KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 103
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25

KEF Alm.del - Bilag 103

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning

(Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024,

som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, og [L], foretages følgende

ændringer:

§ 21, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »giver tilsynet, såfremt forholdet ikke

gennem forhandling kan bringes til ophør, « til: »træffer Forsyningstilsynet

afgørelse herom og kan desuden meddele«.

§ 21, stk. 5,

udgår »efter forhandling som nævnt i stk. 4«.

§ 23

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

Forsyningstilsynet beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til

at undersøge eller træffe afgørelse i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b,

stk. 4 og 5, herunder om Forsyningstilsynets sagsbehandling midlertidigt

eller endeligt skal indstilles.

Stk. 3.

Forsyningstilsynets undersøgelser og afgørelser, jf. § 21, stk. 4 og

5, og § 21 b, stk. 4 og 5, kan alene vedrøre forhold for en periode på op til

fem år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst af

Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet kan dog i særlige tilfælde udvide

perioden, der er nævnt i 1. pkt. Andre kan ikke anmode Forsyningstilsynet

om at udvide perioden, jf. 2. pkt.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 103: Lovudkast: Høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Opgavebortfald på varmeforsyningsområdet), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ophævelse af forhandlingspligt

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Med Aftale om finansloven for 2025 er det besluttet at reducere den statslige

administration svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. Disse reduktioner af

årsværk vil ske på tværs af alle ministerområder med et særligt fokus på

centraladministrationen og opgaver, der har karakter af administration,

tilsyn og kontrol. Det er samtidig en beslutning om, at der er nogle opgaver,

der enten skal løses mere enkelt, eller som ikke længere skal løses.

Som led i dette initiativ er der på Forsyningstilsynets område identificeret

en række gebyrfinansierede opgaver forbundet med Forsyningstilsynets

tilsyn med varmeforsyningsområdet, der foreslås fokuseret og reduceret.

Lovforslaget er en opfølgning på Aftale om finansloven for 2025 og har til

formål at gennemføre dele af politisk prioriteret opgavebortfald på

UDKAST

Forsyningstilsynets område, hvor Forsyningstilsynet fører tilsyn med

varmeforsyningsvirksomheder efter reglerne i lov om varmeforsyning.

Lovforslaget vil overordnet have til formål at sikre en så effektiv anvendelse

og hensigtsmæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som

muligt.

Lovforslaget indeholder forslag om en prioriteringsadgang for

Forsyningstilsynet i forhold til behandlingen af sager, hvor

Forsyningstilsynet fører tilsyn. Forslaget vil give Forsyningstilsynet adgang

til på et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen at kunne afvise at

behandle alle eller dele af de elementer, som er rejst i en tilsynssag, ligesom

Forsyningstilsynet skal kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke vil træffe

afgørelse.

Lovforslaget indeholder forslag om en tidsbegrænsning for

Forsyningstilsynets undersøgelse og afgørelse i tilsynssager. Forslaget vil

medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil være forpligtet til at behandle

forhold i en tilsynssag, der vedrører en periode på mere end fem år forud for

det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller er rejst af Forsyningstilsynet.

Lovforslaget indeholder derudover forslag om at ophæve

Forsyningstilsynets pligt til at skulle indlede og gennemføre en forhandling

med en varmeforsyningsvirksomhed som led i Forsyningstilsynets

afgørelser i tilsynssager, hvor tilsynet har identificeret forhold, der er

urimelige eller i strid med nærmere angivne retsregler efter lov om

varmeforsyning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Tidsbegrænsning og prioriteringsadgang for tilsynssager

2.1.1. Gældende ret

Forsyningstilsynet er nedsat i medfør af lov om Forsyningstilsynet, jf. lov

nr. 690 af 8. juni 2018. Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser i

medfør af blandt andet lov om varmeforsyning og kan behandle en sag på

eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage, jf. § 3, stk. 1

og 2, i lov om Forsyningstilsynet.

UDKAST

Forsyningstilsynets centrale opgave på varmeforsyningsområdet er at føre

tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes betingelser og prissætning,

herunder hvilke omkostninger, der kan indregnes i priserne mellem de

forskellige led i værdikæden (produktion, transmission og distribution) til

slutkunder.

Bestemmelsen i § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, regulerer, hvornår en

varmeforsyningsvirksomhed er omfattet af lovens prisregulering og dermed

af Forsyningstilsynets tilsyn. En virksomhed er omfattet af prisreguleringen,

når den leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til det

indenlandske marked med det formål at levere energi til bygningers

opvarmning og forsyning med varmt vand, såkaldt rumvarmeformål.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med varmeforsyningsvirksomhedernes

overholdelse af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 5,

eller § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 124 af 2.

februar 2024 med senere ændringer, og en række bekendtgørelser, der er

udstedt i medfør heraf. Forsyningstilsynet fører tilsyn efter bestemmelserne

i § 21 stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning.

Hverken lov om varmeforsyning eller lov om Forsyningstilsynet indeholder

nærmere regler for, hvornår Forsyningstilsynet vil have pligt til at

realitetsbehandle en anmeldelse eller en klage. Det følger af administrativ

praksis ved Energiklagenævnet efter § 3, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet,

at Forsyningstilsynet har pligt til at realitetsbehandle en anmeldelse eller en

klage, og dermed rejse en tilsynssag, hvis der er en konkret begrundet

mistanke om, at der enten foreligger en lovovertrædelse af nogen betydning,

eller at der er udvist en ulovlig adfærd. Der kan bl.a. henvises til

Energiklagenævnets afgørelse af 19. maj 2023 i sag 22/13833.

