Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 120
Offentligt
Har vi den rigtige energipolitik ?
”Modspil Energiparker Viborgkommune” skriver dette,
fordi vi mener, energiparkerne er en uholdbar
løsning i forhold til; Om vi får den klimagevinst der efterspørges, forsyningssikkerheden, vores natur, vores
landbrugs produktion og om vi ødelægger livet for befolkningerne i energiparkernes nærområder.
Her under et kort resume
At dække Danmarks energibehov med sol og vind giver en del udfordringer;
1. Energi infrastrukturen er ikke udbygget, så den kan håndterer, de store udsving der følger med
produktionen af energi fra sol og vind.
2. Der er endnu lang vej, inden det er muligt, at udnytte den overskuds strøm energiparkerne
producerer. Udnyttelse af overskuds produktionen er en udfordring, uanset om det er lagring,
produktion af metanol, brint eller andre løsninger. Problemet med at udnytte overskuds
produktionen bliver kun større i takt med, at der etableres flere energiparker.
3. Når hverken solen skinner eller vinden blæser, skal vi have energi fra andre kilder, det er i
øjeblikket for en stor del fra fossile energikilder.
4. Der er også et forurenings/affalds- problem, der ikke er styr på.
5. Vores natur bliver ødelagt på kæmpe arealer.
6. I de områder hvor energiparkerne sættes op, bliver lokalbefolkningerne udfordret på flere måder.
Kernekraft er en forsil fri mulighed, der bør kigges på. Det er der en stadig større del af befolkningen der
mener.
Det undre os, at man ikke politisk tager kernekraft op som en mulighed. Det var jo ikke en lov der blev
vedtaget tilbage i 1985, men blot et beslutningsforslag. Beslutningsforslaget bør, set i lyset af situationen
og den viden man har om kernekraft i dag, tages op til fornyet overvejelse.
INFRASTRUKTUREN
Strøm skal bruges i samme sekund det produceres
Det danske el net er på nuværende tidspunkt ikke udbygget, så det er i stand til, at omfordele al den strøm
der bliver produceret i spidsbelastningerne. Og i takt med at vi udbygger produktionen af sol og vind
yderligere, bliver dette problem kun større. Vi har også et kæmpe problem, når solcellerne og/eller
vindmøllerne holder op med at producerer i løbet af meget kort tid, for sols vedkommende kan det dreje
sig om sekunder. Nogen gange for kort tid efter at starte igen.
Eksemplificeret her under.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Henvendelse af 4/1-25 fra Modspild Energiparker Viborg Kommune om "konsekvenserne af Danmarks energipolitik gennemgås"
2961549_0002.png
Note: Til sammenligning kan Viborg kraftvarmeværk levere ca. 60 MW.
•
https://energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2022/03/18/drivende-skyer-sluger-alle-energinets-
reserver-til-at-sikre-balancen-i-elsystemet/
For at el infrastrukturen skal fungerer, skal der hele tiden være strøm på 50 Hz, svarende til det der
forbruges. Skal det lykkedes, skal der stå et alternativ klar til at supplerer med strøm, når sol og vind ikke
slår til.
Det er Energinets opgave at opretholde balance i el nettet, når udbud og efterspørgsel på el ikke følges ad.
Her kommer systemydelser ind i billedet. Systemydelser bruges til at opretholde balance i el nettet.
Systemydelser købes af virksomheder, der har mulighed for, at lukke ned for forbruget eller op for
produktionen af strøm i løbet af meget kort tid, helt ned til 0,7 sekunder alt ydelsens art. I 2023 kostede det
ifølge firmaet NGS 5,7 milliarder kr. at have denne resurse klar i Danmark.
Det er også problematisk, at man producerer størstedelen af strømmen i Jylland. Da det kabel der krydser
Storebælt er langt fra stort nok til at transportere så store mængder på tværs af landet. I 2010 blev der lagt
et kabel mellem Jylland og Sjælland til at håndterer 600 MW, det er ikke udvidet siden. Energinet skriver
selv i artiklen
”Kapasitetskort
for elnettet”
Udgivet af Green Power Denmark og Energinet
, senest
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Henvendelse af 4/1-25 fra Modspild Energiparker Viborg Kommune om "konsekvenserne af Danmarks energipolitik gennemgås"
2961549_0003.png
opdateret 1/11 2024 citat: <
Ny El produktion fra VE-anlæg skal kunne anvendes enten lokalt, hvor
anlæggene placeres, nationalt eller som eksport til naboområderne. Hvis ikke produktionen kan
anvendes, hvor den er placeret, kan der blive behov for forstærkninger i el nettet.
Etableringstiderne for sådanne forstærkninger vil være forskellige fra station til station og mellem
distributions- og transmissionsnettet, men ofte kan der gå adskillige år, hvilket kan være i konflikt
med den hurtige etablering
<.
Altså kunne det give mening, at lave et stop for yderligere udbygning af
energiparker, indtil man har infrastrukturen på plads. Det kunne også give tid til overvejelser, om det er
den rigtige vej at gå, både set i lyste af, at anvendelses mulighederne for den overskydende produktion ikke
er ordentligt udviklede endnu, og ricikoen ved dunkelflaute (mangel på strøm fra både vind og sol i
perioder) hvor det samme fænomen typisk også er i Tyskland og vore andre naboer. Hvilket kan fører til
kritisk mangel på strøm i længere perioder.
Det ville også være en overvejelse værd, at placerer vindmøllerne og solcellerne tættere på, hvor
strømmen skal bruges, altså på Sjælland.
Her under ses at der i perioder slet ikke produceres strøm nok, og hvor store udsving der er i produktionen.
Hvis det skal give mening, at producerer al den strøm som ikke umiddelbart forbruges, skal det kunne
gemmes til senere anvendelse i form af brændstof eller lagret strøm.
Der forskes i flere måder at anvende overskuds strøm på. Det er en stor udfordring, at der ikke er en
kontinuerlig leverance af strøm. Mange af de firmaer der har invisteret i forskning ind til nu, har meldt ud,
at de enten helt stopper, eller sætter det i bero, da det ikke er økonomisk at fortsætte. Som eksempler kan
nævnes;
-Nordwolt ramt af konkurs.
-Staten udskyder brintrør.
-Eltronic PtX har skruet væsentligt ned for deres planer, så de passer til det nuværende marked for
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Henvendelse af 4/1-25 fra Modspild Energiparker Viborg Kommune om "konsekvenserne af Danmarks energipolitik gennemgås"
elektrolyseanlæg. Det medfører, at de ikke bygger som planlagt og ansættelse af op til 3000 personer
udskydes.
-Ørsted har opgivet deres
projekt ”Green Fules” og trækker sig fra H2Res. I alt her de ifølge Jyllands Posten
trukket sig fra 8 ud af 11 projekter. De sidste tre overvejer de stadig.
-Brint er dyrt at producerer, der er stort spild under processen, og der er ingen storstil projekter i Danmark,
der er klar eller bare i nærheden af at være det endnu.
-Fjord-Ptx er stadig kun på forsøgs stadiet, og finansieringen af det milliarddyre anlæg svæver stadig i det
uvisse.
-Hos Better Energy mener man slet ikke, det kan betale sig, at udbygge til produktion af al den grønne
strøm, som lige nu er på tegnebrættet. Ifølge Peter Bjerregaard er efterspørgslen på grøn energi kollapset.
Better Energy er nu under rekonstruktion.
Der kunne nævnes flere.
FORURENING
Forurening er en udfordring. Både mht. solceller og vindmøller.
Der er flere ting der er afgørende for, hvor stor en CO2 belastning produktionen af de forskellige typer af
solceller har.
1. De monokrystallinske solceller har deres sorte, ensartet overflade. De har størst klimabelastning i
produktionen, fordi de kræver en »bedre ’renhed’ af selve solcelle-materialet«,
står der i rapporten. De har en
krystalstruktur, der gør, at lyset rammer i samme retning
–
og skaber et roligt udseende. Det foretrækker
mange bygningsejere, og det er ifølge rapporten den mest anvendte solcelle på bygninger.
2. I de polykrystallinske solceller kendes på et blåligt skær, hvor der er et spil i lyset. Det skyldes, at krystallerne
peger i mange forskellige retninger. De koster mindre energi at producere end de monokrystallinske solceller,
men er mindre populære på grund af det rodede udseende.
3. Tyndfilms-solceller kendes på deres ensartede og matte overflade. De har lavest klimabelastning i
produktionen, men de producerer en anelse mindre energi. De producerer mere energi i overskyet vejr og
mindre i direkte sol
–
og har samlet en anelse lavere ydelse.
En anden faktor er produktionslandet. Mange solceller produceres i Kina, hvor el produktionen der bruges til,
at fremstille solcellerne med er forholdsvis
sort.
Omvendt produceres silica, som bruges til at lave solceller af,
også i Norge, hvor elektriciteten i høj grad er baseret på vandkraft. Det ideelle er derfor norskproduceret silica i
solceller. Men der jo nok ikke Norsk silica i kinesisk-producerede solceller. Altså ingen billige kinesiske solceller
blandt dem vi bør sætte op. Desværre er det netop de kinesiske der vælges mange steder som før skrevet på
grund af prisen.
Læs evt. Artiklen om solcellers klimabelastning fra ”Ingeniøren”
https://ing.dk/artikel/opraab-fra-forsker-
solceller-er-den-mest-klimaskadelige-groenne-energiform
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Henvendelse af 4/1-25 fra Modspild Energiparker Viborg Kommune om "konsekvenserne af Danmarks energipolitik gennemgås"
MST
Skriver selv på deres hjemmeside ”Skader
på solcellepanelerne øger risikoen for afsmitning af
miljøfarlige stoffer til grundvandet, da det dermed ikke kun er den yderste del bestående af glas og
overfladebelægning, der kommer i kontakt med miljøet. Der kan findes yderligere information om
solcellepanelers opbygning og materialer samt risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet
i følgende rapporter. Det bemærkes, at rapporterne ikke nødvendigvis giver udtryk for Miljøstyrelsens
faglige vurderinger. Miljøstyrelsen finder dog, at rapporternes indhold udgør et væsentligt indlæg i
debatten omkring risikoen for grundvandsforurening fra solceller.”
Det er altså ikke
risiko frit, at opsætte
solceller i vores naturområder, og hvis det går galt, er områderne måske ødelagt for altid. Det er da
skræmmende.
Vindmøllerne giver også udfordringer. Efter endt brug er der stadig ifølge Videnskab.dk et affaldsproblem
med vingerne. Vingerne er lavet af epoxy og glasfiber (=komposit). Selv om man arbejder på at genanvende
materialerne i vingerne, bliver omkring to tredjedele deponeret. Det bliver til ret mange tons, der skal
graves ned. Der er ifølge miljøstyrelsens egen hjemmeside lavet undersøgelser der viser, at der er
udvaskning fra de nedgravede vindmølle vinger. Selv om de ikke mener, der er et problem pt. vil der
komme så store mængder, at vi mener der vil komme problemer på sigt.
Magneterne, som er med til at lave vindenergien om til elektrisk energi, er en anden udfordring for
vindmøllerne. De laves nemlig med sjældne jordartsmetaller.
Kina er i besiddelse af langt de fleste miner og fabrikker, som udvinder og laver mineralerne om til
råstoffer, der kan bruges i magneterne. Så vi kommer let i lommen på Kina. For at undgå dette, er det
afgørende, at vi kan komme til at genanvende magneterne og altså de sjældne jordartsmetaller. Det
arbejdes der på, men vi er langt fra i mål.
NATUR OG BIODIVERSITET
Hede Danmark og andre skriver, at man kan opnå øget biodiversitet i områder med solceller i forhold til
landbrugsdrift. Vi ser imidlertid nogle forhold, som ikke helt giver den oplevelse, som de forudser.
1. Mange af de tiltag der beskrives, er ikke i solcelleperkerne men omkring dem. så der er store områder,
hvor der kun bliver plads til monokulturer i skygge.
2. Man sammenligner med landbrugsdrift. En del af de arealer hvor energiparkerne bliver etableret er i
midler i dag uopdyrkede områder, så sammenligningen gælder ikke hele arealet. Der hvor der er natur i
dag, bliver værdifuld natur ødelagt.
3. Vindmøllerne kan være en udfordring for de store fugle. Både på land og til havs. Vi kender heller ikke
konsekvensen af den påvirkning turbulensen i vand og i luften samt støjen fra vindmøllerne giver.
FØDEVSRER
Der hvor man tager store landbrugs arealer ud af drift, er der også en kilde til bekymring.
Danmark er det blandt de lande i verden der producerer de mest CO2 venlige fødevarer feks. kan nævnes
at en liter mælk produceret i Danmark udleder (før bovaer) 1,15 kg. CO2. I Polen er det tæt på 1,5 kg. CO2,
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Henvendelse af 4/1-25 fra Modspild Energiparker Viborg Kommune om "konsekvenserne af Danmarks energipolitik gennemgås"
og i Indien er det
3,5 kg. CO2. Læs eventuelt rapporten”
Global sammenligning af klimaeffektivitet af dansk
mælke-, okse-
og kalvekødsproduktion ” fra Århus universitet.
ARBEJDSPLADSER
Regeringen og kommunerne påstår (for de ved det ikke,) at der vil blive genereret en masse nye
arbejdspladser i de områder, hvor man etablerer energiparker. Der er dog ingen, der vil fortælle hvad alle
de personer skal lave, når først energiparkerne er sat op, og i byggefasen er det stort set kun udenlandsk
arbejdskraft der arbejder der. Der er heller ingen der vil give garantere jobs.
BEFOLKNING OMKRING
Etablering af en energipark kan meget vel ødelægge et lokalsamfund af flere årsager.
1. Allerede under etableringsfasen kan den måde firmaerne arbejder på, hvor de forsøger at presse folk til
salg, med forskelsbehandling og hemmeligholdelse skabe splid mellem naboer.
2. mange vil flytte væk specielt børnefamilier, så lukker butikker og skoler. Alt liv forsvinder.
ER SOLCELLER SÅ GRØNNE SOM MAN GØR DEM TIL
Vi har fået lov til at anvende Morten Sørensens opslag, hvor han analyserer den rapport Rambøll har lavet
for Biocirc.
Ifølge beregningerne som Rambøll har lavet for Biocirc, vil Biocircs anlæg under produktion af e-methanol
svarende til en brændværdi på 1 kwh. Udlede 194 g. CO2. Sammenligner man med diesel, udledes der 266
g. CO2 og ved kernekraft er udledningen på 6g. CO2. Det er altså en kæmpe investeringer og risici for at
spare 1/3 udledning CO2. eller lige frem udlede mere end nødvendigt. Er det virkelig ansvarligt.
Læs selv Morten Sørensens opslag:
Viborg Kommune har et mål om at opnå netto-nuludledning i 2050, men samtidig godkender de e-
methanol produceret på sol med en CO₂-udledning på cirka 60 % af diesels CO₂-udledning.
Det kan
lyde paradoksalt, men det er faktisk sandt
–
læs baggrunden nedenfor.
Med en udledning på 194
g CO₂/kWh repræsenterer e-methanol
kun en reduktion på 40 % i forhold til
diesel. Det er langt fra en bæredygtig løsning, og det kan næppe betegnes som grønt . Konklusionen må
være, at ingen i Viborg Kommune, der har læst rapporten (hvis den overhovedet er blevet læst), har den
nødvendige faglige baggrund til at forstå dens indhold. Dette vidner om en useriøs tilgang til grøn
omstilling og klima. Det virker bemærkelsesværdigt, når byrådspolitiker efter byrådspolitiker siger, at vi
er nødt til at opstille alle de solceller for at gøre noget for klimaet.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Henvendelse af 4/1-25 fra Modspild Energiparker Viborg Kommune om "konsekvenserne af Danmarks energipolitik gennemgås"
Hattip til
Growz
for at finde informationen i rapporten på Viborg kommunes hjemmeside.
I rapporten "Solcelleanlæg ved Kvorning, Viborg Kommune, miljøredegørelse og
miljøkonsekvensrapport", som er udarbejdet af Rambøll og udgivet af Viborg Kommune, fremgår det på
side 97: "Baseret på de gennemførte beregninger har solcelleanlægget en livscyklusemission på 97 g
CO₂e per kWh."
Dette tal er relativt højt. Til sammenligning udleder elproduktion fra naturgas 403 -513
g CO₂/kWh,
mens kernekraft ifølge UNECE 2022 udleder blot 5-6
g CO₂/kWh (se link i kommentarerne). Ifølge
planen skal den elektricitet, der produceres i Tjele Energipark, bruges til at producere e-methanol. For at
fremstille e-methanol med en brændværdi på 1 kWh kræves
cirka 2 kWh elektricitet. Derfor bliver CO₂-
udledningen fra e-methanolen: 2 ×97 g/kWh = 194 g/kWh. Til sammenligning udleder diesel 266 g
CO₂/kWh, og når produktionen medregnes, stiger tallet til cirka 325 g CO₂/kWh (plus/minus). Det
betyder, at e-methanol
produceret i Tjele Energipark (soldelen) udleder cirka 60 % af den CO₂, som
tilsvarende energi fra diesel udleder.
