GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Grønlands Politi

Forebyggelse og Analyse

Barrierer for

anmeldelser

Analyse om anmeldelser af seksuelle

overgreb mod børn og unge

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Indholdsfortegnelse

Baggrund og formål........................................................................................................... 1

Definitioner og begrebsafklaringer .................................................................................. 3

Analysedesign ................................................................................................................... 6

Statistik fra sagsgennemgang .......................................................................................... 8

Analyse ............................................................................................................................. 20

Forurettede ................................................................................................................................................... 21

Pårørende .................................................................................................................................................... 24

Myndigheder og institutioner ........................................................................................................................ 26

Grønlands Politi ............................................................................................................................................ 30

Udfald af anmeldelser .................................................................................................................................. 36

Indirekte faktorer .......................................................................................................................................... 41

Tværgående faktorer.................................................................................................................................... 47

Anbefalinger ..................................................................................................................... 53

Litteraturliste .................................................................................................................... 69

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Grønlands Politi

Forebyggelse og Analyse

Grønlands Politi

Udarbejdet af

Cecilie Agerlin Fuglsang

Kriminalpræventiv medarbejder

[email protected]

Ingeborg Simoni Leere

Kriminalpræventiv medarbejder

[email protected]

Redigeret af

Mikkel Høj Svendsen

Leder af Forebyggelse og

Analyse

[email protected]

Udgivelse

18. januar 2021

Baggrund og formål

Seksuelle overgreb er forbrydelser, der berører os meget som mennesker, især når de bliver

begået mod børn og unge. Seksuelle overgreb mod børn og unge har i Grønland været et

stort politisk emne de seneste år, og i Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb

2018-2022, Killiliisa, henvises til forskellig forskning, der estimerer, at cirka en tredjedel af

den grønlandske befolkning har været udsat for seksuelle overgreb. Udgangspunktet for

denne rapport fra Grønlands Politi er at øge antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb

mod børn og unge, så myndighederne i Grønland på tværs af fagligheder, rammer og

processer styrker arbejdet for at forhindre overgreb mod børn og unge og skabe en bedre

fremtid for de kommende generationer. Fokus i rapporten er derfor i høj grad på de enkelte

myndigheders arbejde og det tværfaglige samarbejde set fra Grønlands Politis perspektiv.

I ”Sammen skaber vi tryghed, Strategi for Grønlands Politi 2019-2022” er ”fokus på børn og

unge” et af de fire strategiske pejlemærker. Her er målet dels at nedbringe antallet af

seksuelle overgreb mod børn og unge, dels at prioritere sagsbehandling af sager om

seksuelle overgreb mod børn og unge, samt at øge kompetencer og parathed i forhold til at

behandle disse sagstyper.

For at Grønlands Politi kan lave indsatser målrettet seksuelle overgreb mod børn og unge,

er det en forudsætning, at overgrebene anmeldes til politiet. I Grønlands Politi har man de

seneste år set en stigning i antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn og

Grønlands Politi (2019): 5

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

unge.

Dette betragter Grønlands Politi ikke som ubetinget negativt, da det ikke

nødvendigvis betyder, at der begås flere overgreb, men i lige så høj grad kan være tegn på,

at flere anmelder seksuelle overgreb. Der formodes dog fortsat at blive begået et stort antal

seksuelle overgreb, som aldrig kommer til politiets kendskab, kaldet mørketal. I Killiliisa

anslås det, at kun en tredjedel af de seksuelle overgreb anmeldes til politiet.

I Grønlands

Politis rapport om seksualforbrydelser i Tasiilaq anbefales det i tråd hermed, at

anmeldelsesmulighederne ved seksualforbrydelser bør forbedres, ligesom der henvises til,

at der i politiet vil være opmærksomhed på anmeldelsesbarrierer, som særligt kan

forekomme i mindre lokalsamfund.

For at mindske mørketallet undersøger Grønlands Politi med denne rapport, hvad det er for

nogle barrierer, der står i vejen for, at seksuelle overgreb mod børn og unge anmeldes til

politiet. Rapporten har dermed til formål at identificere disse barrierer og komme med

anbefalinger til indsatser, som kan være med til at øge antallet af anmeldelser og løfte

arbejdet med og samarbejdet omkring bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn og

unge på tværs af myndigheder.

Rapportens opbygning

I rapporten præsenteres indledningsvist relevant statistik baseret på anmeldelser af

seksuelle overgreb mod børn under 18 år i Qaanaaq og Sydgrønland i 2017-2019.

Statistikken bringes efterfølgende i spil i en analyse, der ligeledes er baseret på interviews

med relevante fag- og ressourcepersoner. I analysen gennemgås en række faktorer, der

udgør barrierer for, at seksuelle overgreb anmeldes til Grønlands Politi. Barriererne

gennemgås med udgangspunkt i en anmeldelses vej gennem systemet ud fra følgende

temaer: ’Forurettede’, ’Pårørende’, ’Myndigheder og institutioner’, ’Grønlands Politi’, ’Udfald

af anmeldelser’, ’Tværgående faktorer’ og ’Indirekte faktorer’. På baggrund af analysen

præsenteres til sidst i rapporten en række anbefalinger med fokus på tværfaglige indsatser

og tiltag målrettet arbejdet med at nedbryde anmeldelsesbarrierer, hvilket skal virke til at

nedbringe antallet af seksuelle overgreb mod børn og unge.

For en hurtigere gennemgang af analysens hovedpointer og anbefalinger, anbefales

”Resuméversion: Barrierer for anmeldelser”.

Grønlands Politi (2020): 3

Naalakkersuisut (2018): 10

Razavi, A. P. & Friis, C. M. E. (2019): 55ff

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Definitioner og begrebsafklaringer

Da denne rapport er udarbejdet af Grønlands Politi, vil der i rapporten fremgå en række

politifaglige termer, såvel som andre begreber og udtryk, der kræver en definition. Disse vil

blive forklaret nedenfor.

Seksuelt overgreb

Det er vanskeligt at definere, hvad der betegnes som værende et seksuelt overgreb, ligesom

holdningen til seksuelle overgreb har ændret sig med tiden.

For bedre at kunne arbejde i

samme retning, bruger denne rapport den definition af seksuelle overgreb, som benyttes af

Naalakkersuisut i Killiliisa. Definitionen lyder:

“Handlinger af både fysisk og ikke-fysisk

karakter, som barnet eller den unge ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke

udviklingsmæssigt er parat til at give samtykke til. Ved seksuelle overgreb udnyttes barnets

tillid af den person, der begår overgrebet, og barnets integritet krænkes”.

Gerningskode

En gerningskode er politiets kategorisering af en sag i Grønlands Politis sagssystem

Avannarleq. Gerningskoden tager udgangspunkt i den lovovertrædelse, som anmeldelsen

omhandler. I sager om seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, benyttes

gerningskoderne ’voldtægt’, ’kønsligt forhold til barn under 15 år’, ’blufærdighedskrænkelse’

og ’sædelighedsundersøgelse’.

Voldtægt

En voldtægt defineres som, at en person tiltvinger sig samleje eller andet seksuelt forhold

ved brug af vold eller trussel om vold.

I 2019 blev der foretaget en ændring af definitionen

af en voldtægt i Grønlands Kriminallov §77, sådan at samleje eller andet seksuelt forhold til

et barn under 12 år nu altid betragtes som værende en voldtægt.

Antallet af voldtægtssager

fra 2019, skal derfor ses i lyset af, at definitionen for, hvad en voldtægt er, har ændret sig.

Kønsligt forhold til barn under 15 år

Et kønsligt forhold til barn defineres som et samleje eller et andet seksuelt forhold til et barn

under 15 år, hvor gerningspersonen har kendskab til barnets alder eller i så henseende har

handlet uagtsomt, og hvor der ikke har været anvendt vold eller trusler om vold.

Blufærdighedskrænkelse

Balvig, F. m.fl. (2009): 9

Naalakkersuisut (2018): 11

Kriminallov for Grønland. Lov nr. 306 af 30. april 2008, §77

Lovtidende A, 2019: Lov Nr. 168 af den 27. februar 2019 om ændring af kriminallov for Grønland og

retsplejelov for Grønland.

Kriminallov for Grønland. Lov nr. 306 af 30. april 2008, kapitel 18 §79

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

En blufærdighedskrænkelse defineres som et forhold, der krænker en persons

blufærdighed, det vil sige overskrider personens grænser, og hvor forholdet ikke kan

betegnes som en voldtægt eller et kønsligt forhold til barn under 15 år.

Sædelighedsundersøgelse

En sædelighedsundersøgelse var indtil fornylig politiets måde at navngive en anmeldelse

om et seksuelt overgreb, når det påkrævede yderligere efterforskning at placere den

kriminelle handlings indhold inden for de tre ovennævnte paragraffer. Betegnelsen

sædelighedsundersøgelse blev i år 2018 udfaset af Grønlands Politi. I dag placeres alle

anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn og unge således inden for en af de tre

paragraffer, så snart politiet modtager anmeldelsen. Da denne rapport også behandler sager

fra 2017, vil betegnelse sædelighedsundersøgelse fremgå af nærværende rapport.

Børn og unge

Denne rapport beskæftiger sig med seksuelle overgreb foretaget mod både børn og unge.

Med børn og unge menes der personer fra 0-17 år. Dette aldersspænd er valgt på baggrund

af artikel 1 i FN-konventionen om Barnets Rettigheder, hvor børn defineres som personer

under 18 år.

Forurettet og offer

Med betegnelserne ’forurettet’ og ’offer’ menes en person, som selv har været udsat for et

seksuelt overgreb som barn eller ung.

Gerningsperson, krænker

Med betegnelserne ’gerningsperson’ og ’krænker’ menes en person, som har begået eller

er mistænkt for at begå et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung.

Pårørende

Med en pårørende menes der en person, som har en personlig relation til den forurettede,

dette enten en familiær eller venskabelig relation. Når det betegnes, at en pårørende for

eksempel anmelder en mistanke om et overgreb mod et barn eller en ung, er der altså tale

om en mistanke, der er opstået på baggrund af den pårørendes private kendskab til den

forurettede, og ikke qua personens ansættelse.

Fagpersoner

Med fagpersoner menes alle de personer, der gennem deres profession arbejder med, eller

har kontakt til, børn og unge, herunder også Grønlands Politi.

Kriminallov for Grønland. Lov nr. 306 af 30. april 2008, kapitel 18 §84

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder, Artikel 1

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Myndigheder og institutioner

Med myndigheder henvises der til offentlige og private institutioner, der rummer faggrupper,

der arbejder med børn og unge.

Tværfagligt samarbejde

Med ’tværfagligt samarbejde’ henvises der både til samarbejde på tværs af faggrupper inden

for den enkelte sektor, samt samarbejde på tværs af sektorer.

Mistanke om et seksuelt overgreb

Når det i rapporten omtales ’mistanke om seksuelt overgreb’ dækker dette over alle former

for viden, som er baggrund for, at en person enten underretter om eller anmelder et seksuelt

overgreb mod et barn eller en ung. Der skelnes således ikke mellem eksempelvis konkret

viden om eller bekymring for et seksuelt overgreb.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Analysedesign

Denne rapport vil blandt andet belyse forskellige årsager til mørketal ved seksuelle overgreb

mod børn og unge i Grønland. Den empiriske undersøgelse har fundet sted i henholdsvis

Sydgrønland og Qaanaaq. Områderne er blandt andet udvalgt på baggrund af MIOs

rejserapporter om Kommune Kujalleq fra 2017 og om Qaanaaq fra 2018, hvoraf det

formodes, at der er særligt store mørketal i disse dele af Grønland.

I en undersøgelse af

kriminalitet og retsbevidsthed i Grønland fremgår det ligeledes, at risikoen for alvorlige

seksuelle overgreb umiddelbart ser ud til at være relativt høj i Nord-, Øst- og Sydgrønland.

Grønlands Politi har allerede særligt fokus på Østgrønland, da Grønlands Politi i 2019 udgav

en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, som også kom med

anbefalinger til forebyggende indsatser på området. Grønlands Politi har derfor valgt at

fokusere på Sydgrønland og Qaanaaq som udgangspunkt for denne undersøgelse.

Undersøgelsens grundlæggende hypotese var, at der dels kunne identificeres en række

områdespecifikke anmeldelsesbarrierer, og dels en række tværgående tendenser for hele

Grønland. Resultaterne viste umiddelbart, at der var tale mange tværgående

anmeldelsesbarrierer, hvorfor der i rapporten er lagt vægt på at behandle disse. De få

områdespecifikke anmeldelsesbarrierer for Sydgrønland og Qaanaaq er således udeladt.

Dataindsamlingen bag denne rapport har fundet sted i første halvdel af år 2020.

Datagrundlaget består delvist af kvalitative interviews og delvist af kvantitativ data udfundet

ved en manuel gennemgang af sager oprettet i Grønlands Politis sagssystem Avannarleq

mellem år 2017 og 2019.

Gennemgang af anmeldelser til Grønlands Politi

Rapporten belyser det aktuelle anmeldelsesbillede ved en manuel gennemgang af alle

anmeldelser om seksuelle overgreb i Sydgrønland og Qaanaaq i perioden 2017-2019, hvor

forurettede på gerningstidspunktet har været mellem 0 og 17 år. Dette er gjort for at

identificere de mønstre og sammenhænge, der viser sig på tværs af anmeldelserne, og

dermed belyse anmeldelsernes karakteristika. Ligeledes har anmeldelsernes karakteristika

bidraget til udarbejdelsen af interviewguides til undersøgelsens kvalitative del.

Sagsgennemgangen afgrænser sig til anmeldelser, hvor det seksuelle overgreb har fundet

sted i henholdsvis Sydgrønland, Qaanaaq og disses bygder.

MIO (2018): 25; MIO (2017): 17

Balvig, F. (2015): 18f

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Interviews

Det er meget vanskeligt at finde frem til dem, der ikke åbner op og fortæller om et seksuelt

overgreb, samt dem hvis seksuelle overgreb ikke er blevet anmeldt til politiet. Fokus har

derfor været at interviewe fag- og ressourcepersoner, der beskæftiger sig, eller på anden

vis er i kontakt, med børn, unge eller ofre for seksuelle overgreb, og som har kendskab til

lokalsamfundene i Sydgrønland og i Qaanaaq. Det er disse fag- og ressourcepersoners

erfaringer, der er blevet brugt til at finde frem til de barrierer, der kan stå i vejen for, at et

seksuelt overgreb anmeldes til politiet. Vi har i vores omfang af informanter ønsket at samle

et empirisk materiale, som dels har været tilstrækkeligt stort til at spore nogle tværgående

tendenser, og dels tilstrækkeligt detaljeret til at komme i dybden med de forskellige barrierer.

For at muliggøre dette har vi anvendt semistrukturerede interviews, som giver mulighed for

forholdsvist åbent at lade interviewdeltagerne sætte ord på deres erfaringer. Alle interviews

er foretaget af medarbejdere fra Grønlands Politi fra januar til maj 2020 og tager

udgangspunkt i samme interviewguide. Vi har gennem vores interviewguide lagt vægt på at

få belyst både faglige og tværfaglige perspektiver, såsom erfaringer med underretninger og

politianmeldelser samt rammer og arbejdsgange i forbindelse med sager om seksuelle

overgreb. Hertil har vi også lagt vægt på at få belyst nogle af de kulturelle omstændigheder,

der kan have indflydelse på barriererne for at anmelde et seksuelt overgreb. Der er i alt

foretaget 75 interviews med samlet 100 interviewdeltagere kaldet ”informanter”.

Informanterne består af ansatte i henholdsvis skolevæsenet, socialvæsenet,

sundhedsvæsenet, Grønlands Politi, ansatte i selvstyrets institutioner, frivillige og lokale

ressourcepersoner, samt rollemodeller fra Killiliisas rollemodelkorps, hvoraf flere selv har

været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Statistik fra sagsgennemgang

I dette afsnit gennemgås den kvantitative data med henblik på at præsentere de tal, der

benyttes i rapportens analyseafsnit. Den videre kvantitative analyse og diskussion vil fremgå

og blive koblet sammen med den kvalitative data i rapportens analyseafsnit.

Anmeldelseskarakteristika

For at kunne mindske mørketal er det afgørende at vide, hvad der karakteriserer de

anmeldelser, der faktisk kommer til Grønlands Politi.

Antal anmeldelser

I perioden 2017-2019 har Grønlands Politi registeret i alt 115 anmeldelser om seksuelle

overgreb mod et barn eller en ung i Sydgrønland og Qaanaaq. Heraf er 113 oprettet på

baggrund af en personlig, skriftlig eller telefonisk henvendelse fra en borger eller en anden

myndighed, og to er oprettet på baggrund af informationer, som Grønlands Politi er blevet

bekendt med via en videoafhøring om et andet forhold.

Én anmeldelse er ikke ensbetydende med, at der er tale om ét kriminelt forhold, ligesom

flere anmeldelser også kan omhandle det samme kriminelle forhold. I fire ud af de 115

anmeldelser, er der således tale om anmeldelser, der omhandler samme kriminelle forhold.

Disse fire dobbelte anmeldelser tæller med i den følgende statistiske gennemgang, da

formålet er at belyse karakteristika fra et seksuelt overgreb begås, til politiet bliver bekendt

med hændelsen gennem en anmeldelse. Senere vil vi belyse antallet af de sager, der er

blevet oprettet hos Grønlands Politi på baggrund af de 115 anmeldelser.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Figur 1

Antal anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn og unge i Sydgrønland og

Qaanaaq i perioden 2017-2019. Anmeldelsesantallet er fordelt efter den by, hvor det

seksuelle overgreb er blevet anmeldt samt året for anmeldelsen.

2017

2018

2019

Nanortalik

Qaqortoq

Narsaq

Qaanaaq

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

Hvem anmelder?

For at få et indblik i, hvem der anmelder seksuelle overgreb mod børn og unge, er det blevet

undersøgt, hvem der står registreret som anmelder. Der er i denne opdeling blevet skelnet

mellem anmeldelser fra privat- og fagpersoner. Denne skelnen er blevet fortaget, da det er

interessant at få belyst, hvor ofte seksuelle overgreb kommer til Grønlands Politis kendskab

via myndigheder, institutioner eller gennem politiets eget arbejde, og hvor ofte det er

privatpersoner, der henvender sig.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Figur 2

Anmeldere opdelt efter om anmeldelsen er foretaget af en privat- eller fagperson.

32%

68%

Privatperson

Fagpersoner

Note:

I alt 115 anmeldere, heraf 78 privatpersoner og 37 fagpersoner.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

I de gennemgåede sager er i alt 78 anmeldelser anmeldt af privatpersoner. For at få belyst

den relation som de privatpersoner, der anmelder et seksuelt overgreb, har til den

forurettede, er anmeldelser via privatpersoner blevet inddelt i følgende kategorier:

’Forurettede’, ’Forældre’, ’Øvrige pårørende’ og ’Fremmede’. I kategorien ’Forældre’ er både

medregnet biologiske og stedforældre. Med ’Øvrige pårørende’ menes der personer med

privat kendskab til den forurettede, som ikke er en forælder. Med ’Fremmede’ er der tale om

en anmelder, som forud for anmeldelsen umiddelbart ikke har kendskab til den forurettede.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Figur 3

Privatpersoner, der har anmeldt et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung,

fordelt ud fra anmelderens relation til den forurettede forud for anmeldelsen.

15%

24%

58%

Forurettede selv

Forælder

Øvrige pårørende

Fremmede

Note:

I alt har 78 privatpersoner anmeldt et seksuelt overgreb, heraf 19 forurettede, 45 forældre, 12 øvrige

pårørende og 2 fremmede.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

I de gennemgåede sager er i alt 37 anmeldt af personer, der har en professionel relation til

forurettede. For at få belyst hvilke faggrupper der typisk anmelder et seksuelt overgreb mod

et barn eller en ung, er anmeldelser foretaget af fagpersoner blevet inddelt i følgende

kategorier: ’Socialforvaltningen’, ’Sundhedsvæsenet’, ’Skolevæsenet’

, ’Døgninstitutioner’

og ’Grønlands Politi’.

Under kategorien ’skolevæsenet’ indgår både anmeldere, der er ansat på den forurettedes folkeskole og

anmeldere, der er ansat på den forurettedes elevhjem.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Figur 4

Fagpersoner, der har anmeldt et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung, fordelt

ud fra anmelderens professionelle relation til den forurettede.

11%

68%

Socialforvaltningen

Sundhedsvæsenet

Skolevæsenet

Døgninstitutioner

Grønlands Politi

Note:

I alt har 37 fagpersoner anmeldt et seksuelt overgreb, heraf 25 fra socialforvaltningen, 4 fra

sundhedsvæsenet, 4 skolevæsenet, 2 fra døgninstitutioner og 2 fra Grønlands Politi.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

Antal personer, der er involveret i en anmeldelse

Anmelderen af et seksuelt overgreb er ikke altid den første, der har kendskab til, at det

seksuelle overgreb har fundet sted. Var dette tilfældet, ville det altid være den forurettede,

gerningspersonen eller et eventuelt vidne, der stod som anmelder. Der kan dels være

personer, som har mistanke om det seksuelle overgreb, men ikke går videre med det, og

dels personer, som fortæller om det seksuelle overgreb til andre personer, men ikke selv

henvender sig til politiet. Det følgende vil kortlægge antallet af personer registeret af

Grønlands Politi, som har haft mistanke om, at et seksuelt overgreb har fundet sted, og som

har videregivet mistanken, hvilket har resulteret i en anmeldelse.

I de 115 anmeldelser har der været mellem én og fire personer involveret, før anmeldelsen

landede hos politiet. Når fire personer har været involveret vil det for eksempel sige, at det

forurettede barn har fortalt om overgrebet til en forælder, forælderen har fortalt det til

sygehuset, sygehuset har underrettet socialforvaltningen, og socialforvaltningen har

orienteret politiet, hvilket har resulteret i en anmeldelse.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Figur 5

Antal involverede i en anmeldelse om seksuelle overgreb mod et barn eller en

ung.

26%

23%

47%

Note:

I de 115 anmeldelser har der i 30 tilfælde været én involveret, 54 tilfælde været to involverede, 26

tilfælde været tre involverede og i 5 tilfælde været fire involverede.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

Karakteristika ved de seksuelle overgreb

Som beskrevet kan en anmeldelse føre til, at politiet opretter flere sager. Der oprettes flere

sager, hvis en anmeldelse beskriver kriminelle forhold med forskelligt gerningsindhold,

gerningstidspunkt eller gerningssted. I alt er de 115 anmeldelser oprettet som 126

politisager. Den følgende statistiske gennemgang vil tage udgangspunkt i de 126 oprettede

sager.

Tabel 1

Antal sager om seksuelle overgreb mod børn og unge i Sydgrønland og Qaanaaq i

perioden 2017-2019 fordelt efter politiets gerningskode samt år for anmeldelsen.

2017

2018

2019

I alt

Voldtægt

Kønsligt forhold til barn under 15 år

Blufærdighedskrænkelse

Sædelighedsundersøgelse

Note:

I 2019 blev der foretaget en ændring af definitionen af en voldtægt i Grønlands Kriminallov §77, sådan

at samleje eller andet seksuelt forhold til et barn under 12 år nu altid betragtes som værende en voldtægt.

Antallet af voldtægtssager fra 2019, skal derfor ses i lyset af, at definitionen for, hvad en voldtægt er, har

ændret sig.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

Lovtidende A, 2019: Lov Nr. 168 af den 27. februar 2019 om ændring af kriminallov for Grønland og

retsplejelov for Grønland.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

I sagsgennemgangen er relationen mellem den forurettede og gerningspersonen blevet

kortlagt. Dette for at karakterisere den relation som forurettede har til gerningspersonen

forud for det seksuelle overgreb. Relationerne er blevet opdelt i følgende kategorier:

’Familierelation’, ’Social relation’, ’Bekendt’, ’Ukendt’ og ’Relation via funktion’. Kategorien

’Familierelation’ betyder, at en gerningsperson enten er i familie med eller gift ind i den

forurettedes familie. Kategorien ’Social relation’ betyder, at den forurettede har kendskab til

gerningspersonen via sin omgangskreds. Denne kategori dækker både over kærester,

venner og relaterede til kæreste eller venner. Kategorien ’Bekendte’ betyder, at den

forurettede ved, hvem gerningspersonen er, men ikke umiddelbart omgås med

gerningspersonen. Kategorien ’Ukendt’ betyder, at forurettede ikke kender

gerningspersonen forud for det seksuelle overgreb. Kategorien ’Relation via funktion’

betyder, at den forurettede kender til gerningspersonen grundet gerningspersonens

funktion, det vil sige gerningspersonen for eksempel er ansat på forurettedes skole.

Figur 6

Relationen mellem den forurettede og gerningspersonen.

23%

42%

14%

19%

Familierelation

Social relation

Bekendt

Ukendt

Relation via funktion

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

Anmeldelsesdato

Når der begås et seksuelt overgreb, er det ikke altid, at det anmeldes med det samme.

Derfor beskrives her tiden fra gerningsdato til anmeldelsesdato. Denne tid er inddelt i

følgende intervaller: 0-7 dage, 8-30 dage, 31-185 dage, 186-365 dage, 1-5 år og over 5 år

efter gerningsdatoen. Da det ikke altid er muligt at klarlægge datoen for det seksuelle

overgreb, benyttes ligeledes kategorien ’Ukendt gerningsdato’. ’Ukendt gerningsdato’

dækker over sager, hvor overgrebet foregår over en længere periode, eller hvor den præcise

gerningsdato er ukendt.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Figur 7

Antal politisager inddelt efter tidsinterval fra gerningsdatoen til datoen for

anmeldelsen.

0-7 dage

8-30 dage

31-185 dage

186-365 dage

1-5 år

Over 5 år

Ukendt

gerningsdato

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

Afgørelse i politisager

Når en sag er færdigbehandlet af politiet, ender sagen i en afgørelse eller sendes til videre

behandling i retsvæsenet. Har politiets efterforskning fundet tilstrækkelige beviser for, at der

har fundet en kriminel handling sted, føres sagen ved retten. Har politiets efterforskning ikke

ført til tilstrækkelige beviser, henlægges sagen af Grønlands Politi. Vi har set nærmere på,

hvad afgørelserne har været i sagerne om seksuelle overgreb mod børn og unge i

Sydgrønland og Qaanaaq. Ud af de 126 sager var 102 sager færdigbehandlet af politiets

sagsbehandler i starten af 2020, hvor sagerne blev gennemgået og analyseret.

Det er

disse 102 sagers afgørelser, som vil blive behandlet her. Ud af de 102 sager indgår også

sager, der afventer afgørelse fra kredsretten.

I retssystemet skelnes der mellem fældende og ikke fældende afgørelser. En fældende

afgørelse er en betegnelse for, at retssystemet mener, at de har fundet frem til den rigtige

gerningsperson. Fældende afgørelser omhandler henholdsvis dom, tiltalefrafald

, bøde, at

sagen er henlagt, da gerningspersonen er under den kriminelle lavalder eller afgået ved

døden. Dette er årsagen til, at henlæggelse på grund af gerningspersonens alder og

gerningspersonens dødsfald står adskilt fra øvrige typer af henlæggelser.

De 102 sager indeholder de sager, der var færdigbehandlet pr. 31.01.2020.

Tiltalefrafald vil jævnfør Retsplejelovens §313 sige, at der ligges til grund, at gerningspersonen er skyldig,

men at det af forskellige grunde findes forsvarligt at undlade at rejse tiltale. Retsplejelov for Grønland. Lov

nr. 305 af 30. april 2008.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Tabel 2

Oversigt over afgørelser på de 102 sager, der er afsluttet i politiregi.

Afgørelse

Dom

Betinget anstaltsanbringelse

Ubetinget anstaltsanbringelse

Behandlingsdom

Advarsel

Frifindelse

Bøde afgivet af Grønlands Politi

Henlagt på grund af gerningspersonens unge alder

Henlagt på grund af gerningspersonens dødsfald

Tiltalefrafald

Henlæggelse

Henlagt på bevisets stilling

Henlagt som uopklaret

Henlagt grundet forældet

Henlagt som ingen overtrædelse/grundløs

Afventer kredsretten

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

Antal

Nedenfor angives andelen af afgørelser i procent. Her er henholdsvis ’Bøde’, ’Henlagt på

grund af gerningspersonens unge alder’, ’Henlagt på grund af gerningspersonens dødsfald’,

og ’Tiltalefrafald’ samlet under ’Øvrige fældende afgørelser’, da disse omhandler fældende

afgørelser foretaget af politiet, modsat ’Domme’, der afgøres ved retten.

Ved behandlingsdom menes ”særlige foranstaltninger for psykisk syge kriminelle”.

I ingen af de 102 afsluttede sager, har retten afgjort sagen med en bøde.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Figur 8

Afsluttede politisager angivet i procent efter sagens afgørelse.

21%

18%

51%

Domme

Øvrige fældende afgørelser

Frifindelser

Henlæggelser

Afventer kredsretten

Note:

I alt 102 afgørelser, heraf 18 domme, 9 øvrige fældende afgørelser, 1 frifindelse, 52 henlæggelser, og

22 afventer kredsretten.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

I det følgende vises sammenhæng mellem afgørelserne på de 102 afsluttede sager holdt

op imod, hvor lang tid der gik fra gerningsdato til anmeldelsesdato. Dette for at finde mønstre

i mellem dette interval og afgørelsen.

Tabel 3

Interval mellem gerningsdato og anmeldelsesdato holdt op mod sagens afgørelse.

0-7

dage

8-30

dage

31-185

dage

186-365

dage

Over

5 år

Ukendt

gernings- I alt

dato

1-5 år

Domme

Øvrige

fældende

afgørelser

Frifindelser

Henlæggelser

Afventer

kredsretten

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Grønlands Politis sagsbehandlingstider

I det følgende gennemgås sagsbehandlingstiden i de 102 afsluttede sager.

Sagsbehandlingstiden er udregnet efter, hvor mange sager, der er blevet færdigbehandlet

af Grønlands Politi, inden for et angivet tidsinterval.

Sagsbehandlingstiden er inddelt i

følgende tidsintervaller: 0-30 dage, 31-90 dage, 91-185 dage, 186-365 dage, 1-1,5 år og

over 1,5 år. Vi har desuden set nærmere på, hvordan sagsbehandlingstiden fordeler sig, alt

efter om gerningsstedet er på en beboelse med eller uden politistation. Beboelse med

politistation er henholdsvis Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Qaanaaq. Beboelse uden

politistation er bygder, fåreholdersteder og fangststeder.

Figur 9

Politiets sagsbehandlingstid inddelt i tidsintervaller, og inddelt efter om

gerningsstedet for det seksuelle overgreb er på en beboelse med eller uden politistation.

0-30 dage

31-90 dage

91-185 dage

186-365 dage

1-1,5 år

Over 1,5 år

Beboelse med politistation

Beboelse uden politistation

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

Nedenfor vises antal gennemsnittelige dage for sagsbehandlingen i Grønlands Politi, når

det seksuelle overgreb er foregået på en beboelse henholdsvist med og uden politistation.

Sagsbehandlingstiden dækker over tiden fra anmeldelse til afgørelse af en sag, tidligst ved henlæggelse

og senest ved fremsendelse af sagen til retten i første instans. Sagsbehandlingstiden dækker derfor over

alle afgørelsestyper, jf. tabel 2, side 16.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Figur 10

Grønlands Politis gennemsnitlige antal dage for sagsbehandlingen fordelt efter om

gerningsstedet har været ved en beboelse med eller uden politistation, samt det samlede

gennemsnit.

250

227

200

150

114

138

100

Beboelse med politistation

Beboelse uden politistation

Samlet gennemsnit

Note:

Det gennemsnittelige antal sagsbehandlingsdage for beboelse med politistation dækker over 93 sager.

Det gennemsnittelige antal sagsbehandlingsdage for bebolede uden politistation dækker over 9 sager. Det

samlede gennemsnit dækker over det gennemsnittelige antal sagsbehandlingsdage for de i alt 102 afsluttede

sager.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem Avannarleq d. 31.01.2020.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Analyse

Af rapportens statistik fremgår det, at der er mellem én og fire personer involveret i, at et

seksuelt overgreb mod et barn eller ung kommer til politiets kendskab.

Der er altså mange

forskellige veje fra, at et seksuelt overgreb mod et barn eller ung begås, til det anmeldes til

Grønlands Politi og sagen efterfølgende afgøres.

For at få et overblik over dette, har vi kortlagt ”Anmeldelsesvejen” ved nedenstående

illustration:

Anmeldelsesvejen

Myndigheder

institutioner

Forurettede

Grønlands

Politi

Udfald af

anmeldelser

Pårørende

Ved de mange forskellige anmeldelsesveje, er der også mange potentielle steder, hvor

anmeldelsesbarrierer kan opstå. Nogle anmeldelsesbarrierer relaterer sig til den enkelte

involverede part, hvor andre opstår i samspillet mellem de forskellige involverede parter.

Hertil er nogle anmeldelsesbarrierer også kulturelt betinget, som påvirker alle involverede i

anmeldelsesvejen på kryds og tværs.

På baggrund af kortlægningen af anmeldelsesvejen har vi valgt at inddele

anmeldelsesbarriererne i følgende temaer: ’Forurettede’, ’Pårørende’, ’Myndigheder og

Figur 5, side 13

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

institutioner’, ’Grønlands Politi’, ’Udfald af anmeldelser’, ’Tværgående faktorer’ og ’Indirekte

faktorer’. I de følgende afsnit vil hver enkelte tema blive behandlet.

Forurettede

Der findes både barrierer for, at man som forurettet åbner op om sit overgreb, og fortæller

nogen om det, og der findes yderligere barrierer for, at man som forurettet går til politiet og

anmelder det seksuelle overgreb. I rapportens statistik fremgår det, at blot 24 % af

anmeldelserne fra privatpersoner er blevet foretaget af den forurettede selv.

Dette afsnit vil behandle de barrierer, der kan stå i vejen for, at en forurettet overhovedet

fortæller nogen om det seksuelle overgreb, da dette er en væsentlig barriere for, at

overgrebet ender med at blive anmeldt til politiet. For bedre at kunne nedbryde disse

barrierer, vil afsnittet afslutningsvis kort belyse nogle af de årsager, der spiller ind, når en

forurettet rent faktisk vælger at åbne op og fortælle om, og eventuelt anmelde, det seksuelle

overgreb, vedkommende har været udsat for.

Manglende viden, skyld og skam

For at en forurettet åbner op om et seksuelt overgreb, er det en forudsætning, at den

forurettede er klar over, at overgrebet er forkert. Det er det ikke alle forurettede, der ved, på

trods af at den forurettede har undret sig over overgrebet eller har oplevet det som

ubehageligt:

Der hvor det gik nedad var, da jeg fandt ud af, at ”What, jeg er faktisk blevet

seksuelt misbrugt”. (…) Men dengang syntes jeg bare, at det var ingenting ift. det

min veninde havde oplevet. Og jeg syntes bare, at vi havde en virkelig dårlig

barndom, men noget i den retning troede jeg ikke, jeg havde. Altså, jeg var ikke

blevet voldtaget.

Udsat for seksuelt overgreb

En årsag til dette kan for eksempel være, at hvis den forurettede har oplevet mange svigt i

sin opvækst, så skiller de seksuelle overgreb sig ikke særligt ud, men opleves blot som en

del af svigtene. Dertil tror især mindre børn ofte ubetinget på, hvad de voksne siger, og

uvidenheden kan derfor også forårsages af dette magtmisbrug.

En anden årsag kan være

manglende viden om seksualitet og grænser. Flere informanter fortæller, hvordan sex og

seksualitet stadig er noget, der ikke tales så meget om i befolkningen, og selvom der er

kommet mere åbenhed om emnet i løbet af de senere år, fortæller informanterne, at det

stadig er et tabu. Flere børn og unge kan derfor have et begrænset kenskab til, hvad der er

sund og god seksualitet, hvad der er decideret ulovligt, eller ikke have lært at mærke efter,

hvor deres personlige grænse går. I en undersøgelse om børn og unge i Grønland med

Figur 3, side 11

Gregersen, C. (2010): 23ff

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

fokus på seksuelle overgreb fremgår det, at hele 29 % ikke vidste, at de oplevede et seksuelt

samvær, første gang det skete, og at især de yngste ikke har haft kendskab til, hvad et

seksuelt samvær er.

Nogle af de andre barrierer, som fylder meget hos de forurettede, er skyld og skam. Flere

af de forurettede informanter fortæller, hvordan de har bebrejdet dem selv for at være

medskyldige i, at det seksuelle overgreb fandt sted, og først senere i livet har kunnet placere

skylden hos gerningspersonen: ”Men

dengang syntes jeg så selv, det var min egen skyld,

at jeg gik med til at kysse ham og gik med til at røre ved ham, og jeg lod ham røre ved mig.

Og så selvom han holdt mig fast til sidst, så syntes jeg stadigvæk, det var min egen skyld.

Og jeg fortalte ikke noget til min mor, fordi hun ville blive sur over, at jeg havde været fuld.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Flere forurettede fortæller, hvordan det at have været udsat for et seksuelt overgreb opleves

som værende meget skamfuldt og flovt. Nogle forurettede har derfor valgt at holde det

seksuelle overgreb hemmeligt og har aktivt prøvet at glemme, at det er sket.

Flere

informanter fortæller, hvordan de forurettede ikke har lyst til at blives set på og stemplet som

et offer for et seksuelt overgreb:

”Ingen skal kunne sige, at jeg er blevet voldtaget, så derfor

turde jeg ikke snakke om det.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Frygt

En anden barriere, der har fyldt meget i interviewene, er frygt for, hvad der vil ske, hvis den

forurettede åbner op om det seksuelle overgreb. Som det fremgår af nedenstående citat, så

kan frygten pege i mange retninger, da den både handler om konsekvenserne for den

forurettede selv, for den forurettedes familie og for gerningspersonen.

Det kunne jo være, at de fik nogle klø, når de kommer hjem. Eller at det bare, ja,

fortsatte endnu mere, endnu værre. For eksempel en far, så bliver de bange for,

at han skal i fængsel

[anstalt].

Eller, jamen, at de bliver vrede, og at de så, ja, får

nogle klø. Eller at de drikker endnu mere.

Ansat i sundhedsvæsenet

Flere forurettede har oplevet, at gerningspersonen har truet med vold eller drab mod dem

eller deres pårørende, hvis de fortæller om det seksuelle overgreb:

”Så jeg har ikke sagt

noget, fordi dem, der havde krænket mig, havde truet mig på forskellige måder, og jeg møder

dem i byen. Så angsten var rigtig stor”.

Udsat for seksuelt overgreb.

Flere undersøgelser om seksuelle overgreb i Grønland angiver, at den forurettede og

gerningspersonen i størstedelen af sager om seksuelle overgreb har kendskab til hinanden

Christensen, E. og Baviskar, S. (2015): 34ff

Søberg, T (2016): 7

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

forud for overgrebet.

Af de sager, der er gennemgået i denne undersøgelse, fremgår det

også, at hele 42 % af overgrebene har fundet sted i en familierelation, 19 % har fundet sted

i en social relation mellem den forurettede og gerningspersonen, og at 14 % af overgrebene

er blevet begået af en bekendt til forurettede.

Mange forurettede kan derfor have en frygt

for, at det at åbne op om et seksuelt overgreb kan føre til splittelse i familien eller have

sociale konsekvenser.

For nogle forurettede bunder frygten i, at familien opleves som et trygt livsfundament, som

de ikke har lyst til at ødelægge. Andre forurettede frygter, hvad det at åbne op vil have af

økonomiske konsekvenser for familien, samt konsekvenser for egen boligsituation, ved at

den forurettede vil blive anbragt uden for hjemmet eller blive smidt ud hjemmefra.

Da seksuelle overgreb nogle gange begås af en person, som står den forurettede meget

nær, kan den forurettede tilmed være bange for, hvad det at åbne op vil have af

konsekvenser for gerningspersonen, såsom anstaltsanbringelse eller udstødelse af

lokalsamfundet. Selvom den forurettede ønsker, at overgrebene skal stoppe, kan den

forurettede være bange for at miste kontakten til gerningspersonen, da den gode del af

relationen ønskes at blive bevaret.

Mangel på tillid og en tillidsperson

At have været udsat for et seksuelt overgreb kan være en meget traumatisk oplevelse, som

kan føre til, at den forurettede dels oplever psykiske følgevirkninger som angst, depression

og PTSD,

og dels kan opleve at miste tillid til andre mennesker:

”Det er egentligt utroligt,

at jeg siger, at man som voksen kunne være bange for det meste i livet, men det var jeg.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Hos nogle forurettede har mangel på tillid til andre

mennesker gjort, at de ikke har følt sig trygge ved at fortælle åbent om deres overgreb før

sent i livet eller, hos nogle forurettede, nogensinde.

Andre forurettede har manglet en person eller et sted, som de har haft nok tillid til og følt sig

trygge ved:

”Jeg havde ikke nogen, jeg kunne fortælle alt til dengang, eller det følte jeg ikke,

at jeg havde”

Udsat for seksuelt overgreb.

Flere informanter fortæller også, hvordan

fortielsen nogle gange har handlet om, at der simpelthen ikke har været nogen, der har

spurgt.

Når forurettede åbner op

Larsen, C. V. L. & Bjerregaard, P (2019): 11; Razavi, A. P. & Friis, C. M. E. (2019): 35

Figur 6, side 14

Rigspolitiet (2017): 79

Stevnhøj, A. L. & Strange, M. (2016): 118

Karstoft, KI., Beck, N. & Elklit, A. (2012): 14

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

I nedenstående behandles årsager til, at nogle forurettede, på trods af disse barrierer,

formår at åbne op, og nogle senere hen anmelder overgrebet til politiet.

Fælles for mange af de forurettede informanter er, at de valgte at fortælle om overgrebet,

da de var nået til et punkt i deres liv, der kaldte på handling. Ligesom det fremgår af

nedenstående citat, fortæller flere, at de følte, at de havde ”ramt bunden”, havde forsøgt

selvmord eller følte, at de sad fast i en sorg, vrede eller en depressiv tilstand, som de blev

nødt til at gøre noget ved.

Jeg var desperat, jeg kunne ikke finde ud af mig selv, jeg kunne ikke finde ud af,

hvilken retning jeg skulle tage i mit liv, altså jeg kunne ikke finde formålet med mit

liv, altså hvad nyttede det hele-agtigt.

Udsat for seksuelt overgreb

Nogle af de forurettede informanter, som har anmeldt til politiet, fortæller også, hvordan

vreden mod gerningspersonen, og mod de senfølger overgrebet har påført dem, motiverede

dem til at anmelde det seksuelle overgreb. Andre fortæller, hvordan det at anmelde gav dem

muligheden for at få skylden af egne skuldre og komme videre i livet:

”For mig havde det

den betydning, at nu har jeg gjort alt, hvad jeg kunne, inden for det system, vi lever under

her. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, det er et punktum i et meget kedeligt kapitel af mit liv.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Flere informanter påpeger, at mange forurettede ikke er bevidste om, at det at åbne op, og

fortælle om det seksuelle overgreb, har en positiv effekt for dem, da de derved får mulighed

for at bearbejde hændelsen.

Pårørende

Pårørende er både vigtige, når det handler om de overgreb, som den forurettede fortæller

højt om, og de overgreb, der aldrig fortælles om. Af denne rapports statistik fremgår det, at

hele 73 % af anmeldelserne, der er blevet foretaget af en privatperson, er blevet anmeldt af

en pårørende til den forurettede.

Flere informanter fortæller ligeledes, hvordan pårørende

motiverer forurettede til enten at søge hjælp eller anmelde det seksuelle overgreb:

”Lige før

jeg kom til politiet, har jeg tænkt over det at komme til politiet, der har jeg snakket med en

barndomsveninde (…) Så sagde hun et eller andet ”jeg synes det er en god idé, hvis du

tager til politiet.””

Udsat for seksuelt overgreb.

Dette afsnit vil dels behandle de barrierer, der er for, at en pårørende får en mistanke om et

seksuelt overgreb, og de barrierer der er for, at en pårørende går videre med denne

mistanke.

Figur 3, side 11: De 73 % pårørende er en sammenlægning af ’Forældre’ (58 %) og ’Øvrige pårørende’ (15

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Manglende viden

Flere af de forurettede informanter fortæller, hvordan de har ændret adfærd efter det

seksuelle overgreb, hvor nogle har oplevet at blive meget indadvendte, nogle

udadreagerende og andre selvdestruktive:

”Altså, når der er brand, ikke også, så kommer

der jo røg.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Da flere børn og unge ikke selv søger hjælp, når

det seksuelle overgreb pågår, er det vigtigt, at de pårørende er opmærksomme på tegn og

adfærdsforandringer, som kan vække mistanke.

Af de sager, der er gennemgået i denne

undersøgelse, fremgår det, hvordan flere forældre har fået en mistanke om et seksuelt

overgreb på baggrund af en adfærdsændring hos deres barn, og at de derfor tog en snak

med barnet om emnet, hvorefter barnet betroede sig.

Det er dog ikke alle pårørende, der er i stand til at lægge mærke til disse signaler. Nogle

ved ikke, hvad de skal kigge efter, mens alkoholisme i andre tilfælde har været med til at

begrænse, at den pårørende har lagt mærke til de signaler, som børnene sender.

Ligesom det gør sig gældende hos nogle forurettede, mangler en del forældre viden om,

hvad der er sund seksualitet. Hos nogle forældre kan det skyldes, at seksualitet ikke har

været noget, der blev talt om i deres opvækst, og det opleves blandt flere informanter, at

forældre har svært ved at få snakket med deres børn om seksualitet. Hos andre forældre

kan det skyldes, at forældrene selv har været udsat for et seksuelt overgreb. I en

undersøgelse foretaget af SFI svarede hele 35 % af mødrene i undersøgelsen, at de selv

havde været udsat for et seksuelt omsorgssvigt.

Litteratur om emnet peger på, hvordan

pårørende, der selv har været udsat for overgreb, har sværere ved at se signaler, som ofre

for seksuelle overgreb sender.

Flere informanter fortæller også, hvordan de har oplevet, at forældre har haft svært ved at

sætte grænser for deres børn:

”Du kan ikke give noget, væk du ikke selv har, så det bliver

sådan en ond cirkel. Det er også derfor, vi gør så meget for at undervise forældrene i at

sætter de der grænser, så børn det kan sige naamik

[nej],

hvis der er nogen, der vil pille.”

Ansat i sundhedsvæsenet.

Ifølge Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn (Børnestøtteloven), har alle

borgere underretningspligt, hvis de får kendskab til at et barn mistrives, og herunder også

hvis et barn bliver udsat for seksuelle overgreb.

Selvom en undersøgelse foretaget af

Meeqqat Inuunerissut, Bedre Børneliv angiver, at de fleste voksne kender til

underretningspligten, er det ikke alle, der handler efter den.

Flere informanter giver

Naalakkersuisut (2018): 33

Christensen, E., Kristensen, L. G. & Baviskar, S. (2008):

Christensen, E. & Baviskar, S. (2015):

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn §15

Pedersen, C., Gohr, C. & Olsen, I. (2014): 42ff

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

eksempler på, hvordan pårørende ikke har haft viden om, hvad de skulle gøre, eller hvor de

skulle henvende sig, når de fik kendskab til et seksuelt overgreb.

Frygt

Ligesom frygt kan være en barriere hos de forurettede, fortæller flere informanter også,

hvordan frygt kan gøre sig gældende hos de pårørende til den forurettede. Dette gælder

især, hvis der er tale om et overgreb begået af en gerningsperson i den nære familie. Hvis

det for eksempel er en far eller en stedfar, som er gerningsmand, er moderen både

pårørende til forurettede og gerningspersonen og derfor meget følelsesmæssigt,

sikkerhedsmæssigt og økonomisk involveret. De pårørende kan blandt andet have frygt for,

at barnet bliver anbragt, og at den pårørende mister kontakt til barnet, at miste en forsørger

i familien, at miste kontakten til gerningspersonen. Derudover kan de frygtede

konsekvenser, der eventuelt må være for gerningsperson, frygt for gerningspersonens

reaktion og egen sikkerhed, samt frygt for familiens omdømme og eget omdømme som

forælder.

Myndigheder og institutioner

Det er sjældent, at børn udsat for overgreb selv søger hjælp.

Seksuelle overgreb mod børn

og unge bliver oftest kendt for omverdenen gennem reaktioner eller initiativer fra en person,

der ikke selv har været involveret i overgrebet - typisk et familiemedlem eller en fagperson i

barnets hverdag.

I denne undersøgelse er 37 af de i alt 115 anmeldelser anmeldt af en

fagperson, altså kommer 32 %

af anmeldelser af seksuelle overgreb fra myndigheder. Det

er derfor vigtigt, at også professionelle voksne omkring børn og unge engagerer sig og

reagerer, når der gives udtryk for mistrivsel.

Tidlig opsporing og skærpet underretningspligt

I Grønland gælder det, at ”Ansatte

i social-, skole- eller sundhedssektoren samt ansatte i

daginstitutioner har en skærpet pligt til straks at underrette kommunalbestyrelsen, når den

ansatte i forbindelse med udøvelsen af sit professionelle virke bliver bekendt med, eller har

grund til at antage, at et barn har behov for særlig støtte.”

Dette indebærer, at fagpersoner skal underrette til kommunens socialforvaltning ved

mistanke om seksuelle overgreb.

Naalakkersuitsut (2018): 22

Socialstyrelsen (2014): 19

Figur 2, side 10

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, §16

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

En forudsætning for, at der bliver underrettet, er, at de relevante faggrupper både ved,

hvordan man underretter

og har kendskab til hvilke tegn og adfærdsforandringer hos børn

og unge, der knytter sig til seksuelle overgreb. Flere informanter peger på, at viden på disse

områder hos nogle faggrupper er utilstrækkelig:

Det er mere skoleledelsen og lærerne, der skal blive bedre til at skelne

omsorgssvigt og krænkelse. Der er jo elever, der prøver at vise ”Jeg har det ikke

godt herinde”, der råber op. Og så bliver de bare stemplet som uopdragne eller

uartige børn. Det er de ikke. De har jo behov for at blive forstået.

Ansat i

skolevæsenet

Ud over viden om underretninger og tegn på seksuelle overgreb kræver det, at faggrupperne

har mulighed for at afsætte tid til at være opsøgende og engagerede i forbindelse med tidlig

opsporing. Mængden af opgaver kan gøre det vanskeligt at prioritere opsøgende arbejde

og samtaler, når børn og unge er klar til at åbne op:

”Mange af dem vil faktisk gerne fortælle,

når man afsætter tid til det, men det kræver tid. Og det kræver også, at man er åben og kan

vente lang tid på svar.”

Ansat i sundhedsvæsnet.

Børn og unge bruger mange timer dagligt med ansatte i social-, skole- eller

sundhedssektoren. Disse faggruppers øjne, ører og viden er essentiel i forhold til opsporing:

”Udfordringen er, at underretninger først kommer, når barnet ER ødelagt”.

Ansat i

socialvæsenet.

Håndtering af underretning

Når en socialforvaltning modtager en underretning, skal indholdet i denne ifølge

Børnestøtteloven vurderes inden for 24 timer. Politiet skal straks orienteres, hvis

underretningen giver mistanke om vanrøgt, vold og trusler mod barnet eller mellem andre

medlemmer af husstanden, eller seksuelle overgreb mod et barn.

Selve indholdet af underretningen er selvfølgelig afgørende for, at en vurdering af alvoren

kan laves både kvalificeret og rettidigt. Men det er mindst lige så vigtigt, at sagsbehandleren

har de rette faglige kompetencer og ressourcer til rådighed.

Arbejdsbyrde og sagstal

I både Sydgrønland og Qaanaaq beskrives sagsbehandlingen hos socialforvaltningernes

børne- og ungeafdelinger som præget af personaleudskiftning og travlhed. I en

undersøgelse fra 2018 fremgår det, at antallet af sager pr. sagsbehandler på børn- og

Se ”Tværgående faktorer”, side 47

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, § 19

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

ungeområdet i Kommune Kujalleq var 104, mens det i Qaasuitsup Kommunia var 83.

samme undersøgelses ses, at Grønlands Socialrådgiverforening (NIISIP) til sammenligning

anbefaler et vejledende sagstal på børne- og familie området i kommunerne på cirka 35-40

sager. Sagspresset og sagsbehandleres arbejdsbyrde vurderes derfor meget stort.

Tendensen til høje sagstal fremhæves også af flere informanter i denne undersøgelse som

værende problematisk: ”Presset

på den enkelte sagsbehandler er så stort, at vi bliver nødt

til at arbejde meget overfladisk med problemstillingerne.”

Ansat i socialvæsenet.

Faglige kompetencer og støtte

Mange informanter oplever et varierende uddannelsesniveau blandt børne- og

ungesagsbehandlere, og især håndteringen af komplekse og tunge sager påvirkes af

mangel på faglært personale:

”Det kan være, at de ikke sender politianmeldelse, fordi de

handler på andre områder og for hurtigt. (…) At de anbringer barnet uden for hjemmet,

fremfor at man først politianmelder. (…) De bruger ikke helhedssynet. De fokuserer på en

eller to løsninger, muligheder og arbejdsgange. Så glemmer de at politianmelde.”

Ansat i

socialvæsenet.

Som det fremgår af eksemplet, kan fagpersoners faglige overblik være afgørende for, at en

politianmeldelse finder sted. Flere informanter påpeger, at arbejdet med tunge børnesager

er belastende og derfor kræver både faglig sparring og supervision, der ofte er begrænsede

muligheder for lokalt.

Sociale og personlige udfordringer blandt fagpersoner

Enkelte informanter nævner, at frygt og utryghed kan afholde fagpersoner fra at lave en

underretning eller en politianmeldelse. Flere frygter beskyldninger fra forældre, der

eksempelvis stiller dem personligt til ansvar for en anbringelse af et barn:

”

Vi får ikke

underretninger fordi, de

[andre fagpersoner]

tør ikke lave underretninger. (...) De bliver

skældt ud, de bliver truet, men anmelder det ikke.”

Ansat i socialvæsenet.

Enkelte informanter fortæller, at de selv har oplevet seksuelle overgreb i barndommen, eller

har viden om, at deres kollegaer har. Det beskrives, hvordan det kan påvirke fagligheden,

ligesom det stiller krav til ledelsen i forhold til at beskytte medarbejderne og sikre, at der

tages hånd om de personlige udfordringer, som medarbejderne måtte have:

Jeg plejer at tænke over, at hvis jeg ringer til socialforvaltningen bliver jeg

afsløret/stukket af socialforvaltningen, ja den nervøsitet. Ja, jeg burde være

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (2017): 7. Qaanaaq, der i dag

er en del af Avannaata Kommunia, var indtil kommunedelingen i 2018 en del af daværende Qaasuitsup

Kommunia.

Ibid.: 8

Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold (2019): 19

Socialstyrelsen (2017): 17

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

bedre til at kontakte socialforvaltningen med det samme. Jeg er efterhånden

blevet sådan, at jeg ikke underretter. (…) Jeg tror, at det er fordi, jeg har oplevet

at blive seksuelt krænket og har aldrig sagt noget om det til nogen andre - det er

nok grunden til, at jeg er bange for det. (…) …Det der med at man bliver set ned

på eller stemplet, hvis man vil ud med noget.

