Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2916391_0001.png
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om Højesterets dom af 26. juni 2024 vedrørende indfødsretslovens §
2 (erhvervelse af dansk statsborgerskab ved forældres efterfølgende indgåelse af
ægteskab)
1.
Højesteret har den 26. juni 2024 afsagt en dom om forståelsen af indfødsretslo-
vens § 2 (erhvervelse af dansk statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægte-
skab).
Højesteret har ved dommen vurderet, at det ikke var berettiget, at Indenrigs- og
Boligministeriet (nu Digitaliseringsministeriet) ændrede registreringen af sagsøge-
rens danske statsborgerskab. Højesteret har på den baggrund ophævet afgørelsen
som ugyldig, og den pågældende er således dansk statsborger.
Det skyldes, at Højesteret har vurderet, at dagældende § 2 i indfødsretsloven må
forstås på den måde, at et barns erhvervelse af statsborgerskab ved forældrenes
indgåelse af ægteskab ikke var betinget af, at barnets far havde dansk statsborger-
skab, da barnet blev født. Det afgørende var således alene, om den pågældende far
var dansk statsborger på tidspunktet for indgåelse af ægteskab med barnets mor.
Dommen har betydning for vurderingen af, hvorvidt en række personer er danske
statsborgere, herunder for Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af
ansøgninger om bevis for dansk statsborgerskab, samt visse registreringer af stats-
borgerskab i CPR, som henhører under Digitaliseringsministeriet.
Den konkrete sag, som Højesteret har taget stilling til, relaterer sig i øvrigt til un-
dersøgelsen om mulige fejlregistreringer af dansk statsborgerskab i Det Centrale
Personregister (CPR), som det daværende Social- og Indenrigsministerium (nu Digi-
taliseringsministeriet) iværksatte i 2019. Der henvises til Social- og Indenrigsmini-
steriets orientering af 1. maj 2020 til Folketingets Social og Indenrigsudvalg (SOU
Alm. del bilag 233 (2019-20)) og til Udlændinge- og Integrationsministeriets orien-
tering af 23. oktober 2023 om opfølgning på gennemgangen i 2020 af mulige fejl-
registreringer i CPR (IFU Alm. del bilag 22 (2023-24)).
En anonymiseret udgave af Højesterets dom af 26. juni 2024 vedlægges.
4. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024
10829
Side
1/4
IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 5: Orientering om opfølgning på Højesterets dom af 26. juni 2024 om indfødsretslovens § 2 (børns erhvervelse af statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab), fra udlændinge- og integrationsministeren
2916391_0002.png
2.
Højesteret har på grund af de faktiske omstændigheder i sagen alene taget stil-
ling til forståelsen af reglen i indfødsretslovens § 2 frem til den indfødsretslov, der
var gældende i marts 2004, hvor sagsøgeren i forbindelse med forældrenes ægte-
skab blev registreret som dansk statsborger i CPR.
Bestemmelsen blev senest ændret ved lov nr. 63 af 28. januar 2020 med virkning
fra den 1. februar 2020. Ændringen indebar, at det nu fremgår direkte af ordlyden,
at bestemmelsen finder anvendelse for ”et barn født
før den 1. juli 2014 af en dansk
far og en udenlandsk mor”.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den gældende ind-
fødsretslovs § 2 derfor med virkning fra den 1. februar 2020 må forstås på den
måde, at det er en forudsætning for et barns erhvervelse af statsborgerskab i med-
før af indfødsretslovens § 2, at barnets far også var dansk statsborger, da barnet
blev født.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering gælder der således føl-
gende ved et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab ved forældrenes indgåelse
af ægteskab, jf. indfødsretslovens § 2:
-
For ægteskaber indgået inden den 1. februar 2020, er det en betingelse for
et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 2,
at barnets far er dansk statsborger på tidspunktet for ægteskabets indgå-
else med barnets mor, og at barnet i øvrigt på dette tidspunkt er ugift og
under 18 år.
For ægteskaber indgået den 1. februar 2020 eller senere, er det ydermere
en betingelse, at barnets far er dansk statsborger på tidspunktet for barnets
fødsel.
-
3.
Dommen har betydning for både allerede afgjorte og verserende sager i Digitali-
seringsministeriet og i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Digitaliseringsministeriet har i den forbindelse oplyst, at Digitaliseringsministeriet
har truffet afgørelse om ændring af registrering af dansk statsborgerskab i CPR i 22
sager, der er sammenlignelige med den sag, der har været genstand for prøvelse
ved Højesteret.
