Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del Bilag 35
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af
reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af
gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab
ved naturalisation)
§1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 23. december
2022, som ændret ved lov nr. 487 af 13. maj 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter »ligestilles med frihedsstraf«: », eller i
løbet af denne tid har afsonet en frihedsstraf eller foranstaltning, der kan
ligestilles med frihedsstraf«.
2.
Efter § 5 A indsættes:
Ȥ 5 B.
En tidligere dansk statsborger, der har fortabt sin danske
indfødsret i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk indfødsret,
jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, kan anmode Udlændinge- og
Integrationsministeriet om at afgøre, om fortabelsen er forenelig med EU-
retten.«
3.
I
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »indgivet efter dette tidspunkt tillade, at
indfødsretten bevares« til: »træffe afgørelse om, at indfødsretten er bevaret
ved det fyldte 22. år, uanset hvornår ansøgningen er indgivet«.
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
4.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »4.000 kr.« til: »6.000 kr.«.
5.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»For ansøgere, der er fyldt 18 år, er født her i riget eller indrejst her i riget
før det fyldte 8. år, og som inden det fyldte 25. år indgiver ansøgning om
dansk indfødsret ved naturalisation, betales et gebyr på 4.000 kr. For
behandling af anden eller flere følgende genansøgninger om dansk
indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 3.000 kr.«.
6.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt., der bliver 4. pkt., som nyt punktum:
»De angivne beløb i 1.-4. pkt. reguleres fra og med den 1. januar 2026 én
gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.«.
7.
I
§ 12, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 6. pkt., indsættes efter »naturalisation«: »,
genansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation «.
8.
I
§ 12, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver 7. pkt., indsættes efter »ansøgning«: »eller
genansøgning«.
9.
I
§ 12, stk. 1, 5. pkt.,
der bliver 8. pkt., udgår »en gang for ansøgning om
naturalisation,«.
10.
I
§ 12, stk. 1, 7. pkt.,
der bliver 10. pkt., indsættes efter »ansøgningen«:
»eller genansøgningen«.
11.
I
§ 12 A, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »ansøgning«: »eller
genansøgning«.
12.
I
§ 12 A, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »ansøgninger«: »eller
genansøgninger«.
13.
I
§ 12 A, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »ansøgningen«: »eller
genansøgningen«.
14.
I
§ 12 A, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »ansøgning«: »eller
genansøgning«.
15.
I
§ 12 A, stk. 3,
indsættes efter »ansøgning«: »eller genansøgning«.
§2
2
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på erklæringer, der er
afgivet over for Udlændinge- og Integrationsministeriet før lovens
ikrafttræden. For sådanne erklæringer finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 4-15.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for personer, der er fyldt 22 år
før den 1. november 1993. For disse personer finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
3
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Erklæringsadgang for nordiske statsborgere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab for danske
statsborgere født i udlandet
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Erhvervelse af dansk statsborgerskab
2.2.1.2. Fortabelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordn
(inkl. acconto varme. + inkl. vand)
ing
2.3. Vurdering af, om fortabelse af dansk statsborgerskab ved erhvervelse
af fremmed statsborgerskab er foreneligt med EU-retten
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Fortabelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens
dagældende § 7
2.3.1.2. Generhvervelse af dansk statsborgerskab efter fortabelse efter
dagældende § 7
2.3.1.3. EU-Domstolens dom i sagerne C-684/22 til C-686/22
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.4. Forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om
dansk statsborgerskab ved naturalisation
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Gebyr ved gentagne ansøgninger om dansk statsborgerskab ved
naturalisation
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.6. Gebyr for unge født eller opvokset i Danmark
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Årlig regulering med satsreguleringsprocenten af gebyrer på
indfødsretsområdet
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Anvendelse af digital selvbetjening ved genansøgning om naturalisation
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Internationale forpligtelser
3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret
(statsborgerretskonventionen)
3.2. FN’s flygtningekonvention
3.3. FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse personers
retsstilling
3.4. FN’s konvention af 1961 om begrænsning
af statsløshed
(statsløsekonventionen) og FN’s konvention af 1989 om barnets rettigheder
(børnekonventionen)
3.5. FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
(handicapkonventionen)
3.6. Fælles nordisk aftale om statsborgerskab
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
5
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
1. Indledning
Lovforslaget har bl.a. til formål at skærpe vandelskravet for nordiske
statsborgere, der ønsker at erklære sig danske, således at vandelskravet
fremover regnes fra endt afsoning, og ikke fra domstidspunktet, som
tilfældet er i dag. Med forslaget sikres det, at vandelskravet i den lempede
erklæringsadgang for nordiske statsborgere, er så strengt som muligt inden
for rammerne af den nordiske aftale om statsborgerskab.
Herudover har lovforslaget til formål at bringe indfødsretsloven i
overensstemmelse med EU-retten i forlængelse af to domme fra EU-
Domstolen.
Disse domme vedrører spørgsmål om fortabelse af statsborgerskab i en
medlemsstat, der som afledt konsekvens samtidig indebærer fortabelse af
unionsborgerskab.
I samme forbindelse har lovforslaget også til formål at ensarte
ansøgningsprocessen for ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk
statsborgerskab.
Det foreslås, at ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab
ved det fyldte 22. år vil blive behandlet ens, uanset hvornår ansøgningen er
indgivet, og uanset om ansøgeren ved fortabelse af dansk statsborgerskab
samtidig vil miste sit unionsborgerskab eller ej.
Det foreslås endvidere, at personer, der forud for den 1. september 2015,
hvor Danmark begyndte at anerkende dobbelt statsborgerskab, fortabte
dansk statsborgerskab og som følge heraf et unionsborgerskab, skal kunne
få vurderet, om fortabelsen var i overensstemmelse med EU-rettens
proportionalitetsprincipper.
Lovforslaget har endvidere til formål at udmønte aftale af 4. juni 2024
mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal
Alliance om at justere gebyret for udlændinge, der ønsker at opnå dansk
indfødsret. Aftaleparterne ønsker, at gebyret i højere grad afspejler de
faktiske udgifter til at få behandlet en ansøgning om dansk statsborgerskab.
Det foreslås derfor, at førstegangsgebyret for at indgive en ansøgning om
dansk statsborgerskab hæves fra 4.000 kr. til 6.000 kr. Der henvises til
lovforslagets pkt. 1.4.
Aftaleparterne ønsker endvidere at modvirke, at ansøgere, der modtager et
afslag på ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation, ukritisk
6
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
genansøger i tilfælde uden rimelig udsigt til et andet resultat og dermed
risikerer at øge den generelle sagsbehandlingstid for sager om
statsborgerskab ved naturalisation. Som reglerne er nu, kan en ansøger efter
afslag genansøge alle de gange vedkommende ønsker, uden det koster
ekstra, når først gebyret er betalt én gang. Det foreslås derfor at indføre et
gebyr ved den anden eller flere følgende genansøgninger om dansk
statsborgerskab ved naturalisation. Der henvises til lovforslagets pkt. 1.4 og
pkt. 1.7.
Det følger af Europarådets konvention af 6. november 1997 om
statsborgerret (statsborgerretskonventionen), at unge, der er født eller
opvokset i Danmark, skal have en lempet adgang til at opnå dansk
statsborgerskab. Aftaleparterne ønsker på den baggrund at tydeliggøre, at
denne gruppe af unge skal have en nemmere adgang til at opnå dansk
statsborgerskab. Det foreslås derfor, at det nuværende gebyr på 4.000 kr.
bibeholdes for unge født eller opvokset i Danmark. Det betyder, at unge, der
er født eller opvokset i Danmark, fremadrettet vil skulle betale et lavere
gebyr end andre ansøgere. Der henvises til lovforslagets pkt. 1.4.
Med lovforslaget foreslås desuden, at gebyr for ansøgning og genansøgning
om dansk indfødsret ved naturalisation, ansøgning om bevis for dansk
indfødsret, ansøgning om bevis for bevarelse af dansk indfødsret og
afgivelse af erklæring om dansk indfødsret reguleres én gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at
beløbene fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris- og
lønudvikling i samfundet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Erklæringsadgang for nordiske statsborgere
2.1.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i indfødsretsloven om erhvervelse af dansk
statsborgerskab for nordiske statsborgere ved afgivelse af erklæring fremgår
af indfødsretslovens § 3, hvorefter nordiske statsborgere under visse
betingelser kan erhverve dansk statsborgerskab ved afgivelse af erklæring
herom. Erklæringsadgangen bygger på et løbende nordisk samarbejde, bl.a.
den fælles nordiske aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er
blevet justeret. Den seneste aftale er nordisk aftale af 13. september 2010
om statsborgerskab. Formålet med denne aftale er, på baggrund af det nære
samarbejde mellem de nordiske lande, at lette nordiske statsborgeres
7
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
mulighed for at erhverve statsborgerskab og generhverve i et andet nordisk
land.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er statsborger i
Finland, Island, Norge eller Sverige og opfylder betingelserne i
bestemmelsens stk. 2, dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig
erklæring herom over for Udlændinge- og Integrationsministeriet,
Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.
Det følger af indfødsretslovens § 3, stk. 2, at erklæring kan afgives af
personer, der har erhvervet statsborgerret i Finland, Island, Norge eller
Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl
her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf
eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Det er beskrevet i forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, side 1800, at de former for straf og andre sanktioner, der
kan være til hinder for anvendelsen af erklæringsadgangen i
indfødsretslovens § 3, stk. 2, nr. 4, er ubetinget frihedsstraf eller
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68, 69 eller 70.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4 A, stk. 1, at erklæring i medfør
af bl.a. § 3 alene kan afgives af personer, som på tidspunktet for
erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Derudover følger det,
at erklæring dog ikke kan afgives, hvis der verserer en sag mod den
pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om
udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald
har fastsat, at den pågældende udvises.
Endelig følger det af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at erhverver en person
indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af bl.a. indfødsretslovens § 3,
tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn,
medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af
erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse
af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over
barnet, og at barnet er ugift, under 18 og bosat her i riget. Er barnet
undergivet
fælles
forældremyndighed,
skal
den
anden
forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver
indfødsret med den erklærende. For et adoptivbarn er det tillige en
betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
8
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det er endvidere en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
statsborgerskab sammen med en erklærende forælder, at barnet opfylder det
samme vandelskrav, som stilles over for den erklærende forælder, jf.
indfødsretslovens § 5, stk. 2.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er regeringens opfattelse, at der bør stilles så strengt et vandelskrav, som
muligt over for nordiske statsborgere, der ønsker at anvende den lempede
erklæringsadgang i indfødsretslovens § 3.
Det er muligt inden for rammerne af den nordiske aftale om statsborgerskab
at ændre beregningen af vandelskravet i erklæringsadgangen i
indfødsretslovens § 3, således at det i stedet regnes fra endt afsoning, og
ikke fra domstidspunktet, som tilfældet er i dag. Dette vil sikre en fuld
udnyttelse af rammen for, hvad der er muligt inden for den nordiske aftale
om statsborgerskab.
Regeringen ønsker med denne skærpelse samtidig at sikre, at der ikke opstår
situationer, hvor personer kan benytte den lempelige erklæringsadgang for
nordiske statsborgere og opnå dansk statsborgerskab under et
fængselsophold. Det gælder ikke mindst i lyset af den grænseoverskridende
kriminalitet fra Sverige, som er set i den seneste tid.
Det foreslås på den baggrund, at vandelskravet i erklæringsadgangen for
nordiske statsborgere i indfødsretslovens § 3 skærpes, således at
vandelskravet fremover regnes fra endt afsoning. Det vil sige fra det
tidspunkt, hvor personen har udstået frihedsstraf eller anden foranstaltning,
der kan ligestilles med frihedsstraf.