Ansat i skolevæsenet

Flere informanter fortæller i tråd hermed, at det kan være vanskeligt at skelne privat fra

professionelt i mindre byer og bygder. MIO beskriver ligeledes i en rejserapport fra 2018,

hvordan ansatte i byer og bygder, der er befolkningsmæssigt små, i højere grad end andre

arbejder med inhabilitet som en uundgåelig præmis.

MIO (2018): 31

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Grønlands Politi

Nogle anmeldelsesbarrierer relaterer sig specifikt til det at skulle henvende sig til politiet som

myndighed. De barrierer, som er målrettet Grønlands Politi, omhandler både kendskabet og

relationen til politiet før anmeldelsen, mødet med politiet ved anmeldelsen og

sagsbehandlingen efter anmeldelsen. Barriererne kan både være opstået via anmelderens

egne erfaringer eller via kendskab til andre forurettede eller pårørendes erfaringer. Alle

erfaringerne er med til at påvirke det samlede indtryk af, om det at anmelde et seksuelt

overgreb til politiet ”nytter noget”. I dette afsnit vil de anmeldelsesbarrierer, som direkte

relaterer sig til Grønlands Politi som myndighed, blive beskrevet.

Uklarhed om forudsætninger for anmeldelsen

For at øge anmeldelsestilbøjelighederne er det afgørende, at befolkningen ved, hvornår de

skal henvende sig til politiet i forbindelse med en mistanke om, at der er blevet begået et

seksuelt overgreb mod et barn eller ung. Langt størstedelen af informanterne i denne

undersøgelse fortalte, at man altid bør anmelde et seksuelt overgreb til politiet. Alligevel

fremgik det af interviewene, at der var flere tilfælde, hvor informanterne ikke selv ville

anmelde en mistanke om et seksuelt overgreb. Dette skyldtes blandt andet usikkerhed om,

hvad der skal til, for at man kan anmelde et seksuelt overgreb. Informanterne var blandt

andet i tvivl om følgende: Er det muligt at anmelde et seksuelt overgreb, når den forurettede

er død? Giver det mening at anmelde et seksuelt overgreb, når overgrebene er sket for

længe siden, og ikke længere pågår? Er det muligt at anmelde et seksuelt overgreb på

vegne af andre? Hvornår er der nok indhold i mistanken til, at der kan påbegyndes en

efterforskning om et seksuelt overgreb?

Informanternes tvivlsspørgsmål resulterer i, at de selv begynder at fortolke, hvornår det giver

mening at anmelde til politiet:

”For netop hvis den er forældet, kommer du ikke til at vinde

den sag. Det er ord mod ord, og specielt hvis det har givet noget konflikt i familien for

eksempel, så er der mange ord i mange retninger, og det er bare min fornemmelse, at det

ville være svært at få det til en dom.”

Ansat i selvstyreejet institution.

Fortællingen, om at det er svært at få dom, når et overgreb er sket for flere år siden, går

igen blandt flere informanter. Dette er dog ikke entydigt korrekt. Ser man på de

gennemgåede sager til denne rapport, er hele 23 % af de sager, der er fremsendt til retten

blevet anmeldt over et år efter gerningstidspunktet, og 18 % er blevet anmeldt over fem år

efter gerningstidspunktet.

Dvs. at anklagemyndigheden har vurderet, at sagen bevismæssigt kan løftes.

Tabel 3, side 17: Sammenlagt har 40 sager ført til dom eller afventer retten. Ud af disse 40 er 9 sager (23

%) anmeldt over et år efter gerningstidspunkt og 7 sager (18 %) anmeldt over fem år efter

gerningstidspunktet.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Ovenfor fremgår det, hvordan man som forurettet, pårørende eller fagperson kan være i tvivl

om,

hvornår

et seksuelt overgreb skal anmeldes til politiet. Enkelte fagpersoner fortæller

også, at de i mødet med politiet har oplevet, at der ikke er en klar procedure for,

hvordan

man skal anmelde et seksuelt overgreb til politiet. En oplevelse af forskellige udmeldinger

om arbejdsgange og sagsbehandlingsprocedurer i mødet med politiet er med til at skabe

forvirring og misforståelser hos anmelderen.

Oplevelsen af anmeldelsen

I en tilfredshedsundersøgelse om borgernes tillid til det danske politi

(Politiets

tilfredshedsundersøgelse) fremgår det, hvordan oplevelsen af at blive taget seriøst af politiet

har den største betydning for borgerens samlede tilfredshed med politiets håndtering af

deres sag. I undersøgelsen er ofre for grov sædelighedskriminalitet blandt dem, som i højest

grad oplevede, at politiet ikke tog dem seriøst, når de foretog anmeldelsen. Undersøgelsen

konkluderer, at oplevelsen af ikke at blive taget seriøst kan knyttes op på, at den forurettede

oplever, at der er uoverensstemmelse mellem, hvor alvorlig politiet giver udtryk for, at

hændelsen er og den forurettedes egen vurdering af hændelsens alvor.

Det er derfor

vigtigt, at betjenten forholder sig så objektivt som muligt, så betjentens holdninger og følelser

ikke forstyrrer kvaliteten og vurderingen af sagen.

Flere af denne undersøgelses betjente

fortæller, hvordan de oplever, at man i befolkningen er blevet mere opmærksomme på

seksuelle overgreb:

Man skal ikke bare være afvisende, men ligesom forklare (…) hvor vi snakker om

overgreb, og hvor man snakker om ”uetisk optræden”, ”amoralsk optræden”,

uden at det er overtrædelse af Kriminalloven.

Ansat i Grønlands Politi

Politiet vurderer ved alle anmeldelser, hvorvidt der er begrundet mistanke om, at der er tale

om et kriminelt forhold. Det er dog vigtigt, at betjentene tager hensyn til forurettedes

oplevelse af krænkelsen, da den forurettede kan opleve ikke at være blevet taget seriøst og

at være gået forgæves til politiet.

I politiets tilfredshedsundersøgelse fremgår det også, at det er vigtigt, at den forurettede i

forbindelse med anmeldelsen bliver mødt med empati, forståelse og imødekommenhed fra

politiets side:

”Ja, hvad for en hjælp får jeg så. Det fik jeg ikke noget ud af. I hvert fald ikke

imens jeg var dernede

[på politistationen],

inden jeg gik. Der var ikke nogen, der dyssede

mig ned, eller sagde at det ikke er min skyld, eller et eller andet. For jeg tror helt bestemt, at

det kan være rigtig godt, når det kommer ud, at nogen så snakker med én og siger, at man

har været dygtig, eller at det var godt man kom og fortalte om det.”

Udsat for seksuelle

Der findes ikke en tilsvarende undersøgelse om borgernes tilfredshed med Grønlands Politi.

Rigspolitiet (2020a): 16

Søberg, T. (2016): 12f

Rigspolitiet (2020a): 12

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

overgreb.

For at den forurettede oplever at blive taget seriøst af politiet, er det ligeledes

vigtigt, at politiet anerkender den forurettedes oplevelse som en forbrydelse, da

anmeldelsesprocessen også er led i den forurettedes egen bearbejdning af hændelsen.

Afhøring og sagsbehandling

Det kan være meget smertefuldt for en forurettet at åbne op om at have været udsat for et

seksuelt overgreb blandt andet grundet skyld og skam. Mange forurettede undlader derfor

detaljerne om overgrebet, når de åbner op, både for at beskytte dem selv og deres

pårørende. Når politiet skal afhøre en forurettet i en sag om et seksuelt overgreb, er det

politiets opgave at få klarlagt omstændighederne for hændelsesforløbet. Politiet spørger

derfor meget detaljeret ind til det seksuelle overgreb, hvilket kan være meget

grænseoverskridende for den forurettede at svare:

”Det var virkeligt smertefuldt, fordi politiet

skulle have detaljerne, dem havde jeg aldrig nogensinde sagt til nogen, så det var en virkelig

smertefuld proces. Det var det.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Seksuelle overgreb opfattes

også af betjentene som værende tunge sager. Betjentene påpeger, at det kræver erfaring

at komme rigtigt i dybden og stille de relevante spørgsmål i disse sager. Flere efterspørger

derfor også øget supervision og undervisning i håndteringen af sager om seksuelle overgreb

mod børn og unge.

Undersøgelser viser, at det generelt opleves som et betydeligt pres at blive politiafhørt i

kriminalsager, men at det især gælder forurettede i sager om vold og voldtægt.

Der er

derfor også en øget risiko for, at forurettede i afhøringer om seksuelle overgreb vil opleve

politiets spørgsmål som bebrejdende eller direkte fjendtlig, kaldet ”sekundær-

viktimisering”.

Dette kan medføre, at den forurettede føler sig udsat for endnu et

”overgreb”, og i værste fald udsætte den forurettede for re-traumatisering.

En afhøring hos

politiet kan altså ”rive

op i et sår, der er ved at hele, men det vil rive op i et sår, der ikke vil

gavne fremadrettet.”

Ansat i selvstyreejet institution.

For at undgå sekundær-viktimisering er det vigtigt, at der indledningsvist bliver skabt en rolig

og tillidsfuld atmosfære for afhøringen. Det er ligeledes vigtigt, at der afsættes god tid til at

afhøre den forurettede, da traumet ved seksuelle overgreb kan medføre, at hukommelsen

bliver fragmenteret, og det kan derfor tage længere tid for den forurettede at huske præcist,

hvad der skete

. Afhøringen af en forurettet i en sag om et seksuelt overgreb kan derfor

være ekstra tidskrævende, hvis forklaringen skal være detaljeret. Netop tid kan være en

udfordring, da man i Grønlands Politi arbejder på små stationer, hvor mængden af sager

varierer, og antallet af betjente kan være begrænset til kun én ansat på den lokale

Ibid.: 11

Søberg, T. (2016): 8

Ibid.: 9

Ibid.: 8f

Søberg, T. (2016): 13ff

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

politistation. Den enkelte politibetjent har derfor mange forskelligartede opgaver, hvilket kan

gå ud over kvaliteten af sagsbehandlingen:

”Der er for mange opgaver pr. mand, til at man

kan involvere sig meget i hver enkelte opgaver, det bliver hurtigt sådan nogle

maskinopgaver.”

Ansat i Grønlands Politi.

Flere betjente fortæller også, hvordan det på de små stationer kan være svært at få afsat

tid til at tage ud til bygderne. Af statistikken fremgår det, at den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for sager, hvor gerningsstedet har været ved en beboelse uden

politistation, er cirka dobbelt så lang som for sager, hvor gerningsstedet har været ved en

beboelse med politistation.

En anden udfordring ved de små stationer kan være spørgsmålet om inhabilitet. Som betjent

i en lille by bliver man hurtigt en del af lokalsamfundet, og det kan derfor være svært at

forholde sig objektivt til de borgere, der skal afhøres:

”Jeg kan godt mærke på mig selv nogle

gange, at jeg har ikke lyst til at afhøre og sigte de folk, jeg også skal se i min fritid. Så nogle

gange prøver jeg at få mine kollegaer til at afhøre dem, men i langt de fleste tilfælde har jeg

været nødsaget til selv at afhøre dem (…) man føler bare, at så er det for tæt på til, at man

virkeligt har lyst til at gå hårdt til dem.”

Ansat i Grønlands Politi.

Selvom betjenten i citatet

er bevidst om sit eget ståsted, kan objektiviteten altså blive udfordret i små samfund, hvor

der kun er få betjente at trække på.

Nærhed og tryghed

Grønlands Politis overordnede vision lyder ”Sammen skaber vi tryghed”, og af ”Strategi for

Grønlands Politis 2019-2022” fremgår det også, at tryghed er det ord, som bedst beskriver

politiets rolle i det grønlandske samfund.

I Justitsministeriets udspil ”Nærhed og tryghed”

sammenkobles følelsen af tryghed med nærhed, hvor der lægges vægt på, at politiet skal

være synlige og tilstedeværende i lokalsamfundet.

I politiets ”Tryghedsundersøgelse i Grønland” fra 2019 fremgår det, at hele 81,6 % af

undersøgelsens deltagere har angivet, at de føler sig trygge.

Hvad angår ”nærhed”, er der

dog ikke så stor tilfredshed blandt nærværende undersøgelses informanter. Mange

informanter fortæller, hvordan de savner politiets tilstedeværelse og synlighed i

lokalsamfundet. Synligheden er især et problem i bygderne, hvor der kan gå længere

imellem, at blandt andet børnene møder en politibetjent: ”De

unge er bange for politiet, fordi

de ikke ser dem så tit. (…) Når der sker noget alvorligt, så er det politiet, der kommer, og

tager de kriminelle, det er det eneste, de ved.”

Ansat i skolevæsenet.

Hvis børn skal have

Figur 9, side 18 og figur 10, side 19. Sagsbehandlingstiden for sager, hvor gerningsstedet er ved en

beboelse uden politistation, er baseret på blot 9 sager.

Grønlands Politi (2019): 2

Justitsministeriet (2018): 2

Rigspolitiet (2020b): 7

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

tillid til politiet, er det ifølge informanterne vigtigt, at børnene også har et positivt møde med

politiet. Mange fagfolk efterspørger derfor, at politiet afsætter mere tid til besøg i klubber og

på skolerne, så der kan skabes en bedre relation til politiet.

At et barn føler tillid til politiet er også vigtigt for efterforskningen, når politiet for eksempel

skal afhøre et barn i en sag om et seksuelt overgreb. Har barnet ikke tillid til politiet, kan det

have den konsekvens, at barnet ikke vil åbne op og fortælle om overgrebet, og

efterforskningen derfor må stoppes:

”Den krænkelse vil de ikke fortælle til én, som de ikke

har tillid til, selvom det er politiet (…) fordi tillid det er det, man først skal bygge op for at

åbne sig.”

Ansat i selvstyreejet institution.

Sprogbarrierer og udskiftninger

Grønlands Politi er en politikreds i Dansk Politi. Blandt andet fordi der ikke er nok

grønlandske betjente til at besætte alle stillingerne i Grønlands Politi, tager mange dansk

uddannede betjente på assistance eller bliver i øvrigt ansat i Grønlands Politi. I 2019 var

29% tilkaldt fra Danmark.

Dette betyder, at en del af de ansatte betjente i Grønlands Politi

ikke taler grønlandsk. Disse omstændigheder kan i sig selv være en anmeldelsesbarriere,

da det ikke er alle i befolkningen, der enten behersker eller er lige trygge ved at tale dansk.

Ud over sprogbarriererne mellem danskere og grønlændere, kan der ligeledes være interne

sproglige udfordringer, da der er stor forskel på dialekter i henholdsvis Nord-, Øst- og

Vestgrønland. Grønlandske betjente kan derfor også komme ud for, at der kan være behov

for tolk, når de skal foretage en afhøring.

Udover at sprogbarriererne kan påvirke borgernes tillid til og tryghed ved politiet, kan de

også have konsekvenser for kvaliteten af efterforskningen, hvor mange afhøringer må

foretages via tolk:

”Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at du får ikke det hele at vide,

der bliver sagt en masse, og du får kun lige essensen af det, der bliver sagt.”

Ansat i

Grønlands Politi.

Hvis ikke det er muligt at få en tolk med til en afhøring, og afhøringen for

eksempel er nødsaget til at foregå på dansk, kan afhøringen ligeledes trække ud, da der

bruges lang tid på at sikre, at betjenten har forstået, hvad borgeren siger. ”Det

kan måske

godt virke lidt belastende for dem, der kommer for at anmelde det. ”Skal det virkelig tage så

lang tid at indgive en anmeldelse til politiet?””

Ansat i Grønlands Politi.

Mange af de ansatte i Grønlands Politi er ansat i kortere assistancestillinger. Dette betyder

også, at der er en del udskiftning, hvilket er med til at påvirke tilliden til Grønlands Politi: ”Det

er skiftende personale (…) Så gør det det lidt svært at beholde den der kontinuitet, der er.

Så bliver de i tvivl, om den nye, der er kommet, har kendskab til deres egen sag. Så

begynder man også at sætte spørgsmålstegn, og begynder måske at holde mere på sig

selv.”

Ansat i socialvæsenet.

En anden informant påpeger, hvordan udskiftningen også

Grønlands Politi (2020): 37

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

skaber frygt for, at ens sag bliver tabt mellem to stole. Udskiftningen kan også medføre, at

en enkelt sag bliver skubbet mellem flere sagsbehandlere, hvilket også påvirker

sagsbehandlingstiden:

”De

[assistancefolkene]

har jo en skæringsdato, hvor de slutter, og

det der ikke er færdigt, det er ikke færdigt, og det kan man så vælge selv at tage eller give

videre til den næste, der kommer.”

Ansat i Grønlands Politi.

Med meget udskiftning er det

derfor også vigtigt, at der systematisk laves opfølgning, så vigtig lokal viden eller en

anmeldelse ikke bliver glemt eller går tabt.

Forventninger til Grønlands Politi

På trods af at politiets opgaver er nogenlunde konstante, så ændres forventninger og krav

konstant til politiet, i takt med at samfundet udvikler sig. Dette betyder også, at der hurtigt

kan opstå en uoverensstemmelse mellem borgerens forventninger til politiet og politiets

indsats.

Betjentene i denne undersøgelse fortæller, hvordan de oplever, at mange borgere

henvender sig med problemer, som ikke

kan

eller

bør

løses i politiregi. En betjent beskriver

det således:

”Men man

[borgere]

har jo også nogle gange en opfattelse af, at politiet kan

løse opgaver, som politiet slet ikke er kompetent til. For eksempel jeg vil gerne anmelde min

genbo, fordi han viser mig onde øjne. Men det står jo ikke beskrevet i Kriminalloven eller

andre steder, at man ikke må vise onde øjne. Eller ”han taler dårligt til mig”. Altså, der kan

være en misopfattelse af, hvad politiet kan klare, og hvad de ikke kan klare.”

Ansat i

Grønlands Politi.

Flere betjente fortæller også, hvordan de især oplever, at befolkningen

betragter politiet som en social organisation, hvis formål er at tage hånd om folk. ”Vi

er jo

ikke sat i verden for at efterbehandle misbrugte børn (…) opklare og straffe, det er vel vores

del af det.”

Ansat i Grønlands Politi.

På den anden side fortæller flere af undersøgelsens

andre fagfolk, hvordan de oplever, at politiet ikke handler, når de henvender sig, og at de i

nogle sammenhænge selv må overtage opgaver, de mener, hører under politiet. Et

eksempel herpå er opgaven med at forebygge hærværk og utryghedsskabende adfærd,

hvor der er uklarhed om, hvem der har ansvar for at være opsøgende over for unge, der

opholder sig ude om natten.

