IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2024-25
IFU Alm.del Bilag 150
Offentligt

RE T TE N I ROS K ILD E

D OM

afsagt den 19. december 2024

Sag BS-14110/2023-ROS

(advokat Lars Habib Lindkær Jensen)

mod

Udlændinge- og Integrationsministeriet

(advokat Paw Bladt Fruerlund)

Denne afgørelse er truffet af dommer Anna Lindgren.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 15. marts 2023.

A har nedlagt endelig påstand om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

tilpligtes at betale til A 10.000,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen angår, om Udlændinge- og Integrationsministeriets afslag af 21. februar

2023 på sagsøgerens ansøgning om dansk indfødsret, og det herunder udøvede

skøn af Folketingets Indfødsretsudvalg om, at der ikke var grundlag for at med-

dele dispensation fra de almindelige betingelser for optagelse på et lovforslag

om indfødsretsmeddelelse, var i strid med Danmarks internationale forpligtel-

ser.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

A er født i Irak og kom til Danmark i 2002, hvor hun har tidsubegrænset

opholdstilladelse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A i 2012 var ude for en arbejdsulykke,

hvor hun fik 380 V strøm igennem sig fra den ene arm til en anden.

Af lægeerklæring af 30. april 2018 fremgår blandt andet:

”…

C: Diagnose

ICD-10/ICPC-2-kode: Beskrivelse med latinsk og dansk betegnelse

ADR522E

Komplexe kroniske nonmaligne smerter

A82+A88

Sequelae efter stærkstrømsulykke, varige mén

efter stærkstrømsulykke

D: Langvarig funktionsnedsættelse

Har patienten som følge af diagnosen/diagnoserne, der er anført under

punkt C, en eller flere langvarige funktionsnedsættelser?

x Ja

Nej

Hvis ja, danner en eller flere psykiske lidelser baggrund for denne/disse

funktionsnedsættelse(r)?

x Ja

Nej

Beskriv de langvarige funktionsnedsættelser, og hvordan de påvirker

patientens samlede funktionsevne:

Patienten udviklede i forbindelse med sin stærkstrømsskade sidelø-

bende dødsangst. Gået til psykatrisk behandling og udredt neuropsy-

kologisk. Kan fortsat have svært ved at koncentrere sig og indlærings-

evnen er nedsat.

E: Sammenhæng med sprogindlæringsevner

Overordnet beskrivelse af patientens nuværende danskniveau, som op-

levet i forbindelse med konsultationen mv.:

Patienten taler flydende dansk - gået i folkeskolen fra 4-9 Klassetrin.

Skriver og læser dansk perfekt Kommunikerer kun på dansk

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Såfremt patienten har en eller flere langvarige funktionsnedsættelser re-

degøres for, om disse må antages at begrænse sprogindlæringsevnen:

Patienten har fortsatte smerter i begge arme og har brændende smerter

i armene. Derfor svært ved at skrive i længere tid.

Angsten fylder fortsat meget. Fra starten var patienten isoleret hjemme

og kom ikke ud. Nu efter terapi kommer patienten ud igen. Fraskilt fra

dansk mand tidligere. Gift med ny dansk mand 2018. Har dansk datter

på 8 år.

Til brug for en eventuel forelæggelse for Folketingets Indfødsretsud-

valg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan meddeles

dispensation fra kravet om danskkundskaber mv., anmodes lægen om

efter bedste evne at foretage en vurdering af nedenstående:

Kan det antages, at patienten på trods af ovennævnte funktionsnedsæt-

telse(r) vil kunne tilegne sig dansk svarende til niveauet ved danskud-

dannelsernes Prøve i Dansk 3? Dette indebærer, at patienten skal

kunne;

- Læse informerende og fortællende tekster fra hverdagen (f.eks. fra

aviser og ugeblade},

- Skrive uformelle og formelle breve og henvendelser i forståelig og

længere, sammenhængende form og

- Føre en samtale om emner af almen karakter, som voksne forventes

at kunne samtale om i hverdagen.

x Ja

Nej

F: Patientens mulighed for at deltage i undervisning, prøver mv.

Såfremt patienten har en eller flere langvarige funktionsnedsættelser re-

degøres for, om disse forhindrer den pågældende i;

1) At deltage i danskundervisning?

x Ja

Nej

Hvis ja, Hvordan?: Taler og skriver flydende dansk. Kan grun-

det sin angst have svært ved deltagelse undervisning. De kog-

nitive besvær vanskeliggøre indlæring

2) At forsøge at tage (gå op til) Prøve i Dansk 3 herunder ved prø-

veaflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler?

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Prøven består af en skriftlig del (2�½ time) og en mundtlig del

(15 minutter).

Det bemærkes, at spørgsmålet

ikke

sigter til en vurdering af pa-

tientens udsigt til at kunne

bestå

prøven.

x Ja

Nej

3) At forsøge at tage (gå op til) Indfødsretsprøven af 2015, herun-

der ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug afhjæl-

pemidler?

Det bemærkes, at spørgsmålet ikke sigter til en vurdering af pa-

tientens udsigt til at kunne bestå prøven.

x Ja

Nej

Hvis der er krydset ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, be-

skrives hvordan patientens langvarige funktionsnedsættelse(r) påvir-

ker patientens mulighed for at forsøge at tage (gå op til) Prøve i

Dansk 3 og Indfødsretsprøven af 2015, herunder ved prøveaflæggelse

på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler:

Patienten kan muligvis deltage i mundtlig test, hvor man vil høre et

perfekt flydende dansk. Kan dog have svært ved svare på ting der

skal indlæres. Skriftlig test er ikke muligt grundet angsten og smer-

terne samt de kognitive besvær.

