Indfødsretsudvalget (IFU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 127

Vil ministeren kommentere indlægget »To mænd dømt i stor sag om hvidvask - yderligere to sigtet«, politi.dk den 20. marts 2025, herunder sætningen: »Mandag blev en 50-årig pakistansk statsborger idømt tre års fængsel og fik en advarsel om udvisning. Onsdag blev en 40-årig svensk statsborger idømt to et halvt års fængsel og fik en advarsel om udvisning« og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for at der ikke skete udvisning og tilkendegive, om ministeren og anklagemyndigheden er tilfredse med advarslerne? Vil ministeren endvidere bekræfte, at den 40-årige omtalte svenske statsborger efter vedtagelsen af L 136 i indeværende folketingsår, fortsat kan erklære sig til dansk indfødsret uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg blot 7 år efter prøveløsladelsen og på baggrund heraf oplyse, om ministeren er glad for denne aftale eller om ministeren vil foreslå aftalen justeret med de øvrige nordiske lande?
Dato: 21-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: indfødsrets og naturalisering

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 21-03-2025
Modtaget: 21-03-2025
Omdelt: 21-03-2025

Spm. om ministerens kommentar til indlægget »To mænd dømt i stor sag om hvidvask - yderligere to sigtet«, politi.dk den 20. marts 2025

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version