Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 124
Offentligt
2962937_0001.png
Opgørelse af CO
2
-emissioner
fra organiske jorde
Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Dato: 7. januar 2025 |
01
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Datablad
Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
Kategori:
Titel:
Forfattere:
Rådgivningsnotat
Opgørelse af CO
2
-emissioner fra organiske jorde
Steen Gyldenkærne
1
, Lærke Work Callisen
1
, Mogens H. Greve
2
, Amélie Marie
Beucher
2
, Peter Lystbæk Weber
2
, Lars Elsgaard
2
, Poul Erik Lærke
2
, Simon Stisen
3
,
Julian Koch
3
og Gregor Levin
1
1
Institut
2
Institutioner:
for Miljøvidenskab, DCE, Aarhus Universitet,
Institut for Agroøkologi, DCA, Aarhus Universitet,
3
GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og
Ole-Kenneth Nielsen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab
Hanne Bach
Ann-Katrine Holme Christoffersen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Gyldenkærne, S., Callisen, L.W., Greve, M.H., Beucher, A.M., Weber, P.L., Elsgaard, L.,
Lærke, P.E., Stisen, S., Koch, J. & Levin, G. 2025. Opgørelse af CO
2
-emissioner fra
organiske jorde. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 29 s.
Fagligt notat nr. 2025|01
Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Faglig kommentering:
Kvalitetssikring, DCE:
Sproglig kvalitetssikring:
Rekvirent:
Bedes citeret:
Foto forside:
Sideantal:
Steen Gyldenkærne
29
2
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Indhold
1
2
3
Om bestillingen
Sammendrag
Ny model til opgørelse af CO
2
-udledninger fra organiske
jorder
3.1
3.2
Den nuværende opgørelse som er afleveret til EU i marts
2024
Ny model til opgørelse af CO
2
-udledning
4
5
6
6
7
14
16
16
16
19
21
25
27
4
5
Beregnede udledninger for 2022
Opgørelse af tidsserien 1990 til 2022 samt KF24
5.1
5.2
5.3
Data til rådighed
Opgørelsen 1990-2022
Opgørelse fra 2022 og 2023 samt fremskrivninger
6
7
8
Usikkerheder
Konklusion
Litteratur
3
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
1
Om bestillingen
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) har bestilt et dokumentati-
onsnotat, der skal beskrive den endelige model for emissioner af CO
2
udviklet
i projektet for reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrige jorder, og præ-
sentere tidsserieberegninger. Notatet skal beskrive centrale antagelser, be-
grænsninger, forbehold og usikkerheder for modellen. Derudover skal det in-
deholde tidsserien for emissioner af CO
2
fra dyrkede organiske jorde for 1990
til 2040 baseret på uændrede forudsætninger fra Klimafremskrivning 2024
(KF24) samt en tidsserie, hvor der ikke indgår udtag af organiske jorde.
Notatet er baseret på resultaterne fra projektet ”Udvikling
og implemente-
ring af ny viden om de organiske jorders udledninger af drivhusgasser i
den nationale drivhusgasopgørelse”
finansieret af Klima, Energi og Forsy-
ningsministeriet (KEFM). Det omtales i det følgende som ’Projektet’, og ud-
gøres af følgende delelementer:
•
Udarbejdelse af en nyt Tørvekort rapporteret i Beucher et al., (2024)
•
Sammenstilling litteraturdata til udarbejdelse af emissionsfaktorer (EF) for
organiske jorder i relation til grundvandsstand rapporteret i Elsgaard
(2024)
•
Måling af CO
2
-emission fra organiske jorder med 6-12 % OC og >12 % OC
under laboratorieforhold rapporteret i Liang et al., (2024)
•
Udarbejdelse af et grundvandsstandskort (GVS-kort) for lavbundsjorder
rapporteret i Koch et al., (2023)
•
Sammenstilling af de opnåede resultater til en national opgørelsesmetode
ved DCE (dette notat).
4
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2
Sammendrag
Der er opstillet en ny model til beregning af netto-udledningerne af CO
2
fra
organiske landbrugsjorder. Organiske jorder defineres som jorder med et or-
ganisk kulstof (OC) indhold, der er større end 6 procent (>6 %). Den nye mo-
del bliver implementeret i den nationale opgørelse som afleveres til EU 15.
januar 2025 og gælder for hele tidsserien fra 1990 til 2023. Den nye model er
en pixelbaseret opgørelse med en pixelstørrelse på 10 × 10 m fra år 2022 og
frem. Den årlige nationale udledning for 2022 beregnes ved at summere de
pixler, som skal indgå i opgørelsen. Pixlerne omfatter hele det areal med or-
ganiske jorder, som indgår i Tørv2022-kortet. Udledningen på pixelniveau be-
regnes ud fra en modelleret vandstand i den pågældende pixel på baggrund
af et grundvandskort udarbejdet af GEUS. Dette er også udarbejdet med en
opløsning på 10 × 10 m. Udledningen for hver pixel beregnes ud fra en
sigmoid-responsfunktion, hvor CO
2
-udledningen afhænger af tykkelsen af
tørvelaget over grundvandsstanden.
For årene fra 1990 til 2021, er der opstillet en række antagelser for at kunne
udarbejde en fuld tidsserie.
I arbejdet med den nye model blev det fundet, at der ikke er behov for at have
forskellige modeller for jorder med >12 % organisk kulstof og jorder med 6-
12 % organisk kulstof i det omfang jorderne har samme tykkelse.
Med den nye model opgøres udledningerne i 2022 til 2795 kt CO
2
-ækv. per år.
Dette svarer til en reduktion på knap 3 % i sammenligning med opgørelsen
afleveret til EU i marts 2024 på 2876 kt CO
2
-ækv. per år. For 1990, er de tilsva-
rende tal hhv. 5929 og 6046 kt CO
2
-ækv. per år, og for 2030, er de hhv. 1662 og
1788 kt CO
2
-ækv. per år. De angivne tal inkluderer ikke udledninger af metan
(CH
4
) og lattergas (N
2
O). CH
4
- og N
2
O-udledningerne er endnu ikke opgjorte
men forventes ikke at påvirke reduktionsmålet væsentligt, da der primært vil
være tale om en parallelforskydning af de samlede udledninger i opadgående
retning.
Metodeændringerne til det nationale udledningsestimat for organiske jorder
for 2022 består primært af overgang til en pixelbaseret tilgang, hvor emissio-
nen beregnes som en funktion af grundvandsstand og tørvedybde frem for
som tidligere ved faste emissionsfaktorer. Desuden beregnes udledninger fra
jorder med 6-12 % OC med den nye metode på samme måde som jorde med
>12 % OC. Inklusionen af grundvandsstand og tørvedybde i beregningerne
vil reducere udledningsestimatet i forhold til tidligere estimater, da det før
har været antaget, at alle jorde var fuldt drænede og at udledningen dermed
ikke var reduceret af høj GVS eller lille tørvedybde. Omvendt har inddragel-
sen af 6-12 % OC jorder med samme udledningsberegning bidraget til en for-
øgelse af den samlede emission, da det tidligere var antaget at disse jorder
havde en udledning på halvdelen af højorganogene jorder. Samlet set betyder
de to overordnede metodeændringer, at den beregnede nationale udledning
er reduceret med 3 % i forhold til det foregående estimat.
Som følge af dette vil bidraget til det danske klimamål fra de organiske jorder
forblive nogenlunde uændret, idet reduktionen i udledningerne fra 1990 til
2030 i KF24-opgørelsen var opgjort til 4054 kt CO
2
-ækv., mens reduktionen
med den nye metode opgøres til 4267 kt CO
2
-ækv.
5
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3
Ny model til opgørelse af CO
2
-udledninger
fra organiske jorder
Den tidligere nationale drivhusgasopgørelse for de organiske jorder var base-
ret på et tørvekort for 2010 (Tekstur2014, Adhikari et al., 2014) og målte dan-
ske emissionsfaktorer for jorder med et OC-indhold på >12 %. For jorder med
6-12 % OC, var der anvendt en emissionsfaktor på halvdelen % af dem for
jorder med > 12 % OC (Nielsen et al. 2024a). Nyere forskning viste at dette
grundlag var usikkert, både med hensyn til arealet og anvendte emissionsfak-
torer. Samtidig kan der ikke anvendes IPCC-standardfaktorer i den danske
opgørelse, fordi udledningerne fra de organiske jorder udgør en meget stor
andel af de samlede udledninger, og derfor skal der anvendes nationalt udar-
bejdede faktorer. På denne baggrund blev der via KEFM allokeret finansielle
midler til udvikling af en forbedret opgørelse.
Da CO
2
-emissionen afhænger af dræningstilstanden (Tiemeyer et al., 2020;
Evans et al., 2021; Koch et al., 2023), har der i projektet været fokus på at ind-
drage grundvandsstanden som parameter i den nye model.
I projektet er udviklet en model, hvor tørveudbredelse, -dybde og grund-
vandsstanden anvendes til beregning af udledningen af CO
2
fra de organiske
jorder i den nationale emissionsopgørelse. Opgørelsen sker med udgangs-
punkt i Tørv2022-kortene og disses pixelværdier for OC-indhold og tør-
vedybde (Beucher et al., 2024), et grundvandsstandskort udviklet af GEUS
(Koch et al., 2023) samt danske og tyske emissionsmålinger (Elsgaard, 2024).
I lighed med den nuværende opgørelse, inddrages kun arealer, som ligger
inden for Internet Markkortet (IMK-kortet). IMK-kortet angiver den præcise
beliggenhed af de enkelte marker i Danmark og indrapporteres af landmæn-
dene til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
3.1
Den nuværende opgørelse som er afleveret til EU i marts
2024
Opgørelsen, der som blev afleveret til EU i marts 2024, er baseret på Tørv2022,
udarbejdet af DCA i efteråret 2023 kombineret med de udledningsfaktorer
(EF), som er anvendt i opgørelsen fra 2024, dvs. en differentieret EF for de
organiske jorde (>12 % OC) på hhv. 11,5 t CO
2
-C ha
-1
år
-1
for jorde med afgrø-
der i omdrift og 8,4 ton CO
2
-C ha
-1
år
-1
for vedvarende græs, og de halve vær-
dier for arealer med 6-12 % OC (Nielsen et al., 2024a). Sondringen mellem
afgrøder i omdrift og vedvarende græs er foretaget på baggrund af SGAVs
opdeling i Gødningsvejledningen med skønsmæssige ændringer af enkelte
afgrødekoder som af SGAV er karakteriseret som ” Græsmarksplanter, om-
drift” og ” Græs, permanent.”
Implementeringen af Tørv2022-kortet i 2024-opgørelsen (år 1990-2022) med-
førte en mindre justering af basisåret (1990) på baggrund af en justering af
arealet i 1975 i den danske jordklassificering. Det blev besluttet at fastholde
arealet for 2010 (Tekstur2014-kortet) ud fra en vurdering af kvaliteten af 2010-
kortlægningen. Den primære ændring i 2024 i forhold til tidligere opgørelser
var en implementering af Tørv2022, som viste et betydeligt mindre areal i 2022
end tidligere antaget. Arealerne i opgørelsen blev herefter baseret på de tre
tilgængelige kort for hhv. 1975, 2010 og 2022. Arealerne i de mellemliggende
6
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
år, mellem de tre tidspunkter, blev opgjort ved lineær interpolation mellem
årene.
3.2
Ny model til opgørelse af CO
2
-udledning
Som nævnt, da CO
2
-emissionen afhænger af dræningstilstanden, har der i
projektet været fokus på at inddrage grundvandsstanden (GVS) som parame-
ter i den nye model, hvor udledningen beregnes ud fra en sigmoid (ikke-li-
neær) funktion med minimum- og maksimum-parametre, ofte kaldet en
Gompertz-funktion. En sådan sigmoid-funktion anvendes allerede i den tyske
nationale emissionsopgørelse (Tiemeyer et al., 2020) og forventes at blive
mere udbredt inden for EU fremover.
I den nye model, vil emissionsopgørelsen fremadrettet blive opgjort på 10 ×
10 m pixelniveau for hele arealet med organiske jorder, som indgår i Tørve-
kortene, dvs. tørveudbredelseskortene og for Tørv2022 endvidere tørvedyb-
den (Landbrugsministeriet 1976, Adhikari et al., 2014, Beucher et al., 2024).
Den samlede emission vil herefter være en sum af emissionen fra de enkelte
pixler. For nuværende rapporteres kun udledninger fra organiske jorder, som
ligger inden for landbrugsarealet, nærmere specifikt IMK-arealet (SGAV,
2024). IMK-arealet omfatter de markpolygoner som landbrugerne indtegner i
SGAVs indberetningsværktøj og omfatter derfor ikke randzoner langs mar-
ker, bræmmer, arealer under hegn osv.
GEUS har udarbejdet et GVS-kort for lavtliggende områder i Danmark, som
bliver anvendt i den nye model (Koch et al., 2023). Kortet er baseret på ”Ma-
chine learning” og udarbejdet på baggrund af data fra bl.a. GEUS, DCA og
DCE. Kortet angiver afstanden (negative GVS-værdier angiver en dybde un-
der terræn) fra overfladen til en beregnet sommervandstand på 10 × 10 m pi-
xelniveau for et areal, som dækker de organiske jorde og ådale (1,2 mio. ha).
Kortets primære formål er at kortlægge den rumlige variation i middelgrund-
vandsstanden, da denne har stor betydning for emissionsberegningen. Kor-
tets nøjagtighed er beskrevet i Koch et al. (2023). Usikkerheden er betydelig
på pixelniveau, men vurderes at være robust på større skala, særligt til natio-
nale emissionsopgørelser.
Da langt de fleste målinger til brug for udarbejdelsen af GVS-kortet er foreta-
get om sommeren, er kortet i første omgang et estimat for en typisk sommer-
periode. Derudover stammer de fleste målinger fra år 2010 (foretaget i forbin-
delse med SINKS 1-projektet), og dermed repræsenterer GVS-kortet primært
niveauet omkring 2010. I IPCC Guidelines og i publicerede studier af sam-
menhæng mellem CO
2
-emission og GVS, anvendes den årlige middelvand-
stand. Det er derfor nødvendigt at omregne den beregnede sommervand-
stand til årlig middelvandstand, hvilket er gjort i artiklen af Koch et al. (2023).
Da en dataanalyse viste at GVS i danske organiske jorder i gennemsnit ligger
ca. 25 cm dybere om sommeren end om vinteren, foretages en omregning fra
sommermiddelvandstand til årsmiddelvandsstand som en generel korrektion
på +12,5 cm for at få årsmiddelvandstanden. Korrektionen foretages på pixel-
niveau og flytter GVS tættere på terræn for negative GVS-værdier.
Der findes for nuværende ikke data eller tilstrækkeligt videnskabeligt grund-
lag for at bestemme hvordan GVS på organiske jorde har udviklet sig mellem
1990 og 2022. Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at udvikle
et GVS-kort for 1990 og det må antages, at GVS-kortet, udviklet i forbindelse
med projektet, udgør det bedste tilgængelige estimat tilbage til 1990.
7
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0008.png
3.2.1 Udledningsfunktion for CO
2
som funktion af drænet tørvedybde
I den nye model anvendes en sigmoid-funktion til at beskrive, hvordan ud-
ledningen af CO
2
afhænger af GVS. Modellens parametre er bl.a. en mini-
mumudledning og en maksimumudledning. På baggrund af en sammenstil-
ling af danske og tyske data fra kammermålinger af CO
2
fluxe, har Elsgaard
(2024) præsenteret en funktion (Fig. 1), hvor den maksimale udledning blev
opgjort til 10 ton CO
2
-C ha
-1
år
-1
svarende til funktionen publiceret af Koch et
al. (2023). Størsteparten af målingerne er udført på dybe, højorganogene lav-
bundsjorder eller i højmoser (begge med >12 % OC).
Carbon budget, CO
2
-C
onsite
(Mg C ha yr )
-1
-1
20
15
10
5
0
-5
-1,2
-1,0
-0,8
-0,6
-0,4
-0,2
0,0
0,2
Annual mean groundwater table, GWT (m)
Figur 1 Sammenstilling af resultater fra danske (røde punkter) og tyske (mørke punkter)
målinger af netto CO
2
-emissioner på organske jorde, vist som funktion af den årlige
middel grundvandsstand, GVS (= GWT). De viste data er sammenstillet fra Tiemeyer et al.
(2020) og Koch et al. (2023). Den optrukne kurve angiver en tilpasset Gompertz-funktion.
Fra Elsgaard (2024).
Funktionsforløbet i Fig. 1 beskrives i Elsgaard (2024) som:
Ton CO
2
-C ha
-1
år
-1
= - 0,625 + 10,615*Exp[-7,436*(Exp(13,056*GVS))]
Lign. 1
hvor GVS den årlige middel grundvandsstand angivet som negativt tal i
enheden meter. Funktionen anvendes i dette notat som:
Ton CO
2
-C ha
-1
år
-1
= - 0,625 + 10,615*Exp[-7,436*(Exp(13,056*GVS’))]
Lign. 2
hvor GVS’ er den drænede tørvedybde, dvs. den værdi af GVS eller tørvedyb-
den (-m) som ligger tættest på terræn. Som det fremgår af kurveforløbet, app-
roksimeres den maksimale gennemsnitlige udledning allerede ved en årlig
middel GVS på ca. 50 cm under terræn.
Målinger med høj GVS (>-10 cm) viser i nogle tilfælde et optag af CO
2
. Det
anbefales dog for nuværende, at funktionsforløbet ikke anvendes til at be-
regne bindinger i landbrugsjorder, da dokumentationen for at der finder op-
tag sted, ikke er tilstrækkeligt. Funktionen bør heller ikke udbredes til ikke-
landbrugsarealer, da de primære data er udarbejdet til og på baggrund af data
fra landbrugsarealer. I anvendelse af modellen, er alle estimerede negative
udledninger (CO
2
-optag) derfor sat til 0.
8
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
3.2.2 Vedvarende græs og omdrift
IPCC Guidelines (IPCC, 2014) skelner mellem CO
2
-emissioner fra arealer med
vedvarende græs og omdriftsarealer, hvor vedvarende græs har en lavere ud-
ledning end afgrøder i omdrift, hhv. 3,8-6,1 ton C ha
-1
år
-1
og 7,9 ton C ha
-1
år
-
1
. Variationen i IPCC-værdierne for vedvarende græs er relateret til GVS, hvor
der angives en emission på 3,8 ton C ha
-1
år
-1
for dårligt drænede arealer med
en GVS <-30 cm og 6,1 ton C ha
-1
år
-1
for næringsrige dybt drænede arealer.
Det datagrundlag, som indgår i IPCC Guidelines er noget uklart og indehol-
der en del litteratur, der ikke er fagfællebedømt. Holzknecht et al. (2024) har
gennemført et internationalt reviewstudie, hvor data primært fra de nordiske
lande og Tyskland er blevet gennemgået for at finde evidens for systematiske
forskelle mellem emissioner som følge af driftsformen (omdrift vs. vedva-
rende græs). Denne gennemgang fremhæver, at udledningen af drivhusgas-
ser fra organiske jorde ikke påvirkes væsentligt af ændringer i arealanvendel-
sen fra arealer i omdrift til arealer med vedvarende græs; i stedet er udlednin-
gen tættere forbundet med GVS. Så selvom IPCC-standardemissionsfaktorer
ofte er benyttet som grundlag for at konkludere, at der opnås en reduktion af
drivhusgasemissioner ved at omlægge omdriftsarealer til græsarealer, fandt
Holzknecht et al. (2024) ingen signifikant forskel i CO₂- eller CH₄-udledning
mellem disse arealanvendelser. Dette er også vist i tyske studier som omtalt
nedenfor (Bockermann et al., 2024). Samlet set tyder resultaterne på, at det
kan være mere korrekt at fokusere på grundvandsforvaltning end på arealan-
vendelse for at reducere udledningen af drivhusgasser fra organiske jorde
(Holzknecht et al., 2024). Hertil kommer også dybden af den tilbageværende
tørveprofil.
Figur 2 viser de tyske målinger opdelt på arealanvendelse. Det skal bemær-
kes, at målingerne viser den samlede drivhusgasudledning i CO
2
-ækvivalen-
ter, så tallene er inklusive lattergas og metan. Som nævnt, kan der ikke findes
forskel mellem vedvarende græs og omdrift. At IPCC Guidelines skelner mel-
lem vedvarende græs og omdrift, skyldes mest sandsynligt, at græs kan gro
ved en højere vandstand og følgelig har en lavere gennemsnitlig GVS-betinget
udledning. Da den nye metode med GVS-betinget emission allerede tager
vandstanden i betragtning, bliver der derfor ikke skelnet mellem emissions-
faktorer for vedvarende græs og arealer i omdrift i det efterfølgende.
9
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0010.png
Figur 2 Drivhusgasudledninger i forskellige afgrøder i tyske målinger i forhold til GVS. Opgjort
som summen af CO
2
, Metan(CH
4
) og Lattergas (N
2
O). Efter Bockermann et al. (2024).
3.2.3 Indflydelsen af indholdet af organisk kulstof på CO
2
-emissionen
Da udledningsfunktionen (Lign. 1 og 2) primært er baseret på højorganogene
jorder med >12 % OC, og den danske definition af organiske jorder er >6 %
OC, er der behov for en vurdering af udledningsfunktionen i forhold til den
danske definition. Liang et al. (2024) har i laboratoriet målt udledningerne fra
jorder med varierende OC i intervallet 6-50 % OC og ikke fundet signifikant
forskel i CO
2
-udledningen pr. arealenhed for topjorde med samme tør-
vedybde (Figur 3). I den nye model er det derfor antaget, at udledningsfunk-
tionen også kan anvendes på jorder med 6-12 % OC.
Figur 3 Laboratoriemålinger af emissionen af CO
2
-C fra uforstyrrede organiske profiler af
topjord (Liang et al., 2024). Data repræsenterer 103 organiske jorder i Danmark, opdelt i
klasser med forskelligt organisk kulstof (OC) indhold (a) og samlet for de to klasser med 6-
12 % OC og >12 % OC (b).
3.2.4 Tykkelsen af de organiske jorders profiler
Den observerede, løbende nedgang i det organiske areal skyldes, at det orga-
niske stof forsvinder ved mikrobiel omsætning til CO
2
. Derfor vil udlednin-
gen reduceres over tid, indtil jorderne er i ligevægt med den årlige tilførsel.
10
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0011.png
Dette sker når topprofilen nedbrydes, og der ikke længere findes dyberelig-
gende organiske lag, som kan opretholde den øverste organiske jordprofil
med et højt OC-indhold.
Hvis jorderne forbliver drænede, vil de i denne proces over tid ikke længere
blive klassificeret som organiske men som mineralske (dvs. med mindre end
6 % OC), hvor deres kulstofændringer i opgørelsen bliver opgjort med en dy-
namisk modellering (C-TOOL), som er mere detaljeret beskrevet af Nielsen et
al. (2024a).
Der er udarbejdet to kort, hhv. et SOC-kort, som angiver det gennemsnitlige
OC-indhold i de øverste 30 cm og et tørvedybdekort (Beucher et al., 2024).
Udledningsfunktionen for CO
2
som funktion af GVS, er hovedsageligt baseret
på dybe organiske jorder. Hvis den organiske profil ikke er særlig dyb, vil
anvendelsen af funktionen overestimere udledningen, hvis GVS står dybere
end den organiske profil. Profilens dybde defineres ud fra SOC-kortet og dyb-
dekortet. OC-værdien i SOC-kortet er en beregnet gennemsnitlig SOC-kon-
centration i de øverste 30 cm uanset at tørvedybdekortet vurderer denne pixel
til at have en dybde som er < 30 cm og helt ned til 0 cm. SOC-kortet har første
prioritet i opgørelsen og tørvedybdekortet inddrages kun når tørvedybden er
> 30 cm. Alle jorder som har en tørvedybde <= 30 cm klassificeres som væ-
rende 30 cm dybe.
Udledningen fra <= 30 cm jordprofiler er vurderet ud fra en gennemgang af
litteraturen. Tallene viser en udledning på 60-80 % af det maksimale for en
dyb tørvejord. Dette stemmer overens med figur 1, hvor den maksimale ud-
ledning opnås ved en GVS på ca. -30 til -50 cm under terræn. I tabel 1 er vist
de litteraturdata, der er fundet med et organisk lag svarende til pløjelaget,
dvs. jordens øverste 25 cm.
Tabel 1 Fundne litteraturdata for udledninger fra jorder med begrænset profildybde, hvor
GVS er dybere end eller tæt på dybden af det organiske lag.
% OC
Lokalitet
DK_OT_SB
DK_OT_SB
DK_PO_SB
DK_PO_SB
Cmed W39
Clow W29
Gennemsnit
a
t CO
2
-C ha
-1
år
-1
6,2
a
5,8
a
8,5
b
8,6
b
7,3
Kilde
Kandel et al.,2018
Kandel et al.,2018
Kandel et al.,2018
Kandel et al.,2018
Leiber-Sauheitl et al.,2014
Leiber-Sauheitl et al.,2014
Dybde
0-25
25-50
0-25
25-50
0-30
0-30
GVS, cm
< -60
< -60
< -60
< -60
-39
-29
(± SE)
32
±
0
6±1
33
±
0
6±1
34,3
11,3
SE, standardfejl på middelværdien; Soil Respiration,
b
NECB = Net Ecosystem Carbon Ba-
lance.
For de <= 30 cm jorder anvendes i opgørelsen en udledning på 75 % per hektar
i forhold til den maksimale udledning, jf. Lign. 2, hvis GVS ligger > 30 cm
under terræn. Hvis GVS er <=30 cm, anvendes GVS direkte i Lign 2.
Tabel 2 viser IMK-arealet med hhv. <= 30 cm jordprofiler og dybe tørvejorder
jf. den anvendte fordeling af IMK-koderne på hhv. omdriftsarealer og vedva-
rende græsarealer. Arealerne er opgjort efter den klassificering for fordeling
af arealer som anvendes i den nationale opgørelse (Nielsen et al., 2024a). For
omdriftsarealer er ca. 50 % jordprofiler <= 30 cm, mens den resterende del er
på dybe jorder med en profildybde > 30 cm. For vedvarende græs er der som
11
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0012.png
forventet en overvægt af dybe organiske jorder (63 %) fordi de typisk er min-
dre omsatte som følge af mindre intens dræning.
Tabel 2 Fordelingen af organiske jorder (>6 %) på <=30 cm jorder og dybe jorder i 2022
i hektar inden for IMKs landbrugsarealer.
ha
<=30 cm jord
IMK_Cropland
IMK_Grassland
I alt
38659
15488
54146
Dyb jord
36476
26309
62785
I alt
75135
41797
116932
%
<=30 cm Dybe
51%
37%
46%
49%
63%
54%
Brugen af Lign. 2 forudsætter en dyb organisk profil i hele funktionsforløbet,
hvilket betyder at for profiler <= 30 cm skal funktionen begrænses. I opgørel-
sen kombineres de tre kort: SOC-kortet, tørvedybdekortet og GVS-kortet på
følgende vis:
•
Hvis tørvedybden er <= 30 cm på tørvedybdekortet, og GVS står dybere
end tørvedybden, beregnes udledningen som 75 % af funktionens maksi-
male værdi = 10,0 * 0,75 = 7,5 ton CO
2
-C ha
-1
år
-1
.
•
Hvis tørvedybden er > 30 cm, og GVS står højere end tørvedybden, anven-
des GVS kortets årsmiddelvandstand som grundlag for udledningsbereg-
ningen i henhold til Gompertz-funktionen.
•
Hvis tørvedybden er > 30 cm og GVS står under tørvedybden, anvendes
tørvedybden som beregningsgrundlag for udledningsberegningen i kom-
bination med Gompertz-funktionen.
I figur 4 er vist GVS-fordelingen (årsmiddelvandstand) for de organiske jor-
der inden for IMK, fordelt på den anvendte arealklassefordeling for Cropland
og Grassland (Levin 2024). Denne opdeling kan ikke sammenlignes med en
klassisk opdeling på afgrøder i omdrift og vedvarende græs, fordi en del
”vedvarende” græsarealer indgår i den anvendte Cropland-definition. Area-
ler med en GVS under -100 cm
og ≥
0 cm er aggregeret. Som det ses, er arealer
med organisk jord i omdrift generelt placeret på dybt drænede jorder, mens
de vedvarende græsarealer har en høj GVS, hvilket ud fra et dyrkningsmæs-
sigt henseende er meget logisk. Som følge af DCEs arealklassificering, er det
store areal inden for IMK_Cropland med høj vandstand (terræn-nær) ikke
nødvendigvis et udtryk for at der er afgrøder i en-årig omdrift.
12
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0013.png
4000
3500
IMK_Cropland
IMK_Grassland
Hektar per 2 cm interval
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
-100
-96
-92
-88
-84
-80
-76
-72
-68
-64
-60
-56
-52
-48
-44
-40
-36
-32
-28
-24
-20
-16
-12
-8
-4
0
GVS, cm under terræn
Figur 4 Fordelingen af hektar på 2 cm GVS-intervaller fordelt på hhv. IMK_Cropland og
IMK_Grassland. Arealer med GVS på hhv. <-100 cm og > 0 cm er summerede, hvorfor
det høje arealtal. Søjlen ved -88 cm skyldes en systemafhængig teknikalitet. De pixler der
bliver modelleret med dyb GVS har fået tildelt en GVS sommervandstand på -100 cm som
ved omregning til årsmiddelvandstanden bliver til -88 cm.
Tabel 3 viser de gennemsnitlige GVS i hhv. GVS-kortet og den beregnede gen-
nemsnitlige effektive udlednings-GVS’ (dvs. korrigeret til tørvedybden i til-
fælde, hvor tørven ikke når ned til GVS) i forhold til udledningsfunktionen
for jorder, der er klassificeret som dybe. Det fremgår, at udledningen bliver
korrigeret for mange af pixlerne i omdriftsarealer (Cropland) til en lavere ud-
ledningsbetinget GVS som følge af, at den organiske profil ligger højere end
GVS. For omdriftsarealer, korrigeres den gennemsnitlige GVS til GVS’ således
fra -52 cm til -39 cm. For de vedvarende græsarealer (Grassland) korrigeres
kun i begrænset omfang, hvilket er en kombination af, at de oftere er dybe og
samtidig har højere GVS. Den gennemsnitlige korrektion er her kun 1 cm.
Tabel 3 Gennemsnitlig GVS ifølge GEUS’ kort og effektiv GVS (GVS’), som er korrigeret
for tørvedybde, cm
Arealklasse
IMK_Cropland
IMK_Grassland
GEUS, GVS
-52
-23
Effektiv GVS (GVS’)
-39
-22
13
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0014.png
4
Beregnede udledninger for 2022
Den nationale opgørelse inkluderer kun det areal, som ligger inden for
SGAV’s IMK-markkort og som er vurderet som landbrugsareal, dvs. med
udeladelse af afgrødekoder for f.eks. juletræer og skov. Disse arealer ligger
alle inden for LULUCF-opgørelsens arealklasser for Cropland og Grassland.
Opgørelsen for 2022 udarbejdes på pixelniveau (10 × 10 m) som summeres.
Tabel 4 viser de beregnede gennemsnitlige EF for omdrifts- og græsarealer i
2022 for hhv. <= 30 cm jorder og de dybe jorder. Det ses, at de beregnede
gennemsnitlige udledninger er opgjort til 5,78 ton C ha
-1
år
-1
for de <= 30 cm
omdriftsjorder og 7,15 ton C ha
-1
år
-1
for de dybe jorder. For IMK_Grassland-
arealerne, er de beregnede årlige udledninger betydeligt lavere. De hidtidige
opgørelsesmetode skelnede mellem udledningsfaktorer for 6-12 % OC og >12
% OC jorder, hhv. på 5,75 og 11,5 ton C ha
-1
år
-1
for omdriftsarealer og med
4,2 og 8,4 ton C ha
-1
år
-1
for vedvarende græs (Nielsen et al., 2024a). Den nye
model omfordeler udledningerne, som gør at det ikke er muligt at foretage en
direkte sammenligning. Der er sket en generel opjustering af udledningerne
fra 6-12 % jorder og en nedjustering af udledningerne fra jorder med >12 %
OC. Dette skal kombineres med en vandstandsafhængighed og inkludering
af tykkelsen på den organiske profil.
Den lave EF for vedvarende græs er en funktion af en generel høj vandstand
for disse pixelværdier. Hvis DCEs fordeling af IMK-afgrødekoder var ander-
ledes med flere græskoder placeret i ”Grassland-kategorien”, ville dette med-
føre en lidt højere gennemsnitlig EF for vedvarende græs. Denne ville dog
være afhængig af de enkelte pixlers værdier for GVS og tørvedybde og en
tilsvarende lavere EF for ”Cropland-kategorien.” Den samlede udledning vil
dog være præcis den samme. En generel overførsel af de ovenstående udled-
ningsfaktorer til andre forhold er derfor ikke muligt, og beregninger af udled-
ninger under andre forhold skal derfor ske med anvendelse af stedspecifikke
data.
Tabel 4 Beregnede gennemsnitlige udledningsfaktorer, ton CO
2
-C ha
-1
år
-1
fra hhv.
IMK_Cropland som primært er omdriftsarealer og græs i omdrift og for IMK_Grassland
som udelukkende er vedvarende græsarealer.
Ton CO
2
-C ha
-1
år
-1
Arealklasse
IMK_Cropland
IMK_Grassland
EF, <= 30 cm jord
6,42
3,40
EF, Dyb Jord
8,07
5,14
Den samlede CO
2
-udledning for 2022 er opgjort i tabel 5 til 762 kt CO
2
-C sva-
rende til 2.795 kt CO
2
. Dette er 80,8 kt CO
2
-ækv. lavere, svarende til knap 3 %
i forhold til den seneste rapportering for 2022. I opgørelsen til EU, med andre
emissionsfaktorer er de samlede udledninger opgjort til 784 kt C svarende til
2.876 kt CO
2
, inklusiv udvaskning af opløst organisk stof, DOC (Nielsen et al.,
2024a). DOC er organisk stof som følger drænvandet ud i bække og åer. Dette
udgør en meget lille del af udledningerne fra de organiske jorder. I opgørelsen
for dybe jordprofiler anvendes IPCCs standardemissionsfaktor for DOC
(IPCC, 2014) og for <= 30 cm jordprofiler er den reduceret til 75 % af standard-
emissionsfaktoren på 310 kg CO
2
-C ha
-1
år
-1
.
14
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0015.png
Tabel 5 Estimerede CO
2
-udledninger i 2022, inkl. udvaskning af opløst organisk stof (DOC).
Ha
<= 30 cm jord
IMK_Cropland
IMK_Grassland
Arealer
Udvasket, DOC
I alt
Rapporteret 2022 i 2024, Fra area-
ler
Rapporteret 2022 i 2024, Udvasket, DOC
I alt, rapporteret i 2022 i 2024
Forskel mellem gammel og ny metode
759,1
25,2
784,2
-22,0
2783,2
92,3
2875,5
-80,8
38659
15488
54146
Dyb jord, ha
36476
26309
62785
0,233
0,310
<= 30 cm
6,42
3,38
EF
Dyb jord
8,07
5,14
Udledning
t CO
2
-C år-1
542,6
187,6
730,1
32,1
762,2
kt CO
2
år-1
1989,4
687,7
2677,1
117,5
2794,7
De lavere gennemsnitlige EF for vedvarende græs skyldes dels omplacerin-
gen af nogle vedvarende græsarealer til omdrift og dels at disse arealer ligger
på jorder, som har meget høj vandstand (Figur 4).
15
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
5
Opgørelse af tidsserien 1990 til 2022 samt
KF24
Ved opgørelsen tilbage i tid, er der brug for at foretage en del antagelser, fordi
der ikke findes viden om arealanvendelsen på IMK-niveau, den fysiske ud-
bredelse af de organiske jorder, deres tørvedybder og deres aktuelle GVS på
pixelniveau. Dette gør det meget usikkert at afklare ændringen i samlede
emissioner mellem 1990 og 2022.
5.1
Data til rådighed
Disse data er til rådighed for udarbejdelsen af en tidsserie
•
Tørvevektorkort for 1975, defineret ud fra jordens øverste 20 cm dybde
(Landbrugsministeriet, 1976)
•
Tørvepixelkort for 2010 (Tekstur2014) på 30,4 × 30,4 m defineret ud fra jor-
dens øverste 30 cm (Adhikari et al., 2014)
•
Tørvekort for 2022 på 10 × 10 m, der er et % SOC-kort defineret ud fra
jordens øverste 30 cm (Beucher et al., 2024)
•
Tørvedybde for 2022 på 10 × 10 m (Beucher et al., 2024)
•
Nedskrivningsfunktion for SOC på 0,16 %-point
per år for jordprofiler ≤
34 cm (Beucher et al., 2024)
•
GVS-kort på 10 × 10 m, som antages at gælde for hele perioden 1990 og
frem (Koch et al. 2023)
•
DCEs årlige arealmatricer med opdeling af hele landet på 25 × 25 m i af-
rapporteringsklasserne, jf. IPCC med overlap af IMK-kortet fra 2011 og
frem (Nielsen et al. 2024a)
•
IMK kort fra 2010 (SGAV, 2024)
•
Markblokkort af meget forskellig kvalitet og med forskelligartet indhold
tilbage til 1998 (SGAV, DCE-egen datasamling)
5.2
Opgørelsen 1990-2022
Som følge af, at udledningen i 2022 er en sammenkobling af en ikke-lineær
sigmoid-funktion, en varierende GVS og en varierende tørvedybde, er det
ikke muligt at opstille en samlet model, som kan føres tilbage i tid. Der er
derfor behov for at der arbejdes med udledningsklasser, som på bedst mulig
måde kan definere emissionsfaktorer (EF) for afgrænsede klasser uden at
overparametrisere antagelserne.
Som udgangspunkt anvendes de fire udledningskategorier, som er nævnt i
tabel 4: Jordprofiler med <= 30 cm i hhv. Cropland- og Grassland-kategori-
erne samt to beregnede gennemsnitsværdier for de dybe jorder.
Det er muligt at udvide GVS-kortet til at omfatte det samlede areal af 1975-
kortet, Tekstur2014 og Tørv2022, men da der ikke kendes tørvedybder for
disse arealer, kan der ikke direkte udarbejdes udledningsestimater med Lign.
2. Dybdekortet for Tørv2022 har en r
2
værdi på 0,33 (dvs. en forklaringsgrad
på 33 %), hvilket er lavt. Det antages, at et muligt tørvedybdekort for 2010 vil
have tilsvarende usikkerhed. Da der ikke findes et tørvedybdekort for andre
år end 2022, er det antaget, at arealet med <= 30 cm jordprofiler i Tørv2022 er
konstant og GVS-kortet har samme fordeling i 2010 og 1990 (1975), uagtet at
kortene dækker forskellige arealer.
16
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Den opstillede model opdeler udledningerne fra hhv. <= 30 cm jordprofiler
og dybe jorder. Omfanget af <= 30 cm jordprofiler tilbage i tid kendes ikke.
På trods af at enkelte jorde skifter kategori fra dybe til <= 30 cm profiler og fra
<= 30 cm jorder til mineral jorde, antages det at det samlede areal af <= 30 cm
jordprofiler er konstant, fordi <= 30 cm jordprofilerne befinder sig i periferien
af tørveområderne og det antages at der forsvinder lige så store arealer ud af
kategorien (overgår til mineral jorde) som der tilføjes fra arealer, som tidligere
var kategoriseret som dybe tørvejorde. Dermed er det kun arealet af klassen
dybe tørvejorde som reduceres over tid i de historiske opgørelser.
Med disse antagelser kan de gennemsnitlige EF anvendes sammen med anta-
gelser om arealanvendelsen.
Arealanvendelsen er opgjort ud fra SGAV’s kortmateriale (IMK). Disse findes
tilbage til 2010. Før dette, findes markblokkortene tilbage til 1998. Markblok-
kortene indeholder i gennemsnit ca. 3 marker per markblok hvor den speci-
fikke afgrødes placering inden for markblokken er ukendt. Erfaringer med
placeringen af de enkelte marker ved sammenligninger ud fra flyfoto, mark-
blokkort og de tidlige IMK-kort er, at vedvarende græsmarker, som ligger på
de organiske jorder inden for markblokken, typisk ligger det samme sted. Til-
bage i tid har der været en stor udvikling i afgrødekoder. Det vil derfor være
umuligt at inddrage viden om en mere præcis dyrkning af markerne ud fra
de tidlige afgrødekoder. Kombineret med en usikkerhed på placeringen anta-
ges, at arealet med vedvarende græs på organiske jorder er konstant og kan
anvendes tilbage til 1990 ved en kombination af IMK og Arealmatricen for
2011 (Nielsen et al.,2024a). Årstallet 2011 er valgt, da arealmatricen findes på
pixelniveau i 2011, men ikke for 2010. Det skal nævnes, at i denne sammen-
hæng kan arealstatistikkerne fra Danmarks Statistik ikke anvendes, fordi de
ikke repræsenterer samme opgørelses-/fordelingsmetode.
Det antages at fordelingen af GVS over tid er den samme som vist i figur 4, og
dermed at fordelingen af de områder, som ligger inden for Tørv2022s dybde-
kort, kan anvendes som proxy for hele tidsserien. Som for 2022-opgørelsen, er
fordelingen af afgrødekoderne på Cropland og Grassland foretaget på samme
måde som i den nationale opgørelse (Nielsen et el. 2024a). Hvis man foretog
en anden fordeling af IMK-koderne, ville det påvirke de gennemsnitlige ret-
ninger i tabel 4, men da opgørelsen er en summering af udledningen fra de
enkelte pixler (knap 12 mio. i alt), vil dette ikke påvirke det samlede estimat.
Arealfordelingen af organiske jorder i 2022 er vist i tabel 2. Heraf fremgår, at
41.797 ha blev klassificeret inden for IMK_Grassland. I 2011, er dette areal op-
gjort til 30.761 ha. Årsagen til stigningen i dette areal kan skyldes flere fakto-
rer, herunder landbrugernes indrapportering til IMK, tilskudsordninger til
mere permanente græsarealer osv. Det antages i dette notat, at der findes et
konstant areal på 30.761 ha som klassificeres inden for IMK_Grassland for pe-
rioden 1990-2011.
Arealet, som håndteres som IMK_Cropland, vil derfor være forskellen mel-
lem det totale areal med >6 % OC fratrukket arealet med IMK_Grassland.
Som vist i tabel 3, er den gennemsnitlige GVS inden for IMK_Cropland -52
cm, og når der tages hensyn til tørvetykkelsen i nedbrydningsfunktionen
(Lign.2), bliver den gennemsnitlige effektive udledningsdybde -39 cm. Som
følge af nedbrydningen af det organiske materiale i jorden, vil tørvetykkelsen
have været større tilbage i tid. En analyse af jordprøverne taget i forbindelse
17
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0018.png
med SINKS 1 som dannede baggrund for Tekstur2014-kortet samt nyere prø-
ver viser, at der ikke er det nødvendige statistiske grundlag til at beregne sæt-
ningen af tørvehorisonter tilbage i tid. For at inddrage denne parameter, har
det været nødvendigt at anvende en kvalitativ vurdering. Pedersen (1978)
målte sætningen i St. Vildmose og fandt en sætning på ca. 1 cm per år ved et
årligt CO
2
-C tab på 4 ton C ha
-1
år
-1
. Adetsu et al. (2024) har beregnet sætnings-
tal for St. Vildmose frem til 2010. Fra 1920 til 2010, er den fysiske sætning op-
gjort til 1,56 cm per år og den oxidative sætning (mineralisering) opgjort til
0,84 cm per år ved en udledning på 6 ton CO
2
-C ha
-1
. Effekten af forskellige
tørvesætningsrater i den opstillede model er testet og viser ingen tydelig for-
skel mellem emissionsestimaterne ved sætningsrater på hhv. 1 eller 2 cm per
år. Årsagen skal primært findes i, at ved brug af større sætningsrater vil flere
af pixelværdierne (GVS’), som anvendes sammen med Lign 2. være begrænset
af GVS og ikke af tørvedybden. Der er derfor anvendt en gennemsnitlig sæt-
ningsrate på 1 cm årligt svarende til 32 cm på 32 år (1990 til 2022), dvs. tør-
vedybden øges med 32 cm i 1990.
Figur 5 viser den beregnede arealopdeling på de fire udledningskategorier
samt de beregnede EF (Tabel 6).
Figur 5 Arealfordeling af de organiske jorder 1990-2022 samt udledningsfaktorer (EF).
Hvis man ser på figur 5 over det samlede areal med organiske jorder i perio-
den 1990 til 2022, er der en forholdsvis lille reduktion i perioden 1990 til 2010
på 1.632 ha år
-1
. I perioden 2010 til 2022, er arealnedgangen betydeligt større
og opgjort til 5.293 ha år
-1
. Det kan antyde, at fra 1975 og frem til 2010 har de
organiske jorder generelt været dybe, og at den store forsvindingsrate de se-
nere år antyder, at en større andel af det organiske areal nu er <= 30m jord-
profiler. Alt andet lige, skulle arealet med <= 30m jordprofiler derfor være
mindre i perioden fra 1990 og frem til 2010 end en forholdsmæssig tilbagereg-
ning af arealerne ud fra 2022-fordelingen. På baggrund af de mange usikker-
heder omkring kortlægningen, holdes arealet med <= 30m jordprofiler dog
konstant på niveauet for 2022-kortlægningen.
Ud fra ovenstående antagelser, er der beregnet gennemsnitlige EF for 1990,
2011 og 2022. For <= 30m jordprofiler anvendes samme EF for alle år. For dybe
jorder anvendes lineær interpolation mellem årene. De tilsvarende årlige ud-
ledninger fremgår af figur 6 og tabel 7.
18
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0019.png
Figur 6 Beregnede CO
2
-udledninger 1990-2022 for de fire forskellige arealklasser opgjort
som kt CO
2
-C år
-1
.
For 2023 og frem, vil der ikke blive beregnet årlige EF men kun opgjort abso-
lutte udledninger ud fra summen af pixelværdierne inden for de forskellige
arealkategorier. Disse kan omregnes til årlige emissionsfaktorer.
Tabel 6 Beregnede gennemsnitlige udledningsfaktorer, ton CO
2
-C ha
-1
år
-1
fra hhv. IMK_Cropland (pri-
mært omdriftsarealer og græs i omdrift) og IMK_Grassland (vedvarende græsarealer). Tallene er ekskl.
udvasket organisk stof, DOC.
EF
Arealklasse
<= 30 cm jordprofiler
1990-2022
IMK_Cropland
IMK_Grassland
6,42
3,38
EF
Dyb Jord
Ændring
1990
8,18
5,16
2011
8,16
5,15
2022
8,07
5,14
1990-2022
0,11
0,02
% reduktion i EF
fra 1990 til 2022
1,40%
0,40%
5.3
Opgørelse fra 2022 og 2023 samt fremskrivninger
Den præsenterede nye opgørelsesmetode for IMK-arealerne vil fremadrettet
være baseret på den aktuelle anvendelse (IMK-kode) og den givne lokalitet
(GVS) samt nedskrivning af arealer som klassificeres med <= 30 cm jordpro-
filer, jf. opgørelsesmetoden i Beucher et al. (2024). Denne metode blev anvendt
i Klimafremskrivningen udarbejdet i 2024 (KF24). Metoden anvender en ned-
skrivning af OC-procenten i jordprofiler <34 cm med 0,16 %-point år
-1
, mens
arealet med dybe jorder holdes konstant.
Tabel 7 viser de estimerede udledninger for 1990, 2011, 2022 samt for 2030,
2035 og 2040 med KF24 forudsætninger for udtagning af organiske lavbunds-
arealer (Nielsen et al., 2024b). Tallene for 2030 og frem skal anses for forelø-
bige, idet der kan ske mindre justeringer i hvilke lavbundsarealer som udta-
ges. I KF24 (Nielsen et al., 2024b) indgik ikke omfanget af dybe organiske jor-
der. I KF25 anvendes, udover ovennævnte omklassificering til mineraljord, en
nedgang i arealet med dyrkede organiske jorder, hvor proportionsforholdene
mellem udtagne <= 30 cm jordprofiler og dybe jorder ikke er endelig fastlagt.
