Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W ism.dk
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 21-10-2024
Enhed: Forvaltningsjura
Sagsbeh.: Tilde Hove-Donbæk
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 12232
Dok. nr.: 235366
Orientering om ændring af reglerne om eftervederlag til
borgmestre og regionsrådsformænd
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at jeg har bedt mit ministerium om at ændre
reglerne om eftervederlag til borgmestre og regionsrådsformænd, således at reglerne
for modregning og bortfald af eftervederlag vil flugte med de principper, der gælder
for fratrådte folketingspolitikkere og ministre. Ændringerne gennemføres ved
udstedelse af en bekendtgørelse.
Som reglerne er i dag, ydes der ikke eftervederlag til en fratrådt borgmester eller
regionsrådsformand, hvis den pågældende tiltræder som folketingsmedlem,
minister, regionsrådsformand eller som borgmester på ny. Eftervederlaget påvirkes
ikke, hvis den pågældende oppebærer andre indtægter.
De nye regler vil i grundtræk indeholde følgende ændringer:
-
Kredsen af indtægter, der medfører bortfald af eftervederlag udvides til også
at gælde indkomst som medlem af Europa-Parlamentet, medlem af Europa-
Kommissionen, fra internationale organisationer, hvortil udpegning sker
efter indstilling fra den danske stat og som statsrevisor.
Der indføres modregning af indtægter i form af
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.
Der fastsættes et modregningsfrit eftervederlagsbeløb på 157.564 kr. (april
2023-niveau) ligesom for folketingsmedlemmer.
Udbetalingsperioden ændres, så der sker månedlig udbetaling.
-
-
-
Reglerne vil komme til at gælde fremadrettet for de borgmestre og
regionsrådsformænd, der bliver valgt for den næste funktionsperiode. For de
borgmestre og regionsrådsformænd, der bliver genvalgt, vil der blive fastsat
overgangsordninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde