Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
13. januar 2025
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Samrådsspørgsmål B
Indfødsretsudvalget er blevet forelagt en række sager, hvor udvalget skal tage stilling
til evt. dispensation fra krav om bestået indfødsretsprøve eller selvforsørgelse. Af læge-
erklæringerne fremgår det, at deres danske sprog og læseforståelse er basal og begræn-
set, at de ikke vurderes at kunne gennemføre en danskkundskabsprøve, at de ikke
vurderes at kunne tilegne sig dansk til at kunne bestå indfødsretsprøven mv. Alligevel
har de opfyldt kravene om danskkundskaber. Hvad er ministerens holdning til, at disse
ansøgere har bestået danskkravet, når de samtidig har en lægeerklæring der siger, at
de ikke kan tale dansk eller kun kan i et begrænset omfang? Hvad agter ministeren at
gøre for at sikre, at de der tildeles dansk statsborgerskab ikke kun på papiret, men også i
virkeligheden lever op til sprogkravene og reelt kan tale dansk? Der henvises til følgende
konkrete eksempler: Sag nr. 2022-5227, sag nr. 2021-20329, sag nr. 2022-11502 og sag
nr. 2022-8621.
På udvalgets vegne
Mikkel Bjørn
formand
1/1