Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 10. oktober 2024
Orientering nr. 15/2024
Inuit Ataqatigiit bakker op om kritikken af Folketingets Præsidium i
debat om grønlandsk i folketingssalen
På dagen for åbningsdebatten i Folketinget udsendte Inuit Ataqatigiit (IA) en pressemeddelelse med kritik
af Folketingets Præsidium. IA kritiserer præsidiets beslutning om at begrænse folketingsmedlem Aki-
Matilda Høegh-Dams (Siumut) taletid til selve ordførertalen, som hun holdt på grønlandsk. IA giver i
pressemeddelelsen udtryk for, at man må ændre grundloven i forhold til Grønlands repræsentation i
Folketinget, hvis ikke de grønlandske folketingsmedlemmer kan tale grønlandsk i folketingssalen.
”Vi
har ret til at stemme på den politiker, vi har lyst til her fra Grønland. Hvis vi som land stemmer på en politiker, der
er rent grønlandsktalende, vil vedkommende, som det er lige nu, ikke blive behandlet på samme måde som alle andre
folketingspolitikere”,
udtalte
IAs politiske ordfører, Mariane Paviasen Jensen, den 4. oktober 2024 til KNR.
Folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) talte efter åbningsdebatten for, at der må findes praktiske
løsninger:
”Udfordringerne
er blevet talt op, men løsningerne er ligesom ikke rigtig kommet på bordet. Der vil jeg gerne
gøre mit til, at vi får landet simultantolkning”,
sagde Aaja Chemnitz
til KNR den 4. oktober 2024.
Fortsat afbud til møder i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd fra
formanden for Naalakkersuisut
Det islandske formandskab i Nordisk Råd, præsident Bryndís Haraldsdottír, vicepræsident Oddn�½
Harðardóttir og rådsdirektør Kristina Háfoss, har været på besøg i Nuuk og afholdt møder med
repræsentanter fra Naalakkersuisut og Inatsisartut. Det skriver Sermitsiaq i en artikel den 2. oktober 2024
hvoraf det fremgår, at rejsens formål har været at drøfte de mulige ændringer i Helsingforsaftalen
vedrørende selvstyrende landes fremtidige rolle og medlemskab med grønlandske politikere.
Det islandske formandskab mødtes bl.a. med formand for Naalakkersuisut, Muté B. Egede, som siden
maj 2024 har fastholdt beslutningen om, at han ikke deltager i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds
møder på statslederniveau.
”Først
hvis der sker en holdningsændring i formandskabet, vil vi overveje deltagelsen på ny.
Grønland vil naturligvis genoverveje sin holdning såfremt Nordisk Råd samt Nordisk Ministerråd kommer med en ændring
i Helsinkiaftalen, der muliggør et selvstændigt medlemskab uden nogen former for forbehold og undtagelser for Grønland og
dermed også Færøerne og Åland”,
skriver Muté B. Egede i et svar til Sermitsiaq den 2. oktober 2024.
Artiklen oplyser desuden, at Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian
Motzfeldt, og de to parlamentariske medlemmer af Nordisk Råd, Doris J. Jensen (Siumut) og Mariane
Paviasen Jensen (IA), bakker op om Muté B. Egedes beslutning om ikke at deltage i Nordisk Råds session