KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Bekendtgørelse nr. 1737 om indtægtsrammer for netvirksomheder, nr. 1736 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter og nr. 1735 om betaling af myndighedsopgaver i Energistyrelsen udstedt den 1. januar 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 131
Offentligt

Høringsnotat

Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for

netvirksomheder.

Udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder blev sendt i

ekstern høring den 27. september 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den

25. oktober 2024. Der er modtaget i alt 15 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 10 høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelsen:

•

Green Power Denmark (GPD)

Cerius A/S og Radius Elnet A/S (fælles høringssvar, herefter

Cerius/Radius)

TREFOR El-net A/S og TREFOR El-net Øst A/S (fælles høringssvar,

herefter TREFOR)

N1 A/S

Energinet

Forsyningstilsynet

Dansk Industri (DI)

Dansk Erhverv

Drivkraft Danmark

Danske Vognmænd

Kontor/afdeling

Dato

21. januar 2025

J nr.

2024-7590

/mdsdr/tskkr/odbrk/dsvlz

Følgende 5 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til

bekendtgørelsen:

•

Arbejdstilsynet

Dataetisk Råd

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

Københavns Kommune

Dansk Arbejdsgiverforening

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive

gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.

Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes

indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på

Høringsportalen.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/28

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 131: Bekendtgørelse nr. 1737 om indtægtsrammer for netvirksomheder, nr. 1736 om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter og nr. 1735 om betaling af myndighedsopgaver i Energistyrelsen udstedt den 1. januar 2025, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringsnotat .............................................................................................................. 1

Generelle bemærkninger .................................................................................... 3

Automatisk indikator ......................................................................................... 10

Ansøgningsbaseret tillæg ................................................................................. 14

Omkostningsækvivalent ................................................................................... 18

Fremadrettet forrentningsgrundlag ................................................................... 20

Anmodninger om data til netmodellen .............................................................. 21

Forsyningstilsynets analyse af forrentning og overskudsdisponsering ............ 22

Tillæg til beredskab .......................................................................................... 23

Fusioner og aktivoverdragelse mellem netvirksomheder ................................. 26

Side 2/28

Generelle bemærkninger

Opdeling af forbrug og produktion

GPD, Cerius/Radius og N1 bemærker, at der i bekendtgørelsen indgår en række

regler for hhv. den automatiske indikator, omkostningsækvivalenten og det

ansøgningsbaserede tillæg, der har til formål at holde netvirksomhedernes

produktionsrelaterede komponenter ude af de mulige tillæg. GPD, Cerius/Radius og

N1 bemærker, at særligt reglerne for den automatiske indikator og

omkostningsækvivalenten, hvorved produktionsrelaterede komponenter holdes ude,

vil være meget administrativt tunge og er ude af proportioner.

GPD, Cerius/Radius og N1 bemærker, at § 25, stk. 6 bør sløjfes helt eller delvist.

GPD bemærker, at bestemmelsen ikke fremgår af stemmeaftalen, og at den vil stride

imod hensynet til at sikre en enkel og administrerbar model. Ifølge GPD og

Cerius/Radius er det misforstået at fastsætte så detaljerede krav til, hvilke målere og

stationer, der kan tælle med i indikatoren. Indikatoren er i forvejen en approksimation

ift. en forhøjelse af indtægtsrammen. Når netvirksomhederne bygger elnet, er det

ofte ikke muligt at adskille hvilke dele af en investering, som skyldes forbrug hhv.

produktion.

GPD, Cerius/Radius og N1 bemærker, at de detaljerede krav vil medføre en

uforholdsmæssig stor administrativ byrde for netvirksomhederne, der skal redegøre

for den nævnte opdeling i sagsbehandlingen for Forsyningstilsynet. Dette står i øvrigt

ikke mål med effekterne for tillægget, der ifølge GPD vil være små. Det bemærkes

endvidere, at der vil ske en ændring i, hvordan indikatorerne opgøres i dag, hvorfor

der i overgangen mellem de hidtidige og fremadrettede opgørelser skal skabes en

ensartethed,

da udviklingen ellers vil tage et nedadgående “spring”,

når de

produktionsrelaterede komponenter tages ud.

Cerius/Radius bemærker endeligt, at energilageranlæg, som også holdes ude af

indikatoren, både kan anses som forbrugsanlæg og som produktionsanlæg, og at

den administrative kompleksitet i at holde disse ude, bliver for stor. Derfor bør

denne justering endvidere slettes, både fra den automatiske indikator, og fra reglen

i § 33, nr. 3, nr. 3, der vedrører omkostningsækvivalenten.

N1 bemærker, at de samme hensyn om at undgå overadministration, gør sig

gældende for reglerne, der er fastsat for omkostningsækvivalenten. Efter disse regler

anføres det, at beløbet for omkostningsækvivalenten skal reduceres med den andel,

der ”er nytilsluttet eller udvidet med begrænset netadgang” og

der justeres ikke, hvis

elkunden ”hovedsageligt afregnes som elproducent” eller elmåleren ”har til

hovedformål” at måle eller afregne energilageranlæg.

N1 bemærker, at justeringerne

har minimal betydning for tillægget, men vil være til stor administrativ byrde, da

netvirksomhederne skal lokalisere og vurdere den enkelte sag i henhold til

Side 3/28

betegnelserne ’hovedsagelig’ og ’hovedformål’.

N1 foreslår derfor også, at

justeringerne mht. modregning af produktion i omkostningsækvivalenten, udelades.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet skal først og fremmest bemærke, at det har været nødvendigt at

fastsætte regler, hvorved risikoen for dobbeltkompensation mellem de forskellige

tillægsbestemmelser i bekendtgørelsen, minimeres. Ministeriet er efter drøftelser

med Forsyningstilsynet kommet frem til, at de valgte afgrænsninger er

administrerbare og nødvendige. Dette skyldes, at der med indførelsen af de nye

tillæg vedrørende meromkostninger relateret til elforbrug ikke ændres på de

produktionsrelaterede ansøgningsbestemmelser, hvorefter tillæg fortsat gives til

100 pct. af meromkostningerne.

Ift. stationer er der valgt en afgrænsning, så de stationer, der i reguleringsåret eller

tidligere finansieres gennem de produktionsrelaterede ansøgningsbestemmelser,

ikke skal udløse en ekstra kompensation under den automatiske indikator. Ift.

elmålere har hensigten været, at produktionsmålere let kan identificeres, og ikke

bør indgå i indikatorerne, da de ikke servicerer det øgede elforbrug. Elmålere og

stationer der i øvrigt er betalt af tredjemand, dvs. hvor omkostningerne ikke er

dækket af netvirksomhederne, skal af denne grund heller ikke kunne give et tillæg.

Ministeriet har på baggrund af de afgivne høringssvar set nærmere på de

modregningsregler, der fremgår af § 25, stk. 6 og af § 33 i udkastet. Ministeriet er

enig i, at der ikke bør indføres regler, hvor værdien ift. størrelsen på tillægget ikke

står mål med administrationen forbundet hermed. Reglerne kan dog ikke justeres i

et sådan omfang, at hensynet til at undgå dobbeltkompensation helt fjernes.

Ministeriet vil tilrette bestemmelsen for den automatiske indikator (§ 25, stk. 6), så

elmålere bliver tilføjet kriteriet i stk. 6, nr. 1, hvorefter både stationer og elmålere,

der omfattes af de produktionsrelaterede ansøgningsbestemmelser, skal

modregnes. Dette vil også mindske risikoen for dobbeltkompensation fsva.

elmålere tilknyttet energilageranlæg, der har karakter af produktionsanlæg. Det

betyder, at kriteriet i stk. 6, nr. 3 har mindre betydning og kan slettes fra

bestemmelsen. Det samme vil gøre sig gældende i forhold til stk. 6, nr. 4, der

omhandler afregningsmålere til elproducenter. Fremover vil disse elmålere tælle

med i indikatorindekset, medmindre de nu eller tidligere har været omfattet af de

produktionsrelaterede ansøgningsbestemmelser, i henhold til stk. 6, nr. 1.

Ift. bemærkningerne om behovet for ensartethed på tværs af reguleringsårene, og

at modregningen af elmålere og stationer tilknyttet produktion vil medføre et

nedadgående ”spring” i indikatoren, skal Ministeriet bemærke

følgende. 2024 bliver

et overgangsår, hvor man i 2024 fortsat får tillæg fra det nuværende

aktivitetsindeks baseret på antal målere og stationer. I 2025 vil man få tillæg

baseret på et nyt aktivitetsindeks baseret på antal målere, antal stationer og antal

Side 4/28

leveret kWh i lavspændingsnettet. Der

bør derfor ikke være risiko for evt. ”spring” i

netvirksomhedernes indtægtsrammer i 2025, såfremt at målere og stationer ikke

tælles med i de fremadrettede aktivitetsindeks pga. at disse har været omfattet af

de produktionsrelaterede bestemmelser.

Bemærkningerne har givet anledning til at justere §33, så det fremgår, at

omkostningsækvivalenten alene gælder for tilslutning og udvidelse af

leveringsomfang til elforbrugere i mellemspændingsnettet.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Definition af spændingsniveau

Green Power Denmark og Cerius/Radius bemærker, at definitionerne for hhv.

højspændingsnet, mellemspændingsnet og lavspændingsnet under § 2 med fordel

kan udvides. Green Power Denmark foreslår desuden konkrete justeringer af

definitionerne, så alle netkomponenter i distributionsnettet kan omfattes og så der

samtidig sikres konsistens med Green Power Denmarks fejl- og afbrudsstatistik

(ELFAS).

Forsyningstilsynet bemærker derudover, at afgrænsningerne af spændingsniveauer

bør omfatte alle aktiver til brug for den bevillingspligtige aktivitet

–

og ikke kun

netaktiver.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet takker for forslagene til præciseringer og vil indarbejde de foreslåede

ændringer til definitionsafgrænsninger af Green Power Denmark og

Forsyningstilsynet uden yderligere bemærkninger.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Definition af elkunde

Green Power Denmark bemærker, at definitionen af elkunde i bekendtgørelsen er

overflødig, da den allerede fremgår af elforsyningsloven.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i høringskommentaren. Der er ikke behov for en definition, der

allerede fremgår af elforsyningsloven. Begrebet vil dog fortsat blive anvendt i de

relevante bestemmelser i bekendtgørelsen.

Bemærkningen giver således anledning til ændring af bekendtgørelsen.

Cerius/Radius bemærker, at definitionen af elkunde i bekendtgørelsen er

problematisk, da den ikke omfatter personer, der føder el ind i nettet, og at det

Side 5/28

derfor ikke giver mening, når der i § 33, stk. 3, nr. 2, står: “Elkunden hovedsageligt

afregnes som en elproducent”.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal hertil bemærke, at definitionen på elkunder efter elforsyningsloven,

alene opregner de personer, der aftager elektricitet (i positiv forstand). Det er i

praksis langt de fleste, der er tilsluttet nettet. Bestemmelsen fraregner ikke

elleverandører. I den forstand kan man ikke sige, at definitionen er problematisk for

bestemmelsen i § 33, stk. 3, nr. 2, da selv egenproducenter vil trække fra elnettet

på visse tidspunkter. De passer derfor ind i kategorien for ”elkunder”, men

netvirksomheden vil potentielt ikke kunne opnå tillæg efter § 33, hvis

egenproducenten hovedsageligt afregnes som elproducent.

Et andet begreb, der kunne anvendes, er netbrugere, da dette omfatter både

elforbrugere og elleverandører. Imidlertid bliver § 33 justeret, så den problematiske

sætning, Cerius/Radius nævner, tages ud af bekendtgørelsen. Ministeriet skal hertil

henvise til svaret ovenfor, vedrørende opdeling af forbrug og produktion.

Som Ministeriet har bemærket over for Green Power Denmark, skal definitionen

udgå af bekendtgørelsen.

Forsyningstilsynets udmelding af oplysninger om ansøgningsproces m.v.

Green Power Denmark, Cerius/Radius og N1 kvitterer for, at der i den nye § 55 er

forsøgt at give en lettelse for ansøgningsprocessen til det nye ansøgningsbaserede

tillæg, idet den fastsætter, at Forsyningstilsynet skal offentliggøre

informationsmateriale og endelige vejledninger til det nye ansøgningsbaserede

tillæg senest tre måneder før ansøgningsfristen. Det bemærkes dog, at fristen tre

måneder før ansøgningsfristen langt fra er tilfredsstillende for at imødekomme det

behov, netvirksomhederne har. Det bemærkes, at fristen ligger i året efter det

reguleringsår, som ansøgningerne vedrører, og derfor efter, at

reguleringsregnskabet er lukket. Derfor binder det ikke Forsyningstilsynet til at give

en udmelding om betingelserne for ansøgningerne på det tidspunkt, hvor

netvirksomhederne har behov for dem. Det bemærkes, at netselskaberne skal vide,

hvilke dokumentations og ansøgningskrav der gælder, før de går i gang med deres

investeringsprojekter, så de kan forberede og opbevare den relevante

dokumentation.

Green Power Denmark foreslår konkret, at den nye § 55 som minimum erstattes af

et krav om, at dokumentationskrav og ansøgningsvejledning for resten af

reguleringsperioden foreligger senest 30. juni 2025. Endvidere foreslår Green

Power Denmark, at dokumentationskrav og ansøgningsvejledning for næste

reguleringsperiode bør være kendt 6 måneder inden indgangen til perioden i 2028.

Green Power Denmark kan dog godt se nødvendigheden af, at der gives rum for et

proportionalitetshensyn i Forsyningstilsynets sagsbehandling. Med den mængde

Side 6/28

nødvendige investeringsprojekter i elnettet, vi ser ind i, er der behov for smidighed

og fleksibilitet i sagsbehandlingen.

N1 bemærker herudover, at der søges kvalitative eller kvantitative krav om

indholdet af dokumentation af ansøgningerne, og altså hvad principperne for

dokumentation og deraf også rettesnorene i vejledningen skal være. N1 ønsker

endvidere, at der skal være relativt få krav til dokumentationen, og at det

proportionalitetshensyn, der er indskrevet i § 55, stk. 2, udvides, så

Forsyningstilsynet skal indlægge proportionalitetshensyn i udformningen af de

ordinære dokumentationskrav, der lægges ind i vejledningsmaterialet. Dette bør

f.eks. medføre, at relativt små projekter ikke bebyrdes med tunge krav. Endelig

bemærker N1, at det bør fastsættes som et gennemgående princip, at

Forsyningstilsynet ikke skal vurdere de tekniske løsninger af en given udbygning,

men alene sikre en korrekt allokeret, entydig dokumentation af omkostninger til de

omfattede projekter.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet noterer bemærkningerne fra branchen. Ministeriet vil gerne bemærke, at

bestemmelsen helt overordnet har til formål at sikre forskellige hensyn.

På den ene side er der hensynet til, at der ved overgangen til et nyt

ansøgningsbaseret tillæg skal være sikkerhed for, at branchen i rette tid kan få de

fornødne informationer og vejledninger, herunder oplysninger om

dokumentationsbehov for ansøgningerne, som branchen vil skulle henholde sig til.

Ministeriet tilnærmede sig dette hensyn i den foreslåede bestemmelse. På den

anden side er der et hensyn til, at Forsyningstilsynet ikke pålægges en unødig

administrativ byrde, f.eks. ved at skulle tilvejebringe en fuldt tilrettelagt vejledning

på et tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet ikke har kunnet nå at tilvejebringe de

nødvendige erfaringer fra tidligere års sagsbehandling.

Da Forsyningstilsynets vejledningsmateriale således ikke kan fastfryses på et

bestemt tidspunkt, men skal kunne opdateres, når der er nye indsigter i

sagsbehandlingen, kan Green Power Denmarks forslag om offentliggørelse af

vejledningsmateriale og dokumentationskrav for resten af reguleringsperioden, ikke

imødekommes.

Ministeriet har dog set nærmere på § 55 på baggrund af de indkomne høringssvar.

Ministeriet har vurderet, at det bør være muligt for Forsyningstilsynet at

offentliggøre et foreløbigt informationsmateriale for reguleringsåret, i selve

reguleringsåret

–

og ikke efter reguleringsåret. Det vil, som branchen påpeger, give

bedre mulighed for, at netvirksomhederne kan kende dokumentationsbehovet og

tilpasse deres projekter hertil, når projekterne gennemføres. Ministeriet ændrer

derfor bestemmelsen, så Forsyningstilsynet fremover vil skulle offentliggøre

Side 7/28

foreløbigt informationsmateriale med forventede dokumentationsbehov, ift. de

ansøgninger, der for reguleringsåret kan indgives efter § 31, litra a.

I en overgangsperiode for reguleringsåret 2025 og 2026, hvor det nye

ansøgningsbaserede tillæg indføres, vil fristen for offentliggørelse være den 1. juli

2025 og den 1. juli 2026. Disse frister tilføjes i en ny stk. 2 i bestemmelsen.

Fristerne er valgt, for at undgå spidsbelastningen af Forsyningstilsynets

sagsbehandling af indtægtsrammeafgørelserne i slutningen af året. Der vil dog i

løbet af 2. halvår 2026 være indhentet erfaringer fra sagsbehandlingen, der

vedrører tillæg i reguleringsåret 2025, og Ministeriet vurderer derfor, at erfaringerne

vil give et bedre grundlag for eventuel tilpasning af informationsmateriale og

forventede dokumentationsbehov fra reguleringsåret 2027 og frem. Da

Forsyningstilsynet må forventes at have afsluttet det meste af sagsbehandlingen

for reguleringsåret 2025 ved udgangen af 2026, vil fristen derfor blive fremrykket,

fra den 1. juli, til den 1. februar i reguleringsåret, fra og med reguleringsåret 2027.

Med hensyn til bestemmelsens stk. 2 (nu stk. 3), bemærker Ministeriet, at

Forsyningstilsynet som forvaltningsmyndighed skal kunne hente enhver

dokumentation, når det er rimeligt og fagligt forbundet med oplysningen af sagerne

(officialprincippet). Der vil dog ske en korrektion, så det fremgår, at

Forsyningstilsynet vil skulle begrunde et evt. behov for at anmode om yderligere

dokumentation, der ikke fremgår af ansøgningsmaterialet.