…”

Af psykiatrisk speciallægeerklæring af 12. marts 2019 fremgår blandt andet:

”…

Henvisningsårsag:

Patienten søger om dansk indfødsret. Kan på grund af svære kognitive

vanskeligheder efter en ulykke i 2012 ikke læse op til Indfødsretsprøven

af 2015 og søger derfor om dispensation for at bestå denne.

(…)

Tidligere psykiatrisk behandling:

I perioden 2013-2015 har patienten været tilknyttet psykiatrien i Region

Midtjylland. Hun har periodisk været indlagt på grund af svær depres-

sion med alvorlige selvmordsovervejelser. En stor del af forløbet har

der været tale om ambulant behandling. Hun har blandt andet fået lora-

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

zepam (beroligende medicin) samt sertralin 200 mg (antidepressiv me-

dicin). Hun angiver, at man også nævnte elektrochokbehandling for

hende. hvilket hun imidlertid afviste. En stor del af behandlingen har

været af psykologisk art. for at hun skulle lære at acceptere kroniske

handicaps i form af smerter og trætbarhed i overekstremiteterne.

(…)

Siden elulykken i 2012 har patienten ikke været sig selv. Hun har som

anført ovenfor i lang tid været tilknyttet psykiatrien i Region Midtjyl-

land på grund af depression og angst. Hun har fortsat kraftige sympto-

mer fra bevægeapparatet med smerter og paræstesier i overekstremite-

terne og skuldrene. Hun har haft virkelig svært ved at acceptere, at hun

den ene dag var rask og rørig og dagen efter svært motorisk handicap-

pet med smerter. Hun har under hele forløbet haft alvorlige kognitive

vanskeligheder og specielt hendes korttidshukommelse og indlærings-

evne er påvirket. Der blev lavet neuropsykologisk testning i 2015, da

patienten var tilknyttet Region Midtjyllands psykiatri. Man fandt tyde-

lige kognitive vanskeligheder herunder moderat reduceret problemløs-

ning, abstraktion, opmærksomhed, koncentration og arbejdshukom-

melse. Endvidere moderat til svær reduktion af tempo samt moderat til

svært reduceret indlæring og hukommelse. Man fandt executive van-

skeligheder med reduceret overblik, nedsat evne til at strukturere og or-

ganisere. Disse kognitive vanskeligheder persisterer fortsat, omend der

ikke er lavet nogen ny neuropsykologisk undersøgelse. Patient og ægte-

fælle forklarer, hvordan patienten har meget svært ved at fokusere i

længere tid for eksempel ved at se en film eller lave mad. Det er noget,

der trætter patienten utrolig meget. Hun har svært ved at læse godnat-

historie for sin datter og kan ikke huske det, de har læst, eller hvor de er

kommet til. Ægtefællen forklarer, hvordan patienten oftest stiller de

samme spørgsmål hele tiden, og patienten nævner, at det er meget

svært for hende at holde fokus på sin mobiltelefon på sociale medier,

sms eller internettet. Det hele bliver hurtigt uklart. Patienten sover nu

godt om natten men har tidligere haft alvorlige søvnproblemer. Hun er

generelt meget urolig og har svært ved at sidde stille og er gennem hele

dagen meget træt. Hvor hun ifølge journalmateriale tidligere var helt li-

geglad med datteren, som led i en alvorlig depressiv tilstand, kan hun

nu godt glæde sig over, når datteren fortæller om gode oplevelser, og

hun har altid lyst til at se sin datter. Patienten har dog meget angst spe-

cielt for sociale situationer, idet hun er meget bekymret for, hvad andre

tænker om hende, og bekymret for deres kritiske opmærksomhed. Tæn-

ker ofte på døden på grund af ulykken.

(…)

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Objektivt psykisk:

Patienten sidder hele tiden uroligt og kan ikke holde fingrene i ro. Hun

må konstant op og stå fra stolen. Hun virker til tider ret forpint. Hun

har elendig hukommelse, når vi skal gennemgå sygdomsforløbet, og

der er også nedsat korttidshukommelse. For eksempel diskuterer vi den

alvorlige togulykke, der var i Danmark medio januar 2019. Patienten

har tydeligvis fornemmelsen af, at det er noget, der er sket inden for de

sidste par uger. Da jeg senere i samtalen spørger hende, hvornår det var

togulykken skete, efter vi har set på internettet at datoen var den 15/1-

2019, bliver hun meget urolig og kan slet ikke svare på spørgsmålet.

Hun kan ikke engang gætte, og det er tydeligt, at hun ikke har fornem-

melse for, hvornår det skete, selvom vi har drøftet det l0-l 5 minutter

før. Stemningslejet skønnes let forsænket iblandet en del angst, men

hun er ikke som tidligere svært deprimeret længere. Skønnes ikke suici-

daltruet. Der er god kontakt. Hun er venlig og imødekommende.

(…)

Diagnoser:

Patienten har været udsat for en voldsom elulykke i 2012. Hun har ef-

terfølgende haft svære kognitive vanskeligheder og neurologiske symp-

tomer fra skuldre og overekstremiteter. De nu tydelige kognitive van-

skeligheder skønner jeg primært relateret til elulykken, men der kan

også være et element af hjerneskade fra langvarig depressiv tilstand.

Det er dog ikke foreneligt med, hvad jeg normalt ser hos unge patien-

ter, som har haft en svær depression. De vil normalt slet ikke have

samme kognitive vanskeligheder, som jeg ser hos denne patient.

Samme kognitive forstyrrelser beskrives i artiklen "Senfølger efter elu-

lykker" fra Ugeskrift for Læger d. 23/3·2009.

