Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2985652_0001.png
Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 4. marts 2025
Orientering nr. 5/2025
Valgkampen med 213 opstillede kandidater er gået ind i sin sidste uge frem mod valget den 11. marts
2025. Der afholdes vælgermøder i hele landet, og KNR sender vælgermøder fra landets fire største byer.
Debatterne viser bredden af de emner, der optager vælgerne. Danske medier har især haft fokus på
spørgsmålet om selvstændighed de seneste uger. Men de tv-transmitterede valgdebatter er eksempler på,
at hverdagsproblemer og løft af velfærd, uddannelse og erhvervsliv fylder meget for vælgerne og mange
politikere i ugerne op til valget.
Spørgsmålet om racisme og diskrimination over for grønlændere har fyldt en del, også i debatter på de
sociale medier blandt politikere og borgere i kølvandet på et satirisk indslag i DR2-programmet
”Tæt på
sandheden”
om DR-dokumentaren om kryolitudvinding.
Valg til Inatsisartut
Valgprogrammerne er offentliggjort og valgdebatten er i gang
Den seneste uge har de fleste partier præsenteret deres valgprogrammer, og flere kandidater har deltaget
i den serie af live-transmitterede valgdebatter, som KNR arrangerer i Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq og
Nuuk. Selvom spørgsmålet om selvstændighedsprocessen har fyldt meget i medierne siden nytår, er der
også andre emner, der fylder i valgdebatten. Ved vælgermøderne i Ilulissat, Sisimiut og Qaqortoq har de
fremmødte vælgeres spørgsmål haft fokus på velfærd, sundhed, erhvervsudvikling, herunder
råstofudvinding, fiskeri samt partiernes syn på selvstændighedsprocessen, særligt i forhold til økonomi.
Efter de indledende debatter og præsentationer af valgprogrammerne har både IA, Siumut, Demokraatit
og Atassut tilkendegivet, at selvstyreloven skal revideres med henblik på en ændring af fordelingen af
indtægter fra minedrift og råstofudvinding. Naleraq ønsker ikke revision af selvstyreloven og vil starte
processen i henhold til § 21 i selvstyreloven om selvstændighed efter valget.
Andre aktuelle emner
Bred enighed om behov for øget forsvarskapacitet i Grønland og Nordatlanten blandt partierne
”Lavspænding
i Arktis er et ideal, vi er kede af at forlade, for det ville være det bedste. Men virkeligheden har ændret sig,
og skal vi imødekomme det amerikanske ønske om at øge deres egen sikkerhed, kommer vi ikke udenom, at det kan betyde
militær oprustning i Grønland”,
udtalte naalakkersuisoq, Naaja H. Nathanielsen (IA), til KNR den 14. februar
2025. Artiklen oplyser endvidere, at også Siumut og Demokraatit mener, at oprustning er nødvendig for
at sikre freden.
Kun Naleraq forholder sig kritisk til forsvarsaftalen med Danmark: ”Jeg
vil på ingen måde
GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 66: Orientering fra Rigsombudsmanden i Grønland
2985652_0002.png
kunne stå bag sådan en aftale. Det er en integration i det danske militær. Det lægger ikke op til opbygning af noget, vi selv
kan overtage senere”,
udtalte partiets
formand, Pele Broberg til KNR.
Kraftige reaktioner på DR-satire om kryolit-dokumentar
demonstration i Nuuk
Et satirisk indslag i DR2-programmet
”Tæt på
sandheden” om den nu afpublicerede DR-dokumentar
om kryolitudvinding i Grønland har affødt stærke reaktioner på de sociale medier og i pressen. Der er
indgivet flere politianmeldelser af programmet. Det skriver KNR den 26. februar 2025 og oplyser
endvidere, at folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) har stillet spørgsmål til kulturministeren om, hvorvidt
det fremmer samtalen mellem Danmark og Grønland, at et public service-medie producerer krænkende
indhold. Den internationale organisation for inuit i alle arktiske lande og områder, Inuit Circumpolar
Council (ICC), har i en pressemeddelelse den 24. februar 2025 opfordret til, at Grønland kræver respekt
og værdighed i debatten.
