GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Forundersøgelse vedr. sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests eller

redskaber til brug i forældrekompetenceundersøgelser af forældre med

grønlandsk baggrund bosat i Danmark

December 2024

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Bidragsydere i forundersøgelsens gennemførelse

Rapporten er udarbejdet for Social- og Boligstyrelsen. Den er gennemført som et samarbejde

mellem Professor Ask Elklit, Institut for psykologi, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk

Universitet, og Lektor Tine Nielsen, Afdelingen for Anvendt forskning i Pædagogik og Samfund,

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og gæsteforsker ved Institut for Psykologi, SDU. Anni

Ravn Stein, som er studentermedhjælper ved Institut for Psykologi, SDU, har ydet en stor indsats

ift. løsning af opgaven gennem indsamling og organisering af de store mængder af information,

som var nødvendige.

Vi er desuden meget taknemmelige for den velvillighed, der har været fra Dansk Psykologforening

ift. at gennemføre den initiale survey til at afdække hvilke test, redskaber og metoder, der

anvendes i forældrekompetenceundersøgelser i Danmark. Det har været en stor hjælp. Vi er også

meget taknemmelige for den imødekommenhed, der har været fra testforlagene Hogrefe

Danmark, Dansk Psykologisk Forlag og Pearson Clinical’s side ift. at stille tests og andre redskaber

til rådighed for vores arbejde, samt at være åbne ift. deltagelse i en eventuel fremtidig

oversættelses- og kulturel tilpasningsproces som resultat af nærværende arbejde. Samtidig vil vi

også takke Dr. Arietta Slade fra Yale University for den samme imødekommenhed.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

Resumé

Formål med forundersøgelsen

Krav til forældrekompetenceundersøgelser (FKU)

Opgavens elementer

Delopgave 1:

1: Afgrænsning af psykologiske tests og redskaber

1.1. Kortlægning af anvendte test og redskaber i Danmark

1.2. Gennemgang og vurdering af redskaber

1.3. Vurdering vha. kvalitetsbarometer

1.4. Udvælgelse af mulige redskaber til løsningspakker

Delopgave 2:

2: Beskrivelse af mulige løsningsforslag

2.1. Tilgængelighed af test/redskab

2.2. Muligheder for tilladelse til oversættelse og kulturel tilpasning

2.3.Testforlagenes deltagelse

2.4. Anslået pris

2.5. Beskrivelse af projekt til oversættelse og kulturel tilpasning samt validering og normudvikling

2.5.1. Oversættelses- og kulturel tilpasningsmetodik

2.5.2. Processen for oversættelse, tilpasning og kvalitetssikring

2.5.3. Processen for nyudvikling af observationsredskab til samspils-observation

2.5.4. Kvalitetssikring og validering for de normbaserede redskaber

2.5.5. Kvalitetssikring og validering af redskaber, der ikke er normbaserede

2.6. Bemanding, organisation og projektvarighed

2.6.1. Prioritering af redskaber og rækkefølge i løsningspakkerne

2.6.2. Anbefaling vedr forperiode

2.6.3. Implementering i Danmark efter testarbejdet er afsluttet

Appendiksliste

Bilagsliste

s 19

s 20

s 21

s 23

s 24

s 25

s 26

s 28

s 29

s 33

s 38

s 36

s 39

s 40

s 41

s 11

s 18

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Resumé

Forundersøgelsen har gennemgået og vurderet 29 tests, redskaber og metoder, som alle anvendes

til forældrekompetenceundersøgelser i Danmark, og som falder indenfor de tre hovedtyper: A)

Metoder til testning og afdækning af kognitive funktioner, herunder begavelse og funktionsniveau

samt fleksibilitet, opmærksomhed og andre eksekutive funktioner. B) Metoder til testning og

afdækning af personlighedsfunktioner, herunder affektregulering, forsvarsmekanismer,

indlevelsesevne mv. C) Metoder til observationer af samspil, som bidrager med afdækning af

temaer i interaktionen mellem forældrene og barnet, herunder struktur, afstemning og

gensidighed

. Vurderingen er baseret på et til formålet udviklet kvalitetsbarometer med 15

parametre defineret ud fra internationale kvalitetsstandarder samt forhold af væsentlig betydning

for den tiltænkte anvendelse af redskaberne til forældrekompetenceundersøgelser af grønlandske

forældre i Danmark.

På baggrund af vurderingen beskrives to løsningspakker, A og B, som begge indeholder redskaber

fra de tre hovedtyper (A, B og C ovenfor). De to løsningspakker indeholder således hver sin

standardiserede og normbaserede kognitive test, der afdækker forskellige områder af kognitiv

funktion, samt det generelle intelligensmæssige niveau, og således har relevans i en divers

målgruppe. Derudover indeholder begge løsningspakker de samme to redskaber indenfor det

personlighedsmæssige og sociale område: Et semistruktureret interview, der undersøger

forældrenes repræsentationer af deres børn, dem selv som forældre og deres relation til børnene,

samt et standardiseret og normbaseret spørgeskema, som indikerer om forældrene har psykiske

problemstillinger af forskellig art, såsom depression, angst mv. Det er nødvendigt med to

redskaber indenfor denne type, da både det sociale og det personlighedsmæssige skal kunne

indgå i FKU. Endelig foreslås det at udvikle et nyt grønlandsk redskab til observation af samspil

mellem grønlandske forældre og barn, hvor der er taget højde for de kulturelle og sproglige

forskelle, da de få redskaber, der var angivet som anvendt i Danmark indenfor type C, ikke kom

positivt igennem vurderingen.

https://www.sbst.dk/udgivelser/2024/retningslinjer-for-udarbejdelse-og-anvendelse-af-foraeldrekompetence-

undersoegelser-2-udgave,

s. 34.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Ressourceforbruget i form af personer og tid vurderes at være det samme for de to

løsningspakker, mens økonomien er lidt forskellig for de to løsningspakker (se side 24).

Formål med forundersøgelsen

Forundersøgelsen er udbudt af Social- og Boligstyrelsen (SBST), hvor SDU blev udvalgt som

leverandør af opgaven. Formålet med forundersøgelsen er at undersøge hvilke tests og redskaber,

der anvendes i dag i forældrekompetenceundersøgelser (FKU) samt kortlægge konkrete

løsningsforslag til, hvilke specifikke psykologiske tests og/eller redskaber, der er egnet til

oversættelse og kulturtilpasning til grønlandsk. Det er en vigtig forudsætning for FKU, at testene

aldrig står alene, og at testene også afdækker ressourceområder, som kan give anledning til et

forløb, hvor forældrenes ressourcer bliver styrket. Forundersøgelsen skal danne grundlag for en

politisk stillingtagen til en videre proces.

Krav til forældrekompetenceundersøgelser (FKU)

Der er to foci for FKU: forælderens kompetencer som forælder og forælder-barn relationen. Der er

to pragmatiske indgange til undersøgelse af forældrekompetencer: én, hvor begge forældre er

egnede som eneforældre, men hvor man pga. en konflikt skal finde den bedste egnede, og én,

hvor man skal vurdere om forældrekvaliteterne er gode nok til, at forælderen kan yde daglig

omsorg for barnet eller børnene. Det er det sidstnævnte fokus, som er centralt i nærværende

arbejde. Forælder-barn relationen er vigtig, fordi kompetencerne udmønter sig i, hvad forælderen

forstår om sit barn, hvad hun/han ved, tror og gør i forhold til barnet. Disse færdigheder skal

vurderes ift. hvad det enkelte barn har brug for på det udviklingstrin, det befinder sig på. Det lille

barn, skolebarnet og teenageren er på forskellige udviklingstrin og har dertil individuelle behov og

færdigheder.

Når vi taler om de mest basale forældrekompetencer og hvor grænsen er for det, der skader

barnet, er det især udsatheden for psykiske, fysiske og seksuelle overgreb kombineret med

omsorgssvigt som er afgørende. Har forælderen udsat sit barn for sådanne overgreb eller har

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

andre gjort det? Hvordan har forælderen reageret, da hun/han fandt ud, hvad der var sket, og

hvad er der sket for at forhindre gentagelser?

Hvis forælderen ikke forstår, hvad der er galt, eller er ubekymret, bliver det en vigtig opgave at

finde ud af, om forælderen kan modtage og godtage et andet perspektiv ift. at beskytte barnet.

Her kan dårlig begavelse, psykisk sygdom, store ægteskabelige konflikter, mangel på social støtte

og i nogle tilfælde kulturelle faktorer spille ind og forklare vanskeligheden ved at indtage et andet

perspektiv og efterfølgende ændre adfærd.

En forældrekompetenceundersøgelse hviler på fem ben:

a. Informationer fra relevante sagsakter*

b. Information fra psykologens undersøgelse af barnet

c. Information fra psykologens undersøgelse af forældrene

d. Information fra psykologens observation af samspillet mellem barn og forældre

e. Journalmateriale fra opdragsgiver og andre instanser

•

plus evt. informationer fra andre professionelle om barnet og/eller forældre

Testning er således kun et af fem elementer, og ideen med at bruge testning er, at man får et

mere objektivt billede, som kan være et vigtigt supplement eller korrektiv til de andre

informationskilder. For at testningen skal være brugbar, må den være valid og reliabel (i en

overordnet betydning: gyldig og præcis

–

se senere afsnit for mere uddybede forklaringer), dvs.

opfylde videnskabelige krav samt psykologfaglige og -etiske standarder til dens kvalitet

Brugen af test ved FKU kræver betydelige kompetencer hos psykologen, som skal være

autoriseret, og som har fået en oplæring i de pågældende test af en erfaren kollega og i mange

tilfælde har modtaget supervision i at bruge testene. Psykolognævnet fører tilsyn med

autoriserede psykologers arbejde. Der er imidlertid ingen kontrol med mulige kulturelle bias i

brugen af testene. Disse biases kan være indbygget i selve testen og de kan være til stede som

Se for eksempel Den Europæiske sammenslutning af Psykologforeninger (EFPA) retningslinjer for vurdering af

kvalitet i psykologiske og pædagogiske test, som pt er under revision:

https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-

06/110c_EFPA_BOA_TEST_REVIEW_MODEL_version426.pdf

EFPAs standarder for testbruger (fx psykologers) kvalifikationer:

https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-

08/118-EFPA_BoA_The_European_standard_for_test_use.pdf,

samt

https://www.dp.dk/fag-og-politik/fag/etik-i-psykologifaget/

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

blinde pletter i psykologens arbejde: hun har fx ikke gjort sig nogle tanker om den grønlandske

forældres kulturelle baggrund eller hun har muligvis fordomme pga. tidligere erfaringer med andre

grønlandske klienter eller på baggrund af noget, hun har hørt om den pågældende.

Opgavens elementer

Forundersøgelsens opdrag omfattede en undersøgelse og beskrivelse af muligheder,

begrænsninger og omkostninger forbundet med oversættelse, kulturtilpasning og kvalitetssikring

af forskellige psykologiske tests og/eller redskaber, der kan bruges i FKU af forældre med

grønlandsk baggrund. I opdraget blev det angivet, at der med kvalitet menes den forventelige

validitet og reliabilitet af den oversatte og kulturtilpassede test og/eller redskab anvendt på

personer med grønlandsk baggrund. Dvs. om den oversatte og kulturtilpassede test, redskab eller

metode forventet vil måle den samme egenskab som den oprindelige, samt om den nyudviklede

test måler lige så godt på grønlandsk population, som den oprindelige test gør på den danske

population.

Denne rapport beskriver både afdækning og løsningsforslag, som tager højde for en række

opmærksomhedspunkter og udfordringer, der er omtalt i Social- og Boligstyrelsens

opgavebeskrivelse til forundersøgelsen (opdraget). De metoder og arbejdsprocesser, som vi har

anvendt i forundersøgelsen, er beskrevet i bilag 1. Forundersøgelsen består af to overordnede

delopgaver: 1. Afgrænsning af psykologiske tests og redskaber, og 2. Beskrivelse af mulige

løsningsforslag.

