler, at EU

arbejder for et klimafinansieringsmål med klare delmål, definitioner, additionalitet til

udviklingsbistanden, og med udgangspunkt i den nuværende kreds af bidragsydere.

De foreslår desuden, at EU arbejder for, at parterne til klimakonventionen følger op

på forpligtelserne i henhold til det globale stocktake, inkl. omstilling væk fra fossile

brændsler, samt at EU tager lederskab og kommunikerer en rettidig og ambitiøs

NDC. Dette bør signaleres i rådskonklusionerne, hvor EU bør sætte et reduktionsmål

på 2035 på 82 % og fremrykke klimaneutralitetsmålet frem til 2040. De foreslår, at

EU's NDC omfatter finanssektoren med henblik på at bidrage til Parisaftalens artikel

2.1(c). Derfor anbefales det, at NDC’en indeholder et reduktionsmål for finanssekto-

rens udledninger på 60-70 % i 2030 og nettonul senest i 2050, samt at EU forbyder

lån og investeringer i fossile selskaber, der ekspanderer fossilt. Desuden opfordres

der til, at EU arbejder for et nyt ambitiøst Lima Work Programme og Gender Action

Plan, samt arbejde for at sikre civilsamfundets rettigheder ifm. COP29 i Aserbajdsjan.

Dansk Industri

opfordrer til, at EU's næste NDC er ambitiøs, samt afspejler det fi-

nansieringsbehov, som verden står over for. Det fremhæves i den forbindelse, at

ambitiøs klimahandling har en række positive sideeffekter, og at det derfor hænger

sammen med vækst og udvikling. EU bør beskytte og fremme menneskerettigheder,

og styrke internationalt samarbejde med partnerskaber på tværs af den offentlige og

private sektor, civilsamfundet mv. Dansk Industri fremhæver behovet for at følge op

på aftaleteksten fra COP28, hvilket kræver at investeringer flyttes fra fossile subsidier

til at understøtte vedvarende energi og energieffektivisering, CO2-fangst- og lagring

mv. Mht. mobilisering af klimafinansiering er DI enig i behovet for at fremme private

Side 8/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

investeringer, inkl. i udviklingslande, men opfordrer til, at man også fokuserer på de

barrierer, der hæmmer investeringer, herunder fx via ’blended finance’. Desuden

fremhæves behovet for, at data styrkes så virksomheder kan tracke deres investe-

ringer i udviklingslande. Slutteligt opfordres Danmark til at gå konstruktivt ind i dialo-

gen med EU og under COP29 mhp. at øge EU's og andres fremtidige klimambitioner.

har ikke kommentarer til det specifikke indhold i rådskonklusionerne, men finder

behov for at udspecificere den afgørende betydning, som lokale myndigheder har i

implementeringen af ambitiøse klimamål. KL redegør i den forbindelse for, at alle

kommuner i Danmark har forpligtet sig til at udvikle og implementere klimahandlings-

planer, som lever op til Parisaftalen, og vigtigheden af kommunernes klimaarbejde

understreges i den forbindelse.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes, at der frem til og på rådsmødet vil være drøftelser om bl.a. ambitions-

niveauet i forhold til EU’s NDC mv. En gruppe af lande, inklusiv Danmark, arbejder

for, at sproget skal være så ambitiøst som muligt fsva. EU’s NDC og kommunikatio-

nen om et kommende EU 2040-klimamål.

Der forventes at blive opnået enighed om rådskonklusionerne på rådsmødet den 14.

oktober.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det generelt vigtigt, at EU sender et fortsat klart signal om situati-

onens alvor, om vigtigheden af at holde Parisaftalens målsætning om 1,5°C i live i

overensstemmelse med den seneste klimavidenskab, og at der sendes utvetydige

signaler til andre parter, især G20-lande og store udledere, om nødvendigheden af

at øge globale ambitioner og handling. Regeringen bakker op om vigtigheden af ind-

dragelsen af ikke-statslige aktører i forbindelse med klimahandling.

Regeringen støtter, at EU og medlemslandene fastholder fokus på at bidrage til ind-

frielsen af den kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra offent-

lige og private kilder mod 2025.

