Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 7, hvor det fremgår, at ministeriet har anmodet den pågældende, der ikke har dansk indfødsret, om at returnere det originale statsborgerretsbevis og dansk nationalitetspas udstedt den 10. oktober 2022, men at ministeriet ikke på tidspunktet for besvarelsen havde modtaget dokumenterne, redegøre for, om ministeriet efterfølgende har modtaget dokumenterne? Vil ministeren endvidere redegøre for, om den pågældende er registreret eller bør registreres med en aktualitetsmarkering om “Indfødsret nullitet” i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)? Vil ministeren endelig redegøre for politiets efterforskning i sagen om overtrædelse af straffelovens § 161, som anmeldt af ministeriet den 11. oktober 2024, herunder for om der er rejst sigtelse eller tiltale mod den pågældende, således at det er sikret, at den strafferetlige forældelse er afbrudt, eventuelt med dansk anmodning til amerikanske myndigheder om bistand til forkyndelse samt inddragelse af dansk pas og bevis?
Dato: 08-04-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
indfødsrets og naturalisering