Indfødsretsudvalget 2023-24
IFU Alm.del - Bilag 22
Offentligt
Orientering om opfølgning på gennemgangen i 2020 af 124 mulige fejlregistrerin-
ger i CPR
1.
I forlængelse af en række sager om fejlregistrering i Det Centrale Personregister
(CPR) iværksatte det daværende Social- og Indenrigsministerium (nu Indenrigs- og
Sundhedsministeriet) i 2019 en undersøgelse af, om der kunne identificeres perso-
ner, som umiddelbart fejlagtigt var registreret som danske statsborgere i CPR.
Social- og Indenrigsministeriet fremsendte som følge heraf den 15. april 2020 en
liste med informationer om 124 personer, der kunne være fejlregistrerede som
danske statsborgere i CPR, til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Der henvises
til Social- og Indenrigsministeriets orientering af 1. maj 2020 til Folketingets Social-
og Indenrigsudvalg (SOU (Alm. del) bilag 233 (2019-20).
Social- og Indenrigsministeriet anmodede i den forbindelse Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet om bistand til at foretage en nærmere undersøgelse af perso-
nernes statsborgerretlige forhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste den 1. maj 2020 Folketingets Ind-
fødsretsudvalg om, at sagerne forventedes at kunne afsluttes i efteråret 2020, og
at udvalget efterfølgende ville blive orienteret om resultatet af gennemgangen.
Folketingets Indfødsretsudvalg orienteres hermed om resultatet af gennemgangen
af sagerne, der er foretaget i 2020, men som beklageligvis først oversendes nu.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet fremsendte i løbet af efteråret 2020 mi-
nisteriets vurdering af de statsborgerretlige forhold for så vidt angår de 124 perso-
ner til Social- og Indenrigsministeriet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste i den forbindelse bl.a., at ministe-
riet på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderede, at 12 ud af de 124 un-
dersøgte personer var registreret korrekt som danske statsborgere.
I andre seks sager var det vurderingen, at Udlændinge- og Integrationsministeriet
skulle følge yderligere op på sagerne. Udlændinge- og Integrationsministeriet har
efterfølgende konstateret, at én af disse personer var korrekt registreret som dansk
Side
1/2
23. oktober 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Sags nr.
Akt-id
2018 - 2348
2453964