KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 114: Materiale fra NOAH, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt og Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev vedr. møde med udvalget den 21/10-24 i Havnsø om planerne om CO2-lagring på land

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 114
Offentligt

7 spørgsmål til klima- energi- og forsyningsudvalget

fra Palle Bendsen, NOAH, koordinator for Netværk mod CCS

(Citater i

kursiv)

Klimamål og CO2-fangst

1. spørgsmål:

Føler I jer i udvalget trygge ved at sende

38 milliarder kr.

efter CCS, og

lade så stor en del af klimaindsatsen bero på CCS, når den globale udbredelse af

teknologierne er så ringe og den reelle lagring er så minimal?

●

“CCUS technology cannot remove 100% of on-site emissions. While the industry is

targeting a capture rate of 95%+,

IEEFA research

has shown

a history of

underperformance,

with real results as low as 10% and no project consistently

achieving more than 80% carbon capture. Any operational subsidies should be subject

to projects meeting the claimed performance.”

○

https://ieefa.org/resources/uk-carbon-capture-plans-costly-distraction-genuine-

green-investments

●

“If its efficacy is questionable, its financial rationale is worse.

Projects from

Algeria

Texas

demonstrate the technology’s troubled history of cost overruns and delays. Yet

an IEEFA review of 16 projects finds that even though the industry claims a 95% capture

rate is achievable, no existing project has consistently captured more than 80% of

carbon.”

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 114: Materiale fra NOAH, Miljøforeningen Ren Nekselø Bugt og Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev vedr. møde med udvalget den 21/10-24 i Havnsø om planerne om CO2-lagring på land

2. spørgsmål:

Hvad vil udvalget stille op med

klimamålene,

hvis CCS ikke kan levere

til tiden og/eller i tilstrækkeligt omfang?

●

Even if realized at its full announced potential, CCS will only account for about

2.4% of

the world’s carbon mitigation

by 2030, according to the Intergovernmental Panel on

Climate Change (IPCC). It’s worth noting that not one single CCS project has ever

reached its target CO2 capture rate.

○

●

https://ieefa.org/ccs

Norske Sleipner og Snöhvit fremhæves altid som mønstereksempler på CCS.

○

Men fangsten gælder kun scope 1 og 2 emissioner.

Scope 3 emissioner

- dvs.

fra afbrændingen af den producerede fossile gas - tælles ikke med.

●

Vi vil meget anbefale denne Power Point præsentation om Sleipner og Snöhvit, med

links til IEEFA’s øvrige CCS-rapporter.

○

https://ieefa.org/sites/default/files/2023-07/2023-06-

13%20Norway%20Sleipner%20%2B%20Snohvit%20CCS%20Webinar_Grant%2

0Hauber.pdf

Timing i forhold til opfyldelsen af klimamål

For nylig kom den årlige Emissions Gap Report fra UNEP. Her bliver det igen lagt frem, at

verdens lande er langt bagefter at opfylde de mål, de selv har sat sig med Paris-aftalen i 2015.

Igen er det klart, at hvert enkelt land, stort eller lille, hurtigt skal tage store skridt til at reducere

udledningen af drivhusgasser og samtidig sikre optag af CO2 i planter og jord. Det gælder også

Danmark, som ikke er et klima-foregangsland, selv om mange ynder den selvros.

Emissions Gap Report levner ikke tid til at fortsætte som hidtil, i tiltro til at tekniske fix om nogle

år pludseligt skal sætte ind og ikke alene reducere udledningerne, men også sikre ’negative

udledninger’ – altså hockeystav-filosofien.

Siden den første klimalov har skiftende regeringer og deres rådgivere modsat sig det

indlysende: At en klimapolitik, der respekterer fysikkens love, nødvendigvis må basere sig på et

drivhusgasbudget. Men uanset det, så tæller atmosfæren alle udledninger, fra landbrug,

byggeri, motorvejsanlæg, industri, trafik inkl. (international) luftfart og skibsfart osv.

3. spørgsmål om

timing i forhold til opfyldelsen af klimamål

Hvordan kan udvalget have tiltro til, at CCS pludselig skulle kunne lykkes bedre i Danmark end i

alle de lande, der har forsøgt sig med det gennem mange årtier?

4. spørgsmål:

Fastlåsning af status-quo (lock-in)

Hvordan vil udvalget undgå, at satsningen på CCS vil fastlåse kraftværker, industrier mm., der

etablerer CO2-fangstanlæg og leverer CO2 til lagring, til at fortsætte business-as-usual på det

grundlag, som er til stede på tidspunktet for etableringen af anlæggene til fangst, transport og

lagring?

Vil en kommune eller en privat virksomhed, der driver f.eks. et biomassefyret kraftvarmeværk,

have noget incitament til at reducere udledningen af CO2 ved at reducere efterspørgslen efter

energi via energibesparelser og energieffektiviseringer eller til at erstatte kraftvarmeværket med

sol og vind plus store varmepumper,

før

CCS-investeringerne er afskrevet eller anlæggene er

fysisk udtjente?

CO2-lagring. Risiko for udslip

Sleipner-feltet er blandt de bedst undersøgte mht. geologi. Alligevel forekom der uventede

bevægelser af den injicerede CO2, som bevægede sig opad, forbi 8 lag, der forventedes at

forsinke CO2 i at stige op indtil det endeligt blev bremset af et niende lag, som ikke var

identificeret på forhånd - tæt på den dybde, ca. 800 m, hvor trykket falder så meget, at den

injicerede CO2 skifter fase fra superkritisk til gasform.

