Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2918029_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Søren Ramsing og Jørgen Nielsen
Sendt via e-mail til:
[email protected]
Dato: 08-10-2024
Enhed: Kommunalret
Sagsbeh.: RDH
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 7153
Dok. nr.: 212193
Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev vedr.
omkonstituering i Langeland Kommune
1. Indledning
Ankestyrelsen afgav den 8. april 2024 som led i det kommunale og regionale tilsyn en
udtalelse til Langeland Kommune om kommunens styrelsesvedtægt og
omkonstituering af kommunalbestyrelsens udvalg.
Ankestyrelsen udtalte, at styrelsen ikke fandt anledning til at foretage yderligere, da
der efter styrelsens opfattelse ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at
ændringen af kommunens styrelsesvedtægt og omkonstitueringen af
kommunalbestyrelsens udvalg var gennemført med henblik på at reducere et eller
flere kommunalbestyrelsesmedlemmers politiske indflydelse i
udvalgene. Ankestyrelsen havde i sin vurdering inddraget, at spørgsmålet om,
hvorvidt der ved styrelsesvedtægtsændringen var forfulgt uvedkommende formål,
forudsatte inddragelse af faktum, som var bedre egnet til prøvelse ved domstolene.
Ved e-mail af 22. maj 2024 med bilag har I rettet henvendelse til indenrigs- og
sundhedsministeren om Ankestyrelsens udtalelse af 8. april 2024. I har ved e-mails af
28. maj og 4. juni 2024 eftersendt yderligere oplysninger om sagen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet gennemgangen af jeres
henvendelse med bilag. Efter en gennemgang heraf finder Indenrigs- og
Sundhedsministeriet ikke anledning til at tage sagen op til behandling.
Det er sammenfattende Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at sagen ikke
er egnet til prøvelse hos ministeriet. Ministeriet lægger vægt på, at de foreliggende
oplysninger i sagen peger i forskellige retninger, og at det ikke uden nærmere
undersøgelser, der ligger ud over, hvad de kommunale tilsynsmyndigheder er
indrettet til at foretage, kan klarlægges, hvad den afgørende reelle begrundelse var
for ændringen af styrelsesvedtægten. En nærmere afdækning af de faktiske forhold i
sagen foretages efter ministeriets opfattelse bedst gennem mundtlige forklaringer
ved domstolene. Ministeriet foretager sig herefter ikke yderligere i sagen.
Nedenfor følger først en gennemgang af sagens baggrund og retsgrundlag og derefter
en nærmere begrundelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriets konklusion i sagen.
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Orientering om tilsynsudtalelse vedrørende omkonstituering i Langeland Kommune, fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2. Sagens baggrund
I skrev den 15. oktober 2023 til Ankestyrelsen om en ændring af Langeland
Kommunes styrelsesvedtægt og en omkonstituering af udvalgene i kommunen.
Det fremgår af jeres henvendelse, at den afgørende og reelle begrundelse for
kommunalbestyrelsens beslutning den 9. oktober 2023 om at ændre
styrelsesvedtægten efter jeres opfattelse var at afsætte jer fra jeres
udvalgsformandsposter og derved fratage jer politisk indflydelse. I henviste til, at
dette ligger uden for det område, der efter lov om kommunernes styrelse lovligt kan
begrunde en ændring af styrelsesvedtægten. I anførte, at beslutningen om at ændre
styrelsesvedtægten på den baggrund var i strid med lov om kommunernes styrelse og
princippet om saglighed, og at den dermed var ugyldig.
Ankestyrelsen afgav den 8. april 2024 en udtalelse til Langeland Kommune om
kommunens styrelsesvedtægt og omkonstituering af kommunalbestyrelsens udvalg.
Af Ankestyrelsens udtalelse af 8. april 2024 fremgår bl.a. følgende:
”Efter
en gennemgang af oplysningerne i sagen finder Ankestyrelsen på det foreliggende
grundlag ikke anledning til at foretage yderligere.
Vi lægger vægt på, at de oplysninger, der foreligger for os, efter vores opfattelse ikke giver
tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ændringen af kommunens styrelsesvedtægt og
omkonstitueringen af kommunalbestyrelsens udvalg er gennemført med henblik på at
reducere et eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmers politiske indflydelse i udvalgene.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det på det foreliggende grundlag er vanskeligt at
vurdere, om en bestemt udvalgsstruktur er mere hensigtsmæssig end en anden, og at det
derfor er vanskeligt at konkludere, at kommunalbestyrelsens flertals ønske om en ændring af
udvalgsstrukturen af disse grunde savner saglig begrundelse. Vi henviser til det anførte i
afsnittet om regler og praksis nedenfor.
Som det også fremgår nedenfor, gør det forhold, at en sagligt begrundet
styrelsesvedtægtsændring og efterfølgende omkonstituering har som følgevirkning, at
udvalgene får en ændret sammensætning, ikke i sig selv ændringen usaglig.
Ankestyrelsen har ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en tilsynssag, inddraget,
at spørgsmålet om, hvorvidt der ved styrelsesvedtægtsændringen er forfulgt uvedkommende
formål, forudsætter inddragelse af faktum, som er bedre egnet til prøvelse ved domstolene.
Vi afslutter derfor sagen på det foreliggende grundlag.”
Ved e-mail af 22. maj 2024 med bilag rettede I henvendelse til indenrigs- og
sundhedsministeren om Ankestyrelsens udtalelse af 8. april 2024. Ved e-mails af 28.
maj og 4. juni 2024 eftersendte I yderligere oplysninger om sagen.
Af jeres henvendelse af 22. maj 2024 fremgår bl.a. følgende:
”Vi
skal herved klage over Ankestyrelsens udtalelse/afgørelse af 8. april 2024, om hvorvidt der
er grundlag for at rejse en tilsynssag overfor Langeland Kommune, i forbindelse med en
ændring af styrelsesvedtægten og en efterfølgende omkonstituering. Vi skal således anmode
Side 2
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Orientering om tilsynsudtalelse vedrørende omkonstituering i Langeland Kommune, fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
ministeren om at ændre afgørelse, så det fastslås, at ændringen af styrelsesvedtægten var
ulovlig
og skal rulles tilbage.
Ankestyrelsen afslutter sagen om den ulovlige ændring af styrelsesvedtægten og efterfølgende
omkonstituering, på det foreliggende grundlag
med bl.a. følgende bemærkning:
”Ankestyrelsen
har ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en tilsynssag, inddraget,
at spørgsmålet om, hvorvidt der ved styrelsesvedtægtsændringen er forfulgt uvedkommende
formål, forudsætter inddragelse af faktum, som er bedre egnet til prøvelse
ved domstolene.”
Den nævnte ændring af styrelsesvedtægten er gennemført af det snævrest mulige flertal på 8
(Socialdemokratiet og SF), mens 7 (Venstre, Konservative og Radikale Venstre) stemte imod.
Det er vores opfattelse, at der ikke er tvivl om, at beslutningen var styret af uvedkommende
hensyn
og derfor ulovlig, jfr. vores oprindelige klage.
Konsekvensen af Ankestyrelsens standpunkt er, at det altid vil kræve domstolsindblanding at
forhindre selv åbenlyse lovbrud, hvilket vil kunne udnyttes af et meget snævert flertal i
kommunalbestyrelsen, idet en domstolsafgørelse risikerer først at blive truffet efter
valgperiodens udløb.
Standpunktet er derfor klart i strid med lovgivers intention med bestemmelsen i
Styrelseslovens § 17, stk. 3. Konstitueringen har virkning for kommunalbestyrelsens
funktionsperiode for at sikre kontinuitet i udvalgene og være en beskyttelse af medlemmernes
frie mandat. Således vil standpunktet i praksis sætte bestemmelsen ud af funktion.
Det eneste der herefter er sikkerhed omkring, i forhold til konstitueringsaftalen, er
borgmesteren, som ikke på samme vis kan sættes fra bestillingen af et lille flertal
mens alle
andre kan.
Hvis Ankestyrelsens beslutning om at afslutte sagen på det foreliggende grundlag, bliver
stående - med den anførte begrundelse om, at en prøvelse af gyldighed hører hjemme ved
domstolene - vil det kunne få flere problematiske konsekvenser:
For det første vil en domstolsbehandling i mange tilfælde ikke kunne afsluttes før
valgperiodens udløb, hvor en ny kommunalbestyrelse skal konstituere sig på
grundlag af det nye valgresultat. Dermed vil en eventuel dom, hvor en beslutning om
ændring af styrelsesvedtægten kendes ugyldig, ikke få nogen konsekvens for det
politiske flertal, som har truffet den ulovlige beslutning.
For det andet vil en eventuel dom om ugyldighed rejse spørgsmål både om
efterfølgende ugyldighed for beslutninger truffet af / behandlet i, de ulovligt
nedsatte udvalg - og om, hvorvidt de afsatte politikere har ret til efterbetaling af
tabte vederlag. Det vil kunne svække de kommunale myndigheders sagsbehandling
og deres autoritet.
For det tredje er det uhensigtsmæssigt, at Ankestyrelsen ikke er klarere i mælet på et
område som de seneste år er blevet brugt til at sætte politiske modstandere på plads
via ulovlige styrelsesvedtægtsændringer
herunder at Ankestyrelsen inddrager
Randers-dommen i sine overvejelser.”
I har i jeres henvendelser til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedlagt materiale, der
belyser jeres opfattelse.
Side 3
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Orientering om tilsynsudtalelse vedrørende omkonstituering i Langeland Kommune, fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2918029_0004.png
3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse
3.1. Tilsynets kompetence
Tilsynet med kommunerne varetages af Ankestyrelsen, jf. § 47 i lov om kommunernes
styrelse (lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024).
Ankestyrelsen fører tilsyn med, om kommunerne overholder den lovgivning, der
særligt gælder for offentlige myndigheder.
Ankestyrelsens tilsyn er et retligt tilsyn. Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til, om
kommunernes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige. Tilsynet viger i det
omfang, særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende
sag. Der henvises til § 48, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke i almindelighed klageinstans over for
Ankestyrelsen. Ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af
kommunale dispositioner eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om, op
til behandling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel
betydning eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har
besluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale dispositioner eller
undladelser op til behandling. Der henvises til § 53, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse.
3.2. Tilsynets sagsoplysning
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er underlagt officialmaksimen
(undersøgelsesprincippet) og har derfor pligt til at fremskaffe de oplysninger, der er
nødvendige for, at der kan tages stilling til sagen. Ministeriet behandler sager på et
overvejende skriftligt grundlag. Ministeriet foretager i praksis ikke vidneførsel og har
ikke adgang til selv at foretage vidneafhøringer under vidneansvar eller anden
bevisførelse af omfattende karakter, som det sker ved domstolene.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan, når det er påkrævet, forlange, at der optages
retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018. Muligheden for at
skaffe klarhed om et faktisk begivenhedsforløb via retsligt forhør har undtagelsens
karakter. Det er forudsat, at de kommunale tilsynsmyndigheder foretager en
overvejende skriftlig sagsbehandling. Der henvises til § 56, stk. 4, i lov om
kommunernes styrelse.
1
3.3. Retsgrundlaget
Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at de nærmere regler om
kommunens styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af
kommunalbestyrelsen.
Efter bestemmelsen i § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse nedsættes til
varetagelse af den umiddelbare forvaltning et økonomiudvalg samt et eller flere
1
Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 3.
udgave, 2022, side 786-787.
Side 4
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Orientering om tilsynsudtalelse vedrørende omkonstituering i Langeland Kommune, fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2918029_0005.png
stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i
styrelsesvedtægten.
Det følger af bestemmelsen i § 17, stk. 3, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at
kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til de i stk. 1 nævnte udvalg har virkning
for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Baggrunden herfor er hensynet til
stabilitet og kontinuitet i den kommunale forvaltning og kommunestyret.
2
Bestemmelsen afskærer ikke kommunalbestyrelsen fra i funktionsperioden at
gennemføre ændringer i kommunens udvalgsstruktur eller i udvalgenes medlemstal i
overensstemmelse med procedurereglerne i § 2, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse om styrelsesvedtægtsændringer, såfremt der ikke herved forfølges
uvedkommende eller usaglige formål.
3
Opretter eller nedlægger kommunalbestyrelsen i funktionsperioden stående udvalg,
sker der en så væsentlig ændring af forudsætningerne for valg til stående udvalg, at
der, såfremt det begæres af blot et enkelt medlem, skal finde en fornyet
konstituering sted af alle de stående udvalg. Også ved nedsættelse eller forhøjelse af
medlemstallet i de stående udvalg skal der efter begæring foretages en
omkonstituering af alle de stående udvalg med en ny samlet opgørelse af pladserne.
Det må også antages, at væsentlige ændringer i udvalgenes opgaveområder
uden
samtidige ændringer i udvalgenes antal eller medlemstal
vil kunne medføre, at der
skal ske omkonstituering af alle udvalg.
Efter § 24, stk. 3, 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse skal der ved valg til
økonomiudvalg og stående udvalg foretages samme gruppeanmeldelse.
Økonomiudvalget må derfor medinddrages, hvis der på grund af ændringer i de
stående udvalg skal ske nyvalg til disse, og der i den anledning anmeldes nye
valggrupper. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved den fornyede konstituering
vil være adgang til at anmelde nye valggrupper.
