Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del Bilag 40
Offentligt
2989464_0001.png
Kommunernes udgifter og
udgiftsbehov
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Slide 1
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0002.png
Hvem lytter I til?
Peter Holdt-Olesen
Direktør og partner i Index100
Tidligere VIVE, KORA, KREVI, Aarhus Kommune
25 års erfaring med kommunal udgiftsbenchmarking
og analyser af kommunale udgiftsbehov
Peter Holdt-Olesen
T:
+45 28 19 99 34
E:
[email protected]
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Slide 2
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0003.png
Indhold
• De kommunale udgifter
• Den nuværende opgørelse af udgiftsbehov
• Træfsikkerheden i det socioøkonomiske indeks
• En alternativ opgørelsesmetode
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Slide 3
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0004.png
Kommunernes udgifter fordelt på
10 områder
Budget 2025, mia. kr.
I alt 471 mia. kr.
Beskæftigelse
Skole og SFO
Ældrepleje
Voksne med særlige behov
Central administration
Sundhed
Dagtilbud
Børn og unge med særlige behov
Øvrig drift
Anlæg
0
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Fritid og kultur
Vejvæsen
Øvrig teknik og miljø
Boligsikring
Boligydelse
Erhverv og turisme
Byråd, valg mv.
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100 110
Slide 4
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0005.png
Udgiftsvariationen på de 10 områder
Højeste udgifter pr. indbygger divideret med laveste udgifter pr. indbygger (B2025)
4,0
3,5
Lokale
prioriteringer
3,0
2,5
2,0
Udgifter pr.
indbygger
1,5
1,0
Beskæftigelse Børn og unge Voksne med
med særlige særlige behov
behov
Ældrepleje
Øvrig drift
Dagtilbud
Central
Skole og SFO
administration
Sundhed
Udgiftsbehov
(rammevilkår)
Slide 5
De fire små ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø og Ærø er udeladt af beregningerne.
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0006.png
Sociale udgifter i ”rige” og ”fattige”
kommuner
Kr. pr. indbygger
34.000
32.000
30.000
28.000
26.000
24.000
22.000
20.000
Mia. kr.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Beskæftigelse
B&U særlige behov
Maks = 47.807
Voksne særlige behov
Sociale udgifter
Min = 15.758
Laveste
beskatningsgrundlag
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Næstlaveste
Næsthøjeste
Højeste
beskatningsgrundlag
Slide 6
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0007.png
Sociale udgifter pr. indbygger
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Slide 7
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0008.png
Hvad er et udgiftsbehov?
En kommunes udgifter, hvis den fastsætter et gennemsnitligt serviceniveau
Afhænger af kommunens rammevilkår
Befolkningssammensætning:
Alder
Socioøkonomi
Udgiftsbehov
Strukturelle forhold:
Befolkningstæthed og -udvikling
Kommunestørrelse
Udgiftsbehov er områdespecifikke
Fx varierer aldersbelastningen fra område til område
Fx varierer betydningen af socioøkonomi fra område til område
Fx er der stordriftsfordele på nogle områder og ikke på andre
Samlet udgiftsbehov = sum af områdespecifikke behov
Slide 8
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0009.png
Den nuværende opgørelse af udgiftsbehov
471 mio. kr.
Samlet vægt
politisk sat til
99,4 pct.
Vægte politisk
sat til mellem 1
og 19 pct.
15 alderskriterier
Vægte bestemt
af områders
relative
udgiftstyngde
0-5 år
85+ år
18 kriterier
Fx borgere uden beskæftigelse
Fx borgere med handicap
Fx børn af enlige forsørgere
Fx befolkningstæthed
Nedgang i befolkningstal
Vægt politisk sat
til 0,6 pct.
Demografisk udgiftsbehov
Socioøkonomisk udgiftsbehov
Vægt politisk sat til 67 pct.
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Vægt politisk sat til 33 pct.
Slide 9
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0010.png
Betragtninger fra sidelinjen
• Svært gennemskuelig blanding af teknik
og politik
Svækker accepten blandt kommunerne
• Behov for større gennemsigtighed:
Afspejler vægtene en databaseret jagt på
størst mulig præcision?
Har andre hensyn end præcision trumfet
data?
Incitamenter, budgetstabilitet, fordelingspolitik?
Slide 10
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0011.png
Hvor præcist er det nuværende
socioøkonomiske indeks?
• Præmis:
Der bør være en god empirisk
sammenhæng mellem de opgjorte
indeksværdier og kommunernes faktiske
sociale udgifter
• Finansieringsudvalget 2018:
Det socioøkonomiske indeks skal
”især”
afspejle udgiftsbelastningen på det sociale
område og beskæftigelsesområdet
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Slide 11
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0012.png
Opgjorte behov vs. faktiske socialudgifter
- ekskl. fire små ø-kommuner
Udgiftsindeks B2025
200
Udgiftsindeks B2025
200
150
150
R² = 66%
100
100
R² = 76%
50
0
50
100
150
200
Behovsindeks
50
0
50
100
150
200
Behovsindeks
Socioøkonomisk indeks (18 kriterier)
Udgiftsindeks B2025
200
20-59-årige uden beskæftigelse ud over 5 pct. (vægt = 19%)
Udgiftsindeks B2025
200
150
150
R² = 75%
100
100
R² = 85%
50
0
50
100
150
200
Behovsindeks
50
0
50
100
150
200
Behovsindeks
25-49-årige uden erhvervsuddannelse (vægt = 13%)
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Lige vægtning af de to tungeste enkeltkriterier
Slide 12
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0013.png
To ”tunge” kriterier uden empirisk
sammenhæng med de sociale udgifter
Udgiftsindeks B2025
200
Udgiftsindeks B2025
200
150
150
100
R² < 1%
100
R² < 1%
50
0
100
200
300
400
Behovsindeks
50
0
100
200
300
400
Behovsindeks
Almene familieboliger
Vægt = 12%
3. tungeste ud af 18
Indvandrere og efterkommere
Vægt = 6%
5. tungeste ud af 18
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Slide 13
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0014.png
En mere gennemsigtig løsning:
Summering af områdespecifikke udgiftsbehov
471 mia. kr.
Mulighed A:
Vægte 100% databaserede
Alder
Socio-
Strukturelle
økonomi
forhold
Mulighed B:
”Manuelle” justeringer af vægte
Dagtilbud
+
Skole og
SFO
+
Ældrepleje
+
Børn og
unge med
særlige
behov
+
Voksne
med
særlige
behov
+
Beskæf-
tigelse
33 mia. kr.
69 mia. kr.
63 mia. kr.
20 mia. kr.
44 mia. kr.
101 mia. kr.
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Slide 14
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0015.png
To varianter af den datadrevne tilgang
Statistisk analyse af udgiftsmønstre
(analyse på kommuneniveau)
Hvilke udgifter skulle man forvente ud fra
kommunens rammevilkår?
Statistisk analyse af visitationsmønstre
(analyse på individniveau)
Hvilken visitation skulle man forvente ud fra
kommunens befolkningssammensætning?
n
ors alder ed arnets f dsel
ens gdom
or eller far er d d
ors eskæftigelsesstatus
ntal rn i familien
Tandlægekontakter
i ilstatus
ars alder ed arnets f dsel
lder
dsels ægt
ol
ars uddannelsesni eau
ndre ps kiske lidelser
ntal indlæggelsesdage
ors indkomst
kendt mor
er es gdom
ndre somatiske lidelser
kendt far
pgarscore
Speciallægekontakt
Sidstf dte
rstef dte
ars eskæftigelsesstatus
entalt andicap
res gdom
dfærdsforst rrelse
otoriske andicaps
edf dte misdannelser
lmen praktiserende læge
rnelægekontakt
li e
ars indkomst
ors uddannelsesni eau
utisme
ors
sperger ol
ed arnets f dsel
ental ud iklingsforst rrelse
o prestige
edf dte misdannelser
dselskomplikationer
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Slide 15
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0016.png
Et opmærksomhedspunkt:
De mange særordninger
For eksempel:
Udligning vedr. indvandrere og
efterkommere
Tilskud på 3,5 mia. kr., tilsvar på 3,5 mia. kr.
NB! Indvandrerkriterium i det socioøkonomiske indeks
Tilskud til udsatte ø- og yderkommuner
Tilskud på 1,7 mia. kr.
Kun yder- eller mellemkommuner uden for hovedstadsområdet
Én gang udsat, altid udsat (og altid i samme grad)
Tilskud til udsatte hovedstadskommuner
Tilskud på 0,7 mia. kr., tilsvar på 0,4 mia. kr.
Kun hovedstadskommuner
Én gang udsat, altid udsat (og altid i samme grad)
Tilskud til kommuner med vanskelige
økonomiske vilkår
Tilskud til særligt vanskeligt stillede
kommuner
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.
Tilskud på 0,4 mia. kr.
Tilskud på 0,8 mia. kr.
Flerårige udviklingspartnerskaber (p.t. 4 kommuner)
Årlige ansøgninger (44 stk. i B2025)
Slide 16
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 40: Præsentationer fra INU høring 11/3-25 om fremtidens kommunale økonomi
2989464_0017.png
Opsummering af centrale pointer
De
kommunale udgifter varierer meget
– særligt på
det sociale område og særligt på grund af forskelle i
udgiftsbehov
De
fattigste kommuner
har de
højeste sociale
udgifter
Den
nuværende opgørelse
af udgiftsbehov rummer en
svært gennemskuelig
blanding af teknik og politik
Man kan opnå
større gennemskuelighed og
præcision
ved i stedet at opgøre områdespecifikke
udgiftsbehov og summere dem
Hvis den nuværende opbygning fastholdes, er der
behov for et serviceeftersyn
af det socioøkonomiske
indeks (og behovsopgørelsen bredt set)
Der er et oplagt potentiale for at
sanere
i de mange –
og ofte problematiske –
særordninger
Slide 17
Peter Holdt-Olesen. 11. marts 2025.