Forsyningstilsynet vil også have pligt til at rejse en tilsynssag af egen drift,

hvis Forsyningstilsynet på anden vis bliver opmærksom på et ulovligt eller

urimeligt forhold.

Forsyningstilsynets tilsyn udføres som et bagudrettet tilsyn med

fremadrettet virkning. Finder Forsyningstilsynet for eksempel, at en

varmeforsyningsvirksomheds prissætning ikke er i overensstemmelse med

reglerne, eksempelvis ved at en varmeforsyningsvirksomhed har indregnet

og opkrævet omkostninger i varmeprisen, der ikke er nødvendige, skal det

for meget opkrævede afvikles via de fremadrettede varmepriser efter

administrativ praksis.

UDKAST

Lov om varmeforsyning indeholder ikke en tidsmæssig grænse for

Forsyningstilsynets pligt til at undersøge og træffe afgørelse i en tilsynssag.

Lov om varmeforsyning indeholder således heller ikke nærmere regler om

rammerne for tilsynets efterregulering, herunder begrænsninger af hvor lang

en tidsmæssig periode en efterregulering kan vedrøre.

Energiklagenævnet har i en afgørelse af 13. juni 2012 i sag, jf. j.nr 1021-11-

33-124, udtalt sig om Forsyningstilsynets mulighed for efterregulering efter

tilsynets indgrebsbeføjelse i § 21, stk. 4. Energiklagenævnet udtalte, at en

efterregulering, der vedrører en periode på 10 år, ikke som udgangspunkt

kan anses for at være i strid med reglerne i lov om varmeforsyning.

Energiklagenævnet udtalte videre, at der ved bedømmelsen af, om et

offentligretligt krav kan anses for bortfaldet kan lægges vægt på den

almindelige forvaltningsretlige grundsætning om myndighedspassivitet,

hvor der kan lægges vægt på, om den forpligtede har haft grund til at indrette

sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende, og om det kan

bebrejdes det offentlige, at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere

tidspunkt.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Forsyningstilsynet er både tilsyns- og klagemyndighed på

varmeforsyningsområdet. For så vidt angår Forsyningstilsynets

tilsynsvirksomhed

fører

Forsyningstilsynet

tilsyn

med

varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af bestemmelserne i §§ 20,

20 a, 20 b eller 20 c, 21 b, stk. 4, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i

henhold hertil. Forsyningstilsynet fører tilsyn af egen drift eller på grundlag

af en anmeldelse eller en klage. Forsyningstilsynet kan gribe ind i priser og

betingelser efter bestemmelserne i § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 5.

Forsyningstilsynet har en pligt til at realitetsbehandle tilsynssager, hvori der

rejses en konkret begrundet mistanke om en lovovertrædelse af en vis

betydning.

Bestemmelserne, som Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af, indeholder

ikke en tidsmæssig grænse for Forsyningstilsynets sagsbehandling,

herunder for at gøre indgreb i priser og betingelser. Lovbemærkningerne til

bestemmelserne giver heller ikke holdepunkter for at fastlægge en

tidsmæssig ramme. Det betyder, at Forsyningstilsynet

–

i tilfælde, hvor der

i øvrigt findes grundlag for at rejse en tilsynssag

–

har pligt til at behandle

sager om forhold, der kan række relativt langt tilbage i tid, og hvis aktualitet

UDKAST

kan være begrænset. Samtidig kan sådanne sager have en begrænset

tilsynsmæssig effekt.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der i lov om

varmeforsyning skal indføres en adgang for Forsyningstilsynet til at kunne

prioritere sin sagsbehandling af hensyn til at sikre en så effektiv anvendelse

og hensigtsmæssig prioritering af Forsyningstilsynets ressourcer som

muligt. Det er ministeriets vurdering, at Forsyningstilsynet skal have adgang

til på et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen at kunne afvise at

behandle alle eller dele af de elementer, som er rejst i en tilsynssag.

Forsyningstilsynet skal endvidere kunne beslutte, at Forsyningstilsynet ikke

vil træffe afgørelse, eksempelvis hvor Forsyningstilsynet først vil kunne

træffe afgørelse efter at have iværksat yderligere og ressourcekrævende

undersøgelser, der ikke vil stå mål med enten afgørelsens forventede resultat

eller betydning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der i lov om

varmeforsyning skal indføres en tidsmæssig grænse på fem år for

Forsyningstilsynets undersøgelse og afgørelse i tilsynssager. En periode på

op til fem år vil kunne tage hensyn til såvel producentleddet, som kan have

indrettet sig i tillid til, at priser og betingelser er fastsat i overensstemmelse

med reglerne i lov om varmeforsyning, og transmissions- eller

distributionsleddet

–

og dermed i sidste ende de endelige varmeaftagere-

som ikke må betale for meget for varmen. Det er ministeriets vurdering, at

indførelsen af en tidsmæssig grænse vil medføre en mere effektiv

ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med, at der sikres en

større

aktualitet

tilsynsmæssig

effekt

hensyn

til

varmeforsyningsvirksomhederne og varmeaftagerne. En tidsmæssig

begrænsning i Forsyningstilsynets mulighed for at gøre indgreb i

prisfastsættelsen bagud i tid, forventes derudover at kunne medvirke til at

øge varmeforsyningsvirksomhedernes opmærksomhed på at sikre, at priser

og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse med lov om

varmeforsyning og regler udstedt i henhold hertil, så varmeaftagerne sikres

bedst muligt.

Det er dog Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der bør

indføres en adgang for Forsyningstilsynet til i særlige tilfælde at kunne

behandle tilsynssager, der vedrører en længere periode end fem år efter

Forsyningstilsynets beslutning. Det vil for eksempel kunne være sager, hvor

Forsyningstilsynet konkret vurderer, at sagen har en væsentlig

tilsynsmæssig effekt. Det vurderes relevant at give Forsyningstilsynet denne

UDKAST

undtagelsesmulighed, fordi varmeforsyningsvirksomheder ikke er en del af

det konkurrenceudsatte erhvervsliv, og der er dermed større risiko for, at der

fx over en længere periode kan være opkrævet et for stort beløb hos

forbrugerne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en

tidsmæssig begrænsning for Forsyningstilsynets behandling af sager tilbage

i tid alene skal finde anvendelse på de sager, hvor Forsyningstilsynet fører

tilsyn efter reglerne i lov om varmeforsyning eller regler udstedt i medfør

heraf. En tidsmæssig grænse vil således ikke finde anvendelse generelt,

herunder ikke hvor der efter lovens regler er en særlig lovbestemt frist eller

indbringelsesret for Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynets overvejelser om at rejse en tilsynssag vil som hidtil være

underlagt de bindinger, der følger af almindelige forvaltningsretlige regler.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre nye stykker i § 23 i lov om varmeforsyning med

henblik på at give Forsyningstilsynet adgang til at prioritere og

bortprioritere tilsynssager.

Det foreslås i § 23, stk. 2, at give Forsyningstilsynet beføjelse til at beslutte,

om der vil være tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe afgørelse

om forhold, som Forsyningstilsynet kan føre tilsyn med. Det foreslås

endvidere at give Forsyningstilsynet beføjelse til at beslutte, at

Forsyningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt vil skulle

indstilles.

Det foreslås i § 23, stk. 3, at Forsyningstilsynet alene vil være forpligtet til

at undersøge og eventuelt træffe afgørelse om forhold, der vurderes

urimelige eller ulovlige efter nærmere fastlagte regler i lov om

varmeforsyning eller regler udstedt i henhold hertil, som vedrører en periode

på op til fem år forud for det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for eller rejst

af Forsyningstilsynet. Det foreslås, at Forsyningstilsynet i særlige tilfælde

efter Forsyningstilsynets beslutning vil kunne udvide perioden på fem år.

2.2 Ophævelse af forhandlingspligten

2.2.1. Gældende ret

UDKAST

Forsyningstilsynets forhandlingspligt på varmeforsyningsområdet er

reguleret i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning.

Det følger af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning at finder

Forsyningstilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet

produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med

bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b eller 20 c, eller § 28 b, stk. 4, eller regler

udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem

forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller betingelser, jf.

dog stk. 6 og 7.

Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller andre betingelser må antages at ville medføre

en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan

tilsynet efter forhandling, som nævnt i § 21, stk. 4, give pålæg om ændring

af tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.

Forhandlingspligten er gældende, hvor bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b

eller 20 c, § 21 b, stk. 5, eller § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning eller

regler udstedt i henhold hertil, udgør hjemmelsgrundlaget for

Forsyningstilsynets

tilsyn.

Bestemmelserne

vedrører

primært

prisreguleringen. I praksis udgør disse bestemmelser en meget stor del af de

tilsynsindsatser,

som

Forsyningstilsynet

udfører

på

varmeforsyningsområdet.

Forsyningstilsynet træffer afgørelse om et forhold, der er urimeligt, eller

strider mod regler i lov om varmeforsyning eller regler, der er udstedt i

medfør af loven. Derefter skal forholdet bringes til ophør gennem

forhandling. Såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at metoden til at bringe

forholdet til ophør er tilstrækkelig, træffer Forsyningstilsynet en ny

afgørelse herom. Hvis Forsyningstilsynet ikke vurderer, at metoden er

tilstrækkelig, og det ikke er muligt at nå til enighed, træffer

Forsyningstilsynet afgørelse: I den forbindelse kan Forsyningstilsynet give

pålæg om, hvordan det urimelige eller ulovlige forhold skal bringes til

ophør.

Hverken bestemmelserne i lov om varmeforsyning eller bemærkningerne

hertil indeholder nærmere fortolkningsbidrag til forståelsen eller

rækkevidden af Forsyningstilsynets forhandlingspligt, herunder hvilke krav

UDKAST

der kan opstilles til Forsyningstilsynet. Energiklagenævnet har i en afgørelse

af 20. november 2002, jf. j.nr.: 97-2311-0107,

udtalt, at ”De

nærmere krav

til Energitilsynet må derfor bero på en bedømmelse af hvilke krav man i

almindelighed kan stille til en offentlig myndighed og en konkret vurdering

af bl.a. sagens karakter, partens vilje til at indgå i en forhandling og om der

er udsigt til at forhandlingen kan give resultat inden for et overskueligt

tidsrum.” Forsyningstilsynet oplever, at der i praksis er stor variation i

forhandlingsforløbene.

Energitilsynet blev afløst af Forsyningstilsynet den 1. juli 2018 i medfør af

lov om Forsyningstilsynet.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Forhandlingspligten i § 21, stk. 4 og 5, i lov om varmeforsyning forpligter

efter sin ordlyd Forsyningstilsynet til at forsøge at bringe et forhold

(urimelige priser, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion

eller øvrige betingelser) til ophør gennem forhandling, før

Forsyningstilsynet kan pålægge en varmeforsyningsvirksomhed en ændring

af forholdet. Lov om varmeforsyning indeholder ikke nærmere krav til den

forhandling, som Forsyningstilsynet skal iagttage.