Vurderingen af, hvilke hensyn der ved en ændring af udvalgsstrukturen sagligt kan
begrunde en fravigelse af bestemmelsen i § 17, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse
om, at valgene har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, må ske på
baggrund af de hensyn, der ligger bag denne bestemmelse, dvs. hensynene til
kontinuitet i udvalgene og beskyttelse af medlemmernes frie mandat, sammenholdt
med hensynet til, at der skal være en hensigtsmæssig udvalgsstruktur, der sikrer en
klar opgavefordeling, hvor nært sammenhængende områder så vidt muligt placeres i
samme udvalg, og der ikke er for stor forskel i størrelse og betydning af de enkelte
udvalg.
4
2
Der henvises til Sune Fugleholm og Hans B. Thomsen, Et byråds adgang til at konstituere sig
i lyset af Randersdommen, i Søren Højgaard Mørup, Helle Bødker Madsen og Michael Hansen
Jensen (red.), Festskrift til Karsen Revsbech, 2020, side 535.
3
Se til dette og følgende afsnit Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med
kommentarer, 3. udgave, 2022, side 412.
4
Der henvises til Sune Fugleholm og Hans B. Thomsen, Et byråds adgang til at konstituere sig
i lyset af Randersdommen, i Søren Højgaard Mørup, Helle Bødker Madsen og Michael Hansen
Jensen (red.), Festskrift til Karsen Revsbech, 2020, side 543.
Side 5
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Orientering om tilsynsudtalelse vedrørende omkonstituering i Langeland Kommune, fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
2918029_0006.png
Ønsker om at reducere et eller flere kommunalbestyrelsesmedlemmers eller en eller
flere gruppers politiske indflydelse i udvalgene er ikke lovlige eller saglige hensyn.
5
Foreligger der en kombination af saglige og usaglige hensyn bag en
styrelsesvedtægtsændring i funktionsperioden, må det afgørende være, om den
afgørende reelle begrundelse var at forfølge uvedkommende formål.
6
3.4. Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering og konklusion
En stillingtagen til, om sagen er af principiel eller generel betydning eller af alvorlig
karakter, forudsætter en afklaring af det faktiske forløb, herunder af hvilke hensyn,
der reelt begrundede og var afgørende for den beslutning om ændring af
styrelsesvedtægten, som flertallet i kommunalbestyrelsen traf.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at de foreliggende oplysninger ikke giver
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om den afgørende reelle begrundelse for
ændringen af Langelands Kommunes styrelsesvedtægt og omkonstitueringen af
kommunalbestyrelsens udvalg har været at reducere et eller flere
kommunalbestyrelsesmedlemmers politiske indflydelse i udvalgene.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger vægt på, at oplysningerne i sagen peger i
forskellige retninger, og at det ikke uden nærmere undersøgelser, der ligger ud over,
hvad de kommunale tilsynsmyndigheder er indrettet til at foretage, kan klarlægges,
hvad den afgørende reelle begrundelse var for ændringen af styrelsesvedtægten.
På den ene side fremgår det, at flertallet i kommunalbestyrelsen har begrundet sin
beslutning om ændringen af styrelsesvedtægten med hensyn, der er saglige. På den
anden side har I blandt andet med henvisning til en række presseklip givet udtryk for,
at den afgørende reelle begrundelse var et ønske om at reducere et eller flere
medlemmers indflydelse.
En nærmere afdækning af de faktiske forhold i sagen foretages efter Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse bedst ved domstolene, hvor der er mulighed for at
foretage vidneafhøringer under vidneansvar og anden bevisførelse af omfattende
karakter.
Det forhold, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter § 56, stk. 1, i lov om
kommunernes styrelse har mulighed for at optage retsligt forhør af enkelte personer,
ændrer efter ministeriets opfattelse ikke herved. Ministeriet henviser til, at
muligheden for retsligt forhør har undtagelsens karakter.
Det er sammenfattende Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at sagen ikke
er egnet til prøvelse hos ministeriet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager sig herefter ikke yderligere i sagen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggør denne udtalelse på ministeriets
resumédatabase.
5
Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 3.
udgave, 2022, side 413.
6
Der henvises til Retten i Randers’ dom af 5. april 2018, sagsnummer BS 338/2017, og Niels
Fenger (red.), Forvaltningsret, 1. udgave, 2018, side 946.
Side 6
INU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Orientering om tilsynsudtalelse vedrørende omkonstituering i Langeland Kommune, fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
En kopi af dette brev er sendt til Ankestyrelsen og Langeland Kommune.
Med venlig hilsen
Nikolaj Stenfalk
Kontorchef
Side 7