Digitaliseringsministeriet er
under inddragelse af Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet
ved at afklare, om de pågældende i lyset af højesteretsdommen må an-
ses for at være danske statsborgere, og om Digitaliseringsministeriet i så fald skal
foretage den relevante ændring af statsborgerskabet i CPR.
Digitaliseringsministeriet har desuden orienteret landets kommuner om højeste-
retsdommen og henledt opmærksomheden på dommens betydning for kommu-
nernes registrering af statsborgerskab i CPR.
Side
2/4
IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 5: Orientering om opfølgning på Højesterets dom af 26. juni 2024 om indfødsretslovens § 2 (børns erhvervelse af statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab), fra udlændinge- og integrationsministeren
4.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan, for så vidt angår behandlingen af
konkrete sager på ministeriets område, oplyse, at ministeriet i forbindelse med an-
søgninger om bevis for dansk statsborgerskab fra personer, hvis forældre har ind-
gået ægteskab før den 1. februar 2020, har administreret indfødsretslovens § 2 på
den måde, som Højesteret nu har underkendt.
Der kan således være yderligere tilfælde, hvor Udlændinge- og Integrationsministe-
riet uberettiget har meddelt afslag på udstedelse af bevis for dansk statsborgerskab
under henvisning til, at ansøgerens far ikke var dansk statsborger på tidspunktet for
ansøgerens fødsel.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at statsborgerskab efter
indfødsretslovens § 2 erhverves ex lege, dvs. automatisk ifølge lov. Det vil derfor
allerede af den årsag ikke være muligt for ministeriet at identificere samtlige til-
fælde, hvor et barn er omfattet af den i dommen omhandlende situation og dermed
har erhvervet dansk statsborgerskab. Det skyldes, at der ikke nødvendigvis har væ-
ret en sag til behandling i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det er ikke muligt for Udlændinge- og Integrationsministeriet at foretage en gene-
rel søgning i allerede afgjorte sager med henblik på at identificere tilfælde, hvor
ministeriet uberettiget har meddelt afslag på udstedelse af bevis for dansk stats-
borgerskab i medfør af indfødsretslovens § 2 under henvisning til, at ansøgerens far
ikke var dansk statsborger på tidspunktet for ansøgerens fødsel.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor orientere om dommen og rets-
virkningerne heraf på ministeriets hjemmeside og samtidig orientere om mulighe-
den for at anmode om genoptagelse af sager om udstedelse af bevis for dansk stats-
borgerskab. Orienteringen vil også blive sendt til danske ambassader og repræsen-
tationer i udlandet samt foreningen Danes Worldwide.
5.
Dommen har endelig betydning for 12 konkrete ansøgninger om erhvervelse af
statsborgerskab ved naturalisation, idet 12 personer, der i forbindelse med oven-
nævnte sag om fejlregistreringer i CPR har fået ændret deres registrering i CPR fra
dansk til fremmed statsborger, er blevet vejledt om muligheden for at indgive en
ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation, som de efterfølgende har
søgt om. Udlændinge- og Integrationsministeriet har identificeret de relevante sa-
ger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ved endeligt at afklare, om de pågæl-
dende i lyset af højesteretsdommen må anses for at have erhvervet dansk statsbor-
gerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Ministeriet vil orientere de pågæl-
dende om dommen samt vejlede om sagens videre forløb. I de tilfælde, hvor ansø-
geren vurderes allerede at have været dansk statsborger på ansøgningstidspunktet,
vil ministeriet foranstalte et eventuelt indbetalt ansøgningsgebyr tilbagebetalt.
6.
Jeg har noteret mig, at det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at det efter den gældende retstilstand er en forudsætning for et barns erhvervelse
Side
3/4
IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 5: Orientering om opfølgning på Højesterets dom af 26. juni 2024 om indfødsretslovens § 2 (børns erhvervelse af statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab), fra udlændinge- og integrationsministeren
af dansk statsborgerskab ved forældrenes eftergående indgåelse af ægteskab, at
faren både på fødselstidspunktet og tidspunktet for ægteskabets indgåelse er
dansk. Jeg er selvsagt tilfreds med denne retstilstand.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
4/4