Den 27. februar 2025 blev der demonstreret i Nuuk under overskriften ”Danmark, her går grænsen”.
Arrangørernes opfordring på Facebook lød bl.a.:
”Kom og vær med til at vise, at vi tager
afstand fra den
diskriminerende tone fra danske politikere, medier og på de sociale medier”,
skriver Sermitsiaq den 25. februar 2025.
Demonstrationen med ca. 150 deltagere gik gennem bymidten fra kolonihavnen, forbi Rigsombuddet,
og stoppede til sidst ved Inatsisartut.
KNR’s nyhedsafdeling nedlagde arbejdet
Nyhedsafdelingen ved det landsdækkende public service-medie, KNR, nedlagde den 27. februar 2025
arbejdet. Ifølge Sermitsiaq sker det efter længere tids uro med opsigelser og sygemeldinger blandt
medarbejderne, der har efterlyst løsninger på udfordringer med bemandingen bl.a. under valgdækningen,
ligesom der er foretaget udskiftninger i øverste ledelse og bestyrelsen ved flere lejligheder de seneste år.
Den 28. februar 2025 genoptog medarbejderne arbejdet efter forhandlinger med ledelsen. Som
konsekvens af den manglende bemanding er man blandt andet blevet enige om, at den danske radioavis
holder pause på ubestemt tid fra den 3. marts 2025.
Fald i befolkningstallet og laveste fødselstal siden 2. Verdenskrig
Grønlands Statistik oplyser i en pressemeddelelse, at befolkningstallet er faldet med 157 personer siden
sidste år, og at fødselstallet fortsat er faldende. Pr. 1. januar 2025 bor der 56.542 personer i Grønland,
hvoraf de 54.012 har dansk statsborgerskab. Denne befolkningsgruppe udviser det største fald. Personer
med statsborgerskab fra et asiatisk land, navnlig Filippinerne, Thailand og Sri Lanka, er fortsat stigende
og udgør nu 1.770 personer. Det er en stigning på 253 personer siden 2024. Der blev født 684 børn i
2024, et fald på 32 siden 2023, og fødselstallet er nu det laveste siden 2. Verdenskrig.
GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 66: Orientering fra Rigsombudsmanden i Grønland
2985652_0003.png
Direktør samt COO i Royal Greenland A/S fratræder
Royal Greenland A/S’ direktør, Susanne Arfeldt Rajamand, er opsagt
med øjeblikkelig virkning. Det
oplyser selskabets bestyrelse i en pressemeddelelse den 10. februar 2025. ”Royal
Greenland har i løbet af de
sidste to år været udfordret på mange områder, og på nuværende tidspunkt har en enig bestyrelse besluttet, at der er behov
for en direktør med en anden profil”,
udtaler bestyrelsesforperson, Maliina Abelsen, i pressemeddelelsen.
Det
oplyses endvidere, at bestyrelsesmedlem Preben Sunke nu er konstitueret direktør. Sermitsiaq oplyser den
28. februar 2025, at COO Lars Nielsen fratræder efter gensidig aftale sin stilling i virksomheden. Lars
Nielsen har knap 30 års erfaring som ansat i koncernen.
Grønlands Politi offentliggør årsrapport: Faldende anmeldelser om kriminalitet
Grønlands Politi har netop offentliggjort årsrapporten for 2024, som beretter om et fald i anmeldelser
om kriminalitet.
Kilde: Årsstatistik 2024, Grønlands Politi
Anmeldelser af vold, hærværk og indbrud er faldet. Der ses en stigning i antallet af anmeldelser af
seksualforbrydelser, fraset anmeldelser af seksuelle overgreb mod børn, hvor der ses et fald. Sidstnævnte
ligger dog fortsat på et højt niveau, skriver politiet om de i alt 193 anmeldelser, der er indgået i 2024.
Kriminalitet begået af unge er steget igen, og antallet af selvmord, 46 i 2024, er det højeste siden 2016.