Der skal dog tages et par forbehold.
1. CO₂-udledningen
på 97 g/kWh bør granskes.
Denne værdi er væsentligt højere end andre sammenlignelige beregninger. UNECE's 2022-opgørelse
angiver et interval på 23-82
g CO₂/kWh for polykrystallinske silicium-solceller
monteret på jord. På
grund af Danmarks nordlige breddegrad ligger udledningen i den høje ende af dette interval (en solcelle
i Spanien producerer næsten dobbelt så meget elektricitet pr. arealenhed om året som en solcelle i
Danmark). Ifølge Rambølls beregning, som findes i rapportens bilag 5, (se link i kommentarerne)
kommer 40 % af CO₂-udledningen
i etableringsfasen fra "fotovoltaisk monteringssystem"
–
altså de op
til 4,5 meter høje solcellepanelstativer. Det kan måske være disse høje stativer, der får CO₂-udledningen
til at overstige niveauet fra tidligere undersøgelser. Selvom der kan stilles spørgsmål ved tallets
præcision, er det dette tal, som Viborg Kommune har valgt at godkende. Dermed vurderer kommunen,
at de er "grønne", selv når de producerer e-methanol
med en CO₂-udledning,
der svarer til 60 % af
diesels.
2. Rambølls beregninger antager fuld udnyttelse af solcellerne
I rapporten forudsætter Rambøll, at solcelleanlægget kan producere elektricitet uden curtailment
(nedregulering). Det er imidlertid ikke realistisk, da Tjele Energipark overdimensionerer
solcellekapaciteten i forhold til elektrolyseanlægget. Det betyder, at der vil være perioder, hvor
solcellerne må slukkes, og denne nedregulering vil hæve udledningen per kWh. Hvis de 97 g CO₂/kWh
er beregnet for højt, vil nedregulering
–
der potentielt kan reducere produktionen med 25-30 %
–
gøre,
at tallet måske alligevel ikke er for højt sat.
KONKLUTION
Der er på nuværende tidspunkt ikke kendt teknologi i stor skala, der gør det muligt, at anvende al den
strøm der produceres af solceller og vindmøller. De firmaer der arbejder mest intenst med at forske og
udvikle teknologier, til at anvende den overskuids strøm der produceres af solceller og vindmøller, har
valgt at stoppe eller sætte deres projekter i bero.
De store udsving der er i produktionen af strøm fra sol og vind, giver kæmpe udfordringer for elnettet og
forbrugerne.
Produktionen af strøm fra sol og vind, er ikke så CO2 reducerende som man tit omtaler det, hvis man tager
etablering og afvikling med i regnestykket. Faktisk er besparelsen helt ned til en treidedel i forhold til diesel,
og rent faktisk mere end hvis man brugte Kernekraft.
 KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 120: Henvendelse af 4/1-25 fra Modspild Energiparker Viborg Kommune om "konsekvenserne af Danmarks energipolitik gennemgås"
2961549_0008.png
Vi resikerer at ødelægge store områder for altid.
Vi tager store arealer ud, hvor der kunne produceres verdens mest klimavenlige fødevarer.
Vi risikerer at ødelægge mange mennekers liv.
Set i det lys mener vi, man som politiker skal stoppe med nye projekter nu. Så der bliver tid til at
genoverveje Danmars energipolitik. Så meget tid, at der bliver tid til at sætte sig ind i hvad konsekvenserne
bliver, både i Danmark og på klimaet i det hele taget.
Vi synes man skal tage beslutningen fra 1985 om, at man ikke vil have kernekraft i Danmark op til
genovervejelse.
Kernekraft kan løse mange af de udfordringer, jeg har skitseret i dette brev. Kernekraft er sikkert, det
producerer kontunuerligt, optager ikke store arealer og genererer kun minimale mængder affald. Læs evt.
på
WWW.REO.dk
og bliv klogere.
Venlig hilsen
Modspil Energiparker Viborgkommune
V. Britt Brøchner-Nielsen