KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
KEF Alm.del Bilag 10
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

3. oktober 2024

J nr.

2024-3958

Rådsmøde (energi) den 15. oktober 2024

Dagsorden

Opfølgning på Draghi-rapportens anbefalinger om energisektorens

bidrag til at styrke EU’s konkurrenceevne

Politisk drøftelse

Side

Vinterberedskab 2024/2025

Præsentation

Rapport om status for energiunionen og opfølgning på implemente-

ring af REPowerEU-planen, KOM(2024) 404

Præsentation

Energiprissituationen i CESEC-regionen

Politisk drøftelse

Side 1/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. Opfølgning på Draghi-rapportens anbefalinger om energisektorens

bidrag til at styrke EU’s konkurrenceevne

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resume

Det ungarske formandskab har planlagt, at der på rådsmødet skal være en politisk

drøftelse af energisektorens bidrag til at styrke EU’s konkurrenceevne på baggrund

af anbefalingerne i Mario Draghis rapport om europæisk konkurrenceevne.

Draghis rapport om fremtiden for europæisk konkurrenceevne blev offentliggjort den

9. september 2024. Rapporten blev bestilt af kommissionsformanden som et bidrag

til Europa-Kommissionens kommende arbejde med at styrke Europas bæredygtige

og konkurrencedygtige udvikling. I rapporten fokuserer Draghi særligt på, at Europa

skal lukke innovationskløften i forhold til tredjelande, at Europa skal have en samlet

strategi for dekarbonisering og at der skal udvikles en udenrigs-økonomisk politik

med formålet om at styrke Europas sikkerhed og mindske afhængigheder. For ener-

giområdet fokuserer rapporten særligt på at nedbringe energipriserne i EU.

Regeringen støtter fokusset på at styrke den europæiske konkurrenceevne og ser

energisektoren som et væsentligt element heri. Regeringen ser særligt en hurtigere

udbygning af vedvarende energi og infrastruktur som et centralt element i at ned-

bringe energipriserne og sikre europæisk energiuafhængighed.

1. Baggrund

Den 9. september 2024 offentliggjorde Mario Draghi sin rapport om fremtiden for

europæisk konkurrenceevne. Rapporten blev bestilt af kommissionsformanden som

et bidrag til Europa-Kommissionens kommende arbejde med at styrke Europas kon-

kurrenceevne globalt. I rapporten fokuserer Draghi særligt på tre overordnede ind-

satsområder: 1) Europa skal lukke innovationskløften i forhold til tredjelande, 2) Eu-

ropa skal have en samlet strategi for dekarbonisering som kilde til vækst, og 3) der

skal udvikles en samlet udenrigs-økonomisk politik med formålet om at styrke Euro-

pas sikkerhed og mindske afhængigheder. I rapporten fokuseres der også særskilt

på energisektoren og den grønne omstilling som en kilde til vækst og middel til at

styrke den europæiske konkurrenceevne. Hertil peger rapporten på et betydeligt be-

hov for investeringer i udbygningen af energinettet og infrastrukturen.

Det ungarske formandskab har sat sagen på energirådsmødet den 15. oktober 2024

til politisk drøftelse.

2. Formål og indhold

Det konkrete fokus for drøftelsen kendes endnu ikke, men det forventes, at der vil

blive fokuseret på Draghis anbefalinger på energiområdet, særligt for så vidt angår

Side 2/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

elektricitet og infrastruktur, gas, energiintensiv industri og adgangen til kritiske råstof-

fer.

I forlængelse heraf kan der også forventes en drøftelse af, hvilken rolle energisekto-

ren spiller i det kommende arbejde med at styrke europæisk konkurrenceevne, og

hvordan den grønne omstilling kan understøtte dette.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

7. Høring

Ikke relevant.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt støtte til at fokusere på at fremme den europæiske konkur-

renceevne, samt at energisektoren spiller en væsentlig rolle heri. Det er dog ukendt,

hvordan andre lande forholder sig til de konkrete anbefalinger i Draghis rapport.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at der sættes fokus på at styrke EU’s konkurrenceevne,

og ser den grønne omstilling og EU’s energipolitik som et centralt middel hertil.