Følgende psykiatriske ICD-10 diagnoser kan herefter stilles:

F06.9 organisk psykisk lidelse. uspecificeret (disordo mentalis organi-

cus, non specificatus)

F32.9 depressiv enkelt episode, uspecificeret (depressio mentis. non

specificata)

F4l.9 angsttilstand, uspecificeret

Behandling:

Patienten kan muligvis profetere, at psykologbehandling med henblik

på større accept af kronisk somatisk og psykisk lidelse ligesom hendes

angst i den forbindelse nok kan reduceres. Det vil imidlertid ikke have

nogen afgørende effekt på hendes kognitive vanskeligheder.

Konklusion:

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det drejer sig om en 28-årig kvinde, som er født i Irak, men som kom til

Danmark som 11 -årig. Hun taler og skriver fint dansk, men har alvor-

lige indlæringsvanskeligheder og kognitive forstyrrelser sekundært til

elulykke 2012, hvor hun fik 380 V igennem sig fra højre til venstre arm.

Hun har haft flere år med psykiatriske symptomer i form af angst og

depression. På grund af kognitive vanskeligheder anser jeg det for us-

andsynligt, at patienten kan indlære det nødvendige teoretiske materi-

ale, som kræves for, at hun kan bestå Indfødsretsprøven af 2015. Jeg vil

mene, at hun godt kan gå op til Indfødsretsprøven af 2015, da det mig

bekendt er en multiple choice test. Hun har således problemer med at

skrive i længere tid, men hun burde godt kunne sætte de krævede

krydser. Imidlertid vil det være meget vanskeligt for hende at holde fo-

kus i den tid det kræver at gå op til Indfødsretsprøven af 2015, og det

kan være nødvendigt med pauser. Hvad angår danskevnerne, så taler

patienten fint dansk og hun har 9. klasse eksamen i dansk. Skulle man

dette til trods ønske, at hun skulle bestå Dansk Prøve 3, må det ske på

særlige vilkår. Hun kan godt deltage i en kort mundtlig test på maks. 20

minutter, men hun kan ikke klare en skriftlig test, hvor hun skal sidde i

flere timer og skrive. Dels på grund af kognitive vanskeligheder, men

også fordi hun har motoriske vanskeligheder i sine arme med smerter

og tyngdefornemmelse. Jeg vil mene, at der er problemer både med at

skrive med kuglepen og på computer. Med hensyn til at deltage i dan-

skundervisningen vil det være psykisk svært belastende for patienten,

hvor hendes angst og depression kan blive forværret, hvorfor det fra et

lægefagligt synspunkt ikke er tilrådeligt. Patientens tilstand har kronisk

karakter og hverken psykiatrisk eller somatisk behandling skønnes at

kunne bedre hendes funktionsniveau væsentligt. Patientens alvorlige

kognitive vanskeligheder er varigt fænomen.

…”

A fik ved afgørelse af 29. maj 2020 afslag på dansk indfødsret, da hun ikke på

ansøgningstidspunktet

opfyldte

almindelige

be-tingelser

selvforsørgelse og kravet om bestået indfødsretsprøve.

A gik op til indfødsretsprøven den 25. november 2020 men modtog ved brev

af 2. december 2020 meddelelse om, at hun ikke havde bestået prøven.

Ved ansøgning indgivet den 2. december 2020 ansøgte A på ny om dansk

indfødsret.

Ved brev af 21. februar 2023 blev A meddelt afslag på dansk indfødsret.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse fremgår blandt andet:

”…

Afslag på ansøgning om dansk statsborgerskab (indfødsret)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har færdigbehandlet din ansøg-

ning om dansk statsborgerskab.

Afgørelse

Du opfylder ikke betingelserne for at blive optaget på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse. Du har derfor fået afslag på din ansøgning om

dansk statsborgerskab.

Begrundelse

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved vurderingen af din sag

lagt vægt på, at du ikke har bestået en indfødsretsprøve. Du opfylder

derfor ikke betingelsen om dokumentation for kendskab til danske

samfundsforhold, dansk kultur og historie, jf. cirkulæreskrivelsens § 24,

stk. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere lagt vægt på, at

du inden for de seneste 5 år forud for fremsættelsen af næstkommende

lovforslag om indfødsrets meddelelse (april 2023) har modtaget ydelser

efter lov om aktiv socialpolitik (ressourceforløbsydelse) i sammenlagt

mere end 4 måneder, og at du derfor ikke opfylder selvforsørgelseskra-

vet i cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2.

Du opfylder tidligst selvforsørgelseskravet i september 2024.

Du kan læse mere om reglen og beregningen af selvforsørgelseskravet i

afsnittene "Retsgrundlag" og "Beregning af selvforsørgelseskravet".

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af oplysnin-

gerne om din funktionsnedsættelse og følgerne heraf forelagt din sag

for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingta-

gen til, om der kan dispenseres fra kravet om en bestået indfødsrets-

prøve og selvforsørgelse.

Din sag har været behandlet i Folketingets Indfødsretsudvalg på et

møde den 2. februar 2023.

Folketingets Indfødsretsudvalg har i forlængelse af mødet meddelt mi-

nisteriet, at udvalget har besluttet, at der ikke kan meddeles dispensa-

tion.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at beslutninger fra

Folketingets Indfødsretsudvalg ikke er omfattet af forvaltningslovens

regler om bl.a. begrundelse.

Da forhandlingerne i Folketingets Indfødsretsudvalg er fortrolige, kan

Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke oplyse nærmere om ud-

valgets behandling af din sag.

Beslutninger truffet af Folketingets Indfødsretsudvalg kan ikke påkla-

ges til anden myndighed.

De bilag, der har været forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg,

vedlægges.

Udlændinge- og Integrationsministeriet gør opmærksom på, at din sag

har været forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg den 2. februar

2023, og ikke den 26. januar 2023, som fremgår af bilagsforsiden.

Sagsfremstilling

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget din ansøgning

om dansk statsborgerskab den 2, december 2020.

Du har i din ansøgning bl.a. oplyst, at du ikke har bestået en indføds-

retsprøve.