Regeringen støtter, at EU anlægger en konstruktiv linje ift. drøftelserne om et kol-

lektivt klimafinansieringsmål (NCQG) for perioden efter 2025. Regeringen vurderer

det hensigtsmæssigt, at EU i forhandlingerne om det nye klimafinansieringsmål

støtter op om en overordnet ambition om gradvist mod 2030 at øge den samlede

eksterne finansiering til udviklingslandenes klimaindsats på linje med de estime-

rede investeringsbehov, under forudsætning af, at dette omfatter alle former for pri-

vate og offentlige kilder, og at der arbejdes for at udvide kredsen af bidragsydere.

Regeringen anser det for hensigtsmæssigt, at det nye mål udformes i flere lag, med

en kerne finansiering mobiliseret gennem internationale offentlige finansieringskil-

der, der er målrettet de fattigste og mest sårbare udviklingslande. Målet bør samti-

dig have et ydre lag, der afspejler globale og nationale indsatser for at mobilisere

Side 9/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

klimafinansiering fra en bredere vifte af kilder, instrumenter og kanaler, herunder til-

tag, der kan styrke rammevilkår for grønne investeringer. Regeringen arbejder des-

uden for, at de multilaterale udviklingsbanker styrker deres bidrag til klimaindsat-

sen.

Regeringen finder det vigtigt, at EU's position på klimafinansiering og det nye klima-

finansieringsmål strømlines med ECOFIN rådskonklusionerne for at sikre overens-

stemmelse.

Regeringen støtter endvidere EU's ønske om at styrke fokus på Parisaftalens artikel

2.1(c) i klimaforhandlingerne med henblik på at sikre fokus på, at finansierings-

strømme skal understøtte den grønne omstilling.

Regeringen er af den opfattelse, at EU skal vise globalt lederskab, herunder ved at

sende ambitiøse signaler om EU's kommende 2040-mål og EU's næste NDC. Det

bør inkludere, at EU byder Kommissionens meddelelse om EU's 2040-mål velkom-

men, refererer til anbefalingen om et reduktionsmål på 90 pct. i 2040 og understreger

behovet for at sætte et mål, som er informeret af videnskaben og på linje med 1,5

graders-målet. Desuden mener regeringen, at EU's 2040-klimamål skal inkluderes i

EU's NDC, som tillige bør inkludere et 2035-mål.

Regeringen finder, at der er vigtigt, at EU arbejder for en transition væk fra fossile

brændsler og en udbygning af vedvarende energi og energieffektivitet på linje med

opfordringerne i beslutningen om det globale stocktake. Det inkluderer en udfasning

af subsidier til fossile brændsler samt en skærpelse af, hvad der ligger i ordlyden

”unabated” (ukompenserede) fossile brændsler, hvor det må gøres klart at fx CCUS-

teknologier primært tages i brug i svært omstillelige sektorer og for at opnå negative

emissioner.

I samme forbindelse finder regeringen det vigtigt, at man på COP29 bl.a. følger op

på det globale stocktake i eksisterende arbejdsprogrammer for reduktioner og ret-

færdig omstilling. Det er vigtigt for regeringen, at COP29 leder frem til en ambitiøs

beslutning på arbejdsprogrammet for reduktioner, som kan bidrage til at følge op på

energimålene fra COP28, at nå målet om 43 pct. CO2-reduktioner før 2030 og holde

1,5 graders-målsætningen inden for rækkevidde, og at dette bør understøttes af en

sektorbaseret tilgang med inddragelse af ikke-statslige aktører.

Regeringen er af den opfattelse, at man på COP29 bør blive enig om en robust im-

plementering af Parisaftalens artikel 6 om klimakreditter. Regeringen ønsker ram-

mer, der sikrer transparens, additionelle og permanente reduktioner/optag, samt ro-

buste regler, som sikrer den miljømæssige integritet og sikrer sig mod dobbelttælling

af kreditter i flere aktørers klimaregnskaber.

Endvidere arbejder regeringen for, at EU spiller en konstruktiv og troværdig rolle i

drøftelserne om tilpasning samt tab og skader. Det illustreres bl.a. af Danmarks ak-

tive engagement som medlem af tab og skader-fondens bestyrelse, hvorigennem

Side 10/11

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 14: Samlenotat om miljørådsmøde den 14/10-24 og EU's 2040-klimamål, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmark vil lægge vægt på, at der er klart fokus på fattige og sårbare udviklings-

lande, især små udviklingsøstater og mindst udviklede lande, samt at fonden er åben

for alle finansieringskilder, herunder fra nye og innovative kilder, og ikke opdeler ver-

dens lande i fastlåste kategorier af bidragydere og modtagere.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 11/11