Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11-12-2024
J nr.
2024 - 2298
Akt-id
536241
Orientering af KEF-udvalget om håndtering af fejl i Erhvervspuljen vedr. for-
udbetaling af støtte
Kære udvalgsmedlemmer,
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet orienterede d. 10. juni 2024 udvalget
om, at Energistyrelsen havde opdaget en fejl i administrationen af Erhvervspul-
jen. Fejlen omhandlede forudbetaling af støtte til visse typer af projekter (fx lea-
singprojekter), som ikke er i overensstemmelse med puljens regelgrundlag. På
baggrund af fejlen blev sagsbehandlingen midlertidigt sat i bero, indtil det blev
afklaret, hvordan fejlen skulle håndteres.
Med dette brev orienteres udvalget om, at Energistyrelsen har fundet en løsning
på fejlen, der beskrives nedenfor.
Erhvervspuljebekendtgørelsen stiller krav til, at ansøger skal have afholdt og be-
talt projektudgifter, inden der kan ske udbetaling. Dette princip gælder i øvrigt
som udgangspunkt for puljetilskud i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
med henblik på at reducere risiko for tilskud til projekter, der ikke gennemføres. I
forbindelse med gennemgangen blev Energistyrelsen imidlertid opmærksom på,
at der siden puljens ikrafttrædelse er blevet udbetalt støtte til realiserede projek-
ter (fx finansieret ved leasing), hvor virksomhedernes udgifter falder løbende.
Nye tilsagn
For at sikre, at udbetaling af støtte til projekter er i overensstemmelse med reg-
lerne for statslig tilskudsadministration, indføres fra 1. februar 2025 nye regler i
Erhvervspuljebekendtgørelsen, som fortsat muliggør projekter med leasing og
kreditkøb. Reglerne indebærer, at tilskuddet ikke længere forudbetales, men i
stedet udbetales ratevis i takt med ansøgers afholdelse og betaling af de for-
faldne leasingydelser. I praksis vil der ske udbetaling en gang årligt mod frem-
visning af dokumentation for afholdte og betalte leasingydelser.
Eksisterende tilsagn
Virksomheder i besiddelse af et gyldigt tilsagn har en berettiget forventning om i
visse tilfælde at kunne få udbetalt tilskud til forudbetaling af udgifter til leasing-
eller kreditkøb. For at undgå, at der skal se tilbagesøgning af tilskudsbeløb, hvor
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2