KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Bekendtgørelse nr. 1737 om indtægtsrammer for netvirksomheder, nr. 1736 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter og nr. 1735 om betaling af myndighedsopgaver i Energistyrelsen udstedt den 1. januar 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 131
Offentligt

Høringsnotat

Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om varetagelse af

netvirksomhedsaktiviteter.

Udkast til bekendtgørelse om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter blev sendt i

ekstern høring ad to omgange. Først den 27. september 2024, med frist for

afgivelse af høringssvar den 25. oktober 2024. Dernæst den 30. september 2024,

hvor enkelte dele af bekendtgørelsen, der implementerer elmarkedsdirektivet, blev

sendt i særskilt høring. Der er modtaget i alt 16 høringssvar.

Følgende 8 høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelsen:

•

Green Power Denmark

(herefter ’GPD’)

Cerius A/S og Radius Elnet A/S (fælles høringssvar, herefter

Cerius/Radius)

N1 A/S

Forsyningstilsynet

Energinet

Drivkraft Danmark

Dansk Solcelleforening

Better Energy

Kontor/afdeling

Dato

21. januar 2025

J nr.

2024-7590

/mdsdr/tskkr/dsvlz/odbrk

Følgende 8 høringsparter har ingen bemærkninger til bekendtgørelsen:

•

TREFOR El-net A/S og TREFOR El-net Øst A/S (fælles høringssvar)

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Arbejdstilsynet

Dataetisk Råd

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Københavns Kommune

Dansk Arbejdsgiverforening

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive

gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.

Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes

indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på

Høringsportalen.

Høringsnotat .............................................................................................................. 1

Generelle bemærkninger .................................................................................... 2

Netbevillinger ...................................................................................................... 3

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/20

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Bekendtgørelse nr. 1737 om indtægtsrammer for netvirksomheder, nr. 1736 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter og nr. 1735 om betaling af myndighedsopgaver i Energistyrelsen udstedt den 1. januar 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Data til brug for netmodellen .............................................................................. 8

Kapacitetskort ................................................................................................... 11

Netvirksomhedernes oplysninger ifm. nettilslutning ......................................... 15

Generelle bemærkninger

Drivkraft Danmark bemærker overordnet, at det er positivt, at der indføres krav om

kapacitetskort. Kapacitetskortet vil give ladeoperatører større indsigt i

netkapaciteten i deres områder. Herudover er Drivkraft Danmark positive overfor

regler, hvorved der er større dokumentationskrav fra netvirksomhederne i

behandling af nettilslutningsanmodninger, da dette vil forbedre processerne.

Drivkraft Danmark forventer derfor en bedre arbejdsgang for ladeoperatørerne,

som vil fremme en mere effektiv omstilling til grøn energi.

Drivkraft Danmark ser gerne, at lovgivningen i endnu højere grad vil tage hensyn til

brugernes behov, og at elnetselskaberne leverer en tilfredsstillende service.

Det bemærkes, at Drivkraft Danmark og andre interessenter gentagne gange har

påpeget udfordringerne med elnetselskabernes kundeservice. Der er stor forskel

mellem de netselskaber, der leverer en god service, og dem, der ikke leverer på

samme niveau. Lange tilslutningstider, ugennemsigtig sagsbehandling og

utilstrækkelig kundeservice hæmmer den grønne omstilling og elektrificeringen af

transportsektoren. Da netselskaberne fungerer som naturlige monopoler, er der

ingen konkurrence om at levere den bedste kvalitet til laveste pris. Dette kan

resultere i dårlig service, såsom lang ventetid for nettilslutninger og manglende svar

på henvendelser.

Drivkraft Danmark fremhæver eksempler på benchmarking fra andre sektorer som

inspiration til krav, der bør stilles til elnetselskaber, for at sikre udrulning af

infrastruktur sker så effektivt som muligt:

- Fjernvarmesektoren: Benchmarking måler kundetilfredshed, priser og

serviceniveau, såsom svartider på kundeservice.

- Bredbånd og telekommunikation: Sammenligner svartider,

kundeservicekvalitet og gennemsigtighed i prissætning.

Det bemærkes, at elnetselskaberne skal have klare standarder for behandlingstider

og kommunikere præcist og rettidigt med deres kunder, hvis vi skal lykkes med en

omstilling i den hastighed, der er behov for. Ved spørgsmål eller behov for

uddybning af ovenstående kan undertegnede kontaktes

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for de positive bemærkninger til bekendtgørelsen. Ministeriet

forventer ligeledes en forbedring af processer ved nettilslutning, og at f.eks.

Side 2/20

ladeoperatører får bedre mulighed for at planlægge tilslutningsprojekter ved brug af

kapacitetskortet.

Ministeriet skal bemærke hertil, at de regler der indføres i bekendtgørelsen om

kapacitetskort, kan imødekomme behovet for hurtigere tilslutningstider et stykke

hen ad vejen.

Derudover henviser Ministeriet til, at der i regi af NEKST (National Energikrisestab)

pågår et arbejde for at udarbejde konkrete løsningsforslag, der kan bidrage til at

fremskynde udbygningen af elnettet. I dette arbejde deltager både Energinet,

netvirksomheder, kommuner, repræsentanter for netbrugere blandt flere andre..

Ministeriet ser frem til hvilke konkrete initiativer, arbejdsgruppen anbefaler

Forsyningstilsynet bemærker, at tilsynet med den nugældende bekendtgørelses §

28 er faldet ud af bestemmelsen om Forsyningstilsynets tilsynskompetence. § 30

(tidligere § 28) handler om netvirksomhedernes anskaffelse af elektricitet til

dækning af nettab, og bliver ikke ændret ved denne bekendtgørelse. Det betyder,

at Forsyningstilsynet ikke fremover ville skulle føre tilsyn med den kommende § 30.

Såfremt Energistyrelsen påtænker at ændre bestemmelsen i § 52 til også at

omfatte den nye § 30, anmoder Forsyningstilsynet om, at Energistyrelsen har en

forudgående dialog med Forsyningstilsynet herom.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal hertil bemærke, at der ikke ændres på bestemmelsen i den

nugældende § 28, som omhandler netvirksomheders anskaffelse af elektricitet til

dækning af nettab. Det bemærkes, at bestemmelsen heller ikke falder ud af den

gældende tilsynsbestemmelse i § 52, som bliver § 56. Der ændres derfor ikke på

Forsyningstilsynets tilsyn ift. bestemmelsens overholdelse. § 28, bliver i den

ændrede bekendtgørelse § 32.

Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Netbevillinger

GPD, Cerius/Radius og N1 havde bemærkninger i forbindelse med høring af

påtænkte forslag til ændringer af netvirksomhedsbekendtgørelsen angående

genudstedelse af netbevillinger.