●

https://ieefa.org/resources/norways-sleipner-and-snohvit-ccs-industry-models-or-

cautionary-tales

“Despite the studies, experience and passage of time, the security and stability of the two fields have proven difficult

to predict. In 1999, three years into

Sleipner’s

storage operations, CO2 had already risen from its lower-level

injection point to the top extent of the storage formation and into a previously unidentified shallow layer. Injected CO2

began to accumulate in this top layer in unexpectedly large quantities. Had this unknown layer not been fortunate

enough to be geologically bounded, stored CO2 might have escaped.”

5. spørgsmål:

Hvordan vil I undgå, at Danmark som europæisk hub for CO2-lagring

ender med en ny stor generationsforurening?

Vil Danmark som europæisk hub for CO2-lagring understøtte omkringliggende landes

klimaambitioner, eller vil det snarere mindske incitamentet i disse lande for reelt at

minimere CO2-udledninger

fra energiproduktion og industri - og den øvrige økonomi?

Der er et stort pres for, at Danmark skal lægge undergrund til eksport af CO2 fra andre

lande i EU.

○

“Danmark skal blive en europæisk hub for CO2 lagring. Det vil sikre, at

danske lagringsressourcer kan understøtte omkringliggende landes

klimaambitioner. Samtidig vil det sikre lavere omkostninger ved lagring af

dansk CO2 gennem stordriftsfordele, så vi når vores mål mere effektivt, og

samtidigt bidrage til øget beskæftigelse og provenu.”

■

Klimahandling – I mål med fangst og lagring af CO2. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet. August 2023

○

“Du skal fremsætte forslag, der har til formål at tilskynde til og øge

udbredelsen af

opsamling, anvendelse og lagring af CO2,

hvilket vil spille

en vigtig rolle i omstillingen til en ren og konkurrencedygtig europæisk

økonomi.”

■

Mission-letter fra Kommissionens formand til Dan Jørgensen, Indstillet

kommissær for energi og boliger

6. spørgsmål om

pris:

Hvordan hænger det sammen med princippet om, at

forureneren skal betale, når staten betaler forurenerne? Hvorfor skal de selskaber, der i

årtier har tjent formuer på at udvinde fossile brændsler, betales for at skaffe sig af med

deres affald?

●

“The cost of capture, transportation and storage across European projects averages

US$198 per tonne of CO2 captured, or

twice

that of forecast carbon prices of US$105

per tonne over the balance of the decade. With insufficient economic incentive to

implement CCS, owners of industrial emissions infrastructure will be reliant upon

government subsidies to progress potential projects. This could mean

as much as

€140

billion is required from the taxpayer.”

○

https://ieefa.org/resources/carbon-capture-and-storage-europes-climate-gamble

7. spørgsmål:

Har udvalget søgt og fået en

second opinion

til de perspektiver,

Energistyrelsen og GEUS har forelagt? Herunder ikke mindst vedrørende:

Energiregnskab (”energy penalty”) for CCS som helhed

Risiko for udslip fra transport og lager

Vurdering af tidsperspektivet – hvornår kan alle teknologierne være på plads

og lagringen påbegyndes?

CO2-fangst på affaldsforbrændingsanlæg (apropos ARC, Vestforbrænding,

F�½nsværket) - er der fortilfælde med fuldskalaanlæg i drift i dag?

CO2-fangst på biomassefyret kraftværk (apropos Avedøreværket,

Amagerværket og Studstrup) - er der fortilfælde med fuldskalaanlæg i drift i

dag?

0-alternativer?

LINKS med noter

CCS-Institute’s

statistik:

https://co2re.co/FacilityData

The Global CCS Institute is the world authority on carbon capture and storage, a suite of

technologies pivotal to meeting international climate change targets and reaching net zero by

2050.

Boundary Dam (SaskPower)

Hjemmeside for Boundary Dam i Canada. Kraftværk (115 MW) med CO2-fangst:

https://www.saskpower.com/our-power-future/infrastructure-projects/carbon-capture-and-

storage/boundary-dam-carbon-capture-project

Boundary Dam Unit #3 CCS at a glance...

●

Produces 115 megawatts (MW) of power—enough to power about 100,000

Saskatchewan homes.

●

Capable of reducing the SO2 emissions from the coal process by up to 100 per cent and

the CO2 by up to 90 per cent.

Men Saskpower lægger ikke frem, hvor meget ekstra energi (kul) anlægget kræver under

driften, og heller ikke hvor store udledninger byggeriet har givet anledning til. De skriver heller

ikke, hvor store de samlede udledninger fra værket er, eller hvor stor en procentdel af de

samlede udledninger, der er blevet fanget.

Saskpower skriver heller ikke, hvor store udledninger, den indfangne CO2 giver anledning til,

når den anvendes til at udvinde mere olie og gas. (Enhanced Oil Recovery)

The Institute for Energy Economics and Financial Analysis (IEEFA)

https://ieefa.org

•

IEEFA's rapport om Boundary Dam:

https://ieefa.org/resources/carbon-capture-boundary-dam-3-still-

underperforming-failure

Rapport fra IEEFA med en status for kommercielle CCUS-projekter inden for

stålindustrien. Der er 1 projekt i drift i verden: Al Reyadah i De Forenede

Arabiske Emirater (UAE). Dets fangstkapacitet er 0,8 MtCO2 eller ca. 0,02 % af

de globale emissioner fra stålproduktion.

https://ieefa.org/articles/ccus-steelmaking-rapidly-losing-its-lustre

(14.12. 2024)

•

DeSmog

https://www.desmog.com/investigating-how-europes-plans-to-capture-carbon-risk-

prolonging-the-fossil-fuel-era/

NOAHs hjemmesider om CCS:

https://noah.dk/ccs

https://ccs-info.org