Det vil derfor være en betingelse for erhvervelse af dansk statsborgerskab
ved erklæring, at den erklærende hverken er idømt en frihedsstraf eller
foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf, eller afsoner eller har
afsonet en frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med
frihedsstraf, de seneste syv år forud for afgivelse af erklæring.
Ændringen forventes at have betydning i et meget lille antal sager. Den vil
dog betyde, at den danske implementering af den nordiske aftale om
statsborgerskab fuldt ud udnytter rammen for, hvad der er muligt inden for
aftalen.
9
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.2. Ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab for
danske statsborgere født i udlandet
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Erhvervelse af dansk statsborgerskab
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden
ved lov. Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således
ikke overlades til administrative (eller judicielle) myndigheder at træffe
afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab til udenlandske statsborgere
og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er dog ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes
bestemmelser om, at dansk statsborgerskab automatisk opnås, når visse
faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den gældende
indfødsretslov fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk statsborgerskab
erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af
ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Grundlovens § 44, stk. 1, anses heller ikke for at være til hinder for
fastsættelse af bestemmelser om, at udlændinge kan erhverve dansk
statsborgerskab ved at erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte
betingelser er opfyldt. Sådanne bestemmelser om erhvervelse af dansk
statsborgerskab ved afgivelse af erklæring fremgår af henholdsvis
indfødsretslovens §§ 3 og 4 og § 3 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om
ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og
betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret).
Myndighederne træffer således ikke afgørelse om tildeling af dansk
statsborgerskab, men har blot til opgave at konstatere, at den pågældende
opfylder de betingelser, som er fastsat i loven.
Hvis betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan dansk
statsborgerskab kun tildeles ved, at den pågældende optages på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse.
Spørgsmålet om, hvorvidt en person, der har opnået dansk statsborgerskab,
under visse omstændigheder kan fortabe dansk indfødsret, er ikke reguleret
af grundlovens § 44.
Reglerne om fortabelse
indfødsretslovens § 8.
af
dansk
statsborgerskab
fremgår
af
2.2.1.2. Fortabelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8
10
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, taber den, der er født i udlandet og aldrig
har boet her i riget og ej heller opholdt sig her under forhold, der tyder på
samhørighed med Danmark, sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år,
medmindre den pågældende derved bliver statsløs, jf. stk. 1., 1. pkt.
Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil,
kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at
indfødsretten bevares, jf. stk. 1, 2. pkt.
Formålet med reglen er at sikre, at det danske statsborgerskab ikke overføres
fra generation til generation til personer, der under deres ophold i udlandet
har mistet deres tilknytning til Danmark.
Reglerne indebærer på den ene side, at fortabelsen af det danske
statsborgerskab sker ex lege, dvs. af sig selv, uden at ministeriet eller andre
myndigheder træffer afgørelse herom, og på den anden side, at danske
statsborgere, som er født uden for Danmark, ikke er forpligtet til at ansøge
om at bevare deres danske statsborgerskab, hvis betingelserne om bopæl
eller ophold i Danmark er opfyldt, jf. pkt. 2.2.1.2.1 om indfødsretslovens §
8, stk. 1, 1. pkt., nedenfor.
Hvis en ansøger ikke opfylder kravet om bopæl eller ophold i Danmark efter
indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., vil det imidlertid på baggrund af en
konkret vurdering af ansøgerens tilknytning til Danmark og på baggrund af
en ansøgning indgivet inden det 22. år alligevel kunne besluttes, at
statsborgerskabet bevares efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., jf. pkt.
2.2.1.2.2 nedenfor.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår tilknytning til
Færøerne eller Grønland.
2.2.1.2.1. Indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt.
Der vil efter Udlændinge- og Integrationsministeriets faste praksis ikke ske
fortabelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8, stk. 1. 1.
pkt., hvis den pågældende på et tidspunkt inden det fyldte 22. år har haft
bopæl her i landet i minimum 3 sammenhængende måneder. Det vil
almindeligvis være en betingelse, at bopælen her i landet har været
registreret i Det Centrale Personregister (CPR), eller at der foreligger
tilsvarende dokumentation for bopælen.
Efter indfødsretslovens § 8, stk. 3, sidestilles bopæl i et andet nordisk land i
mindst 7 år med bopæl i Danmark, og således kan bopæl i et andet nordisk
land i sig selv medføre, at dansk statsborgerskab ikke fortabes. Der stilles
11
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
også i den forbindelse almindeligvis krav om dokumentation for bopælen i
et andet nordisk land i form af bopælsattest udstedt af den relevante
myndighed eller tilsvarende dokumentation for bopælen.
Selvom en person aldrig har haft bopæl her i landet, fortabes dansk
statsborgerskab efter praksis på området ikke, hvis den pågældende inden
sit fyldte 22. år har opholdt sig samlet tæt på ét år her i landet. Ophold kan
eksempelvis bestå af korte eller længerevarende ferieophold, herunder
besøg hos den danske familie i forbindelse med fødselsdage eller til højtider,
som jul og påske. I disse tilfælde anses opholdstiden i sig selv at indebære,
at den pågældende har samhørighed med Danmark.
Det er i alle tilfælde en forudsætning, at der foreligger dokumentation for
eller i øvrigt bekræftede oplysninger om opholdene og den eventuelle bopæl
her i landet.
2.2.1.2.2. Indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.
Hvis der foreligger omstændigheder, hvor dansk statsborgerskab efter
bestemmelsen normalt ville fortabes, dvs. hvis det ovenfor beskrevne krav
til bopæl eller ophold ikke er opfyldt, kan Udlændinge- og
Integrationsministeriet efter ansøgning tillade, at statsborgerskabet alligevel
bevares, hvis ansøgningen er indgivet inden det fyldte 22. år, jf.
indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Vurderingen vil blive foretaget ud fra
de forhold, der var gældende på tidspunktet for ansøgerens fyldte 22. år.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil i disse tilfælde foretage en
vurdering af ansøgerens tilknytning til Danmark. Der lægges i vurderingen
primært vægt på objektivt konstaterbare forhold, f.eks. varigheden eller
hyppigheden af eventuelle besøg her landet, men der kan i nogen grad tillige
lægges vægt på ansøgerens personlige forhold, som kan have betydning for,
i hvilken grad en given adfærd kan anses for udgøre tilknytning til Danmark.
Bedømmelsen af, om statsborgerskabet kan bevares ved det fyldte 22. år,
afgøres efter en konkret vurdering. Nedenstående gennemgang er således
ikke en udtømmende liste over de momenter, der kan indgå i
tilknytningsvurderingen.
Det bemærkes, at en ansøger ikke vil fortabe sit danske statsborgerskab på
baggrund af manglende ophold i og tilknytning til Danmark, hvis det med
henvisning til handikapkonventionen kan dokumenteres, at en ansøgers
manglende tilknytning skyldes en langvarig funktionsnedsættelse, der har
udgjort en barriere for, at ansøgeren har kunnet foretage rejser til Danmark.
12
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
2.2.1.2.2.1. Betydning af ophold i Danmark
Der lægges i vurderingen først og fremmest vægt på omfanget af en
ansøgers ophold her i landet. Det indebærer, at jo længere ophold her i landet
en ansøger samlet set har haft, jo færre krav stilles der til de øvrige
tilknytningsmomenter ved vurderingen af, om en ansøger har bevaret den
fornødne tilknytning til Danmark. Således vil der i en sag, hvor en ansøger
har haft ophold i Danmark i 10 måneder, blive stillet færre krav om øvrige
tilknytningsmomenter, end hvis ansøgeren har haft ophold her i landet i otte
måneder.
Endelig bemærkes det, at hvis en ansøger alene har haft ophold her i landet
sammenlagt under seks måneder, vil dette kun undtagelsesvist være
tilstrækkeligt til at bevare dansk statsborgerskab, uagtet hvilken anden
tilknytning
–
ud over ophold
–
en ansøger måtte have til Danmark.
Det vil kunne indgå i vurderingen, hvornår ansøgerens ophold her i landet
har fundet sted, herunder om opholdet kan siges at være udtryk for
ansøgerens egne dispositioner. Det vil særligt være gældende, hvis
ansøgerens ophold i Danmark har været på et tidspunkt, hvor ansøgeren er
myndig, hvilket vil tale for at tillægge sådanne ophold øget vægt i forhold
til graden af opnået tilknytning til Danmark. Dette skal ses i modsætning til
ophold, som alene har fundet sted, mens ansøgeren har været barn, og hvor
opholdene derfor i højere grad må antages at være udtryk for ansøgerens
forældres dispositioner, hvilket vil tale for at tillægge sådanne ophold
mindre vægt i forhold til graden af opnået tilknytning til Danmark.
Derudover vil det kunne indgå i vurderingen, om ansøgerens ophold her i
landet har været af en karakter, som er egnet til at skabe en særlig tilknytning
til Danmark, eksempelvis højskole- eller uddannelsesophold.
Det vil også kunne indgå i vurderingen, om der er stor afstand til Danmark
fra det land, ansøgeren er opvokset i, og om den pågældende derfor kan have
haft begrænsede muligheder for ofte at rejse her til landet, idet der herved
kan lægges vægt på, at sådanne ophold i særlig grad er udtryk for en
disposition fra ansøgerens side, og at sådanne ophold kan tillægges en vis
øget vægt i forhold til graden af opnået tilknytning til Danmark.
2.2.1.2.2.2. Betydning af danskkundskaber
Der lægges i vurderingen, som nævnt ovenfor, først og fremmest vægt på
omfanget af en ansøgers ophold her i landet. Ansøgerens danskkundskaber
tillægges imidlertid også betydelig positiv vægt i vurderingen af omfanget
13
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
af ansøgerens tilknytning til Danmark. I den forbindelse vil det også kunne
tillægges vægt, hvis ansøgeren kan dokumentere at have modtaget
danskundervisning
–
enten her i landet eller i udlandet
–
og som resultat
heraf bestået en prøve i dansk, idet dette anses for at være et udtryk for et
ønske om at beherske det danske sprog.
2.2.1.2.2.3. Betydning af andre tilknytningsmomenter
Det vil også i mindre grad kunne tillægges positiv vægt i vurderingen, hvis
ansøgeren har regelmæssig kontakt til sin danske familie i Danmark, samt
hvis ansøgerens danske familie her i landet regelmæssigt besøger ansøgeren
i udlandet. Det kan videre i mindre grad tillægges positiv vægt, hvis
ansøgeren har kontakt til danske foreninger eller lignende i udlandet.
Det vil også i mindre grad kunne tale for bevarelse, hvis en ansøger har
søskende, som tidligere har bevaret deres danske statsborgerskab. Det
forhold, at en ansøger har en eller flere søskende, der har bevaret deres
danske statsborgerskab, fører dog ikke i sig selv til, at ansøgeren tillige har
bevaret sit dansk statsborgerskab, idet der f.eks. kan være tale om en
søskende, der har haft et betydeligt længere sammenlagt ophold i Danmark.
En søskende, der har bevaret sit danske statsborgerskab på baggrund af en
vurdering af den pågældendes tilknytning til Danmark, vil dog som følge af
den familiære relation kunne udgøre en vis mindre grad af tilknytning til
Danmark for ansøgeren. Det kan være relevant, hvis ansøgeren på baggrund
af øvrige tilknytningsmomenter er meget tæt på at opfylde kravene.
2.2.1.2.3. Proportionalitetsvurdering ved fortabelse af unionsborgerskab
Når det i forbindelse med en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk
statsborgerskab kan lægges til grund, at fortabelse af dansk statsborgerskab
tillige vil medføre fortabelse af den pågældendes unionsborgerskab, fordi
den pågældende ikke samtidig er statsborger i andre EU-medlemslande,
vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet samtidig, om virkningerne
i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er proportionale
med formålet for fortabelsen, dvs. hensynet til, at der består et reelt
tilknytningsforhold mellem danske statsborgere og Danmark.