Ministeriet kan ikke imødekomme ønsket til en mere detaljeret regulering af de

dokumentationsbehov, Forsyningstilsynet formulerer. Ministeriet henviser til, at

Forsyningstilsynet er en uafhængig forvaltningsmyndighed, der selv skal kunne

fastlægge indholdet til ansøgningerne, herunder hvornår og hvordan de skal

indgives. Det nye ansøgningsbaserede tillæg er dog forbundet med en del

usikkerhed i branchen om indholdet i ansøgningerne, hvorfor Ministeriet har fundet

det nødvendigt, at der fastsættes en ramme for Forsyningstilsynets vejledning.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Forsyningstilsynet anerkender, at § 55 tilskriver, at Forsyningstilsynet senest tre

måneder før ansøgningsfristen skal vedligeholde informationsmateriale om

ansøgninger, indberetninger og regnskaber. Forsyningstilsynet bemærker i den

sammenhæng, at fristen for opdateringen af informationsmaterialet ikke

–

administrative og praktiske årsager

–

kan være tidligere, da det ellers vil falde

sammen med Forsyningstilsynets spidsbelastningsperiode med hensyn til

fastsættelse af netvirksomhedernes indtægtsrammer. Derudover bemærker

Forsyningstilsynet, at det stadig følger af elforsyningslovens § 84 samt

officialprincippet, at Forsyningstilsynet kan indhente yderligere oplysninger hos

netvirksomheden, der er nødvendige for varetagelsen af udøvelsen af tilsynet, der

Side 8/28

blandt andet finder sted i forbindelse med Forsyningstilsynets stillingtagen til

ansøgte justeringer.

Ministeriet bemærkninger:

Ministeriet skal bekræfte Forsyningstilsynets bemærkninger angående

elforsyningslovens § 84 og officialprincippet. Ministeriet skal generelt henvise til

Ministeriets bemærkninger over for Green Power Denmark, Cerius/Radius og N1,

som fremgår ovenfor.

Ministeriet finder det generelt hensigtsmæssigt, men særligt begrundet i

overgangen til det nye ansøgningsbaserede tillæg, at Forsyningstilsynet i højere

grad vejleder om sine ansøgningsprocesser og behov til dokumentation, som

netvirksomhederne skal tage hensyn til. Netvirksomhederne får på denne måde

bedre forudsigelighed og sikkerhed for, at der ikke er omkostninger, der går tabt,

fordi betingelserne for ansøgningerne ikke er kommet frem, når de relevante

projekter gennemføres.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Overgangsbestemmelser

Forsyningstilsynet har i sit høringssvar bemærket, at en række af de

overgangsbestemmelser, som Ministeriet havde lagt op til at ophæve, fortsat kan

finde anvendelse i tilfælde af hjemviste, genoptagne eller ændrede afgørelser, som

skal træffes på nuværende grundlag. Forsyningstilsynet anmoder derfor om, at

Ministeriet i henhold til den gældende bekendtgørelse (714/2024) kun ophæver §

56, stk. 10, § 57, § 58, § 60, stk. 7, § 61 og § 62.

Ministeriet bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for Forsyningstilsynets bemærkninger og vil beholde de

bestemmelser, som Forsyningstilsynet fortsat mener finder anvendelse i tilfælde af,

hvis afgørelser i fremtiden skulle blive hjemvist, genoptaget eller lign. Det er

afgørende for Ministeriet, at Forsyningstilsynet har de fornødne lovhjemmeler til at

træffe den korrekte afgørelse i sin sagsbehandling.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Langsomme tilslutningstider

Drivkraft Danmark og Danske Vognmænd har ikke givet tekstnære bemærkninger

til bekendtgørelsen, men har ytret en bekymring om langvarige

tilslutningsprocesser og en oplevelse af mangelfuld kundeservice hos

netvirksomhederne fra deres medlemmer. Der påpeges også, at reguleringen

mangler konkrete initiativer, der skaber øget gennemsigtighed i

tilslutningsprocesserne.

Side 9/28

Ministeriet bemærkninger:

Ministeriet kvitterer for modtagelsen af bemærkningerne. Som Drivkraft Danmark

og Danske Vognmænd selv pointerer, indeholder denne bekendtgørelsesændring

ingen tiltag målrettet hurtigere tilslutningsprocesser.

Regeringen har nedsat en NEKST-arbejdsgruppe om hurtigere udbygning af

elnettet, som netop har fokus på disse områder. Ministeriet vil afvente

anbefalingerne, før reguleringsspecifikke tiltag overvejes.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Automatisk indikator

Basisår

Cerius/Radius, Dansk Erhverv, DI, GPD, N1 og TREFOR udtaler kritik af, at

baseline i høringsudkastet er baseret på den maksimale leverede mængde i 2018-

2022 og vurderer, at det reelt betyder, at 2021, som var præget af særlige forhold

grundet coronapandemien, bliver basisår for de fleste. Energinet stiller spørgsmål

ved, om det bør være den gennemsnitlige leverede mængde frem for den

maksimale leverede mængde i perioden. Cerius/Radius kalder det besynderligt at

kigge så langt tilbage i tid og helt uforståeligt, hvorfor årene derefter 2023 og 2024

udelades. Cerius/Radius og GPD mener ikke den leverede mængde i 2021

afspejler det strukturelle niveau.

Cerius/Radius, GPD og N1 fremhæver, at 2021 var kendetegnet ved en

usædvanlig høj leveret mængde samt unormale forbrugsmønstre, hvor den

leverede mængde var meget høj samtidig med, at spidsbelastningen ikke var

tilsvarende høj. TREFOR oplyser, at deres transformerkapacitet i 2024 er

væsentligt højere end i 2021 til trods for, at den leverede mængde i

lavspændingsnettet er lavere. Cerius/Radius og N1 har vedlagt beregninger af den

gennemsnitlige maksimale effekttræk (”peak”) hos et stort antal enkeltkunder

tilsluttet som C- eller B-lav kunder, der viser, at kundernes peak relativt til antal

leveret kWh til lavspændingskunder i 2021 var lavere end i de efterfølgende år.

GPD kalder det en fejlslutning at tro, at fordi elnettet kunne håndtere den store

mængde i 2021, er der ikke behov for investeringer før dette niveau nås igen.

Cerius/Radius, GPD og N1 fremhæver, at tilslutninger, forstærkninger,

spidsbelastninger mv. ifm. elektrificeringen er væsentligt højere i dag end 2021, og

at en baseline, der reelt indebærer 2021 som basisår derfor ikke er

hensigtsmæssigt.

Side 10/28

Cerius/Radius og GPD skriver at indikatoren bygger på en antagelse om en positiv

korrelation imellem elforbruget og omkostninger til forstærkning fra 2024 og frem,

og at en skæv baseline bryder med denne sammenhæng.

Cerius/Radius, Dansk Erhverv, DI, GPD, N1 og TREFOR kritiserer, at en baseline

hvor 2021 bliver basisår for mange vil betyde, at der ikke forventes et tillæg til

indtægtsrammerne fra den nye kWh-indikator, og at de let nedjusterede satser for

indikatorerne målere og stationer indebærer et reelt fradrag i indtægtsrammen.

Dansk Erhverv mener, at effekten kan bære over i 2026 og 2027, og N1 vurderer,

at det bliver de facto et elektrificeringsfradrag ”i de første mange år efter 2025”.

Cerius/Radius, DI og GPD vurderer, at dette ikke er i overensstemmelse med

formålet med stemmeaftalen.

Cerius/Radius og GPD mener, at bekendtgørelsesudkastets baseline bygger på en

forudsætning om, at der først skal gives tillæg, når eksisterende elnetkapacitet er

fuldt udnyttet, men at dette ikke har været en forudsætning ifm. Forsyningstilsynets

analyser af meromkostninger til elektrificeringen, som indikatoren bygger på. GPD

og DI bemærker, at Forsyningstilsynets analyser ikke tog udgangspunkt i den

maksimale leverede mængde i lavspændingsnettet i perioden 2018-2022.

GPD og DI hæfter sig ved at stemmeaftalen af 10. juni 2024 om Robuste rammer

for elnetvirksomhedernes økonomi betegner tilføjelsen af den nye indikator for kWh

som en opdatering af eksisterende indikatorer, som bestemmes af det foregående

års værdier, og at basisåret dermed må være 2024, da det ved implementeringen

fra 1. januar 2025 er det foregående år.

Cerius/Radius, Dansk Erhverv, DI, GPD, N1 foreslår at baseline baseres på året

2024. N1 foreslår alternativt, at indikatoren generelt baseres på et glidende

gennemsnit. Dansk Erhverv foreslår, at baseline baseres på et gennemsnit af

årene 2020-2024. DI foreslår alternativt en baseline baseret på et gennemsnit over

to år. TREFOR opfordrer til at genoverveje baseline. GPD mener subsidiært, at der

kan findes mange andre metoder (end den i bekendtgørelsen foreslåede samt det

primære forslag om at bruge 2024) til at sikre en robust baseline.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet har i forbindelse med de økonomiske konsekvensberegninger og i

fastsættelsen af størrelsen på indikatorvægtene som fremgår af stemmeaftalen om

Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024 taget

udgangspunkt i foreløbige tal fra branchen for år 2023.