Det fremgår af din sag, at du har forsøgt at tage (gå op til) en indføds-

retsprøve ved prøvetermin november 2020. Prøven er efter det oplyste

aflagt på særlige vilkår, idet du har fået 25% ekstra tid til prøven. Prø-

ven er ikke bestået.

Du har i din ansøgning også oplyst, at du ikke har modtaget hjælp efter

lov om aktiv socialpolitik.

I forbindelse med behandlingen af din sag har Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet indhentet oplysninger fra E-indkomstregisteret.

Det fremgår bl.a. af oplysningerne, at du inden for de seneste 5 år forud

for fremsættelsen af det næste lovforslag om indfødsrets meddelelse

(april 2023) har haft følgende indkomst:

•

fra den 1. april 2018 tit den 31. december 2019 (ressource-

for1øbsydelse) og

fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022 (førtidspen-

sion).

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Du har til brug for sagens behandling indsendt lægeerklæring af 12.

marts 2019 udarbejdet af speciallæge i psykiatri Jakob Ulrichsen.

Det fremgår af den indsendte lægeerklæring, at du lider af uspecificeret

organisk psykisk lidelse, uspecificeret -depressiv enkelt episode og

uspecificeret angsttilstand.

Speciallæge i psykiatri, Jakob Ulrichsen, har i speciallægeerklæringen

bl.a. oplyst, at

"Hun taler og skriver fint dansk, men har alvorlige indlæ-

ringsvanskeligheder og kognitive forstyrrelser sekundært til elulykke i 2012,

hvor hun fik 380 V igennem sig fra højre til venstre arm. Hun har haft flere år

med psykiatriske symptomer i form af angst og depression. På grund af kogni-

tive vanskeligheder anser jeg det for usandsynligt, at patienten kan indlære det

nødvendige teoretiske materiale, som kræves for, at hun kan bestå Indfødsrets-

prøven af 2015".

Det fremgår endvidere af speciallægeerklæringen, at

”Patientens tilstand

har kronisk karakter og hverken psykiatrisk eller somatisk behandling skønnes

at kunne bedre hendes funktionsniveau væsentligt. Patientens alvorlige kogni-

tive vanskeligheder er varigt fænomen".

Det fremgår derudover af speciallægeerklæringen, at

"Siden ulykken har

hun ikke kunne fungere på det danske arbejdsmarked".

Retsgrundlag

Din sag er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelsen nr. 9461

af 17. juni 2021 om naturalisation.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 1, at det er en betingelse

for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren

er selvforsørgende. Det indebærer, at ansøgeren ikke må have modtaget

hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for

de seneste 2 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets

meddelelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående

ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke direkte er relateret

tit forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension el-

ler træder i stedet herfor.

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 23, stk. 2, at i forbindelse med

fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i

de seneste 5 år ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i

en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3, at det er en betingelse

for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren

dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og

historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.

Beregning af selvforsørgelseskravet

Du har inden for de seneste 5 år forud for fremsættelse af næstkom-

mende lovforslag om indfødsrets meddelelse (april 2023) modtaget res-

sourceforløbsydelse i perioden fra den 1. april 2018 til 31. december

2019.

De modtagne ressourceforløbsydelser er udbetalt efter lov om aktiv so-

cialpolitik og er derfor til hinder for, at du på nuværende tidspunkt op-

fylder kravet om selvforsørgelse.

Du opfylder ikke kravet om selvforsørgelse, jf. cirkulæreskrivelsens §

23, stk. 2, da du har modtaget ressourceforløbsydelse og ledighedsy-

delse i sammenlagt mere end 4 måneder inden for de seneste 5 år forud

for fremsættelse af næstkommende lovforslag om indfødsrets meddel-

else (april 2023).

Efter den gældende cirkulæreskrivelse opfylder du tidligst selvforsør-

gelseskravet i september 2024, forudsat at du ikke på ny modtager ydel-

ser efter lov om aktiv socialpolitik, eller dagpenge, som forlænger den

periode, hvor du skal have været selvforsørgende. Ministeriet har her-

ved lagt vægt på, at en ansøger i en 5-årig periode forud for fremsæt-

telse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter cirkulæreskrivel-

sens § 23, stk. 2, må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpoli-

tik i op til 4 måneder, og at du senest har modtaget ressourceforløbsy-

delse i december 2018.

…”

Forklaringer

har forklaret, at hun i 2012 var udsat for en ulykke, hvor hun fik 380 volt

strøm igennem kroppen. Hun blev ved ulykken slynget to meter op i luften.

Efter ulykken har hun lidt af koncentrationsbesvær, og hun har en tendens til at

gentage sig selv. Hun afholder sig fra at deltage i fa-miliesammenkomster med

mange mennesker. Hun trættes let og har nerveska-der, der medfører smerter i

skuldrene. Hendes mand hjælper hende i hverda-gen. Det er primært ham, der

står for rengøringen og madlavningen, og han læ-ser breve op for hende, da

hun nemt mister overblikket. Strømskaden har haft stor betydning for hendes

liv.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hun forsøgte at tage indfødsretsprøven, men bestod den ikke, selv om hun fik

ekstra tid. Hun kan ikke indlære ting. Hun glemmer de informationer hun får.

Det er meget frustrerende. Hun ville ikke bestå prøven, hvis hun forsøgte i dag.

Hun er tildelt førtidspension.

Hun vil gerne være dansk statsborger. Hun har boet i Danmark i 22 år, og hun

vil gerne kunne stemme og have samme rettigheder som andre borgere. Hen-

des datter er dansk statsborger.

Parternes synspunkter

har i sit påstandsdokument anført:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A er blevet

udsat for forskelsbehandling på grund af hendes handikap, og at dette

overordnet set er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

I den forbindelse henvises til:

FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.

Det gøres endvidere gældende, at A afslag på indfødsret er i strid med

FN’s handicap konventionens artikler 1, og 2.

Det fremgår for eksempel af artikel 1,

formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre mulighe-

den for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneske-

rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre,

samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med

handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellek-

tuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige

barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på

lige fod med andre.

Det må lægges til grund, at A lider af en langvarig, psykisk,

intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, idet dette er

lægelige dokumenteret.

I forhold til artikel 2 lyder definitionen om handicap således:

betyder ”diskrimination på grund af handicap” enhver sondring, udeluk-

kelse eller begrænsning på grund af et handicap, hvis formål eller virk-

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

ning er at svække eller ophæve den ligelige anerkendelse, nydelse eller

udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettighe-

der på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket

som helst andet område. Dette omfatter alle former for diskrimination,

herunder nægtelse af rimelig tilpasning.

Ifølge handicapkonventionens artikel 5 om Lighed og ikke-diskrimina-

tion:

1. Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle

uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og

til at drage samme nytte af loven.

2. Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af

handicap og skal sikre personer med handicap lige og effektiv

retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund.

3. Med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal

deltagerstaterne tage alle passende skridt til at sikre, at der tilve-

jebringes rimelig tilpasning.

Ifølge FN´s handicapkonventionens artikel 18, som Danmark har tilt-

rådt, fremgår det, at staten skal sikre retten til et statsborgerskab for

personer på lige fod med andre. En person som har et handikap i han-

dikapkonventionens forstand, dvs. en langvarig fysisk, psykisk, intel-

lektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som forhindrer vedkom-

mende i at opfylde et eller flere af de almindelige krav til statsborger-

skab, skal have mulighed for at få dispensation fra det eller de krav,

som den pågældende på grund af sin funktionsnedsættelse ikke kan

opfylde.

Ifølge FN’s handicapkonventions artikel 24 nydes en ret til at færdes frit

og til statsborgerskab, og at deltagerstaterne skal anerkende retten for

personer med handicap til at færdes frit og frit at vælge deres opholds-

sted samt til statsborgerskab på lige fod med andre, herunder ved at

sikre, at personer med handicap (min understregning):

a) har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt

eller på grund af handicap fratages deres statsborgerskab.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 gæl-

der det, at nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og fri-

heder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, reli-

gion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse,

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert

andet forhold.

FN´s konvention om Borgerlige og politiske rettigheder

Det følger endvidere af FN’s konvention om Borgerlige og politiske ret-

tigheder artikel 26, at alle mennesker er lige for loven og er berettigede

til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne

henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle

ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund,

herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden an-

skuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller an-

den stilling.

Det gøres gældende, at CCPR artikel 26 skal anvendes i dansk ret:

Ifølge artikel 26 er alle mennesker lige for loven og er berettigede til

lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.

I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre

alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen

grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden

anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller an-

den stilling.

***

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til støtte for frifindel-

sespåstanden til U.2017.973H.

Men i den af ministeriet anførte højesteretsdom udtalte højesteret:

Ved vurderingen af, om en person med handicap er udsat for en forskels-

behandling i strid med artikel 14, skal det i første række vurderes, om per-

sonen behandles ringere end personer uden handicap, der befinder sig i

en lignende eller sammenlignelig situation

Det gøres nærmere gældende, at A er handicappet, idet hun lider af en

såvel en fysisk lidelse som en organisk psykisk lidelse, depressiv

enkelt episode og angsttilstand, der har ført til, at hun ikke kan bestå

de nødvendige prøver og dermed opfylde betingelserne i

naturalisationscirkulæret.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ovennævnte støttes klart og entydigt af, at A er lægeligt diagnosticeret

med en langvarig fysisk, psykisk, senso-risk eller intellektuel

funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller har

rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om do-kumentation i form

af Indfødsretsprøven.

Dette understøttes af at A forsøgte at tage prøven, men ikke bestod.

I for eksempel FN’s handicap konvention artikel 18 er det som nævnt

anført, at staten skal sikre retten til et statsborgerskab for personer med

handicap på lige fod med andre.

Det forhold, at A blev meddelt førtidspension understøtter, at hun er en

person, der er handicappet og nyder beskyttelse efter FN’s

Handicapkonventions artikel 18.

Det fastholdes derfor, at A afslag på indfødsret er en over-trædelse af

Danmarks internationale forpligtelser, og at forskelsbehandlingen ikke

kan anses for objektivt eller rimeligt begrundet.

A diskrimineres på baggrund af hendes handicap, idet hun er afskåret

fra at få indfødsret på linje med raske borgere i samfundet.

Konventionens artikel 3 fastslår blandt andet, at borgere skal sikres lige

muligheder.

Konventionens artikel 5 fastslår blandt andet,

deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden no-

gen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage

samme nytte af loven.

med henblik på at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal deltager-

staterne tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig

tilpasning,

Det forhold, at A fik afslag under henvisning til at hun ikke opfylder

selvforsørgelseskravet, er diskriminerende, idet hun grundet hendes

lidelser ikke har haft mulighed for at opfylde selvforsørgelses-kravet.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Derfor burde Indfødsretsudvalget have givet hendes dispensation til

kravene og have optaget hende på lovforslag om naturalisation.

Det forhold, at Indfødsretsudvalget ikke vil give A statsborgerskab på

baggrund af hendes handicap, er efter A opfattelse en overtrædelse af

Danmarks Internationale forpligtelser under henvisning til de ovenfor

anførte konventioner.

Det gøres derfor gældende, at der foreligger ganske særlige forhold, der

burde have ført til at dispensation fra indfødsretsprøve og selvforsør-

gelseskravet.

Dette skal ses i lyset af, at det er lægefagligt dokumenteret, at tilstanden

er kronisk, og at der ikke er udsigt til bedring.

