Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 67
Offentligt
2989316_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Indenrigs- og sundhedsministeren
Til Folketingets Sundhedsudvalg og Grønlandsudvalg
Dato: 24-02-2025
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: jusj
Sagsnr.: 2025 - 1498
Dok. nr.: 302231
Orientering om terapeutisk bistand i forbindelse med
udredningen af spiralsagen
Til udvalgets orientering sender jeg her status på tilbud om terapeutisk bistand, som
er etableret for kvinder bosat i Danmark, der har afgivet vidneberetning i forbindelse
med udredningen af spiralsagen. I Danmark er tilbuddet om terapeutisk bistand
etableret via Falck.
Forskergruppen bag udredningen har oplyst, at indsamlingen af vidneberetninger er
afsluttet. Udredningens telefon lukkede den 5. oktober 2024 kl. 23.59 for nye
henvendelser. Udredningens kontakt via Sullissivik lukkede pr. 1. oktober 2024 for
nye henvendelser.
Falck har oplyst, at der indtil nu har været 1 samtaleforløb med en grønlandsk kvinde,
som er gennemført og afsluttet.
Der vil fortsat være mulighed for at få psykologsamtaler, hvis der på et tidspunkt er
kvinder, der har afgivet vidneberetning, som henvender sig. I tilfælde heraf vil der
også være mulighed for at få tolk til psykologsamtaler hos Falck.
Mit ministerium har forberedt mulighed for at få tilknyttet tolke i forbindelse med
samtaler hos Falck. Der har konkret været dialog med de grønlandske huse herom,
som kan bistå med tolke til samtalerne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde