ENERGIØ NEJ TAK
Tænketanken Kraka economics kalder energiø Bornholm for en økonomisk katatrofe.
TV2 har i deres program Perspektiv undersøgt energiø projektet igen og talt med både Kraka
economics og Danmarks økonomiske vismænd der samstemmende siger at energiø Bornholm skal
stoppes.
Det største problem for energiø projektet er de mange og lange kabler der skal lægges i Østersøen fra
havvindmøllerne og til Bornholm og derefter fra Bornholm til Danmark og sidst men ikke mindst fra
Bornholm til Tyskland. Måske skal der også et kabel til Polen men det gør vist ikke sagen bedre.
En ting er de enorme udgifter til de mange kabler men en anden ting er det store strømtab der bliver
når strømmen skal transporteres først til Bornholm og derefter over store afstande til aftager lande.
I dette kæmpe projekt hænger tingene sammen og når vi siger A bliver vi nødt til at sige B og C osv.
Indtil Bornholm er totalt ødelagt af tung industri.
Hvis den gigantiske transformatorstation bygges på Bornholm, er der risiko for at der også skal
bygges en gigantisk erhvervspark ved siden af til Brint og Ammoniak fabrikker og anden tung industri
der kan bruge en masse strøm. (når det blæser altså)
Hvordan skal denne Brint eller Ammoniak som i øvrigt er farlige stoffer, transporteres fra Bornholm
til f.eks. Tyskland ?
Den eneste fornuftige måde at transportere disse store mængder af f.eks. brint er ved en rørledning
men hvornår er denne rørledning færdig bygget ?
Der er så store logistiske udfordringer forbundet med energiø Bornholm at jeg håber vores kære
politikere snart vågner op og tager nogle fornuftige beslutninger der har hold i virkeligheden og kan
realiseres.
Jeg mener at havvindmølleparkerne energiø Bornholm skal flyttes til Nordsøen og at Danmark skal
bygge de store havvindmølleparker i Nordsøen og lave brint produktion i Esbjerg, hvor Brinten kan
transporteres i den allerede projekterede rørledning til Tyskland.
Med andre ord så skal Danmark samle kræfterne og bygge de store havvindmølleparker i Nordsøen.
I Nordsøen kan vindmøllerne komme længere fra land så de ikke generer befolkningen og der er
mange andre fordele ved at bygge havvind i Nordsøen.
En ting er økonomien i energiø Bornholm projektet der bliver en økonomisk katastrofe. Det er slemt
nok men desværre ikke engang det værste. Energiø Bornholm bliver også en katastrofe for naturen
både på Bornholm og i havet og disse permanente skader på naturen kan ikke gøres op i penge.
Danmark vil med energiø Bornholm projektet sætte gang i en udvikling der på lang sigt kommer til at
ødelægge Bornholms natur.