Efter at have fået et opdateret talgrundlag for hele branchen efter stemmeaftalens

indgåelse har det været nødvendigt at fastsætte et basisår, der dels afspejler, hvad

der er den eksisterende kapacitet i elnettet i dag, men som også sikres imod

tilfældigheder og særlige omstændigheder, der kan gøre, at enkelte

Side 11/28

netvirksomheder i et givet basisår har en usædvanlig lav eller høj leveret mængde i

lavspændingsnettet ift. en historisk trend.

På baggrund af de modtagne høringssvar og den nærmere gennemgang efter

høringsfristens afslutning, er kriteriet for fastsættelse af basisåret under § 25, stk. 4

ændret. Basisåret vil blive fastsat efter det højest antal leverede kWh til elkunder i

lavspændingsnettet i et kalenderår inden for perioden 2018-2024 ekskl. 2021.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Justering af aktivitetsindeks

Forsyningstilsynet anbefaler, at § 25, stk. 6 skal omformuleres, så

Forsyningstilsynet har en mulighed for at justere netvirksomhedernes antal målere,

antal stationer og leveret kWh i lavspændingsnettet i tilfælde, hvor der konkret vil

ske en dobbeltkompensation af netvirksomhederne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at der i de gældende bestemmelser er bemyndiget

tilstrækkeligt med muligheder for Forsyningstilsynet til at kunne korrigere for evt.

dobbeltkompensation hos netvirksomhederne.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

N1 bemærker, at der kan opstå et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament for

netvirksomhederne i grænsetilfældene mellem elforbrugere, der pga. ønske om

øget leveringsomfang bør opjusteres fra B-lav til B-høj. B-lav elforbrugere er

omfattet af den automatiske indikator og B-høj elforbrugere er omfattet af

omkostningsækvivalenten. Da opjusteringen fra B-lav til B-høj elforbrugere i nogle

tilfælde resulterer i, at N1 får reduceret sin indtægtsramme, ønsker de at få indført

en mulighed for, at netvirksomheden kan få revideret sin baseline til den

automatiske indikator i året, hvor opjusteringen sker.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender problemstillingen og ønsker ikke at reguleringen skal give

uhensigtsmæssige incitamenter til at fastholde elforbrugere på B-lav, når deres

ønske om leveringsomfang tilsiger, at de bør tilsluttes B-høj.

Ministeriet bemærker, at der bør fastsættes en passende bagatelgrænse for,

hvornår en netvirksomhed som følge af opjusteringen kan anmode om at få justeret

sin baseline til det automatiske indikatorindeks. Bagatelgrænsen fastsættes til

500.000 kr. eller 0,2 % af netvirksomhedens indtægtsramme. Den nye

bestemmelse vil blive indsat under § 25, stk. 8.

Side 12/28

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Overgangsordning for rekalibrering

GPD foreslår, at der ifm. korrektion for ændret aktivitetsniveau som led i

kalibreringen af indtægtsrammerne tages udgangspunkt i det eksisterende

indikatorindeks for årene 2023 og 2024 ifm. kalibreringen af indtægtsrammerne fra

den nuværende reguleringsperiode (2023-2027) til den kommende

reguleringsperiode (2028-2032).

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er ikke enig i dette forslag, da den justerede automatiske indikator skal

træde i kraft fra 1. januar 2025. GPD’s forslag indebærer, at det eksisterende

indikatorindeks videreføres og anvendes for årene 2023 og 2024 til korrektioner af

omkostningsrammen og forrentningsrammen for aktivitetsniveau efter §6, stk. 1 nr.

4 og § 7, stk. 4 nr. 2 helt frem til og med 2032.

Den justerede automatiske indikator anvendes som aktivitetsindeks fra og med

2025, og den tidligere gældende automatiske indikator anvendes frem til og med

2024. Dette fremgår af §60 i høringsudkastet til bekendtgørelsen. Det indebærer, at

der fx ifm. fastlæggelsen omkostningsrammen i årene 2028-2032 beregnes

korrektioner for aktivitetsniveau for året 2023 ved at korrigere frem til og med 2024

med den tidligere automatiske indikator og vægte, og fra 2025 til 2027 (sidste år i

foregående reguleringsperiode) med den justerede automatiske indikator og de nye

vægte.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Green Power Denmark, Cerius/Radius og N1 bemærker, at bestemmelsen

vedrørende §25, stk. 7 er overflødig, idet ingen netvirksomheder pt. har færre end

10 målere.

Forsyningstilsynet bakker op om ændringen, da den løser en uhensigtsmæssighed

i den gældende regulering.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at der pr. ultimo 2021 ikke eksisterer nogen netvirksomhed

med færre end 10 målere. Der findes dog 3 netvirksomheder med 0 stationer.

Bestemmelsen er indført som en fremtidssikring, idet der opstår en

uhensigtsmæssighed, hvis den beregnede ændring i indikatoren for et ændret

aktivitetsniveau tager udgangspunkt i et initialt niveau på 10 eller mindre. Hvis der

for eksempel sker en stigning fra 0 til 1 station hos en netvirksomhed, bliver

stigningen i aktivitetsindekset tilnærmelsesvis uendelig stor. En sådan stigning kan

ikke lade sig gøre matematisk i forhold til fastsættelse af indtægtsrammen, og en

uendelig stor stigning vil ikke være retvisende for netvirksomhedens tilladte

Side 13/28

opkrævning af indtægter. Udgangspunktet for reguleringen er, at

netvirksomhederne skal have dækket sine nødvendige omkostninger ved en

effektiv drift, jf. § 69 i elforsyningsloven. Derfor skal Forsyningstilsynet have

mulighed for at foretage en skønsmæssig justering i disse særlige tilfælde.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Ansøgningsbaseret tillæg

Generelt

GPD bemærker, at definitionsafgrænsningen under det nye ansøgningsbaserede

tillæg, § 31, litra a, indeholder en formulering om muligheder for fremadskuende

helhedsløsninger for større områder. De arealmæssige forhold i en ansøgning

under det nye ansøgningsbaserede tillæg bør ikke være et selvstændigt kriterie for

godkendelse af en ansøgning om indtægtsrammeforhøjelse.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i, at stemmeaftalen om Robuste rammer for

elnetvirksomhedernes økonomi af 10. juni 2024 indeholder en ordlyd for det nye

ansøgningsbaserede tillæg, at det styrker muligheden for at ansøge om tillæg

baseret på nutidigt og forventet fremtidigt elforbrug for et større område. En

mulighed i ansøgningen bør ikke sidestilles med et kriterie for selve ansøgningen.

Formuleringen om et ”større område” vil derfor udgå af bestemmelsen.

Bemærkningen giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afgrænsning af fremadskuende helhedsløsninger i det nye

elektrificeringstillæg

Cerius/Radius, Dansk Erhverv, Dansk Industri, GPD og N1, bemærker, at

formuleringen i § 31a om forhøjelse for fremadskuende helhedsløsninger, der

vedrører elforbrug, risikerer at medføre, at der modsat vil blive sluttet, at der ikke er

mulighed for at gennemføre helhedsløsninger efter de øvrige tillægsbestemmelser

som fx tilslutning af VE-produktion (§32), tilslutning af øvrige elproduktionsanlæg (§

31b), kabellægning af luftledninger (§35) og omlægninger grundet

transmissionsniveau (§34). På den baggrund opfordres samstemmende til, at det

præciseres i bekendtgørelsen, at der også kan ansøges om fremadskuende

helhedsløsninger efter de øvrige bestemmelser.

Cerius/Radius bemærker, athvis der kun kan forstærkes og udbygges på forkant til

elforbrug, men ikke produktion, giver det uheldige incitamenter, som strider mod

intentionen i den politiske aftale om, at der skal ske en hurtig udbygning til

elektrificeringen.

Side 14/28

GPD fremhæver, at det hverken tjener netvirksomhederne eller samfundet, hvis der

skal kabellægges ad flere omgange grundet manglende adgang til at lave

fremadskuende løsninger ifm. kabellægning. GPD beder Energistyrelsen bekræfte,

at netselskaberne generelt bør kunne få indtægtsrammeforhøjelse for

fremadskuende investeringer, når der ansøges om tillæg ifm. kabellægning og VE-

produktion. Cerius/Radius opfordrer desuden til at præcisere, at tillæggene til

fremadskuende løsninger bør fastlægges ud fra sandsynlige forventninger til

fremtidigt behov på tidspunktet for netvirksomhedens investeringsbeslutning, så der

undgås tilbageholdenhed med investeringer grundet usikkerhed herom.

Cerius/Radius bemærker, at det er vanskeligt og i nogle tilfælde umuligt at opdele

omkostninger, investeringer og infrastruktur til hhv. produktions- og

elforbrugsformål. Der bør derfor udvises tilbageholdenhed med, hvilke krav der

stilles i forhold til adskillelse. Ansøgninger dækker 40% for anlæg til at håndtere

elforbrug og 100% for produktion. Det nødvendiggør en opdeling imellem

investeringer grundet hhv. elforbrug og produktion, hvilket i sig selv er en udfordring

og derfor må ske ud fra hvad der er en mulig og pragmatisk tilgang.

Ministeriets bemærkninger

Elektrificeringstillægget er en opfølgning på stemmeaftale af 4. juni 2021 om ”En

effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling

og elektrificeringen”.

Stemmeaftalen angiver klart,

at det nye ansøgningsbaserede

elektrificeringstillæg skal håndtere meromkostninger grundet elforbrug fra

”større

og mere uens forbruger, fx store varmepumper, industrivirksomheder og PtX-anlæg

mv.”.

Analysearbejdet som følger op på stemmeaftalen har på den baggrund alene

haft til formål at finde en løsning vedrørende elforbrug. Denne afgrænsning

bekræftes i stemmeaftalen af 10. juni

2024 om ”Robust rammer for

netvirksomhedernes økonomi”, som udmøntes med denne

bekendtgørelsesændring. Af stemmeaftalen fremgår det, at det nye

ansøgningsbaserede elektrificeringstillæg vedrører nutidigt og forventet fremtidigt

elforbrug:

”Det

giver styrkede muligheder for, at netvirksomhederne kan tænke i

fremadskuende helhedsløsninger, der håndterer både nutidigt og forventet

fremtidigt elforbrug for et større område.”.

Der er således ikke et mandat til at ændre i formuleringer vedrørende de øvrige

eksisterende ansøgningsbaserede tillægsmuligheder, og problemstillingen har

heller ikke indgået i det flerårige faglige arbejde, der ligger til grund for

elektrificeringstillægget for elforbrug. Nærværende ændringer til

indtægtsrammebekendtgørelsen har omvendt heller ikke til formål at ændre ved

gældende retstilling for de øvrige ansøgningsbaserede tillæg.

Det bemærkes videre, at det nye elektrificeringstillæg for meromkostninger i

højspændingsnettet til at håndtere elforbrug er indrettet med henblik på igennem

økonomiske incitamenter at tilskynde netvirksomhederne til at gennemføre

Side 15/28

nødvendige og effektive løsninger. Dette incitament opstår ved, at tillægget kun

dækker 40% af meromkostninger, og de resterende 60% i gennemsnit forventes

dækket af den automatiske indikator

–

i takt med at det stigende elforbrug

materialiserer sig. Det tilskynder netvirksomhederne til kun at gennemføre projekter

af en størrelse, der svarer til deres forventninger til det sandsynlige, forventede

fremtidige elforbrug under hensyn til usikkerheden om fremtidens behov for

levering af elektricitet.

Ministeriet bemærker, at der med indførelsen af det nye ansøgningsbaserede tillæg

på § 31, litra a, ikke ændres på gældende retspraksis for behandlingen af de øvrige

ansøgningsparagraffer til håndtering af meromkostninger til tilslutning af

elproduktion på § 28, § 31, litra b, og § 32, § 34 og §35, og der kan dermed heller

ikke sluttes modsat. Behandlingen af ansøgninger omfattet af § 28, § 31, litra b, §

32, § 34 og § 35 skal tage hensyn til gældende ret og praksis.

Derudover bemærkes det, at princippet om foregribende investeringer er afspejlet i

elmarkedsforordningens artikel 18. Ministeriet noterer sig, at Europa-Kommissionen

har ytret ønske om, at foregribende investeringer anvendes i relevante netprojekter

og forventer at offentliggøre vejledende principper i 2025 for, hvilke betingelser der

skal være opfyldt for at kunne godkende foregribende investeringer (anticipatory

investments).

Det bemærkes afslutningsvist, at Energistyrelsen jf. stemmeaftalen overtager

ansvaret for vurderingen af, om der er behov for at justere elektrificeringstillægget

frem mod næste reguleringsperiode, der begynder 1. januar 2028. Dette sker med

afsæt i Energistyrelsens netmodel, der vil styrke datagrundlaget med tæt

brancheinddragelse. I datagrundlaget vil betydningen af produktion også indgå.

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Mulighed for at pulje ansøgninger

N1 mener, at det er naturligt at kunne ansøge efter §§ 31a, 31b og 32 samlet for

helhedsprojekter, herunder så Forsyningstilsynet ser det fulde billede af

investeringerne. De foreslår, at muligheden skrives ind i §§31 og 32.

Cerius-Radius bemærker, at det bør være muligt at fremsende samlede

ansøgninger vedrørende investeringer, som omfatter flere af de specifikke

bestemmelser om tillæg i bekendtgørelsen. Administrationen bør tage hensyn til, at

projekter omfatter flere forskellige formål, og projekter ikke tilrettelægges ud fra

opbygningen af bestemmelserne.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at det nye elektrificeringstillæg tilføjer en kompleksitet til

håndteringen af de forskellige ansøgningsbaserede tillæg omfattet af § 31 og § 32.

Side 16/28

Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at diktere ved bekendtgørelse, hvordan

netvirksomhederne og Forsyningstilsynet konkret tilrettelægger ansøgninger og

sagsbehandling, idet de involverede parter i ansøgningsprocessen har de bedste

forudsætninger for at vurdere, om ansøgningsbestemmelserne kan puljes sammen.

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Tilslutning af enkelte, store kunder

Green Power Denmark og N1 påpeger, at der kan være tilfælde, hvor

netvirksomhederne har atypisk store investeringer til tilslutning af store

elforbrugere, hvorfor at en dækningsgrad på 40 % i det ansøgningsbaserede tillæg

vil være for lav. Green Power Denmark foreslår derfor, at der indføres en

bestemmelse, hvor netvirksomhederne kan ansøge om fuld dækning af

omkostninger til tilslutning af enkelte, store elforbrugere, hvis omkostningerne er

atypisk store.

Ministeriets bemærkninger:

Dækningen på 40% af meromkostningerne i det ansøgningsbaserede tillæg til

håndtering af meromkostninger i højspændingsnettet er fastsat som led i en samlet

løsning, hvor de resterende 60% af meromkostningerne i højspændingsnettet til

nødvendige og effektive investeringer forventes dækket via den automatiske

indikator. 40/60 snittet er baseret på, hvor stor en andel af de forventede

meromkostninger i højspændingsnettet, der skyldes hhv. de store elforbrugere

(40%) og de små elforbrugere samt befolkningstilvækst (60%). Ved fastlæggelsen

af dette snit indgik tal fra brancheorganisationen Green Power Denmark.

Den samlede løsning for netvirksomhedernes fremtidige økonomiske rammer

sikrer, at netvirksomhederne på den ene side har mulighed for at tænke i

fremadskuende helhedsløsninger og agere langsigtet i deres investeringer, men på

den anden side også har en tilskyndelse til at dimensionere eldistributionsnettet

hensigtsmæssigt. Det er en nødvendighed, hvis Danmark skal have et effektivt

elnet, hvor elektrificering og grøn omstilling er attraktivt og konkurrencedygtigt for

netkunderne.

Hvis man skulle kunne få dispensation for dækningen på 40%, og få dækket en

større andel ansøgningsbaseret i enkelte tilfælde, hvor omkostningerne er atypisk

høje, vil det afvige fra den fastsatte deling af meromkostningerne i

højspændingsnettet til hhv. ansøgningsbaseret tillæg og automatisk indikator. Det

vil medføre, at dækningsgraden i det ansøgningsbaserede tillæg skal nedjusteres

fra de 40 %, fordi fordelingen af ansøgninger, der ikke opfylder betingelserne for

dispensation, ændres.

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Side 17/28

Forsyningstilsynets praksis ved en nytilsluttet installation

GPD bemærker, at der i Forsyningstilsynets hidtidige praksis har været krav om, at

tilslutning sker på et andet matrikel- eller vedrører andet CVR-nr end en

eksisterende forbruger/producent for at blive karakteriseret som en ny

kunde/enhed/anlæg, hvor meromkostninger giver anledning til

indtægtsrammeforhøjelse. Med den nye formulering af § 31 a), som ikke baserer

sig på tilslutninger, lægger Green Power Denmark til grund, at denne praksis ikke

længere vil være gældende fsva. udbygning og forstærkning til forbrug.

Derudover bemærker GPD, at produktionsanlæg, der opfylder kravet om at være

nytilsluttet installation, kan give indtægtsrammeforhøjelse til dækning af

omkostninger som nyt anlæg.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig med GPD i, at den nye bestemmelse for det

ansøgningsbaserede tillæg for elforbrug ikke giver tillæg som følge af tilslutninger,

men som følge af væsentlige meromkostninger af højspændingsnettet. Det ændrer

dog ikke ved, at bestemmelsen også kan anvendes ved konkrete, enkelte store

elforbrugere, der skal tilsluttes i højspændingsnettet. Derudover ønsker Ministeriet

ikke at blande sig i Forsyningstilsynets konkrete sagsbehandling af tilslutningssager

for hverken forbrug eller produktion af respekt for deres uafhængige status.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Omkostningsækvivalent

Generelt

Green Power Denmark har efterspurgt en bekræftelse fra Energistyrelsen på, om

netvirksomhederne kan pulje samtlige tilslutninger og udvidelser af B-høj kunder,

og om netvirksomhederne får udløst en omkostningsækvivalent, hvis en kunde

ændrer tilslutningsniveau til B-høj.