Uoverensstemmelsen kan blandt andet komme sig af, at ansatte i Grønlands Politi har

mange forskellige kasketter. Samtidig med de traditionelle politiopgaver som at efterforske

kriminalsager, skal de blandt andet udstede pas, registrere faderskab og afholde

køreprøver, og de kan derfor hurtigt blive associeret som en myndighed, der skal kunne

rumme det hele. Uoverensstemmelse mellem politiets egne og befolkningens forventninger

til politiets opgaver og sagsbehandling har altså stor indflydelse på borgerens samlede

tilfredshed med politiet. Et misforhold mellem den forurettedes forventning og den faktiske

håndtering hos politiet kan derfor også påvirke den forurettedes oplevelse af, at det nytter

noget at anmelde til politiet.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Udfald af anmeldelser

Der kan være mange forskellige årsager til, at man som forurettet vælger at anmelde et

seksuelt overgreb til politiet. Informanterne har, som motiver for at anmelde et seksuelt

overgreb, blandt andet nævnt det at få taget skylden af egne skuldre, vrede mod

gerningspersonen eller at komme videre i livet.

Med motiverne for at anmelde er der også

indlejret nogle forventninger til, hvad udfaldet skal være af anmeldelsen, altså de

hjælpeforanstaltninger og sanktioner, som den forurettede, pårørende og gerningspersonen

tildeles. Indfries forventninger til udfaldet ikke, kan det derfor opleves som et stort nederlag

for både den forurettede og pårørende samt vække store følelser i den offentlige debat. Det

er retsfølelsen, der ved anmeldelsens afgørelse kan opleves som værende krænket, og

altså følelsen af mangel på retfærdighed, der kan medføre, at anmeldelsen som helhed har

føltes som nyttesløs. I dette afsnit gennemgås, hvordan forskellige udfald af en anmeldelse

kan være af betydning for både individets og samfundets generelle opfattelser af at

politianmelde seksuelle overgreb.

Behandling af forurettede og pårørende

Personer, der har været udsat for et seksuelle overgreb i barndommen, kan udvikle en

række fysiske og psykiske senfølger samt problemer med sociale relationer.

Hos nogle

forurettede er der brug for professionel støtte og behandling i barndommen, for andre opstår

behovet for, eller paratheden til, behandling først senere i livet, og nogle forurettede får brug

for støtteforanstaltninger hele livet igennem.

Hjælpen til den forurettede er vigtig af flere årsager, dels for at øge den forurettedes

livskvalitet og mindske symptomerne på senfølger:

”Jeg vil gerne fylde 100 år, men når jeg

har rigtig, rigtig, rigtig ondt i mange år, så er det rigtig svært at fylde 100 år.”

Udsat for

seksuelt overgreb.

Undersøgelser viser desuden, hvordan flere personer med

overgrebsadfærd selv har været udsat for seksuelle overgreb. Det er derfor vigtigt, at man

er opmærksom på børn med seksuelle adfærdsproblemer for at forebygge en eventuel

udvikling af krænkende adfærd og beskytte andre børn.

Når et barn bliver udsat for et seksuelt overgreb, kan hele familien blive berørt og kriseramt,

og det er derfor også vigtigt at tilbyde hjælp til de pårørende:

”Den der systemiske

behandling er meget vigtig, at den bliver sammenhængende, at det ikke kun er barnet, man

skal snakke med, men at det også er forældrene, der skal tages med.”

Ansat i

socialvæsenet.

Forældrene til en forurettet kan dels have brug for støtte til at håndtere

Se under ”Forurettede”, side 21

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006): 166

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006): 168ff

Stevnhøj, A. L. & Strange, M. (2016): 73

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006): 110ff

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

deres egen krise over overgrebet, og dels mangle værktøjer til at snakke med deres barn

om det seksuelle overgreb. Dette er vigtigt, da forældrenes reaktion også er med til at

påvirke den betydning, den forurettede tillægger overgrebet. Tilmed kan det være vigtigt at

tilbyde støtte til søskende, som også kan være berørte af krisen i familien, og kan have brug

for hjælp til at bearbejde den.

Det er dog langt fra alle, der oplever at få den professionelle hjælp og støtte, de har behov

for. Flere informanter påpeger, hvordan der mangler ressourcer og støtteforanstaltninger,

og at hjælpen fra de offentlige myndigheder er præget af lange ventetider grundet

flaskehalse hos de få uddannede fagpersoner: ”Hvis

du går ned på kommunen og siger ”jeg

vil gerne have hjælp til noget psykolog.” Eller hvis du går på sygehuset (…) siger de ”jamen

du kan få lov om tre år.””

Udsat for seksuelt overgreb.

Undersøgelser viser, at der er større

sandsynlighed for at de børn og unge, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vil blive

udsat for et seksuelt overgreb igen på et senere tidspunkt.

Erfarer et barn eller en ung, at

der ikke sker noget, selvom de har søgt hjælp hos en voksen, kan det føre til, at barnet eller

den unge fremadrettet opgiver at sige noget på forhånd.

Flere informanter nævner

ligeledes, hvordan det at få hjælp er et motiv for at anmelde et seksuelt overgreb. Det kan

derfor være en barriere for fremtidige anmeldelser, hvis ikke den forurettede oplever at få

tilbudt hjælp til at bearbejde det seksuelle overgreb.

Behandling og resocialisering af krænkeren

Undersøgelser viser, hvordan det at stoppe gerningspersonen i at foretage seksuelle

krænkelser er et stærkt motiv for at skulle anmelde et seksuelt overgreb.

Flere informanter

påpeger også, at en af årsagerne til, at mange børn og unge udsættes for seksuelle

overgreb, er, at gerningspersoner ikke stoppes, og at én krænker derfor kan være

gerningsperson bag mange seksuelle overgreb. En stor del af undersøgelsens informanter

efterspørger derfor en form for behandlingstilbud til gerningspersoner, da de mener, at

anbringelse i anstalten kun er med til at stoppe krænkelser akut, men ikke på sigt. For nogle

af informanterne handler behandlingstilbuddet til krænkeren ligeledes om at give krænkeren

mulighed for at vende tilbage til det samfund, vedkommende kommer fra:

”Man skal ikke

bare sætte krænkeren ind på anstalten, der skal være nogle ting, som man skal påtage sig,

når de kommer ud, og de bliver behandlet af de rigtige folk (…) Det vil være meget godt for

den pågældende, for at være i befolkningen, komme tilbage igen til befolkningen.”

Ansat i

kommunen.

I en undersøgelse om forholdet til kriminalitet og retsbevidsthed i Grønland fremgår det

også, hvordan resocialisering har høj prioritet. Hele 95 % af undersøgelsens deltager valgte

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006): 114ff

Christensen, E. & Baviskar, S. (2015):

Ingemann, C., Lundblad, A. & Larsen, C. V. L. (2020): 28

Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 77

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

resocialisering som vigtigste eller næst vigtigste formål med foranstaltning. Selv 88 % af de

kvindelige deltagere, der senest fem år forud for undersøgelsen havde været udsat for

tvangssamleje, mente, at resocialisering skulle være det primære formål med

foranstaltning.

Til trods for at resocialisering har høj prioritet i det grønlandske samfund, nævner flere

informanter episoder, hvor lokalbefolkningen har været med til at chikanere en

gerningsperson, efter et seksuelt overgreb er blevet afsløret. Nogle gerningspersoner bliver

ekskluderet fra samfundet, hvor der tages afstand til dem, andre bliver udskammet med det,

de har gjort, hvilket resulterer i, at nogle gerningspersoner ender med at flytte. Enkelte

informanter påpeger i denne sammenhæng, at en form for forsoning er nødvendig, hvis en

forurettet og en gerningsperson skal kunne leve i samme lokalsamfund efterfølgende. Dette

både for at hjælpe den forurettede og gerningspersonen, når de efterfølgende støder på

hinanden, men også for at mindske splittelse og uhensigtsmæssige reaktioner i

lokalsamfundet.

Beskyttelse af forurettede og anmelder

Som det er beskrevet tidligere, er frygt for gerningspersonen en barriere for at politianmelde

seksuelle overgreb.

De forurettede eller anmeldere, der alligevel vælger at gå til politiet for

at anmelde et seksuelt overgreb, kan derfor også have en forventning om, at en anmeldelse

medfører, at gerningspersonen vil blive fjernet fra samfundet, og at den forurettede, og/eller

anmelder, får beskyttelse: ”Når

vi sigter en person efter et overgreb, så regner offeret med,

at vi straks anholder og varetægtsfængsler

[tilbageholder]

og fængsler

[anstaltsanbringer]

personen. Men når et offer anmelder en person og få timer efter møder ham på gaden, så

tror folkene eller offeret, at vi ikke varetager hendes interesse. Eller at hun ikke bliver

beskyttet af samfundet.”

Ansat i Grønlands Politi.

I en tysk undersøgelse har ofre for seksuelle overgreb ligeledes udpeget deres egen

sikkerhed som det primære motiv bag straf. En anden undersøgelse konkluderer også, at

indespærring af gerningspersonen påvirker oplevelsen af personlig sikkerhed hos børn, der

har været udsat for seksuelle overgreb, da indespærringen giver den forurettede et

pusterum fra frygt og nervøsitet over at skulle møde gerningspersonen.

Hvis den

forurettede ikke oplever, at en anmeldelse medfører beskyttelse, kan dette altså også være

en barriere for at ville åbne op og anmelde et seksuelt overgreb.

Balvig, F. (2015): 36

Se under ”Forurettede”, side 21 og ”Pårørende”, side 24.

Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 77

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Anmeldelser, der ikke fører til dom

Seksuelle overgreb kan være svære sager at føre beviser for, da det ofte er forbrydelser,

der sker mellem to personer uden vidner. Derudover anmeldes det seksuelle overgreb i

mange tilfælde på et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at sikre fysiske beviser. Dette

mønster er ikke enestående for Grønland, og flere undersøgelser om voldtægtssager viser,

at kun få sager fører til dom på grund af sagernes kompleksitet og mangel på beviser.

Manglen på beviser betyder også, at mange sager om seksuelle overgreb afsluttes uden en

retssag, hvor sagerne i politiregi ”henlægges på bevisets stilling”.

Når en anmeldelse om seksuelle overgreb ikke fører til dom, rammer det ofrene psykisk, og

det indebærer ofte stor smerte for den forurettede.

En forurettet fortæller følgende om sin

oplevelse, da hendes anmeldelse om seksuelt overgreb blev henlagt:

”Da jeg gik derfra

[politistationen],

der skammede jeg mig. Jeg skammede mig og var langt nede, fordi jeg

fandt ud af, at de ikke kunne gøre noget efter så mange år (…) Selvfølgelig blev jeg sådan

lidt sur og gal. Lidt gal på systemet.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Andre undersøgelser

påviser ligeledes, at der er en sammenhæng mellem domsfældelse og den forurettedes tiltro

til det samlede retssystem, som påvirkes i en negativ retning, når der ikke falder dom.

Følelsen af nederlag kan blandt andet forklares med, at det er ved selve domsfældelsen, at

offeret oplever at få anerkendt sine lidelser og at få tildelt en reel status som offer.

Når der

ikke falder dom, kan offeret i stedet finde på bebrejde sig selv for, at der ikke faldt dom ved

for eksempel at sætte spørgsmål ved, om han eller hun fik afgivet ordentlig forklaring under

afhøringen.

Nogle forurettede beskriver, hvordan de har oplevet en henlæggelse af deres

anmeldelse som, at politiet ikke troede på dem. Andre informanter fortæller, hvordan de

oplever, at gerningspersonen beskyttes mere end den forurettede, og at den voksne

beskyttes bedre end barnet:

”Når de

[politiet]

havde snakket med krænkeren, og han siger,

at han kender ikke noget til det her eller lyver om, at han ikke har gjort det, så tror politiet

altid på, at det, han siger, er rigtigt, og det jeg sagde, ikke er rigtigt. Der blev sat et stort

spørgsmål ved min side af sagen dengang. Det er meget ubetryggende, når man har oplevet

det, og man føler sig ensom.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Flere fagpersoner påpeger også, at der forekommer et ekstra stort behov for socialfaglig

støtte, når en anmeldelse ikke fører til dom, da den forurettede bliver opgivende. Det er

derfor også vigtigt, at støtten til den forurettede og de pårørende ikke stopper, blot fordi

sagen ikke fører til dom.

Søberg, T. (2016): 1

Børneteamets ekspertgruppe (2020): 14f

Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 71

Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 76f

Børneteamets ekspertgruppe (2020): 14f

Gregersen, C. (2010): 173

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Når der falder dom

Foranstaltningsniveauet har stor betydning for den forurettede, da dommen kan anses som

at afspejle samfundets holdning til forbrydelsen og til offeret, og milde sanktioner kan blive

tolket som en underkendelse af offerets oplevelse.

Flere af undersøgelsens informanter påpeger, at de ikke mener, at gerningen bag seksuelle

overgreb og den nuværende udmåling af sanktioner hænger sammen:

”Altså de her

overgreb, de foregik over et par år, altså han kunne da minimum have haft det samme antal

år, som han holdte mig indespærret, så kunne han selv have været indespærret i samme

antal år ikke også.”

Udsat for seksuelt overgreb.

Nogle informanter sammenligner

grovheden af forbrydelsen med drab, hvor gerningspersonerne beskrives som en form for

”sjæledræbere”, og mange informanter fortæller også, at foranstaltninger af domme ved

seksuelle overgreb bør skærpes.

I undersøgelsen om forholdet til kriminalitet og retsbevidsthed i Grønland fremgår det

ligeledes, at flertallet ønsker strengere sanktioner, og at der på voldtægtsområdet i højere

grad er et ønske om ubetinget anstaltsanbringelse. I undersøgelsen holdes ønsket om

strengere sanktioner sammen med, at hele 67 % af undersøgelsens deltagere også anser

kriminalitet som et meget alvorligt problem i Grønland. Det konkluderes derfor, at ønsket om

strengere sanktioner måske i højere grad afspejler et ønske om at gøre noget for at forhindre

eller mindske kriminalitet generelt.

Flere informanter fremhæver dog, hvordan sanktioner

mod gerningspersonen skal være mærkbare:

”Det skal bare kunne mærkes, at det, de har

lavet, er meget forkert.”

Ansat i kommunen.

Justitsministeriets Forskningskontor (2020): 76f

Balvig, F. (2015): 23ff

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Indirekte faktorer

Om et seksuelt overgreb bliver kendt for omverdenen eller ej kan også påvirkes af faktorer,

der ikke kan sættes i direkte relation til selve overgrebet eller anmeldelsesprocessen. Disse

problemstillinger kan ikke tilskrives en enkelt del af befolkningen, myndighed eller

faggruppe, men er generelle, ofte kulturelle, faktorer, der også gælder på tværs af

geografiske områder.

Relation til myndighederne

For at videreformidle viden om et overgreb – at sige det til en voksen, at lave en

underretning, eller at indblande politiet – skal der være tillid til, at informationen bliver taget

godt imod. Hvis erfaringen eller opfattelsen blandt børn og unge er, at der ikke sker noget,

selv om man har søgt hjælp hos en voksen, kan det føre til, at børn og unge opgiver at sige

noget på forhånd.

Mistillid kan altså stå i vejen for, at der rækkes ud af efter hjælp.

Det er ikke kun mellem et barn og en enkelt voksen, at et oplevet tillidsbrud kan påvirke

tiltroen. Også oplevede svigt fra myndigheder huskes:

”Hun havde ingen tillid til, at systemet

ville hjælpe noget, så derfor havde hun faktisk modstand til en underretning. Fordi hun havde

erfaringer med, at kommunen ikke handler.”

Ansat i selvstyreejet institution.

Hvis

relationen til en myndighed grundet dårlige erfaringer er negativ og tiltroen lav, kan dette

være afgørende for ikke blot samarbejdet, men også om der i første omgang opsøges hjælp

hos en fagperson og eller ej.

I tråd hermed kan et negativt møde med én myndighed også kan påvirke synet på en anden

myndighed. Der kan skabes en skepsis mod hele ”systemet”:

Når barnet ikke får hjælp eller ikke bliver kontaktet, eller ikke får en samtale,

lukker de fuldstændig sammen. (…) Når de gør det, går det ud over de andre

institutioner – for eksempel politiet - hvor aggressioner bliver rettet mod den

offentlige institution.

Ansat ved Grønlands Politi

Flere fagpersoner nævner, at især mødet mellem myndigheder og såkaldte ”gengangere”

eller ”problemfamilier” er særligt præget af negativitet. Udsatte familier ser ikke nødvendigvis

sig selv som værende problemfamilier, og kan derfor have svært ved at anerkende, at de

kan have brug for hjælp.

For andre kan det virke direkte uoverskueligt at opsøge hjælp fra

en myndighed, da dette kræver et overskud, der ikke nødvendigvis findes. Flere informanter

beskriver, hvordan fagpersonen på den ene side bliver opgivende grundet den manglende

Ingemann, C. , Lundblad, A. & Larsen, C. V. L. (2020): 28

Gregersen, C. (2010): 23

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

udvikling hos familien, hvor familien på den anden side oplever, at de ikke bliver hørt eller

troet på:

Jeg har en fornemmelse af, at der er en forkert tilgang til kendte problemfamilier.

At når det er en kendt problemfamilie, så behøver vi ikke at tage dem seriøst,

fordi vi kender dem, hvor det faktisk burde være omvendt.

Ansat i selvstyreejet

institution

Geografi, infrastruktur og organisering

For alle kommuner i Grønland gælder det, at et relativt lavt antal mennesker er fordelt på et

stort geografisk område med alle byer og bygder isoleret placeret, hvorfor de fysiske

afstande er store internt i kommunerne. Mange af informanterne påpeger, at afstandene

opleves større på grund af organisatoriske udfordringer. Oplevelsen er, at vidensdelingen

byerne og bygderne imellem er mangelfuld, og kontakten ses som vanskelig.

En bekymring, der nævnes af en række informanter, er, at det fra myndighedernes centrale

afdelinger er svært at få at indblik i, hvad der sker i de små og mere lukkede samfund.

Der

gives af flere udtryk for, at der især fra byernes lokale afdelinger mangler viden om, hvad

der foregår i bygderne:

”Bygdefolkene, de laver ingen underretninger, de holder det for sig

selv, hvor vi ikke kan følge med i, hvad der sker normalt i bygderne.”

Ansat i

socialvæsenet.

