IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 5: Orientering om opfølgning på Højesterets dom af 26. juni 2024 om indfødsretslovens § 2 (børns erhvervelse af statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab), fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del Bilag 5
Offentligt

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 26. juni 2024

Sag BS-63300/2023-HJR

(1. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger

(advokat Jonas Christoffersen)

mod

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

(advokat Søren Horsbøl Jensen)

Biintervenient:

Udlændinge- og Integrationsministeriet

(advokat Søren Horsbøl Jensen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 1. december

2023 (BS-8459/2022-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Jan

Schans Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Mohammad Ahsan.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Retsgrundlag

Som anført i landsrettens dom blev indfødsretsloven nyaffattet ved lov nr. 252 af

27. maj 1950. I bemærkningerne til lovens § 2 om et barns erhvervelse af ind-

fødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab anføres følgende (Rigsdags-tidende

1949-50, tillæg A, lovforslag nr. L 125, sp. 4571):

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 5: Orientering om opfølgning på Højesterets dom af 26. juni 2024 om indfødsretslovens § 2 (børns erhvervelse af statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab), fra udlændinge- og integrationsministeren

”Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i loven af 1925. De foretagne redak-

tionelle ændringer skyldes alene, at den hidtil gældende regel i § 3, stk. 1,

i 1925-loven er udgået af forslaget.

Selvom en dansk mands giftermål med en fremmed kvinde ikke længere

skal medføre, at hustruen derved automatisk bliver dansk, anses det dog

for rimeligt, at det barn, som de måtte have fået med hinanden inden

giftermålet, i statsborgerlig henseende får samme stilling som dets senere

i ægteskabet fødte søskende.”

Anbringender

Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende anført navnlig, at registreringen af

hen-

des indfødsret i 2004 ikke skyldes en programmeringsfejl. Programmeringen er

derimod i overensstemmelse med myndighedernes retsopfattelse i 2004.

Folkeregistreringsvejledningerne fra 1995 og indtil 2013 fastslog, at hvis en dansk

mand og en udenlandsk kvinde indgik ægteskab, skulle kommunen fore-tage

ændring af eventuelt udenlandsk statsborgerskab til dansk for de registre-rede

fællesbørn, der var ugifte og under 18 år. De forskellige udgaver af vejled-

ningerne i det nævnte tidsrum indeholdt ikke nogen betingelse om, at det på-

gældende barns far skulle have dansk indfødsret på barnets fødselstidspunkt. Det

har formodningen imod sig, at gentagne vejledninger skulle have været ba-seret

på en fejlagtig fortolkning af indfødsretsloven. Det var først med folkere-

gistreringsvejledningen i 2013, at der blev beskrevet en ny fortolkning af ind-

fødsretsloven, som i øvrigt var uden støtte i loven, forarbejderne eller litteratu-ren.

Det må i fravær af modsatrettede oplysninger lægges til grund, at kommunerne

har administreret i overensstemmelse med de til enhver tid udstedte folkeregi-

streringsvejledninger og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende

retsopfattelse, således at der er foretaget registreringer uden hensyn til farens

indfødsret på fødselstidspunktet.

Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis om udstedelse af dansk ind-

fødsretsbevis er ikke nærmere belyst. Der foreligger ikke dokumentation for, at

der på noget tidspunkt før 2017 har været stillet krav om, at faren skulle være

dansk statsborger på fødselstidspunktet. Der er i perioden 2004-2017 identifice-ret

23 sager, hvor et barn er registreret med dansk indfødsret, selv om faren ikke var

dansk på tidspunktet for barnets fødsel. Der foreligger ingen oplysnin-ger om,

hvor mange børn der i perioden fra 1898 til 2004 har fået dansk ind-fødsret ved

forældrenes indgåelse af ægteskab, selv om faren ikke var dansk på tidspunktet

for barnets fødsel. Hvis Højesteret følger ministeriets nye fortolk-ning, kan et

betragteligt antal børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn miste deres danske

indfødsret.

Princippet om familiens statsborgerretlige enhed gælder uanset tidspunktet for

barnets fødsel og har fundet klart udtryk i tilblivelseshistorien til indfødsretslo-

vens § 2.

Der kan ikke ved fortolkningen af § 2 lægges vægt på lovændringer efter 1998 og

forudsætninger om gældende ret i forarbejderne hertil.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har supplerende anført navnlig, at registre-

ringen af Appellants, tidligere Sagsøger danske indfødsret skete på baggrund af en

pro-grammeringsfejl, hvorefter programmets maskinelle regelsæt automatisk æn-

drede registreringen af et udenlandsk barns statsborgerskab til dansk ved regi-

streringen af forældrenes ægteskab, uden hensyn til om faren var dansk på bar-

nets fødselstidspunkt. Fejlen blev opdaget i 2017 og skyldes formentlig en pro-

grammeringsfejl, der er opstået i forbindelse med en modernisering af it-syste-met

i 2001.

Der er ikke med de forskellige udgaver af folkeregistreringsvejledningen i peri-

oden fra 1995 til 2013 holdepunkter for, at indfødsretslovens § 2 var baseret på en

retsopfattelse, hvorefter et barn, der var født uden for ægteskab af udenland-ske

forældre, erhvervede dansk indfødsret, hvis faren senere – efter at have er-hvervet

dansk indfødsret – giftede sig med barnets mor.

Folkeregistreringsvejledningen har ikke på noget tidspunkt haft som formål at

give en udtømmende og detaljeret beskrivelse af betingelserne for erhvervelse og

fortabelse af dansk indfødsret. Vejledningen skal læses som et supplement til de

regler, der er fastsat i CPR-loven (tidligere folkeregistreringsloven). Spørgs-målet

om, hvilket statsborgerskab den pågældende må anses for at have, regu-leres ikke

af CPR-loven, men beror på en fortolkning af indfødsretsloven. I in-gen af de

versioner af vejledningen, som der er henvist til, er det anført, at fa-rens

nationalitet på tidspunktet for barnets fødsel skulle være betydningsløst.

Appellants, tidligere Sagsøger udlægning af den administrative praksis på området

be-strides, og det påhviler ikke ministeriet at føre bevis imod denne udlægning.

Det er i øvrigt ved ændringer af indfødsretsloven efter 1998 lagt til grund, at lo-

vens § 2 skal forstås på den måde, at bestemmelsen alene omfatter et barn, hvis

far var dansk på tidspunktet for dets fødsel.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling

Appellants, tidligere Sagsøger forældre kom til Danmark i 1993 og blev gift

samme år. Hendes far var dengang Udenlandsk 1 statsborger, mens hendes mor

var og fortsat er Udenlandsk 2 statsborger.

Appellant, tidligere Sagsøger, der blev født i Danmark i 1995, blev ved fødslen

registre-ret som Udenlandsk 1 statsborger efter sin far. I 2000 blev hendes

forældre skilt og senere samme år blev hendes far dansk statsborger ved lov

(naturalisation). Hun fik imidlertid ikke dansk indfødsret som biperson til sin far,

da hendes mor havde forældremyndigheden over hende alene.

Forældrene blev gift igen den 11. marts 2004, hvorefter Appellant, tidligere

Sagsøger den 18. marts 2004 blev registreret som dansk statsborger i CPR-

registeret.

Ved afgørelse af 2. juni 2021 ændrede Indenrigs- og Boligministeriet Appellants,

tidligere Sagsøger registrering i CPR-registeret fra dansk til Udenlandsk 2

statsborger. Hun blev samtidig bedt om at aflevere sit danske pas og at søge om

opholdstilla-delse.

Ministeriet begrundede afgørelsen med, at det i 2004 på tidspunktet for regi-

streringen af hende som dansk statsborger fulgte af den dagældende indføds-

retslovs § 2, at det var en betingelse for erhvervelse af dansk indfødsret ved for-

ældrenes indgåelse af ægteskab (legitimation), at hendes far var dansk statsbor-

ger, da hun blev født.

Sagen angår, om ministeriet var berettiget til at ændre registreringen af

Appellants, tidligere Sagsøger danske indfødsret.

Et barns erhvervelse af indfødsret ved forældrenes ægteskab (legitimation)

Indfødsretslovens § 2 blev nyaffattet i 1998 (lov nr. 1018 af 23. december 1998).

Denne bestemmelse var gældende i 2004, da Appellants, tidligere Sagsøger

danske ind-fødsret blev registreret i CPR-registeret. Af bestemmelsen fremgår, at

hvis et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke har erhvervet dansk

indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes

indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for

ægteskabets ind-gåelse er ugift og under 18 år.

Ordlyden af 1998-indfødsretslovens § 2 udelukker ikke, at bestemmelsen forstås

sådan, at det var en betingelse for et barns erhvervelse af dansk indfødsret ved

forældrenes indgåelse af ægteskab, at barnets far også havde dansk indfødsret, da

barnet blev født. Ordlyden af bestemmelsen udelukker omvendt heller ikke, at den

forstås sådan, at dette ikke var en betingelse, idet det i givet fald ville have været

naturligt at nævne dette i tilknytning til bestemmelsens 2. pkt., hvorefter det er en

forudsætning for at erhverve dansk indfødsret, at barnet på tidspunktet for

ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.

Af forarbejderne til lovændringen i 1998 fremgår, at formuleringen af § 2 er æn-

dret som følge af den foreslåede ændring af § 1 om erhvervelse af dansk ind-

fødsret ved fødsel (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, lovforslag nr. L 69, s.

1796). Der er imidlertid ikke fornødent grundlag for at udlede heraf, at det var en

forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret ved forældrenes

indgåelse af ægteskab, at barnets far havde dansk indfødsret på tidspunktet for

barnets fødsel.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovændringen i 1998, at § 2 ikke inde-

bærer ændringer af gældende ret. Ved den nærmere forståelse af bestemmelsen må

der derfor ses på retstilstanden forud for lovændringen.

Bestemmelsen i § 2 fra 1998 har sin oprindelse i § 3, stk. 2, i indfødsretsloven af

1898 (lov nr. 42 af 19. marts 1898), der blev videreført i § 3, stk. 2, i indfødsrets-

loven af 1925 (lov nr. 123 af 18. april 1925) og i § 2 i indfødsretsloven af 1950

(lov nr. 252 af 27. maj 1950). Sidstnævnte bestemmelse var gældende indtil ny-

affattelsen i 1998.

Af indfødsretslovene af 1898 og 1925 fremgik af § 3, stk. 1, at en fremmed

kvinde, som giftede sig med en mand, der havde dansk indfødsret, ved ægte-

skabets indgåelse erhvervede dansk indfødsret. Hvis ægtefællerne havde børn

sammen forinden ægteskabets indgåelse, erhvervede også disse børn dansk

indfødsret, hvis de var under 18 år (og ugifte), jf. § 3, stk. 2.

Højesteret finder, at det efter ordlyden af § 3, stk. 2, i indfødsretslovene af 1898

og 1925 ikke var en betingelse for et barns erhvervelse af dansk indfødsret som

følge af forældrenes indgåelse af ægteskab, at barnets far havde dansk indføds-ret

på tidspunktet for barnets fødsel. Det afgørende for barnets erhvervelse af dansk

indfødsret efter disse love var – i lighed med den udenlandske kvindes erhvervelse

af dansk indfødsret ved ægteskab – at faren havde dansk indfødsret ved

indgåelsen af ægteskabet.

Af § 2 i indfødsretsloven af 1950 fremgik, at hvis en dansk mand og en frem-med

kvinde havde børn sammen, inden de indgik ægteskab, erhvervede bør-nene ved

forældrenes ægteskab dansk indfødsret, hvis børnene var ugifte og under 18 år.

Denne bestemmelse, der efter sine forarbejder videreførte 1925-lo-vens § 3, stk. 2,

må efter ordlyden også forstås på den måde, at det ikke var en betingelse for et

barns erhvervelse af dansk indfødsret som følge af forældrenes indgåelse af

ægteskab, at barnets far havde dansk indfødsret på tidspunktet for barnets

fødsel.

En sådan forståelse er i overensstemmelse med bestemmelsens formål, der var at

sikre, at børn, som et par havde sammen før ægteskabets indgåelse, erhver-

vede samme statsborgerskab som søskende, der blev født efter ægteskabets ind-

gåelse (Rigsdagstidende 1949-50, tillæg A, lovforslag nr. L 125, sp. 4571). Disse

søskende født i ægteskabet erhvervede efter § 1 i indfødsretsloven af 1950 dansk

indfødsret efter faren ved fødslen. Formålet med 1950-lovens § 2 var såle-des at

ligestille helsøskende i statsborgerretlig henseende, uanset tidspunktet for deres

fødsel. Som nævnt blev gældende ret videreført ved lovændringen i 1998, og

bestemmelsens formål kan derfor ikke anses for ændret.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i øvrigt ikke godtgjort, at der forud for

lovændringen i 1998 var en administrativ praksis, hvorefter et barns erhver-velse

af indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab var betinget af, at barnets far

havde dansk indfødsret på tidspunktet for barnets fødsel.

Højesteret finder på den anførte baggrund, at 1998-indfødsretslovens § 2 efter

ordlyden, formålet og tilblivelseshistorien må forstås på den måde, at et barns

erhvervelse af indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab ikke var betin-get

af, at barnets far havde dansk indfødsret, da barnet blev født.

Indenrigs- og Boligministeriet var således ikke berettiget til ved afgørelsen af 2.

juni 2021 at ændre registreringen af Appellants, tidligere Sagsøger danske

indfødsret, og afgørelsen skal derfor ophæves.

Konklusion

Højesteret tager Appellants, tidligere Sagsøger påstand til følge som nedenfor

bestemt.

Efter sagens karakter og omfang fastsættes sagsomkostninger for landsret og

Højesteret til 159.250 kr., heraf 150.000 kr. til dækning af udgift til advokat og

9.250 kr. til dækning af retsafgifter.

THI KENDES FOR RET:

Indenrigs- og Boligministeriets afgørelse af 2. juni 2021 om ændring af regi-

streringen af Appellants, tidligere Sagsøger statsborgerskab i CPR-registeret

ophæves.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 159.250 kr. til

Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 26-06-2024 kl. 12:00

Modtagere: Advokat (H) Søren Horsbøl Jensen, Indstævnte Indenrigs- og

Sundhedsministeriet (tidl. Indenrigs- og Boligministeriet), Biintervenient Udlændinge-

og Integrationsministeriet, Advokat (H) Jonas Christoffersen, Appellant, tidligere

Sagsøger