Regeringen finder, at EU’s energipolitik er central for Europas og EU-landenes for-

syningssikkerhed, sikkerhed og konkurrenceevne. Den europæiske industri er af-

hængig af at have tilstrækkelig og billig energi til rådighed, hvis deres produktion og

konkurrenceevne skal opretholdes. EU’s konkurrenceevne er allerede i dag udfordret

af en stigende konkurrence fra bl.a. Kina og USA, høje energipriser og inflation.

Side 3/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Regeringen er af den opfattelse, at den bedste måde til at sikre stabile og lave ener-

gipriser i Europa er at sikre et mere energiuafhængigt Europa, der kan producere det

meste af sin energi selv, samt et velfungerende indre marked for energi. Det vil kræve

en hurtigere og styrket udbygning af vedvarende energi og den tilhørende energiin-

frastruktur, også på tværs af grænser. Den tætte forbundenhed har i en årrække

været med til at sikre EU’s og de enkelte landes energiforsyningssikkerhed, hvilket

især har været vigtigt i tider, hvor der har været mangel på energi.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Vinterberedskab 2024/2025

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resume

Det ungarske formandskab har planlagt, at der på rådsmødet skal være en præsen-

tation af EU’s vinterberedskab 2024/2025 med fokus på bl.a. den generelle energi-

forsyningssikkerhedssituation samt energisituationen i Ukraine.

Præsentationen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

Regeringen støtter EU’s indsats for at øge energiforsyningssikkerhedssituationen i

EU og Ukraine og finder, at en udfasning af EU’s afhængighed af russisk energi skal

ske hurtigst muligt. Regeringen er af den opfattelse, at der er behov for, at EU acce-

lererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler gennem en ambi-

tiøs udmøntning af Fit for 55-pakken og udbygning med vedvarende energi som en

vej til europæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet.

2. Baggrund

Det ungarske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet den

15. oktober 2024 til præsentation.

3. Formål og indhold

Det konkrete indhold af præsentationen på rådsmødet kendes endnu ikke, men det

forventes, at den særligt vil omhandle status på udviklingen på REPowerEU-målsæt-

ningerne, herunder nedbringelse af gasefterspørgslen og import af russisk energi

samt øget diversificering og VE-udrulning. Derudover ventes det adresseret, hvorvidt

der er behov for yderligere tiltag for at nå målet om fuld uafhængighed af russisk

energiimport.

Præsentationen følger op på de drøftelser, der har været på tidligere energirådsmø-

der i 2022 og 2023 om udviklingen på energiområdet i EU, herunder gasområdet og

Ruslands afbrydelser af gasforsyninger til en række EU-lande, EU’s forsyningssik-

kerhed og beredskabsplanlægning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Side 5/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Præsentationen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Præsentationen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Præsentationen har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forventningen er, at der på tværs af medlemsstaterne fortsat vil være bred opbak-

ning til målet om at udfase russisk gas og leve op til REPowerEU-ambitionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s indsats for at øge energiforsyningssikkerhedssituationen i

EU og Ukraine og ambitionen om at udfase russisk energi i det europæiske energi-

system hurtigst muligt. Regeringen er af den opfattelse, at der er behov for, at EU

accelererer den grønne omstilling og udfasningen af fossile brændsler gennem en

ambitiøs udmøntning af Fit for 55-pakken og udbygning med vedvarende energi som

en vej til europæisk energiuafhængighed og klimaneutralitet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 6/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Status for Energiunionen og opfølgning på implementering af REPo-

werEU-planen

KOM(20024) 404.

Nyt notat

1. Resume

Kommissionen har den 11. september offentliggjort Kommissionens niende status-

rapport over energiunionen 2024. Statusrapporten har til formål at gøre status på de

fremskridt, der er sket i forhold til Energiunionens målsætninger og ambitioner, RE-

PowerEU-planen og den grønne omstilling i forhold til EU’s energi- og klimamål.