Oplevelsen hos flere informanter er, at nogle bygder har en tendens til at

passe sig selv, og at der kun orienteres om problematikker, når de besøges.

Mange informanter nævner, at de oplever en ulige fordeling af faglige ressourcer og

socialfaglige tilbud. Borgere og fagpersoner bosat i mindre byer og bygder føler sig

forbigået, og en informant beskriver, hvordan vedkommende i sit socialfaglige arbejde i en

lille by har ”…set

mange børn, som vi ellers har arbejdet hårdt for i selve henvisningen til

hjælp. Men muligheden er lig nul.”

Ansat i selvstyreejet institution.

Desuden fremhæves

i de mindre byer og bygder også afstanden mellem beslutningstagere og lokale fagpersoner

og borgere som problematisk:

”Når de henvender sig til kommunen, så er det ofte, de bliver

mødt med, at de skal lige undersøge og spørge om lov. (…) Og der går flere dage, før man

får svar.”

Ansat i en kommune.

I overensstemmelse med MIOs erfaringer fra Kommune Kujalleq påpeges det af

informanter, at en mangel på direkte kontakt kan medføre en utryghed og mistillid.

Motivationen og engagementet i samarbejdet med myndighederne svækkes, når borgerne

oplever ventetid:

”Når de unge henvender sig og skal vente i så lang tid, så tror de, at de er

blevet glemt.”

Ansat i selvstyreejet institution.

Holm-Petersen, K. (2019): 29

MIO (2017): 35

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Personaleudskiftning

En anden udfordring i relation til mørketal, der opleves at gøre sig gældende på tværs af

myndigheder, er udskiftning blandt medarbejdere.

Som det ofte ses i mindre samfund, er

fastholdelsen af personale en udfordring,

og i de fleste sektorer fortælles om en høj

personaleomsætning.

En høj udskiftning nævnes af mange informanter som udfordrende – både internt i de

enkelte institutioner, men også for det tværfaglige samarbejde. Gennem en ansættelse

oparbejder en medarbejder både en faglig viden og en lokal viden, som risikerer at gå tabt,

når medarbejderen forlader arbejdspladsen. For eksempel kan brugen af vikarer være en

barriere for, at et seksuelt overgreb opdages:

Jeg må sige med vores vikardrevne sundhedsvæsen… Der er jo en stor barriere

for, at man første gang man møder en kone med en pige, som siger, ”Hun har

en urinvejsinfektion”, så siger man ”Nårh, har du en mistanke om at det er

seksuelt misbrug?” Det siger en vikar altså ikke, for at være lidt grov.

Ansat i

sundhedsvæsenet

En anden konsekvens af den store personaleomsætning er et udvidet behov for oplæring

og overlevering, der både er tidskrævende og opleves som frustrerende:

Der er nogle gode sagsbehandlere, der kommer hertil, og der kan komme en

proces, hvor bearbejdning med en handleplan kommer i gang, og så efter 3

måneder, så rejser den sagsbehandler, og så går det hele i stå, og så tager en

anden over, og så starter hele processen en gang til.

Ansat i en selvstyreejet

institution

Som det fremgår her, er frustrationen ikke møntet på den enkelte medarbejders

kompetencer, men på udskiftningen i sig selv og de forsinkelser i sagsbehandlingen,

udskiftningen kan medføre. Dette påvirker både kollegaer og borgere, hvorfor oplevelsen i

mindre byer og bygder er, at ”…folk

ikke rigtigt orker hjælp udefra.”

Ansat i skolevæsenet.

Udefrakommende er også ofte nyansatte, hvilket indebærer, at man som borger skal

introducere sig selv og sin problemstilling forfra.

Kultur

Grønland har med sit særegne klima og geografiske vilkår sat sit præg på det folk, der er

bosat i det. Befolkningens evne til at overleve under de ekstreme vilkår har, ud over en

særlig tilpasning til naturen, også stillet særlige krav til, hvordan man som folk har fungeret

Arnfjord, S. (2016):

177

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

socialt – og til dels stadigvæk fungerer socialt. Oprindeligt har svaret på den ustabilitet, som

det at leve efter naturens vilkår medbragte, været gensidig hjælp og fleksibilitet. Mange

informanter beskriver befolkningen som værende både impulsive og

”…næsten så

hjælpsomme, at de glemmer sig selv”.

Ansat i selvstyreejet institution.

Det bedste værn

mod uforudsigeligheden har i en historisk kontekst været en gensidig afhængighed og et

stærkt sammenhold, som kunne aktiveres, når behovet opstod.

Tabu

Kultur sætter sine spor i såvel individuel adfærd og sociale relationer, der skaber konteksten

for myndigheders arbejde.

Flere informanter forklarer i overensstemmelse med MIOs

rapporter fra Qaanaaq og Sydgrønland

, hvordan seksualitet generelt er underlagt tabu, og

at dette især gør sig gældende, når der er tale om overgreb.

Flere beskriver dog også, at der opleves en udvikling på området:

”Jeg synes bare, at den

der tunge… Det der låg… Den der betændte måde at tænke på, den er vi kommet længere

og længere fra. Altså, man tolerer ikke så meget mere, at man tabuiserer. (…) Det er blevet

lidt moderne at åbne sig op.”

Pårørende.

Der er i løbet af de seneste år sat fokus på seksuelle overgreb som et stort og tværgående

problem i samfundet. Der er mange både eksisterende og kommende tiltag på området fra

flere myndigheders side.

Men trods de store indsatser om italesættelse af overgreb som

et problem generelt ses stadigvæk fortielse og hemmelighedskræmmeri i forbindelse med

konkrete tilfælde med overgreb,

ligesom der også ses forskellige grader af tabuisering:

Der er jo forskellige grader af, hvor tabuiseret det er. Nogle steder er det mere

normalt end andre, at man bare holder det hemmeligt. Men andre steder var det

lidt en oplevelse af ”Årh endelig” eller ”Gud, må man godt snakke om det?” Det

var ikke sådan ”Nu skal vi til at snakke om noget pinlig”, det var sådan ”Er det

okay at tale om det?”

Pårørende

Om netop den varierende grad af tabuet omkring overgreb beskriver mange informanter, at

især borgere i de mindre byer og bygder mærker, at tabuer vejer tungt. En informant trækker

tråde mellem på den ene side fortielsen og det manglende ønske om konfrontation ved

konflikter og på den anden side den traditionelle afhængighed af fællesskabet:

”Det er igen

noget, der giver mening i en kollektivistisk kultur. Der giver det bedre mening at løse

Dahl, J. (1999): 12

Ingemann, C. Lundblad, A. & Larsen, C. V. L. (2020): 28

MIO (2018): 25; MIO (2017): 17

Naalakkersuisut (2018): 1ff

Gregersen, C. (2010): 167f

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

konflikten ved at prøve at glemme den, end ved at konfrontere den, da der er en risiko ved

at konfrontere den, som er, at du kan blive udstødt og dø.”

Ansat i selvstyreejet institution.

Stolthed nævnes af flere som en barriere, der er særligt udtalt for mænd. Flere beskriver, at

opfattelsen af, at ”mænd skal være mænd”, flere steder er udbredt, og der trækkes også

tråde mellem et tabu omkring homoseksualitet og en særlig tabuisering af seksuelle

overgreb blandt mandlige forurettede: ”Jeg

var virkeligt bange for, at folk ville se på mig,

som noget jeg ikke var. Jeg var bange for, at folk ville sige til mig, at jeg var en bøsserøv,

fordi en mand havde været sammen med mig... Det var jeg rædselsslagen for.”

Udsat for

seksuelt overgreb.

Enkelte italesætter i tråd hermed en opfattelse af, at drenge ikke kan

krænkes af kvinder, hvorved overgreb mod drenge negligeres.

Flere informanter fortæller i relation til tabuisering om stærke familiemæssige sammenhold,

der kan medføre, at problemer, herunder seksuelle overgreb, hemmeligholdes inden for

familien. Det beskrives, hvordan familier holder hånden over hinanden, også selvom man

ved, at det, der foregår, er forkert. Både en stolthed og konfliktskyhed præger mange familier

og forhindrer dem i at få italesat problemer.

Ud over den individuelle ydmyghed og bekymringen for at forstyrre gruppedynamikken

internt i en by eller bygd, nævner få, at de oplever et behov for at beskytte deres by eller

bygd som helhed. En lokal stolthed og en frygt for stempling fra samfundet uden for byen

kan medføre

”… en tendens til at beskytte hinanden som en gruppe. Hvis der er én, der

anmelder, kommer der jo et tal mere, der udstiller samfundet som helhed. Fordi det der med

at blive set ned på gør altid ondt. Det kan være en af grundene til at man beskytter hinanden

og ikke anmelder.”

Ansat i selvstyreejet institution.

Medborgerskab, ansvarsfordeling og normer

En anden kulturelt funderet samfundsudfordring, der er relateret til barrierer for anmeldelser,

er en oplevet uoverensstemmelse omkring, hvem der bærer ansvaret for forhold vedrørende

børn og unges trivsel og forandringer i samfundet.

MIOs rejserapport fra Qaanaaq beskriver, hvordan nogle børns opdragelse anses som

”grænseløs”. Grænseløsheden sættes her i forbindelse med forskellige opfattelser af,

hvilken omsorgsopgave og ansvar der ligger i forældrerollen.

I denne undersøgelse

berøres det samme tema af flere informanter, der oplever, at forældrene svigter deres

ansvar og uberettiget tillægger myndighederne et ansvar for børnenes udvikling:

”De

mangler sgu det med at sige til sine børn ”Nu passer du fandeme din skole” eller gøre nogle

ting. Hvor man helst vil have enten at skolen eller kommunen gjorde det. Eller måske politiet

blev bussemænd for dem.”

Ansat i Grønlands Politi.

MIO (2018): 36

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Som beskrevet er kendskabet til egne og lovmæssige grænser afgørende for at kunne give

udtryk for, at de er blevet overskredet. At der er samfundsmæssige uoverensstemmelser

omkring, hvor ansvaret for denne del af opdragelsen bør placeres, kan i sidste ende være

medvirkende til, at børn ikke lærer at sige fra eller ikke anmelder. Derudover

problematiseres ansvarsfralæggelsen, når det i denne undersøgelse ses, at forældre og

stedforældre er anmeldere i 58 % af de 78 anmeldelser af seksuelle overgreb, der kommer

fra privatpersoner.

Forældres rolle som initiativtagere i forhold til anmeldelser er altså stor

og vigtig.

Generelt udtrykker flere informanter, at der både blandt borgere, men også fagpersoner og

borgere imellem, ses uenighed om, hvem der bærer hvilket ansvar, og hvilke værdier og

normer, der skal præge børns liv. En enkelt informant påpeger, at udfordringerne ikke kun

vedrører ansvarsfralæggelse blandt forældre, men også er udtryk for en

uoverensstemmelse mellem samfundets normer og visse dele af lovgivningen i Grønland,

som myndighedernes arbejde beror på:

”Der

er en masse lovgivningen fra andre steder -

inspireret fra udlandet. Der sættes grænser eller linjer om, hvordan man opdrager ens børn,

der ikke er blevet tilpasset til de grønlandske forhold. (…) Det skaber en misforståelse

mellem befolkningen og myndighederne.”

Ansat i selvstyreejet institution.

Figur 3, side 11

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Tværgående faktorer

Når det kommer til seksuelle overgreb mod børn og unge, er tværfagligt samarbejde

essentielt, da myndighederne på tværs er afhængige af hinandens arbejde og

kommunikationen fagpersoner imellem. Når der eksempelvis sendes en underretning til en

socialforvaltning, udarbejdes en anmeldelse til poltiet, visiteres til behandling i et

familiecenter, fremsendes en sag til berammelse i retten eller anmodes om plads til

anbringelse i anstalten, er den ene myndighed afhængig af, at den anden reagerer på

henvendelsen og fører sagen videre i eget regi.

Opgaven i det tværfaglige arbejde er gennem kommunikation, faglig udvikling og

organisering at sætte de rigtige fagligheder sammen, således at den opgave, man sammen

står over for, får bedre forudsætninger for at blive løst i en fælles indsats.

Når det

tværfaglige samarbejde fungerer, og der gribes ind så tidligt som muligt i et problems

udvikling, øger man sandsynligheden for et bedre forløb for både familien og for samfundet,

og man sparer et barn eller en ung for at vokse op med urimelige vilkår.

Manglende tværfaglig orientering og kendskab til andre fagområder

Usikkerhed om sagens gang, når der anmeldes eller underrettes til myndigheder, er en

barriere for, om anmeldelsen eller underretningen nogensinde foretages. Det er vigtigt, at

der er en sammenhæng i myndighedernes sagsbehandling, og at en forurettet føler, at deres

sag er i trygge hænder, hvis man skal få flere til at anmelde.

Flere steder fortæller informanter om velfungerede samarbejder på tværs af myndigheder,

med god kommunikation, rettidig orientering og kvittering og afholdelse af tværfaglige

møder, der fører til handling. Desværre fortæller endnu flere, at samarbejdet fagpersoner

imellem er vanskeligt i en grad, der har risiko for at påvirke arbejdet med seksuelle overgreb

mod børn. Der opleves en mangel på klare rammer og procedurer for selve samarbejdet,

ligesom der opstår rolleforvirring, der kan medføre, at sager ikke behandles

hensigtsmæssigt eller slet ikke behandles:

Jeg mener også, at have set over årene, at så længe at der ikke rigtig var en fast

procedure, så gik anmeldelserne altid i skuddermudder, fordi de endte på et eller

andet skrivebord, hvor de blev placeret i en bunke.

Ansat i sundhedsvæsenet

En del informanter påpeger en problematik om manglende viden om andre faggruppers

arbejdsgange, handlemuligheder og beslutningskompetencer. Flere informanter oplever

Højholdt, A. (2016): 16

Gregersen, C. (2010): 35

Socialstyrelsen (2017): 17

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

urimelige krav og forventninger fra andre faggrupper, fordi de ikke har kendskab til den

lovgivning, der skal handles ud fra. Der opleves en modløshed, når forventningerne –

urimelige eller ej - til samarbejdet ikke indfries:

”Så bliver man let til at tro ”argh, jeg gider

ikke henvende mig igen til politiet, for de gør jo ikke noget.””

Ansat i sundhedsvæsenet.

Ofte ses det også, til frustration for alle parter, at borgeren ender som kastebold mellem

myndighederne.

Enkelte informanter fortæller, hvordan det ses inden for den samme by eller bygd, at en

enkelt instans er overbebyrdet, mens en anden får meget få henvisninger. Mange giver

udtryk for et stort behov for viden om procedurer, henvisningsmuligheder, lokale tilbud og

støtteforanstaltninger: ”Man

bliver helt blank, hvis et barn eller den unge komme og siger

”Jeg er blevet voldtaget” eller, at der er mistanke om, at et barn er blevet udsat for vold. Lige

der, der kommer et tidspunkt, hvor man ikke ved, hvad der skal gøre, hvis der ikke står noget

som helst. (…) Så bliver man i tvivl, for det er sådan, så voldsomt.”

Ansat i socialvæsenet.

Kommunikation og vidensdeling

De manglende rammer for samarbejde vedrører også kommunikationen mellem

fagpersoner. Udfordringerne her synes både at skyldes, at faggrupperne ikke ved, hvilke

informationer, der er behov for hos den anden part, men også en grundlæggende mangel

på viden om, hvornår og hvad man kommunikerer myndighederne imellem. Manglende

kommunikation resulterer også i, at vidensdeling bliver forsinket:

”Så har man anmeldt det

til politiet, hvor politiet afventer yderligere oplysninger men ikke har sagt, at de venter.”

Ansat i socialvæsenet.

Tilmed beretter flere informanter om mangel på respons på henvendelser og kvitteringer for

modtagelse, og enkelte informanter fortæller om lavpraktiske kommunikationsudfordringer,

som underretninger, der er sendt til nedlagte mailadresser, eller mails til hovedpostkasser,

der ikke bliver tjekket fast.

Det manglende kendskab til andre faggruppers rammer og manglende faste procedurer

medfører i sidste ende mangelfuld kommunikation til borgere. Flere informanter fortæller,

hvordan borgere har behov for både orientering i de generelle procedurer for

sagsbehandlingen i forbindelse med seksuelle overgreb og en status på deres eget

sagsforløb. Når der mangler viden myndighederne imellem, bliver både omfanget og

indholdet af en orientering sparsomt, hvilket frustrerer borgerne.

Samarbejdet kræver vidensdeling på tværs af faggrupper, der for eksempel muliggøres i

Børnestøtteloven.

Som tidligere beskrevet er nogle fagpersoners manglende kendskab til

og brug af skærpet underretningspligt en barrierer for, at overgreb bliver anmeldt. I

forlængelse heraf problematiserer enkelte informanter, at manglende viden om, at

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn § 51 og 52

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

underretningspligten juridisk vægter tungere end tavshedspligten i sager om seksuelle

overgreb, vanskeliggør det tværfaglige samarbejde: ”Vi

kan ikke få at vide, hvad der er sket.

Og vi ved ikke, hvad vi skal gøre, fordi det er jo væsentligt for vores ageren og holdning, om

der er sket noget, om der ikke er sket noget. (…) Altså vi vender os i en havregrød af

uvidenhed.”

Ansat i sundhedsvæsenet.

Nedprioritering af tværfagligt samarbejde

Rammerne for samarbejde kan være en medvirkende faktor til, at tværfagligt samarbejde

lykkes, men rammerne og forventningerne gør det ikke alene. Samarbejde omhandler også

vilje og engagement.

100

Informanterne fortæller på tværs af faggrupper, at der er en tendens

til, at tværfagligheden nedprioriteres, når der er travlhed eller mangel på personale. Flere

informanter oplever ikke at blive inviteret til møder i tværfaglige fora, de gerne vil have

deltaget i, mens andre oplever, at engagementet daler, når aftaler om planlagte møder ikke

overholdes.

Der mangler generelt klarhed om de forskellige tværfaglige fora – også blandt de, der

deltager: ”Og

fordi jeg ikke selv kender så meget til TSU

[Tværfagligt Samarbejdsudvalg],

hvad det er konkret, vi skal samarbejde om, så når jeg kommer til mødet, så ved jeg ikke,

hvad det er, det handler om.”

Ansat i skolevæsenet.

Enkelte informanter er af den opfattelse, at

tværfaglige fora, der ikke er på ledelsesniveau,

mangler de nødvendige beslutningskompetencer.

Andre informanter kan sagtens se

fordelene ved møder med tværfaglig vidensdeling, som eksempelvis netværksmøder og

TSU-møder, men oplever, at især akutte møder er vanskelige. Samarbejdet kræver, at alle

er grundigt forberedte og har indhentet de nødvendige informationer, så

børn ikke udsættes

for unødvendige samtaler og undersøgelser fra flere sider.