Ministeriets bemærkninger:

Det er et af hovedformålene med indførelsen af omkostningsækvivalenten, at

kriterierne får tildeling af tillæg til netvirksomhederne sker på enkle, administrative

vilkår og som ikke er omfattet af et væsentlighedskriterie. Dog vil den konkrete

administration

–

herunder omfanget af ansøgninger, som netvirksomhederne skal

indberette til Forsyningstilsynet

–

være op til Forsyningstilsynet selv at

tilrettelægge.

Ift. det andet ønske om bekræftelse på, om netvirksomhederne får udløst en

omkostningsækvivalent, hvis en kunde ændrer tilslutningsniveau til B-høj:

Ministeriet er enig i forståelsen.

Side 18/28

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Forsyningstilsynet ønsker opklaring på, om størrelsen på omkostningsækvivalenten

på 1.184 kr. pr. kW er opgjort i 2018-priser. Dernæst ønsker Forsyningstilsynet en

hjemmel til at justere de anførte satser, da disse kan ændre sig over tid.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at den angivne sats for omkostningsækvivalenten er opgjort i

2019-priser. Det er fra dette år, at satsen prisfremskrives med

reguleringsprisindekset.

Dernæst fremgår det tydeligt i stemmeaftalen om ”Robuste

rammer for elnetvirksomhedernes økonomi” af 10. juni 2024, at størrelsen på

omkostningsækvivalenten fastsættes og udstedes af Energistyrelsen.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Begrænset netadgang

Green Power Denmark, Cerius/Radius og N1 har efterspurgt muligheden for, at der

kan gives tillæg til indtægtsramme ved tilslutninger for mellemstore elforbrugere

med begrænset netadgang. Begrundelsen er, at der er udækkede omkostninger

forbundet med tilslutninger med begrænset netadgang som f.eks. etablering af

tilslutningsfelt og driftsomkostninger. Disse omkostninger foreslås matchet med den

faktura, der er sendt til kunden.

Derudover ønsker Green Power Denmark en bekræftelse på, om der gives fuld

omkostningsækvivalent, hvis en B-høj kunde med begrænset netadgang

opgraderes til fuld netadgang.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet anerkender, at der er omkostninger forbundet med tilslutninger med

begrænset netadgang. Imidlertid udgør disse omkostninger et meget lille beløb ift.

omkostninger til almindelig, fuld tilslutning. Om end netvirksomhederne ikke får

dækket omkostninger ved tilslutning af begrænset netadgang via

omkostningsækvivalenten, vil netvirksomheden kunne få

omkostningsækvivalenten, såfremt kunden overgår fra en tilslutning med

begrænset netadgang til fuld tilslutning. Derudover vil netvirksomheden også få et

tillæg til den automatiske indikator ved tilslutning med begrænset netadgang i form

af en ekstra måler til aktivitetsindekset, jf. § 25.

I bestemmelsen på § 33 er der indført en omkostningsækvivalent svarende til 1.184

kr. pr. kW, opgjort i 2019-priser baseret på de eksisterende metodegodkendte

satser for tilslutningsbidrag til B-høj kunder. Dette svarer til 1.848 kr. pr. kW opgjort

i forventede 2025-priser. Green Power Denmarks nye metode for tilslutningsbidrag,

som fortsat afventer godkendelse hos Forsyningstilsynet, angiver en sats for

tilslutningsbidrag på hhv. 1.120 kr. pr. kW, 860 kr. pr. kW og 560 kr. pr. kW

Side 19/28

afhængig af geozonekategori (også i 2025-priser). Bestemmelsen i § 33 indeholder

derfor en favorabel sats for omkostningsækvivalenten til netvirksomhederne, og

merbeløbet fra de gamle tilslutningsbidragssatser må forventes at dække evt.

udækkede omkostninger til tilslutninger af mellemstore elforbrugere med

begrænset netadgang.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Beregnede investeringsbeløb

GPD savner en præcisering af, at de beregnede investeringsbeløb skal svare til

summen af de tildelte omkostningsækvivalenter.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet ser ikke et behov for en præcisering. De tildelte

omkostningsækvivalenter skal svare til et standardiseret investeringsbeløb baseret

på de omkostninger til mellemspændingsnettet, som netvirksomhedernes metode

for tilslutningsbidragene er fastlagt efter.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Fremadrettet forrentningsgrundlag

Generelt

Cerius/Radius bemærker, at definitionen under bestemmelsen i § 2 nr. 17 med

fordel blot kan være ”indestående tilslutningsbidrag” end ”indestående,

periodiserede tilslutningsbidrag”, idet det fremstår skarpere ift. forklaringen på

definitionen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i præciseringen.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Forsyningstilsynet foretrækker, at bestemmelsen om det fremadrettede

forrentningsgrundlag alene skal foreskrive, at Forsyningstilsynet skal foretage en

korrektion for periodiserede tilslutningsbidrag, og at Forsyningstilsynet skal udvikle

metoden herfor, så de kan tage hensyn til specielle forhold mv.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet kan ikke imødekomme ønsket. Den præcise model for håndtering af de

periodiserede tilslutningsbidrag ift. det fremadrettede forrentningsgrundlag fremgår

tydeligt af stemmeaftalen Robuste rammer for elnetvirksomhedernes økonomi af

10. juni 2024. Dette kan ikke blive erstattet af en generel hjemmel til

Forsyningstilsynet.

Side 20/28

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Godskrivning for eventuelle beløb fra bindende midlertidige prisnedsættelser

og bortfald af differencer i perioden 2018-22.

Green Power Denmark og Cerius/Radius bemærker en uhensigtsmæssig

formulering til bestemmelsen i §7, stk. 7, hvori det kan tolkes, at netvirksomheden

kun kan få godskrivning for enten beløb fra bindende midlertidige prisnedsættelser

eller bortfald af differencer i perioden 2018-22. Dette bør præciseres, så det er

summen af begge elementer, der angiver det samlede godskrivningsbeløb.

Dernæst ønsker Green Power Denmark, at der fremgår en præciserende definition

af begrebet bortfald af differencer. Hvis en netvirksomhed har bortfald af differencer

bør det forstås som implicitte differenceafståelser, som opgøres i

Forsyningstilsynets udmeldte indtægtsrammeafgørelser. Dermed vil differencer,

som bortfalder, fordi de ikke blev opkrævet i 2022, indgå i godskrivningen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er enig i bemærkningerne. Det kan formuleres skarpere, at

godskrivningsbeløbet udgør summen netvirksomhedens bindende midlertidige

prisnedsættelser og bortfald af differencer i perioden 2018-22, som opgjort pr. 31.

december 2022. Derudover ser Ministeriet ikke noget problem i, at der tilføjes en

specificering af begrebet bortfald af differencer i bestemmelsen.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Anmodninger om data til netmodellen

Omkostninger til fremskaffelse af data til Energistyrelsens netmodel

GPD og Cerius/Radius har nogle bemærkninger vedrørende netvirksomhedernes

mulighed for at få dækket egne omkostninger til udlevering af netdata til

Energistyrelsen ifm. netmodelarbejdet. GPD bemærker, at netvirksomhederne

potentielt kan have store omkostninger til behandling af anmodninger om netdata,

herunder fremskaffelse af data og udlevering til styrelsen. Omkostningerne kan ikke

dækkes ved § 29, stk. 3, nr. 3, som Ministeriet har henvist til i høringen af forslaget

til ændring af elforsyningsloven. Bestemmelsen omfatter ikke netvirksomhedernes

egne omkostninger ved dataudlevering.

GPD og Cerius/Radius foreslår derfor at præcisere § 29, stk. 3, nr. 3. F.eks. som

ordene

”betaling af” fjernes fra § 29, stk. 3, nr. 3, eller at der indføres et nyt punkt

med ordlyden:

”Omkostninger

til fremskaffelse af data til Energistyrelsens udvikling,

drift og vedligehold af en netmodel til beregning af elnetkapaciteten og

netvirksomhedernes investeringsbehov, jf. § 28 i bekendtgørelse om varetagelse af

netvirksomhedsaktiviteter”.

Side 21/28

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet takker for bemærkningerne. Ministeriet skal bemærke, at det desværre

er en fejlagtig henvisning, når det fremgår af lovforslaget, at § 29, stk. 3, nr. 3, kan

anvendes til dækning af netvirksomhedernes omkostninger ifm. dataudleveringer til

Energistyrelsen. Ministeriet er bekendt med, at det fremgik sådan af høringen, og at

det desværre ikke er blevet tilrettet i lovforslaget, inden behandlingen i Folketinget.

Det fremgår således fejlagtigt på side 31 og 46 i lovforslaget, når der henvises til §

29, stk. 3, nr. 3.

Ministeriet vil på den baggrund gerne præcisere, at netvirksomhedernes mulighed

for at få dækket egne omkostninger til dataudleveringer til Energistyrelsen, er

gennem anvendelse af § 27 (om myndighedspålæg). Anmodninger om data i

henhold til den foreslåede § 28, skal forstås som myndighedspålæg, der ligger ud

over forpligtelsen til at drive elforsyningsnet, jf. lovens § 20. Det betyder derfor, at

det alene er netvirksomhedernes væsentlige meromkostninger, som reguleret i §

40, der kan udløse en justering af indtægtsrammen. Ministeriet skal beklage, at

denne præcisering ikke er blevet foretaget efter høringen af lovforslaget eller ved

høringen af bekendtgørelsen.

Ministeriet skal dog bemærke, at GPDs bekymring for, at dataarbejdet potentielt

bliver meget omkostningstungt for netvirksomhederne, ikke deles af Ministeriet.

Ministeriet henviser i den sammenhæng til de relevante dele af høringsnotatet til

lovforslaget på høringsportalen, vedrørende data til brug for en netmodel (fra side 7

til 12), hvor Ministeriet bl.a. redegør for, at opgaven for netvirksomhederne

afgrænses til alene at omfatte den data, som netvirksomhederne til enhver tid ligger

inde med. Netvirksomhederne skal dermed ikke fremskaffe yderligere data, når

Energistyrelsen anvender den nye bestemmelse. Ministeriet har herudover

præciseret bemyndigelsen, så der i høj grad lægges vægt på proportionalitet, og at

det vil blive administrativt enkelt for netvirksomhederne at udlevere datasættene.

I høringsnotatet lægger Ministeriet også vægt på, at der i starten af

udviklingsarbejdet kan være behov for dataudlevering flere gange om året, men

hensigten er, at udleveringen kun sker én gang årligt.

Samlet set forventer Ministeriet derfor ikke, at omkostningerne for

netvirksomhederne bliver nævneværdigt store, og at det derfor bør være

omkostninger, som i udgangspunktet kan holdes inden for egne rammer, og kun i

særlige tilfælde give et tillæg.

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Forsyningstilsynets analyse af forrentning og overskudsdisponering

Side 22/28

Der indføres jf. stemmeaftalen om ”Robuste rammer for elnetvirksomhedernes øko

nomi”

af 10. juni 2024 en ny § 52 i indtægtsrammebekendtgørelsen, hvoraf det

fremgår, at ”Forsyningstilsynet gennemfører en analyse af netvirksomhedernes

forrentning og overskudsdisponering i henhold til reguleringsregnskaberne.

Analysen gennemføres første gang for perioden 2018-2025 og skal afleveres til

ministeren senest den 1. februar 2027. Herefter skal Forsyningstilsynet

gennemføre analysen med 5 års intervaller.”

Green Power Denmark og Cerius/Radius bemærker i den forbindelse, at

overskudsdisponeringen ikke fremgår af reguleringsregnskaberne. Formuleringen i

§ 52 bør derfor justeres, så analysen gennemføres i henhold til årsregnskaberne

frem for reguleringsregnskaberne, som dermed afspejler intentionen og ikke den

nøjagtige ordlyd i den politiske aftale.

Forsyningstilsynet bakker op om bestemmelsen.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet er delvist enig i bemærkningerne fra Green Power Denmark og

Cerius/Radius. Årsregnskaberne giver rigtigt nok informationer om

netvirksomhedernes overskud via primært resultatopgørelsen. Imidlertid

specificerer stemmeaftalen, at Forsyningstilsynet også får til opgave at analysere

netvirksomhedernes forrentning, hvilket kræver indsigt i netvirksomhedernes

reguleringsregnskaber.

Ministeriet vil præcisere bestemmelsen, så Forsyningstilsynet både tager

udgangspunkt i årsregnskaberne og reguleringsregnskaberne.

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Tillæg til beredskab

Green Power Denmark og N1 bemærker begge, at det er positivt med

bestemmelsen i § 29, stk. 3, nr. 2, hvorefter omkostninger til beredskab efter lov om

styrket beredskab i energisektoren vil medgå til justeringer af omkostningsrammen

og det samlede forrentningsgrundlag. De havde dog samtidig også ønsket, at det

var muligt, at omkostninger, som er afholdt inden lovens og bekendtgørelsens

ikrafttrædelse, kan godtgøres i indtægtsrammerne på lige fod med dem, der

afholdes efter ikrafttrædelsen. N1 bemærker i den forbindelse, at

netvirksomhederne, som har været proaktive for at imødegå trusler mod den

danske infrastruktur, burde belønnes for dette i indtægtsrammerne. Det risikerer at

forsinke implementeringen af kritisk nødvendige sikkerhedstiltag, at proaktive

investeringer før lovens ikrafttrædelse, ikke medtages.

Green Power Denmark bemærker endvidere, at det er positivt, at der kan indhentes

en faglig udtalelse fra Energistyrelsen til brug for afklaring af sager, hvor

Side 23/28

netvirksomheden er uenig med Forsyningstilsynets afgørelse. Green Power

Denmark savner dog at få oplyst, om Energistyrelsens faglige udtalelse vil kunne

føre til, at Forsyningstilsynet er forpligtet til at ændre deres afgørelse.

Green Power Denmark og N1 bemærker endvidere, at § 10, stk. 3, nr. 3 fremstår

ufuldstændig, og bør ændres til

”3) Omkostninger til myndighedsbehandling og

beredskab som nævnt i § 29,

stk. 3, nr. 2 og nr. 3”.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet skal indledningsvist kvittere for, at der gøres opmærksom på den

nødvendige korrektion i § 10, stk. 3, nr. 3. På dette punkt vil Ministeriet ændre

bekendtgørelsen, så omkostninger til beredskab fremgår af bestemmelsen.

Ministeriet skal herudover kvittere for, at branchen finder bestemmelserne positive.

Ministeriet skal bemærke, at det findes positivt, at der er en række netvirksomheder

som proaktivt har finansieret en række nye beredskabstiltag, også før den nye

lovgivning om styrket beredskab i energisektoren træder i kraft. Ministeriet har dog

vurderet, at forslaget ville indebære, at der i indtægtsrammereguleringen indføres

regler, hvorefter Forsyningstilsynet enten skal genåbne og omgøre de relevante

afgørelser om indtægtsrammer for netvirksomhederne tilbage i tid, eller medtage

de resterende beløb fra investeringerne i de fremadrettede indtægtsrammer.

Uanset valg af model ville dette udgøre lovgivning med tilbagevirkende kraft, som

ville skulle afklares i et eventuelt politisk mandat.

Lovgivning med tilbagevirkende kraft vil være et nybrud i

indtægtsrammereguleringen, og anbefales ikke. Ministeriet lægger herved vægt på,

at forbrugerne, som skal betale tariffer til netvirksomhederne, skal kunne stole på

det grundlag for opkrævning af tariffer, der gælder i reguleringsåret.

Ministeriet vil gøre opmærksom på, at Ministeriet kun har viden om én

netvirksomhed, som vil kunne få dækket de tidligere afholdte

beredskabsomkostninger. Samlet set er det Ministeriets vurdering, at forslaget ikke

kan imødekommes, særligt henset til de juridiske forhold og de potentielle

administrative byrder. Dette forslag giver derfor ikke anledning til ændringer i

bekendtgørelsen.

Endeligt skal det bemærkes, at Ministeriet ikke kan bekræfte Green Power

Denmarks spørgsmål om, hvorvidt den faglige udtalelse om beredskab vil kunne

føre til, at Forsyningstilsynet er forpligtet til at ændre deres afgørelse.

Forsyningstilsynet er som enhver anden forvaltningsmyndighed kompetent til at

træffe afgørelser på sit faglige område. Det er dog rigtigt, at den faglige udtalelse vil

kunne benyttes i overvejelserne om at omgøre en afgørelse, ligesom

netvirksomhederne vil kunne bruge udtalelsen til at understøtte en eventuel klage

over afgørelsen.

Side 24/28

Bemærkningerne giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Forsyningstilsynet bemærker, at det fremstår uklart, hvad baggrunden er for § 29,

stk. 4, hvorefter der kan indhentes en faglig udtalelse fra Energistyrelsen i tilfælde

af at netvirksomheder er uenige i Forsyningstilsynets afgørelse. Det er uklart for

Forsyningstilsynet, hvilken status udtalelsen har, da Forsyningstilsynet på det

tidspunkt, udtalelsen hentes, allerede har truffet afgørelse. Forsyningstilsynet

foreslår, at en udtalelse indhentes eventuelt inden, afgørelsen træffes, hvorefter

Forsyningstilsynet kan inddrage udtalelsen i fastsættelsen af omkostninger til

beredskab. Generelt foretrækker Forsyningstilsynet dog, at Forsyningstilsynet

tilføres ressourcer således, at Forsyningstilsynet selv kan stå for vurderingen af,

hvad der er et tilstrækkeligt beredskabsmæssigt niveau.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at baggrunden for § 29, stk. 4 er, at netvirksomhederne har

ønsket, at Energistyrelsen i visse tilfælde vil kunne yde faglig bistand til en

vurdering om, hvorvidt de investeringer der foretages i henhold til den nye

regulering om styrket beredskab, er egnede til at sikre det rette

beredskabsmæssige niveau. Ønsket var derfor begrundet i, at lovgivningen er ny

og uprøvet, og at der kan opstå tvivlstilfælde, hvor der er brug for faglig sparring om

nødvendigheden eller hensigtsmæssigheden af de kommende investeringer.

Som Ministeriet bemærkede i svaret ovenfor til Green Power Denmark og N1, har

udtalelsen ikke anden status forvaltningsretligt, end at Forsyningstilsynet vil kunne

lægge udtalelsen til grund i en vurdering om eventuel omgørelse af afgørelsen,

eller at den for netvirksomhederne vil kunne vedlægges i en eventuel klagesag.