Der sker som følge af, at EU-Domstolen i to domme har taget stilling til
betydningen af unionsborgerskabet i forhold til medlemsstaterne regler om
fortabelse af statsborgerskab.
Ved dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17, Tjebbes m.fl. (Tjebbes-
dommen), der er implementeret ved lov nr. 63. af 28. januar 2020 om
14
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
ændring af lov om dansk indfødsret og lov om udenrigstjenesten (Børns
erhvervelse af statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud,
vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og begrænsning
af adgang til bistand fra udenrigstjenesten m.v.), fastslog Domstolen
således, at medlemsstaterne er forpligtet til at vurdere, om fortabelsen af
unionsborgerskabet er proportionalt.
Ministeriet inddrager derfor ved behandlingen af ansøgninger om bevis for
bevarelse af dansk indfødsret en række yderligere momenter med henblik
på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten
af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet.
Den EU-retlige proportionalitetsafvejning indgår i en samlet vurdering
sammen med vurderingen af tilknytningen til Danmark, jf. ovenfor. Det kan
herunder tillægges vægt, om ansøgeren har tilknytning til andre EU-lande
end Danmark, eksempelvis i form af arbejde, studie eller længerevarende
ophold. Det kan desuden tillægges vægt, om ansøgeren har familie eller
øvrige relationer i andre EU-lande.
Vurderingen foretages ud fra omstændighederne ved det fyldte 22. år. Det
vil sige, at tilknytning til Danmark eller andre EU-lande, der er opbygget
efter
det fyldte 22. år, ikke indgår i vurderingen af, hvorvidt en ansøger har
bevaret sit danske statsborgerskab.
EU-Domstolen har endvidere den 5. september 2023 afsagt dom i en
præjudiciel sag C-689/21, X (X-dommen), som vedrører de danske regler
om fortabelse af dansk statsborgerskab, navnlig spørgsmålet om, hvorvidt
adgangen til at få foretaget en prøvelse af, om en samtidig fortabelse af
unionsborgerskabet, kan begrænses til den situation, hvor der indgives
ansøgning herom inden det fyldte 22. år.
Det fremgår af dommen, at EU-retten principielt ikke er til hinder for at have
danske regler om, at en dansk statsborger efter nærmere omstændigheder
fortaber sit danske statsborgskab, hvis vedkommende er født i udlandet og
ikke har bevaret en tilknytning til landet
–
også selvom vedkommende
mister sin status som unionsborger.
Det fremgår videre af dommen, at EU-retten i den forbindelse ikke er til
hinder for at opretholde de danske regler, hvorefter vurderingen af, om der
foreligger en reel tilknytning, sker på baggrund af de kriterier, som er
indeholdt i den danske indfødsretslov, og at vurderingen er begrænset til
perioden indtil denne persons fyldte 22. år.
15
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Domstolen fastslår imidlertid også, at det i den forbindelse tilkommer de
nationale myndigheder og domstole at efterprøve, om en sådan fortabelse
–
når den samtidig medfører fortabelse af unionsborgerskabet
–
overholder
proportionalitetsprincippet, for så vidt angår virkningerne af fortabelsen for
den berørte persons situation i forhold til EU-retten.
I den forbindelse anfører Domstolen, at det ikke er foreneligt med EU-retten,
at en person fortaber sit danske statsborgerskab, uden at det indgår i
vurderingen, om følgerne heraf er proportionale i forhold til EU-retten, med
henvisning til at ansøgningen ikke er indgivet rettidigt, hvis personen ikke
er blevet behørigt underrettet om, at personen skulle indgive en ansøgning
inden for et bestemt tidspunkt, for at få vurderet sin sag efter EU-reglerne,
og derefter har fået en rimelig frist til at indgive en ansøgning, jf. dommens
præmis 48 til 51.
En sådan frist skal strække sig ud over en rimelig periode efter den dato,
hvor den berørte person fylder 22 år, og fristen kan først begynde at løbe,
hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet behørigt har underrettet den
berørte person om fortabelsen af dennes statsborgerskab eller om den nært
forestående fortabelse heraf og om denne persons ret til inden for denne frist
at ansøge om bevarelse eller generhvervelse af dette statsborgerskab, jf.
dommens præmis 50 og 51. I modsat fald skal Udlændinge- og
Integrationsministeriet kunne foretage en sådan prøvelse som et
bispørgsmål i forbindelse med den berørte persons ansøgning om et
rejsedokument eller ethvert andet dokument, der bekræfter vedkommendes
statsborgerskab, jf. dommens præmis 52.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har orienteret om ministeriets
vurdering af X-dommens følger for de danske regler om statsborgerskab
samt om muligheden for eventuel genoptagelse af tidligere afgjorte sager
om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab på ministeriets hjemmeside,
ved danske ambassader og repræsentationer i udlandet og ved
organisationen Danes Worldwide.
Der henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsministeriets juridiske
vurdering af 5. januar 2024 af dommen, der er sendt til Folketinget
(Indfødsretsudvalget 2023-24, alm. del, bilag 75).
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der bør
opretholdes en ordning, hvorefter dansk statsborgerskab kan fortabes, hvis
16
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
ansøgeren ikke har opnået tilstrækkelig tilknytning til landet, og at
vurderingen af tilknytning skal ske på tidspunktet for det 22. år. Det giver
en rimelig tid og mulighed for, at man kan disponere på en måde, som
etablerer den fornødne tilknytning her til landet.
Det følger imidlertid som nævnt ovenfor af X-dommen, at det ikke vil være
foreneligt med EU-retten, at en person fortaber sit danske statsborgerskab,
uden at det indgår i vurderingen, om følgerne heraf er proportionale i forhold
til EU-retten, med henvisning til at ansøgningen ikke er indgivet rettidigt,
hvis personen ikke er blevet behørigt underrettet om, at personen skulle
indgive en ansøgning inden for et bestemt tidspunkt for at få vurderet sin
sag efter EU-reglerne, og derefter har fået en rimelig frist til at indgive en
ansøgning.
Danske myndigheder har imidlertid ikke mulighed for behørigt at underrette
alle udlandsdanskere, der risikerer at fortabe deres danske statsborgerskab
ved det fyldte 22. år, om, at de inden for en rimelig frist (inden det fyldte
22. år) skal indgive en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk
statsborgerskab, hvis de skal have vurderet proportionaliteten af følgerne af
fortabelsen af dette statsborgerskab i forhold til EU-retten.
Det skyldes, at der ikke findes et samlet register eller lignende over alle
udlandsdanskere og disses børn, hvorfra Udlændinge- og
Integrationsministeriet eller øvrige danske myndigheder ville kunne trække
sådanne oplysninger.
Det følger endvidere af X-dommen, at de nationale myndigheder alternativt
skal kunne prøve proportionaliteten af følgerne af fortabelsen af
statsborgerskab og i givet fald lade den pågældende person generhverve
statsborgerskabet med tilbagevirkende kraft (ex tunc), som et bispørgsmål i
forbindelse med dennes ansøgning om et rejsedokument eller ethvert andet
dokument, der bekræfter vedkommendes statsborgerskab, selv om en sådan
ansøgning er blevet indgivet efter udløbet af en rimelig frist.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at X-dommen indebærer, at ministeriet ved behandlingen af alle
ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab, hvor der
samtidig vil ske fortabelse af unionsborgerskabet, vil skulle inddrage alle
relevante tilknytningsmomenter, der relaterer sig til ansøgerens forhold
inden det fyldte 22. år. Ministeriet vil i den forbindelse skulle foretage en
individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en fortabelse
af dansk statsborgerskab og dermed unionsborgerskabet. Det er således ikke
17
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
tilstrækkeligt at foretage denne vurdering ved de ansøgninger, der er
indgivet inden det fyldte 22. år. Vurderingen af proportionaliteten af
følgerne af fortabelsen efter EU-retten vil dog fortsat skulle foretages på
baggrund af de omstændigheder, der forelå ved ansøgerens fyldte 22. år
–
uanset om der først indgives ansøgning på et senere tidspunkt.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det allerede følger af den nuværende
ordning, at en person, om hvem Udlændinge- og Integrationsministeriet
efter pågældendes fyldte 22. år konstaterer, at pågældende har tilstrækkelig
tilknytning til Danmark og dermed har bevaret sit danske statsborgerskab
efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., ikke har fortabt statsborgerskabet
ved det fyldte 22. år. Der er dermed ikke tale om, at den pågældende person
generhverver statsborgerskabet i forbindelse med ministeriets behandling af
ansøgning om bevis for bevarelse af statsborgerskabet. Personen vil ikke på
noget tidspunkt have fortabt sit danske statsborgerskab.
Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at ministeriet som følge af dommen ikke længere kan opretholde den
hidtidige praksis, hvorefter der inddrages forskellige momenter i
tilknytningsvurderingen i sagerne afhængigt af, om ansøgningerne er
indgivet før eller efter det fyldte 22. år, også i de tilfælde, hvor ansøgeren
ikke ved fortabelsen af dansk statsborgerskab samtidig mister sit
unionsborgerskab. Dette skyldes, at der i modsat fald vil ske en uensartet
behandling af ansøgninger, som er indkommet fra henholdsvis en person,
der er statsborger i et andet EU-land, og en person, der ikke er statsborger i
et andet EU-land.
Det foreslås på den baggrund at ændre indfødsretslovens § 8, stk. 1, således
at der ikke længere stilles krav om, at en ansøgning om bevarelse af dansk
statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., skal
indgives inden det fyldte 22. år, hvis der skal inddrages øvrige
tilknytningsmomenter i vurderingen af, om ansøgeren har bevaret sit danske
statsborgerskab.
Forslaget vil indebære, at alle relevante tilknytningsmomenter, der relaterer
sig til ansøgerens forhold indtil det fyldte 22. år, vil skulle indgå i
vurderingen af, hvorvidt pågældende har bevaret dansk statsborgerskab,
uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter det fyldte 22. år, og uanset
om ansøgeren vil miste sit unionsborgerskab ved den eventuelle fortabelse
af det danske statsborgerskab.
18
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der vil dog alene skulle foretages en vurdering i forhold til EU-retten i de
sager, hvor ansøgeren vil miste unionsborgerskabet ved fortabelsen af det
danske statsborgerskab.
Det foreslås endeligt, at den ændrede ordning alene skal gælde for personer,
der er fyldt 22 år efter den 1. november 1993. Dette skyldes, at EU-
Domstolen i de ovenfor beskrevne domme har foretaget en fortolkning af
TEUF artikel 20 (unionsborgerskabet), som trådte i kraft den 1. november
1993.
Med henblik på at sikre ensartethed i behandlingen af ansøgninger om bevis
for bevarelse af dansk statsborgerskab vil denne tidsmæssige afgrænsning
gælde for behandlingen af alle ansøgninger
–
dermed også de ansøgninger,
hvor ansøgeren ikke ved fortabelsen af dansk statsborgerskab samtidig
mister unionsborgerskabet.
Ansøgere, der er fyldt 22 år inden den 1. november 1993, vil således få
behandlet en eventuel ansøgning om bevis for bevarelse af dansk
statsborgerskab ved det fyldte 22. år efter de regler, der var gældende på
tidspunktet for de pågældendes fyldte 22. år. Det indebærer, at de
pågældende ikke vil kunne få vurderet en ansøgning efter indfødsretslovens
§ 8, stk. 1. 2. pkt., der er indgivet efter det fyldte 22. år.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.3. Vurdering af, om fortabelse af dansk statsborgerskab ved
erhvervelse af fremmed statsborgerskab er foreneligt med EU-retten
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Fortabelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens
dagældende § 7
Ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk
indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager
om dansk indfødsret) blev den dagældende bestemmelse (§ 7) om fortabelse
af dansk statsborgerskab ved erhvervelse af fremmed statsborgerskab
ophævet med virkning fra den 1. september 2015. Danmark accepterer
således i dag dobbelt statsborgerskab.