Årets rapport fokuserer på, hvordan EU’s energi- og klimaambitioner udgør grundla-

get for EU’s kriserespons, inklusiv vækst og konkurrenceevne, samt hvilke skridt der

er foretaget i forhold til energiunionens fem dimensioner. Det fremgår af rapporten,

at EU har taget en række tiltag til at sikre EU’s sikkerhed, fremskridt i forhold til den

grønne energiomstilling og solidaritet over for Ukraine, og at de seneste data viser,

at medlemsstaterne, EU og borgerne har afværget de værste effekter af energikrisen

via energibesparelser, energidiversificering og taget strukturelle skridt i forhold til at

opnå klimaneutralitet, centreret omkring grøn energi. Der peges dog samtidig på, at

der fremadrettet kan være behov for konkrete politiske tiltag i forhold til at adressere

nye udfordringer som at sikre opfyldelse af EU’s mål for vedvarende energi og ener-

gieffektivitet, håndtere stigende energifattigdom, forskelle i energipriser sammenlig-

net med andre globale konkurrenter og risikoen for nye strategiske afhængigheder,

og at det også kræver indsatser på EU- og medlemsstatsniveau gennem koordina-

tion, markedsintegration og fælles indsatser.

Statusrapporten har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser.

Regeringen hilser Kommissionens niende statusrapport over Energiunionen velkom-

men, da den bl.a. er med til at sætte fokus på fremdriften på europæisk niveau i

forhold til EU’s klima- og energimålsætninger samt synliggør områder, hvor der er

behov for at styrke indsatsen, og hvor det nødvendige tempo og udvikling ikke ses

at være tilstrækkeligt tilstede.

Det ungarske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet den

15. oktober 2024 til præsentation.

2. Baggrund

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,

KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1) For-

syningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3) re-

duktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger og

Side 7/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover indeholder strategien et afsnit

om et forvaltningssystem for Energiunionen, hvori den årlige status over Energiuni-

onen indgår som et centralt element. Kommissionen har siden 2016 offentliggjort en

årlig statusrapport om Energiunionen.

I december 2019 lancerede Kommissionen den europæiske grønne pagt,

KOM(2019) 640, som er en pakke af initiativer, der har til formål at understøtte EU’s

grønne omstilling frem mod opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050. Det Europæ-

iske Råd besluttede i 2020 at øge EU’s 2030-klimamål til mindst 55 pct., og klima-

målet blev efterfølgende skrevet ind i den europæiske klimalov. Som opfølgning

herpå fremsatte Kommissionen i juli 2021 Fit for 55-lovgivningspakken og i november

2021 en supplerende vinterpakke, der begge havde til formål at implementere EU's

2030-klimamål i EU’s klima- og energilovgivning. Alle forslag i de to lovgivningspak-

ker, dog med undtagelse af forslaget til revision af energibeskatningsdirektivet, er

vedtaget.

Kommissionen fremsatte desuden som opfølgning på Ruslands invasion af Ukraine

i marts og maj 2022 en REPowerEU-meddelelse og -plan, som begge har fokus på

at reducere EU’s afhængighed af russiske fossile brændsler. Dette skal bl.a. ske ved

at fremskynde den grønne omstilling, herunder udbygning af vedvarende energi og

fremskynde energieffektivitet, samt skabe et mere robust energisystem.

Disse tiltag og handlingsplaner indgår også i Kommissionens niende statusrapport

over Energiunionen, som blev offentliggjort den 11. september 2024, KOM(2024)

404. Statusrapporten er endnu ikke modtaget af Rådet i dansk sprogudgave.

Det ungarske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet den

15. oktober 2024 til præsentation.

3. Formål og indhold

Kommissionens statusrapport har til formål at gøre status på de fremskridt, der er

sket i forhold til Energiunionens målsætninger og ambitioner, REPowerEU-planen og

den grønne omstilling i forhold til EU’s energi- og klimamål.

Årets rapport er inddelt i to hovedafsnit med fokus på, hvordan EU’s energi- og kli-

maambitioner udgør grundlaget for EU’s kriserespons, inklusiv vækst og konkurren-

ceevne, samt hvilke skridt der er foretaget i forhold til energiunionens fem dimensio-

ner.

I statusrapporten henvises der til, at EU indtil videre har overpræsteret i forhold til de

kortsigtede REPowerEU-målsætninger, bl.a. at reducere den russiske import af fos-

sile brændsler betydeligt, og i forhold til tiltag, der skal sikre en opfyldelse af de mel-

lem og langsigtede målsætninger i den europæiske grønne pagt. I rapporten henvi-

ses der samtidig til, at der stadig er behov for yderligere tiltag, bl.a. i lyset af den

Side 8/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

foreløbige vurdering af medlemsstaternes udkast til nationale energi- og klimaplaner

i 2023, der har vist et ”hul” i forhold til opfyldelsen af EU’s 2030-mål.

I relation til EU’s kriserespons redegøres der i rapporten for status på:

•

Udfasning af russiske fossile brændsler, herunder de seneste data for import af

russisk gas til EU (fald fra 45 pct. i 2021 til 18 pct. i første halvdel af 2024), nye

sanktioner, der er indført i forhold til Rusland, EU’s reduktioner i gasforbruget

og fyldning af EU’s gaslagre i forhold til vintersæsonerne.

•

Udbygning af vedvarende energi i Europa, herunder installation af ny vind- og

solkapacitet, biogas- og biometanproduktion, varmepumper og brintproduktion.

Det fremgår af rapporten, at selv om der er sket en stigning i udbygningen af de

forskellige teknologier, er der stadig behov for at igangsætte yderligere tiltag,

hvis målsætningerne der er fastsat for de enkelte teknologier i 2030 skal nås.

•

Tiltag i forhold til at diversificere EU’s energileverancer. Det dækker bl.a. etab-

lering af LNG-terminaler, fælles indkøb af gas, samarbejdsaftaler med interna-

tionale partnere samt etablering af nye atomkraftværker og lancering af indu-

strialliance om små modulære reaktorer.

•

Tiltag i forhold til den grønne industris konkurrenceevne. Der henvises bl.a. til

indsatser i forhold til at sikre mere lave energipriser, Net-Zero Industry Act, kri-

tiske råstoffer, herunder lancering af FN-panel med fokus herpå, Enrico Letta’s

og Mario Draghis rapporter om hhv. det indre marked og EU’s konkurrenceevne

samt den kommende europæiske ”Clean Industrial Deal”.

Kommissionen gør i rapporten desuden status på fremskridt taget i forhold til at op-

fylde EU’s klima- og energimål og energiunionens øvrige målsætninger. For så vidt

angår reduktioner i CO2-udledninger, inklusive LULUCF-udledninger, er der i 2022

sket et fald på 2,5 pct. sammenlignet med 2021, og i forhold til udledninger dækket

af EU’s kvotehandelssystem konstateres det, at reduktionen er på rette vej i forhold

til at nå 2030-målet. Kommissionen vurderer dog på basis af de seneste fremskriv-

ninger, at der stadig kan være udfordringer i forhold til at nå EU’s fælles klimamål i

2030, og at der er behov for at øge tempoet og fokus på de områder, hvor de nød-

vendige reduktioner er mest betydelige (f.eks. bygninger og transport), og hvor frem-

skridtene ikke er tilstrækkelige (f.eks. LULUCF).

Kommissionen vurderer desuden, at selv om andelen af vedvarende energi i energi-

forbruget er stigende, så er der behov for en betydelig hurtigere udbygning af ved-

varende energi i Europa, hvis EU’s mål for 2030 på 42,5 pct. skal opfyldes. Det

samme gør sig gældende i forhold til energieffektivitetsmålene, hvor der på trods af

fremskridt, bl.a. pga. fald i energiforbruget, stadig er behov for yderligere tiltag. Kom-

missionen henviser bl.a. til, at forbedringen af bygningernes energieffektivitet især

skyldes milde vintre og reduktion i energiforbruget snarere end foretagne forbedrin-

ger i den europæiske bygningsmasse. Kommissionen finder, at der er behov for en

hurtigere renoveringsindsats og elektrificering af varmesystemet på tværs af EU, hvis

man skal nå en dekarboniseret bygningsmasse i 2050.