Forsyningstilsynet oplever, at forhandlingspligtens omfang ofte er genstand

for forskellige fortolkninger og misforståelser, da ordlyden af § 21, stk. 4,

herunder henvisningen i § 21, stk. 5, til forhandling efter § 21, stk. 4, giver

indtryk af, at der skal ske en egentlig forhandling om sagens indhold,

herunder selve overtrædelsen. Derudover kan afgørelser om sagens substans

være vanskelig at adskille fra spørgsmålet om, hvordan et forhold, som

Forsyningstilsynet har vurderet er urimeligt eller i strid med nærmere

fastlagte bestemmelser, bringes til ophør.

Forhandlingspligten betyder endvidere, at de fulde økonomiske

konsekvenser af Forsyningstilsynets afgørelse i forhold til prisreguleringen

dermed ikke nødvendigvis er kendt af varmeforsyningsvirksomhederne, før

forhandlingen efter § 21, stk. 4 og 5, er tilendebragt.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en

ophævelse af forhandlingspligten vil medføre en hurtigere og mere effektiv

sagsbehandling

Forsyningstilsynet

til

gavn

for

varmeforsyningsvirksomhederne og varmeaftagerne. Samtidig sikres, at de

fulde økonomiske konsekvenser for varmeforsyningsvirksomhederne

UDKAST

kendes på det tidspunkt, hvor Forsyningstilsynet træffer afgørelse i en

tilsynssag. Forsyningstilsynets afgørelse vedrørende rammerne for, hvordan

et forhold, som Forsyningstilsynet har vurderet er urimeligt eller i strid med

nærmere fastlagte bestemmelser, bringes til ophør, vil tilsvarende kunne

påklages til Energiklagenævnet på et tidligere tidspunkt.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forhandlingspligten efter § 21, stk. 4 og 5, i lov om

varmeforsyning udgår. Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre en

hurtigere og mere effektiv sagsbehandling af tilsynssager i

Forsyningstilsynet af hensyn til navnligt varmeforsyningsvirksomhederne

og varmeaftagerne, idet Forsyningstilsynet vil kunne undlade et

processkridt.

Forsyningstilsynet er som forvaltningsmyndighed omfattet af

forvaltningslovens regler. Forsyningstilsynet vil således også efter en

ophævelse af forhandlingspligten som udgangspunkt skulle sende et udkast

til en afgørelse i partshøring, inden endelig afgørelse træffes.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten,

fordi besparelserne modsvares af en tilsvarende reduktion i

Forsyningstilsynets gebyropkrævning hos varmeforsyningsvirksomhederne

Lovforslaget bidrager til udmøntningen af en samlet nedjustering af

Forsyningstilsynets gebyrramme på 12,6 mio. kr. årligt (2025-priser)

svarende til en reduktion på 12 årsværk.

Lovforslaget vurderes samlet set at bidrage til en besparelse på 2,1 mio. kr.

årligt (2025-priser), svarende til 2 årsværk, som med usikkerhed skønnes

fordelt på 0,5 årsværk for så vidt angår ophævelse af forhandlingspligten, 1

årsværk som følge af indførelse af en tidsmæssig grænse og 0,5 årsværk som

følge af mulighed for at prioritere og bortprioritere tilsynssager.

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for regioner og

kommuner.

UDKAST

Der vurderes at være begrænsede positive implementeringskonsekvenser

for staten, idet lovforslaget jævnfør ovenfor forventes at medføre mere enkle

sagsgange for Forsyningstilsynet.

Der vurderes ikke at være implementeringskonsekvenser for regioner og

kommuner.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Det forventes, at de foreslåede tiltag vil medføre en byrdereduktion for

varmeforsyningsvirksomhederne. Det bemærkes, at denne byrdereduktion

ikke betyder, at lovforslaget bliver erhvervsrettet. Det skyldes, at

varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter princippet om nødvendige

omkostninger og derfor ikke anses for at være en del af det

konkurrenceudsatte erhvervsliv i forhold til vurderingen af lovforslagets

erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

opgøres alene for virksomheder, der berøres og opererer på markedsvilkår.

Varmeforsyningsvirksomheder er derfor ikke omfattet af denne

virksomhedsafgrænsning.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, da

lovforslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for

at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

UDKAST

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. december 2024 til den 14.

januar 2025 (36 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Akademikerne,

Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Albertslund Forsyning,

Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdstilsynet, ARC, ARGO, Arkitektskolen i Aarhus, Asfaltindustrien,

Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, BL - Danmarks Almene

Boliger, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borris Rådet, Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,

Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og

Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-

kartellet),

Byggecentrum,

Byggeskadefonden,

Byggesocietet,

Bygherreforeningen, Bygningskultur Ringsted, Bæredygtigt Landbrug,

Carbon Neutral Energy, Cerius, Center for Electric Power and Energy

(DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, COOP, Copenhagen

Merchants, COWI, CrossBridge Energy, CTR, Dana Petroleum, DANAK

(Den

Danske

Akkrediterings-

Metrologifond),

Danske

halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks

Idrætsforbund,

Danmarks

Jægerforbund,

Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske

Universitet (DTU),Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk

Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Blindesamfund, Dansk

Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,

Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk

Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk

Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk

Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL),

Dansk Ungdoms Fællesråd

–

DUF, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities, Danske

Destinationer, Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisationer,

UDKAST

Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakmestre,

Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske Mediedistributører,

Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand-

og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, Decentral Energi, De

Samvirkende Købmænd, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske

Energiforbrugere, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI, DI,

Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTL Danske

Vognmænd, DTU

–

Institut for Vindenergi, DTU

–

Myndighedsbetjening,

EA Energianalyse, E.ON Danmark A/S, Ejendom Danmark, Elretur, Energi

Danmark,

Energi

Fyn,

Energiforum

Danmark,

Energinet,

Energiklagenævnet,

Energisammenslutningen,

Energycluster,

Energisystemer

ApS,

Energnist,

Energifællesskaber

Danmark,

Energitjenesten, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes

Landsorganisation, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, EWE

Energie AG, FAB - Foreningen af byplanlæggere, Fagbeveægelsens

Hovedorganisation,

Feriehusudlejernes

Brancheforening,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Fjernvarme Fyn,