GPD, N1 og Cerius/Radius kommenterer på de foreslåede ændringer i § 5, i

netvirksomhedsbekendtgørelsen, hvor det fremgår, at ansøgningen til

genudstedelse af bevilling skal indeholde dokumentation for overholdelse af krav i

overensstemmelse med Energistyrelsens offentliggjorte ’vejledning til

Side 3/20

netvirksomheder om genudstedelse

af netbevillinger’,

herunder dokumentation for

opfyldelse af krav til personel-, teknisk- og finansiel kapacitet iht. kapitel 7 og 8 i

elforsyningsloven. Det bemærkes, at det er uklart hvilke krav og dokumentation

Energistyrelsen påtænker at stille til personelle-, tekniske- og finansielle

kapaciteter, forbrugerrepræsentation, rettighed til det eksisterende område samt

bekrædtelse af bevillingsgrænser.

N1 bemærker derudover, at bekendtgørelsen er det rette sted at komme med en

overordnet guidance på de kapaciteter, Energistyrelsen vurderer som afgørende,

og hvilke dokumentationskrav, netvirksomhederne skal leve op til for at få

genudstedt bevilling. N1 bemærker videre, at dette kan uddybes i vejledningen.

Cerius/Radius bemærker, at det er problematisk, at regler fastsættes på

vejledningsniveau, og at der ikke på bekendtgørelsesniveau er yderligere

holdepunkter for de indholdsmæssige krav, der vil blive stillet i forhold til

genudstedelsen af bevillingerne, som hjemlen i elforsyningsloven lægger op til.

GPD bemærker, at der må tages forbehold for muligheden for kommentarer til

vejledningsmaterialet på et senere tidspunkt, når de faktiske krav bliver kendte.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsen tilstræber en ansøgningsproces til genudstedelse af nye

netbevillinger, der er så smidig for alle parter som mulig. På denne baggrund har

Energistyrelsen udarbejdet en

”Vejledning

for netvirksomheder om genudstedelse

af netbevillinger efter elforsyningsloven og netvirksomhedsbekendtgørelsen”, som

skal være til hjælp for netvirksomhederne gennem ansøgningsprocessen.

Vejledningen offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside i forbindelse med, at

ansøgningsmaterialet bliver sendt til samtlige netvirksomheder i Danmark.

Energistyrelsen har den 9. oktober 2024 afholdt et informationsmøde i Fredericia

om genudstedelse af netbevillinger.

På informationsmødet blev ansøgningskrav, dokumentation, proces for ansøgning

og genudstedelsesvurdering, og forventede tidsrammer præsenteret. Det blev her

bl.a. gjort klart, at ”Vejledning for netvirksomheder om genudstedelse af

netbevillinger” vil indeholde de samme informationer om genudstedelse af

netbevillinger, som netvirksomhederne og GPD blev gjort bekendt med på

informationsmødet i Fredericia.

Informationsmødet havde deltagelse af GPD og minimum 32 ud af 35

netvirksomheder, som efter informationsmødets oplæg havde mulighed for at

komme med spørgsmål og kommentarer til oplæggets indhold. Slides

indeholdende de vigtigste pointer fra oplægget blev efterfølgende sendt til samtlige

netvirksomheder.

Side 4/20

På informationsmødet i Fredericia oplyste Energistyrelsen, at Energistyrelsen

påtænker at anvende netvirksomhedernes indsendte oplysninger og materiale i

forbindelse med det årlige tilsyn med netvirksomhederne i 2024 (muligvis også

tilsyn 2025) med henblik på at vurdere, om netvirksomhederne lever op til

lovkravene til personel-, teknisk- og finansiel kapacitet i henhold til kapitel 7 og 8 i

elforsyningsloven. I forbindelse med tilsynet vurderes også opfyldelse af krav til

forbrugerrepræsentation i henhold til §§ 40-42 og § 44 i elforsyningsloven. Tilsynet

foretages årligt, alle netvirksomheder er bekendt med tilsynet og Energistyrelsens

praksisnotat om tilsynet og de oplysninger der anmodes om i denne henseende.

Derudover vil netvirksomhederne blive spurgt til adkomst til eksisterende

bevillingsområde, de vil blive bedt om en redegørelse for løbende

sammenlægninger af bevillingsområder, der udgør det nuværende, samlede

bevillingsområde, som fremlagt på informationsmødet i Fredericia (se også afsnit

1.2).

I høringsversionen af udkastet til netvirksomhedsbekendtgørelsen fremgår det af §

5, stk. 3 (ændret til stk. 4 efter høring), at netvirksomheder skal dokumentere

adkomst til eksisterende bevillingsområde. Dette ændres til ”redegørelse for

adkomst til eksisterende bevillingsområde” (se også afsnit

1.2).

Konsolidering af bevillingsgrænser vil ske ved naboerklæringer, som fremlagt på

informationsmødet i Fredericia.

Energistyrelsen har tilrettelagt ansøgningsprocessen og ansøgningskrav på

baggrund af dialog med GPD, som er bekendt med de krav, Energistyrelsen

påtænker at stille netvirksomhederne.

GPD og Cerius/Radius bemærker, at det er uproportionalt og irrelevant, at

netvirksomhederne skal redegøre for eller kunne dokumentere bevillings- og

fusionshistorikken i de nuværende bevillingsområder gældende fra bevillingernes

første udstedelse i 2001. GPD bemærker endvidere, at netvirksomhederne

naturligvis har overblik over eget bevillingsområde og egen bevilling

–

der er ikke

tvivl om de gældende bevillinger. For nogle netvirksomheder kan der være tale om

en omfattende opgave, som det er svært at se relevansen af. GPD og

Cerius/Radius bemærker, at Energistyrelsen har godkendt alle overtagelser og

fusioner og må være i besiddelse af det materiale, som nu efterspørges fra

netvirksomhederne.

Cerius/Radius bemærker, at Energistyrelsen i forbindelse med godkendelse af

overdragelser og sammenlægninger af bevillinger, der er sket inden for den

gældende bevillingsperiode, ikke har udbedt sig kopier af det oprindelige

bevillingsgrundlag for de involverede netvirksomheder. GPD mener, at kravet bør

fjernes. GPD og Cerius/Radius opfordrer til, at det sikres, at dette krav ikke

Side 5/20

forsinker processen eller netvirksomhedernes retsstilling ift. genudstedelse af

bevillingerne, i det tilfælde kravet fastholdes.

Endvidere foreslår Cerius/Radius, hvis kravet fastholdes, at Energistyrelsen

fremlægger det materiale Energistyrelsen er i besiddelse af, og at de respektive

netvirksomheder derefter supplerer dét materiale, de har mulighed for at supplere.

Ministeriets bemærkninger:

Mere end 100 netvirksomheder fik løbende i starten af 00’rne tildelt en bevilling til

netvirksomhed til et eksklusivt område. Siden er der sket løbende

sammenlægninger af bevillingsområder, hvilket har ledt til, at der i dag er 35

netvirkomheder.

Energistyrelsen vurderer, at genudstedelse af netbevillinger er en mulighed for at få

fuld klarhed over de løbende tilpasninger af bevillingsområder ved overgang til en

ny 20-årig bevillingsperiode.. Det er ikke intentionen, at denne del af

ansøgningsprocessen skal være uforholdsmæssig byrdefuld. Høringsudkastet

justeres, så netvirksomhederne anmodes om en

”redegørelse for adkomst til

eksisterende

bevillingsområde”

frem for at

dokumentere adkomst til eksisterende

bevillingsområde, jf. § 5, stk. 4. Netvirksomhederne bedes, så vidt det er muligt,

redegøre for de løbende sammenlægninger, der har ledt til det nuværende,

samlede bevillingsområde.

Energistyrelsen forventer ikke, at denne del af genudstedelsesvurderingen vil

forsinke genudstedelsen af nye netbevillinger, som forventes løbende i sommeren

2025. I det tilfælde der skulle opstå en udfordring, af hvilken som helst type,

planlægger Energistyrelsen at behandle dette ind i efteråret 2025, i god tid før

udløb af gældende bevillinger den 31. december 2025.

GPD bemærker, at det fremgik i forbindelse med Energistyrelsens

informationsmøde den 9. oktober 2024 om genudstedelse af netbevillinger, at det

er et mål, at der skal være klarhed om bevillingsområdernes grænser, herunder

grænser i forhold til anlæg og spændingsniveau, hvilket netvirksomhederne skal

være enige i. GPD finder dette krav relevant og hensigtsmæssig.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for bemærkningen. En netvirksomhed med bevilling til et

bestemt bevillingsområde har eneret til netvirksomhed i området. I forbindelse med

ansøgning om genudstedelse af netbevilling bedes netvirksomhederne derfor

bekræfte deres bevillingsgrænser ved naboerklæringer. Det er ikke udelukket, at en

netvirksomhed kan eje anlæg, der er placeret i en anden netvirksomheds

bevillingsområde. Dette vil der også blive spurgt til i ansøgningsmaterialet, som

nævnt på informationsmødet i Fredericia.

I høringsversionen af udkastet til netvirksomhedsbekendtgørelsen fremgår det, at

netvirksomheder skal

dokumentere ”konsolidering” af bevillingsgrænser, jf. § 5, stk.

Side 6/20

3. Dette ændres til

”bekræftelse”

af bevillingsgrænser for at lette forståelsen.

Netvirksomhederne bedes bekræfte Energistyrelsens allerede registrerede

bevillingsgrænser, som informeret på informationsmødet i Fredericia.

GPD og Cerius/Radius bemærker, at det er afgørende, at processen

(genudstedelse af bevillinger) er så smidig som mulig, og at bevillingerne udstedes

i god til inden bevillingernes udløb. GPD og Cerius/Radius finder det fornuftigt, og

at det peger i den rigtige retning, at Energistyrelsen i genudstedelsesvurderingen

tager udgangspunkt i allerede indsendt materiale i forbindelse med det årlige tilsyn

om personel-, teknisk- og finansiel kapacitet, som fremlagt på Energistyrelsens

informationsmøde den 9. oktober 2024 om genudstedelse af netbevillinger. GPD

opfordrer til, at Energistyrelsen stiller proportionale, gennemsigtige og håndterbare

dokumentationskrav, i lyset af at Energistyrelsen allerede via det årlige tilsyn har

konstateret, at netselskaberne kan løfte opgaven. GPD tilføjer, at de står til

rådighed for dialog m.v., der kan fremme processen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for bemærkningerne. Energistyrelsen tilstræber en så smidig

ansøgningsproces og genudstedelsesvurdering som mulig og har derfor orienteret

branchen om processen for ansøgning. Energistyrelsen forventer at sende

ansøgningsmateriale til netvirksomhederne primo januar 2025, med en

ansøgningsfrist primo april 2025. Herefter vil der være en periode for

Energistyrelsens genudstedelsesvurdering. Genudstedelse af bevillinger forventes

løbende i sommeren 2025. I dét tilfælde, der skulle opstå et problem undervejs, af

hvilken som helst type, planlægger Energistyrelsen at behandle dette ind i efteråret

2025, i god tid før udløb af gældende bevillinger 1. januar 2026.

Cerius/Radius

bemærker, at anvendelsen af ordet ”adkomst” i § 5, stk. 3

(nu § 5,

stk. 4) i netvirksomhedsbekendtgørelsen, leder tankerne hen på en ejendomsretlig

rettighed, hvilket netvirksomhederne ikke har i forhold til bevillingsområdet.

GPD bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i

netvirksomhedsbekendtgørelsen, at netvirksomheder, der har bevilling til

netvirksomhed, efter forudgående ansøgning kan få genudstedt bevilling til det

bevillingsområde, som de råder over, dette i tråd med den politiske aftale. GPD

bemærker videre, at når der er tale om bevillingsområder bør det sikres, at

formuleringen kan rumme, at der i enkelte områder er en fordeling på

spændingsniveauer mellem netvirksomhederne.

GPD bemærker herudover, at det bør sikres, at bestemmelsen ikke skaber

uklarhed om retten til bevillingsoverdragelser og overdragelser af anlæg, f.eks.

mellem netvirksomheder i forbindelse med fusion m.m. Det sidste f.eks. ved, at

bestemmelsen knyttes til bevillingsfornyelsen, der skal gennemføres i forbindelse

med udløb af bevillingerne pr. 31. december 2025.

Side 7/20

Ministeriets bemærkninger:

Med brugen af ordet

”adkomst” i

§ 5, stk. 3 (nu § 5, stk. 4) i

netvirksomhedsbekendtgørelsen menes besiddelse af rettighed til netvirksomhed i

området. Det skal i denne forbindelse ikke forstås i en ejendomsretlig henseende.

Ministeriet kan tilslutte sig bemærkningen om præcisering af spændingsniveauer

inden for et bevillingsområde. Høringsudkastet er ændret for at tage højde herfor.

Netvirksomhederne skal leve op til krav til opfyldelse af personel-, teknisk- og

finansiel kapacitet i henhold til den foreslåede bestemmelse i

netvirksomhedsbekendtgørelsen og elforsyningsloven. Overholdelse af disse krav

kontrolleres i forbindelse med det årlige tilsyn, genudstedelsesvurderingen og ved

bevillingsoverdragelser. Genudstedelsesprocessen vil ikke hindre behandlingen af

eventuelle anmodninger om bevillingsoverdragelser.

GPD bemærker, at gældende bestemmelse i elforsyningsloven, hvor det fastslås,

at gældende bevillinger udløber den 31. december 2025 ophæves fra 1. januar

2025. Denne udløbsdato fremgår imidlertid ikke andre steder. Det bør derfor

fastsættes i bekendtgørelse, at gældende bevillinger udløber samlet den 31.

december 2025, så der ikke fremgår et lovmæssigt tomrum i 2025. Alternativt kan

der fastsættes overgangsbestemmelser i lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet medgiver, at bestemmelse om gældende bevillingers udløb ved

udgangen af 2025 mangler. Høringsudkastet er ændret for at tage højde herfor (§

5, stk. 2).

GPD bemærker, at bekendtgørelse nr. 598 af 22. januar 2001 om frist for

ansøgning om bevilling til kollektiv elforsyningsvirksomhed, der knytter sig til

gældende bevillingsperiodes begyndelse, fortsat fremstår som gældende.

Ministeriets bemærkninger:

Energistyrelsen medgiver, at bekendtgørelse nr. 598 af 22. januar 2001 om frist for

ansøgning om bevilling til kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ophæves. Dette

sker ved ikrafttræden af nyudstedelsen af netvirksomhedsbekendtgørelsen.

Data til brug for netmodellen

GPD og Cerius/Radius kvitterer for, at det fremgår af udkastet til § 28 i

netvirksomhedsbekendtgørelsen, at dataanmodninger skal være begrundede og

proportionale, og at netselskaberne ikke har pligt til at udlevere data, hvis en

tredjepart har indskrænket netselskabernes ret til at udlevere de efterspurgte data.

Cerius/Radius beder dog om en bekræftelse på, at undtagelsen omfatter lov om

ophavsret og hensynet til beskyttelse af forretningsfølsomme oplysninger.

Side 8/20

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for de positive bemærkninger. Ministeriet skal i øvrigt henvise til

høringsnotatet til høringen af lovforslaget, som er tilgængelig på høringsportalen,

hvor Ministeriet har besvaret de ønsker, branchen fremlagde i høringssvaret.

Ministeriet skal bemærke til Cerius/Radius, at undtagelselsesbestemmelsen er

begrænset

til en tredjeparts ”påviselige indskrænkning af netvirksomhedernes ret til

at udlevere”.

Netvirksomhederne skal derfor kunne dokumentere over for

Energistyrelsen, at der ikke er ret til at udlevere de relevante oplysninger, f.eks.

som følge af ophavsretsloven, eller som følge af kontraktuelle begrænsninger. Det

kan også være, at netvirksomhederne behandler nogle oplysninger, der hidrører fra

tredjeparter, som i medfør af § 84 a i elforsyningsloven er forretningsmæssigt

følsomme. Her skal det dog være tredjepartens vurdering, at der er tale om

forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

Ministeriet skal bemærke, at der er fastsat en undtagelse i den sidste del af

bestemmelsen, hvorefter Energistyrelsen godt kan kræve oplysningerne udleveret

(på trods af indskrænkningen), hvis tredjeparten har samtykket heri. Ministeriet skal

dog bemærke, at det ved en fejl ikke er kommet med i bestemmelsen, men følger

af lovforslagets bemærkninger, at Ministeriet også bør kunne indhente

oplysningerne på trods af indskrænkninger fra tredjeparter, hvis Ministeriet har

hjemmel til at indhente den pågældende data fra tredjeparten. En sådan hjemmel

følger f.eks. af § 84, stk. 4 i elforsyningsloven, der kan anvendes til at indhente data

fra elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder, hvis Ministeriet skal

anvende oplysningerne til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger,

herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag. Bestemmelsen giver

mulighed for, at oplysninger, som i dag er forretningsmæssigt følsomme, jf. § 84 a,

stk. 1, kan indhentes til brug for f.eks. implementering af politiske aftaler.

Det vil derfor blive tilføjet § 28, stk. 2 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at

Ministeriet også kan indhente oplysningerne, på trods af indskrænkninger fra en

tredjepart, hvis Ministeriet har ret til at indhente oplysningerne fra tredjeparten i

henhold til § 84, stk. 4 i elforsyningsloven, og tredjeparten orienteres om, at

oplysningerne indhentes gennem netvirksomheden på dette grundlag.

Ministeriet skal oplyse, at det ikke forventes, at der til netmodelarbejdet skal

indhentes data fra tredjeparter i større omfang. De primære datakilder vil være

dem, netvirksomhederne selv ligger inde med, særligt ift. nettopologien. Reglerne

vil dog give Energistyrelsen mulighederne for effektivt at indhente den nødvendige

data

–

også hos tredjeparter

–

uden at dette krænker tredjeparternes rettigheder.

Side 9/20

ønsker en tydeliggørelse af, hvad en ”begrundet og proportional anmodning fra

Energistyrelsen” vil betyde.

Det kan med fordel præciseres med overvejelser om

forventet værdiskabelse vis-a-vis det forventede ressourcetræk hos netselskabet.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal bemærke, at en begrundet anmodning fra Energistyrelsen, er en

anmodning, hvor der medfølger en begrundelse for formålet med indhentningen, og

hvordan formålet kan varetages med det, der indhentes. Herudover skal

Energistyrelsen begrunde, hvordan det vil være proportionalt at indhente dataen.

Det kan f.eks. være proportionalt, hvis der ikke er andre muligheder for at indhente

datagrundlaget, som er mere effektive. F.eks. bør Ministeriet overveje, om data

allerede er frisat af netvirksomhederne, eller findes i offentlige registre.

N1 bemærker herudover, at teksten i § 28 ikke forholder sig til datakvalitet eller

håndtering af ’huller’ i data. Data bygger på et vidtforgrenet elnet bygget over de

sidste 100 år, hvor der ikke har været samme standardiserede databehov som i

dag. N1 mener det er uklart, hvorvidt bestemmelserne giver anledning til, at

Energistyrelsen kræver en berigelse af data inden fremsendelse, eller om

Energistyrelsen efter bestemmelserne skal acceptere de mangler, som

netvirksomhederne selv oplever. Det bemærkes, at en sådan berigelse vil lægge

beslag på yderligere ressourcer hos netvirksomhederne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal hertil bemærke, at teksten i bestemmelsen alene skal omfatte, at

Energistyrelsen kan indhente den data, som netvirksomhederne til enhver tid er i

besiddelse af. Dette omfatter ikke berigelse af data, i form af f.eks. fremskaffelse af

ny data, som netvirksomhederne ikke besidder.

Det følger dog af de specielle bemærkninger til det fremsatte lovforslag (L69), som

kan findes på Folketingets hjemmeside,

side 47, at ”den

foreslåede bemyndigelse

vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om ”de

enkelte datatyper, formater, kadencer og procedurer for udleveringen.”

Ministeriet skal hertil bemærke, at bemyndigelsen giver mulighed for fastsættelsen

af regler om, at netvirksomhedernes data f.eks. skal aggregeres, eller konverteres

til et andet dataformat, forud for udleveringen.

Ministeriet vil derfor tilrette § 28, så det fremgår, at Energistyrelsen kun kan

afkræve data fra netvirksomhederne, de er i besiddelse af, men at

netvirksomhederne kan blive pålagt at aggregere eller konvertere data, forud for

udleveringen.

Forsyningstilsynet bemærker, at de finder det bemærkelsesværdigt, at udvikling og

drift af netmodellen ikke skal varetages af et uafhængigt tilsyn, men derimod

Side 10/20

overflyttes til Energistyrelsen. Forsyningstilsynet finder det desuden betænkeligt, at

den eksisterende model, som Forsyningstilsynet har udviklet, og som

Forsyningstilsynets anbefalinger til indikatormodellen er beregnet ud fra, ikke vil

finde anvendelse til den løbende vurdering af elektrificeringstillægget. En ny model,

udviklet i Energistyrelsen, vil ikke nødvendigvis bygge på samme antagelser og

byggesten, som den eksisterende model Forsyningstilsynet har udviklet.

Flytning af modellen medfører efter Forsyningstilsynets vurdering usikkerhed

omkring udmøntningsgrundlaget for den automatiske indikator. Idet

Forsyningstilsynet fortsat vil skulle anvende en netmodel som et nyttigt redskab i

sin sagsbehandling af elektrificeringstillægget, foreslår Forsyningstilsynet, at

Forsyningstilsynet tilføjes bestemmelsen, således at netvirksomhederne også skal

udlevere den efterspurgte data til Forsyningstilsynet, til brug for Forsyningstilsynets

udvikling, drift og vedligehold af Forsyningstilsynets netmodel til beregning af

elnetkapaciteten og netvirksomhedernes investeringsbehov.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer sig Forsyningstilsynets bemærkninger. Ministeriet skal dog

henvise til, at Energistyrelsen med stemmeaftalen om robuste rammer for

elnetvirksomhedernes økonomi af 10. juni fra 2024 fik overdraget ansvaret med at

vurdere elektrificeringstillægget fremadrettet med udgangspunkt i Energistyrelsens

netmodel.

Energistyrelsen vil naturligvis trække på Forsyningstilsynets erfaringer fra sit

hidtidige arbejde med at udvikle en model til udarbejdelsen af Forsyningstilsynets

anbefaling af 8. januar 2024 til den automatiske indikator. Ministeriet kan dog ikke

fastsætte en regel om, at Forsyningstilsynet kan indhente data til brug for sin

eksisterende netmodel. Dette vil ikke ligge inden for den bemyndigelse, der

indføres med lovforslaget, dvs. den ny § 22, stk. 5, 1. pkt., der henviser til § 22, stk.

1, nr. 9, som alene vedrører dataindhentning fra Energistyrelsen.

Ministeriet kan i øvrigt henvise til, at såfremt Forsyningstilsynet skal indhente data

til sin netmodel, kunne dataindhentningen f.eks. ske ved anvendelse af den

eksisterende § 84, stk. 1 i elforsyningsloven, der giver Forsyningstilsynet mulighed

for at indhente data i forbindelse med overvågning af markedet.

Kapacitetskort

Forsyningstilsynet bemærker, at der i § 27 henvises til et interaktivt kort, som ned

på matrikelniveau kan fortælle, hvor meget kapacitet der er til rådighed. Det

bemærkes, at hvis tanken er, at enhver på baggrund af kortet kan se, hvor meget

kapacitet, der er til rådighed på en enkelt matrikel, vil det ikke være en realistisk

eller kosteffektiv løsning. Det vil forudsætte, at netvirksomhederne på

matrikelniveau i hele landet aktivt forholder sig til mulige tilslutningspunkter fra alle

Side 11/20

matrikler samt alle hindringer og muligheder for dobbeltforsyninger. Det vil være et

meget stort stykke arbejde. Forsyningstilsynet finder også, at et krav om et så

detaljeret kort går ud over de krav, som fremgår af det nye direktiv.

Forsyningstilsynet foreslår i stedet, at der laves et kort der viser kapaciteten på den

enkelte transformerstation og stationernes placering.

Forsyningstilsynet finder, at den nye § 27 er uklart formuleret og foreslår en række

ændringer til begreberne, der anvendes. Forsyningstilsynet ønsker det bl.a.

forklaret, hvad primærspænding indikerer.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal gøre

opmærksom på, at der med ”matrikelniveau” alene henvises

til, at matrikelskel og matrikelnumre er visuelt tilgængelige i en kortviser

–

dette for

at sikre, at kortbrugerne kan læse, hvor de selv befinder sig i relation til stationerne.

Det er ikke tanken, at det skal kunne aflæses, hvilken kapacitet der er på hver

matrikel. Ministeriet har taget Forsyningstilsynets ønsker om større præcision til

efterretning og har derfor også tilrettet udkastet.

Det kan navnlig oplyses, at de nye regler i § 27 indebærer, at netvirksomheder fra

den 1. januar 2026 skal offentliggøre en kortviser, der visualiser den tilgængelige

kapacitet for forbrugs- og produktionstilslutninger. Kapaciteten vil skulle vises på

hovedstationsniveau (højspændingsnet). Der vil dog samtidig skulle visualiseres et

område omkring hovedstationerne, som bliver forsynet af den enkelte hovedstation,

og som påvirkes af eventuelle begrænsninger på hovedstationen.

Netvirksomhederne vil skulle visualisere, om områderne omkring hovedstationerne

har ledig, begrænset eller ingen kapacitet til nye tilslutninger med fuld adgang til

nettet. Netvirksomhederne vil selv skulle fastlægge afgrænsningen af det område,

som hovedstationen forsyner, som påvirkes af hovedstationens eventuelle

kapacitetsbegrænsninger.

Ift. begrebet ”primærspænding på 30-60 kV” skal

Ministeriet oplyse, at det var

intentionen at ramme det øverste spændingsniveau, som hovedstationer i

højspændingsnettet på distributionsniveau er indrettet til. Ministeriet er dog blevet

oplyst i et høringssvar vedrørende indtægtsrammebekendtgørelsen fra GPD, at

den korrekte afgrænsning for højspændingsnettet på distributionsniveau, er et

spændingsniveau på mellem 25 og 99 kV. Derfor vil dette spændingsniveau fremgå

af den ændrede § 27.

Energinet bemærker, at det ikke giver mening, at der i § 27, stk. 1, fastsættes krav

til at angive muligheden for fleksible tilslutningsaftaler. Hvis der er tale om fleksible

tilslutningsaftaler, vil energiudveksling pr. definition altid begrænses, og så er der

på sin vis ingen øvre grænse for, hvad der kan tilsluttes. Tilslutningen får mindre og

mindre værdi for anlægsejerne, jo flere begrænsninger der er. Energinet

Side 12/20

bemærker, at det ikke kan vurderes forud på anlægsejernes vegne, hvornår det

giver mening for dem at lave en fleksibel tilslutningsaftaler. Energinet henviser til en

kommentar til § 4, stk. 1, nr. 3 i høringen af udkastet til bekendtgørelse om fleksible

tilslutningsaftaler. Energinet bemærker i den kommentar, at der er mulighed for

tilslutning med begrænset netadgang i hele landet, hvis det, der ønskes tilsluttet,

overskrider den ledige kapacitet på en given station.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal bemærke, at bestemmelsen i § 27 er en implementering af artikel

31, stk. 3, i elmarkedsdirektivet. Af direktivbestemmelsen fremgår, at

netvirksomheder ifm. deres oplysning om den kapacitet, der står til rådighed for nye

tilslutninger i deres driftsområde, også skal oplyse om mulighed for fleksibel

tilslutning. Kravet skal sammenholdes med elmarkedsdirektivets artikel 6 a, der

gennemføres i den ny bekendtgørelse om fleksible tilslutningsaftaler.

Bestemmelsen i artikel 6 a indeholder en forpligtelse for netvirksomheder til at sikre

deres kunder muligheden for at indgå midlertidig fleksible tilslutningsaftaler

i områder, hvor der er begrænset eller ingen netkapacitet til nye tilslutninger, som

offentliggjort i overensstemmelse med artikel 31, stk. 3. Heri ligger, at det i disse

områder ikke ville være muligt at tilslutte kunden med fuld netadgang, hvis det er

det, som kunden ønsker, inden nettet er udbygget.