Side 9/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommissionen fremhæver, at 2024 indtil videre har været et år med et stabilt ener-

gisystem, særligt set i forhold til de to udfordrende år 2022 og 2023. EU’s forsynings-

sikkerhed i forhold til gassektoren er forbedret betydeligt, hvilket især skyldes reduk-

tioner i energiforbruget, implementering af REPowerEU-planen, ligesom EU kom ud

af sidste vinter uden større forstyrrelser på trods af geopolitiske uroligheder i Mel-

lemøsten samt nedbrud på Baltic-forbindelsen mellem Finland og Estland.

Kommissionen konkluderer i rapporten, at EU har taget en række tiltag til at sikre

EU’s sikkerhed, fremskridt i forhold til den grønne energiomstilling og solidaritet over

for Ukraine, og at dette ikke nødvendigvis er let, især taget den hurtigt omskiftende

geopolitiske situation og uforudsigelige kriser i betragtning. De seneste data viser, at

medlemsstaterne, EU og borgerne har afværget de værste effekter af energikrisen

via energibesparelser, energidiversificering og taget strukturelle skridt i forhold til at

opnå klimaneutralitet, centreret omkring grøn energi.

Kommissionen peger dog samtidig på, at der er behov for konkrete politiske tiltag i

forhold til at adressere nye udfordringer som at sikre opfyldelse af EU’s mål for ved-

varende energi og energieffektivitet, håndtere stigende energifattigdom, forskelle i

energipriser sammenlignet med andre globale konkurrenter og risikoen for nye stra-

tegiske afhængigheder, og at det også kræver indsatser på EU- og medlemsstatsni-

veau gennem koordination, markedsintegration og fælles indsatser. Kommissionen

henviser i den forbindelse til, at medlemsstaternes udarbejdelse af deres endelige

energi- og klimaplaner med frist i juni 2024 udgør en vigtig milepæl i forhold til at få

analyseret medlemsstaternes indsatser for at nå EU’s 2030-mål og energiunionens

øvrige målsætninger. I rapporten fremhæves bl.a. behovet for fremadrettet at sikre

det nødvendige fokus på implementering af EU’s klima- og energilovgivning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusrapporten har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statusrapporten har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Side 10/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Statusrapporten har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forventningen er, at der er generel opbakning til statusrapporten og Kommissionens

løbende status over udmøntningen af Energiunionen og tiltagene i REPowerEU-pla-

nen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens niende statusrapport over Energiunionen velkom-

men. Regeringen støtter, at der fortsat udarbejdes en statusrapport, som kan være

med til at sætte fokus på fremdriften i forhold til EU’s målsætninger på klima- og

energiområdet i EU samt synliggøre områder, hvor der er behov for at styrke indsat-

sen, og hvor det nødvendige tempo og udvikling ikke ses at være tilstrækkeligt til-

stede.

Regeringen støtter i den forbindelse, at rapporten også følger op på REPowerEU-

planen og er med til at sætte fokus på, hvordan det går med implementeringen heraf,

og hvordan det går med at udfase russiske fossile brændsler fra det europæiske

energisystem.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 11/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4. Energiprissituationen i CESEC-regionen

Intet KOM-nr.

Nyt notat

1. Resume

Efter anmodning fra Grækenland har det ungarske formandskab sat et punkt på

dagsordenen for energirådsmødet den 15. oktober 2024 om energiprissituationen i

CESEC-regionen. Sagen forventes at blive sat på dagsordenen til politisk drøftelse.

Grækenland og dele af CESEC-regionens lande har inden for de seneste måneder

oplevet en betydelig stigning i energipriserne, hvilket skyldes en lang række faktorer,

herunder varmt klima, mangel på grænseoverskridende forbindelser og kapacitet

samt eksport af store mængder energi til Ukraine forårsaget af situationen i Ukraine.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen har stor forståelse for energiprisernes betydning for husholdninger og

industrien og finder, at det indre marked for energi spiller en stor rolle i forhold til at

sikre mere stabile energipriser i EU. Der er i europæisk regi et behov for at sikre et

velfungerende indre marked, at fremme og styrke udbygningen af vedvarende energi

og den tilhørende energiinfrastruktur. En veludbygget europæisk energiinfrastruktur

er nødvendig i forhold til den stigende elektrificering af det europæiske samfund og

vigtig i forhold til at sikre, at energien kan flyde på tværs af grænserne til gavn for

europæiske borgere og virksomheder.

2. Baggrund

Grækenland har i et brev til kommissionsformanden og de øvrige EU-lande gjort op-

mærksom på energiprissituationen i Grækenland og udvalgte dele af CESEC-regio-

nen, hvor de inden for de seneste måneder (april til august) har oplevet en betydelig

stigning i energipriserne (over en fordobling). Priserne er steget på trods af, at instal-

lationen af vind og sol i regionen er forøget. CESEC-landene omfatter Østrig, Bulga-

rien, Kroatien, Grækenland, Ungarn, Italien, Rumænien og Slovenien.

Grækenland har henvist til, at stigningen formodes at skyldes en række faktorer som

ekstremt varmt vejr forårsaget af klimaforandringerne, mangel på grænseoverskri-

dende forbindelser og kapacitet, samt færre regnmængder gennem vinteren, som

har betydet mindre vandmængder i reservoirerne gennem sommersæsonen. Derud-

over er regionen ramt af, at Ruslands invasion i Ukraine har ført til, at Ukraine er

blevet netimportør af store mængder energi fra regionen.

Det ungarske formandskab har efter anmodning fra Grækenland sat sagen på dags-

ordenen for energirådsmødet den 15. oktober 2024 til politisk drøftelse.

Side 12/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Formål og indhold

Det konkrete fokus for drøftelsen kendes endnu ikke, men det forventes, at drøftelsen

særligt vil fokusere på de udfordringer, som opleves i CESEC-regionen, og som har

ført til den betydelige stigning i energipriserne i regionen, samt mulige løsninger

herpå.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har i sig selv ingen andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til den specifikke situation.

10. Regeringens generelle holdning

Energipriserne i Europa har de seneste år spillet en større rolle i den europæiske

energipolitik. Regeringen er derfor opmærksom på, at størrelsen af energipriserne

ikke kun har betydning for europæiske husholdninger, hvor høje energipriser kan

være en udfordring, men også for den europæiske industri, dens produktion og kon-

kurrenceevne. Draghi-rapporten sætter også fokus herpå.

Regeringen finder, at det indre marked for energi spiller en stor rolle i forhold til at

sikre mere stabile energipriser i EU, og at det derfor er væsentligt at sikre et velfun-

gerende indre marked, der er i stand til at integrere stigende mængder af fluktue-

rende energi og håndtere øvrige udfordringer som vejrsituationer, globale kriser mv.,

som kan få en effekt på det europæiske energisystem. Det indre marked for energi

Side 13/14

KEF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 10: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 15/10-24, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

var således en vigtig faktor i forhold til at sikre, at Europa kom igennem energikrisen

i 2022, uden at der opstod mangel på elektricitet og varme til den europæiske industri

og husholdninger. Regeringen finder dog, at der i europæisk regi er et fortsat behov

for at fremme og styrke udbygningen af vedvarende energi og den tilhørende ener-

giinfrastruktur endnu mere. En veludbygget europæisk energiinfrastruktur er nødven-

dig i forhold til den stigende elektrificering af det europæiske samfund og vigtig i

forhold til at sikre, at energien kan flyde på tværs af grænserne til gavn for europæi-

ske borgere og virksomheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 14/14