IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del Bilag 55
Offentligt

D E T NAT I O NA L E I N T E G R AT I O N S R Å D

Indfødsretsudvalget 2024-25

IFU Alm.del - Bilag 55

Offentligt

Statsborgerskab -

DET NATIONALE

Lad uddannelse tælle med

P OLICY PA PIR - December 2024

INTEGRATIONSRÅD

Rådet mener, at uddannelse skal tælle med som

beskæftigelse ved ansøgning om statsborgerskab.

Det mener Rådet fordi:

Danmark mangler kvalificeret arbejdskraft i den private og offentlige sektor.

De nuværende regler risikerer at medvirke til, at unge fravælger uddannelse.

En guide til demokratisk

deltagelse

ved folketingsvalg i

af statsborgerskab kan have positive effekter for

Kravene til tildeling

integrationen.

Danmark.

Rådet stiller sig til rådighed for yderligere

diskussioner og kvalificering af debatten

fra relevante aktører.

Skriv til Rådets

sekretariat på [email protected].

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab - Lad uddannelse tælle med

Styrk integrationen ved at lade uddannelse tælle med som

beskæftigelse for ansøgere af statsborgerskab

Det Nationale Integrationsråd ser statsborger-

skab som en af de mest værdifulde rettigheder i

det danske samfund. Vi mener, at det bør tilde-

les med omhu, så det forbliver forbeholdt dem,

der opfylder de relevante kriterier. Ligesom vi

mener, at processen frem mod tildelingen af

statsborgerskab skal understøtte den gode in-

tegrationsindsats og -proces.

Som det er i dag, tæller uddannelse ikke med,

når unge efterkommere uden statsborgerskab

skal opfylde kravene til beskæftigelse i lovgiv-

ningen omkring statsborgerskab.

Det, mener Rådet, indebærer en risiko. Risi-

koen er, at unge efterkommere af personer fra

ikke-vestlige lande, der er vokset op i Danmark,

ikke kan bidrage til samfundet i så høj grad,

som de kan og gerne vil.

Ligeså kan det danske samfund risikere at for-

værre sin mangel på arbejdskraft. Begge dele

fordi unge efterkommere ikke uddanner sig,

som en konsekvens af den måde, statsborger-

skabsreglerne er skruet sammen i dag.

Derfor foreslår Rådet, at uddannelse skal side-

stilles med beskæftigelse ved ansøgning om

statsborgerskab.

1) Frafaldne sigtelser ikke bør påvirke sags-

behandlingen.

2) Sagsbehandlingen bør være mere gen-

nemskuelig og brugervenlig.

Det omhandler, at:

Derudover mener Rådet, at der er udvalgte

områder, hvor sagsbehandlingen kan juste-

res, til gavn for ansøgerne.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab - Lad uddannelse tælle med

Uddannelse bør tælle

beskæftigelseskravet

med

Tabel 1: Andel af hhv. kvindelige og mandlige 30-årige efter-

kommere fra ikke-vestlige lande med en fuldført erhvervsud-

dannelse, i procent.

Som det er i dag, skal ansøgere om stats-

borgerskab have været fuldtidsbeskæft-

igede i mindst 3 år og 6 måneder inden for

de sidste 4 år. Og uddannelse tæller ikke

med som beskæftigelse

Danmark kommer til at mangle 90.000 me-

darbejdere allerede i 2030

. Ifølge VIVE er

problemerne størst på velfærdsområderne

– fx sosu-assistenter, sygeplejersker og

pædagoger – men det private erhvervsliv

kommer også til at mangle medarbejdere

Arbejderbevægelses Erhvervsråd vurder-

er, at der særligt kommer til at mangle fa-

glærte

2012

Kvindelige efterkom-

mere

Mandlige

mere

2023, s. 61.

2022

efterkom-

Kilde: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2023, december

Tallene skelner ikke mellem efterkommere

uden statsborgerskab og unge med statsbor-

gerskab. Men det står tilbage, at viljen til at

uddanne sig og bidrage til samfundet gen-

nem sin uddannelse i høj grad er til stede i

gruppen.

Unge efterkommere tager i høj

grad relevant uddannelse

Tal fra Danmarks Statistik viser, at unge eft-

erkommere fra ikke-vestlige lande i høj grad

uddanner sig til at kunne varetage relevante

jobs i Danmark.

Særligt kvinderne er godt med

. Hele 77%

af de 30-årige kvindelige efterkommere har

taget en uddannelse, der giver erhvervsfa-

glige kompetencer – mod 84% for 30-årige

kvinder med dansk oprindelse

. Det tilsvar-

ende tal er lavere for 30-årige mandlige eft-

erkommere, men ligger dog stadig på 58%

- mod 76% for 30-årige mænd med dansk

oprindelse.

For både mandlige og kvindelige 30-årige

efterkommere er der tale om en betydelig

stigning af efterkommere, der tager erh-

vervsuddannelser, i de sidste 10 år.

https://uim.dk/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betin-

gelser/beskaeftigelse/

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13661041/kl-mangel-

pa-arbejdskraft-er-den-storste-udfordring-for-fremtidens-

velfaerd?publisherId=13559771

3 https://www.danskerhverv.dk/det-er-nu-vi-skal-handle/mangel-

pa-arbejdskraft/

4 https://www.ae.dk/analyse/2021-03-danmark-mangler-

99000-faglaerte-i-2030

5 Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark”, december 2023,

s. 62.

6 Danmarks Statistik: ”Indvandrere i Danmark”, december 2023,

s. 61.

Mange unge efterkommere har ikke

statsborgerskab

Tabel 2 viser, at omkring en tredjedel af alle

efterkommere fra ikke-vestlige lande under

30 år – eller omkring 47.000 personer - ikke

har dansk statsborgerskab. Tallene bygger

på Danmarks Statistik, der definerer en efter-

kommer som en person, der er født i Dan-

mark, hvor ingen af forældrene har dansk

statsborgerskab.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab - Lad uddannelse tælle med

Tabel 2: Antal efterkommere fra ikke vestlige lande med hhv. dansk og udenlandsk statsborgerskab, fordelt på alderskategorier, 2023.

Antal

efterkommere

Antal

efterkommere

Samlet antal efterkom-

mere.

Samlet – procent af den samlede grup-

pe efterkommere under 30, der ikke har

dansk statsborgerskab.

med dansk statsbor-

gerskab.

med udenlandsk stats-

borgerskab.

0-9 år

10-19 år

20-29 år

Samlet

23.303

33.840

39.758

96.901

28.788

10.995

7.519

47.302

52.091

44.835

47.277

144.203

55%

25%

16%

33%

Kilde: Danmarks Statistik, FOLK2. Samle-kategorierne er egne beregninger. Danmarks Statistik definerer en efterkommer som personer født i

Danmark, hvor ingen af forældrene har dansk statsborgerskab.

Krav til opnåelse af statsborgerskab

påvirker integrationen

Den internationale forskning viser relativt en-

tydigt, at tildelingen af statsborgerskab har en

række positive effekter ift. fx beskæftigelse og

uddannelse. Det gælder særligt for kvinder .

En undersøgelse fra Institut for Menneske-

rettigheder

viser i den forbindelse, at unge

efterkommere uden statsborgerskab gør sig

en del tanker om, hvordan uddannelse og

beskæftigelse kan påvirke deres muligheder

for at få statsborgerskab. Gruppen er gene-

relt meget motiveret for at få statsborger-

skabet, og reglerne for opnåelsen af stats-

borgerskabet betyder noget for, hvordan de

agerer.