Ministeriet ønsker ikke, at den faglige udtalelse skal kunne indhentes af

netvirksomhederne i enhver sag forud for afgørelsen, da der er en risiko for, at

dette leder til unødig eller dobbelt administration, f.eks. i tilfælde hvor

Forsyningstilsynet ville have anlagt den samme vurdering som Energistyrelsen. I

dette tilfælde vil Energistyrelsen skulle vurdere de enkelte sager, på et tidspunkt

hvor Forsyningstilsynet endnu ikke har besluttet, i hvilken retning sagen skal falde

ud. Dette kan endvidere lede til unødige forsinkelser af afgørelser om

indtægtsrammer.

Ministeriet kan dog samtidig se, at også Forsyningstilsynet kan få behov for at

indhente faglige bidrag. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor Forsyningstilsynet har

en velbegrundet og klar tvivl om, hvorvidt investeringerne kan dækkes af § 29, stk.

3, nr. 2, og hvordan en sag derfor kan falde ud. I disse tilfælde vil det umiddelbart

give mening, at Forsyningstilsynet før afgørelsen træffes kan indhente en faglig

udtalelse fra Energistyrelsen. I disse sager vil Ministeriet have større sikkerhed for,

at den faglige udtalelse er nødvendig for en afslutning af sagen. Ministeriet vil

derfor udvide bestemmelsen i § 29, stk. 3, nr. 2, så Forsyningstilsynet i

Side 25/28

ovennævnte tilfælde får mulighed for at indhente en faglig udtalelse til brug for at

træffe en afgørelse. Ministeriet vil dog gøre opmærksom på, at netvirksomhederne,

vil være afskåret fra at indhente en fornyet udtalelse fra Energistyrelsen, såfremt

Energistyrelsen allerede har udtalt sig i sagen.

Bemærkningen giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Fusioner og aktivoverdragelse mellem netvirksomheder

Green Power Denmark, Forsyningstilsynet, netvirksomhed N1 og

netvirksomhederne Cerius/Radius havde bemærkninger i forbindelse med høring af

påtænkte forslag til ændringer af indtægtsrammebekendtgørelsen angående fusion

og aktivoverdragelse.

N1 kvitterer for de foreslåede ændringer, som muliggør overdragelser af aktiver

mellem netselskaber og sammenlægninger gennem andet end selskabsretlig

fusion, hvilket er oplagt ved mindre netvirksomheder, bl.a. fordi der er andre regler

for funktionel adskillelse.

Green Power Denmark kvitterer for, at det fremgår klart af formuleringerne i

indtægtsrammebekendgørelsen, at fuld overdragelse af bevillingsmæssige

aktiviteter skal behandles efter § 53 uanset selskabsretlig form, og medfører

forhøjelse af indtægtsrammen for det fortsættende netselskab. Green Power

Denmark kvitterer også for, at det er præciseret, at delvis aktivoverdragelse fra et

andet netselskab skal behandles efter § 36, og ligeledes giver anledning til

forhøjelse af indtægtsrammen for det overtagende selskab.

Forsyningstilsynet anerkender ændringen af § 36 i

indtægtsrammebekendtgørelsen, da det efter Forsyningstilsynets vurdering sikrer

overensstemmelse mellem indtægtsrammens størrelse og anlæg, der er

nødvendige for den bevillingspligtige aktivitet, og som er i drift og afskrives på

under den givne indtægtsramme, uagtet hvem et anlæg overtages fra eller

overdrages til. Forsyningstilsynet bemærker endvidere, at de ikke har

bemærkninger til ændringen i § 53 (tidligere § 52), da ændringen efter

Forsyningstilsynets forståelse ikke materielt indebærer en ændring. Såfremt en

netvirksomhed opkøbes af en anden netvirksomhed, hvor alle rettigheder og

forpligtelser overdrages, er der efter Forsyningstilsynets forståelse tale om en

fusion.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet kvitterer for, at de påtænkte forslag til ændringer modtages positivt.

Ministeriet bemærker endvidere, at ændringen i § 52 (ny § 53) vil gøre det muligt

for Forsyningstilsynet at opgøre en netvirksomheds indtægtsramme i

reguleringsperioden, såfremt to eller flere netvirksomheders rettigheder og

Side 26/28

forpligtelser i forbindelse med bevillingspligtig aktivitet helt overtages af en

fortsættende netvirksomhed. Baggrunden herfor er, at indtægtsrammen bør følge

med netbevillingen, således at den fortsættende netvirksomhed får mulighed for at

opkræve indtægter for de anlæg, som netvirksomheden har ejerskab over. § 52 (ny

§ 53) bør derfor omfatte både fusioner og sammenlægninger, hvor Energistyrelsen

har behandlet og godkendt en bevillingsoverdragelse mellem to eller flere

netvirksomheder, uagtet om der er tale om en selskabsretlig fusion eller en

sammenlægning af netvirksomheder.

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Cerius/Radius og Green Power Denmark bemærker begge, at det bør fremgå, at

overtagelse af net fra tredjemand såvel som delvis aktivovertagelse fra et andet

netselskab omfattes af § 36. Cerius/Radius bemærker i den forbindelse, at der i

høringsbrevet til ændringen i § 36 kun er nævnt overtagelser/overdragelser af

anlæg fra/til andre netvirksomheder. Samtidig er den tilsvarende formulering

vedrørende erhvervelse og overdragelse af anlæg fra tredjemand bibeholdt i § 37.

Dette efterlader tvivl om, hvorvidt ændringen indebærer, at § 36 ikke længere skal

omfatte overtagelser/overdragelser af anlæg fra/til tredjemand, som ikke er

underlagt indtægtsrammereguleringen. Cerius/Radius antager, at bestemmelsen

fortsat skal kunne omfatte overtagelser/overdragelser af anlæg fra/til tredjemand,

som ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen, såsom haveforeninger.

Cerius/Radius opfordrer Energistyrelsen til at præcisere, at det oprindelige

anvendelsesområde ift. tredjemand ikke indsnævres/udgår som følge af ændringen

af bestemmelsen. Cerius/Radius bemærker endvidere, at muligheden for at opnå

tillæg til indtægtsrammen som følge af overtagelse af anlæg fra tredjemand er

forankret i elforsyningsloven, jf. bemærkningerne til § 69 i LF180 fremsat 29. marts

2017.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at hensigten med ændringen af § 36 er, at bestemmelsen

fremadrettet vil omfatte erhvervelse og overdragelse af anlæg fra tredjemand såvel

som netvirksomheder, der er underlagt indtægtsrammeregulering. Såfremt der er

tale om erhvervelse og overdragelse anlæg, der har karakter af kollektivt

elforsyningsnet, vil bestemmelsen fortsat omfatte det oprindelige

anvendelsesområde.

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Green Power Denmark og N1 bemærker begge, at det i § 53 bør præciseres, at

bestemmelsen gælder ved opkøb, hvor alle bevillingsmæssige rettigheder og

forpligtelser overtages. N1 bemærker i den forbindelse desuden, at mindre

Side 27/28

netselskaber i nogle tilfælde har en selskabsmæssig konstruktion, som omfatter

mere end netaktiviteter.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet kvitterer for bemærkningen og finder den foreslåede præcisering

relevant, idet der de facto er forskel på, hvilke rettigheder og forpligtelser der må

være i hhv. små og store netvirksomheder, og hermed kan overtages af den

fortsættende eller nye netvirksomhed.

Bemærkningen giver således anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Forsyningstilsynet bemærker,

at begrebet ”netanlæg” anvendes i høringsbrevet til

reference af § 36 i bekendtgørelsen. Dette begreb anvendes ellers ikke i

bestemmelsen eller i bekendtgørelsen.

Ministeriets bemærkninger

Ministeriet kvitterer for, at der gøres opmærksom på dette. Der menes anlæg, der

har karakter af kollektivt elforsyningsnet.

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Green Power Denmark bemærker, at idet der er tale om en præcisering i

bestemmelserne og ikke en egentlig ændring, bør den også indføjes i §45 stk. 8.

Green Power Denmark bemærker også, at præciseringen også bør indføjes i Bilag

5 ved at definere ”n”

som antallet af sammenlagte netvirksomheder.

Ministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at de foreslåede ændringer vedrørende fusioner og

aktivoverdragelser vil gælde fremadrettet. Ændringerne indføres dog ikke med

tilbagevirkende kraft. Ministeriet finder det på den baggrund ikke relevant at

imødekomme Green Power Denmarks forslag til justering af § 45 stk. 8, idet

bestemmelsen udelukkende omfatter historiske fusioner. Metoden i Bilag 5

vedrører også historiske fusioner, hvorfor Ministeriet ikke kan imødekomme Green

Power Denmarks foreslåede ændring. Det bemærkes dog, at metoden i Bilag 5,

som henviser til fusionerede virksomheder efter den 31. december 2021, også bør

omfatte netvirksomheder, der er fusioneret eller sammenlagt efter den 31.

december 2024. Dette bør også ses i lyset af, at det fremgår af § 53, stk. 2

(tidligere § 52, stk. 2), at forrentningssatsen for det historiske forrentningsgrundlag

beregnes efter henholdsvis § 45 stk. 1, sammenholdt med stk. 8, eller § 45, stk. 9,

hvor sidstnævnte henviser til Bilag 5.

Bemærkningen giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Side 28/28