Der henvises også til høringsnotatet til den nye bekendtgørelse om fleksible

tilslutningsaftaler (https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/69096). Herunder er

definitionen af begrebet ”område med manglende eller ingen tilslutningskapacitet i

§ 4, stk. 1, nr. 3, som Energinet henviser til, ændret som følger (se

understregelse):”Et område, hvor der i henhold til de oplysninger, som en

netvirksomhed eller Energinet har offentliggjort i medfør af regler herom i

netvirksomhedsbekendtgørelsen eller artikel 50, stk. 4 a, første afsnit, i

elmarkedsforordningen, er begrænset eller ingen netkapacitet til nye nettilslutninger

med fuld adgang til nettet.”

Cerius/Radius bemærker, at offentliggørelse af kapacitetsoplysninger for

forbrugstilslutninger er væsentligt mere teknisk at forberede, end for produktion, og

at det derfor er nødvendigt, at netvirksomhederne får mere frihed til at udvikle en

hensigtsmæssig metode, der bedst muligt flugter med kundernes behov og

efterspørgsel og som er proportional i forhold til ressourceforbruget. Det er mere

komplekst at beregne forbrugskapacitet, da særlige designkriterier for reserve gør

sig gældende.

Cerius/Radius er generelt tilfredse med afgrænsningen af bestemmelsen. Det

bemærkes dog, at der er behov for en omformulering af § 27, idet formuleringen

udelader f.eks. 50-60 kV-siden af en 132-150/50-60 kV hovedstation. Herudover

bemærkes, at der findes enkelte 150-132/10 kV hovedstationer, som også bør

være omfattet af kapacitetskortet.

Side 13/20

Herudover bemærker Cerius/Radius følgende:

at kravet om, at kapacitetskortet skal være ”interaktivt”, er

uklart, og

anbefales slettet.

at sætningen ”nye forbrugs- og produktionstilslutninger” udvides, så den

også rummer udvidelser af eksisterende tilslutninger.

at ordene ”på matrikelniveau” slettes, da der er uklarhed, og kan

misforstås, som om kapaciteten skal tilknyttes matriklerne, og ikke

hovedstationerne.

at sætningen ”det

skal som minimum indgå som et af disse kriterier, hvilken

kapacitet, der efter betaling af tilslutningsbidrag, er sat af til kommende

tilslutninger”

bliver præciseret, da det er uklart, hvad der menes.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at der i fristen 1. januar 2026 er givet mulighed for, at

netvirksomhederne kan udarbejde en hensigtsmæssig metode i rimelig tid, før

kravene til offentliggørelse af kapacitetsoplysningerne, får virkning.

Ift. afgrænsningen af spændingsniveau på stationer, skal Ministeriet henvise til

svaret ovenfor til Forsyningstilsynet. Ministeriet vil ændre afgrænsningen af

spændingsniveau for stationerne til 25-99 kV, så det sikres, at hele

højspændingsnettet i det danske distributionsnet, bliver dækket af bestemmelsen.

Ift. begrebet ”interaktivt” skal det bemærkes, at det alene var hensigten, at

brugerne

kunne gå fra et ”overbliksbillede” til et mere detaljeret niveau på

stationsniveau, hvor kapacitetsoplysningerne og øvrig visualisering for netområdet

rundt om stationerne, fremgår. En sådan mulighed for at skalere op og ned er dog

også muligt at udlede

med begrebet ”høj opløsning”. Ministeriet fjerner begrebet.

Ift. begrebet ”matrikelniveau”, henvises til svaret ovenfor til Forsyningstilsynet.

Sætningen præciseres.

Ift.

sætningen ”det skal som minimum indgå som et af disse kriterier, hvilken

kapacitet, der efter betaling af tilslutningsbidrag, er sat af til kommende

tilslutninger”,

henvises til svaret nedenfor, til GPD. Ministeriet tilretter formuleringen.

Bemærkningerne giver anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

GPD kvitterer for, at gennemførelsen af reglerne om kapacitetsoplysninger er

administrerbar for netvirksomhederne. GPD har dog enkelte bemærkninger:

Sætningen ”det

skal som minimum indgå som et af disse kriterier, hvilken

kapacitet, der efter betaling af tilslutningsbidrag, er sat af til kommende

tilslutninger” forstås sådan, at

netvirksomhederne i deres beregninger af

ledig kapacitet skal medtage de anlæg, der er indgået nettilslutningsaftale

om, men som endnu ikke tilsluttet. Et forslag til præcisering er derfor:

”kommende

tilslutninger, hvor der er indgået nettilslutningsaftale, skal som

minimum medtages som et kriterie”.

Side 14/20

Indledningen i § 27 bør

ændres ved indsættelse af et ”og” imellem

forbrugs- og produktionstilslutninger.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet takker for den positive respons på bestemmelsen og forslagene til

præciseringer.

Ministeriet kan bekræfte, at hensigten har været, at netvirksomhederne i deres

beregninger af ledig kapacitet skal medtage de anlæg, der er indgået

nettilslutningsaftale om, men som endnu ikke tilsluttet. Ministeriet tilretter derfor

bestemmelsen til ”kommende

tilslutninger, hvor der er indgået nettilslutningsaftale,

skal som minimum medtages som et kriterie”.

Bemærkningerne giver derfor anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Netvirksomhedernes oplysninger ifm. nettilslutning

Forsyningstilsynet bemærker, at det med § 29 ikke er klart, hvad forskellen på klare

og gennemsigtige oplysninger er.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal bemærke, at begreberne er taget ud af artikel 31, stk. 3 i

elmarkedsdirektivet, hvor det fremgår, at der skal offentliggøres ”på

gennemsigtig måde klare

oplysninger om den kapacitet, der er til rådighed…”

Ministeriet forstår ”gennemsigtig” som et begreb, der fordrer, at det skal være til at

forstå for interessenter, myndigheder m.v. på hvilket grundlag oplysningerne er

givet. Begrebet handler derfor især om åbenhed. Ministeriet har ved nærmere

overvejelse vurderet, at begrebet hører bedre til ift. offentliggørelsen af kriterier, der

er lagt til grund for beregning af ledig kapacitet, da dette vedrører

netvirksomhedernes bagvedliggende antagelser. Ministeriet justerer på dette punkt

bestemmelsen.

Bemærkningerne giver anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

GPD noterer sig, at bestemmelsen i § 29 rummer strammere krav, end det fremgår

af elmarkedsdirektivet, for så vidt angår frekvensen af efterfølgende anmodninger.

Dog vurderer GPD, at kravet er rimeligt, som det fremgår af § 29. GPD gentager

bemærkninger, som allerede var bragt i forbindelse med høringen af lovforslaget:

- hvis kunden har hyret en rådgiver, fx en elinstallatør, skal status, som

netselskabet har givet til rådgiveren, betragtes som en opfyldelse af kravet.

Rådgiveren må så være ansvarlig for at give status videre til kunden,

medmindre andet er aftalt.

- der bør ikke stilles krav om, at status sker på en bestemt form. Dvs. at

Side 15/20

status både kan være telefonisk eller skriftligt, og herunder skal kunne

imødekommes ved, at kunden eller dennes rådgiver kan tilgå en

sagsstatus digitalt, fx i netvirksomhedens installationsblanket.

Det er GPD vurdering, at ovenstående vil kunne rummes i formuleringen i

bestemmelsen i § 29, men Energistyrelsen bedes bekræfte, at det er tilfældet.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal bemærke, at der reelt ikke er forskel på artikel 31, stk. 3 i

elmarkedsdirektivet, og det udkast til bestemmelsen, der fremgik af høringen af

bekendtgørelsen, ej heller i forhold til frekvensen for ajourføring af oplysningerne.

Ministeriet er derfor uenig i, at der er tale om overimplementering. Ministeriet

bemærker i øvrigt, at bestemmelsen i § 29 bliver § 31 efter høringen af

bekendtgørelsen.

Til GPDs særlige bemærkninger skal Ministeriet henvise til svaret fra Ministeriet i

høringsnotatet til lovforslaget om gennemførelse af elmarkedsdirektivet

(https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68868). Her oplyste Ministeriet, at det

gældende krav i nettilslutningsbekendtgørelsen § 5, stk. 2, der fordrer, at der gives

skriftlig meddelelse, når der anmodes herom fra anlægsejer, er et fornuftigt krav at

videreføre. Dette vil være aktuelt ift. § 31 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, hvor

der skal afgives meddelelse til anlægsejere og forbrugere. Ministeriet vil derfor

tilføje kravet om skriftlighed til bestemmelsen. Skriftlige meddelelser vil også kunne

omfatte digitale skriftlige meddelelser.

Det bemærkes, at meddelelser efter § 31 godt kan ske til en rådgiver for

anlægsejeren/forbrugeren, og netvirksomheden kan på den måde godt opfylde §

31.

Ministeriet skal endeligt bemærke, at det eksisterende krav i

nettilslutningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, om at netvirksomheder skal afgive

tidsplaner, indsættes i udkastet til § 31, jf. også nedenfor i svaret til Better Energy.

Ministeriet har vurderet, at det eksisterende krav til afgivelse af tidsplaner er kendt i

branchen og giver en sikker ramme for modtagelse af oplysninger, som

anlægsejere i dag kan støtte ret på. Ministeriet har vurderet, at tilføjelsen af, at der

skal afgives tidsplaner, vil ligge inden for rammerne af artikel 31, stk. 3, der kræver,

at der gives oplysninger om ”behandlingen af anmodningen om tilslutning”.

Ministeriet vurderer, at kravet må fortolkes sådan, at det både omfatter oplysninger

om sagsbehandling og om den faktiske nettilslutningsproces.

Bemærkningerne giver anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Better Energy bemærker, at nettilslutningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, som

foreslås ophævet, og som skal erstattes af § 29 i netvirksomhedsbekendtgørelsen,

Side 16/20

indeholder vigtige krav til at stille tidsplaner til rådighed. Minimummet af

oplysninger, der skal gives efter § 5, stk. 2, udgør ”1)

en rimelig og nøjagtig tidsplan

for behandlingen af anmodning om nettilslutning, og 2) en rimelig og vejledende

tidsplan for nettilslutningen.”

Det bemærkes, at nettilslutningsaftaler i høj grad er nettilslutningsvilkår, som

udarbejdes ensidigt af Energinet og netvirksomhederne, og godkendes af

Forsyningstilsynet. Ved at slette § 5, stk. 2, der indeholder ovennævnte forpligtelse,

og erstatte den med

”netvirksomheden skal give den, som anmoder om nettilslut-

ning, klare og gennemsigtige oplysninger om status for og behandlingen af anmod-

ningen om nettilslutning”,

er der tale om en forringelse af anlægsejeres ret, da

netvirksomheden ikke længere er forpligtet til at give tidsplaner. Forpligtelsen bør

derfor tilføjes § 29, og i øvrigt også gælde for Energinets oplysningspligt.

Herudover ønsker Better Energy en eksemplificering af, hvilke oplysninger en

elproducent bør modtage. Ved en eksemplificering gøres det klart, hvad der som

minimum skal gives. Uden eksempler beror opfyldelsen af kravet på et skøn, som

der ikke kan støttes ret på.

Endeligt bemærker Better Energy, at det er en svækkelse af Forsyningstilsynets

adgang til

”at

overvåge den tid, det tager transmissionssystemoperatørerne og

distributionssystemoperatørerne at foretage tilslutninger og reparationer”,

som

fremgår af elmarkedsdirektivet. I dag er der ingen regulering i Danmark, som

fastsætter, hvor lang tid det må tage Energinet eller netvirksomhederne at foretage

en tilslutning til nettet, ligesom en bestemmelse om Forsyningstilsynets tilsyn

hermed også mangler. Det er Better Energys vurdering, at denne beføjelse bør

implementeres i dansk ret, da Danmark er forpligtet til at implementere EU-

direktiver i national ret. For at sikre, at Forsyningstilsynet har beføjelsen til at føre

tilsyn med tilslutningstider, bør der derimod fastsættes klare rammer i national

lovgivning for tilslutningstider, for at sikre, at Forsyningstilsynet har klare hjemler til

at iværksætte et tilsyn hermed i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker, at det ikke har været Ministeriets intention at svække de

krav, der stilles til netvirksomhedernes oplysning af nettilslutningssager, som

allerede fremgår af den gældende nettilslutningsbekendtgørelse. Ministeriet kunne

konstatere, at bestemmelserne om afgivelse af oplysninger i hhv.

elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 3 (for så vidt angår netvirksomheder), og i

elmarkedsforordningens artikel 50, stk. 4 a, andet afsnit (for så vidt angår

Energinet), er enslydende, og begge omfatter klare og gennemsigtige oplysninger

om ”behandlingen af deres anmodninger om tilslutning. Efter Ministeriets opfattelse

er det dermed implicit i EU-reglerne, at netvirksomheder og Energinet, for at

opfylde bestemmelserne, skulle fremsende tidsplaner i tilslutningssagerne.

Side 17/20

Ministeriet tager dog Better Energys høringssvar til efterretning. Det eksisterende

minimum, i form af tidsplaner for hhv. behandlingen af sagen og for nettilslutningen

som sådan, vil godt vil kunne tilføjes bestemmelsen i § 31 (§ 29 i høringen), da det

ligger inden for, hvad det må forstås, at direktivbestemmelsen omfatter, og da

branchen allerede kender kravet, der praktiseres i dag. Ministeriet tilretter derfor

bestemmelsen på dette punkt. Ministeriet kan dog ikke fastsætte justeringen rent

teknisk for Energinet, da Energinets forpligtelse følger af elmarkedsforordningen.

Ministeriet skal dog henvise til det foregående om, at EU-bestemmelsen lægger op

til afgivelse af tidsplaner.

Ministeriet skal bemærke, at Ministeriet forstår begrebet ”anmodning om

nettilslutning”,

som det fremgår af §

31, sådan, at anlægsejeren eller forbrugeren

skal have indsendt en anmodning, som opfylder netvirksomhedens behov for

dokumentation. Netvirksomhederne bør derfor vejlede om, hvilket

dokumentationsbehov, der er nødvendigt. Det er Ministeriets opfattelse, at dette

sikres af netvirksomhederne i praksis.

