Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del Spørgsmål 7
Offentligt
2916767_0001.png
Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
4. oktober 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 7
Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - bilag 2, hvoraf det fremgår, at der i
forbindelse med kriminalitetstjekket er fundet én sag, hvor den pågældende ikke har
erhvervet dansk indfødsret ved pågældendes deltagelse i en grundlovsceremoni, idet
vedkommende forud herfor havde fået en karensgivende sanktion for overtrædelse af
færdselsloven, redegøre for, om vedkommende derved har afgivet falsk erklæring på tro-
og love i strid med straffelovens § 161, og om dette forhold er anmeldt til politiet med
henblik på efterforskning heraf? Vil ministeren endvidere oplyse, om den pågældende
har fået et dansk nationalitetspas udstedt, og i bekræftende fald om dette er spærret og
inddraget fysisk? Vil ministeren endelig oplyse, om indfødsretsbeviset er returneret af den
pågældende, som ministeriet har bedt om, og i afkræftende fald oplyse, hvad ministeren
vil gøre, hvis vedkommende nægter at returnere sit indfødsretsbevis, herunder oplyse,
om vedkommende derved kan henvende sig i Borgerservice og fejlagtigt blive genregiste-
ret med dansk indfødsret i Det Centrale Personregister (CPR) ved at fremvise beviset
og vildlede Borgerservice? Ministeren bedes i besvarelsen forholde sig til, om der er
tilstrækkelig hjemmel til fysisk inddragelse af indfødsretsbeviser, og for, om der er behov
for at modernisere indfødsretsbeviset, f.eks. med et kontrolnummer, så myndigheder kan
verificere gyldigheden, og fysisk udstedte beviser derved kan spærres digitalt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1