For 1990, er udledningen opgjort til 5,929 mio. ton CO
2
, i 2022 til 2,795 mio.
ton CO
2
og faldende til 1,662 mio. ton CO
2
i 2030, svarende til en reduktion på
72 % af 1990-niveauet. De angivne tal inkluderer ikke udledninger af CH
4
og
19
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0020.png
N
2
O. CH
4
- og N
2
O-udledningerne er endnu ikke opgjorte, men forventes ikke
at påvirke reduktionsmålet væsentligt, da der mere eller mindre vil være tale
om en parallelforskydning af de samlede udledninger i opadgående retning.
Tabel 7 Udledninger fra organiske jorder (> 6 % OC) for 1990, 2011, 2022 og fremskrevne ud-
ledninger (KF 24) for 2030, 2035 og 2040.
Ny opgørelse
Udledninger
Areal > 6 % OC, ha
IMK_Cropland, kt C år
-1
IMK_Grassland, kt C år
-1
DOC, kt C år
-1
I alt, kt CO
2
år
-1
Ændring fra 1990, kt CO
2
år
-1
% reduktion siden 1990
1990
213073
1424
131
1555
62
5929
2011
175144
1111
131
1242
50
4739
2022
116932
543
188
730
32
2795
2030
73021
Med KF24
2035
61527
2040
53593
Ikke opdelt i Cropland
og Grassland
433
20
1662
4267
72%
359
17
1379
4550
77%
309
15
1188
4740
80%
Tabel 8 viser de tilsvarende tal, hvor der i fremskrivningen ikke er taget højde
for en udtagning af organiske landbrugsjorder, jf. KF24. Det mindre areal i
2030 og frem skyldes forventede konvertering af organiske jorder med >6 %
OC til mineraljorder (<= 6 % OC).
Tabel 8 Beregnede udledninger fra organiske jorder for 1990, 2011, 2022 og fremskrivninger for
2030, 2035 og 2040 uden udtag af organiske jorder, jf. KF24.
Ny opgørelse
Udledninger
Areal > 6 % OC, ha
IMK_Cropland, kt C
IMK_Grassland, kt C
DOC, kt C
I alt, kt CO
2
Ændring fra 1990, kt CO
2
% reduktion siden 1990
1990
213073
1269
109
1378
62
5278
2011
175144
991
108
1099
50
4214
2022
116932
484
155
639
32
2462
2030
96377
Uden KF24
2035
89289
2040
81358
Ikke opdelt i Cropland
og Grassland
599
27
2298
3631
61%
554
26
2125
3804
64%
503
24
1931
3997
67%
Til sammenligning vises i tabel 9 de opgjorte udledninger, der blev afrappor-
teret til EU i marts 2024.
Tabel 9 Rapporterede udledninger fra organiske jorder for 1990, 2011, 2022 og KF24 for 2030,
2035 og 2040 indberettet til EU i marts 2024.
Gammel opgørelse
Udledninger
Areal > 6 % OC, ha
IMK_Cropland, kt C
IMK_Grassland, kt C
DOC, kt C
I alt, kt CO
2
Ændring 1990, kt CO
2
% reduktion siden 1990
1990
213073
1040
560
1600
49
6046
2011
175144
806
464
1270
39
4799
2022
116932
286
473
759
25
2876
2030
73021
179
293
472
16
1788
4258
70%
Med KF24
2035
61527
145
246
391
13
1482
4563
75%
2040
53593
127
228
355
12
1346
4699
79%
20
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
6
Usikkerheder
Grundlæggende er det biologiske processer, der styrer CO
2
-dannelsen fra or-
ganiske jorde, hvor mange faktorer påvirker emissionerne. Der er således be-
tydelig usikkerhed forbundet med opgørelsen som ikke let kan kvantificeres.
I det følgende gives en kvalitativ gennemgang af datagrundlaget og de para-
metre, som indgår.
Usikkerhedsvurderingen er meget afhængig af, hvilket niveau man betragter.
Om det er usikkerheden på udledningen fra den enkelte pixel, på markniveau
eller på nationalt niveau for et givet år, eller om det er usikkerheden på æn-
dringen i udledningen over tid, f.eks. bidraget til det danske klimamål. Hvis
variationen eller spredningen på de indgåede variable har en normalfordeling
for de enkelte delkomponenter, kan man antage at summen af de mange pix-
ler udgør en sand middelværdi for CO
2
-udledningen.
Det kræver at:
•
Tørvekortets samlede areal kan opfattes som en repræsentativ middel-
værdi
•
Fordelingen af tørvedybderne er normalfordelte og der ikke er nogen bias
•
GVS er normalfordelt og der ikke er nogen bias
•
Udledningsfunktionen er en repræsentativ funktion for den gennemsnit-
lige nedbrydningsrate
•
De antagelser der er anvendt til etablering/konstruktion af 1990-udlednin-
gen, er valide.
En bias (skævvridning) på de parametre der anvendes som konstante for hele
tidsserien vil påvirke klimamålet. Dette skyldes at klimamålet er et mål i re-
lative termer. Samtidig vil det også påvirke den absolutte udledning, hvis der
forekommer ændringer i nogle af parametrene.
Det er ikke muligt at tilvejebringe historiske data, der ikke eksisterer, derfor
er det kun ændringer i de anvendte antagelser om arealanvendelsen som vil
kunne påvirke opgørelsen. Det vurderes, at estimatet af tørvearealet for ba-
sisåret 1990 vil forblive uændret. Der vil være en mulighed for at Tørv2022-
kortet kan forbedres, hvilket vil påvirke de samlede udledningerne enten i
opad- eller nedadgående retning. Beucher et al. (2024) har vurderet at
Tørv2022 har en nøjagtighed på 75 %.
Tørvedybde-kortet har en væsentlig indflydelse på det samlede estimat. Som
vist i tabel 3, bliver udledningsestimatet ofte begrænset af tørvedybdekortet
og ikke af GVS-kortet for de arealer som er klassificeret som arealer i omdrift.
Dette har mindre betydning for de arealer som er klassificeret med vedva-
rende græs, fordi de ofte er mere våde.
Nedbrydningen af organisk stof sker primært i de øverste 50 cm fra jordover-
fladen. For GVS-kortet, angiver Koch et al. (2023) en middelfejl i grundvands-
standen i intervallet 0-50 cm af -20 cm i forhold til målt GVS ( -5 cm i forhold
til alle træningsdata). Derudover foretager Koch et al. (2023) en scenariekørsel
som inkluderer denne usikkerhed, dvs. grundvandsstandskortet er korrigeret
med middelfejlen. I basisscenariet i Koch et al. (2023) er der opgjort en udled-
ning på 2,6 mio. ton CO
2
-ækv. år
-1
og i scenariekørselen en udledning som er
21
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
23 % lavere på 2,0 mio. ton CO
2
-ækv. år
-
Analysen udført af Koch et al. (2023)
omfatter kun jorder med >12 % OC, og scenariekørslen understreger følsom-
heden af GVS i estimering af CO
2
. Ifølge GEUS, har ”GVS-kortet en systema-
tisk fejl i forhold til observationerne, hvor de højere GVS bliver simuleret for
dybt, og de dybe GVS bliver simuleret for højt. Fejlen skyldes formentlig pri-
mært den tidslige forenkling, at grundvandsstandsobservationer, som stam-
mer fra forskellige tidspunkter blandes sammen uden at tage højde for datoer,
hvilket gør GVS-dataene usikre.” GEUS vurderer, at man ikke kan konklu-
dere, at modellen generelt simulerer en for lav GVS. Derfor vurderes at GVS-
kortet er det sikreste udgangspunkt til brug for en udledningsberegning vha.
udledningsfunktionen (Lign. 2).
I forbindelse med fremskrivningen, er det antaget, at der forsvinder 0,16 %-
point OC år
-1
for organiske jorder, som har en profil, som er mindre end 34
cm. Ifølge Beucher et al. (2024), er der en stor usikkerhed i denne vurdering,
hvorfor nedskrivningen af det organiske areal i fremskrivning med 20.500 ha,
som frem til 2030 overgår til at være mineraljord, er forbundet med en stor
usikkerhed (Klimafremskrivning 2024).
Valget af en sigmoid-funktion (Gompertz-funktion) til at beskrive sammen-
hængen mellem nettoudledningen CO
2
og den årlige middelgrundvands-
stand på de organiske jorder (Figur 1), er en pragmatisk tilgang til en kom-
pleks problemstilling. Samme tilgang anvendes i den tyske nationale emissi-
onsopgørelse (Tiemeyer at al., 2020), og er ligeledes benyttet af Koch et al.
(2023) samt i EU-projektet MARVIC, hvor der indgår data fra flere forskellige
EU-lande og målemetoder (Jens Leifeld, Agroscope, Schweitz, pers. comm.).
En tilsvarende responsfunktion benyttes også til at beskrive CO
2
-emissionen
fra økosystemrespiration på hollandske organiske jorde, selvom den ikke
dækker øvrige kulstofbalancer (Nijman et al., 2024).
Gompertz-funktionen forudsætter, at den mikrobielle aktivitet og CO₂-dan-
nelse i drænede jorde aftager med dybden, hvilket medfører, at CO₂-emissio-
nen er størst i de øverste lag af jorden (fx 0-30 cm) sammenlignet med dybere
jordlag (fx 50-70 cm). Dette bygger på antagelsen om, at nedbrydningen af
den dybere og mere oprindelige tørv sker langsommere end i de øvre jordlag,
som er påvirket af kulturtekniske dyrkningstiltag som kalkning, gødskning
og pløjning. Empiriske undersøgelser af mikrobiel aktivitet i forskellige dyb-
der af tørvejorde understøtter denne sammenhæng (Säurich et al., 2019;
Quadra et al., 2023). Flere faktorer kan begrænse den mikrobielle respiration
og vækst i dybere jordlag, herunder mangel på næringsstoffer, lavt pH og
svært omsætteligt organisk kulstof.
Der findes dog også publicerede modeller, der ikke anvender en asymptotisk
Gompertz-funktion, men i stedet antager en lineær sammenhæng mellem jor-
dens dræningsdybde og CO₂-emission (Evans et al., 2021). Begge modeller er
behandlet i Koch et al. (2023), hvor det konkluderes, at der opnås bedre fit til
de danske empiriske data ved brug af en Gompertz-funktion end ved en li-
neær model.
Valget af en sigmoid-funktion betyder, at der opnås en maksimal udledning
ved en given drænet tørvedybde, og at udledningen ikke stiger selvom dræn-
dybden øges yderligere. For de empiriske data vist i figur 1, opnås en maksi-
mal udledning på ca. 10 ton CO
2
-C ved en GVS på 40-50 cm dybde. Det bety-
der at funktionens dynamiske område ligger i dybden mellem 0 og 40-50 cm
22
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
GVS. Data for målte CO
2
-udledninger ved lave årlige middelgrundvands-
stande og en korrekt modellering af den årlige middelvandstand samt den
tilbageværende tørvedybde er derfor meget afgørende for resultatet af den
nye model for opgørelse af CO
2
-emissionen.
I takt med at flere metoder og empiriske CO
2
-målinger bliver tilgængelige, vil
nye data kunne integreres og bidrage til at kvalificere funktionsudtrykket vist
i figur 1. En bredere datasyntese med målinger fra flere Europæiske lande og
typer af organisk jorder tyder på inddragelse af CO
2
-målinger ved brug af
mikrometeorologiske metoder (Eddy Covarians målinger) kan bidrage til ge-
nerelt lavere emissionsestimater. Sådanne målinger foreligger dog endnu ikke
for drænede organiske landbrugsjorde i Danmark, og systematiske sammen-
ligninger mellem forskellige målemetoder er fåtallige (Poyda et al., 2017;
Schrier-Uijl et al., 2009). Den valgte metode baseres alene på årsmiddelvand-
standen, da det er disse data som er til rådighed fra kammermålinger af CO
2
-
udledning og den tilgang som anvendes i internationale studier. Reelt vil
emissionen være størst om sommeren og sommervandstanden vil muligvis
være en bedre indikator for års-emissionen. Nogle arealer vil ligeledes have
en større sæsondynamik (vinter minus sommervandstand) end andre, hvilket
der ikke tages højde for med den valgte metodik.
Nedbrydningen af organisk stof sker både når jorden er vandmættet, og der-
med iltfattig, og når jorden er drænet og dermed iltrig. Under vandmættede
forhold, går nedbrydningen dog meget langsommere. Nedbrydningen af or-
ganisk stof til CO
2
kræver ilt (O
2
) eller en anden elektronacceptor, som fx ni-
trat eller sulfat. Heraf er O
2
-koncentrationen ned gennem jordprofilen den
vigtigste komponent. I figur 7 er vist modellerede O
2
-koncentrationer ned
gennem en mosejord (Maglemosen nord for København, Jørgensen et al.,
2012). Det kan konstateres, at O
2
-koncentrationen er meget lav ved 30 cm un-
der terræn, selv når grundvandet står betydeligt dybere, hvilket passer godt
med, at målte nedbrydningsdata har sit maksimum inden dette grundvands-
niveau nås (figur 1). Den biologiske aktivitet i relation til O
2
-koncentrationen
er bl.a. målt af Parr og Reuszer (1959). Luftens indhold af O
2
er 21 %. Ved en
O
2
-koncentration på 2,5 %, var den biologiske aktivitet reduceret med 30 % og
ved en O
2
-koncentration på 0 %, var den biologiske aktivitet reduceret med
87 %.
Dette bidrager til forståelsen for at anvende en model som har et maksimum
udledning i forhold til grundvandsstanden.
23
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0024.png
Figur 7 Målte/modellerede O
2
-koncentrationer i Maglemosen, øverste figur (a). Fra Jør-
gensen et al. (2012).
Langt hovedparten af de målte udledninger der anvendes til bestemmelse af
nedbrydningsfunktionen, er udført på tørvejorder med højt til meget højt ind-
hold af organisk kulstof. Den danske definition af organiske jorder omfatter
jorder med >6 % OC. Liang et al. (2024) har i laboratorieforsøg målt samme
respirationsrater over en stor variation i % OC, hvor jordprøverne er udtaget
i en dybde på mellem 10-15 cm, dvs. i den øverste jordprofil. Her er der ikke
fundet signifikante sammenhænge mellem CO
2
-emission og % OC eller totalt
kulstofindhold. Spredningen på de målte respirationsrater er meget stor for
de forskellige grupper med samme OC-indhold (figur 3).
I vurderingen af udledningerne, er der som udgangspunkt antaget, at man
kan overføre nedbrydningsfunktionen (Lign. 1) til jorder med 6-12 % OC i det
omfang at de har samme dybde som jorder med >12 % OC i mangel på bedre
data; ligesom det antages at jorder med 6-12 % OC ikke har samme dybde
som jorder med >12 %, fordi udbredelseskortet som indeholder gennemsnits-
OC % i de øverste 30 cm, ikke direkte kan sammenlignes med tørvedybdekor-
tet. Disse antagelser er forbundet med en stor usikkerhed.
24
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
7
Konklusion
Den nye model vurderes at estimere de organiske jorders udledninger af CO
2
med en højere nøjagtighed af fordelingen af udledningerne mellem forskel-
lige jordbundsforhold og OC-indhold end den hidtidige anvendte metode.
Der er dog store usikkerheder forbundet med modellen, som ikke umiddel-
bart kan kvantificeres.
Metodeændringerne til det nationale udledningsestimat for organiske jorder
for 2022 består primært af overgang til en pixelbaseret tilgang, hvor emissio-
nen beregnes som en funktion af grundvandsstand og tørvedybde frem for
som tidligere ved faste emissionsfaktorer. Desuden beregnes udledninger fra
jorde med 6-12 % OC med den nye metode på samme måde som jorde med
>12 % OC. Inklusionen af eksplicit GVS og tørvedybde i beregningerne vil
reducere udledningsestimatet i forhold til tidligere estimater, da det før har
været antaget, at alle jorder var fuldt drænede, og at udledningen dermed
ikke var reduceret af høj GVS eller lille tørvedybde. Omvendt har inddragel-
sen af 6-12 % OC-jorde med samme udledningsberegning bidraget til en for-
øgelse af den samlede emission, da det tidligere var antaget at disse jorde
havde 50 % udledning. Samlet set betyder de to overordnede metodeændrin-
ger at det nationale udledningsestimat er reduceret med 3 % i forhold til det
foregående estimat.
Fordelingen af afgrødekoderne på Cropland og Grassland foretages på
samme grundlag som den nuværende nationale opgørelse. Hvis man foretog
en anden fordeling af IMK-koderne, ville det påvirke de gennemsnitlige EF i
forskellige retninger i tabel 4, men da opgørelsen er en summering af udled-
ningen fra de enkelte pixler (knap 12 mio. i alt) vil dette ikke påvirke det sam-
lede estimat.
Der er på nuværende tidspunkt kun få data med målinger af udledninger på
jorder med 6-12 % OC, ligesom der ikke findes data, som understøtter at der
skelnes mellem jorder med 6-12 % OC og over 12 % OC. Derfor justeres ud-
ledningsfaktoren for 6-12 % OC-jorder til samme niveau som for jorder med
> 12 % OC.
Der er udviklet en afskrivningsmodel til at håndtere udledningen fra jordpro-
filer <= 30 cm. Den gradvise reduktion i organisk indhold over tid illustrerer
nødvendigheden af at forholde sig til tørvedybden og langtidseffekterne af
vådlægning i udtagningsstrategien, da jorder med dybe organiske profiler har
et større potentiale for at reducere CO
2
-udledninger på en lang tidshorisont.
Med den nye model, opgøres udledningerne i 2022 til 2795 kt CO
2
-ækv. per
år. Dette svarer til en reduktion på knap 3 % i sammenligning med opgørelsen
afleveret til EU i marts 2024 på 2876 kt CO
2
-ækv. per år. For 1990, er de tilsva-
rende tal hhv. 5929 og 6046 kt CO
2
-ækv. per år, og for 2030, er de hhv. 1662 og
1788 kt CO
2
-ækv. per år. De angivne tal inkluderer ikke udledninger af metan
(CH
4
) og lattergas (N
2
O). CH
4
- og N
2
O-udledningerne er endnu ikke opgjorte
men forventes ikke at påvirke reduktionsmålet væsentligt, da der primært vil
være tale om en parallelforskydning af de samlede udledninger i opadgående
retning.
25
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Som følge af dette, vil bidraget til det danske klimamål fra de organiske jorder
forblive nogenlunde uændret, idet reduktionen i udledningerne fra 1990 til
2030 i KF24-opgørelsen var opgjort til 4054 kt CO
2
-ækv. (tabel 9) mens den
med den nye opgørelsesmetode kan opgøres til 4267 kt CO
2
-ækv. (tabel 7).
Der er ikke foretaget samlede usikkerhedsberegninger, da en række af usik-
kerhederne endnu ikke er tilstrækkeligt kortlagte. Igangværende forskning
forventes over de kommende år at afklare en række af disse usikkerheder og
at kunne forbedre grundlaget for emissionsberegningerne. På grund af den
store fokus på udledninger fra organiske jorder, vil der fremover komme nye
data fra målinger, som vil være med til at kvantificere den anvendte udled-
ningsmodel. Derfor kan der fremover forventes korrektioner.
