IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Ministeren

Socialudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Socialudvalget har den 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 65

efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1 til L 65:

Vil ministeren i relation til det foreslåede i afsnit 2.2.3.3., om, at det efter omstæn-

dighederne vil kunne betyde, at et barn skal anses for ikke på noget tidspunkt at

have erhvervet dansk indfødsret, hvis det konstateres, at det forhold (det retlige

forældreskab), der lå til grund for barnets erhvervelse af dansk indfødsret efter stk.

1, ikke længere foreligger, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller konsta-

teringen sker efter vedkommende er fyldt 18 år, redegøre for, om "konstateringen

sker efter vedkommende er fyldt 18 år” i overensstemmelse med Danmarks inter-

nationale forpligtelser kan ændres til at, det blot skal konstateres, at det retlige

forældreskab ikke forelå inden barnet fyldte 18 år, uanset at konstateringen sker

dagen efter barnets 18 års fødselsdag?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til de almindelige bemærk-

ninger til lovforslag nr. L 65 fremsat den 24. oktober 2024, hvoraf blandt andet føl-

gende fremgår af afsnit 2.2.3.3.:

”Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 1, stk. 1, i indfødsretslo-

ven udvides til også at omfatte medfaderskab.

Forslaget vil betyde, at et barn fra fødslen vil erhverve dansk indføds-

ret, når det ved registrering, anerkendelse eller afgørelse på grund-

lag af en surrogataftale efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1

b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, fastslås, at

en mand, der er dansk statsborger, er medfar til barnet. Barnet vil

dog kun erhverve dansk indfødsret, hvis medfaren er dansk statsbor-

ger på tidspunktet for barnets fødsel.

Det bemærkes, den foreslåede ændring af børnelovens § 30, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 9, hvorefter en surrogatmor efter dansk ret ikke

Side

1/3

26. november 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 17586

2879332

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

længere vil blive anset for mor til barnet, når moderskab, faderskab,

medmoderskab eller medfaderskab er fastslået efter de foreslåede

bestemmelser om forældreskab ved surrogataftaler i kapitel 1 b, 5 b

og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, også generelt vil

have betydning i forhold til et barns erhvervelse af dansk indfødsret

efter indfødsretslovens § 1, stk. 1. Et barn vil således erhverve dansk

indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, ved fødslen, når det

ved registrering, anerkendelse eller afgørelse på grundlag af en sur-

rogataftale efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c

i børneloven fastslås, at en kvinde eller mand, der er dansk statsbor-

ger ved barnets fødsel, er mor, far, medmor eller medfar til barnet.

Den foreslåede ændring af børnelovens § 30 vil ligeledes kunne have

betydning i forhold til indfødsretslovens § 1, stk. 4, hvis det retlige

forældreskab efter den foreslående ændring af børnelovens § 30, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, efterfølgende bortfalder. Det vil efter om-

stændighederne kunne betyde, at et barn skal anses for på ikke no-

get tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, hvis det konstate-

res, at det forhold (det retlige forældreskab), der lå til grund for bar-

nets erhvervelse af dansk indfødsret efter stk. 1, ikke længere fore-

ligger, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller konstaterin-

gen sker efter

vedkommende er fyldt 18 år.”

Udlændinge- og integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at ind-

fødsretslovens § 1, stk. 4, blev indsat ved lov nr. 487 af 13. maj 2023 om ændring

af lov om dansk indfødsret, som havde til formål blandt andet at implementere

statsborgerretskonventionens artikel 7 fuldt ud i dansk ret. Det fremgår af de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget blandt andet:

”Det er udtømmende fastsat i statsborgerretskonventionens artikel

7, i hvilke situationer den nationale lovgivning må indeholde regler

om automatisk fortabelse af statsborgerskab eller fortabelse heraf

på foranledning af en kontraherende stat. Det følger af statsborger-

retskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, at et barn kan fortabe sit

statsborgerskab, når det fastslås i løbet af et barns mindreårighed,

at betingelserne for barnets automatiske erhvervelse af det pågæl-

dende statsborgerskab ikke længere er opfyldt. Det følger endvidere

af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, at statsborgerska-

bet ikke kan fortabes, hvis den pågældende person derved ville blive

statsløs.

Europarådets forklarende rapport til statsborgerretskonventionen

indeholder bidrag til den nærmere forståelse af statsborgerretskon-

ventionens artikel 7. Det følger bl.a. af pkt. 58 i den forklarende rap-

port til statsborgerretskonventionen, at statsborgerretskonventio-

nens artikel 7 ikke omfatter situationer med administrative fejl, hvor

Side

2/3

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

situationen efter den nationale lovgivning ikke anses som fortabelse

af statsborgerskab.

Det følger af pkt. 73 i den forklarende rapport, at statsborgerrets-

konventionens artikel 7, stk. 1, litra f, omfatter situationer, hvor en

ændring af et barns civile status medfører, at forholdet, som lå til

grund for den pågældendes besiddelse af statsborgerskab, ikke fore-

ligger, herunder i den situation, hvor det konstateres, at barnets far

eller mor ikke er barnets retlige far eller mor. Det følger videre af pkt.

73, at den pågældende person ikke må fortabe statsborgerskabet,

hvis den pågældende person derved ville blive statsløs. Det følger

desuden, at det er overladt til den nationale lovgivning at fastslå, om

fortabelsen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor det pågæl-

dende forhold konstateres, eller om barnet skal stilles som, at er-

hvervelsen ikke på noget

tidspunkt har fundet sted.”

Udlændinge- og integrationsministeriet kan på denne baggrund oplyse, at det ikke

vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at ændre

indfødsretslovens § 1, stk. 4, på den måde, som der spørges til.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Lovforslag nr. L 72 fremsat den 23. marts 2023 om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven,

straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i for-

bindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring

af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse,

implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om

Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af

Brexit-borgerloven m.v.)

Side

3/3

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 539

Doknr.

938076

Dato

02-12-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 2 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).

Spørgsmål nr. 2:

”Vil ministeren redegøre for de nærmere overvejelser i Social- og

Boligministeriet, der omtales i IFU alm. del - svar på spm. 52 (2. samling i

2022-23), herunder for hvordan disse overvejelser afspejler sig i lovforslaget?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at det ikke har været formålet med nærværende lovforslag at

imødegå, at der i Danmark kan etableres faderskab og medmoderskab til

udenlandske børn, når der ikke er en reel relation mellem barnet og den

pågældende mand henholdsvis kvinde.

Den problemstilling, der er omtalt i besvarelsen af IFU alm. del - svar på spm.

52, er således fortsat under overvejelse.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 17. marts 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 52 (Alm.

del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 52:

Vil ministeren redegøre for, hvordan reglerne for ikke-biologiske forældreskabs-

strukturer, herunder medmoderskab og det kommende medfaderskab, samt fader-

skabserklæring efter børnelovens § 2, kan udnyttes juridisk til at udenlandske børn

får dansk indfødsret, selvom de ikke er blodsbeslægtet til en person med dansk

indfødsret? Vil ministeren oplyse, om en person med dansk indfødsret lovligt kan

sælge eller forære medmoderskab, medfaderskab eller faderskabserklæringer for

børn i eksempelvis Mellemøsten og Afrika, som derved kan opnå ret til dansk ind-

fødsret, selvom de ikke biologisk set har nogen tilknytning?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bi-

drag fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:

”Børnelovens regler om faderskab er rettet mod situationer, hvor barnet er

født i Danmark. Reglerne tager udgangspunkt i, at den pågældende mand er

eller kan være genetisk far til barnet, eller at den pågældende mand og mo-

ren har intention om sammen at varetage forældreskabet til barnet, dvs. at

der en reel tilknytning til barnet.

Er barnet født i udlandet, og er faderskab til barnet ikke fastslået der, vil en

sag om faderskab til barnet kunne behandles i Danmark, hvis f.eks. en mand,

der efter morens oplysninger kan være barnets far, bor her. I en sådan situ-

ation vil børnelovens regler og principper for fastslåelse af faderskab finde

anvendelse.

Dette indebærer bl.a., at den pågældende mand vil kunne anerkende fader-

skabet ved, at han og moren indgiver erklæring om, at de sammen vil vare-

tage omsorgen og ansvaret for barnet. Det er ikke en betingelse for at indgive

Side

1/2

23. juni 2023

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2023 - 5047

2341031

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

en sådan erklæring, at mandens genetiske faderskab til barnet er blevet un-

dersøgt. Endvidere er anerkendelsen af faderskabet gyldig, selvom manden

har modtaget betaling for det. Børnelovens regler tager således ikke højde

for situationer, hvor parterne har til hensigt at omgå lovens grundlæggende

princip om, at faderskab forudsætter en reel relation mellem barnet og man-

den.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet vil overveje dette nærmere.

I relation til medmoderskab bemærkes, at fastslåelse af medmoderskab efter

børneloven forudsætter, at graviditeten er etableret i Danmark gennem as-

sisteret reproduktion, og at parterne inden behandlingen med assisteret re-

produktion var enige om, at kvinden skal være medmor til barnet.

I relation til medfaderskab bemærkes, at det fremgår af betænkningen til be-

slutningsforslag B 72 (2022), at regeringen skal gøre det muligt at registrere

forældreskab i forbindelse med barnets fødsel ved en altruistisk surrogataf-

tale. Den tiltænkte forælder, dvs. den retlige fars partner, får herved mulig-

hed for at blive registreret som barnets forælder i forbindelse med barnets

fødsel, herunder som medfar, hvis der er tale om et mandligt par. Der er

endnu ikke vedtaget lovgivning herom, hvorfor medfaderskab som begreb

ikke findes i dansk ret på nuværende tidspunkt.”

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Ministeren

Socialudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Socialudvalget har den 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til L 65

efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 3 til L 65:

Vil ministeren redegøre for, om man i overensstemmelse med Danmarks internati-

onale forpligtelser kan stille krav om, at et barn, der erhverver dansk indfødsret

efter en medmoder eller medfader, skal være født i Danmark og endvidere have

fast bopæl og gyldigt opholdsgrundlag i Danmark, hvis medmoderskabet eller med-

faderskabet først registreres efter barnets fødsel, samt at den medmoder eller

medfader, der afleder indfødsretten til barnet, skal have fast bopæl i Danmark, og

vil ministeren i bekræftende fald fremsætte et ændringsforslag herom eller yde tek-

nisk bistand til et?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til svar på spørgsmål nr. 1 til L

65, hvoraf det fremgår blandt andet, at det følger af indfødsretslovens § 1, stk. 1,

at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis én af barnets forældre, her-

under medmoderen, er dansk. Det fremgår også, at det med lovforslaget foreslås,

at anvendelsesområdet for § 1, stk. 1, i indfødsretsloven udvides til også at omfatte

medfaderskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan også henvise til svar på spørgsmål nr.

4 til L 65, hvoraf det fremgår blandt andet, at Familieretshuset træffer afgørelse om

blandt andet medfaderskab på grund af en udenlandsk surrogataftale, som skal

være indgået inden graviditeten.

Tidspunktet for, hvornår Familieretshuset træffer afgørelse om medfaderskab eller

medmoderskab, har således ingen betydning for, om barnet erhverver dansk ind-

fødsret ved fødslen. Det samme gælder for så vidt angår registrering af et medmo-

derskab. Det afgørende er derimod, om medfaderen eller medmoderen er dansk,

når barnet fødes.

28.

november 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 17587

2879342

Side

1/2

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på denne baggrund ikke fundet anled-

ning til at vurdere den i spørgsmålet foreslåede ordning nærmere, herunder om

ordningen ville være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-

ser.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Side

2/2

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 539

Doknr.

938076

Dato

02-12-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 4 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).

Spørgsmål nr. 4:

”Vil ministeren redegøre for, om et barn efter fødslen kan erhverve dansk

indfødsret fra en dansk medmoder eller medfader, der opholder sig i et område

omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, og om indfødsretslovens § 1, stk. 2, i

tilstrækkelig grad tager højde for, at medmoderskab og medfaderskab kan

etableres efter barnets fødsel?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg modtaget følgende udtalelse fra

udlændinge- og integrationsministeren:

”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det følger

af indfødsretslovens nugældende § 1, stk. 1, at et barn erhverver

dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller

medmoderen er dansk.

Det følger dog af § 1, stk. 2, at § 1, stk. 1, ikke finder anvendelse,

hvis barnet er født i et område omfattet af straffelovens § 114 j,

stk. 3, og faderen, moderen, eller medmoderen er dansk og er

indrejst eller opholder sig i området uden de fornødne tilladelser

eller formål.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 65

(afsnit 2.2.3.3), at det med lovforslaget foreslås, at

”anvendelsesområdet for indfødsretslovens § 1, stk. 1, udvides til

også at omfatte medfaderskab.” Følgende fremgår endvidere af

de specielle bemærkninger til bestemmelsen (til § 13, til nr. 1):

”Forslaget vil betyde, at når medfaderskab er

fastslået efter børneloven på grundlag af en

surrogataftale ved registrering, anerkendelse eller

afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i

kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 1 og 10, og medfaderen er dansk

statsborger på tidspunktet for barnets fødsel, vil

barnet erhverve dansk indfødsret ved fødslen.”