Forskning fra Aarhus Universitet indikerer

dog også, at over en fjerdedel af indvandre-

re uden statsborgerskab fravælger uddan-

nelse, fordi uddannelse ikke tæller med i

beskæftigelseskravet

. På denne baggrund

vil det være forventeligt, at det samme gør

sig gældende for en stor andel af efterkom-

Forskningen viser også, at dette ikke bare skyl-

des, at man får et nationalt pas. Det dækker

over, at hele processen mod at få statsborger-

skab fremmer hensigtsmæssige integrations-

effekter, hvor personer uden statsborgerskab

investerer mere i fx at uddanne sig og komme

på arbejdsmarkedet

skabet.

for at opnå statsborger-

7 Peters, Floris, Maarten Vink and Hans Schmeets (2018). ‘Anticipat-

ing the citizenship premium: before and after effects of immigrant

naturalisation on employment.’ Journal of Ethnic and Migration Stud-

ies, 44(7), 1051–1080.

8 Se fx Gathmann, C. and Keller, N. (2017). ‘Access to Citizenship

and the Economic Assimilation of Immigrants.’ The Economic Journal,

Early View, doi:10.1111/ecoj.12546.

Peters, Floris, Maarten Vink and Hans Schmeets (2018). ‘Anticipating

the citizenship premium: before and after effects of immigrant naturali-

sation on employment.’ Journal of Ethnic and Migration Studies, 44(7),

1051–1080. Det skal nævnes, at en del af forskningen beskæftiger sig

med førstegenerationsindvandrere. Det antages dog med god mening,

at de relevante gavnlige effekter er også gælder for efterkommere

uden statsborgerskab

mere.

Reglerne for opnåelse af statsborgerskab

påvirker altså de unge efterkommere uden

statsborgerskab, og hvis reglerne indehol-

der incitamenter til ikke at uddanne sig, så

er der en risiko for, at de unge fravælger det.

9 Institut for Menneskerettigheder: ”Fremmed i eget land”, 2021

10 Endnu ikke publicerede resultater fra projektet ‘Outside

Citizenship: The Making and Integration of Denizens’ på Institut

or Statskundskab, Aarhus Universitet.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab - Lad uddannelse tælle med

Derudover kommer statskassen til at gå glip

af skatteindtægter. En analyse fra Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd viser, at den

samfundsøkonomiske gevinst for en faglært

i gennemsnit er 7 mio. kr. .

Dette vil også til en vis grad være udtryk for

en harmonisering af lovgivningen. Inden for

integrationsområdet for nyankomne udlæn-

dinge defineres ordinær uddannelse som

selvforsørgelse

Uddannelse bør tælle med, for både

individets og samfundets skyld

Den tilgængelige viden peger dermed sam-

let set på, de unge efterkommere i høj grad

uddanner sig til at kunne varetage jobs, som

det danske samfund mangler – igennem

uddannelser, der bidrager til statskassen.

Reglerne for statsborgerskab kan dog risi-

kere at sætte benspænd op for dette, fordi

uddannelse ikke tæller med som beskæfti-

gelse – og dermed bidrage til at hindre en

god integrationsproces.

Denne problemstilling bliver endnu mere

relevant i den nære fremtid, hvor vi som

samfund kommer til at mangle faglært ar-

bejdskraft.

Det er derfor yderst relevant at gøre noget

nu – at ændre reglerne, så uddannelse si-

destilles med beskæftigelse.

Dette vil gavne såvel den enkeltes integra-

tion, som det danske samfunds behov for

arbejdskraft inden for centrale sektorer på

såvel det offentlige som det private arbejds-

marked.

11 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Uddannelse betaler sig”,

august 2024. https://www.ae.dk/analyse/2024-08-uddannelse-

betaler-sig-samfundet-vinder-75-mio-kr-ved-at-uddanne-en-

social-og

12 https://www.uim.dk/arbejdsomraader/integration/modtagelse-

og-integration-af-nye-borgere/den-beskaeftigelsesrettede-

integrationsindsats/selvforsoergelses-og-hjemrejseprogrammet-

og-introduktionsprogrammet/

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab - Lad uddannelse tælle med