Efter den dagældende indfødsretslovs § 7, nr. 1 og 2, fortabtes dansk
indfødsret af den, som erhvervede fremmed statsborgerret efter ansøgning
eller udtrykkeligt samtykke eller erhvervede fremmed statsborgerret ved at
indtræde i offentlig tjeneste i et andet land. Endvidere fortabtes dansk
19
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
indfødsret af ugift barn under 18 år, som blev fremmed statsborger derved,
at en af dets forældre, som havde forældremyndigheden eller del i denne,
erhvervede fremmedstatsborgerret på en måde som angivet under nr. 1 og
2, medmindre den anden af barnets forældre vedblev at være dansk og
ligeledes havde del i forældremyndigheden, jf. § 7, nr. 3. Fortabelsen i de
nævnte situationer vil indtræffe ex lege, dvs. uden at en myndighed har
truffet afgørelse herom, idet fortabelsen indtræder, når omstændighederne
nævnt i den dagældende § 7 er til stede.
Vurderingen af, om det danske statsborgerskab er fortabt i forbindelse med
erhvervelse af fremmed statsborgerskab inden 1. september 2015, jf. den
dagældende § 7, foretages, når Udlændinge- og Integrationsministeriet
bliver bekendt med forholdet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bliver således oftest først bekendt
med forholdet, efter fortabelsen er sket. Ministeriets efterfølgende vurdering
er således af konstaterende karakter.
Det betyder, at den ophævede § 7 fortsat har betydning for spørgsmålet om,
hvorvidt en person har fortabt sit danske statsborgerskab før den 1.
september 2015, idet sådanne tidligere danske statsborgere ikke i
forbindelse med overgangen til accept af dobbelt statsborgerskab i 2015
automatisk generhvervede dansk statsborgerskab.
Når det konstateres, at dansk statsborgerskab er fortabt før den 1. september
2015 efter den dagældende § 7, vil den pågældende blive omregistreret fra
dansk til ikke-dansk i relevante danske registre, gældende fra den dato, hvor
den pågældende erhvervede fremmed statsborgerskab. Hvis den
pågældende har børn, der ligeledes har fortabt deres danske statsborgerskab,
eller har børn, der er født efter datoen for forælderens erhvervelse af
fremmed statsborgerskab, vil disse ligeledes blive omregistreret fra værende
dansk til ikke-dansk.
2.3.1.2. Generhvervelse af dansk statsborgerskab efter fortabelse efter
dagældende § 7
Der har som følge af accept af dobbelt statsborgerskab og ophævelsen af
dagældende § 7 i indfødsretsloven siden den 1. september 2015 været
etableret forskellige midlertidige adgange til at generhverve dansk
statsborgerskab ved erklæring.
Efter § 3 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk
indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager
20
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
om dansk indfødsret) kunne tidligere danske statsborgere, der havde fortabt
dansk statsborgerskab efter den tidligere § 7 i lov om dansk indfødsret,
under visse omstændigheder generhverve dansk statsborgerskab ved at
afgive erklæring herom over for Statsforvaltningen. Erhvervede en tidligere
dansk statsborger indfødsret ved afgivelse af en sådan erklæring, tilkom
indfødsretten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn,
medmindre det udtrykkeligt var angivet, at et barn ikke skal være omfattet
af indfødsretten. Det var en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og
at barnet er ugift og under 18 år. Ordningen gjaldt i perioden fra den 1.
september 2015 til den 1. februar 2020.
Efter § 3, stk. 3, i lov nr. 63 af 28. januar 2020 om ændring af lov om dansk
indfødsret og lov om udenrigstjenesten (Børns erhvervelse af
statsborgerskab i områder med indrejse- og opholdsforbud, vandelskrav for
bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret og begrænsning af adgang til
bistand fra udenrigstjenesten, m.v.) kunne tidligere danske statsborgere, der
havde fortabt dansk statsborgerskab efter den tidligere § 7 i lov om dansk
indfødsret, under visse omstændigheder generhverve dansk statsborgerskab
ved at afgive erklæring herom over for Statsforvaltningen. Der blev i den
forbindelse indført, at det er en forudsætning for et barns erhvervelse af
dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som der stilles
over for den erklærende. Ordningen gjaldt i perioden fra den 1. februar 2020
til den 31. august 2020. Det bemærkes, at erklæringen siden den 1. april
2019 afgives over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, § 3 i lov nr.
173 af 27. februar 2019.
Den nugældende ordning fremgår af § 5 A i lov om dansk indfødsret, og
blev indsat ved lov nr. 1192 af 8. juni 2021 om ændring af udlændingeloven,
lov om dansk indfødsret, integrationsloven og hjemrejseloven
(genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere m.v.).
Det fremgår af § 5 A, at en tidligere dansk statsborger, der har fortabt sin
danske indfødsret i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk
indfødsret, erhverver dansk indfødsret ved inden den 1. juli 2026 over for
Udlændinge- og Integrationsministeriet at afgive skriftlig erklæring herom.
Erklæringen kan afgives af tidligere danske statsborgere, der ikke er idømt
en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen af den danske
indfødsret og afgivelsen af erklæring. For tidligere danske statsborgere over
22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22.
år er truffet en afgørelse i medfør af § 8, endvidere en betingelse, at de
pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller ophold her
21
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
i riget af sammenlagt mindst 1 års varighed. Erhverver en tidligere dansk
statsborger indfødsret ved afgivelse af erklæring, tilkommer indfødsretten
også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det
udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af
indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
indfødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og
at barnet er ugift og under 18 år. Er barnet undergivet fælles
forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver
meddele samtykke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.
For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har gyldighed
efter dansk ret. Det er endvidere en forudsætning for et barns erhvervelse af
dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som stilles til
den erklærende.
2.3.1.3. EU-Domstolens dom i sagerne C-684/22 til C-686/22
EU-Domstolen har den 25. april 2024 afsagt dom i sagerne C-684/22 til C-
686/22, som vedrører de tyske regler om fortabelse af statsborgerskab.
De tre sager har det til fælles, at de alle vedrører tyrkiske statsborgere, som
er indrejst i Tyskland og har opnået tysk statsborgerskab ved naturalisation,
men senere har fortabt statsborgerskabet ved generhvervelse af deres
tyrkiske statsborgerskab.
Sagerne blev påklaget til EU-Domstolen, da klagerne mente, at fortabelsen
af det tyske statsborgerskab er i strid med EU-retten, da de tyske
myndigheder ved behandlingen af sagerne ikke samtidig foretog en
vurdering af, om fortabelsen af statsborgerskabet var proportional efter EU-
retten, da de pågældende personer med fortabelsen af statsborgerskabet
samtidig mistede unionsborgerskabet.
Dommen vedrører dermed
–
som det også var tilfældet i Tjebbes-dommen
og X-dommen
–
fortolkning af artikel 20 om unionsborgerskab i Traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) sammenholdt med
artikel 7 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (Chartret).
Unionsborgerskabet, der blev indført med Maastricht-traktaten, trådte i kraft
den 1. november 1993. Det fremgår af artikel 20 i TEUF, at enhver, der er
statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab, og at
unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og
ikke træder i stedet for dette.
22
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
EU-Domstolen tager i de nævnte sager stilling til, om TEUF artikel 20 er til
hinder for en bestemmelse, som fastsætter, at medlemsstatens
statsborgerskab
–
og dermed unionsborgerskabet
–
kan fortabes i tilfælde
af en frivillig erhvervelse af et statsborgerskab i et tredjeland.
EU-Domstolen udtaler i dommen af 25. april 2024, som det også var
tilfældet i X-dommen, at der skal foretages en individuel prøvelse af, om en
fortabelse af statsborgerskab overholder proportionalitetsprincippet for så
vidt angår virkningerne heraf for den berørte persons situation i forhold til
EU-retten, i de tilfælde hvor fortabelsen samtidig medfører en fortabelse af
unionsborgerskabet.
Det fremgår af dommen bl.a., at der ikke er noget til hinder for, at en
medlemsstat fastsætter regler om, at statsborgerskabet i denne medlemsstat
fortabes ved frivillig erhvervelse af statsborgerskab i et tredjeland. Det
tilkommer imidlertid de nationale myndigheder og domstole at efterprøve,
om en sådan fortabelse
–
når den samtidig medfører fortabelse af
unionsborgerskabet
–
overholder proportionalitetsprincippet.
Det betyder, at der i vurderingen af, om en borger i én medlemsstat har
fortabt sit nationale statsborgerskab og samtidig har fortabt
unionsborgerskabet, fordi den pågældende har erhvervet statsborgerskab i
et tredjeland, samtidig skal tages stilling til den eventuelle tilknytning, som
borgeren måtte have til en anden medlemsstat.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har orienteret om muligheden for
genoptagelse efter anmodning på ministeriets hjemmeside, og orienteringen
er også sendt til danske ambassader og repræsentationer i udlandet samt
foreningen Danes Worldwide.
Der henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrationsministeriets juridiske
vurdering af 28. august 2024 af dommen, der er sendt til Folketinget
(Indfødsretsudvalget 2023-24, alm. del, bilag 145).
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det følger af dommen af 25. april 2024, at det ikke vil være foreneligt med
EU-retten, at en person fortaber sit danske statsborgerskab, uden at det
indgår i vurderingen, om følgerne heraf er proportionale i forhold til EU-
retten. Foreneligheden med EU-retten er imidlertid betinget af dels, at de
berørte personer inden for en rimelig frist har haft reel adgang til den
procedure for bevarelse af statsborgerskab, der er fastsat i den nationale
23
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
lovgivning, og er blevet behørigt underrettet om denne procedure, dels at
den nævnte procedure omfatter en prøvelse foretaget af de kompetente
myndigheder af proportionaliteten af de følger, som fortabelsen af dette
statsborgerskab har i forhold til EU-retten.
Danske myndigheder har imidlertid ikke mulighed for behørigt at underrette
alle personer, der kan have fortabt deres danske statsborgerskab og som
konsekvens deraf unionsborgerskabet efter dagældende § 7 i
indfødsretsloven i perioden fra den 1. november 1993 til 31. august 2015,
om muligheden for at indgive en ansøgning om prøvelse af fortabelsens
proportionalitet i forhold til EU-retten inden for en rimelig frist i tilknytning
til fortabelsen.
Det skyldes, at der ikke findes et samlet register eller lignende over alle
danske statsborgere og disses børn, hvorfra Udlændinge- og
Integrationsministeriet eller øvrige danske myndigheder vil kunne trække
sådanne oplysninger, ligesom fortabelsen af dansk statsborgerskab indtrådte
ex lege, dvs. automatisk uden danske myndigheders mellemkomst, jf.
ovenfor, pkt. 2.3.1.1.