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf

henvise til social- og boligministerens besvarelse af spørgsmål nr.

5 til L 65, hvoraf det fremgår blandt andet, at Familieretshuset

træffer afgørelse om blandt andet medfaderskab på grund af en

udenlandsk surrogataftale, som skal være indgået inden

graviditeten etableres.

Tidspunktet for hvornår Familieretshuset træffer afgørelse om

medmoderskab eller medfaderskab har ingen betydning for, om

indfødsretslovens § 1, stk. 2, finder anvendelse.

Med den foreslåede ordning er der således ikke nogen forskel på,

om der er tale om en biologisk forælder eller en medfar eller

medmor. Det gælder også i forhold til, hvornår et barn, der er født

i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, kan erhverve

dansk statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 1, stk. 1.

Det afgørende for barnets erhvervelse af dansk indfødsret vil

således være, om barnet fødes i et område omfattet af indrejse-

og opholdsforbuddet efter straffelovens § 114 j, stk. 1, og om

den danske forælder er indrejst eller opholder sig i området

uden de fornødne tilladelser eller formål. Hvis det er tilfældet, vil

barnet ikke kunne erhverve dansk indfødsret.”

Jeg kan oplyse, at det fremgår af § 1 a i børneloven, at når en kvinde, der er

gift med en kvinde, føder et barn, registreres hendes kvindelige ægtefælle som

medmor til barnet. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som

medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil

varetage omsorgen og ansvaret for barnet. I begge situationer foretages

registreringen af personregisterføreren. Disse regler gælder kun, når barnet er

født i Danmark. Registreres medmoderskabet ikke i forbindelse med fødslen,

kan det senere anerkendes, eller der kan træffes afgørelse herom.

Om etablering af medfaderskab ved en udenlandsk surrogataftale kan jeg

henvise til min samtidige besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5. Jeg kan

tilføje, at der på samme måde vil kunne etableres medmoderskab, når den

udenlandske surrogataftale er indgået mellem en surrogatmor og et par

bestående af 2 kvinder. I så fald anses den kvinde, der er genetisk mor til

barnet, som barnets mor, og den anden kvinde som barnets medmor.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

Bilag:

Besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 539

Doknr.

938076

Dato

02-12-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 5 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).

Spørgsmål nr. 5:

”Vil ministeren redegøre for, om en pakistaner, der får dansk indfødsret ved

naturalisation, dagen efter kan registrere sig som medfader til 10 børn i en

pakistansk landsby, som derved får dansk indfødsret?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at det fremgår af de foreslåede bestemmelser i kapitel 5 c i

børneloven, at Familieretshuset træffer afgørelse om bl.a. medfaderskab på

grundlag af en udenlandsk surrogataftale.

En udenlandsk surrogataftale defineres som en aftale, hvorved en surrogatmor,

der ved indgåelsen af surrogataftalen har og de seneste 6 måneder har haft

bopæl i udlandet, føder et barn med henblik på, at et tiltænkt forældrepar

sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren, eller at en

tiltænkt eneforælder skal være forælder til barnet i stedet for surrogatmoren.

Det er i lovbemærkningerne præciseret, at surrogataftalen skal være indgået,

inden graviditeten etableres.

Når en udenlandsk surrogataftale er indgået mellem en surrogatmor og et par

bestående af 2 mænd, anses den mand, der er genetisk far til barnet, som

barnets far og den anden mand som barnets medfar.

Lovforslaget indeholder således forslag om at indføre medfaderskab som retligt

forældreskab i relation til børn, der fødes på grundlag af surrogataftaler.

Medfaderskab skal have samme retsvirkninger som faderskab og

medmoderskab. På den baggrund foreslås det ved lovforslagets § 13, at § 1,

stk. 1, i indfødsretsloven ændres således, at et barn også erhverver dansk

indfødsret ved fødslen, hvis medfaren er dansk.

Familieretshusets træffer afgørelse om forældreskab ved en udenlandsk

surrogataftale, når følgende fremlægges:

1) Dokumentation for, at der er en genetisk forbindelse mellem barnet og

mindst én tiltænkt forælder.

2) Notarerklæring eller lignende udstedt i barnets fødeland, hvorved

surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet, at hun ønsker at

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

overdrage forældreskabet og barnet til det tiltænkte forældrepar eller

den tiltænkte eneforælder.

3) Surrogataftalen.

4) Fødselsattest eller lignende for barnet.

Ved afgørelsen skal Familieretshuset foretage en vurdering af barnets bedste

baseret på en formodning om, at fastlæggelse af forældreskab i

overensstemmelse med surrogataftalen vil være bedst for barnet.

De foreslåede regler om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler giver

således ikke en mand mulighed for at registrere sig som medfader til et barn.

Derimod kan Familieretshuset træffe afgørelse om en mands medfaderskab til

et barn, der er født på grundlag af en udenlandsk surrogataftale, men kun når

ovennævnte betingelser er opfyldt.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 539

Doknr.

938076

Dato

02-12-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 6 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).

Spørgsmål nr. 6:

”Vil ministeren redegøre for, om en person med dansk indfødsret i

overensstemmelse med lovforslaget kan åbne en butik på en somalisk

fødeafdeling eller en syrisk markedsplads, hvor der sælges medmoderskab

eller medfaderskab og dermed dansk indfødsret?”

Svar:

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

Bilag:

Besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 539

Doknr.

938076

Dato

02-12-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 7 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).

Spørgsmål nr. 7:

”Vil ministeren redegøre for, om der er begrænsninger i antallet af børn, man

kan være medfader eller medmoder til, herunder for om en person med syrisk

baggrund i Danmark, der har fået dansk indfødsret ved naturalisation,

efterfølgende kan registrere sig som retlig medfader eller medmoder til 10, 100

og 1.000 børn i Syrien, som derved får dansk indfødsret?”

Svar:

Jeg henviser til min samtidige besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5.

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

Bilag:

Besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2023 - 539

Doknr.

938076

Dato

02-12-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål

nr. 8 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).

Spørgsmål nr. 8:

”Vil ministeren redegøre for, om et barn kan erhverve og bevare dansk

indfødsret efter blot en dags registrering af en anerkendt dansk medmoder eller

medfader, hvorefter det retlige forældreskab kan ophøre igen uden at barnet

derved taber indfødsretten?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b og 5 b i

børneloven kan Familieretshuset registrere medfaderskab på grundlag af en

dansk altruistisk surrogataftale, der er godkendt af Familieretshuset.

Registreringen kan kun fortages i forbindelse med fødslen.

Ved en dansk altruistisk surrogataftale forstås en aftale, hvorved en

surrogatmor bosat i Danmark uden at modtage vederlag, herunder erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste, føder et barn med henblik på, at et tiltænkt

forældrepar sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoren,

eller at en tiltænkt eneforælder skal være forælder til barnet i stedet for

surrogatmoren.

Familieretshuset godkender en dansk altruistisk surrogataftale, når en række

betingelser er opfyldt, navnlig at surrogatmoren ved indgåelsen af aftalen var

fyldt 25 år og bosat i Danmark, at hun havde født mindst ét barn, at hun ikke

modtager vederlag, og at de tiltænkte forældre erklærer, at der vil være en

genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.

Surrogataftalen skal være indgået, inden graviditeten etableres.

Om etablering af medmoderskab henvises til min samtidige besvarelse af SOU

L 65, spørgsmål nr. 4, og om etablering af medfaderskab ved en udenlandsk

surrogataftale henvises til min samtidige besvarelse af SOU L 65, spørgsmål

nr. 5.

Medmoderskab og medfaderskab kan som udgangspunkt kun ophøre, hvis der

er begået fejl i forbindelse med etableringen af medmoderskabet eller

medfaderskabet. En medmor og en medfar kan således ikke selv bringe

medmoderskabet eller medfaderskabet til ophør.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Kopi til orientering af L 65 - svar på spm. 1-8

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg endvidere modtaget følgende

udtalelse fra udlændinge- og integrationsministeren:

”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til besvarelsen af

spørgsmål nr. 1 til L 65 stillet efter ønske af samme spørger, som

vedlægges, hvori der er redegjort for blandt andet under hvilke

omstændigheder, at et barn anses for ikke på noget tidspunkt at have

erhvervet dansk statsborgerskab, hvis det konstateres, at det

medmoderskab eller medfaderskab, der lå til grund for barnets

erhvervelse af dansk statsborgerskab efter blandt andet indfødsretslovens

§ 1, stk. 1, ikke foreligger.”

Med venlig hilsen

Sophie Hæstorp Andersen

Social- og boligminister

Bilag:

Besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 1.

Besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 4.

Besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5.