Øvrige anbefalinger til den konkrete sagsbehandling

Frafaldne sigtelser skal ikke påvirke

Sagsbehandlingen bør være mere

ansøgningsprocessen negativt

gennemskuelig og brugervenlig

Hvis man er sigtet for en lovovertrædelse

kan man ikke få statsborgerskab, så længe

sigtelsen opretholdes

. En undersøgelse fra

Institut for Menneskerettigheder viser dog,

at nogle borgere oplever, at deres sager helt

afvises ved en sigtelse, selvom sigtelsen

frafaldes

. Det peger derfor umiddelbart på

en risiko for, at man som ansøger skal starte

helt forfra med sin ansøgning om statsbor-

gerskab, selvom sigtelsen droppes.

Rådet mener, at ansøgninger, der afbrydes,

fordi ansøgeren sigtes, bør kunne genopta-

ges, hvis sigtelsen frafaldes. Sigtelser, der

ikke fører til tiltale, må ikke føre til, at ansøge-

ren skal starte ansøgningsprocessen forfra.

Børn og unge efterkommere, der er opvok-

set i Danmark, skal gennem samme proces,

som personer der er kommet til Danmark

som voksne

. Det betyder, at unge efter-

kommere kan være langt oppe i 20’erne, før

det er muligt for dem at få statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet op-

lyser, at sagsbehandlingstiden for en an-

søgning om statsborgerskab i gennemsnit

er 22 måneder

En undersøgelse fra Institut for Menneske-

rettigheder viser, at selve ansøgningspro-

cessen med dens flere år lange sagsbe-

handlingstid, mange dokumentationskrav

o.l., også kan være problematisk for den

enkeltes integration

. Det er primært, fordi

det giver en oplevelse af at blive modarbej-

det af systemet, og at de ikke er velkomne.

Rådet anerkender, at der skal stilles høje

krav til efterkommere, der søger om stats-

borgerskab, men sagsbehandlingen i sig

selv må ikke skade integrationen.

13 https://uim.dk/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betin-

gelser/strafbare-forhold/

14 Institut for Menneskerettigheder: ”Fremmed i eget land”, 2021.

15 https://menneskeret.dk/udgivelser/statsborgerskab-unge

16 https://uim.dk/statsborgerskab/sagsbehandlingstider-mv/

17 Institut for Menneskerettigheder: ”Fremmed i eget land”,

2021

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab - Lad uddannelse tælle med

Konkret mener Rådet, at

a. Det skal være nemmere at tilgå gennem-

sigtig information om betingelser og proces.

Der bør i videst muligt omfang benyttes et

simpelt, ikke fagtungt sprog.

b. Det skal sikres, at officielle hjemmesider

er opdaterede, og at der er kongruens mel-

lem de forskellige officielle hjemmesider.

c. Dokumentationsbyrden kun bør eksistere

i det omfang, der er behov for. Information

som kan indhentes via tilgængelige admini-

strative data, fx uddannelsespapirer, straf-

feattester, bøder og deslige, bør indhentes

automatisk. De allerede tilgængelige admi-

nistrative data kan anvendes til at verificere

berettigelsesstatus.

d. Der skal være mulighed for at følge med i

behandlingen af ens ansøgning.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 55: Det Nationale Integrationsråd: Statsborgerskab - Lad uddannelse tælle med

Det Nationale

Integrationsråd

Det Nationale Integrationsråd arbejder for at finde langvarige løsnin-

ger på de eksisterende problemer i den danske integrationsindsats. Det

gør Rådet ved at rådgive Udlændinge- og Integrationsministeren via

bl.a. anbefalinger og policy papirer. Rådet arrangerer også møder mel-

lem ministeren og de virksomheder der gør en indsats for at styrke

integrationen i deres daglige virke. Til sidst stræber Rådet efter at være

en stærk stemme i den offentlige debat om integration, bl.a. ved at til-

føje fakta og nuancer til komplekse problemstillinger.

F Ø L G R Å D E T:

LINKEDIN:

DET NATIONALE INTEGRATIONSRÅD

DNIR.DK

Maria Kavita Nielsen