Indenrigsudvalget 2024-25
INU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2935513_0001.png
Til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg og Indenrigsud-
valg
Den 15. november afholdes åbent samråd i Folketingets Finansudvalg
angående økonomiaftalen for 2025 og de finansieringsudfordringer, som
nogle kommuner står overfor. Nærværende brev er foranlediget af sam-
rådet, som KL naturligt har en interesse i.
Regeringen og KL indgik i maj 2024 en aftale om kommunernes økonomi
for 2025. Aftalen fastlægger de overordnede økonomiske rammer for lan-
dets kommuner i det kommende år, og indeholder derudover en aftale om
et fortsat samarbejde omkring afbureaukratisering i stat og kommuner.
Økonomiaftalen for 2025 er en god aftale, som for første gang i mange år
muliggør et reelt løft af den kommunale velfærd. Aftalen løser ikke alle
udfordringer i alle 98 kommuner, men den markerer et sporskifte med fo-
kus på at løfte velfærden lokalt, som KL og kommunerne ser meget posi-
tivt på.
Aftalen blev til efter lange politiske forhandlinger og grundige drøftelser af
de tekniske forudsætninger, der ligger til grund for aftalen. KL er enig i de
tekniske forudsætninger bag aftalen, herunder at der for kommunerne un-
der ét er balance mellem de forventede samlede indtægter og udgifter.
De anvendte beregningsprincipper svarer til praksis fra tidligere års afta-
ler.
KL og kommunerne har siden aftalen blev indgået arbejdet hårdt på at
koordinere de 98 budgetter inden for de aftalte rammer. Alle budgetter er
vedtaget i løbet af oktober, og ligger samlet set meget tæt på de aftalte
rammer for service og anlæg.
Økonomiaftalen er omdrejningspunktet i det kollektive aftalesystem, som
gennem mere end 40 år har dannet rammen for det økonomiske samar-
bejde mellem staten og kommunerne. Aftalesystemet sikrer en balance
mellem lokalt prioriteringsrum og behovet for koordinering mellem stat og
kommuner. Systemet har derfor stor betydning for den fortsatte udvikling
af det danske velfærdssamfund.
Med venlig hilsen
Dato: 12. november 2024
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Martin Damm
Kristian Vendelbo