Kravet om ajourføring vil betyde, at forbrugere og anlægsejere skal have en

meddelelse fra netvirksomheden, når der sker en ændring i de tidsplaner og øvrige

sagsoplysninger, som forbrugere og anlægsejere allerede har modtaget. Kravet i §

31 indebærer, at netvirksomhederne skal ajourføre regelmæssigt, og at

netvirksomhederne løbende kontrollerer hver tredje måned, om der er en

opdatering til sagen, som forbrugere og anlægsejere skal have besked omkring.

Kravet vil umiddelbart ikke være overholdt, hvis det er fem måneder siden

netvirksomheden sidst havde ajourført sagen, og der skete en ændring til sagen,

som burde være ajourført for fire måneder siden.

Ift. Better Energys bemærkninger om Forsyningstilsynets overvågning, bemærkes,

at Forsyningstilsynet overvåger tilslutningstiderne i medfør af § 3, stk. 1 i lov om

Forsyningstilsynet, og § 1, stk. 1, nr. 7 i bekendtgørelse om Forsyningstilsynets

overvågning af det indre marked for el og naturgas m.v. Ministeriet har derfor

implementeret bestemmelserne fra elmarkedsdirektivet. Ministeriet noterer Better

Energys ønske om at tilføje en tilsynsbestemmelse vedrørende nettilslutningstider.

Ministeriet henviser dog til, at elmarkedsdirektivet ikke kræver, at der oprettes et

decideret tilsyn. Ministeriet bemærker endeligt, at tilslutningstider også indgår i

arbejdet i NEKST (National Energikrisestab), i arbejdsgruppen for fremskyndelse af

udbygningen af elnettet.

Bemærkningerne giver anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Cerius/Radius bemærker, at artikel 31, stk. 3, 4. og 5. pkt. i elmarkedsdirektivet, har

til formål at undgå lange svartider fra netselskabet til kunden. Cerius/Radius ønsker

derfor også, at implementeringen understøtter en transparent tilslutningsproces.

Der er dog uklart for Cerius-Radius, hvorvidt oplysningskravet også omfatter

Side 18/20

situationer, hvor netselskabet har svaret kunden, men hvor videre fremdrift afventer

handling fra kundens side, f.eks. pga. følgende forhold:

a) fordi der afventes oplysninger fra kunden,

b) fordi kunden ikke er afklaret om, hvorvidt kunden ønsker projektet

gennemført og derfor ikke ønsker at underskrive nettilslutningsaftale,

c) fordi kunden afslutningsvist i processen ikke er klar med den

dokumentation og de test, der er nødvendige for, at netselskabet kan

udstede en Endelig Nettilslutningsaftale (FON).

Cerius/Radius formoder, at kravene alene vil gælde i situationer, der afventer

handling fra netvirksomheden. Herudover formoder Cerius/Radius, at formuleringen

”inden for tre måneder fra indgivelsen af anmodningen” tolkes, som værende det

tidspunkt, hvor kunden formelt har oprettet sin sag og udfyldt de efterspurgte

oplysninger. Energistyrelsen bedes bekræfte dette.

Herudover bemærker Cerius/Radius, at der vil være sager, hvor status ikke ændrer

sig henover tre måneder, hvor oplysningerne således er de samme, som allerede

meddelt. Der kan f.eks. gå flere år fra indgået aftale til tilslutningen. Hvis det

forventede tilslutningstidspunkt er 2028, vil det ikke give øget transparens men

alene administrative byrder, at netvirksomheden skal give samme besked hvert

kvartal. Derfor formoder Cerius-Radius, at forpligtigelsen til at orientere kunden

alene gælder, hvis der er ændringer i forhold til den tidligere kommunikerede

tidsplan/oplysninger, idet den tidligere kommunikerede tidsplan opfylder kravet om,

at give oplysninger til kunden. Det beder Cerius/Radius om, at få bekræftet.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker indledningsvist, at de gældende krav til fremsendelse af

tidsplaner, videreføres og tilføjes i § 31 i netvirksomhedsbekendtgørelsen. Det er

således tidsplanerne og eventuelle andre sagsoplysninger, der skal være

fremsendt inden for tre måneder.

Ministeriet skal dog bemærke, at fristen på tre måneder, som indføres med

bestemmelsen, i første omgang, gælder fra det tidspunkt hvor netvirksomheden har

modtaget en anmodning, der opfylder netvirksomhedens behov for dokumentation,

som netvirksomhederne vejleder omkring. Fristen på tre måneder gælder

endvidere for ajourføring, og skal her forstås på den måde, at netvirksomhederne

løbende kontrollerer hver tredje måned, om der er en opdatering til sagen, som

forbrugere og anlægsejere skal have besked omkring. Ministeriet har præciseret

dette ovenfor til Better Energy. Det indebærer også, at der ikke skal gives

meddelelse fra netvirksomheden, hvis der ikke er sket nogle ændringer til den

seneste ajourføring af sagen. Ministeriet kan derfor bekræfte Cerius/Radius

bemærkninger herom.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Side 19/20

Dansk Solcelleforening

bemærker, at det i EU’s nødforordning fremgår, at en

tilladelsesproces efter forordningens artikel 2, stk. 1, også omfatter tilladelser til

nettilslutning. Dansk Solcelleforening fremhæver, at VE III direktivet videreførte

nødforordningens bestemmelser om svarfrister, der siger, at svarfristen for anlæg

på 100 kW eller derunder, ikke må overstige én måned. Derfor mener Dansk

Solcelleforening, at det er ret og rimeligt, at den nye oplysningsforpligtelse

strømlines med EU’s intentioner, så netselskabet har en svarfrist på én måned for

anlæg på 100 kW eller derunder.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet bemærker hertil, at elforsyningslovens § 20, stk.1 fastsætter en generel

pligt til tilslutning til nettet, som hviler på Energinet og netvirksomhederne. Der er

derfor ikke fastsat nogen myndighedskompetence, hvorefter Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet, eller andre, kan beslutte, om der må tilsluttes til nettet eller

ej. En sådan myndighedskompetence ville være en betingelse for, at man kunne

sige, at nettilslutningen er omfattet af en administrativ tilladelsesproces, som det

fremgår af nødforordningen og VE III-direktivet.

Ministeriet er derfor ikke enig med Dansk Solcelleforening i, at EU-reglerne

omfatter f.eks. aftaler med netvirksomhederne, eller netvirksomheders beslutninger

om tilslutningspunkt, m.v. Netvirksomhederne indgår privatretlige aftaler med

anlægsejere og forbrugere, og har, pba. pligten til at tilslutte, ikke mulighed for at

afslå at tilslutte dem, der anmoder om nettilslutning.

Netvirksomhederne skal endvidere sikre efterlevelsen af regler om sikker og stabil

forsyning og nettilslutning, som følger af RFG-forordningen, hvilket kræver, at

netvirksomhederne har tilstrækkelig tid til at undersøge den anmodning, der er

kommet ind. Dette hensyn ses afspejlet i den nye bestemmelse i

elmarkedsdirektivets artikel 31, stk. 3.

Af disse årsager er Ministeriet uenig i, at der gælder en endnu tidligere frist, end det

fremgår af artikel 31, stk. 3.

Side 20/20