Delopgave 1: Afgrænsning af psykologiske tests og redskaber

Afgrænsningen skulle indeholde tests eller redskaber fra hver af de tre hovedgrupper, som

psykologiske tests og redskaber kan opdeles i jf. Social- og Boligstyrelsens retningslinjer for FKU

Social- og Boligstyrelsen. (2024). Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser

2024. Odense: Socialstyrelsen.

https://www.sbst.dk/udgivelser/2024/retningslinjer-for-udarbejdelse-og-anvendelse-af-

foraeldrekompetence-undersoegelser-2-udgave.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

a. Metoder til testning og afdækning af kognitive funktioner, herunder begavelse og

funktionsniveau samt fleksibilitet, opmærksomhed og andre eksekutive funktioner.

b. Metoder til testning og afdækning af personlighedsfunktioner, herunder

affektregulering, forsvarsmekanismer, indlevelsesevne mv.

c. Metoder til observationer af samspil, som bidrager med afdækning af temaer i

interaktionen mellem forældrene og barnet, herunder struktur, afstemning og

gensidighed.

1.1. kortlægning af anvendte test og redskaber i Danmark

Opdragsgiver ønskede blandt andet en kortlægning af de tests, redskaber, og metoder, der

almindeligvis bruges i Danmark ifm. FKU. Denne kortlægning foregik i et tæt samarbejde med

Dansk Psykologforening (DP), som formidlede en survey til 60 medlemmer i Børnesagkyndigt

Selskab. 48 psykologer besvarede surveyen (svarprocent = 80 procent) og af disse udførte 43

psykologer FKU. Disse 43 psykologer beskrev, hvilke tests og redskaber indenfor de tre

hovedgrupper (A, B og C i afsnit 1), de anvender i deres FKU. Resultaterne af kortlægning er

gengivet i detaljer i Appendiks 2-4, hvor tests, redskaber og metoder er opdelt efter de tre

hovedgrupper, som SBST har udpeget (A, B og C i afsnit 1).

Vi har først lavet en oversigt, der viser hvor mange og hvilke forskellige tests og metoder, den

enkelte psykolog anvender i forbindelse med FKU (Appendiks 1). Denne oversigt viser at den

enkelte psykolog benytter sig af op til 17 forskellige tests og redskaber i deres FKU-arbejde. De

mange tests og redskaber, som den enkelte psykolog benytter, skal ses i lyset af, at forældre har

børn i forskellige aldre, og at der er brug for forskellige forældrekompetencer afhængigt af

børnenes alder. Desuden har forældre forskellige udfordringer, der kalder på afdækninger af

meget forskelligartede og nogle gange meget specifikke forhold vedrørende for eksempel kognitiv

funktion.

Vi har dernæst lavet en oversigt (Appendiks 2), der viser hvor mange psykologer, der anvender en

enkelt eller flere test, redskaber og metoder, indenfor hver af de tre hovedgrupper (A, B og C i

afsnit 1) i forbindelse med FKU. De fleste psykologer benytter sig af 1 eller 2 kognitive tests eller

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

redskaber og 1 eller 2 observationsmetoder. Psykologerne anvender desuden mindst 2 og oftest

flere test eller redskaber inden for det personlighedsmæssige område.

Endelig har vi lavet en optælling af, hvor stor en andel af psykologerne, som anvender hver enkelt

test eller redskab i deres FKU (Appendiks 3). Resultaterne var meget varierede. For eksempel var

der 6 test og redskaber inden for hvert af de tre hovedgrupper (A, B og C i afsnit 1), der kun blev

angivet af en enkelt psykolog. Den mest anvendte kognitive test var Wechsler Adult Intelligence

Scale (WAIS), som blev anvendt af 95% af de psykologer, der besvarede surveyen og som laver

FKU. Thematic Apperception Test (TAT) var den test fra det personlighedsmæssige område, der

blev anvendt af flest (67%). Endelig var Marschak Interaction Method Psychometric (MIM-P) den

metode, der blev anvendt af flest til observation af samspil (91%).

Antallet af forskellige anvendte tests, redskaber og metoder var højere end forventet. Da andre

parametre end ”anvendes oftest

til FKU i Danmark” desuden har stor betydning for muligheden

for at kunne oversætte og kulturtilpasse et redskab til et velfungerende grønlandsk redskab, og da

forskelligheden i, hvad der blev anvendt, var stor, vurderede vi, at det var nødvendigt at

gennemgå et større antal end oprindeligt forventet. Test, redskaber og metoder, som blev

anvendt til FKU af mindst 3 psykologer (7% af de psykologer som gennemførte FKU) blev derfor

udvalgt til nærmere gennemgang og vurdering. Det resulterede i 29 forskellige tests, redskaber og

metoder, hvor vi have forventet 6-12 redskaber.

1.2 Gennemgang og vurdering af redskaber

De 29 tests, redskaber og metoder, som i surveyen blev angivet som anvendt af mindst tre danske

psykologer i forbindelse med FKU, fordelte sig med 8 på det kognitive område, 19 på det

personlighedsmæssige og sociale område, samt 2 metoder til observation af samspil (Jf. tabellen

nedenfor; detaljer om de resterende tests, redskaber og metoder kan ses i Appendix 3).

Dernæst fulgte en længerevarende proces med fremskaffelse af test, redskaber og metoder (dvs.

alle materialer, som anvendes ved brug af disse) fra testforlag og andre ophavsrettighedshavere. I

tillæg fremsøgte vi yderligere information omkring de 29 tests, redskaber og metoder, i

videnskabelige artikeldatabaser og på hjemmesider omhandlende disse (for eksempel

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

hjemmesider for testforlag, andre ophavsrettighedshavere, psykologer og virksomheder, som

afholder kurser i disse, for så vidt at sådanne kunne identificeres og hvor det var nødvendigt at

søge efter yderligere information).

De 29 tests, redskaber og metoder og den fremsøgte information, blev nøje gennemgået i forhold

til en lang række forhold og i to omgange. Først blev materialerne gennemgået med henblik på at

Metoder inden for det kognitive områder/funktionsniveau

Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS)

Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS)

Rey Complex Figure Test and Recognition Trial (RCFT)

Behaviour Rating Inventory of Executive Function - Voksne (BRIEF-V)

Ravens Matrices

D2-test

Delis-Kaplan Executive Function System (D-KEFS)

Leiter-3

Metoder inden for det personlighedsmæssige og sociale

område/funktionsniveau

Thematic Apperception Test (TAT)

Rorschachtest

Adult Attachment Interview (AAI)

Parent Development Interview (PDI)

NEO Personality Inventory (NEO-PI)

Rotters sætningsfuldendelsestest

Levels of Emotional Awareness (LEAS)

Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI)

Dimensional Assessment of Personal Pathology (DAPP-BQ)

Reading the Mind in the Eyes (RME)

The Structured Clinical Interview for DSM-5 (SCID-5-PD)

Parenting Stress Index (PSI)

Pregnancy Interview (PI)

Million Clinical Multiaxial Inventory (MCMI)

Personality Asessment Inventory (PAI)

Adaptive Behavior Assessment System (ABAS)

Structured Interview for the Five-Factor Model of Personality (SIFFM)

Adult Attachment Projective (AAP)

Symptom Checklist 90 (SCL-90)

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Metoder til observation af samspil

Marschak Interaction Method of Psychometrics (MIM-P)

Parent-Child – Early Relational Assessment (PC-ERA)

kunne lave en oversigt over information som: Hvilket forlag, der forhandler dem, pris for indkøb,

løbende udgifter ved brug, og certificering i redskabet. Resultaterne f denne gennemgang fremgår

af Appendiks 4. Dernæst blev de indsamlede materialer gennemgået med henblik på en mere

beskrivende fremstilling af centrale oplysninger såsom hvad der specifikt måles og vurderes,

redskabets opbygning, oprindelse, validerings population, findes der dansk manual, er der en

scoringsnøgle, osv. samt referencer til videnskabelige artikler om validering for de tests, redskaber

og metoder, hvor sådanne blev fundet. Fremstillingen er vedlagt som bilag 2, da den fylder tæt på

100 sider.

1.3 Vurdering vha kvalitetsbarometer

Som en del af opgaveløsningen udviklede vi et relativt simpelt kvalitetsbarometer, hvor hver af de

29 tests, redskaber og metoder, gives en samlet karakter fra 1 og op, baseret på opfyldelsen af en

række kvalitetsparametre.

Kvalitetsparametrene er dels baseret på den europæiske sammenslutning af psykologforeningers

(EFPA) retningslinjer for vurdering af kvalitet i psykologiske og pædagogiske test

, som den Danske

Psykologforening har tilsluttet sig, dels på forhold som er væsentlige for den tiltænkte anvendelse

med grønlandske forældre i Danmark.

De parametre der indgår i kvalitetsbarometeret var:

1. Anvendes redskabet i Danmark ifm FKU af mindst 3 (7%) af de psykologer som laver FKU i

Danmark og har svaret på survey?

2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (så der evt. kan vælges mellem

grønlandsk og dansk version i administration)?

Den Europæiske sammenslutning af Psykologforeninger (EFPA) retningslinjer for vurdering af kvalitet i psykologiske

og pædagogiske test, som pt er under revision:

https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-

06/110c_EFPA_BOA_TEST_REVIEW_MODEL_version426.pdf

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

3. Er manual tilgængelig på dansk?

4. Findes der danske normmaterialer?

5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger?

6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinjer?

7. Er normmaterialet tidssvarende?

8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning, er scoring/tolkningsmetode

passende for redskabet?

9. Er redskabet valideret i dansk kontekst?

10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger?

11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger+

12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?

13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?

14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så en tolk læser op fra faste tekster

på grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen?

15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred

gruppe af forældre?

Den første parameter (1) er så at sige indgangsparameteren for at blive vurderet, idet denne

afgrænser de 29 test, redskaber og metoder, som er gennemgået og som vurderes. Denne

parameter samt kvalitetsparametrene 13, 14 og 15, besluttede vi skulle være opfyldt for at et

redskab kom positivt igennem kvalitetsbarometeret, idet de blev vurderet som helt centrale for

opdraget. Et redskab skulle således opnå minimum en karakter på 4 for at komme positivt gennem

kvaltetsbarometret.

Kvalitetsparameter

13 ”Kan redskabet oversættes og eller

tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?”

valgte vi at inkludere som en parameter, der skulle opfyldes, idet denne oversættelse og tilpasning

udgør kernen i opdraget. At et redskab kan oversættes eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur

indebærer for eksempel at materialet skal være af en sådan karakter, at det ikke er alt der skal

tilpasses (det kan være tilfældet når der udelukkende er tale om projektivt billedmateriale af en

meget vestlig karakter). Det indebærer også, at det vurderes som sandsynligt, at der kunne opnås

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

tilladelse. Det er for eksempel ikke sandsynligt, når der er tale om et meget gammelt

testmateriale, som ikke tidligere er oversat til andre sprog.

Kvalitetsparameter 14 ”Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser

op fra

faste tekster på grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen”

blev foreslået af

Social- og Boligstyrelsen, som en væsentlig parameter. Det kunne vi kun være enige i, da brug af

tolk vil forudsætte at der kan læses op på en standardiseret måde (alle får et givet spørgsmål eller

en given opgave formuleret på præcist samme måde), da det jo netop er humlen i en

standardiseret test. Hertil skal det bemærkes, at dette ikke kun gælder normbaserede test, men at

kriteriebaserede redskaber og metoder som PDI og samspilsobservation også er standardiserede,

blot uden normmateriale. Vi valgte derfor at dette skulle være en parameter, som skulle være

opfyldt for at komme igennem kvalitetsbarometeret.

Kvalitetsparameter 15 ”

Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for

forældrekompetence for bred gruppe af forældre”

blev inkluderet som en parameter, der skulle

være opfyldt for at et redskab kom igennem kvalitetsbarometeret, idet det ligger som en central

del af opdraget at et redskab skulle have relevans for FKU. På et plan kunne man sige at alle de 29

test, redskaber og metoder (samt de som anvendes af færre end tre psykologer) er relevante for

FKU, da psykologerne ellers ikke ville have valgt at anvende dem. Da vi imidlertid ved, at den

enkelte psykolog naturligvis vælger specifikke redskaber ud fra den viden der opnås omkring

særlige problemstillinger, for eksempel gennem samtaler med forælderen, fandt vi det væsentligt

at afgrænse de test, redskaber og metoder, som kunne finde anvendelse hen over et bredt

spektrum af FKU. Vi har således, for eksempel fravalgt redskaber fra det personlighedsmæssige og

sociale område, som udelukkende vurderede tilknytningsstil hos forælderen, idet tilknytningsstil

blot er én faktor med betydning for forældreskabet. Vi har for eksempel også fravalgt meget

specifikke kognitive test, som udelukkende målte eksekutive funktioner eller opmærksomhed og

koncentration, da disse også ville finde anvendelse for så vidt at psykologen vurderede, at det var

her der lå en specifik, individuel problemstilling.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

De resterende kvalitetsparametre (2-12) er ikke alle anvendelige i vurderingen af alle typer af

redskaber. For eksempel giver det ikke altid mening at have reliabilitet

på et niveau, hvor der kan

laves individuelle vurderinger som en parameter for en projektiv test, da det afhænger af, hvordan

testen scores, om det er muligt at tale om reliabilitet i psykometrisk forstand og i givet fald hvilken

type af reliabilitet. Ligeså giver det heller ikke mening af vurdere validitet

på samme måde for et

stort testbatteri til at måle kognitive evner og en observationsbaseret metode til at vurdere

samspil mellem forældre og børn. Derfor indgår der flere parametre end der ville, hvis der var tale

om en enkelt type af redskaber, og det er således ikke muligt for et enkelt redskab at score på alle

parametre. De tests, der ikke er normbaserede, og for hvilke parametrene 4-7 ikke er relevante, er

mærkede med et § i Appendiks 4.

Reliabilitet anvendes overordnet set som et udtryk for målepræcision. Der findes mange forskellige metoder til

beregning af reliabilitet. Reliabilitet kan beregnes på mange måder og nogle metoder passer til nogle typer redskaber,

mens andre passer til andre typer redskaber. Dette beskrives ikke nærmere i denne forundersøgelse, da det ikke kan

gøres kort. I stedet henvises til for eksempel Carmines & Zeller (1979) og Nunnally & Bernstein (1994). I

udviklingsfasen af Leiter-3, RIAS og SCL-90-R er anvendt både klassiske og moderne metoder til beregning af

reliabilitet og andre mål for målepræcision, og en projektrealisering bør gøre det samme.

Carmines, E. G. & Zeller, R. A. (1979). Reliability and validity assessment. Series: Quantitative applications in the social sciences 17. A Sage University

paper, Sage.

Nunnally, J. C. & Bernstein, I. H. (1994).

Psychometric theory, third edition.

McGraw-Hill series in Psychology.

Validitet anvendes overordnet set, dvs. hvis der ikke er angivet at der er tale om specifikke former for validitet, i

betydningen: En test er valid hvis forholdet mellem det der måles (resultatet) og de opgaver, spørgsmål osv., der

indgår (items), er som forventet ud fra teori/viden (Borsboom, 2005). Dette kan undersøges på mange måder, som

ikke beskrives nærmere i denne forundersøgelse, da det ikke kan gøres kort. I stedet henvises til for eksempel

Nunnally & Bernstein (1994), Carmines & Zeller (1979) samt van der Linden & Hambleton (1997) Dette er i Leiter-3,

RIAS og SCL-90-R, undersøgt med solide metoder, blandt andet for at de i udviklingsfasen kunne frasortere items som

fungerede forskelligt for undergrupper af målgruppen

–

det kunne for eksempel være en opgave, som fungerede

forskelligt for mænd og kvinder, på en måde som skævvred resultatet (forårsagede bias i resultat) i en grad så dette

ikke ville være ”fair”. Fairness i en test henviser til om resultatet udelukkende skyldes

niveauet af det som undersøges

- for eksempel intelligens

–

eller om resultatet er systematisk påvirket af andre forhold, som for eksempel

medlemskab af en undergruppe. En sådan systematisk bias ville kunne føre til at en persons resultat ikke alene var

udtryk for niveauet af det målte, men også andre forhold, for eksempel at resultatet på en kognitiv test ikke blot

afspejlede kognitive evner og funktioner, men tillige var påvirket af om personen var en mand eller en kvinde. Dette

ville være en ”unfair”

intelligenstest, og den ville heller ikke være valid i klassisk forstand. Bemærk at dette ikke er det

samme som at finde kønsforskelle i intelligens vha en intelligens test. Ved mangel på fairness, er der tale om at der

indgår items i testen, som måler forskelligt for mænd og kvinder, og skaber skævvredne resultater. Det bør naturligvis

undgås, og det bør også undersøges med de oversatte og kulturtilpassede redskaber, da der uvægerligt vil være items

som er blevet tilpasset og ændret så meget at de skal undersøges på ny, og dette skal gøre ift resten af testen.

Borsboom, D. (2005). Measuring the mind. Conceptual issues in contemporary psychometrics. Cambridge.

Van der Linden, W. J. & Hambleton, R. K. (Eds.) (1997). Handbook of modern item response theory. Springer

Nunnally, J. C. & Bernstein, I. H. (1994).

Psychometric theory, third edition.

McGraw-Hill series in Psychology.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Kvalitetsparametrene 5-11 er vurderet direkte ud fra de kriterier der er angivet i den europæiske

sammenslutning af psykologforeningers (EFPA) retningslinjer for vurdering af kvalitet i

psykologiske og pædagogiske test

. Som eksempel kan nævnes parameter 6,

”Er

normmaterialet

stort nok ift retningslinjer”, hvor retningslinjen

er 400 for at blive betragtet som gode normer i

high-stakes testning

, som man nødvendigvis må definere testning ifm en FKU som. Som et andet

eksempel kan nævnes parameter 7 om tidssvarenhed af normmaterialer, hvor retningslinjen er, at

normer ikke bør være over 20 år gamle.

Kvalitetsparametrene 2-4 kan siges at have en slags mellemstatus mellem de europæiske fastsatte

krav til kvalitet i psykologiske og pædagogiske test og de meget opdragsspecifikke parametre, men

ikke desto mindre væsentlige. Parameter 2,

”Er selve redskabet/testmaterialet

tilgængeligt på

dansk (så der evt. kan vælges mellem grønlandsk

og version i administration)?”,

fordi man kunne

forestille sig situationer, hvor grønlandske forældre selv valgte, at de ville gennemføre en test på

dansk, idet de selv vurderede at deres mestring af dansk var tilstrækkelig og at de havde opholdt

sig i Danmark så længe, at de betragtede Danmark som deres kulturelle tilhørssted. Parameter 3,

”Er

manualen tilgængelig på dansk?” og 4,

”Findes der danske normmaterialer?”, er mere ”lige til”

parametre, idet det vil lette hele arbejdet, hvis disse materialer er tilgængelige på dansk. Dog skal

man være opmærksom på, at hvis der anvendes en dansk udgave af en normbaseret test (jf

parameter 2), så der nødvendigvis skulle være tilgængelige danske normer. Efter kulturtilpasning

er der ikke længere et en-til-en forhold mellem den danske og den grønlandske version, og de

grønlandske normer kan ikke anvendes i disse situationer.

Der var samlet set blot fem ud af de 29 test, redskaber og metoder, som det ikke var muligt for os

at tilvejebringe det fulde materiale på, uagtet at vi henvendte os til forlag, andre

ophavsrettighedshavere, gennemtrawlede internettet, osv. Da ingen officielle kanaler kunne

fremskaffe de nødvendige materialer for en vurdering, giver det ingen mening at tage disse

redskaber videre uagtet hvor mange psykologer, der anvender dem. Det er et spørgsmål om at

både redskab og oplæring bør være lettilgængelig og kunne finde sted indenfor en overskuelig

Den Europæiske sammenslutning af Psykologforeninger (EFPA) retningslinjer for vurdering af kvalitet i psykologiske

og pædagogiske test, som pt er under revision:

https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-

06/110c_EFPA_BOA_TEST_REVIEW_MODEL_version426.pdf

Dermed er der også rum for, at normer stadigt kan være acceptable, hvis antallet skulle blive lidt lavere. Havde man

derimod lagt grænsen ved det acceptable, så ville et lavere antal betyde, at normerne blev utilstrækkelige.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

tidsramme, for at det kan tages i betragtning. Det er ikke nok, at et givet redskab anvendes

hyppigt af danske psykologer, fordi det i sig selv ikke er et kvalitetstegn og garanti for

videnskabelig underbygning. Da det i løbet af 6 måneder ikke var lykkedes os at fremskaffe

hverken redskaber eller andre nødvendige materialer, har vi efter en grundig faglig vurdering

fravalgt disse redskaber. Det drejer sig specifikt om:

•

Rotter’s

sætningsfuldendelsestest,

som ikke længere forhandles i Danmark, og der således

ikke er en kilde til materialet i fremtiden heller.

Reading the Mind in the Eyes (RME),

som kun er tilgængelig i den danske version gennem

en international webside, der ikke har fungeret i forundersøgelsesperioden, og hvor en

direkte henvendelse til foreningen, som står for hjemmesiden, blev afvist. At et materiale

på den måde kan være utilgængeligt pga “tilfældigheder”, gør det mindre anvendeligt også

i fremtiden.

•

Levels of Emotional Awareness (LEAS),

hvor det, på trods af at der findes flere

kursusudbydere, ikke har været muligt at lokalisere test og tolkningsmateriale på dansk

eller beskrivelser af samme. En så vanskelig tilgang til materialet, udgør en forhindring for

en fremtidig anvendelse.

•

Parent-Child

–

Early Relational Assessment

(PC-ERA), hvor det ikke været muligt at

fremskaffe en manual, og vi har ikke kunnet finde oplysninger ift om selve

observationsmetoden er oversat til dansk.

•

Marschak Interaction Method of Psychometrics (MIM-P).

Selve MIM-P materialet som

anvendes til aktiviteterne, har vi ikke haft adgang til, mens vi har haft adgang til en ikke-

publiceret dansk administrations- og scoringsmanual. Vi vurderer dog, at det er uden

betydning, at vi ikke har set selve aktivitetsmaterialerne, da det ikke ville ændre på

vurderingen i kvalitetsbarometeret. MIM er udviklet i 1960 i forbindelse med en særlig

legeterapiform kaldet Theraplay, hvis formål er at stimulere samspillet mellem forældre og

forsømte, understimulerede børn. Siden er MIM brugt i andre sammenhænge med yngre

børn. Der er i tidens løb udviklet flere rating scales til at vurdere samspillet. Et afgørende

problem med MIM er, at de gennemførte assessments ikke er standardiserede på et

normativt materiale. Som det fremgår af bilag 2, har flere forskere og klinikere prøvet at

skabe et stærkere metodisk grundlag, men konkluderer at det ikke er lykkedes. Flere af

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

dem omtaler MIM som MIM RS, hvor RS står for rating scale, dvs de lægger vægten på

vurderingsredskabet mere end på selve legematerialerne og procedurerne for at udføre

testen. En dansk psykolog har valgt at kalde sit arbejde med MIM for MIM-P,

hvor P’et står

for psykometri. Der er kun publiceret en enkelt undersøgelse med MIM-P på et ikke

normativt materiale. Der er desværre endnu ikke evidens for, at MIM i de forskellige

versioner er et validt og pålideligt redskab til at vurdere samspil mellem forældre og børn.

Der er ikke forlag bag MIM, men et kommercielt drevet institut for Theraplay®. Der

eksisterer ikke tre versioner af legematerialerne, så vidt vi ved. De er ikke offentligt

tilgængelige som forklaret i bilag 2. Der eksisterer forskellige ratingsystemer, men som

nævnt ovenfor er der manglende evidens for værdien af dem.

•

Derudover har det ikke været muligt at komme i besiddelse af scorings- og

tolkningsmanualen til

Adult Attachement Interview (AAI),

som formentlig udelukkende

eksisterer på engelsk, og hvor ophavsrettighedshavere angiver, at dette kun udleveres

efter et certificeringskursus, som afholdes i England i to versioner: enten et 3 dages kursus

efterfulgt af 18 måneders supervision eller et 18 dages kursus. Uagtet, at vi er i besiddelse

af det engelsk interview, har det således ikke været muligt at vurdere materialet fuldt ud.

Vi vurderer at det er uden betydning, da redskaber, der udelukkende vurderer tilknytning,

er sorteret fra som værende for ”smalle” ift.

FKU.

Nedenfor ses en oversigtstabel med de redskaber, som kom igennem kvalitetsbarometeret

–

altså

opfyldte de fire grundlæggende parametre; 1, 13, 14 og 15 - samt den karakter de opnåede.

Metoder inden for det kognitive område/funktionsniveau

WAIS *

8 point

Intelligens/kognitive evner

RIAS

9 point

Intelligens/kognitive evner

Leiter-3

9 point

Intelligens/kognitive evner

Metoder inden for det personlighedsmæssige og sociale område/funktionsniveau

PDI

8 point

Direkte på forældrerollen

MCMI **

10,5 point

Personlighedsforstyrrelser & psykopatologi

PAI **

10,5 point

Personlighedsforstyrrelser & psykopatologi

SCL-90-R

11 point

Psykopatologi

Metoder til observation (af samspil)

Ingen

Udvikling nødvendig

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

De kursiverede test, redskaber og metoder i tabellen ovenfor blev derefter fravalgt af

nedenstående grunde:

* WAIS blev fravalgt trods en høj score på kvalitetsbarometret. WAIS anses af mange som den

gyldne standard indenfor området og den er meget omfangsrig. Den består af ti kernedelprøver og

seks supplerende delprøver. Oversættelsesarbejdet og kulturtilpasningen til grønlandsk vil være

en meget omfangsrig og omkostningstung opgave. En ny version (WAIS-5) er netop udgivet på

engelsk i 2024, men den er endnu ikke oversat til dansk og der findes ingen danske normer for

den. Hvornår der ventes at foreligge en dansk WAIS-5 vides ikke med sikkerhed, men et

kvalificeret gæt vil være i løbet af 2-3 år, da dette arbejde tager tid og der vil gå yderligere nogle

år, før danske psykologer så vil overgå til denne version. På grund af det lange tidsforbrug til

testning med WAIS-IV vælger mange psykologer at bruge bestemte deltests ud fremfor den

samlede test. I forbindelse med en grønlandsk validering og opbygning af normer vil det imidlertid

være nødvendigt, at den fulde tests gives til alle deltagere. I parentes kan det bemærkes, at de

danske normer (WAIS-IV) i virkeligheden er skandinaviske, idet data fra tre lande er slået sammen,

hvad der antyder, at selv i Danmark har opgaven med at indsamle et stort nok normmateriale

været så krævende, at man har valgt at ’poole’ besvarelser fra

flere lande, uagtet at det giver et

langt fra optimalt normmateriale.

** De kliniske spørgeskemaer til at vurdere personlighedsforstyrrelser (MCMI-III og PAI) har

mange kvaliteter og scorer højt på kvalitetsbarometeret. Når de alligevel blev fravalgt her, skyldes

det flere forhold: Først og fremmest en usikkerhed på om forståelsen og beskrivelsen af de

almindelige personlighedsforstyrrelser (PF) (ud fra DSM-IV) er overførbar til den grønlandske

kultur. Så vidt vides er PF ikke kortlagt i nogle oprindelige befolkninger og der ville være et meget

stort arbejde med at lave en sådan kortlægning fra bunden af, for herefter at undersøge om den

vestlige tilgang var brugbar i Grønland. Hertil kommer, at PF i de nye diagnosesystemer (ICD-11 og

DSM-5) beskrives dimensionelt og ud fra funktionsniveau og trækkene først derefter får en lidt

mere underordnet plads. Et yderligere argument for fravalget af de to redskaber er deres omfang;

MCMI’en er på 175 items og PAI’en på 344 items.

I Appendiks 4 er desuden inkluderet en oversigtstabel, som viser, hvordan hvert enkelt redskab

scorer på hver enkelt (relevant) parameter i kvalitetsbarometeret. Således er det muligt for

opdragsgiver og beslutningstagere at få et overblik over kvaliteten af hvert enkelt redskab og at

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

dykke med i områder af vurderingen, som de måtte finde særligt interessante ift. den videre

proces.

1.4. Udvælgelse af mulige redskaber til løsningspakker

Baseret på gennemgangen og vurderingen af test, redskaber og metoder ved hjælp af

kvalitetsbarometeret (jf. ovenstående), har vi sammensat forslag til to løsningspakker, der

indeholder redskaber af hver af de tre hovedgrupper af test, redskaber og metoder indenfor de tre

hovedgrupper (A: kognitive funktioner, B: personlighedsfunktioner, C: observation af samspil).

Grundene til at vi har inkluderet redskaber fra hver af de 3 hovedgrupper i hver enkelt

løsningspakke er fagligt set, at forældrekompetencevurderinger forløber forskelligt alt efter hvilke

problemområder, der er aktuelle i den enkelte sag (jf. Appendiks 2-3). Hvis psykologen for

eksempel konstaterer, at der ikke er problemer med de kognitive funktioner, så vil dette ikke blive

vurderet yderligere, men der kunne være samspilsproblemstillinger som skulle undersøges

nærmere. I en anden sag kan det forholde sig omvendt. Det er derfor tvingende nødvendigt, at

hver løsningspakke omfatter test, redskaber eller metoder indenfor alle tre hovedgrupper, så

psykologen ikke kommer til kort i den enkelte sag ved ikke at have det passende redskab til

rådighed. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at redskaberne i pakkerne er for få til at

dække de mange komplekse forhold, som man kan møde i FKU

–

jf. antallet af tests, som er til

rådighed for de danske børnesagkyndige psykologer, og således mere er udtryk for en

”minimums”-pakke,

der dog kommer omkring de tre hovedtyper af test, redskaber og metoder.

Desuden var det en del af opdraget, at løsningspakker skulle indeholde redskaber fra alle tre

hovedtyper.

Delopgave 2: Beskrivelse af løsningsforslag

Ud fra resultatet af afgrænsningen og vurderingen, som er gennemgået i kapitel 1, fremsætter vi

to løsningspakker, som hver især består af en kognitiv test, to redskaber indenfor det

personlighedsmæssige og sociale område, samt en metode til observation af samspil mellem

forælder og barn. Der er tale om følgende tests og redskaber:

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Indenfor det kognitive område:

Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS) henholdsvis Leiter

International Performance Scale (Leiter-3), som begge er tests, der afdækker forskellige områder

af kognitiv funktion, samt det generelle intelligensmæssige niveau.

Indenfor det personlighedsmæssige og sociale område:

Parent Development Interview (PDI), som

er et semistruktureret interview redskab, der undersøger forældrenes repræsentationer af deres

børn, dem selv som forældre og deres relation til børnene. Symptom Check List (SCL-90-R), som er

et spørgeskemabaseret redskab, som indikerer om forældrene har psykiske problemstillinger af

forskellig art, såsom depression, angst mv. De to redskaber dækker hhv. det nære sociale mellem

forældre og barn, som er centralt i FKU, og det personlighedsmæssige i form af en mulig

psykopatologi.

Indenfor samspilsområdet

anbefaler vi, at der udvikles et redskab til observation af dette særligt

med grønlandske forældre, da ingen af de vurderede metoder levede op til parametrene i

kvalitetsbarometeret. Mere detaljerede beskrivelse kan ses i bilag 2.

Løsningspakkerne varierer således udelukkende med hensyn til hvilken kognitiv test, der er

inkluderet, mens de resterende redskaber og metoder er de samme. Det betyder også at den

”eneste” udgiftspost, der vil variere, er oversættelse og tilpasning til grønlandsk kultur, da der er

forskel på hvor meget der skal oversættes og tilpasses i de to kognitive tests (jf afsnit 2.5.2 og bilag

3 og 4).

Løsningspakke A

består således af Leiter-3, PDI, SCL-90-R og nyudvikling af redskab til

samspilsobservation.

Løsningspakke B

består af RIAS, PDI, SCL-90-R og nyudvikling af redskab til samspilsobservation.

I de efterfølgende afsnit 2.1 til 2.4 gennemgår vi de forskelle og ligheder mellem løsningspakkerne,

som kan have betydning for valget af løsningspakke A eller B.

2.1. Tilgængelighed af test/redskab

Løsningspakke A:

Leiter-3, SCL-90-R og PDI er alle tilgængelige på dansk, har dansk materiale til

brug ved gennemførelse (manual, scoringsark, tolkningsvejledning mv, som det er defineret for

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

det enkelte redskab). Leiter-3 og SCL-90-R har desuden dansk normmateriale, mens PDI scores

kriteriebaseret. Et nyudviklet observationsredskab vil kunne udvikles direkte på grønlandsk, og

oversættes til dansk, så det efterfølgende kan bruges af danske FKU-psykologer.

Løsningspakke B:

RIAS, SCL-90-R og PDI er alle tilgængelige på dansk, har dansk materiale til brug

ved gennemførelse (manual, scoringsark, tolkningsvejledning mv, som det er defineret for det

enkelte redskab). RIAS og SCL-90-R har desuden dansk normmateriale, mens PDI scores

kriteriebaseret. Et nyudviklet observationsredskab vil kunne udvikles direkte på grønlandsk, og

oversættes til dansk, så det efterfølgende kan bruges af danske FKU-psykologer.

Der er således ikke forskelle af betydning på tilgængeligheden af redskaberne på dansk mellem de

2 løsningspakker.

2.2. Muligheder for tilladelse til oversættelse og kulturel tilpasning

Der er forskellige ophavsrettighedshavere og forskellige forlag, som har retten til salg og

distribution af danske, herunder grønlandske og færøske sprogudgaver af de forskellige tests og

redskaber. Vi har været i kontakt med disse forlag og kan pege på følgende generelle forhold, som

der skal tages hensyn til i en eventuel videre proces.

For både

løsningspakke A

løsningspakke B

gælder det at de forlag, som har retten til salg i

Danmark, Grønland og Færøerne af det specifikke redskab, bibeholder denne ret, og der skal

dermed udarbejdes aftaler for, hvordan tests og redskaber kan anvendes efterfølgende.

Oversættelsesarbejdet mm kan ikke gå i gang uden, at der foreligger en aftale med forlagene. Dvs.

at det inden projektstart skal afklares om, der kan udarbejdes en licensaftale med SBST, om

forlaget sælger direkte til psykologerne, og ikke mindst, hvis der sælges direkte til psykologerne;

hvordan sikres det, at prisen kan holdes på niveau med de priser, der er for de danske udgaver, så

der ikke skabes nye ulige forhold.

Desuden vil ophavsretten fortsat ligge hos dem, som allerede har denne

–

det er for Leiter-3

(løsningspakke

og RIAS (løsningspakke

ikke de forlag, som har salgsretten i Danmark,

Grønland og Færøerne, men moderforlagene i udlandet som derfor skal også inddrages ift en

endelig aftale om at oversætte og kulturtilpasse pågældende redskab.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Hvis redskabet ikke sælges via et testforlag, for eksempel PDI (løsningspakke

løsningspakke

B),

så skal der tillige laves aftaler omkring oversættelse og kulturtilpasning til Grønlandsk samt

efterfølgende brug med den/de personer/firmaer som måtte have ophavsretten.

Ligeså vil ophavsretten til et nyudviklet grønlandsk redskab til observation af samspil skulle

forhandles mellem udviklerne og SBST (løsningspakke

løsningspakke B).

Testforlag og ophavsrettighedshavere skal indgå i samarbejdet om oversættelse og kulturel

tilpasning, herunder godkendelse og kvalitetssikring af oversættelse, tilbageoversættelse samt

godkendelse af kulturelle tilpasninger af tekst og billedmateriale (løsningspakke

løsningspakke B).

Der er desuden en række redskabs-specifikke forhold, der skal tages i betragtning i de to

løsningspakker:

Løsningspakke A:

Leiter-3:

Dansk Psykologisk Forlag er positive i forhold til at ville indgå et samarbejde. Det skal

bemærkes, at Dansk Psykologisk Forlag på vores vegne også har været i kontakt med

ophavsretshaveren (det amerikanske StoeltingCo), der ikke mener, at det er nødvendigt med

kulturel tilpasning af billedmaterialet i testen. Vi har dog i vores undersøgelse fundet, at der er

behov for en sådan tilpasning. Det samme er blevet påpeget af de grønlandsktalende psykologer,

som vi har afholdt et heldagsseminar for om udfordringer ved testoversættelse og kulturel

tilpasning. Desuden mente ophavsrettighedshaver ikke umiddelbart, at det var nødvendigt med

oversættelse af den del af testmaterialet, som var på dansk. Også her er vi, samt de

grønlandsktalende psykologer, som vi har snakket med, uenige, idet det ville betyde, at en

oversættelse med tolk ville blive forskellig hver gang, og standardiseret testning er netop

karakteriseret ved at være ensartet i sine procedurer. Det er desuden i strid med retningslinjerne

hos International Testing Commissions (ITC) for oversættelse og tilpasning af test

, hvis

billedmateriale mv ikke tilpasses til målkulturen (se afsnit 2.5.1). Dette er et forhold, som skal

afklares endeligt i forbindelse med en eventuel projektrealisering, ligesom en egentlig tilladelse fra

moderforlaget skal indhentes. Det er dog alligevel vores vurdering at det vil være muligt at opnå

en aftale med StoeltingCo og at en nærmere dialog med ophavsrettighedshaveren kan bane vejen

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

for en accept af brug i Grønland. Vi har ikke indenfor projektrammen haft tid til en længere,

dybere dialog, så det er et vigtigt forhold, der skal afklares så tidligt som muligt.

Leiter-3 består af en større mængde testmaterialer i form af instruktionsbog, manual, stimulusbog,

responsbog, staffelibog plus staffeli, plastholder, små brikker med figurer, figurkort og kasse med

klodser, skumfigurer, opbevaringskurve, stopur, registreringsskema og do. til udviklingsscore.

Forlaget (Hogrefe Psykologisk Forlag, som ejes af Hogrefe International) sælger ikke løsdele, men

vil være behjælpelige med fremskaffelse af bortkomne materialer. Samlet set fylder testen en

mellemstor rygsæk med hjul på.

SCL-90-R:

Pearson Clinical, som er en del Pearson, der er et engelskbaseret, internationalt forlag,

har både ophavsretten og retten til salg i Danmark, Grønland og Færøerne. De er positive i forhold

til at indgå i et samarbejde omkring oversættelse og kulturel tilpasning af SCL-90-R, og de vil

desuden gerne medvirke i processen.

PDI:

Der er ikke noget testforlag involveret i PDI’en. Her har ophavsrettighedshaver,

Dr. Arietta

Slade, Yale University, givet tilsagn om, at der kan arbejdes videnskabeligt med oversættelse og

kulturel tilpasning af PDI.

Løsningspakke B:

RIAS:

Hogrefe Danmark, som har retten til salg i Danmark, Grønland og Færøerne, er positive i

forhold til at indgå i et samarbejde omkring oversættelse og kulturel tilpasning af RIAS. De vil

desuden gerne medvirke til at denne proces omfatter udvikling af ekstra opgaver på grønlandsk, så

disse kan erstatte eventuelle opgaver fra den danske udgave, som ikke fungerer på grønlandsk.

Dette er i overensstemmelse med gold standard metoder for oversættelse og kulturel tilpasning af

et testredskab, hvor endemålet er en velfungerende test i målkulturen, og den standard der også

anvendes når der oversættes og tilpasses til dansk fra fx et amerikansk oplæg. Forlaget vil desuden

gerne medvirke til at løse denne opgave

. En egentlig tilladelse fra moderforlaget skal dog

indhentes ved en eventuel projektrealisering.

RIAS består af instruktionsbog, manual, tre stimulusbøger samlet i en mindre plastkuffert.

Bilag 7 beskriver i kort form det forventede endelige grønlandske RIAS test-kit for så vidt

løsningspakke B realiseres, samt omfanget af Hogrefe Danmarks deltagelse i processen.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

For

SCL-90-R

PDI,

se løsningspakke A, da der ikke er forskel.

2.3. Testforlagenes deltagelse

Vi har undersøgt, hvad testforlagenes deltagelse i de faser, hvor denne er nødvendig, betyder

udgiftsmæssigt og inkluderet dette i budgettet. I bilag 7 ses en detaljeret beskrivelse for Hogrefe

Danmarks deltagelse, for så vidt der gås videre med

løsningspakke B,

der indeholder RIAS. Da en

tilsvarende beskrivelse i forhold til Leiter-3 ikke var mulig at lave på nuværende tidspunkt, er det

ikke endeligt afklaret om en oversættelse og kulturtilpasning kan falde på plads. Vi har derfor sat

udgiftsniveauet for denne post i

Løsningpakke A

til det samme som for

løsningspakke B.

SCL-90-R

er et simplere redskab, hvorfor udgifter ifm Pearson Clinicals deltagelse vil være lavere, og

desuden det samme for

løsningspakke A

løsningspakke B.

I forhold til de to løsningspakker (A

vil der ikke være forskel på omfanget af personressourcer, der kræves.

Prisen for forlagenes deltagelse er i budgettet anslået til: for

løsningspakke B

er det 315.000 og for

løsningspakke A

er det 195.000.

2.4. Anslået pris for det samlede projekt

Det detaljerede budget er vedlagt som bilag 5. Budgettet består af to separate dele, et for hver

løsningspakke. De samlede udgifter er følgende:

Løsningspakke A:

15.597.455 DKK

Løsningspakke B:

15.434.955 DKK

Som det ses, er der kun en mindre forskel i den anslåede pris for de to løsningspakker. Dette

skyldes at forskellen kun stammer fra to forhold: for det første udgiften forbundet med

oversættelse og kulturel tilpasning, da det forventede omfang varierer. Det præcise omfang af

materiale til oversættelse og kulturtilpasning samt omfanget af et kvalitetssikringsforløb med

testforlag og ophavsrettighedshavere kan først afdækkes præcist i en opstartsfase af projektet. Vi

har således angivet, hvad vi vurderer at være realistiske, men anslåede priser ud fra de parametre

og forhold, som har kunnet afdækkes indenfor forundersøgelsen. For det andet udgiften til

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

produktion hhv. indkøb af det materiale som skal anvendes i dataindsamlingsfasen). Her gælder

samme forbehold som beskrevet for oversættelse og kulturel tilpasning.

Der er i begge løsningspakker indlagt en samlet post som dækker samtidig udvikling af

østgrønlandske versioner af redskaberne. Denne er sat som en samlet post og forudsætter at

udviklingen og dataindsamling sker som en integreret del af projektet.

Usikre, men potentielle udgifter til husning til projektleder o.a. er ikke medindregnet i budgettet

(se bilag 3, side 2 og afsnit 2.6).

2.5. Beskrivelse af projekt til oversættelse og kulturel tilpasning samt validering og

normudvikling

I de følgende underafsnit (2.5.1 til 2.5.5) beskrives hvordan et projekt til oversættelse og kulturel

tilpasning samt validering og normudvikling bør designes og hvilke videnskabelige og best practice

principper, det bør baseres på. Der er ikke forskel på

Løsningspakke A

løsningspakke B

i den

henseende, hvorfor disse ikke nævnes separat.

2.5.1. Oversættelses- og kulturel tilpasningsmetodik

Metodikken i det oversættelses- og kulturelle tilpasningsarbejde bør være baseret på the

International Testing Commissions (ITC) retningslinjer for oversættelse og tilpasning af test

. Det

betyder, at der skal:

1) Sikres at oversættelse og tilpasning tager hensyn til sproglige, psykologiske og kulturelle

forskelle i målkulturen ved at inddrage eksperter med relevant ekspertise.

2) Anvendes passende oversættelses- og tilpasningsdesigns, som er rettet mod at maksimere

testens/redskabets anvendelse i målkulturen.

https://www.intestcom.org/files/guideline_test_adaptation_2ed.pdf

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

3) Vises at instruktioner og testindhold har lignende mening

i målkulturen som i den

oprindelige.

4) Vises at testformater (herunder spørgsmåls- og opgaveformater, osv.) er passende og

meningsfulde i målkulturen

5) Fremstilles kulturpassende administrationsguidelines, materialer og procedurer som

minimerer sproglige komplikationer i administrationen og scoringen af testene og

fremstillingen af resultaterne

–

fx i form af praksis omkring brug af tolke.

6) Indsamles pilotdata, dvs. et mindre antal testgennemførelser i målkulturen og indenfor

målgruppen, så tilpasninger af oversættelser/tilpasninger kan foretages inden endelige

versioner af test/redskaber laves.

Dette sikres gennem processen for oversættelse, kulturel tilpasning og kvalitetssikring (afsnit

2.5.2) og processen for nyudvikling (afsnit 2.5.3). Den efterfølgende kvalitetssikring for de

normbaserede test er i afsnit 2.5.4 og for de kriteriebaserede redskaber og metoder i afsnit 2.5.5.

2.5.2. Processen for oversættelse, tilpasning og kvalitetssikring

Processen for oversættelse, tilpasning og kvalitetssikring indebærer et bredt samarbejde, og der

bør afsættes god tid til dette arbejde, da det er vigtig del af grundlaget for den endelige kvalitet af

de oversatte og kulturtilpassede test, redskaber og metoder. Dertil skal lægges en egentlig fysisk

produktionsfase, hvor tests og redskaber fremstilles, inden indsamlingen af data til validering samt

normfremstilling kan starte.

Processen vil for Leiter-3, RIAS. SCL-90-R samt PDI forløbe i disse faser, hvor rækkefølgen kan være

fleksibel mellem nogle faser og vil være lidt forskellige for de forskellige redskaber. Det skal

desuden bemærkes at vi er blevet opmærksomme på at den østgrønlandske dialekt er så tilpas

Der er ikke krav om præcist samme mening, da der ikke skal kunne sammenlignes på tværs af dansk og grønlandsk

kultur, men i stedet sikres optimal brug i grønlandsk kultur.

Der anvendes således en ”adaption”-tilgang

(jf. Van de

Vijver, F. J. R. & Poortinga, Y. H. (2005). Conceptual and methodological issues in adapting tests. I Ronald. K.

Hambleton; Peter F. Merenda & Charles D. Spielberger. Adapting educational and psychological tests for cross-cultural

assessment. London, Lawrence Earlbaum Associate, Publishers. ISBN: 0-8058-3025-1. Side 39–63)

Igen er der ikke krav om enshed, da der ikke skal kunne sammenlignes på tværs af dansk og grønlandsk kultur, men i

stedet sikres optimal brug i grønlandsk kultur. Der anvendes

således en ”adaption”-tilgang

(jf. Van de Vijver, F. J. R. &

Poortinga, Y. H. (2005) ovenfor.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

anderledes end ”rigsgrønlandsk”, at der bør laves østgrønlandske versioner.

Vi har i forbindelse

med at undervise grønlandske fagfolk i brugen af traumetests oplevet dels østgrønlændernes

vanskeligheder ved at forstå ’rigsgrønlandsk’, dels at det var muligt for dygtige tolke at hjælpe

dem så meget, at de kunne følge med undervisningen. Dette gøres bedst (dvs. det bedste resultat

opnås) ved at der oversættes samtidigt og ikke parallelt til

”rigsgrønlandsk”

og østgrønlandsk, så

eventuelle forskelle i opfattelsen af et udsagn eller en opgave mellem de to, som udspringer af

grundlæggende forskellige forhold, kan fanges tidligt og justeres ind allerede i oversættelses- og

tilpasningsfasen. Da det ikke vil være muligt at indsamle nok data alene for en østgrønlandsk

version, er det vigtigt at den ”rigsgrønlandske” og den østgrønlandske version tilpasses hinanden

fra start, så den østgrønlandske version kan valideres via sammenligning med den

”rigsgrønlandske”:

1. Udpegning af præcist hvilke specifikke dele af tests og redskaber, der bør tilpasses

kulturelt

–

både tekst og billedmateriale. Foretages af grønlandske psykologer, med

østgrønlandsk repræsentation i form af tolke med særlig kompetence, i samarbejde med

eksperter i testoversættelse og tilpasning.

2. Der laves to uafhængige oversættelser, som derefter samles og konsolideres i en

konsensuel afstemt version. Oversættelser laves af dobbeltsprogede psykologer med

grønlandsk som modersmål

3. Kulturel tilpasning af tekstdele foretages og indlejres i oversættelser.

4. Der udvikles (mindst) 10% ekstra items (spørgsmål, opgaver, udsagn, billeder osv.) på

grønlandsk, som kan erstatte items fra oversættelsen, som ikke fungerer, så der stadigt er

tilstrækkelige items

5. Tilbageoversættelse foretages af dobbeltsproget psykolog med dansk som modersmål

6. Det tekstlige materiale kvalitetssikres hos ophavsrettighedshaver og testforlag ved hjælp

af tilbageoversættelsen.

7. Der nedsættes en komité bestående af test-kyndige samt grønlandske psykologer til at

udarbejde indholdsmæssige forslag til det billedmateriale, der skal kulturtilpasses.

Det er normen, at oversætter har det sprog som der oversættes til som modersmål (jf ITC og EFPA guidelines).

Dette er kun aktuelt for de kognitive tests.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

8. Forslag til indhold i kulturtilpasset billedmateriale kvalitetssikres hos

ophavsrettighedshaver og testforlag.

9. Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes af kunstner/grafiker.

10. Endeligt kulturtilpasset billedmateriale kvalitetssikres hos ophavsrettighedshaver og

testforlag samt en mindre gruppe grønlandske psykologer

11. Der foretages pilotafprøvninger af hvert enkelt redskab ift. at afgøre om der skal foretages

yderligere justeringer af materialer. Foretages af grønlandske psykologer.

12. Der foretages endelig justeringer af de grønlandske oversættelser og tilpasninger.

Forventeligt vil dette arbejde tage mellem seks og otte måneder. Dog vil nogle redskaber ligge klar

hurtigere end andre, da de er meget forskellige i omfang og kompleksitetsgrad.

Oversættelses- og kulturtilpasningsfasen vil være efterfulgt af en produktionsfase for hvert

redskab, så det er tilgængeligt under dataindsamlingerne (afsnit 2.5.4 og 2.5.5). Produktionsfasen

vil igen have varierende længde for hvert enkelt redskab, idet der er hurtigere at producere

materiale til SCL-90-R end RIAS og Leiter-3. Produktionstid for SCL-90-R er anslået 1 måned, for

RIAS 1-2 måneder og For Leiter-3 er produktionstiden ikke kendt på nuværende tidspunkt, men da

der er tale om en test med specialfremstillede dele, vil den muligvis være længere. For de

resterende to redskaber vil produktionstiden være kort.

For det grønlandske observationsredskab til samspils-observation, der skal nyudvikles, vil

processen være en lidt anden. Denne beskrives i afsnit 2.5.3.

2.5.3. Processen for udvikling af grønlandsk observationsredskab til samspils-observation

Formålet med et redskab til samspilsobservation er, at psykologen kan vurdere interaktionen

mellem forældrene og barnet ved at se og analysere, hvad der foregår. Samspillet er selvfølgeligt

afhængigt af barnets alder og udviklingstrin samt af forælderens personlighed, modenhed og evne

til at aflæse barnets signaler. For at genere betydningsfuld viden på begrænset tid vil samspillet

bygge på strukturerede elementer, dvs. at der vil indgå små opgaver, som skal løses af forælder og

Der kan være tale om mere end en runde af kvalitetssikring for de normbaserede redskaber (RIAS, Leiter-3, SCL-90-

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

barn i forening, fx at bygge et hus af duplo klodser, klæde en dukke på, lave en tegning, planlægge

en fest eller en rejse. Disse aktiviteter bør være nogle, som er almindelig forekommende

aktiviteter mellem forældre og børn i Grønland, og som tilgodeser forskellige udviklingstrin. Når

aktiviteterne er fastlagt i et samarbejde med grønlandske psykologer og en procedure er udviklet

og beskrevet, afprøves det nye redskab i en pilotfase med 40 forælder-barn par, hvorefter det

justeres. Legene i pilotfasen optages på video og analyseres mhp. at udvikle et ratingsystem, hvor

forælderens og barnets interaktionsmåder beskrives og vurderes. Det er væsentligt at

ratingsystemet (de specifikke vurderingskriterier samt hvilken adfærd, der bidrager til det enkelte

kriterie) udvikles på grundlag af observationer af grønlandske forældre og børn, da der er kulturelt

funderede forskelle i hvordan forældre-barn adfærd og samspil samt i graden af følelsesmæssig

mimik mellem den grønlandske og danske kultur

, som gør at det ikke vil være hensigtsmæssigt at

anvendes et vestligt (dansk/amerikansk) forlæg som ratingsystem med grønlandske forældre og

børn. Ratingsystemet undersøges præliminært for reliabilitet og validitet og bliver tilgængeligt

både på dansk og grønlandsk. Herefter indsamles observationer i et større sample (n = 200) til de

endelige valideringsanalyser. Udviklingsarbejdet dokumenteres løbende i rapporter. Det planlagte

set-up vil give en vigtig ny viden om forældre-børn samspil i en grønlandsk sammenhæng, som

repran være afgørende for at sikre, at FKU får økologiske validitet, dvs. at den måde testen

gennemføres på, afspejler almindelige forhold mellem børn og forældre i modsætning til en

eksperimentel opsætning, der foregår i et laboratorie, og i modsætning til en metode med et

ratingsystem, der ikke er kulturelt passende.

2.5.4. Validering og normoparbejdelse for de normbaserede redskaber

Kvaliteten af de oversatte og kulturtilpassede tests, redskaber og metoder, vil blive yderligere

sikret gennem validering samt normoparbejdelse

blandt målgruppen for redskaber med

normbaseret scoring og tolkning.

Berliner & Hagedorn, 2013; Berliner & Stender, 2013; Trondheim & Berliner, 2017; Brooks et al., 2024 Deep learning

reveals what facial expressions mean to people in different cultures, iScience, 27(3).

Begrebet normoparbejdelse dækker kort fortalt over indsamling af data med pågældende testredskab i den

befolkning som er målgruppen. Data skal være repræsentative for befolkningen på en række grundlæggende

baggrundsoplysninger med relevans for anvendelsen i målgruppen. De almindelige baggrundsfaktorer, der inddrages

er: geografisk spredning, køn, alder og uddannelsesniveau. Det er imidlertid ikke muligt at inddrage alle disse forhold,

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

De overordnede principper og metoder for denne del af kvalitetssikringen følger de minimums-

specificerede kvalitetskrav i EFPAs retningslinjer for vurdering af kvalitet i psykologiske og

pædagogiske test

, som for eksempel passende normer, sikring af fair testning osv. Dansk

Psykologforening har tilsluttet sig disse principper. Der anvendes desuden metodikker og

processer, der kan sikre en kvalitet på niveau med kvaliteten af de nuværende danske tests og

redskaber, når de anvendes til FKU i Danmark, jf guidelines fra the International Testing

Commission (ITC) om oversættelse og tilpasning af tests

, idet dette i sig selv er

tilstræbelsesværdigt

. Både EFPAs og ITCs retningslinjer bør følges, uanset om der leves op til

disse minimumskrav i forbindelse med brug af redskaberne i den danske eller andre

majoritetskulturer, da for lav kvalitet i majoritetskulturen ikke kan bruges som argument for en for

lav kvalitet i minoritetskulturen.

da målgruppen udelukkende er forældre, det udelukker at alder inddrages som en baggrundsvariabel ift

repræsentativitet. Den styrende baggrundsvariabel ift repræsentativitet kan således være geografisk spredning.

Derudover bør det tilstræbes, at der er en fornuftig fordeling mellem mødre og fædre og de aldersgrupper, som

dækkes af forældreskab, således at det kan sikre at de enkelte items i en test fungerer på samme måde for disse

grupper

–

for eksempel at en test fungerer lige godt for mødre og fædre (jf afsnit 1.3). Tillige bør der, da der er tale om

at de oversatte og kulturtilpasse tests skal anvendes med forældre som i en eller anden grad er i en risikogruppe

–

ellers ville de ikke skulle gennemgå en FKU

–

bør der indgå en tilstrækkelig undergruppe af forældre, som er i en

risikogruppe af en eller anden art. Endelige så bør gruppen af østgrønlandske deltagere være stor nok til at der kan

sammenholdes om pågældende test fungerer på samme måde i rigsgrønlandsk og østgrønlandsk version. Når data er

indhentet, udarbejdes der såkaldte normer, dvs normgruppens fordelinger på testresultaterne med angivelse af

usikkerhed på målingerne, således at resultaterne for en forælder der testes senere kan sammenholdes med

pågældende normfordeling. Sammenligning af et testresultat med en normfordeling betyder at resultatet og dets

vurdering

altid

vil være ift normgruppens. Dvs. at hvis en person scorer 91 på en intelligenstest, hvor skalaen er

standardiseret og omregnet til en normalfordelt IQ-skala, hvor gennemsnittet er 100 og standardafvigelsen er 15, så

betyder resultatet, at personen har scoret lavere end 72,6 % af de personer, der indgår i normmaterialet, og højere

end 27,4 % af personerne i normmaterialet. Man kunne også sige, at personen ligger indenfor de midterste 68,26% af

normgruppen, nemlig dem som ligger indenfor gennemsnittet på 100

15 (en standardafvigelse på hver side af

gennemsnittet). Afhængigt af hvilken test, der er tale om, tillægges mere substantielle tolkninger. MEN scoren på 91

betyder ikke noget i sig selv, kun relativt ift normgruppens fordeling. Man skal dog være opmærksom på, at der altid

er en vis usikkerhed forbundet med disse målinger, og generelt kan man jo sige at jo lavere reliabilitet, jo større

usikkerhed og omvendt. Usikkerheden kan være så stor, at man blot kan sige, at personens resultat ligger indenfor et

interval af IQ-værdier, og bredden af dette interval kan betyde, at resultatets tolkning ikke er entydig. For eksempel

kunne det betyde, at personens resultat lige så godt kunne ligge under den store gruppe omkring gennemsnittet, som

indenfor denne gruppe (fra 85 til 115). Disse forhold tages i betragtning, når psykologer vurderer testresultater.

https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-06/110c_EFPA_BOA_TEST_REVIEW_MODEL_version426.pdf

https://www.intestcom.org/files/guideline_test_adaptation_2ed.pdf

I henhold til internationale konventioner og nationale love om ikke-diskrimination og ligebehandling, jf Institut for

menneskerettigheder (2019). Ligebehandling. Status i Grønland 2019.

https://menneskeret.dk/files/04_april_19/imr_status_ligebehandling_dk.pdf

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

For de tests og redskaber, som har normbaseret scoring og tolkning, dvs. Leiter-3 (Løsningspakke

A),

RIAS (Løsningspakke

og SCL-90-R (Løsningspakke

B),

er der tale om disse principper og

metoder:

1. Der indsamles data ved hjælp af de oversatte og kulturtilpasse test til brug for validerings-

analyser, beregning af reliabilitet samt fremstilling af normmateriale med standardiserede

procedurer, som de indsamlende psykologer oplæres i.

2. Der indsamles data som kan godtgøre at der er tale om tilstrækkelige norm-data, dvs. som

minimum 400 forældre suppleret med 60 forældre der gennemfører østgrønlandske

versioner. Da der altid vil være data med utilstrækkelig kvalitet blandt det indsamlede,

herunder data indsamlet i supervisionsperiode, sættes måltallet til 450 forældre og 75

østgrønlandske.

3. Der indsamles data, som er så repræsentative for de grønlandske forældre, som det er

praktisk muligt, og under hensyntagen til at undergrupper skal være repræsenteret med et

stort nok antal personer til at kunne gennemføre analyser for fairness, dvs. at der ikke er

differentiel item funktion, altså ingen bias, som kan skævvride resultatet (jf afsnit 1.3).

Dataindsamlingen foretages i alle fem grønlandske kommuner, og der tilstræbes følgende

undergruppe:

a. 50 % Mødre og 50 % fædre, med mål om minimum 150 fædre

b. 75 % fra byer og 25% fra bygder, med mål om minimum 100 fra bygder

c. 75 % forældre, som ikke er i risikogrupper, og 25 % forældre fra risikogrupper*

)

med mål om at gruppen af forældre, som er i risikogrupper, ikke bør være mindre

end 100

d. Aldersgrupper, 15-25 år 35%, 26-35 år 40% og 36-55år 25%

*) Med risikogruppe mener vi forældre, som har kontakt med sociale

foranstaltninger som børnehuse, familiecentre, MISI o.l.

Der tilstræbes samme procentvise fordeling for de østgrønlandske versioner (jf bilag 3).

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

4. Der gennemføres valideringsanalyser for hvert enkelt redskab herunder item-analyser,

som kan undersøge om resultaterne er fair i betydningen, at der ikke er differentiel item

funktion/item bias, der skævvrider resultaterne for nogle undergrupper (jf afsnit 1.3). Det

er almindelig praksis ifm. validering af psykologiske testredskaber at gennemføre såkaldte

kriterievaliditetsundersøgelser (samstemmende og/eller diskriminerende). Sådanne

analyser har til formål at belyse i hvilken grad det som den pågældende test måler,

hænger sammen med andre etablerede mål for det samme, og i hvilken grad den

pågældende test adskiller sig fra andre etablerede mål af andre forhold. Leiter-3, RIAS og

SCL-90-R er alle tidligere undersøgt både for samstemmende kriterievaliditet i andre

kulturer, herunder Danmark, og for diskriminerende validitet ved inddragelse af en række

grupper med særlige kendetegn eller udfordringer. Da kriterievaliditet, som sådan ikke er

noget, der ændrer sig ved en oversættelse, og vi i øvrigt ikke har andre etablerede test for

de samme fænomener (eller afvigende fænomener) på grønlandsk, kan vi ikke anbefale, at

der gennemføres sådanne undersøgelser af validiteten i første omgang. Det anbefales

desuden i de internationale retningslinjer, at der gennemføres egentlige item analyser

for at belyse dimensionalitet

og forhold som fairness (at der måles ens for alle i

målgruppen), da disse er centrale dele af validitet. Både SCL-90-R, Leiter-3 og RIAS har i

andre kulturer været undersøgt vha item analyser med henblik på at belyse

dimensionalitet og kvaliteten af de inkluderede spørgsmål (jf testmanualer). Vi vil derfor

anbefale, at der gennemføres psykometriske valideringsanalyser for de enkelte del-prøver

og del-skalaer i de enkelte tests; herunder item-analyser, som kan undersøge om

spørgsmål og opgaver måler ens for undergrupper,

fx mellem de “rigsgrønlandske” og de

østgrønlandske versioner. I fremtiden vil de oversatte test kunne fungere som tests, som

andre tests, der oversættes og valideres på grønlandsk kan holdes op imod.

Item-analyser henviser blot til psykometriske valideringsanalyser, hvor der er fokus på de enkelte items

(opgaver, spørgsmål, udsagn mv), der indgår i en test. I modsætning til faktor-analyser, hvor man fokuserer

på strukturen i del-prøverne mere overordenet set (jf. dimensionalitet) (Van der Linden & Hambleton

(1997).

Med dimensionalitet menes den strukturelle opdeling af en test i del-prøver (Nunnally & Bernstein,

1994).

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

5. Der beregnes reliabilitet.

6. Der fremstilles normmateriale, opdeles for undergrupper, hvor der er signifikant og

substantiel forskel på scores. Normmaterialet skal dække både delprøver og samlede

testscores, og som minimum med brug af de samme typer af scores som er tilgængelige i

det oprindelige normmateriale (jf. testmanualer), så det er muligt at sammenholde med

det danske og andre normmateriale, om end de grønlandske test ikke bliver identiske med

de danske versioner.

7. Der fremstilles dokumentation for validitet og reliabilitet i den grønlandske målpopulation,

i form af en testmanual. Herunder dokumentation af differentiel item funktion samt

beskrivelser af hvordan den bias dette forårsager er håndteret for så vidt muligt at opnå

fair og korrekte testresultater for alle undergrupper af forældre, samt hvor det ikke har

været muligt at håndtere denne bias.

8. Der fremstilles scorings- og tolkningsguides, som beskriver hvordan gruppe-forskelle i

scores skal tolkes. I scorings- og tolkningsguides skal desuden indgå normtabeller til brug

med den grønlandske målpopulation, som beskrevet i punkt 6.

9. Der fremstilles administrationsmaterialer og -instruktioner, der beskriver de

testprocedurer og -forhold, der skal følges i målgruppen i forbindelse med testningen med

henblik på at minimere kultur- og/eller sprogligt relaterede problemstillinger.

2.5.5. Kvalitetssikring og validering af redskaber, der ikke er normbaserede

For de redskaber, som ikke har normbaseret scoring og tolkning, men en kriteriebaseret scoring

dvs. PDI og den observationsmetode (løsningspakke

B),

der skal udvikles, er der tale om disse

principper og metoder:

Når der er tale om interviews som PDI eller observation af samspil, så er der ikke tale om items som kan være rigtige

eller forkerte (kognitiv test) eller symptomer, som kan være til stede eller ej (SCL-90-R), men komplicerede

ratingsystemer, hvor der i stedet opstilles kriterier for hvad der er et godt forældre-barn samspil og hvilken adfærd

der demonstrerer dette. Dette betyder ikke at et sådant redskab ikke er standardiseret, blot at det scores og tolkes ud

fra mere ”absolutte” kriterier, snarere end ift

en normgruppes resultater.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

1. Der indsamles data med standardiserede procedurer, som de indsamlende psykologer

oplæres i. For PDI optages interviewet enten i tale eller på video. Observationsredskabet

optages på video. Dette efterfølges af scoring.

2. Der indsamles data ved hjælp af PDI og observationsredskabet, som er tilstrækkelige til at

gennemføre validitets- og reliabilitetsanalyser, dvs. som minimum 200 forældre suppleret

med 25 forældre, der vurderes med østgrønlandske versioner.

3. Der indsamles data, som er så dækkende for grønlandske forældre, som det er praktisk

muligt, og under hensyntagen til at undergrupper skal være repræsenteret. Der tilstræbes

samme procentvise fordeling som for de normbaserede test.

a. 50 % Mødre og 50 %fædre

b. 75 % fra byer og 25% fra bygder

c. 75 % forældre, som ikke er i risikogrupper, og 25 % forældre fra risikogrupper

d. Aldersgrupper, 15-25 år 35%, 26-35 år 40% og 36-55år 25%

Der tilstræbes samme procentvise fordeling for de østgrønlandske versioner (jf bilag 3).

4. Der gennemføres valideringsanalyser for hvert redskab mhp. at belyse den diskriminerende

og den samstemmende validitet. Ift. at undersøge validiteten af PDI og redskabet til

samspilsobservation, er der samme problemstilling, som beskrevet i afsnit 2.5.2, idet der

ikke findes grønlandske redskaber, der kan indgå i en undersøgelse af kriterievaliditet

(samstemmende eller diskriminerende). Der eksisterer godt nok et lille antal grønlandske

redskaber til screening for forskellige typer af mental mistrivsel samt traumatisering, men

det er alle redskaber til børn og unge, og ikke forældre/voksne. Det vil være problematisk at

holde PDI og redskabet til observation af samspil op mod resultaterne fra redskaber, som

udelukkende siger noget om børnene, da der ikke kan hævdes at være et entydigt forhold

mellem fx forældres mentaliseringsevne og børnenes mentale mistrivsel eller grad af

traumatisering. Til gengæld er det muligt at opstille forventelige sammenhænge mellem

resultaterne fra PDI’en og observationsredskabet. Vi vil for eksempel forvente,

at der for

alle forældre, uanset om de er i en risikogruppe eller ej, vil være en sammenhæng mellem

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

mentaliseringsevne og oplevelse af forældrerolle på den ene side og kvaliteten af samspillet

mellem forælder og barn på den anden side. Vi vil også forvente, at forældre, der betragtes

som værende i en risikogruppe, vil opnå dårligere resultater på begge redskaber end

forældre, der ikke er i en risikogruppe. Vi vil derfor foreslå, at validiteten af PDI og

observationsredskabet undersøges gensidigt som samstemmende kriterievaliditet, hvor de

er hinandens kriterie, og at dette sikres ved at mindst halvdelen af de gennemførte

undersøgelser omfatter begge redskaber med samme forælder.

5. Der beregnes inter-rater reliabilitet for de to redskaber, så det det kan afgøres, om der skal

yderligere oplæringsprocedurer til med det færdige redskab inden implementering. Dette

betyder at for PDI, som er et eksisterende redskab, skal 33% af det indsamlede materiale

scores af tre psykologer. For det nyudviklede observationsredskab gennemføres analyserne

efter 20% er gennemført, så der kan finde en justering af oplæringen sted allerede indenfor

udviklingsprojektet (jf afsnit 2.5.1). Analyserne gentages som for PDI, hvis der laves

justeringer i scoringsmetoden.

6. Der fremstilles dokumentation for validitet og reliabilitet i den grønlandske målpopulation, i

form af en testmanual.

7. Der fremstilles scorings- og tolkningsguides, som beskriver hvordan der scores og tolkes

8. Der fremstilles administrationsmaterialer og -instruktioner, der beskriver de testprocedurer

og -forhold, der skal følges i målgruppen i forbindelse med testningen, med henblik på at

minimere kultur- og/eller sprogligt relaterede problemstillinger, som kunne forårsages af

administrationsprocedurer mv, og som systematisk kunne påvirke de konklusioner, der kan

drages fra testresultaterne og dermed påvirke validiteten negativt.

2.6. Bemanding, organisation og projektvarighed

Realiseringen af det beskrevne projekt og det opstillede budget er baseret på en bemanding med

ekspertise og kvalifikationsniveauer, som beskrevet i dette afsnit. Vi beskriver desuden i dette

afsnit forskellige organisatoriske forhold, som kan have en væsentlig betydning for projektets

gennemførelse

–

se bilag 3.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Bearbejdning og analyse begynder med alle de indledende trin, som er beskrevet i det foregående.

Uden en vedholdende opmærksomhed på alle de tidlige og senere valg i processen mht.

oversættelse, kulturtilpasning, tilbageoversættelse, udformning af materialerne i de endelige

udgaver mmm. er der mulighed for at der opstår uønskede

biases,

som i sidste ende vil forringe

resultaterne. Derfor er der brug for

testekspertise på højt niveau

til at følge arbejdet løbende, fordi

opgaven drejer sig om validering af fire omfattende redskaber og udviklingen af et nyt. At gøre det

på 3�½ år er i sig selv

en meget stor opgave,

som ikke bliver mindre med de sproglige, kulturelle og

geografiske udfordringer, som Grønland byder. Når data er i hus, skal de

bearbejdes

videnskabeligt,

hvorfor en stor del af den samlede indsats ligger i det sidste år af projektet.

De enkelte stillingstyper:

Projektleder:

kan have forskellig type af uddannelsesmæssig baggrund med en forståelse for de

sociale og menneskelige problemstillinger, der knytter sig FKU. Vedkommende bør være

grønlandsk talende og dansktalende, have kendskab til videnskabelig metodik gennem sit studie

og være bekendt med grønlandske forhold ift logistik og infrastruktur. Vedkommende må være

bosat i Nuuk af hensyn til projektets afvikling, være god til at etablere kontakt og holde styr på

mange (ofte samtidige) aktiviteter i projektet.

Faglige ledere:

Akademiker med erfaring i projektorganisering og ledelse. Videnskabelig erfaring

med testudvikling, statistisk analyse og forskning. Klinisk viden om forældre-samspil, psykopatologi

og kognitive forhold. Erfaring med supervision af psykologer og sårbare forældre og børn.

Testsagkyndige:

Psykologer med ekspertise i test-egenskaber, testudvikling, oversættelse og

kulturel tilpasning og med detaljeret indsigt i psykologiske test af forskellige typer og indenfor de

forskellige hovedgrupper. Ekspertise i og erfaring med psykometriske analyser og vurdering af

resultater af disse ift testkvalitet. Desuden indsigt i testforlags virksomhed, fremstilling af

testmanualer, normtabeller, osv.