26
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0027.png
8
Litteratur
Adetzu, D.V., Koganti, T., Petersen, R.J., Zak, D., Nilsson,m I-M. F., Hoff-
mann, C.C., Beucher, A. & Greve, M.H. 2024: Estimating the soil subsidence
and carbon losses from long term anthropogenic use of peatlands: A case
study on a Danish raised bog, Mires and Peat, 23 pp., http://www.mires-
and-peat.net/, DOI: 10.19189/MaP.2023.OMB.Sc.2328103
Adhikari, K., Hartemink, A.E., Minasny, B., Bou Kheir, R., Greve, M.B. &
Greve, M.H. 2014: Digital mapping of soil organic contents and stocks in Den-
mark. PLOS One 9 (8), e105519. doi:10.1371/journal.pone.0105519
Beucher, A., Weber, P.L., Hermansen, C., Pesch, C., Koganti, T., Møller, A.B.,
Gomes, L., Greve, M. & Greve, M.H. 2023. Updating the Danish peatland map
with a combination of new data and modelling approaches. Advisory report
from DCA – Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus University, 66
pages. Submitted 26.05.2024.
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/por-
tal/379113275/T_rv2022_Rapport_2605_2024rev3.pdf
Bockermann, C., Eickenscheidt, T. & Drösler, M. 2024: Adaptation of fen peat-
lands to climate change: rewetting and management shift can reduce green-
house gas emissions and offset climate warming effects. Biogeochemistry 167,
563–588 (2024). https://doi.org/10.1007/s10533-023-01113-z
Castillo, M.T., Martinez-Garcia, L.B., Poláková, J., Svoboda, A., Leifeld, J.,
Larysch, E., Pardon, P., Dankers, C., Lesschen, J.P., Panagea, I. & Gómez
Calero, J.A. 2024: Deliverable 4.1. Evaluating the mitigation potential (and
uncertainties) of carbon farming practices (carbon removal in soil and bio-
mass, GHG emissions from soil),
https://zenodo.org/records/14357697
Elsgaard L. 2024: Dokumentationsnotat vedr. forskningsprojekter om ana-
lyse af danske emissionsdata (>12 pct. OC) samt relation mellem emission fra
jorder med 6-12 pct. OC og >12 pct. OC. Rådgivningsnotat fra DCA – Natio-
nalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 7 sider. Leveret:
26.01.2024.
Evans, C.D.; Peacock, M.; Baird, A.J.; Artz, R.R.E.; Burden, A.; Callaghan, N.;
Chapman, P.J.; Cooper, H.M.; Coyle, M.; Craig, E. 2021: Overriding water ta-
ble control on managed peatland greenhouse gas emissions. Nature 2021,
doi:10.1038/s41586-021-03523-1.
Holzknecht, A., Land, M., Dessureault-Rompré, J., Elsgaard, L., Lång, K. &
Berglund, Ö. 2024: Effects of converting cropland to grassland on greenhouse
gas emissions from peat and organic-rich soils in temperate and boreal cli-
mates: a systematic review. Environmental Evidence, in press.
IPCC 2014, 2013: Supplement to the 2006 IPCC Guidelines for National Green-
house Gas Inventories: Wetlands, Hiraishi, T., Krug, T., Tanabe, K., Sri-
vastava, N., Baasansuren, J., Fukuda, M. and Troxler, T.G. (eds). Published:
IPCC, Switzerland.
Jørgensen, C.J, Struwe, S. & Elberling, B. 2012: Temporal trends in N2O flux
dynamics in a Danish wetland – effects of plant-mediated gas transport of
27
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0028.png
N2O and O2 following changes in water level and soil mineral-N availability,
Global Change Biology (2012) 18, 210–222, doi: 10.1111/j.1365-
2486.2011.02485.x
Kandel, T.P, Lærke, P.E. & Elsgaard, L. 2018: Annual emissions of CO
2
, CH
4
and N
2
O from a temperate peat bog: Comparison of an undrained and four
drained sites under permanent grass and arable crop rotations with cereals
and potato, Agricultural and Forest Meteorology, Volumes 256–257, Pages
470-481, ISSN 0168-1923,
https://doi.org/10.1016/j.agrformet.2018.03.021.
Koch, J., Elsgaard, L., Greve, M.H., Gyldenkærne, S., Hermansen, C., Levin,
G., Wu, S. and Stisen, S. 2023: Water-table-driven greenhouse gas emission
estimates guide peatland restoration at national scale, Biogeosciences, 20,
2387–2403, https://doi.org/10.5194/bg-20-2387-2023, 2023.
Landbrugsministeriet, 1976: Den danske Jordklassificering, Teknisk redegø-
relse, Landbrugsministeriet, Sekretariatet for Jordbundsklassificering, No-
vember 1976.
Leiber-Sauheitl, K., Fuß, R., Voigt, C. & Freibauer, A. 2014: High CO
2
fluxes
from grassland on histic Gleysol along soil carbon and drainage gradients,
Biogeosciences, 11, 749–761, https://doi.org/10.5194/bg-11-749-2014, 2014.
Levin, G. 2024: Land-use mapping 2022. Documentation of adjustments in the
applied methodology for assessment of land-use changes. Aarhus University,
DCE - Danish Centre for Environment and Energy, 17 s. – Scientific note no.
2024|17
Liang, Z., Hermansen, C., Weber, P.L., Pesch, C., Greve, M.H., de Jonge, L.W.,
Mäemnpää, M. Leifeld, J. & Elsgaard, L. 2024: Underestimation of carbon di-
oxide emissions from organic-rich agricultural soils. Commun Earth Envi-
ron 5, 286 (2024). https://doi.org/10.1038/s43247-024-01459-8
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S.,
Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Levin,
L., Callisen, L.W., Andersen, T.A., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vester-
dal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E., Petersen, S.B., Baunbæk,
L., & Hansen, M.G. 2024a: Denmark's National Inventory Document 2024.
Emission Inventories 1990-2022 - Submitted under the United Nations Frame-
work Convention on Climate Change and the Paris Agreement. Aarhus Uni-
versity, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 936 pp. Scientific
Report No. 622
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Hjelgaard, K., Nielsen, M., Mik-
kelsen, M.H., Albrektsen, R., Andersen, T.A, Callisen, L.W., Gyldenkærne, S.,
& Levin, G. 2024b: Projection of greenhouse gases 2023-2040. Aarhus Univer-
sity, DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 148 pp. Scientific Re-
port No. 610.
28
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 124: Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser for kulstofrig jord, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2962937_0029.png
Nijman, T.P.A., van Giersbergen, Q., Heuts, T.S., Nouta, R., Boonman, C.C.F.,
Velthuis, M., Kruijt, B., Aben, R.C.H., Fritz, C. 2024: Drainage effects on car-
bon budgets of degraded peatlands in the north of the Netherlands. Science
of The Total Environment, 935, 172882.
https://doi.org/10.1016/j.sci-
totenv.2024.172882.
Parr, J.F. & H.W. Reuszer, 1959: Organic Matter Decomposition as Influenced
by Oxygen Level and Method of Application to Soil, Journal Paper 1326, Pur-
due University, Lafayette, Indiana.
Pedersen, E.F. 1978: Tørvelagets sammensynkning og mineralisering i Store
Vildmose, Statens Planteavlsforsøg 1425. beretning.
Petersen, S.O., Hoffmann, C.C., Schäfer, C-M., Blicher-Mathiesen, G.,
Elsgaard, L., Kristensen, K., Larsen, S.E., Torp, S.B. & Greve, M.H. 2012: An-
nual emissions of CH4 and N2O, and ecosystem respiration, from eight or-
ganic soils in Western Denmark managed by agriculture, Biogeosciences, 9,
403–422, 2012 , doi:10.5194/bg-9-403-2012
Poyda, A., Reinsch, T., Skinner R.H., Kluss, C., Loges, R. & Taube, F. 2017:
Comparing chamber and eddy covariance based net ecosystem CO
2
exchange
of fen soils. J. Plant Nutr. Soil Sci. 180, 252-266.
Quadra, G.R., Boonman, C.C.F., Vroom, R.J.E., Temmink, R.J.M., Smolders,
A.J.P., Geurts, J.J.M., Aben, R.C.H., Weideveld, S.T.J. & Fritz, C. 2023: Remov-
ing 10 cm of degraded peat mitigates unwanted effects of peatland rewetting:
a mesocosm study. Biogeochemistry 163 (1), 65–84.
https://doi.org/10.1007/s10533-022-01007-6.
Säurich, A., Tiemeyer, B., Dettmann, U. & Don, A. 2019: How do sand addi-
tion, soil moisture and nutrient status influence greenhouse gas fluxes from
drained organic soils? Soil Biology and Biochemistry, 135, 71-84.
Schrier-Uijl, A.P., Kroon, P.S., Hensen, A., Leffelaar, P.A., Berendse, F. &
Veenendaal, E.M. 2009: Comparison of chamber and eddy covariance-based
CO₂ and CH₄ emission estimates in a heterogeneous grass ecosystem on peat.
Agricultural and Forest Meteorology, 150, 825–831.
https://doi.org/10.1016/j.agrformet.2009.11.007.
SGAV, 2024: Markkort modtaget fra SGAV i henhold til dataudvekslingsaf-
tale mellem SGAV og AU.
Tiemeyer, B.; Freibauer, A.; Borraz, E.A.; Augustin, J.; Bechtold, M.; Beetz, S.;
Beyer, C.; Ebli, M.; Eickenscheidt, T.; Fiedler, S. 2020: A new methodology for
organic soils in national greenhouse gas inventories: Data synthesis, deriva-
tion and application. Ecological Indicators 2020, 109, 105838,
doi:10.1016/j.ecolind.2019.105838
Yli-Halla, M., Lötjönen, T., Kekkonen, J., Virtanen, S., Marttila, H., Liima-
tainen, M., Saari, M., Mikkola, J., Suomela, R. & Joki-Tokola, E. 2022: Thick-
ness of peat influences the leaching of substances and greenhouse gas emis-
sions from a cultivated organic soil. Science of the Total Environment, 806,
150499.
29