Tværfaglig mistillid

Flere informanter fortæller, hvordan de hos dem selv og andre oplever mangel på tillid til

andre faggruppers opgaveløsning,

der vanskeliggør samarbejdet.

Et eksempel er en

informant, der oplever manglende opfølgning på underretninger til en socialforvaltning:

”Man

kan lige så godt snakke til en sten. Og lægge en underretningsskrivelse oven på en sten.”

Ansat i Grønlands Politi.

Tilsvarende ses mange beskyldninger om faglig inkompetence, og at andre faggrupper ikke

overholder aftaler og lever op til deres forpligtigelser. En enkelt informant ansat i

socialvæsenet oplever, at samarbejdet kompliceres af, at fokus ofte flyttes fra selve

omdrejningspunktet til vilkårene for samarbejdet, som for eksempel at nogle vil skrive på

grønlandsk og andre på dansk.

Mange informanter oplever, at der tværfagligt gås i

100

Højholdt, A. (2016): 27

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

forsvarsposition, og at man modarbejder hinanden i stedet for at løfte i flok, som de fælles

udfordringer ellers kræver. Der ses tovtrækkeri,

der dræner engagementet, og det er

udbredt at pege fingre af hinanden fagpersoner imellem:

Jamen i dag har jeg lidt svært ved at se, hvad de andre myndigheder kan bidrage

med, når deres interesse ofte er at rakke ned på Socialforvaltningen. ”I lader

tingene ligge, I laver ikke noget”, og sågar prøve at overtage vores

sagsbehandling, og fortælle os hvad vi skal gøre. Som om vi ikke ved, hvilken

lovgivning, vi arbejder ud fra. Den der respektløshed… Jeg tror også, at det

hænger sammen med, at disse andre myndigheder også har svært ved at løfte

deres opgave. Så det er nemmere for dem at pege på socialforvaltningen.

Ansat

i socialvæsenet

Som denne informant også fremhæver, giver flere udtryk for, at der i samarbejdet opstår

tendenser til at overtage hinandens arbejde, når det opleves som mangelfuldt. Nogle

myndigheder undlader også at uddele opgaver til andre i frygt for, at de ikke vil blive løst

efter hensigten.

Tværfaglig koordinering og prioritering

En udfordring, der også nævnes af flere informanter, omhandler en grundlæggende mistillid

til systemet som helhed, når det kommer til eksempelvis håndtering af seksuelle overgreb.

Flere informanter beretter om opgaver, som ingen af myndighederne kan ”magte” grundet

stort pres og underbemanding, der fører til, at ansvaret skubbes videre. Børn og unge

sendes rundt i et system, der sjældent er klar til at ”gribe” dem på grund af ressourcemangel,

og en informant ønsker i den forbindelse ”…at

[sociale myndigheder]

så også får nogle

ressourcer til børnene. (…) … det er sådan lidt håbløst, egentlig. Så jeg kan sagtens finde

alle de der børn, som er udsatte… (…) Men jeg har ikke noget sted at sende dem hen. Der

står ikke nogen i den anden ende og ekspederer.”

Ansat i sundhedsvæsenet.

Mange

informanter vurderer, at systemet som helhed på nuværende tidspunkt ikke nødvendigvis

kan håndtere seksuelle overgreb kompetent:

”…vi hører problemerne til hverdag, men det

er som om vi bare modtager dem og ikke bearbejder dem og ikke kan komme videre så”.

Ansat i socialvæsenet.

Andre informanter problematiserer ikke kun udfordringen som et spørgsmål om ressourcer,

men også koordinering og tværfagligt samarbejde på et strategisk plan. En enkelt informant

efterspørger koordinering af indsatser fra selvstyret ud til kommunerne, og en anden

fremhæver, at der i højere grad bør tænkes på tværs af sektorer og faggrupper, når projekter

og indsatser planlægges, så der ikke kommer utilsigtede konsekvenser: ”Vi

skal jo også

have ressourcerne til at tage mod, hvis der lige pludselig skulle komme en bølge af

anmeldelser.”

Ansat i Grønlands Politi.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

For individer, der allerede er traumatiserede, kan selve mødet med et system, der har

vanskeligt ved at tilbyde den nødvendige støtte, påføre yderligere traumer. Især for

personer, der har flere forskellige traumer i baggagen, kan det at blive sendt rundt mellem

myndigheder efterlade forurettede med følelsen af, at ingen bekymrer sig om dem eller

ønsker at håndtere deres problemer.

101

Som en informant beskriver om et

uhensigtsmæssigt afbrudt behandlingsforløb, hvor: ”rigtig

mange, som har fået lukket op for

noget. Og så sidder de der og føler sig faktisk svigtet en gang til. (…) Så, hvad skal man

sige, de blev svigtede som børn, og nu blev de så svigtet en gang til. Det må man sgu ikke.

Det er simpelthen så forbudt.”

Ansat i sundhedsvæsenet.

Sagsbehandlingstid i et borgerperspektiv

En udfordring, der går igen på tværs af faggrupper, er sagsbehandlingstid. I rapportens

statistik er sagsbehandlingstiden i Grønlands Politi beregnet i sager om seksuelle overgreb

mod børn og unge, og her fremgår det, at sagsbehandlingstiden i de 102 sager, der var

færdigbehandlede i politiet, gennemsnitligt var 138 dage.

102

Et tværfagligt fokus er dog nødvendigt, da flere informanter påpeger, at det er den samlede

ventetid for borgeren, og de konsekvenser, denne har, der er væsentlig for, om tilliden til

”systemet” bliver svækket. Det afgørende er derfor sagsbehandlingstiden på tværs af

myndigheder – fra første italesættelse over for en fagperson til udfald. I overensstemmelse

hermed forklarer nogle informanter inden for politiet og socialvæsenet, hvordan de i rollen

som kontaktpersoner i en sag bliver holdt ansvarlige af borgere ikke blot for deres egen

sagsbehandlingstid, men også for andre myndigheders.

Sagsbehandlingstid beskrives af informanter på tværs af myndigheder som en udfordring,

og de lange sagsbehandlingstider tilskrives mange forskellige udfordringer. Ud over de

nævnte udfordringer knyttet til myndighedernes samarbejde, fortæller informanter, hvordan

internetforbindelsen nogle steder er særligt udfordrende, mens der på tværs af myndigheder

beskrives, hvordan brugen af flere journaliseringssystemer, der ikke spiller optimalt

sammen, er tidkrævende.

Sagsbehandlingstid er en væsentlig faktor, når det kommer til tillid og samarbejdsvillighed:

”Når barnet endelig siger noget, der er sket med mig

[barnet],

(..) og der ikke sker noget, så

behøver jeg

[barnet]

ikke stole på personen længere. Så behøver jeg

[barnet]

ikke at sige

mere.”

Ansat i kommunen.

Tiden, der går fra første italesættelse til der opleves

101

102

Edmund, D. S. & Bland, P. J. (2011): 27ff

Figur 10, side 19. Sagsbehandlingstiden dækker over tiden fra anmeldelse til afgørelse af en sag, tidligst

ved henlæggelse og senest ved fremsendelse af sagen til retten i første instans. Sagsbehandlingstiden

dækker derfor over alle afgørelsestyper, jf. tabel 2, side 16.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

konsekvenser, er en vigtig faktor for, at forurettede og pårørende oplever at blive taget

seriøst og være i trygge hænder hos myndighederne.

Flere informanter beskriver, at ventetiden som følge af sagsbehandling på tværs af

faggrupper har følger i de involverede borgeres hverdag. Der beskrives følelsesmæssige og

psykiske konsekvenser som modløshed, krænket retfærdighedsfølelse, og enkelte

informanter forklarer, hvordan forurettede kan fastholdes i traumet fra overgrebet, indtil

sagen er afsluttet. Dertil kommer, at flere praktiske forhold knyttet til et overgreb forlænges,

når sager som helhed trækker ud. Eksempler herpå er, at et barns midlertidige anbringelse

hos en plejefamilie trækker ud, at en skolelærer, der er mistænkt, suspenderes fra sin

stilling, mens sagen står på, og at en forurettet må vente på at få den nødvendige

behandling. Dertil påpeges risikoen for, at gerningen gentager sig under sagsbehandlingen:

Vedkommende

[den mistænkte]

går bare rundt, mens undersøgelsen kører. Og

som sagt, når der er skiftende personale, så er der risiko for, at der går endnu

længere sagsbehandlingstid. Så der sker ikke så meget for de personer, der har

krænket. Og de får lov til at fortsætte igen.

Ansat i socialvæsenet

En lang sagsbehandlingstid er altså ikke kun til stor frustration, men kan også gøre, at en

borger føler sig glemt eller nedprioriteret. Derudover kan forsinkede handlinger fra

myndigheder have fatale konsekvenser for de involverede parter og kan forstærke følelsen

af, at myndighedernes arbejde omkring overgreb ikke nytter noget.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Anbefalinger

Som det fremgår af de tidligere afsnit, er der mange faktorer, der kan stå i vejen for, at et

seksuelt overgreb mod et barn eller ung anmeldes til Grønlands Politi. At nedbryde disse

barrierer kræver en langvarig indsats på tværs af myndigheder i form af tiltag, der går udover

selve anmeldelsesforholdene. Vi vil i arbejdet med at få nedbrudt anmeldelsesbarriererne

derfor også iværksætte tiltag, der er med til at minimere selve antallet af seksuelle overgreb.

Seksuelle overgreb mod børn og unge er et stort politisk emne i Grønland, og der sker rigtig

meget på området i disse år. Der arbejdes allerede på tværs af myndigheder med at

nedbryde flere af de anmeldelsesbarrierer, som er angivet i rapportens analyseafsnit,

ligesom der er igangsat flere initiativer sideløbende med udarbejdelsen af denne rapport.

Med nedenstående anbefalingerne ønsker vi i Grønlands Politi dels at støtte op om nogle

af de eksisterende tiltag, ligesom vi ønsker at udvide tiltag, der hvor vi ser et behov.

Der præsenteres i det følgende en række anbefalinger udarbejdet på baggrund af analysen.

Med anbefalingerne er det forsøgt at rumme udfordringerne bredt og dermed imødekomme

de fremanalyserede anmeldelsesbarrierer i videst muligt omfang med udgangspunkt i tiltag,

som Grønlands Politi enten kan drive selv eller kan bidrage til i et tværfagligt samarbejde.

Hver enkelt anbefaling beskriver først formålet med anbefalingen, herefter det konkrete tiltag

samt kort- og langsigtede mål for tiltaget. Slutteligt beskrives forudsætningerne for, at tiltaget

kan igangsættes af Grønlands Politi.

Anbefalingerne er nummererede med henblik på en lettere opfølgningsproces, hvorfor

numrene ikke er udtryk for en prioriteret rækkefølge. Til gengæld er de inddelt efter, hvor

ressource- og/eller tidskrævende tiltag, der skal laves, før implementeringen kan finde sted:

Anbefalinger, der umiddelbart kan påbegyndes eller implementeres.

Anbefalinger, hvis implementering forudsætter mindre tiltag, før påbegyndelsen

kan finde sted.

Anbefalinger, hvis implementering forudsætter mere omfangsrige tiltag

(eksempelvis lovændringer), før påbegyndelsen kan finde sted.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

1. Oplyse om seksualitet og seksuelle overgreb til børn og unge

Formål:

Denne anbefaling udspringer af barrieren vedrørende befolkningens manglende

viden om normal seksualitet og sund grænsesætning. Formålet er at øge bevidstheden

hos børn og unge om, hvor deres grænse går, og dermed hvornår deres grænse er blevet

overskredet. I forlængelse heraf bør kendskabet til lovgivningen på området øges, ligesom

der bør udbredes viden om, hvor man som barn og ung kan henvende sig, hvis man har

været udsat for eller har viden om et overgreb.

Tiltag:

Oplyse om seksualitet og seksuelle overgreb til børn og unge i form af

undervisning. For at sikre, at alle borgere på sigt får øget viden om emnerne, anbefales

det, at undervisningen foregår på de grønlandske folke- og privatskoler. Et eksempel på

et eksisterende tiltag er arbejdet på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk, hvor to lærere

har fået lov i 2020 at dedikere hovedparten af deres arbejdstid til at lave et forløb i alle

skolens klasser, hvor fokus har været på seksualitet og seksuelle overgreb.

Grønlands Politi bakker i overensstemmelse med anbefalinger i Killiliisa op om

grundlæggende, tidssvarende seksualundervisningsindsatser i landets folkeskoler med

fokus på normal seksualitet.

103

Som et supplement anbefales iværksættelse af

tværgående indsatser, hvor ”udefrakommende” fagpersoner i dialog med børn og unge

får sat personlige og lovmæssige grænser på dagsordenen. Det er afgørende, at

undervisningen er målrettet de forskellige alderstrin, ligesom konceptet bør udarbejdes

som et tilbagevendende tiltag, som for eksempel ”Uge Sex” i landets folkeskoler.

Grønlands Politi understøtter gerne udviklingen af et koncept, hvor man i et tværfagligt

samarbejde kan sætte fokus på, hvem der underviser børnene i hvad, og hvordan politiet

kan spille en rolle i afvikling af undervisning med særlig fokus på lovens grænser.

Grønlands Politi vil i 2021 udarbejde et skolekoncept, hvor tværfaglighed vil være i fokus.

Grønlands Politi afvikler i 2020 i tråd med ovenstående oplysningskampagnen ”Anmeld

seksuelle overgreb, vi hjælper dig”, der indeholder en oplysningsvideo og foredrag på

landets folkeskoler om seksuelle overgreb og om vigtigheden af at italesætte og

politianmelde disse. Ligeledes afholder Grønlands Politis sektion for Forebyggelse og

Analyse i 2021 et undervisningsforløb omhandlende bekæmpelse af digitale krænkelser

og netetik.

Kortsigtet mål:

Gennemføre Grønlands Politis oplysningskampagne om anmeldelse af

seksuelle overgreb samt afvikling af undervisning om digitale krænkelser og netetik.

Grønlands Politi ønsker at være med til at igangsætte et tværfagligt samarbejde, der har

103

Naalakkersuisut (2018): 24ff

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

fokus på at inddrage de forskellige myndigheders fagviden i både materiale og

undervisning.

Langsigtet mål:

Grønlands Politi bidrager til et tværfagligt samarbejde, der resulterer i et

undervisningskoncept målrettet forskellige klassetrin, der afholdes på landets folkeskoler

ved kontinuerlig, tværfaglig undervisning med særligt udviklet undervisningsmateriale.

Forudsætninger:

Fast fokus på kontinuerlig seksualundervisning og grænsesætning på

landets folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, som konceptet kan tilknyttes.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

2. Udarbejde beredskabsplan i alle byer

Formål:

En tydelig anmeldelsesbarriere er, at der blandt fagpersoner mangler viden om

håndtering af sager om seksuelle overgreb herunder procedurer for underretning og

politianmeldelse. Det anbefales, i overensstemmelse med anbefalinger i Killiliisa

104

”National handlingsplan mod forældres omsorgssvigt af børn 20-30”,

105

at der som

supplement til nuværende beredskabsplaner udarbejdes særskilte tværfaglige

beredskabsplaner vedrørende seksuelle overgreb mod børn og unge. Rammerne for

disse skal tillade tilpasning til lokale forhold i den enkelte by.

Tiltag:

Tværfaglig udarbejdelse af beredskabsplan målrettet fagpersoner. I planen

beskrives lokale procedurer – internt i den enkelte myndighed og tværfagligt – og

ansvarsfordeling vedrørende håndtering af sager om seksuelle overgreb og videre

arbejde på baggrund af samme. Et sådan arbejde er i gangsat i Kommuneqarfik

Sermersooq, hvor beredskabsplanen for Tasiilaq allerede er offentliggjort, og der er

nedsat en styre- og arbejdsgruppe i Nuuk.

Der kan i udarbejdelsen tages udgangspunkt i ”Det gode beredskab”, der er udarbejdet af

SISO og Socialministeriet og tilpasset grønlandske forhold og lovgivning.

106

Derudover

kan man finde inspiration i beredskabsplaner fra andre kommuner.

Grønlands Politi udarbejder i 2021 en oplysningskampagne om politiets arbejde med

seksuelle overgreb målrettet fagpersoner. Indholdet i denne bruges som afsæt for en

skabelon og en drejebog, der udarbejdes af Forebyggelse og Analyse, som kan danne

rammen for det politifaglige input til planerne samt opfølgning.

Grønlands Politi anbefaler, at der i udarbejdelse af beredskabsplaner indtænkes

implementeringsstrategier og kontinuerlig introduktion til nye fagpersoner.

Kvalitetssikring, implementering og løbende evaluering af beredskabsplanerne bør have

et centralt politisk ophæng.

Kortsigtet mål:

Nedsætte lokale arbejdsgrupper, der med sparring og inspiration på

tværs af kommunerne og eventuelt fra nationalt hold udarbejder beredskabsplanerne.

Langsigtet mål:

Implementering af beredskabsplaner lokalt.

104

105

Naalakkersuitsut (2018): 30

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet (2019): 30

106

Departement for Familier og Sundhed (2007): 52

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Forudsætninger:

Prioritering af tværfaglig udarbejdelse af beredskabsplaner.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

3. Øget information til ofre for seksuelle overgreb

Formål:

Denne anbefaling udspringer af, at det som offer for et seksuelt overgreb er vigtigt

at opleve, at man bliver taget seriøst og får hjælp, når man har åbnet op om overgrebet.

Formålet med denne anbefaling er derfor, at ofre for seksuelle overgreb får den

nødvendige viden og vejledning i forbindelse med deres anmeldelse, og at der i

forlængelse heraf henvises til kvalificeret behandling for at mindske risikoen for senfølger

af seksuelle overgreb i barndommen.

Tiltag:

I overensstemmelse med anbefaling 49 ”Øget information til ofre” fra

Naalakkersuisuts Strategi og indsatsplan på Justitsområdet fra 2017

107

arbejder

Grønlands Politi for at klæde sine medarbejdere på i forhold til på korrekt og respektfuld

måde at kunne informere ofre for seksuelle overgreb om understøttende tilbud.

Sager om seksuelle overgreb vil for et offer altid være unik og bør behandles som sådan.

Nationalt Efterforskningscenter i Danmark har udarbejdet ”Vejledning om politiets

behandling af sager om voldtægt eller voldtægtslignende forhold”, der trådte i kraft i 2019.