Dobbeltsprogede psykologer:

Psykologer som har grønlandsk som modersmål og særligt gode

danskkundskaber samt indsigt i den grønlandske kultur (oversættelse og kulturtilpasning) samt

mindst en psykolog som har dansk som modersmål og særligt gode grønlandskkundskaber og

indsigt i den grønlandske kultur (tilbageoversættelse). Kan det sidste ikke lade sig gøre, kunne et

alternativ være tolke med disse kompetencer.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Grønlandske psykologer:

Psykologer til gennemførelse af den testning med de oversatte og

kulturtilpassede redskaber, som skal foretages for at indsamle data til validering samt

normoparbejdelse.

Kursusundervisere:

Psykologer med erfaring i anvendelse af, specifik viden om, og

undervisningserfaring, i det konkrete test/redskab/metode, som dermed også vil være i stand til

hurtigt og effektivt at sætte sig ind i forskelle fra de danske udgaver til de grønlandske udgaver.

Supervisorer:

Psykologer erfaring med anvendelse af, specifik viden om, og undervisningserfaring, i

det konkrete test/redskab/metode, som dermed også vil være i stand til hurtigt og effektivt at

sætte sig ind i forskelle fra de danske udgaver til de grønlandske udgaver, samt specifikke

supervisorkvalifikationer ift anvendelse, scoring og tolkning af pågældende test.

Projektmedarbejder

til udvikling af observationsredskab: Psykolog med faglig specialisering inden

for forældre-barn samspil.

Studentermedhjælp:

kvalifikationer modsvarende de opgaver, der skal løses samt forståelses for

hvad en psykologisk test er. Studerende fra psykologi, folkesundhed eller sociologi.

Følgegruppe:

Personer med viden om statslige styrelser, videnskabelige undersøgelser, FKU og

kulturforskelle.

Ledere fra relevante testforlag

og deres medarbejdere samt andre ophavsrettighedshavere.

Selve organisering er beskrevet i et diagram (bilag 6), der dels viser de involverede aktører og

interessenter, dels de opgaver, der skal løses. Opgaverne er udførligt beskrevet i bilag 3 og vist

tidsmæssigt i et GANTT-diagram (bilag 4). Omfanget af opgaverne og prissætningen fremgår af de

to budgetter i bilag 5. Der er ét budget for hver løsningspakke og disse er årsopdelte.

2.6.1 Prioritering af redskaber og rækkefølge i løsningspakkerne

Opdragsgiver har spurgt om det var muligt at lave en prioritering af de enkelte redskaber, der

indgår i løsningspakkerne. For eksempel, hvilket der skulle oversættes og tilpasses, hvis ikke alt

kunne realiseres, eller i hvilken tidslig rækkefølge redskaberne kunne oversættes og tilpasses, hvis

alt ikke kunne starte samtidigt. Vi ser os ikke i stand til at foretage en sådan prioritering på et

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

fagligt grundlag, idet psykologerne som gennemfører FKU nødvendigvis må have en

minimumspakke bestående af redskaber fra de tre hovedområder til rådighed, jf. selve opdraget

for forundersøgelsen.

Vi kan imidlertid pege på en række forhold, som vil være konsekvenser af, at projektet splittes

tidsligt op eller kun gennemføres delvist.

En delvis gennemførelse af projektet, hvor der ikke oversættes og tilpasses redskaber fra de tre

hovedtyper, vil betyde, at grønlandske forældre i Danmark, som skal gennemgå en FKU, vil ikke

blive stillet lige i forhold til danske forældre i Danmark i den samme situation, idet de grønlandske

forældre kun vil have mulighed for at blive vurderet indenfor et eller to af de tre hovedområder.

Således vil de grønlandske forældre stadigt stilles væsentligt dårligere end de danske forældre.

En tidslig forskudt gennemførelse af projektet, hvor der oversættes og tilpasses, indsamles data til

normer og validering samt gennemføres valideringer og fremstilling af normer, for ét redskab ad

gangen vil umiddelbart få to konsekvenser: 1) at grønlandske forældre i en længere periode må

undvære at blive vurderet på et ordentligt og fair grundlag sammenlignet med danske forældre. 2)

at det vil være stærkt fordyrende at gennemføre først en del af projektet, dernæst en anden del af

projekt, idet rejseaktiviteterne så skulle gentages. Som eksempel kan det nævnes. at der ifb med

dataindsamlingen til validering og normgenerering er indtænkt, at der i forhold til den (valgte)

kognitive test og SCL-90-R indsamles data i en samlet proces. Det betyder, at den samme forælder

så vidt muligt gennemfører både den kognitive test og SCL-90-R, idet det er sandsynligt, at det

kunne gøres

i samme session. Det betyder, at der for hver data case på to tests ”kun” skal

rekrutteres én forælder og ikke to, at kompensationen for deltagelse kun skal gives til en forælder

og ikke to, at rejseaktiviteten for den testende psykolog vil være mindre, osv. Desuden vil den

indtænkte indsamling af data med to tests i samme session betyde,

at projektet ”besværer”

færrest mulige personer. Hvis data i forhold til den kognitive test skal indhentes separat, vil de

økonomiske omkostningerne blive større end anslået i budgettet. Den opdelte indsamling vil øge

de økonomiske omkostninger ift kompensation til deltagende forældre til det dobbelte,

omkostningerne til rejser med mindst to tredjedele, osv. Desuden vil en opdelt eller tidsligt

forskudt dataindsamling betyde,

at projektet ”besværer” dobbelt så mange borgere i Grønland,

samt at indholdet i hvad der betragtes som beskyttede psykologiske redskaber spredes unødigt i

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

en lille befolkning. Dermed øges risikoen for at forældre, der senere skal gennem en FKU, allerede

har kendskab til testenes indhold, hvilket ikke er en ideel situation.

Samme logik gør sig gældende ift de to ikke-normbaserede redskaber (PDI og

observationsredskabet), da disse også forudsættes indsamlet sammen. Og her skal det desuden

indtænkes, at disse to redskaber skal bidrage i en gensidig kriterievalidering, hvorfor de ikke kan

være tidsforskudte og separate projekter.

Vi kan således

ikke anbefale,

hverken en delvis gennemførelse af projektet eller en tidsligt

forskudt gennemførelse af projektet. I forbindelse med de årsopdelte budgetter (bilag 5) vil vi

gerne gøre opmærksom på, at en stram økonomisk rammestyring baseret på faste midler til

bestemte perioder utilsigtet kunne komme til at spænde ben for projektets effektive

gennemførelse grundet de særlige grønlandske forhold (geografi, vejr, kommunikationsmidler,

bemanding, logistik, sprog). Økonomien derfor bør organiseres, så den er fleksibel hen over

årsgrænser og muliggør en smidig og hurtig proces for ikke at sætte projektet i stå i perioder og

dermed forsinke det unødigt.

2.6.2 Anbefaling vedr forperiode:

Vi anbefaler på baggrund af ovennævnte forhold, at der ved projektrealisering

indlægges en ”for-

periode” på 6 måneder til at få alle aftaler og kontraktlige forhold på plads mellem Bolig-

Socialstyrelsen, testforlag, andre ophavsrethavere, og den projektudførende part. Det er vores

erfaring, at der er mange detaljer i sådant arbejde, og det derfor tager tid. Vi anbefaler derfor

også, at SBST inden da har indgået en kontrakt med den/de projektudførende parter (leverandør),

så de kan deltage i dette arbejde, da det forudsætter indgående kendskab til redskaberne samt

forståelse for testforlagsbranchens eksistensvilkår. Planen som sådan lægger op til en intensiv

indsats i præprojekt perioden for at undgå for at undgå forsinkelser, som kan undgås ved rettidig

omhu. Grundet de geografiske og vejrmæssige forhold i Grønland, som kan være kilder til

forsinkelser udover, at det altid er forventeligt med forsinkelser i et så omfattende projekt,

anbefaler vi stærkt, at der indtænkes en sådan tidsmæssig og økonomisk buffer på 6 måneder for

kerne-aktører i projektet, dvs. projektleder og faglige ledere.

Vi håber, at et

delt ejerskab

med grønlandske institutioner om opgaven, vil

skabe en goodwill,

så

projektet nyder fremme blandt almindelige grønlændere, der skal lade sig teste, og som

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

forhåbentlig ser deres indsats som meningsfuld og hjælpsom ift udsatte medborgere i Danmark.

Fortsatte testninger af grønlandske forældre i Danmark med danske test kunne skabe et backlash,

som kunne skade den beskrevne projekt gennem de sociale medier. Derfor er det vigtigt, at der er

rene, klare linjer om projektet, at det gennemføres som planlagt, og at grønlandske institutioner,

politikere og enkeltpersoner

aktivt bakker op om projektet,

og at forbehold og betænkeligheder

mødes og tilgodeses, hvor der er muligt.

2.6.3

Implementering i Danmark efter testarbejdet er afsluttet

a) Forventede omkostninger ved fremtidig anvendelse af de nye grønlandske test,

Det er ifølge de testforlag, vi har været i kontakt med, vigtigt at de endelige grønlandske versioner

af de tests og redskaber, hvor testforlag har retten til salg i Danmark, Grønland og Færøerne,

prismæssigt kommer til at ligge på niveau med de tilsvarende danske redskaber, for på denne

måde at sikre at de kommer i anvendelse. Ved forundersøgelsens afslutning, vurderer vi baseret

på det samlede sæt af oplysninger, at det vil være realisabelt at grønlandske versioner efter

projektets afslutning vil kunne bringes i anvendelse til FKU med samme kvalitet og prisniveau som

de danske. Således i nutidige priser uden moms for de nye redskaber (jf. bilag 5):

Løsningspakke A:

Leiter-3 ca. 11.250,- per testkit, og løbende udgift på ca. 937,- kr. pr 10 responsbøger og

registreringsskemaer.

SCL-90-R ca. 1445,- for et testkit, og en løbende udgift på ca. 320 kr. pr 10 spørgeskemaer og

registreringsark. Et alternativ kunne være en digital platform med en årlig licens aftale (9.995 kr.

årligt), og der afregnes 30,- kr. pr anvendt test.

Med hensyn til de resterende to redskaber (PDI og et grønlandsk observationsredskab), som ikke

er ejet af et testforlag, skal der findes en ordning om hvordan materialerne stilles til rådighed for

psykologer, og der skal udvikles en certificeringsordning i form af kurser.

Løsningspakke B:

RIAS ca. 3.600,- kr. per fuldt testkit, og løbende udgift på ca. 230,- kr. pr 10 registreringsark.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

For SCL-90-R, PDI og observation af samspil er materiale udgifter de samme som for

løsningspakke

b) Forventede omkostninger ved oplæring og træning i Danmark.

Ud over udgifter til de nye test og redskaber vil der være udgifter til kurser for psykologer og tolke

i Danmark. Vi forestiller os, at der afholdes et ugekursus hvert andet år i alt tre gange i en af de

største danske byer for psykologer og grønlandske tolke sammen. Kurset vil indebære en oplæring

i testene og en samarbejdstræning mellem tolke og psykologer samt træning i scoringsprocedurer

og kendskab til de nye grønlandske normer og den grønlandske kultur. Et kursus for 20 deltagere

(�½ psykologer, �½ tolke) vil koste 75.000 i løn til instruktører, 20.000 til afholdelse, 80.000 for

overnatning og 100.000 for efterfølgende certificering. Det forudsættes, at deltagerne kan få

tjenestefri med løn til deltagelse, hvis de er lønmodtagere.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 49: Om forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests til brug i FKU, fra social- og boligministeren

Appendiksliste:

1 Redskaber anvendt pr. psykolog

2 Alle redskaber rapporteret som anvendt til FKU (forældreredskaber)

3 Oversigt over de 29 redskaber som der indgår i kvalitetsbarometeret

4 Vurdering af de 29 redskaber vha. kvalitetsbarometer

5 Inddragelse af danske og grønlandske psykologer i vurderingsprocessen

Bilagsliste:

Bilag 1: Metoder og proces

Bilag 2. Detaljeret beskrivelse af de 29 redskaber

Bilag 3: Oversigt over trin og opgaver i løsningspakkerne

Bilag 4: GANTT-diagram over arbejdsprocesserne

Bilag 5: Budget

Bilag 6: Organisationsdiagram

Bilag 7: Tentativ beskrivelse af Hogrefe Danmarks støtte til udarbejdelse af RIAS på

grønlandsk

Bilag 8: Kort over byer og bygder samt flyveruter i Grønland