Det følger endvidere af dommen af 25. april 2024, at de nationale
myndigheder alternativt skal kunne prøve proportionaliteten af følgerne af
fortabelsen af statsborgerskab og i givet fald lade den pågældende person
generhverve statsborgerskabet med tilbagevirkende kraft (ex tunc), som et
bispørgsmål i forbindelse med dennes ansøgning om et rejsedokument eller
ethvert andet dokument, der bekræfter vedkommendes statsborgerskab, selv
om en sådan ansøgning er blevet indgivet efter udløbet af en rimelig frist.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at dommen indebærer, at tidligere danske statsborgere, der har fået en
afgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at de har fortabt
deres danske statsborgerskab efter den dagældende indfødsretslovs § 7, og
som derved tillige har fortabt deres status som unionsborgere, skal kunne få
genoptaget deres sager med henblik på at få vurderet spørgsmålet om,
hvorvidt fortabelsen er i overensstemmelse med EU-retten. I en sådan
vurdering vil ministeriet skulle inddrage alle relevante momenter, der
relaterer sig til vedkommendes personlige forhold med henblik på at
foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-retten af en
fortabelse af det danske statsborgerskab og dermed unionsborgerskabet,
herunder vedkommendes familie- og arbejdsliv i henhold til artikel 7 i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
24
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Spørgsmålet vil imidlertid også kunne opstå i en situation, hvor en person
er bevidst om, at den pågældende har fortabt sit danske statsborgerskab før
den 1. september 2015 som følge af erhvervelse af fremmed
statsborgerskab, men som ikke har haft en naturlig anledning til at rette
henvendelse til danske myndigheder eller i øvrigt er afstået fra at rette
henvendelse til danske myndigheder vedrørende spørgsmålet om
statsborgerskab, uanset at den pågældendes fortabelse af unionsborgerskab
som konsekvens af fortabelse af dansk statsborgerskab potentielt kan have
været i strid med EU-retten.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering,
at der i indfødsretsloven bør etableres et særskilt grundlag for at behandle
spørgsmålet om fortabelse af dansk statsborgerskab og status som
unionsborger i det omfang, berørte tidligere danske statsborgere måtte ønske
en sådan vurdering.
Det foreslås derfor at indsætte en ny bestemmelse i indfødsretsloven,
hvorefter en tidligere dansk statsborger, der har fortabt sin danske indfødsret
i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk indfødsret, kan
anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at afgøre, om
fortabelsen er forenelig med EU-retten.
Forslaget vil indebære, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved
modtagelse af en sådan anmodning vil skulle vurdere, om fortabelsen af
unionsborgerskab må anses for uproportional i forhold til EU-retten. I denne
vurdering kan der lægges vægt på forskellige momenter, herunder om
pågældende på tidspunktet for den eventuelle fortabelse af dansk
statsborgerskab havde tilknytning til andre EU-lande end Danmark,
eksempelvis i form af arbejde, studie eller længerevarende ophold. Det kan
desuden tillægges vægt, om ansøgeren havde familie eller øvrige relationer
i andre EU-lande.
Vurderingen af, om fortabelsen af dansk statsborgerskab er forenelig med
EU-retten, indebærer, at der alene vil skulle fortages en vurdering i forhold
til EU-retten i de sager, hvor den pågældende vil miste unionsborgerskabet
ved fortabelsen af det danske statsborgerskab.
Det betyder, at det alene er relevant at tage stilling til spørgsmålet om
fortabelse af dansk statsborgerskabs forenelighed med EU-retten, hvor det
kan lægges til grund, at den pågældende har haft dansk statsborgerskab på
et tidspunkt mellem den 1. november 1993, hvor unionsborgerskabet blev
indført, og den 31. august 2015, hvor bestemmelsen om fortabelse blev
25
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
ophævet, og at den pågældende ikke på tidspunktet for fortabelse af sit
danske statsborgerskab tillige var statsborger i en anden EU-medlemsstat.
Det bemærkes, at hvis det som følge af denne ovennævnte vurdering
konkluderes, at fortabelsen af dansk statsborgerskab er uproportional i
forhold til EU-retten, vil den pågældende genindtræde i sit danske
statsborgerskab, hvilket vil betyde, at pågældende vil blive stillet som om,
at denne hele tiden har været dansk statsborger. Dette adskiller sig således
fra ordningen beskrevet ovenfor vedrørende adgang til generhvervelse ved
erklæring efter indfødsretslovens § 5 A, hvorefter den pågældende vil
generhverve det danske statsborgerskab ved erklæringstidspunktet, og der
vil således være en periode fra fortabelsen til erklæringstidspunktet, hvor
den pågældende således ikke vil have været dansk statsborger.
2.4. Forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning
om dansk statsborgerskab ved naturalisation
2.4.1. Gældende ret
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved
indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for
ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr.
Børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, skal således ikke betale et gebyr, og der betales kun gebyr én
gang ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved natura-
lisation, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at gebyret for
indgivelse af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation skal
være med til at dække en større andel af de faktiske udgifter til behandlingen
af ansøgningerne. Det nuværende gebyr dækker i dag cirka halvdelen af den
faktiske udgift til behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab.
Regeringen og Liberal Alliance har således indgået en aftale om bl.a. at
forhøje det lovhjemlede gebyr for indgivelse af ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation med henblik på at dække flere af de
faktiske udgifter til behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab.
På den baggrund foreslås det at forhøje gebyret, der betales ved indgivelsen
af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation, til 6.000 kr.
pr. ansøgning. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at
den foreslåede forhøjelse af gebyret ikke fører til, at udlændinge i praksis
afskæres fra at ansøge om dansk statsborgerskab.
26
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det bemærkes, at hvis en ansøger retter henvendelse til Folketingets
Indfødsretsudvalg med henblik på at opnå dispensation fra en eller flere
betingelser, og Indfødsretsudvalget vælger at anmode Udlændinge- og
Integrationsministeriet om at forelægge den konkrete sag for
Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der bør
meddeles dispensation, er det at betragte som en ansøgning modtaget direkte
i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ansøgningen vil dermed være
gebyrpålagt i overensstemmelse med indfødsretslovens § 12, stk. 1. Hvis
ansøgeren er fyldt 18 år, vil ansøgeren derfor skulle indbetale gebyr til
Udlændinge- og Integrationsministeriet i overensstemmelse med
indfødsretslovens § 12, stk. 1.
2.5. Gebyr ved gentagne ansøgninger om dansk statsborgerskab ved
naturalisation
2.5.1. Gældende ret
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved
indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for
ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr.
Børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, skal således ikke betale et gebyr, og der betales kun gebyr én
gang ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 7. pkt., at bl.a. gebyret for
indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation ikke
tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter de gældende regler betales et gebyr på 4.000 kr. for at ansøge om
statsborgerskab ved naturalisation. Gebyret dækker omkring halvdelen af de
omkostninger, der er forbundet med behandlingen af ansøgninger om dansk
statsborgerskab.
Når en ansøger har betalt gebyret én gang, kan vedkommende således efter
afslag på ansøgningen efterfølgende genansøge uden ekstra omkostninger.
Regeringen og Liberal Alliance har indgået en aftale om at ændre dette,
sådan at det fremadrettet kun er den første genansøgning, der er gratis, og at
der ved efterfølgende genansøgninger indføres et gebyr.
Formålet er at modvirke, at ansøgere, der modtager et afslag, ukritisk
genansøger i tilfælde uden rimelig udsigt til et andet resultat og dermed
27
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
risikerer at øge den generelle sagsbehandlingstid for sager om dansk
statsborgerskab ved naturalisation.
Det foreslås derfor, at der ved indgivelse af anden og flere efterfølgende
genansøgninger for ansøgere, der er fyldt 18 år, skal betales et gebyr på
3.000 kr.
Ved genansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation forstås anden og
efterfølgende ansøgninger. Dette omfatter også de tilfælde, hvor en ansøger
anmoder ministeriet om en fornyet vurdering af en allerede afgjort
ansøgning, uden at den pågældende ansøger indsender yderligere
dokumenter eller oplysninger.
Der kan være tilfælde, hvor der i forbindelse med en genansøgning, der er
omfattet af gebyr, er tale om, at ministeriet i stedet skal genoptage en
tidligere afgjort sag. Der kan eksempelvis være tale om, at der fremkommer
nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrundlaget med
tilbagevirkende kraft, eller at der foreligger ikke uvæsentlige
sagsbehandlingsfejl i forhold til Udlændinge- og Integrationsministeriets
oprindelige afgørelse. I en sådan situation, vil Udlændinge- og
Integrationsministeriet
tilbagebetale
genansøgningsgebyret,
idet
genansøgningen i stedet betragtes som en genoptagelse, der ikke er
gebyrpålagt.
Det bemærkes, at hvis en ansøger retter henvendelse til Folketingets
Indfødsretsudvalg med henblik på at opnå dispensation fra en eller flere
betingelser, og Indfødsretsudvalget vælger at anmode Udlændinge- og
Integrationsministeriet om at forelægge den konkrete sag for
Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der bør
meddeles dispensation, vil det være at betragte som en genansøgning
modtaget
direkte
i
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet.
Genansøgningen vil dermed være gebyrpålagt i overensstemmelse med den
foreslåede ændring i indfødsretslovens § 12, stk. 1. Hvis ansøgeren er fyldt
18 år, vil ansøgeren derfor skulle indbetale et genansøgningsgebyr til
Udlændinge- og Integrationsministeriet i overensstemmelse med den
foreslående ændring af indfødsretslovens § 12, stk. 1.
2.6. Gebyr for unge født eller opvokset i Danmark
2.6.1. Gældende ret
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved
indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for
28
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr. Der er ikke i dag
et særskilt gebyr for unge født eller opvokset i Danmark.
Børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, skal således ikke betale et gebyr, og der betales kun gebyr én
gang ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. og 4. pkt.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af artikel 6, stk. 4, i Europarådets konvention af 6. november
1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen), at unge, der er født
eller opvokset i Danmark, skal have en lempet adgang til at opnå dansk
statsborgerskab. Dette er allerede afspejlet i den nugældende
cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021, der udmønter
indfødsretsaftalen fra 2021, hvor der er et lempet opholdskrav for visse
unge.
Regeringen og Liberal Alliance ønsker at tydeliggøre, at unge, der er født
eller opvokset her i landet, skal have en lempet adgang til at opnå dansk
statsborgerskab.
Det foreslås derfor, at unge, der er fyldt 18. år, og som er født eller opvokset
i Danmark, fremover skal betale et lavere gebyr end det almindelige gebyr
for at indgive en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Det foreslås, at persongruppen afgrænses til personer, der er fyldt 18 år, og
som er født i Danmark eller indrejst før det fyldte 8. år, og som har ansøgt
om dansk statsborgerskab, før de fylder 25 år.
Det foreslås derfor, at ansøgere, der er fyldt 18 år, og som er født i Danmark
eller indrejst her i riget før det fyldte 8. år, og som inden det fyldte 25 år
indgiver en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation, skal
betale et gebyr på 4.000 kr.
2.7. Årlig regulering med satsreguleringsprocenten af gebyrer på
indfødsretsområdet
2.7.1. Gældende ret
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, bl.a., at ved indgivelse af
ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for ansøgere, der er
fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr., og ved indgivelse af bevis for eller
bevarelse af dansk indfødsret betales et gebyr på 1.200 kr. Endvidere følger
det af bestemmelsen bl.a., at ved afgivelse af erklæring om dansk
statsborgerskab betales et gebyr på 1.100 kr.
29
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til at satsregulere gebyrerne
fastsat i indfødsretsloven.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at gebyrerne i
indfødsretsloven
fremadrettet
bør
reguleres
årligt
med
satsreguleringsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent med henblik på
at skabe ensartethed på udlændingeområdet. Det gælder både de i dette
lovforslag foreslåede justerede gebyrer for indgivelse af ansøgning om
dansk statsborgerskab ved naturalisation, jf. afsnit 2.4-2.6 ovenfor,
gebyrerne for at indgive en ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk
statsborgerskab samt gebyret for afgivelse af erklæring om dansk
statsborgerskab.
Det foreslås således, at gebyrerne i indfødsretslovens § 12 fra og med den
1. januar 2026 reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten,
således at gebyrerne fremover bliver justeret i takt med den almindelige pris-
og lønudvikling.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vil årligt offentliggøre de
satsregulerede gebyrer på ministeriets hjemmeside.
2.8. Anvendelse af digital selvbetjening ved genansøgning om
naturalisation
2.8.1. Gældende ret
Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 1, at ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation skal indgives til Udlændinge- og
Integrationsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som
Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3.
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende
den digitale selvbetjening, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1, jf. indfødsretslovens § 12 A, stk. 2.
Visse ansøgere kan være fritaget for at ansøge digitalt og skal i stedet
benytte et papirbaseret ansøgningsskema. Det fremgår af Udlændinge- og
Integrationsministeriets hjemmeside, hvilke ansøgere som er fritaget for at
benytte den digitale ansøgningsløsning.
30
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. indfødsretslovens § 12 A,
stk. 3.
Efter de gældende regler indgives ansøgninger om dansk statsborgerskab
ved naturalisation, uanset om der er tale om første eller efterfølgende
ansøgninger, således som udgangspunkt ved anvendelse af den digitale
løsning.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af regeringen og Liberal Alliances aftale om, at det
fremadrettet kun er den første genansøgning om naturalisation, der skal være
gratis, vurderes det, at det bør præciseres, at også genansøgninger om dansk
statsborgerskab ved naturalisation skal indgives ved anvendelse af den
digitale løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til
rådighed (digital selvbetjening).
Ved genansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation forstås anden og
efterfølgende ansøgninger. Dette omfatter ligeledes de tilfælde, hvor en
ansøger anmoder ministeriet om en fornyet vurdering af en allerede afgjort
ansøgning, dvs. hvor genansøgningen ikke indeholder nye eller supplerende
oplysninger. Det betyder, at kravet om at benytte den digitale løsning som
udgangspunkt også vil gælde henvendelser om en fornyet vurdering af en
allerede afgjort ansøgning eller genansøgning. Henvendelser herom vil
således ikke kunne indgives på anden vis. Det vil samtidig understøtte, at en
ansøger ikke ukritisk anmoder ministeriet om en fornyet vurdering af en
allerede afgjort ansøgning eller genansøgning uden udsigt til et andet
resultat.
Det foreslås således, at det i indfødsretslovens § 12 A præciseres, at også
anden og flere efterfølgende genansøgninger som udgangspunkt skal
indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Udlændinge- og
Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
3. Internationale forpligtelser
3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret
(statsborgerretskonventionen)
Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 3, stk. 1, at enhver stat
ifølge sin egen lovgivning fastsætter, hvem der er dens statsborgere.
31
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger endvidere af konventionens artikel 13, stk. 1, at enhver
kontraherende stat skal sikre, at gebyret for erhvervelse, bevarelse,
fortabelse, generhvervelse eller udstedelse af dokumentation for erhvervelse
af statsborgerret i landet er rimeligt.
Det følger af den forklarende rapport til statsborgerretskonventionen bl.a.,
at hvorvidt et gebyr er rimeligt, skal afgøres i lyset af alle relevante
omstændigheder, herunder de omkostninger, administrationen indebærer.
Det følger endvidere af rapporten bl.a., at gebyret ikke skal være et middel
til at hindre personer i at erhverve statsborgerret.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de i
lovforslaget foreslåede gebyrjusteringer er i overensstemmelse med
Danmarks
internationale
forpligtelser
i
henhold
til
statsborgerretskonventionen, og at den foreslåede forhøjelse af gebyret, der
betales ved indgivelsen af en ansøgning om dansk statsborgerskab, jf. pkt.
2.4, ikke fører til, at udlændinge i praksis afskæres fra at ansøge om dansk
statsborgerskab.
Det følger endvidere af statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 1, at en
kontraherende stats regler vedrørende statsborgerret ikke må indeholde
forskelle eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder
forskelsbehandling sted på grund af køn, religion, race, hudfarve eller
national eller etnisk oprindelse.
Den foreslåede ordning, hvorefter ansøgerne om dansk statsborgerskab ved
naturalisation bl.a. skal betale et gebyr ved genansøgning, jf. pkt. 2.5, retter
sig mod alle.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at lovforslaget
ikke
indeholder
elementer,
der
er
uforenelige
med
statsborgerretskonventionens artikel 5, stk. 1.
Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 6, stk. 4, litra e og f, at
enhver kontraherende stat i sin nationale lovgivning skal lette erhvervelsen
af indfødsret for personer, som er født på det pågældende lands område og
har lovligt og fast ophold der, samt personer, som i en periode inden det
fyldte 18. år har haft lovligt og fast ophold i det pågældende land, idet
varigheden af den pågældendes faste ophold i landet bestemmes ifølge den
pågældende kontraherende stats nationale lovgivning.
Det er nærmere om forpligtelsen i den forklarende rapport til
statsborgerretskonventionen beskrevet bl.a., at en lettere erhvervelse f.eks.
32
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
kan være i form af et kortere opholdskrav, lempeligere sprogkrav, en lettere
ansøgningsprocedure eller lavere ansøgningsgebyr.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at lovforslagets
del om, at unge født eller opvokset i Danmark fremadrettet skal betale et
lavere gebyr end det almindelige gebyr for at indgive en ansøgning om
dansk statsborgerskab ved naturalisation, vil bidrage til Danmarks
efterlevelse af statsborgerretskonventionens artikel 6, stk. 4, litra e og f.
3.2.
FN’s flygtningekonvention
Efter flygtningekonventionens artikel 7, stk. 1, skal en kontraherende stat
indrømme flygtninge samme behandling som den, der indrømmes
udlændinge i almindelighed, bortset fra bestemmelser i konventionen,
hvorved det er fastsat, at flygtninge skal indrømmes gunstigere behandling.
Herudover forpligter flygtningekonventionens artikel 34 de kontraherende
stater til på enhver måde at bestræbe sig på at fremskynde behandlingen af
naturalisationssager og nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved
denne behandling til det mindst mulige.
Det følger af UNHCR’s ikke-bindende
kommentar fra 1997 til
flygtningekonventionen bl.a., at konventionens artikel 34 ikke forpligter
medlemsstaterne til at tildele statsborgerskab til flygtninge, men at staterne
er forpligtede til så vidt muligt at lette adgangen til flygtninges optagelse i
samfundet og til naturalisation. I forhold til at lette adgangen til
naturalisation fremgår det af kommentaren bl.a., at dette kan ske på
forskellig vis, og at bestemmelsen alene specifikt nævner to måder; at
fremskynde behandlingen af naturalisationssager og at nedsætte afgifterne
for og omkostningerne ved denne behandling til det mindst mulige.
Endvidere fremgår det af kommentaren bl.a., at medlemsstaterne efter
bestemmelsen er forpligtede til at sikre en rimelig adgang til naturalisation
for flygtninge, men at adgangen ikke behøver at være lettere end for andre
udlændinge, såfremt adgangen generelt er rimelig.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
flygtningekonventionen, idet adgangen til dansk statsborgerskab generelt
vurderes at være rimelig, og idet lovforslaget ikke vil udgøre en hindring for
personer i at erhverve dansk statsborgerskab.
Endelig bemærkes, at flygtninge og personer, der må sidestilles hermed,
ifølge § 5 A og § 7, stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om
naturalisation efter gældende regler har en lempet adgang til dansk
33
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
statsborgerskab for så vidt angår kravene om ophold og tidsubegrænset
opholdstilladelse.
3.3.
FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse personers
retsstilling
Efter artikel 32 i FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse
personers retsstilling skal de kontraherende stater så vidt muligt lette
statsløse personers optagelse i samfundet og naturalisation. De skal navnlig
på enhver måde bestræbe sig for at fremskynde behandlingen af
naturalisationssager og nedsætte afgifterne for og omkostningerne ved
sagernes behandling til det mindst mulige.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de i
lovforslaget foreslåede gebyrjusteringer er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN’s konvention af 28.
september 1954 om statsløse personers retsstilling, idet de foreslåede
gebyrer ikke vurderes at ville udgøre en hindring for personer i at erhverve
dansk statsborgerskab.
Herudover bemærkes, at statsløse personer ifølge § 5 A og § 7, stk. 2, i
cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation efter
gældende regler har en lempet adgang til dansk statsborgerskab ved
naturalisation for så vidt angår kravene om ophold og tidsubegrænset
opholdstilladelse.
3.4.
FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed
(statsløsekonventionen)
og FN’s konvention af 1989 om barnets
rettigheder (børnekonventionen)
Det følger af
FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed
(statsløsekonventionen) og FN’s konvention af 1989 om barnets rettigheder
(børnekonventionen), at de deltagende stater har forpligtet sig til at tildele
statsborgerskab til personer, der er født statsløse på den kontraherende stats
territorium, under visse betingelser.
Det følger af UNHCR’s Guidelines on Statelessness No. 4, at de deltagende
stater opfordres til at acceptere ansøgninger om statsborgerskab fra
personer, der ellers ville være statsløse, uden at opkræve gebyr, og at
indirekte omkostninger ikke må udgøre en hindring for personers adgang til
at søge.
34
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at personer, der ikke er
fyldt 18 år, ikke skal betale gebyr i forbindelse med indgivelsen af en
ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de i
lovforslaget foreslåede gebyrjusteringer er i overensstemmelse med
børnekonventionen og statsløsekonventionen, idet de foreslåede gebyrer
ikke vurderes at ville udgøre en hindring for de omfattede personer i at
erhverve dansk statsborgerskab. Det bemærkes i den forbindelse, at
opfordringen i UNHCR’s
guidelines til, at de deltagende stater ikke skal
opkræve gebyr, ikke er retligt bindende.
3.5.
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
(handicapkonventionen)
Det følger af artikel 18 i handicapkonventionen, at deltagerstaterne bl.a. skal
anerkende retten for personer med handicap til at færdes frit og frit at vælge
deres opholdssted samt til statsborgerskab på lige fod med andre, herunder
ved at sikre, at personer med handicap har ret til at erhverve og skifte
statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på grund af handicap fratages deres
statsborgerskab.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de i
lovforslaget foreslåede gebyrjusteringer er i overensstemmelse med
handicapkonventionen, idet de foreslåede gebyrer ikke vurderes at ville
udgøre en hindring for de omfattede personer i at erhverve dansk
statsborgerskab.
3.6. Fælles nordisk aftale om statsborgerskab
Baggrunden for, at der er lempeligere krav for at opnå dansk statsborgerskab
ved erklæring for statsborgere fra andre nordiske lande, er bl.a. en fælles
nordisk aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er blevet opdateret.
Det følger af artikel 5 i bekendtgørelse af nordisk aftale af 13. september
2010 om statsborgerskab bl.a., at aftaleparterne skal gennemføre bestem-
melser, hvorefter en statsborger i et aftaleland kan erhverve statsborgerskab
i et andet aftaleland ved at afgive skriftlig erklæring herom, såfremt den er-
klærende er fyldt 18 år, har haft bopæl i aftalelandet i de sidste 7 år og ikke
i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller anden foranstaltning, som efter
dette lands lovgivning er ligestillet med frihedsstraf.
35
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det fremgår videre af aftalen, at hver aftalepart kan gennemføre bestemmel-
ser, hvorefter den erklærende ikke på tidspunktet for afgivelse af erklærin-
gen afsoner, eller i løbet af de sidste 7 år, eller den kortere bopælstid, som
aftaleparten har fastsat, har afsonet frihedsstraf eller har været under anden
foranstaltning, som efter dette aftalelands lovgivning er ligestillet med fri-
hedsstraf.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den i
lovforslaget foreslåede skærpelse af vandelskravet i erklæringsadgangen for
nordiske statsborgere i indfødsretslovens § 3, er i overensstemmelse med
den nordiske aftale om statsborgerskab.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Økonomiske konsekvenser er under udarbejdelse.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, har til formål at gennemføre de nødvendige
lovgivningsmæssige ændringer som følge af EU-Domstolens dom i to sager.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de øvrige
foreslåede ændringer af indfødsretsloven ikke rejser spørgsmål i forhold til
EU-retten.
36
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
2934730_0037.png
UDKAST
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
…
til
… (…dage)
været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
…
11. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Økonomiske konsekvenser er Økonomiske konsekvenser
stat, kommuner og regioner
under udarbejdelse.
er under udarbejdelse.
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø-
og
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
naturmæssige Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, har til formål at gennemføre de
nødvendige lovgivningsmæssige ændringer som følge af
EU-Domstolens domme i to sager.
Er i strid med de fem
principper for implementering
af
erhvervsrettet
EU-
37
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
2934730_0038.png
UDKAST
regulering/ Går videre end
minimumskrav
i
EU-
regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
38
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af indfødsretslovens § 3, stk. 2, nr. 4, at erklæring kan afgives af
personer, der ikke i løbet af de sidste 7 år er idømt frihedsstraf eller
foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 3, stk. 2, nr. 4,
efter »ligestilles med
frihedsstraf« indsættes », eller i løbet af denne tid har afsonet en frihedsstraf
eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf«.
Med forslaget vil vandelskravet for nordiske statsborgere, der ønsker at
erklære sig danske statsborgere, blive skærpet således, at karenstiden for
vandelskravet kan regnes fra endt afsoning af frihedsstraf eller
foranstaltning, der ligestilles hermed. Det vil derfor være en betingelse for
erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring efter indfødsretslovens
§ 3, at den erklærende ikke er idømt eller afsoner eller har afsonet en
frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles hermed, i løbet af de
sidste syv år forud for afgivelse af erklæring.
Perioden skal regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået frihedsstraf
eller foranstaltning, der kan ligestilles hermed. Frihedsstraf eller
foranstaltning, der kan ligestilles hermed, er udstået, når personen løslades
eller udskrives. Ved løsladelse eller udskrivning forstås første løsladelse
eller udskrivning, herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt
benådning fra den straf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, den pågældende var idømt.
De former for straf og andre sanktioner, der kan være til hinder for
anvendelsen af erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3, stk. 2, nr. 4, er
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
ubetinget frihedsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens §§ 68, 69 eller
70, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 1800.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter den dagældende indfødsretslovs § 7, nr. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 422 af 7. juni 2004, fortabtes dansk indfødsret af den, som erhvervede
fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke eller
erhvervede fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et
andet land. Endvidere fortabtes dansk indfødsret af ugift barn under 18 år,
som blev fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som havde
forældremyndigheden eller del i denne, erhvervede fremmedstatsborgerret
på en måde som angivet under nr. 1 og 2, medmindre den anden af barnets
forældre vedblev at være dansk og ligeledes havde del i
forældremyndigheden, jf. § 7, nr. 3.
Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om
ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og
betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) med virkning fra den 1.
september 2015.
Det følger af EU-Domstolens dom i sagerne C-684/22 til C-686/22, at der
skal foretages en individuel prøvelse af, om en fortabelse af statsborgerskab
overholder proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf
for den berørte persons situation i forhold til EU-retten, i de tilfælde hvor
fortabelsen samtidig medfører en fortabelse af unionsborgerskabet.
Det foreslås i indfødsretsloven at indsætte
§ 5 B,
hvorefter en tidligere dansk
statsborger, der har fortabt sin danske indfødsret i medfør af den tidligere
gældende § 7 i lov om danske indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7.
juni 2004, kan anmode Udlændinge- og Integrationsministeriet om at
afgøre, om fortabelsen er forenelig med EU-retten.
Forslaget vil indebære, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved
modtagelse af en sådan anmodning vil skulle vurdere, om fortabelsen af
unionsborgerskab må anses for uproportional i forhold til EU-retten. I denne
vurdering kan der lægges vægt på forskellige momenter, herunder om den
pågældende på tidspunktet for den eventuelle fortabelse af dansk
statsborgerskab havde tilknytning til andre EU-lande end Danmark,
eksempelvis i form af arbejde, studie eller længerevarende ophold. Det kan
40
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
desuden tillægges vægt, om ansøgeren havde kernefamilie eller øvrige
relationer i andre EU-lande.
Vurderingen af, om fortabelsen af dansk statsborgerskab er forenelig med
EU-retten, indebærer, at der alene vil skulle fortages en vurdering i forhold
til EU-retten i de sager, hvor pågældende vil miste unionsborgerskabet ved
fortabelsen af det danske statsborgerskab.
Det betyder, at det alene er relevant at tage stilling til spørgsmålet om
fortabelse af dansk statsborgerskabs forenelighed med EU-retten, hvor det
kan lægges til grund, at den pågældende har haft dansk statsborgerskab på
et tidspunkt mellem den 1. november 1993, hvor unionsborgerskabet blev
indført, og den 31. august 2015, hvor bestemmelsen om fortabelse blev
ophævet, og at den pågældende ikke på tidspunktet for fortabelse af sit
danske statsborgerskab tillige var statsborger i en anden EU-medlemsstat.
Det bemærkes, at hvis det som følge af denne ovennævnte vurdering
konkluderes, at fortabelsen af dansk statsborgerskab er uproportional i
forhold til EU-retten, vil den pågældende genindtræde i sit danske
statsborgerskab, hvilket vil betyde, at pågældende vil blive stillet som om,
at denne hele tiden har været dansk statsborger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, taber den, der er født i udlandet og aldrig
har boet her i riget og ej heller opholdt sig her under forhold, der tyder på
samhørighed med Danmark, sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år,
medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og
integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter
ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.
Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-689/21, X, at det ikke vil være
foreneligt med EU-retten, at en person fortaber sit danske statsborgerskab,
uden at det indgår i vurderingen, om følgerne heraf er proportionale i forhold
til EU-retten, med henvisning til at ansøgningen ikke er indgivet rettidigt,
hvis personen ikke er blevet behørigt underrettet om, at personen skulle
indgive en ansøgning inden for et bestemt tidspunkt for at få vurderet sin
sag efter EU-reglerne, og derefter har fået en rimelig frist til at indgive en
ansøgning.
41
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås i indfødsretslovens
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
at ændre »indgivet efter
dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares« til: »træffe afgørelse om, at
indfødsretten er bevaret ved det fyldte 22. år, uanset hvornår ansøgningen
er indgivet«.
Forslaget vil indebære, at alle relevante øvrige tilknytningsmomenter, der
relaterer sig til ansøgerens forhold indtil det fyldte 22. år, vil skulle indgå i
vurderingen af, hvorvidt pågældende har bevaret dansk statsborgerskab,
uanset om ansøgningen er indgivet før eller efter det fyldte 22. år, og uanset
om ansøgeren vil miste sit unionsborgerskab ved den eventuelle fortabelse
af det danske statsborgerskab.
Dette vil betyde, at de øvrige tilknytningsmomenter, der tidligere alene
indgik i behandlingen af de ansøgninger om bevis for bevarelse, der var
indgivet inden det fyldte 22. år, fremover også vil skulle indgå i
behandlingen af ansøgninger, der er indgivet efter det fyldte 22. år.
Der vil dog alene skulle foretages en vurdering i forhold til EU-retten i de
sager, hvor ansøgeren vil miste unionsborgerskabet ved fortabelsen af det
danske statsborgerskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved
indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for
ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr. Der betales ikke
gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk indfødsret,
og der betales kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, jf.
indfødsretslovens § 12, stk. 1, 4. og 5. pkt.
Det foreslås, at indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres, således at
ansøgningsgebyret for at indgive en ansøgning om dansk statsborgerskab
fastsættes til 6.000 kr.
Den foreslåede ændring vil indebære, at gebyret for første gang at indgive
en ansøgning om dansk statsborgerskab hæves fra 4.000 kr. til 6.000 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
42
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., bl.a., at der ved
indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for
ansøgere, der er fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr. Der betales ikke
gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk indfødsret,
og der betales kun gebyr en gang for ansøgning om naturalisation, jf.
indfødsretslovens § 12, stk. 1, 4. og 5. pkt.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12, stk. 1,
indsættes et nyt
pkt. 3.
Ifølge det foreslåede
stk. 1, 3. pkt.,
betales et gebyr på 4.000 kr. for ansøgere,
der er fyldt 18 år, er født her i riget eller indrejst her i riget før det fyldte 8.
år, og som inden det fyldte 25. år indgiver ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation.
Med forslaget vil denne gruppe af unge født og opvokset i Danmark skulle
betale et lavere gebyr end det almindelige gebyr, der gælder for ansøgere,
der er fyldt 18 år, for indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, såfremt de opfylder de foreslåede betingelser herfor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås endvidere, at der i indfødsretslovens
§ 12, stk. 1,
indsættes et
nyt
pkt. 4.
Ifølge det foreslåede
stk. 1, 4. pkt.,
betales et gebyr på 3.000 kr.
for behandling af anden eller flere følgende genansøgninger om dansk
statsborgerskab ved naturalisation.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den første genansøgning om
dansk statsborgerskab ved naturalisation vil være gebyrfri, mens den anden
og følgende genansøgninger pålægges et gebyr på 3.000 kr.
Ved genansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation forstås anden og
efterfølgende ansøgninger. Dette omfatter også de tilfælde, hvor en ansøger
anmoder ministeriet om en fornyet vurdering af en allerede afgjort
ansøgning, uden at den pågældende ansøger indsender yderligere
dokumenter eller oplysninger.
Der kan være tilfælde, hvor der i forbindelse med en genansøgning, der er
omfattet af gebyr, er tale om, at ministeriet i stedet skal genoptage en
tidligere afgjort sag. Der kan eksempelvis være tale om, at der fremkommer
nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrundlaget med
tilbagevirkende kraft, eller at der foreligger ikke uvæsentlige
sagsbehandlingsfejl i forhold til Udlændinge- og Integrationsministeriets
oprindelige afgørelse. I en sådan situation, vil Udlændinge- og
Integrationsministeriet
tilbagebetale
genansøgningsgebyret,
idet
43
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
genansøgningen i stedet betragtes som en genoptagelse, der ikke er
gebyrpålagt.
Hvis en ansøger retter henvendelse til Folketingets Indfødsretsudvalg med
henblik på at opnå dispensation fra en eller flere betingelser, og
Indfødsretsudvalget
vælger
at
anmode
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet om at forelægge den konkrete sag for
Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der bør
meddeles dispensation, vil det være at betragte som en genansøgning
modtaget
direkte
i
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet.
Genansøgningen vil dermed være gebyrpålagt. Det betyder, at hvis
ansøgeren er fyldt 18 år, vil ansøgeren derfor skulle indbetale et
genansøgningsgebyr til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, bl.a., at der ved indgivelse af
ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation for ansøgere, der er
fyldt 18 år, betales et gebyr på 4.000 kr., ved indgivelse af ansøgning om
bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret betales et gebyr på 1.200 kr., og
ved afgivelse af erklæring om dansk indfødsret betales et gebyr på 1.100 kr.
Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til at satsregulere gebyrerne
fastsat i indfødsretsloven.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12, stk. 1,
indsættes et nyt
pkt. 5.
Ifølge det foreslåede
stk. 1, 5. pkt.,
vil gebyr for ansøgning og genansøgning
om dansk indfødsret ved naturalisation, ansøgning om bevis for dansk
indfødsret, ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret og afgivelse af
erklæring om dansk indfødsret blive reguleret fra og med 2026 én gang
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent,
således at beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den
almindelige pris- og lønudvikling i samfundet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gebyrerne i indfødsretsloven
fremadrettet bliver reguleret én gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
44
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 3. pkt., at bl.a. gebyr for
ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation betales til
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver et nyt
pkt. 6,
indsættes, at også gebyr for genansøgninger om dansk
statsborgerskab ved naturalisation betales til Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at
der betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden eller flere følgende
genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Til nr. 8
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 4. pkt., bl.a., at der ikke betales
gebyr for børn, der er omfattet af forældres ansøgning om dansk
statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 5, § 5 A og § 6, stk. 2.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver et nyt
pkt. 7
indsættes, at der heller ikke betales gebyr for børn, der er omfattet af
forældres genansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at
der betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden eller flere følgende
genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Til nr. 9
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 5. pkt., bl.a., at der kun betales
gebyr en gang for ansøgning om naturalisation.
Det foreslås, at det i indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, 5. pkt.,
der bliver et nyt
pkt. 8,
udgår, at der betales gebyr en gang for ansøgning om naturalisation,
idet der fremover vil blive krævet gebyr for genansøgninger om dansk
statsborgerskab ved naturalisation, der indgives anden gang eller
efterfølgende gange.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at
der betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden eller flere følgende
genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Til nr. 10
45
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 7. pkt., bl.a., at gebyrerne ikke
betales tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, 7. pkt.,
der bliver et nyt
pkt. 10,
indsættes, at gebyret for genansøgning ikke betales tilbage, hvis
genansøgningen ikke imødekommes.
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at
der betales et gebyr på 3.000 kr. for behandling af anden eller flere følgende
genansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Til nr. 11
Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 1, 1. pkt., at ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation skal indgives til Udlændinge- og
Integrationsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som
Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12 A, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes, at
også genansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal indgives til
Udlændinge- og Integrationsministeriet ved anvendelse af den digitale
løsning, som Udlændinge- og Integrationsministeriet stiller til rådighed
(digital selvbetjening).
Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge-
og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved
genansøgninger om dansk indfødsret.
Til nr. 12
Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 1, 2. pkt., at ansøgninger, der
ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Udlændinge- og
Integrationsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12 A, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes, at
også genansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3.
Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge-
og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved
genansøgninger om dansk indfødsret.
Til nr. 13
46
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 2, 1. pkt., at hvis Udlændinge-
og Integrationsministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør,
at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjening,
skal Udlændinge- og Integrationsministeriet tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12 A, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes, at
også genansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1.
Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge-
og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved
genansøgninger om dansk indfødsret.
Til nr. 14
Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 2, 2. pkt., at Udlændinge- og
Integrationsministeriet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt.
skal indgives, herunder om den skal indgives på en særlig blanket.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12 A, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes, at
Udlændinge- og Integrationsministeriet bestemmer, hvordan en
genansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal
indgives på en særlig blanket.
Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge-
og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved
genansøgninger om dansk indfødsret.
Til nr. 15
Det følger af indfødsretslovens § 12 A, stk. 3, at en digital ansøgning anses
for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Det foreslås, at der i indfødsretslovens
§ 12 A, stk. 3,
indsættes, at også en
digital genansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Ændringen er en præcisering af, at den digitale løsning, som Udlændinge-
og Integrationsministeriet stiller til rådighed, også skal benyttes ved
genansøgninger om dansk indfødsret.
Til § 2
47
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk.
2-4.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2,
at loven kun skal finde anvendelse på erklæringer,
der er afgivet over for Udlændinge- og Integrationsministeriet efter lovens
ikrafttræden. Lovens § 1 finder således ikke anvendelse på erklæringer, der
er afgivet over for Udlændinge- og Integrationsministeriet før lovens
ikrafttræden.
Det foreslås videre i
§ 2, stk. 3,
at udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden af § 1, nr. 4-15.
Baggrunden for forslaget er, at loven først sættes i kraft, når der er foretaget
de fornødne it-tilpasninger. Det er under afklaring, hvornår de fornødne it-
tilpasninger kan foretages.
Vedrørende de foreslåede justeringer af gebyret, som betales ved
indgivelsen af en ansøgning eller genansøgning om dansk statsborgerskab
ved naturalisation, bemærkes, at disse ikke finder anvendelse på
ansøgninger og genansøgninger om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, der er indgivet før lovens ikrafttræden. Det betyder, at for
ansøgninger og genansøgninger indgivet før denne dato opkræves gebyret
efter de nugældende regler, også selv om ansøgningen eller genansøgningen
først måtte blive færdigbehandlet efter lovens ikrafttræden.
Efter forslaget til
§ 2, stk. 4,
finder lovens § 1, nr. 3, ikke anvendelse for
personer, der er fyldt 22 år før den 1. november 1993.
Forslaget vil indebære, at ansøgninger om bevarelse om dansk
statsborgerskab fra ansøgere, der er fyldt 22 år før den 1. november 1993,
vil blive behandlet efter de regler, der var gældende på tidspunktet hvor den
pågældende fyldte 22 år.
For ansøgere, der er fyldt 22 år efter den 1. november 1993, vil forslaget
betyde, at disse ansøgere vil være omfattet af ændringen af
indfødsretslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., og således ikke vil være afskåret fra at
få vurderet en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab
med alle relevante tilknytningsmomenter, der relaterer sig til ansøgerens
forhold indtil det fyldte 22. år, uanset at ansøgningen indgives på et senere
tidspunkt.
Til § 3
48
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde.
Den foreslåede bestemmelse i § 3 indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller
delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes
i kraft på forskellige tidspunkter.
49
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
2934730_0050.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om dansk indfødsret, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1656 af 23.
december 2022, som ændret ved
lov nr. 487 af 13. maj 2023,
foretages følgende ændringer:
§ 3.
Den, der er statsborger i
Finland, Island, Norge eller Sverige
og opfylder betingelserne i stk. 2,
erhverver dansk indfødsret ved
over
for
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet,
Rigsombudsmanden på Færøerne
eller
Rigsombudsmanden
i
Grønland at afgive skriftlig
erklæring herom.
Stk. 2.
Erklæring kan afgives af
personer, der
1) har erhvervet statsborgerret i
Finland, Island, Norge eller Sverige
på anden måde end ved
naturalisation,
2) er fyldt 18 år,
3) har haft bopæl her i riget i de
sidste 7 år og
4) ikke i løbet af denne tid er idømt
frihedsstraf eller foranstaltning, der
kan ligestilles med frihedsstraf.
1.
I
§ 3, stk. 2, nr. 4,
indsættes efter
»ligestilles med frihedsstraf«: »,
eller i løbet af denne tid har afsonet
en frihedsstraf eller foranstaltning,
der
kan
ligestilles
med
frihedsstraf«.
50
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
2934730_0051.png
UDKAST
1.
Efter § 5 A indsættes:
Ȥ 5 B.
En tidligere dansk
statsborger, der har fortabt sin
danske indfødsret i medfør af den
tidligere gældende § 7 i lov om
danske
indfødsret,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni
2004, kan anmode Udlændinge- og
Integrationsministeriet
om
at
afgøre, om fortabelsen er forenelig
med EU-retten.«
§ 8.
Den, som er født i udlandet og
aldrig har boet her i riget og ej
heller har opholdt sig her under
forhold, som tyder på samhørighed
med Danmark, taber sin danske
indfødsret ved det fyldte 22. år,
medmindre den pågældende derved
bliver statsløs. Udlændinge- og
integrationsministeren eller den,
han bemyndiger dertil, kan dog
efter ansøgning indgivet inden dette
tidspunkt tillade, at indfødsretten
bevares.
Stk. 2-3.
---
§ 12.
Ved indgivelse af ansøgning
om
dansk
indfødsret
ved
naturalisation for ansøgere, der er
fyldt 18 år, betales et gebyr på
4.000 kr., og ved indgivelse af
ansøgning om bevis for eller
bevarelse af dansk indfødsret
betales et gebyr på 1.200 kr. Ved
afgivelse af erklæring om dansk
indfødsret betales et gebyr på 1.100
kr. Gebyr for ansøgninger om
dansk indfødsret ved naturalisation
og ansøgninger om bevis for eller
bevarelse af dansk indfødsret og
2.
I
§ 8, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»indgivet efter dette tidspunkt
tillade, at indfødsretten bevares«
til: »træffe afgørelse om, at
indfødsretten er bevaret ved det
fyldte 22. år, uanset hvornår
ansøgningen er indgivet«.
3.
I
§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»4.000kr.« til: »6.000 kr.«.
4.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum: »For
ansøgere, der er fyldt 18 år, er født
her i riget eller indrejst her i riget
før det fyldte 8. år, og som inden det
fyldte 25. år indgiver ansøgning om
dansk indfødsret ved naturalisation,
betales et gebyr på 4.000 kr. For
behandling af anden eller flere
følgende genansøgninger om dansk
51
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
2934730_0052.png
UDKAST
gebyr for afgivelse af erklæring om
dansk indfødsret betales til
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet. Der betales
ikke gebyr for børn, der er omfattet
af forældres erklæring eller
ansøgning om dansk indfødsret, jf.
§ 5, § 5 A og § 6, stk. 2. Der betales
kun gebyr en gang for ansøgning
om naturalisation, en gang for
ansøgning om bevis for dansk
indfødsret, en gang for ansøgning
om bevarelse af dansk indfødsret
og en gang for afgivelse af
erklæring om dansk indfødsret. Det
påhviler ansøgeren og den
erklærende at dokumentere, at
eventuelle gebyrer tidligere er
betalt. Gebyrerne betales ikke
tilbage, hvis ansøgningen ikke
imødekommes,
eller
hvis
erklæringen
afvises.
Betaler
ansøgeren eller den erklærende et
beløb, der overstiger det gebyr, der
skal betales efter 1. eller 2. pkt.,
tilbagebetales det overskydende
beløb ikke, hvis dette beløb udgør
30 kr. eller derunder.
§ 12 A.
Ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation skal
indgives til Udlændinge- og
Integrationsministeriet
ved
anvendelse af den digitale løsning,
som
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet stiller til
rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af
Udlændinge-
og
indfødsret
ved
naturalisation
betales et gebyr på 3.000 kr.«.
5.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter 2.
pkt., der bliver 4. pkt., som nyt
punktum: »De angivne beløb i 1.-4.
pkt. reguleres fra og med den 1.
januar 2026 én gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent.«.
6.
I
§ 12, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 6.
pkt.,
indsættes
efter
»naturalisation«:
»,
genansøgninger
om
dansk
indfødsret ved naturalisation «.
7.
I
§ 12, stk. 1, 4. pkt.,
der bliver 7.
pkt., indsættes efter »ansøgning«:
»eller genansøgning«.
8.
I
§ 12, stk. 1, 5. pkt.,
der bliver 8.
pkt., udgår »en gang for ansøgning
om naturalisation,«.
9.
I
§ 12, stk. 1, 7. pkt.,
der bliver
10.
pkt.,
indsættes
efter
»ansøgningen«:
»eller
genansøgningen«.
10.
I
§ 12 A, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter
»ansøgning«:
»eller
genansøgning«.
11.
I
§ 12 A, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter
»ansøgninger«:
»eller
genansøgninger«.
52
 IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af indfødsretsloven (erklæring, fortabelse og gebyr), fra udlændinge- og integrationsministeren
2934730_0053.png
UDKAST
Integrationsministeriet, jf. dog stk.
12.
I
§ 12 A, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes
2 og 3.
efter
»ansøgningen«:
»eller
genansøgningen«.
Stk. 2. Hvis Udlændinge- og
Integrationsministeriet finder, at
der foreligger særlige forhold, der
gør, at ansøgeren ikke må forventes
13.
I
§ 12 A, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes
»ansøgning«:
»eller
at kunne anvende den digitale efter
selvbetjening, skal Udlændinge- og genansøgning«.
Integrationsministeriet tilbyde, at
ansøgningen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1. Udlændinge- og
Integrationsministeriet bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af 1.
14.
I
§ 12 A, stk. 3,
indsættes efter
pkt. skal indgives, herunder om den
»ansøgning«:
»eller
skal indgives på en særlig blanket.
genansøgning«.
Stk. 3. En digital ansøgning anses
for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
53