Fonden Kraka, Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD), Forbrugerrådet

Tænk, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af

elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen,

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Fors A/S,

Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,

Friluftsrådet, FSR Danske revisorer, Fynsland, Gaia Solar/ Solaropti/

Sunfactor, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø Slot,

GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Grakom

–

Kommunikationsindustrien, Green Gas Denmark, Green Power

Denmark, Greenpeace, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Grundejernes

Investeringsfond, GTS (Godkendt Teknologisk service), Handelsflådens

Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Havarikommissionen, Hedeselskabet, Hess

Denmark ApS, Hillerød Forsyning, Historiske Huse, HOFOR A/S, HOFOR

Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, HORESTA,

Hulgaard Advokater, Hvidovre Fjernvarmeselskab, Ingeniørforeningen i

Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi,

Ineos Danmark, IT-Branchen, Kalundborg Forsyning, Kjærgaard A/S,

Klimabevægelsen, KlimaEnergi A/S, Kolonihaveforbundet, Komiteen

Bæredygtig Kystkultur, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening,

Kredsløb, Københavns Universitet, Københavns Universitet - Institut for

Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet - Institut for

Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Professor Helle

UDKAST

Tegner Anker, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Landinspektørforeningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Naboer til

Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Solcelleejere, LCA Center, Lederne

Søfart, Lundsby Biogas, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen,

MOE Rådgivende ingeniører, Moesgaard Museum, Morsø Forsyning,

Middelgrundens Vindmøllelaug, Maabjerg Energy Center

–

MEC, NEAS

Energy A/S, NetVarme, Nature Energy, Niras, NOAH Energi og Klima,

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordværk, Noreco, Norlys,

NRGi Renewables A/S, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Planenergi, Plan

og Projekt, Plastindustrien, Rambøll, Realdania, Ren Energi Oplysning

(REO), Ringsted Forsyning, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn

Omstilling, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sdr. Herreds

Kraftvarmeværker, SEAS-NVE, SMV danmark, Siemens Gamesa,

Silkeborg Forsyning, Solar Lightning Consultants ApS, Sund & Bælt,

Statens ByggeforskningsInstitut, Syddansk Universitet, Synergi,

Sønderborg Varme, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut,

Termonet Danmark, Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII, Træinformation,

Tænketanken Demokratisk Erhverv, Varmepumpefabrikantforeningen,

Varmepumpeindustrien

–

VPI, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle

Spildevand, VELTEK

–

VVS- og El-Tekniske Leverandørers

Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, Verdo Randers, Vestforbrænding,

Vestas Wind Systems A/S, Vikingeskibsmuseet, Wind Denmark, Wind

Estate A/S, WWF Verdensnaturfonden, Ældresagen, Økologisk

Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern, Aalborg Forsyning,

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aalborg Universitet - Institut

for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning,

Aalborg Universitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø, Aarhus

Universitet, Aarhus Universitet

–

Institut for Miljøvidenskab, Aarhus

Universitet - Professor emerita Ellen Margrethe Basse, Albertslund

Kommune, Allerød Kommune, Aalborg Kommune, Aarhus Kommune,

Aabenraa Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund

Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune,

Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg

Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune,

Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune,

Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune,

Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune,

Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund

Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted

UDKAST

Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune,

Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro

Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup

Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj

Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde

Kommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge Kommune,

Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland

Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord

Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune,

Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder

Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune,

Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune,

Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø

Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive

Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns

Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune

Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby

Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune,

Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune,

Vordingborg Kommune og Ærø Kommune.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Begrænsede positive

konsekvenser

Ingen

UDKAST

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (der i relevant

omfang også gælder ved

implementering af ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af bestemmelsen i § 21, stk. 4, at 1. pkt., at Forsyningstilsynet,

hvis tilsynet finder, at tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet

produktion eller andre betingelser er urimelige eller i strid med

bestemmelserne i §§ 20, 20 b eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i

henhold til loven, giver pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling

på anlæg med forenet produktion eller betingelser, hvis forholdet ikke

gennem forhandling kan bringes til ophør.

Bestemmelsen indeholder ikke nærmere krav til Forsyningstilsynets

forhandling. Forsyningstilsynet oplever, at forhandlingspligtens omfang

ofte er genstand for forskellige fortolkninger og misforståelser og giver

indtryk af, at der skal ske en egentlig forhandling om sagens indhold,

herunder selve overtrædelsen. Derudover kan afgørelser om sagens substans

være vanskelig at adskille fra spørgsmålet om, hvordan et forhold bringes

til ophør. Forhandlingspligten indebærer videre, at de fulde økonomiske

konsekvenser af Forsyningstilsynets afgørelse i en tilsynssag ikke

nødvendigvis er kendt af varmeforsyningsvirksomhederne, før

forhandlingen er tilendebragt.

Det foreslås i

§ 21, stk. 4, 1. pkt.,

”giver

tilsynet, såfremt forholdet ikke

gennem forhandling kan bringes til ophør,”

ændres til ”træffer

Forsyningstilsynet afgørelse herom og kan desuden meddele”

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil have en

pligt til at indlede og gennemføre en forhandling med en

varmeforsyningsvirksomhed i en konkret tilsynssag.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynets afgørelser vil

skulle følges uden videre, medmindre afgørelsen påklages til

Energiklagenævnet, og klagen af Energiklagenævnet gives opsættende

virkning. Det vil for eksempel betyde, at en afgørelse fra Forsyningstilsynet

om, at uretmæssigt opkrævede omkostninger skal tilbageføres til

Side 17/26

UDKAST

varmeaftagerne, vil skulle følges uden forudgående forhandling om

vilkårene, herunder tidshorisonten, for tilbageførslen.

Den foreslåede ændring vil ikke ud over ophævelsen af forhandlingspligten

have til hensigt at ændre den måde, som Forsyningstilsynet i dag fører tilsyn

i medfør af § 21, stk. 4, i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet vil

således

som

hidtil

skulle

føre

tilsyn

med,

varmeforsyningsvirksomhedernes prissætning og betingelser er i

overensstemmelse med lov om varmeforsyning og regler udstedt i medfør

heraf.

Uanset den foreslåede ændring er Forsyningstilsynet, som

forvaltningsmyndighed omfattet af forvaltningslovens regler, herunder om

partshøring efter § 19 i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af

22. april 2014 med senere ændringer. Forsyningstilsynet vil således, som

hidtil skulle foretage høring af den, der er part i en sag, hvis parten ikke kan

antages at være bekendt med, at Forsyningstilsynet er i besiddelse af

bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige

vurderinger, før Forsyningstilsynet træffer afgørelse. Forsyningstilsynet må

således ikke træffe afgørelse, før parten er blevet gjort bekendt med

oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme

med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller

vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. lovforslagets § 2, og

bemærkningerne hertil. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil

medføre, at Forsyningstilsynet efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende

eller i nye sager efter § 21, stk. 4, vil skulle gennemføre en forhandling.

Til nr. 2

Det følger af § 21, stk. 5, at såfremt tariffer, omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller andre betingelser må antages at ville medføre

en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan

tilsynet efter forhandling som nævnt i stk. 4 give pålæg om ændring af

tariffer, omkostningsfordeling på anlæg med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.

Det foreslås i

§ 21, stk. 5,

at ”efter forhandling

som nævnt i stk. 4”

udgår.

Side 18/26

UDKAST

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil have en

pligt til at indlede og gennemføre en forudgående forhandling som nævnt i

§ 21, stk. 4, med en varmeforsyningsvirksomhed i en konkret tilsynssag.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 21,

skt. 4, hvorefter Forsyningstilsynet ikke vil skulle indlede og gennemføre

en forhandling. Det vil derfor være nødvendigt at foretage ændringer i § 21,

stk. 5. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. lovforslagets § 2, og

bemærkningerne hertil. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil

medføre, at Forsyningstilsynet efter den 1. juli 2025 hverken i igangværende

eller nye sager efter § 21, stk. 5, vil skulle gennemføre en forhandling.

Til nr. 3

Forsyningstilsynet fører tilsyn i medfør af bestemmelserne i § 21, stk. 4 og

5, og § 21 b, stk. 4 og 5. Forsyningstilsynet fører tilsyn med

varmeforsyningsvirksomhedernes overholdelse af bestemmelserne i §§ 20,

20 a, 20 b eller 20 c, § 21 b, stk. 4, § 28 b, stk. 4, i lov om varmeforsyning

eller regler udstedt i henhold hertil.

Lov om varmeforsyning indeholder ikke en beføjelse for Forsyningstilsynet

til at kunne afvise at behandle en sag efter tilsynsbestemmelserne, herunder

ikke en tidsmæssig grænse for, hvor lang tilbage i tid Forsyningstilsynet vil

skulle gå i en konkret sag.

Det foreslås at indsætte nye bestemmelser i § 23, stk. 2 og 3, om

prioriteringsadgang og tidsbegrænsning i sager, hvor Forsyningstilsynet

fører tilsyn.

Det foreslås i

§ 23,

at det som

stk. 2

indsættes, at Forsyningstilsynet

beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøge eller træffe

afgørelse i en sag, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, herunder om

Forsyningstilsynets sagsbehandling midlertidigt eller endeligt skal

indstilles.

I praksis afgør Forsyningstilsynet allerede i dag, om der er tilstrækkelig

anledning til at undersøge eller træffe afgørelse i en konkret tilsynssag. Det

Side 19/26

UDKAST

følger således af administrativ praksis, at Forsyningstilsynet i forbindelse

med modtagelsen af en anmeldelse eller en klage vil skulle vurdere, om der

er en konkret begrundet mistanke om et ulovligt eller urimeligt forhold af

en vis betydning. Med den foreslåede bestemmelse vil det således fremgå

direkte af lov om varmeforsyning, at Forsyningstilsynet er tillagt en

prioriteringsadgang.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne

foretage en prioritering af tilsynets ressourcer i forhold til, hvilke

tilsynssager Forsyningstilsynet vil undersøge og eventuelt træffe afgørelse

i. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet vil anvende sine ressourcer der,

hvor der forventes at være en vis tilsynsmæssig effekt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet får beføjelse

til at kunne afvise at behandle en sag, selvom det fremgår af

bestemmelserne, at Forsyningstilsynet skal føre et tilsyn. Det vil for

eksempel kunne være tilfældet, hvor en klage findes uegnet til at danne

grundlag for sagens behandling uden at foretage en realitetsprøvelse af

klagen. Forsyningstilsynet vil på et hvilket som helst tidspunkt i

sagsbehandlingen kunne afvise at behandle alle eller dele af de elementer,

som er rejst i sagen. Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde

anvendelse på en tilsynssag, som Forsyningstilsynet har rejst af egen drift.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet vil kunne

beslutte, at Forsyningstilsynet ikke vil træffe afgørelse i en sag. Det vil for

eksempelvis kunne være tilfældet, hvor Forsyningstilsynet modtager en

klage, og hvor det viser sig, at Forsyningstilsynet først vil kunne træffe

afgørelse efter at have iværksat yderligere og uforholdsmæssigt

ressourcekrævende undersøgelser, der ikke forventes at ville stå mål med

enten afgørelsens forventede resultat eller tilsynsmæssig betydning.

Forsyningstilsynet vil dermed blive berettiget til at prioritere de anmeldelser

eller klager, som tilsynet modtager, og forhold som tilsynet af egen drift i

øvrigt bliver bekendt med, forskelligt, og vil i den forbindelse råde over en

skønsbeføjelse, som ikke afhænger af, om sagens behandling befinder sig

på et mere eller mindre fremskredent stadium.

Den foreslåede bestemmelse vil således stille Forsyningstilsynet friere i

forhold til vurderingen af, hvorvidt der er anledning til at behandle en

Side 20/26

UDKAST

tilsynssag, herunder prioritere at rejse sager, hvor der er størst behov for, at

Forsyningstilsynet sætter ind i forhold til formålet med tilsynet.

Forsyningstilsynets overvejelser om at rejse eller afvise en tilsynssag er

underlagt de bindinger, der følger af de almindelige forvaltningsretlige

regler, herunder krav om saglig forvaltning og lighedsgrundsætning om at,

hvor væsentlige forhold i en sag er ens, skal sagerne behandles lige i retlig

henseende. Der må således ikke foretages usaglig forskelsbehandling. Den

foreslåede bestemmelse vil ikke have til hensigt at ændre herpå.

Det foreslås i

§ 23,

at det som

stk. 3, 1. pkt.,

indsættes, at Forsyningstilsynets

undersøgelser og afgørelser, jf. § 21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5, alene

kan vedrøre forhold for en periode på op til fem år forud for det tidspunkt,

hvor sagen er indbragt for eller rejst af Forsyningstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet ikke vil have

en pligt til at realitetsbehandle forhold, der er omfattet af disse tilsyns

bestemmelser, i en periode på mere end fem år. Perioden på fem år vil skulle

regnes fra det det tidspunkt, hvor sagen er indbragt for Forsyningstilsynet

–

uanset hvornår Forsyningstilsynet konkret indleder sagsbehandlingen - eller

fra det tidspunkt, hvor sagen af egen drift er rejst af Forsyningstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en mere effektiv

ressourceanvendelse i Forsyningstilsynet samtidig med, at der sikres en

større

aktualitet

tilsynsmæssig

effekt

hensyn

til

varmeforsyningsvirksomhederne og varmeaftagerne. En periode på op til

fem år vil kunne tage hensyn til de modsatrettede interesser i de forskellige

led, det vil sige produktions- transmissions- og distributionsleddet.

En tidsbegrænsning i, hvor lang tid Forsyningstilsynets mulighed for at gøre

indgreb i prisfastsættelsen bagud i tid, forventes derudover at kunne

medvirke til at øge varmeforsyningsvirksomhedernes opmærksomhed på at

sikre, at priser og betingelser til enhver tid er i overensstemmelse med lov

om varmeforsyning og regler udstedt i henhold hertil, så varmeaftagerne

sikres bedst muligt.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil, at loven træder

i kraft den 1. juli 2025. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a.

medføre, at Forsyningstilsynet fra den 1. juli 2025 vil kunne afskære

undersøgelsen eller sagsbehandlingen både i forhold til nye og

Side 21/26

UDKAST

igangværende sager. Fra den 1. juli 2025 vil både nye og igangværende

sager også som udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år,

medmindre Forsyningstilsynet anvender undtagelsen, der foreslås indsat i §

23, stk. 3, 2. pkt. Den foreslåede bestemmelse indeholder et betydeligt skøn

for Forsyningstilsynet. Med henblik på at opnå en blødere overgang til de

nye regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne

mindre restriktivt i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet

for lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

§ 23,

at det som stk. 3,

2. pkt.,

indsættes, at Forsyningstilsynet

dog i særlige tilfælde kan udvide perioden, der er nævnt i 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsynet efter en

konkret vurdering vil kunne beslutte at behandle og eventuelt træffe

afgørelse i en sag rejst i medfør af bestemmelserne i §§ 20, 20 a, 20 b, eller

20 c, § 21 b, stk. 4, eller § 28 b, stk. 4, eller regler udstedt i henhold hertil,

der vedrører en periode på mere end de fem år, der følger af 1. pkt.

Særlige tilfælde vil eksempelvis kunne være sager, hvor Forsyningstilsynet

vurderer, at sagen har en helt særlig og væsentlig tilsynsmæssig effekt. Det

vil også kunne være, at en sag vurderes at kunne angå alvorlige

overtrædelser af lov om varmeforsyning, eller at der i en sag indgår

spørgsmål af principiel betydning for fremtidige tilsynssager. Det vil

endvidere kunne være, at sagen blev indbragt eller var igangværende på

tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller at der er gået lang tid fra sagen er

indbragt for Forsyningstilsynet og til, at tilsynet indleder sagsbehandlingen.

Det vil ikke være hverken muligt eller hensigten at fastlægge en

udtømmende opregning af typer af særlige tilfælde, idet det vil være op til

Forsyningstilsynet i den enkelte sag konkret at vurdere, om der foreligger

sådanne særlige forhold.

Det er forventningen, at Forsyningstilsynet på et tidligt tidspunkt i

sagsprocessen vil foretage en vurdering af, om en tilsynssag giver

Forsyningstilsynet grundlag for at udvide perioden for Forsyningstilsynets

undersøgelse,

Forsyningstilsynet

vil

orientere

varmeforsyningsvirksomheden og øvrige parter herom.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. lovforslagets § 2 og

bemærkningerne hertil. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse vil bl.a.

Side 22/26

UDKAST

medføre, at både nye og igangværende sager fra den 1. juli 2025 som

udgangspunkt være begrænset til de forudgående fem år efter § 23, stk. 3, 1.

pkt., med mindre Forsyningstilsynet anvender den foreslåede bestemmelse

i § 23, stk. 3, 2. pkt. Med henblik på at opnå en blødere overgang til de nye

regler, forudsættes det, at Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre

restriktivt i forhold til de sager, der er igangværende på tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

§ 23,

at det som stk. 3,

3. pkt.,

indsættes, at andre ikke kan

anmode Forsyningstilsynet om at udvide perioden, jf. 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ikke vil være muligt for

andre, herunder for den, der måtte være part efter de forvaltningsretlige

regler, i en tilsynssag, at anmode Forsyningstilsynet om at udvide

undersøgelses- og afgørelsesperioden. Det vil som hidtil som led i

Forsyningstilsynets beslutningsgrundlag være muligt for andre at kunne

fremsende oplysninger, som er nødvendige for Forsyningstilsynets

varetagelse af tilsynets opgaver efter lov om varmeforsyning efter regler

fastsat i medfør af loven, herunder til brug for Forsyningstilsynets vurdering

af, om der er grundlag for at udvide perioden til mere end de fem år, der

følger af § 23, stk. 3, 1. pkt.

Forsyningstilsynets beslutning om at udvide perioden for undersøgelse og

eventuelt afgørelse vil være en procesbeslutning. Forsyningstilsynets

procesbeslutninger er ikke selvstændige afgørelser i henhold til

forvaltningsloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil bl.a. indebære, at Forsyningstilsynet fra

den 1. juli 2025 vil kunne afskære undersøgelsen eller sagsbehandlingen

både i forhold til nye og igangværende sager, jf. den forslåede § 23, stk. 2,

jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Fra den 1. juli 2025

vil både nye og igangværende sager også som udgangspunkt være begrænset

til de forudgående fem år efter forslagets § 23, stk. 3, 1. pkt., med mindre

Forsyningstilsynet anvender undtagelsen, der foreslås indsat i § 23, stk. 3,

2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil. De foreslåede

bestemmelser indeholder et betydeligt skøn for Forsyningstilsynet. Med

Side 23/26

UDKAST

henblik på at opnå en blødere overgang til de nye regler, forudsættes det, at

Forsyningstilsynet vil anvende reglerne mindre restriktivt i forhold til de

sager, der er igangværende på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil desuden indebære, at Forsyningstilsynet

efter den 1. juli 2025 ikke vil skulle gennemføre en forhandling i hverken

igangværende eller nye sager efter § 21, stk. 4 og 5, jf. lovforslagets § 1, nr.

1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om varmeforsyning

ikke gælder for Færøerne og Grønland, og heller ikke kan sættes i kraft for

Færøerne og Grønland, jf. § 36 i lov om varmeforsyning.

Side 24/26

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om varmeforsyning jf.

lovbekendtgørelse nr. 124 af 2.

februar 2024,

som ændret ved […]

foretages følgende ændringer:

§ 21. ---

Stk. 1-3.

---

Stk. 4.

Finder

Forsyningstilsynet, at tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller andre

betingelser er urimelige eller i strid

med bestemmelserne i §§ 20, 20 b

eller 20 c, § 28 b, stk. 4, eller

regler udstedt i henhold til loven,

giver tilsynet, såfremt forholdet

ikke gennem forhandling kan

bringes til ophør, pålæg om

ændring af tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6 og 7. 1.

pkt. finder ikke anvendelse på

virksomheder for overskudsvarme,

der er omfattet af regler udstedt i

medfør af § 20, stk. 19.

Stk. 5.

Såfremt tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller andre

betingelser må antages at ville

medføre en i samfundsmæssig

henseende uøkonomisk anvendelse

af energi, kan tilsynet efter

forhandling som nævnt i stk. 4

§ 21, stk. 4, 1. pkt.,

ændres

»giver tilsynet, såfremt forholdet

ikke gennem forhandling kan

bringes til ophør,« til: »træffer

Forsyningstilsynet afgørelse herom

og kan desuden meddele«.

§ 21, stk. 5,

udgår »efter

forhandling som nævnt i stk. 4«.

Side 25/26

UDKAST

give pålæg om ændring af tariffer,

omkostningsfordeling på anlæg

med forenet produktion eller

betingelser, jf. dog stk. 6 og 7.

Stk. 6-8.

---

§ 23.

Forsyningstilsynets

afgørelser skal meddeles skriftligt

og indeholde oplysning om de

forhold og synspunkter, som har

været bestemmende for afgørelsen.

§ 23

indsættes som

stk. 2

»Stk.

Forsyningstilsynet

beslutter, om der er tilstrækkelig

anledning til at undersøge eller

træffe afgørelse i en sag, jf. § 21,

stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og 5,

herunder om Forsyningstilsynets

sagsbehandling midlertidigt eller

endeligt skal indstilles.

Stk. 3.

Forsyningstilsynets

undersøgelser og afgørelser, jf. §

21, stk. 4 og 5, og § 21 b, stk. 4 og

5, kan alene vedrøre forhold for en

periode på op til fem år forud for

det tidspunkt, hvor sagen er

indbragt for eller rejst af

Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet kan dog i

særlige tilfælde udvide perioden,

der er nævnt i 1. pkt. Andre kan

ikke anmode Forsyningstilsynet

om at udvide perioden, jf. 2. pkt.«

Side 26/26