Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
09-01-2025
J nr.
2022 - 2323
Akt-id
564961
Orientering om afrapportering af projekt om reviderede drivhusgasopgørelser
for kulstofrig jord
Kære alle
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet (DCE) offentliggør en
rapport om den nye og reviderede drivhusgasopgørelsesmodel for kulstofrig
landbrugsjord i dag den 9. januar kl. 10.00. Til jeres orientering fremsendes her-
med rapporten, som er fortrolig indtil kl. 10.00.
Rapporten er afrapportering på et forskningsprojekt, der blev igangsat i 2020 for
at revidere drivhusgasopgørelserne for landbrugsarealer med kulstofrig jord
(lavbundsjord) med forskere fra DCE, Nationalt Center for Fødevarer og Jord-
brug på Aarhus Universitet (DCA) og De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland (GEUS) på baggrund af, at DCE havde oplyst, at de
daværende opgørelser ikke var retvisende.
I 1. fase af projektet afrapporterede DCA i slutningen af 2023 et nyt arealkort,
der viste, at udbredelsen af arealer med kulstofrig jord er lavere end tidligere an-
taget, hvormed de samlede udledninger fra arealerne blev nedjusteret. Nedgan-
gen skyldes blandt andet, at jordernes kulstofpuljer reduceres, når kulstoffet af-
gasser/mineraliseres. Derfor overgår jorderne til at blive klassificeret som mine-
raljorder. Der har ikke før KF24 været indregnet mineralisering i fremskrivnin-
gen. Den vigtige viden fra fase 1 bestod derfor i, at andelen af lavbundsjorde
har været mindre end tidligere antaget og derved samlet set udleder mindre end
tidligere antaget.
I 2. fase af projektet har DCE udarbejdet en ny opgørelsesmodel for kulstofrig
landbrugsjord. Det er sket ved, at DCE har sammenholdt det opdaterede areal-
kort fra fase 1 med et grundvandsstand-kort udarbejdet af GEUS samt opdate-
rede emissionsfaktorer fra DCA. Den nye opgørelsesmodel viser, at udlednin-
gerne fra kulstofrig landbrugsjord nedjusteres i hele tidsserien inklusiv1990 og
frem ift. Klimastatus og -fremskrivning 2024 (KF24), da det har vist sig, at area-
lerne er vådere end tidligere antaget.
Det skønnes, at mankoen op til 70 pct. målet i 2030 isoleret set som følge af 2.
fase af projektet falder med 0,1 mio. ton CO
2
sammenlignet med forudsætnin-
gerne i KF24. Det kan sammenholdes med, at Klimarådet i Statusrapport for
2024 vurderede, at udledningerne fra kulstofrig landbrugsjord ville stige med
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Side 1/2