Salomonisk løsning for Kalaallit Nunaat og
Danmark kan bringe ro på Nordfronten.
Kampen om Grønland, landet er med sin geografiske beliggenhed, enorme ressourcer og svage
politiske fundament, alt for lækker til at Trump, Putin og Kina kan holde fingrene for dem selv.
Presset vil kun gå op, så længe tvivlen om øen Grønland hersker.
Der er to ting Kalaallit Nunaat og Danmark kan gøre i fællesskab for at sikre bedst mulige
stabilitet for fremtiden og ro på Nordfronten.
1. Gør ”kagen” mindre.
Grønlænderne har flere ressourcer end de kan udnytte i den del af Grønland som jeg tillader
mig at kalde grønlændernes land, det vil sige hele Vestgrønland og Sydøstgrønland, som
samlet udgør Kalaallit Nunaat, Grønlændernes Land.
Nordøstgrønland har aldrig været grønlændernes leveområde, ingen grønlænder har
historiske rødder i Nordøstgrønland og landet blev inddraget i det danske rige som
ingenmandsland, bliver administrativt lagt over til at være en del af Danmark, med alle de
forpligtigelser det indebærer. Altså Nordøstgrønland bliver til Dansk Grønland, fremefter
betegnet som Grønland.
Todeling af øen Grønland i Kalaallit Nunaat og Grønland, vil lette presset på grønlænderne,
stormagterne har ikke interesse for omkostningerne ved at drive et grønlandsk
velfærdssamfund, der på næsten alle måder overgår hvad de tilbyder egne borgere, altså
kommer Kalaallit Nunaat i en bedre, mere rolig position til at forhandle udnyttelse af egne
ressourcer.
Stormagternes fokus på hele øen Grønland, vil efter opdelingen flytte sig til det danske
Grønland og det vil være lettere at håndtere, når Danmark står alene med ansvaret, bakket
op af vores EU-partnere og NATO.
Dansk Grønland bliver automatisk en del af EU og NATO.
Byen Scoresbysund er en dansk oprettet by, beboerne der hovedsagelig består af
grønlændere, skal ikke mærke anden forandring end at de tilgår samme rettigheder som alle
andre danskere i andre danske kommuner, det vil sige at Danmark skal løfte ydelser som for
enhver anden borger i Danmark.
2. Grønlænderne må have eget fundament i internationale organisationer.
Kalaallit Nunaat bør blive et selvstændigt land, med alt hvad det indebærer, det giver
grønlænderne mulighed for at skræddersy deres eget samfund ud fra egne værdier, samtidig
får grønlænderne deres egen stemme i alle de internationale organisationer de ønsker at
tiltræde.