Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Social- og boligministeren
1. november 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 12
Mens de kultur- og sprogtilpassede forældrekompetenceundersøgelser udarbejdes, træf-
fes der fortsat afgørelser om anbringelser af grønlandske børn baseret på de eksister-
ende forældretest, som er stærkt kritiserede. Der er forlydender om, at der samtidig
fremsættes udokumenterede påstande, som ligger til grund for anbringelser af grønland-
ske børn, herunder påstande om alkoholmisbrug og omsorgssvigt. Dette er senest blevet
omtalt på Sermitsiaqs forside den 1. november 2024 ”Grønlandske foreninger i oprør:
Thisted Kommune vil tvangsfjerne ufødt barn” og artiklen inde i Sermitsiaq den 1. novem-
ber 2024: ”Dansk kommune vil tvangsfjerne barn af grønlandsk mor fra fødslen”. I hvilket
omfang har Social- og Boligministeriet ført tilsyn i sager, hvor der anbringes grønlandske
børn i Danmark? Vil ministeriet tage stikprøver for at sikre, at det er dokumenterede og
saglige grundlag, som ligger til grund for anbringelserne udenfor hjemmet?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
På udvalgets vegne
Aaja Chemnitz
formand
1/1