Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Folketingets Indenrigsudvalg
Dato: 28-02-2025
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: flf
Sagsnr.: 2023 - 6957
Dok. nr.: 296429
Kære Indenrigsudvalg
I brev af 13. august 2024 svarede statsministeren på en henvendelse fra Folketingets
formand om fremsættelse af lovforslag efter den 1. april. Hun udtrykte i brevet
enighed om, at der fremover skal være et skærpet fokus på, at fristen den 1. april for
fremsættelse af lovforslag overholdes.
I et brev af 20. august 2024 til Sundhedsudvalget meddelte jeg, at jeg ville bestræbe
mig på, at jeg så vidt muligt vil undgå at fremsætte lovforslag efter den 1. april.
Jeg må beklage ikke at kunne overholde denne målsætning, da jeg påtænker at
fremsætte et lovforslag om ændring af selvbudgetteringsordningen samt ø-tilskud til
Fanø Kommune. Jeg forventer at fremsætte lovforslaget i slutningen af april 2025.
Det er min opfattelse, at lovforslaget ikke kan udskydes til næste folketingssamling,
fordi lovforslaget skal ligge til grund for kommunernes budgetter for 2026.
Jeg håber på udvalgets forståelse for nødvendigheden af denne sene fremsættelse.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde