Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 46
Offentligt
2965944_0001.png
Inuit innarluutillit pillugit oqaaseqartartoqarfik
Handicaptalsmandsinstitutionen
Den 28. november 2024
Pressemeddelelse: Handicaptalsmanden, NIIK og MAPI kræver handling mod
systemiske svigt i Grønland og Danmark
Systemiske problemer i kommunerne og manglende overholdelse af love og internationale
konventioner har katastrofale konsekvenser for børn med handicap og deres familier i Grønland og
Danmark. Handicaptalsmanden, NIIK og MAPI står sammen om at kræve handling og ansvar.
I Grønland er situationen kritisk: Seks procent af børnene mellem 0-17 år er anbragt uden for
hjemmet, ofte på grund af fejl og mangler i sagsbehandlingen samt manglende støtte til familierne.
Mange børn og deres forældre har ikke modtaget den nødvendige hjælp, de har ret til ifølge
lovgivning og FN’s Handicapkonvention (CRPD). Dette medfører livslange konsekvenser såsom
manglende uddannelse, jobmuligheder og selvstændighed.
Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen udtaler:
“Vi ser alt for mange sager, hvor familier splittes,
fordi børnene ikke får den rette støtte og behandling. Forældrene kæmper ofte i årevis mod et
system, der svigter dem – med alvorlige konsekvenser som stress, arbejdsløshed, skilsmisser, PTSD
og social isolation. Forældre går forgæves efter hjælp og støtte til deres børn med handicap, som
begynder at mistrives, får ufrivilligt skolefravær og tillægsdiagnoser. Vi hører om forældre, som
enten trues med tvangsfjernelse eller reelt får tvangsfjernet deres børn – situationer som reelt
skyldes systemet svigt og uvidenhed. Det er tragisk og uacceptabelt, og vi ser endvidere at børn med
diagnoser som ADHD og autisme anbringes på steder uden den nødvendige viden og ekspertise.”
Manglende advokathjælp og juridisk støtte forværrer situationen. Forældre, der står over for
tvangsfjernelse af deres børn, har i Grønland ikke adgang til gratis juridisk bistand, og ankesager
behandles alene på skriftligt grundlag uden mulighed for retfærdig repræsentation. Dette strider
mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og risikerer at krænke retten til
familieliv og retfærdig rettergang.
Formand for NIIK, Viggo Johansen udtaler:
"Det er uacceptabelt, at personer med handicap og
deres familier i Grønland skal stå over for så alvorlige konsekvenser af systemets svigt. Vi kræver,
at Naalakkersuisut og kommunerne straks tager ansvar for at sikre kvalitetsstøtte og udvikle lokale
løsninger, der respekterer vores kultur og rettigheder. FNs Handicapkomité udtrykte i august
bekymring over utilstrækkelig eller forsinket støtte til forældre med handicap og forældre til børn
med handicap, hvilket kan påvirke vurderingen af deres forældreevner og i nogle tilfælde nægte
dem retten til at udøve forældreansvar. Komitéen anbefaler, at der vedtages lovgivningsmæssige
foranstaltninger for at sikre effektiv og rettidig støtte til forældre med handicap og forældre til børn
med handicap.”
MAPI’s bestyrelsesformand, Laila Bertelsen, understreger:
“Vi har dokumenteret alvorlige fejl i
kommunernes håndtering af anbringelser, herunder brug af ikke-godkendte opholdssteder og
manglende opfølgning. Disse fejl sætter børnenes sikkerhed og trivsel på spil. Naalakkersuisut har
et ansvar for at indsamle data og sikre, at lovgivningen følges.”
Aqqusinersuaq 48, 1. sal
Boks 3081
3911 Sisimiut
1
Mail: [email protected]
Tlf.: +299 262871
www.tilioq.gl
GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965944_0002.png
Inuit innarluutillit pillugit oqaaseqartartoqarfik
Handicaptalsmandsinstitutionen
Problemet stopper ikke ved Grønlands grænser. Når grønlandske familier ufrivilligt flytter til
Danmark i håb hjælp, risikerer de dobbelt diskrimination og lignende udfordringer. Mange oplever
trusler fra systemet, når de forsøger at skaffe den rette støtte til deres børn.
Krav om handling:
1.
Gratis advokatbistand og bedre retssikkerhed:
Forældre skal have adgang til juridisk bistand
fra starten af en anbringelsessag for at sikre retfærdig behandling og høring.
2.
Bedre støtte og forebyggelse:
Børn med diagnoser skal sikres tidlig indsats og have adgang til
passende støtte og behandling, så tvangsfjernelser kan undgås.
3.
Tilsyn og dokumentation:
Naalakkersuisut og danske myndigheder skal føre tilsyn med, at
lovgivning og konventioner overholdes, og sikre tilgængelige data om anbringelser.
4.
Styrkelse af kompetencer på anbringelsessteder:
Institutioner og plejefamilier skal have den
nødvendige viden og ekspertise for børn med specifikke behov.
Uacceptable svigt i sagsbehandling:
Manglen på rettidig og korrekt sagsbehandling skaber unødige traumer for både børn og voksne
med handicap. Ifølge Ombudsmanden for Inatsisartut sker der "ganske alvorlige fejl" i
kommunernes behandling af sager, og der er ingen forbedring at spore over tid. Manglen på gratis
advokatbistand og en effektiv ankemulighed for forældre, der står over for tvangsfjernelse af deres
børn, forværrer situationen yderligere.
Konsekvenserne er katastrofale:
For mange børn med handicap betyder systemets svigt, at de mister muligheden for uddannelse,
arbejde og en selvstændig tilværelse. Samtidig risikerer forældre at udvikle stress og PTSD, mens
deres familieliv brydes op eller de ser sig nødsaget til at fraflytte Grønland.
Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen understreger:
"Alt for mange familier kæmper mod et
system, der svigter dem. Det er uacceptabelt, at børn og forældre efterlades uden hjælp, og
konsekvenserne er katastrofale – både menneskeligt og samfundsmæssigt."
Opfordring til handling:
Vi opfordrer Naalakkersuisut, Folketinget og kommunerne til straks at tage konkrete skridt for at
rette op på disse alvorlige svigt.
Handicaptalsmanden, NIIK og MAPI opfordrer Naalakkersuisut, Folketinget og kommunerne i
Grønland og Danmark til omgående at tage ansvar og implementere disse tiltag. Børn med handicap
og deres familier har ret til en fremtid med værdighed, støtte og muligheder.
Asannittumik inuulluaqqusillunga - Med kærlig hilsen
Laila Berthelsen
MAPI
Meeqqat Angajoqqaallu Peqqissutikkut Ikinngutaat
Formand Viggo Johansen
NIIK
Nunatsinni Inuit Innarluutillit Kattuffiat
Anja Hynne Nielsen
Inuit innarluutillit oqaaseqartartuat – Handicaptalsmand
Aqqusinersuaq 48, 1. sal
Boks 3081
3911 Sisimiut
2
Mail: [email protected]
Tlf.: +299 262871
www.tilioq.gl
GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed
2965944_0003.png
Inuit innarluutillit pillugit oqaaseqartartoqarfik
Handicaptalsmandsinstitutionen
For yderligere oplysninger kontakt:
Anja Hynne Nielsen
Handicaptalsmanden
Email:
[email protected]
- Telefon: (+299) 26 28 71 / +45 2611 4364
Viggo Johansen
Formand, NIIK
Email:
[email protected]
- Telefon: (+299) 55 15 64
Laila Bertelsen
Bestyrelsesformand, MAPI
Email:
[email protected]
Aqqusinersuaq 48, 1. sal
Boks 3081
3911 Sisimiut
3
Mail: [email protected]
Tlf.: +299 262871
www.tilioq.gl