Det gøres derudover gældende, at A opfyldte de konventionsmæssige

krav til dispensation, og at hun i forbindelse med afslaget blev udsat for

diskrimination for forskelsbehandling, hvorved der er tale om

handicapdiskrimination.

Der påhviler utvivlsomt de stater, der har tiltrådt Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention en pligt

til at tage højde for handicappedes særlige situation.

Derfor skal staterne sørge for at der ikke er ulighed og hindre mang-

lende proportionalitet mellem handicappede og ikke handicappede.

Henset til at A ud fra en lægefaglig vurdering havde og har alvorlige

indlæringsvanskeligheder og kognitive forstyrrelse samt alvorlige

psykiske lidelser i form af angst og depression gøres det gæl-dende, at

A blev behandlet ringere end personer uden handicap.

Til støtte for at A blev udsat for direkte eller indirekte

forskelsbehandling henvises til u.2020. 1753, hvor det blev lagt til

grund, at ansøgeren var blevet behandlet ringere end personer uden

handicap, som var i samme situation som ansøgeren.

Det gøres herudover gældende, at det er godtgjort, at A som ansøger,

ikke var i stand til eller havde en rimelig udsigt til at opfylde

videnskravene, herunder indfødsretsprøven og selvforsørgelseskravet.

Dette skal ses i lyset af, at det er lægefagligt dokumenteret, at tilstanden

er kronisk, og at der ikke er udsigt til bedring.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det gøres derudover gældende, at A opfyldte de konventionsmæssige

krav til dispensation på ansøgningstidspunktet og på tidspunkter for

afslaget, og at hun i forbindelse med afslaget blev udsat for

diskrimination for forskelsbehandling. Der er derfor tale om handi-

capdiskrimination.

Der påhviler utvivlsomt de stater, der har tiltrådt Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention en pligt

til at tage højde for handicappedes særlige situation.

Om godtgørelse gøres det gældende, at det følger af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 13, at enhver, der krænkes i de i

konventionens anerkendte rettigheder og friheder, skal have adgang til

effektiv oprejsning for en national myndighed, uanset om krænkelsen

er begået af personer, der handler på embedsvegne.

Herefter gøres det samlet gældende, at A har krav på en godtgørelse i

overensstemmelse med praksis, idet hun er blevet udsat for

forskelsbehandling direkte eller indirekte i strid med Danmarks

internationale forpligtelser.

…”

Udlændinge- og Integrationsministeriet

har i sit påstandsdokument anført:

”…

4.1 Sagsøgeren har ikke været udsat for usaglig forskelsbehandling

i strid med FN’s handicapkonvention

Udlændinge- og Integrationsministeriet gør gældende, at sagsøgeren

ikke har været udsat for usaglig forskelsbehandling i strid med FN’s

handicapkonvention.

Handicapkonventionen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handi-

cappede personer kan nyde deres rettigheder på lige fod med andre,

uanset at de pågældende personer har en langvarig fysisk, psykisk, in-

tellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som hindrer de pågæl-

dende i at opfylde en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk ind-

fødsret.

Handicapkonventionens artikel 5 indeholder et generelt forbud mod

enhver form for diskrimination af personer med langvarige funktions-

nedsættelser, og artikel 18 forpligter bl.a. medlemsstaterne til at aner-

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

kende retten til indfødsret for personer med handicap på lige fod med

andre.

Bestemmelsen i handicapkonventionens artikel 18 om retten til statsbor-

gerskab sammenholdt med diskriminationsforbudsbestemmelsen i arti-

kel 5 indeholder alene en ret for personer med handicap, der er omfattet

af konventionen, til på lige fod med andre at have mulighed for at er-

hverve statsborgerskab.

Konventionen indebærer derimod ikke, at de omfattede personer har

retskrav på erhvervelse af statsborgerskab.

Konventionen er dermed ikke til hinder for, at der i forbindelse med en

ansøgning om dansk indfødsret stilles samme betingelser over for per-

soner, der er omfattet af konventionen, som over for personer, der ikke

er omfattet af konventionens anvendelsesområde. De betingelser, der

stilles, må dog ikke medføre diskrimination i forhold til personer omfat-

tet af konventionen.

Kravene om selvforsørgelse og om en bestået indfødsretsprøve er sag-

lige og objektive og gælder for alle ansøgere, uanset om ansøgeren har

et handicap eller ej. Kravene og håndhævelsen heraf over for sagsøge-

ren indebærer allerede derfor ingen direkte forskelsbehandling af

sagsøgeren.

Håndhævelsen af selvforsørgelseskravet og om en bestået indfødsrets-

prøve i henholdsvis § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 3, i cirkulæreskrivelse

nr. 9461 af 17. juni 2021 udgør desuden ikke usaglig indirekte forskels-

behandling af sagsøgeren i strid med FN’s handicapkonvention eller

Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt (afsnit 4.1.1-4.1.2 samt

4.2-4.3).

Sagsøgeren har derfor heller ikke krav på godtgørelse som påstået.

4.1.1

Selvforsørgelseskravet

Ifølge den for sagen gældende cirkulæreskrivelses § 23, stk. 1, 1. og 2.

pkt., er det en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende, hvilket indebærer, at an-

søgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik el-

ler integrationsloven inden for de seneste 2 år forud for fremsættelse af

et lovforslag om indfødsrets meddelelse. I forbindelse med fremsættelse

af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

år ikke have modtaget den i stk. 1 nævnte offentlige hjælp i en periode

på sammenlagt mere end 4 måneder, jf. bestemmelsens stk. 2.

Ifølge § 23, stk. 1, 3. pkt., omfatter bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., dog

ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig stør-

relse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må si-

destilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Af noten til 3.

pkt. fremgår, at personer, der modtager f.eks. førtidspension, ikke vil

være afskåret fra at kunne opnå indfødsret.

Af det anførte følger, at sagsøgeren som siden den 1. december 2020 har

modtaget førtidspension, opfyldte selvforsørgelseskravet den 1. sep-

tember 2024, forudsat at hun i denne periode vedblivende har modtaget

førtidspension og ikke på ny har modtaget ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik eller integrationsloven.

Ved at sidestille førtidspension med løn har Danmark i overensstem-

melse med den forpligtelse, der følger af FN’s handicapkonventions ar-

tikel 5, stk. 3, tilvejebragt en ”rimelig tilpasning” med henblik på at

fremme lighed og afskaffe diskrimination på grund af handicap.

Af samme grund indebar håndhævelsen af selvforsørgelseskravet heller

ikke nogen usaglig forskelsbehandling af sagsøgeren. Hvis der var ble-

vet set bort fra selvforsørgelseskravet, ville sagsøgeren være blevet stil-

let bedre end en person uden handicap, jf. til sammenligning

U.2021.3576H, og der er ingen pligt i henhold til FN’s handicapkonven-

tion til en sådan begunstigende forskelsbehandling.

4.1.2

Kravet om en bestået indfødsretsprøve

Det følger af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3, at det er en betingelse for

optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren do-

kumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og hi-

storie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021.

For at kravet – og manglende dispensation fra kravet – om en bestået

Indfødsretsprøve af 2021 kan udgøre usaglig forskelsbehandling på

grund af et handicap, skal sagsøgeren godtgøre, at hun – bedømt på

grundlag af forholdene på tidspunktet for meddelelsen af afslaget –

som følge af sit handicap ikke var i stand til og heller ikke havde en ri-

melig udsigt til at kunne opfylde kravet om en bestået indfødsrets-

prøve, jf. U.2017.2469H.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Lægeerklæringerne, som forelå, da sagsøgeren blev meddelt afslag på

optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, godtgør ikke, at

sagsøgeren på det tidspunkt ikke var i stand til eller havde rimelig ud-

sigt til at kunne opfylde kravet om en bestået indfødsretsprøve.

Det må herved også tages i betragtning, at der efter kapitel 6 i bekendt-

gørelse nr. 2069 af 9. november 2021 om indfødsretsprøven er fastsat

vide muligheder for brug af hjælpemidler til personer med fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse eller andre tilsvarende vanskeligheder.

Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 1, kan der således gives tilladelse til be-

nyttelse af hjælpemidler for i videst muligt omfang at ligestille disse

prøvedeltagere med øvrige prøvedeltagere. Der kan efter bekendtgørel-

sens § 23, stk. 1, gives tilladelse til praktiske foranstaltninger, brug af

tekniske hjælpemidler, tilstedeværelse af en hjælper og forlænget prø-

vetid. Der kan desuden efter ansøgning træffes afgørelse om andre for-

mer for hjælpemidler, jf. § 24, stk. 1.

Det er herefter ikke godtgjort, at sagsøgeren på tidspunktet for afslaget

ikke var i stand til eller ikke havde en rimelig udsigt til at kunne bestå

indfødsretsprøven, herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår, og

hun har derfor ikke været udsat for forskelsbehandling i strid med han-

dicapkonventionen.

4.2

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Det anførte under afsnit 4.1 gøres tilsvarende gældende til støtte for, at

afslaget på optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ikke er

i strid med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8, eftersom for-

buddet mod forskelsbehandling ikke rækker videre end forbuddet, der

følger af handicapkonventionen.

4.3

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder

Det anførte under afsnit 4.1 gøres tilsvarende gældende til støtte for, at

afslaget på optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ikke

var i strid med konventionen om borgerlige og politiske rettigheder

(CCPR), idet det hertil bemærkes, at CCPR artikel 26 er en rammebe-

stemmelse, som ikke tilfører andre eller mere vidtgående rettigheder

end bestemmelserne i handicapkonventionen og EMRK.

4.4

Godtgørelse

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det anførte un-

der afsnit 4.1 – 4.3 om, at afslaget på at optage sagsøgeren på et lovfor-

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

slag om indfødsrets meddelelse ikke var i strid med Danmarks interna-

tionale forpligtelser, tilsvarende gældende.

På den baggrund gøres det i første række gældende, at sagsøgeren ikke

har krav på godtgørelse som påstået.

Det følger videre af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at tortgodtgø-

relse skal betales af den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af

en andens friheds, fred, ære eller person.

Det følger af U.2017.2929H, at ikke enhver krænkelse af EMRK medfø-

rer krav på godtgørelse, og at en konstatering heraf i mange tilfælde vil

udgøre en tilstrækkelig oprejsning.

Det gøres gældende, at sagsøgeren – i det omfang retten måtte anse

håndhævelsen af ét af de to omtvistede krav i cirkulæreskrivelse nr.

9461 af 17. juni 2021 om naturalisation for at være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser – ikke er berettiget til godtgørelse, idet hun i

så fald under alle omstændigheder skulle meddeles afslag på sin ansøg-

ning. Dette afslag ville ikke være i strid med Danmarks internationale

forpligtelser.

Selv om retten måtte anse håndhævelsen af begge krav for at være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser, har sagsøgeren ikke

godtgjort, at hun af den grund er berettiget til godtgørelse. Det er såle-

des ikke godtgjort, at afslaget har haft en sådan påvirkning af hende, at

hun er berettiget til godtgørelse.

Tværtimod vil en sådan konstatering udgøre en tilstrækkelig oprejsning

til sagsøgeren, uden at der er behov for yderligere oprejsning i form af

en godtgørelse.

Det gøres i anden række gældende, at såfremt retten måtte finde, at be-

tingelserne for at yde sagsøgeren godtgørelse er til stede, gøres det gæl-

dende, at beløbet, der tilkommer sagsøgeren i godtgørelse, bør fastsæt-

tes i overensstemmelse med de tilkendte godtgørelsesbeløb i

U.2018.3230H svarende til kr. 10.000,- (Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriets subsidiære påstand).

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse

af sagen.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen, finder retten, at A lider af et handicap, og som følge heraf

har en sådan varig funktionsnedsættelse, at hun er omfattet af den beskyttede

personkreds i FN’s Handicapkonvention. Det har Udlændinge- og

Integrationsministeriet ikke bestridt.

Det er ubestridt, at A ikke har bestået en indfødsretsprøve, selv om hun blev

tildelt forlænget prøvetid.

Det fremgår af erklæring af 30. april 2018, hvor A praktiserende læge erklærer,

at hun som følge af sin langvarige funktionsnedsættelse forhindrer hende i, at

deltage i danskundervisning, at forsøge at tage ”Prøve i Dansk 3” og at forsøge

tage indfødsretsprøven. . Retten finder, herunder

Ligeledes fremgår det af psykiatrisk speciallægeerklæring af 12. marts 2019

udarbejdet af speciallæge i psykiatri, Jacob Ulricsen, at lægen anser det for us-

andsynligt, at A på grund af kognitive vanskeligheder kan indlære det

nødvendige teoretiske materiale, som kræves for, at hun kan bestå

Indfødsretsprøven af 2015. Lægen vurderer endvidere, at A godt kan deltage i

en kort mundtlig test på maks. 20 minutter, men at hun ikke kan klare en

skriftlig test, hvor hun skal sidde i flere timer og skrive.

På denne baggrund finder retten, at A har godtgjort, at hun – som følge af sit

handicap – ikke var i stand til og heller ikke havde en rimelig udsigt til at

kunne opfylde kravet om en bestået indfødsretsprøve. Som følge heraf finder

retten, at der kan rejses berettiget tvivl om, hvorvidt der var tale om en usaglig

forskelsbehandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at A ikke

blev meddelt dispensation fra kravet om dokumentation for danskkundskaber.

Da A imidlertid i perioden fra den 1. april 2018 til den 31. december 2019

modtog ressourceforløbsydelse, jf. lov om aktiv socialpolitik, og da hun således

inden for de seneste 5 år forud for fremsættelse af næstkommende lovforslag

om indfødsrets meddelelse, som på daværende tidspunkt var i april 2023,

havde modtaget offentlige ydelser i mere end 4 måneder, opfyldte hun ikke

kravet om selvforsørgelse, jf. § 23, stk. 2, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni

2021 om naturalisation.

Under disse omstændigheder findes A på afgørelsestidspunktet at have

befundet sig i en situation, der svarer til, eller er ganske sammenlignelig med,

den, som personer uden handicap – der inden for de seneste 5 år før

fremsættelsen af næstkommene lovforslag om indfødsretsret

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

meddelelse (april 2023) har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i en

periode på sammenlagt mere end 4 måneder, befandt sig i. Hvis A var meddelt

dispensation fra selvforsørgelseskravet ville hun være stillet bedre end en ikke

handicappet, der befandt sig i en sammenlignelig situation. Retten finder

således ikke, at der ved håndhævelsen af selvforsørgelseskravet var tale om en

usaglig forskelsbehandling i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Herefter, og da A alene kan få medhold i sin påstand, hvis håndhævelse af

såvel kravet om bestået indfødsretsprøve som kravet om selvforsørgelse strider

imod Danmarks internationale forpligtelser, tages sagsøgtes påstand om

frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning

af advokatudgift med 20.000 kr., der tillægges moms, da Udlændinge- og

Integrationsministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage til Udlændinge- og

Integrationsministeriet betale 25.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Vejledning

Retten har afsagt dom i sagen.

Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke (klage

over) dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse

om sagsomkostninger, kan du kære (klage over) denne del af afgørelsen til

landsretten.

Ikke alle afgørelser kan ankes eller kæres

Du kan kun anke dommen, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resul-

tat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 50.000 kr. Hvis forskellen er mindre,

skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke.

Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at

der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten.

Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er

fastsat til mere end 50.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne

skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end

50.000 kr. I andre situationer kan du kun kære omkostningsafgørelsen, hvis du

får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Frister for at anke og kære

Fristen for at anke er

4 uger

fra dommens dato. Hvis du ikke kan anke uden en

tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Proces-

bevillingsnævnet inden

4 uger.

Fristen for at kære omkostningsafgørelsen er

2 uger

fra dommens dato. Hvis du

ikke kan kære afgørelsen uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du

indlevere en ansøgning til Procesbevillingsnævnet inden

2 uger

fra dommens

dato.

Sådan gør du, hvis du vil anke eller kære

Du kan anke dommen på

minretssag.dk

ved at trykke på knappen ”Opret ap-

pel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen. Hvis du vil kære omkost-

ningsafgørelsen, skal du vælge ”Kære” og følge vejledningen.

Du kan læse mere på

domstol.dk.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Hvis du ønsker at søge om tilladelse til anke eller kære, skal du indlevere en an-

søgning til Procesbevillingsnævnet på

www.procesbevillingsnaevnet.dk

eller

mail til

[email protected]

eller

[email protected].

Procesbevil-

lingsnævnet har adresse på Store Kongensgade 1, 2. sal, 1264 København K. Du

kan ikke indlevere ansøgningen på

minretssag.dk.

IFU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Orientering om Retten i Roskildes dom af 19. december 2024, fra udlændinge- og integrationsministeren

Publiceret til portalen d. 19-12-2024 kl. 19:00

Modtagere: Sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet, Advokat

(H) Paw Bladt Fruerlund, Sagsøger A, Advokat (L) Lars Habib Lindkær

Jensen