Denne indeholder en vejledning i, hvad ofre skal informeres om ved eller umiddelbart

efter, der er indgivet en anmeldelse. Derudover er der flere tiltag på vej i forlængelse af

denne vejledning. Det er væsentligt med et samarbejde med de øvrige myndigheder om,

at de rette behandlingstilbud og øvrig støtte er til stede for ofre i hele Grønland.

Grønlands Politis sektion for Forebyggelse og Analyse bistår med at tilpasse vejledningen

til grønlandske forhold og forestår at udbrede denne og relateret materiale til betjentene i

Grønlands Politi.

Desuden arbejdes der i overensstemmelse med anbefaling 12 fra ”Grønlandsk-dansk

tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland”

108

med

oprettelsen af en ny enhed i Grønlands Politi mod seksuelle overgreb mod børn. Enheden

skal fungere som ét samlet indgangspunkt i politiet for sager om seksuelle overgreb mod

børn og sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling i politiet samt en bedre håndtering af

de børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb. Enheden blev præsenteret

som Initiativ 22 i et regeringsudspil til en ny flerårsaftale i august 2020.

109

Kortsigtet mål:

Forebyggelse og Analyse bistår med at tilpasse Nationalt

Efterforskningscenters vejledning og relateret materiale til grønlandske forhold

107

108

Naalakkersuisut (2017): 26

Social- og indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Naalakkersuitsut (2020): 61

109

Justitsministeriet (2020): 30

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Langsigtet mål:

Grønlands Politis betjente bliver klædt grundigt på til at modtage

anmeldelser af seksuelle overgreb, samt henvise til rette støtteforanstaltninger.

Vejledningen holdes opdateret med nye nationale og lokale tilbud og

henvisningsmuligheder.

Forudsætninger:

Dialog med kommuner, Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold,

sundhedsvæsenet med flere om nuværende og kommende tilbud til ofre for seksuelle

overgreb.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

4. Helhedsorienteret fokus på aftabuisering og oplysning til voksne

borgere

Formål:

Seksuelle overgreb er underlagt et tabu blandt befolkning, hvilket udgør en stor

barriere for anmeldelse. Formålet er derfor at skabe et helhedsorienteret, nuanceret og

tillidsskabende fokus på samarbejdet omkring tabubrud samt en afmystificering af

myndighedernes håndtering af seksuelle overgreb.

Tiltag:

Oplæg og offentlige debatter for voksne borgere afholdt i et samarbejde mellem

Grønlands Politi, Killiliisas rollemodelkorps og socialfaglige sagsbehandlere. Den

personlige historie fra rollemodellerne, der enten er ofre eller pårørende til ofre for

seksuelle overgreb, indleder og følges af korte faglige oplæg fra Grønlands Politi og

sagsbehandlere, der supplerer det personlige med et fagligt perspektiv på seksuelle

overgreb. Der vil afsluttes med mulighed for spørgsmål og dialog.

Temaerne, der berøres, bør være 1) vigtigheden af at snakke om overgreb, 2) at give et

indblik i et ”forløb” i en sag om et seksuelt overgreb fra flere perspektiver, 3) vejledning i,

hvordan man som pårørende holder øje med adfærdsforandringer og håndterer mistanker

om seksuelle overgreb, 4) opfordring til samarbejde mellem både borgere og myndigheder

lokalt i kampen mod overgreb og mørketal på området, og 5) den svære samtale med

børn om seksuelle overgreb.

Kortsigtet mål:

Fastsætte rammerne for samarbejdet på tværs af myndighederne

herunder udarbejdelse af oplægsmateriale.

Langsigtet mål:

Skabe en åben snak om seksuelle overgreb og dermed arbejde for at

bryde tabuet via afholdelse af oplæg og debatter med flere perspektiver på et seksuelle

overgreb.

Forudsætninger:

Prioritering af tværfagligt samarbejde vedrørende aftabuisering.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

5. Styrke relationen mellem myndigheder og borgere

Formål:

Der opleves på tværs af myndigheder fra borgeres side en mistillid til ”systemet”

som helhed. Formålet med denne anbefaling er derfor at skabe større tillid til

myndighedernes funktioner, så borgere i højere grad har lyst til selv at henvende sig.

Tiltag:

Øget kommunikation af positive historier fra alle myndigheder samt kommunikation

til borgere med budskaber om 1) myndighedernes funktioner og 2) de faglige baggrunde

for disse. Budskaberne skal formidles på de platforme, hvor flest borgere reelt ser

budskaberne og eventuelt har mulighed for at dele dem. Det er et arbejde, som

Grønlands Politi har startet op med tilstedeværelsen på Facebook. Det kan videre være

fordelagtigt at tænke i opslag, der kan deles på tværs af myndigheder og eventuelt med

flere myndigheder som afsendere. Der kan for eksempel tages udgangspunkt i

uhensigtsmæssige misforståelser, der ofte opleves til frustration for både fagpersoner og

borgere.

Desuden anbefaler Grønlands Politi, at myndighederne i højere grad afholder og deltager

i flere arrangementer i både byer og især bygder, hvor opsøgende arbejde og positiv

relationsdannelse er mulig. Det kan blandt andet gøres ved at planlægge koordinerede,

tværfaglige bygdeture med skolebesøg, borgermøder og oplægsarrangementer med

fagligt indhold og tid til dialog i øjenhøjde. Forebyggelse og Analyse i Grønlands Politi har

fokus på at opbygge lokale partnerskaber og arbejder i den forbindelse også med

muligheden for i videre omfang at inddrage civilsamfundene og borgere i den lokale

relationsdannelse.

Kortsigtet mål:

Digital kommunikation fra de enkelte myndigheder om positive historier

og afklaring af typiske tvivlspørgsmål.

Langsigtet mål:

Tværfaglig koordinering og afholdelse af lokale arrangementer og faglige

rejser med henblik på ”uformelle” møder med borgere og opsøgende arbejde, blandt

andet ved øget fokus på lokale partnerskaber.

Forudsætninger:

Intern og tværfaglig kommunikation af ”de gode historier”, alle

myndigheder skal prioritere tværfaglighed og indgå konkrete, lokale partnerskaber samt

koordinere ”årshjul” (se anbefaling 8).

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

6. Etablering af henvendelsestilbud og krænkerbehandling

Formål:

Behandling for både mulige og dømte krænkere vil lette den resocialiserende

indsats og være med til at bryde krænkeradfærd og forhindre fremtidige overgreb.

Formålet med denne anbefaling er dermed en øget støtte og behandling til

gerningspersoner og potentielle krænkere, så krænkeradfærden brydes og mulige

overgreb forhindres.

Tiltag:

”Etablering af behandlingstilbud rettet mod domfældte krænkere” og

”Undersøgelse af krænkere i anstalten” er femtehøjest prioriterede indsats på

Naalakkersuisuts prioriteringsliste fra 2018, der samler op på ønskede indsatser fra

Strategi- og indsatsplan på Justitsområdet fra 2017.

110

Ligeledes er der i ”Grønlandsk-

dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland”

udarbejdet fire anbefalinger, anbefaling 13-16, målrettet resocialisering og

programindsatser for dømte seksualforbryder, samt behandlingscentre for voksne med

seksuelt krænkende adfærd mod børn og unge under 18 år.

111

Grønlands Politi er i

overensstemmelse hermed enig i behovet for øgede behandlingstilbud til både krænkere

og potentielle krænkere.

Grønlands Politi deltager for at understøtte dette i et samarbejde under Killiliisa, der ser

på netop muligheden for at etablere behandlingstilbud i Grønland – både til domfældte og

potentielle krænkere. Her bør fokus også være på en øget resocialiserende indsats af

dømte krænkere i lokalsamfundet.

Kortsigtet mål:

Behovsafdækning i forbindelse med etablering af behandlingstilbud,

herunder karakteristika ved gerningspersoner i sædelighedssager mod børn.

Langsigtet mål:

Oprette behandlingsmuligheder for dømte, ikke-dømte og potentielle

krænkere.

Forudsætninger:

Lovgivning som understøtter behandlingsmuligheder.

110

111

Departement for Sociale Anliggender og Justitsområdet (2018): 2

Social- og indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Naalakkersuitsut (2020): 62ff

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

7. Strategisk koordination på tværs af myndigheder

Formål:

Det er problematisk og en barriere for at anmelde et overgreb, at

myndighedssamarbejdet på flere områder ikke har det nødvendige strategiske fokus på

at sikre en koordineret indsats mod seksuelle overgreb. Formålet med denne anbefaling

er dermed, at det tværfaglige samarbejde på strategisk niveau optimeres for at styrke

forankringen af samarbejdet, øge tilliden myndighederne imellem og skabe grundlag for

en fælles fortælling til borgerne fra en koordineret myndighedsgruppe.

Tiltag:

Det anbefales, at den politiske forankring af det tværfaglige arbejde styrkes på et

strategisk niveau. Grønlands Politi arbejder i den forbindelse med at starte et forum (med

arbejdstitlen ”Kredsråd”) op med repræsentanter fra alle landets kommuner og relevante

Naalakkersuisoq, for på den måde at have rum til at drøfte politiske samarbejdsområder,

hvor Grønlands Politi spiller en rolle. Sammenhængen til det lokalstrategiske arbejde er

også vigtig at berøre her, da de centrale, strategiske beslutninger ikke vil blive forankret

lokalt uden et lokalt forum til at sikre denne del. Her bør man se på muligheden for at

tænke de eksisterende, lokale fora ind.

I arbejdet med at oprette Kredsråd bør man derfor se på muligheden for i øvrigt at forenkle

det samlede antal råd, nævn og udvalg med fokus på forebyggelse både på det

strategiske niveau, såsom Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd og Alkohol- og

Narkotikarådet, og på det lokale niveau, såsom Ledelsesforum, Forebyggelsesudvalg og

Tværfagligt Samarbejdsudvalg, i hele Grønland. Det vil give bedre muligheder for at

arbejde i samme retning, bruge midlerne korrekt og skabe en mulighed for et bedre politisk

ophæng i forhold til lokale tiltag. Arbejdet med oprettelsen af Kredsråd stemmer ligeledes

godt overens med Naalakkersuisuts anbefaling om en reorganisering af det forebyggende

arbejde, anbefaling 63 i ”Strategi og indsatsplan på justitsområdet 2017”.

112

Grønlands Politi vil på denne måde arbejde for, at rammerne for samarbejde på tværs af

myndigheder har et øget blik for de områder, hvor det er muligt at koordinere strategier

og udarbejde helhedsorienterede visioner.

Kortsigtet mål:

At etablere et fast forum på strategisk plan i Grønland. Derudover at starte

et arbejde op med at forenkle de strategiske fora og indsatser på det forebyggende

område.

112

Naalakkersuisut (2017): 31

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Langsigtet mål:

En ny struktur for strategisk sammenhæng mellem myndighederne ved

få, handlekraftige politiske fora med en fast struktur koblet til den lokale udmøntning af de

fælles rammer.

Forudsætninger:

Tværsektoriel

prioritering

samarbejdet

hele

forebyggelsesområdet, herunder børne- og ungeområdet. I Grønlands Politis Strategi for

2019-2022, ”Sammen skaber vi tryghed”, er både fokus blandt andet på forebyggelse

generelt og forebyggelse for børn og unge konkret.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

8. Styrket lokalt samarbejde og koordineret, tværfaglig indsats

Formål:

Den lokale, tværfaglige indsats er væsentlig for, at borgerne har tillid til

myndighederne. Tilliden er nødvendig for at skabe incitamentet for, at forurettede og

pårørende går til myndighederne med deres viden om seksuelle overgreb og kan føle sig

overbevist om, at der handles på deres henvendelse. Formålet er dermed, at det

tværfaglige samarbejde styrkes i lokalsamfundene med henblik på en tættere og mere

koordineret sammenhæng mellem de lokale myndigheder.

Tiltag:

Grønlands Politi vil arbejde for, at de strategiske rammer (se for eksempel

anbefaling 7) for det lokale samarbejde muliggør koordinering af strategier, udarbejdelse

af helhedsorienterede visioner og samspil mellem myndighedernes årshjul. Grønlands

Politi vil gerne bistå med at udarbejde lokale, tværfaglige strategier for blandt andet børne-

og ungeområdet i kommunerne.

Der bør desuden være øget mulighed for at koordinere besøg, oplæg og borgermøder i

bygder, hvor hver myndighed i dag har hvert deres årshjul for den lokale tilstedeværelse,

der sjældent tilgodeser andre myndigheders mulighed for at deltage.

Det anbefales, at de strategiske rammer udarbejdes, så der lokalt kan iværksættes

kontinuerlige drøftelser af ansvars- og rollefordelinger i de tværfaglige snitflader, der lokalt

opleves problematiske. Eksempler herpå kan være behov for orientering og inddragelse i

tværfaglige opgaver, vilkår for deling af viden om borgere på tværs af faggrupper og fælles

udnyttelse af lokale opkvalificeringsmuligheder. Det anbefales, at der på baggrund af

drøftelserne på relevante områder udarbejdes skriftlige samarbejds- eller

opfølgningsaftaler. Aftalerne kan blandt andet benyttes i forbindelse med overlevering fra

én ansat til en anden og dermed mindske de lokale udfordringer ved personaleudskiftning.

Disse anbefalinger tilslutter sig blandt andet Killiliisas anbefalinger for tværfagligt

samarbejde i sager om seksuelle overgreb, hvor vigtigheden af forpligtende

samarbejdsaftaler med fokus på rolle- og ansvarsfordeling ligeledes påpeges.

113

I forhold til overlevering arbejder Grønlands Politi på de nuværende enkeltmandsstationer

med syv måneders ansættelser, hvor der i den først/sidste måned er overlap med den

betjent, der skal overtage stationen. På den måde sikres den vigtigste overlevering ved

personaleudskiftning. Samtidig udbydes et samlet oplæringsforløb for nyansatte i

politisøjlen, for at sikre et minimum af nødvendig viden om lokale forhold ved kortere

ansættelsesforløb.

113

Naalakkersuisut (2018): 30

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Kortsigtet mål:

Planer for overlevering af viden om tværfaglige snitflader lokale

myndigheder imellem.

Langsigtet mål:

Omlægning af det lokale samarbejde på børne- og ungeområdet i

kommunerne med fokus på handlingsorienterede fora.

Forudsætninger:

Det strategiske, politiske koordination (anbefaling 7) skal være på

plads, før det lokale samarbejde kan forankres i et stærkt og tværfagligt politisk ophæng.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

9. Nedbringelse af den tværfagligt samlede sagsbehandlingstid

Formål:

Som borger betyder det ikke noget, hvilken myndighed der bærer ansvaret for

den lange sagsbehandlingstid, da det er en barriere for at anmelde en sag, at

sagsbehandlingstiden i ”det offentlige system” er lang. Formålet med denne anbefaling er

dermed at iværksætte et arbejde for at nedbringe den samlede sagsbehandlingstid på

tværs af myndigheder, særligt i sager om seksuelle overgreb.

Tiltag:

Kortlægge udfordringer i sagsbehandlingen af særligt sager om seksuelle

overgreb, men på sigt også bredt ud til kriminalsager generelt i Grønland, for dermed at

sikre kortere sagsbehandlingstider på tværs af myndighederne. Der er stort fokus på

området og spørgsmålet er drøftet i Rådet for Grønlands Retsvæsen. Eksempelvis er

Justitsministeriet sammen med Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen ved at se på

sagsbehandlingstiderne for tidspunktet for kriminalsagens afgørelse til iværksættelse af

dommens fuldbyrdelse.

Man bør i dette arbejde være opmærksom på og muligvis inddrage de øvrige myndigheder

i Grønland, for på den måde at sætte fokus på sagsbehandlingstiderne på tværs af

samarbejdet med de øvrige myndigheder på justits-, social- og sundhedsområdet i

Grønland.

Grønlands Politi har som opfølgning på anbefalingerne i rapporten ”Tasiilaq – En

kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014-2018

samt anbefalinger til forebyggende indsatser”

114

sat fokus på at nedbringe

sagsbehandlingstiden i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge, blandt andet ved

en systematisk opfølgning på videoafhøringer. Tilsvarende fokuseres i ”Grønlandsk-

dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland” på

sagsbehandlingen af børnesager i det kommunale regi, hvor der i anbefaling 5 er

udarbejdet et initiativ om bistand på området via rekruttering af yderligere fagpersonale.

115

Kortsigtet mål:

Starte et tværgående arbejde op, som skal sætte rammen for et fælles

fokus på at skabe fremdrift i arbejdet med at nedbringe sagsbehandlingstider på tværs.

Det skal eksempelvis ske ved at kortlægge borgernes vej gennem systemet, med fokus

på hvilke faktorer der påvirker sagskvalitet og sagsbehandlingstider, når der begås

overgreb mod børn og unge.

114

115

Razavi, A. P. & Friis, C. M. E. (2019): 65

Social- og indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Naalakkersuitsut (2020): 53

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Langsigtet mål:

Nedbringe den samlede sagsbehandlingstid fra første kendskab til et

seksuelt overgreb hos en myndighed til kriminalsagens afslutning, blandt andet ved at

arbejde med de væsentligste faktorer, der forlænger sagsbehandlingstiden. I forlængelse

heraf nedbringe den samlede sagsbehandlingstid i kriminalsagskæden generelt.

Forudsætninger:

De relevante myndigheder skal i forbindelse med kriminalsager

indvilge i at registre sagsbehandlingstid i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge

– og være villig til at dele dem på tværs. Øvrige myndigheder skal være villige til at se på

de områder, hvor de påvirker en sags samlede sagsbehandlingstid.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Litteraturliste

Arnfjord, S. (2016)

Sociale forhold og socialpolitik i Grønland. I.

Socialpolitik (4. udgave).

København: Hans Reitzels Forlag.

Balvig, F. (2015)

Kriminalitets og retsbevidsthed – i Grønland.

Nordisk Tidsskrift for

Kriminalvidenskab, Bind 102, Nr. 1.

Balvig, F., Laursen, B., Madsen, K. S., Sidenius, K., & Martinussen, M-B. E. (2009)

Voldtægt der anmeldes... Del III: Udviklingen - især med henblik på fuldbyrdede

overfaldsvoldtægter.

Glostrup: Det Kriminalpræventive Råd.

Børneteamets ekspertgruppe (2020)

Er voldtægt gratis i Danmark? Hvilke tanker og

følelser efterlader det hos den ramte, når gerningsmanden går fri.

København: Center for

Seksuelle Overgreb.

Christensen, E., Kristensen, L. G. & Baviskar, S. (2008)

Børn i Grønland. En kortlægning

af 0-14-årige børns og familiers trivsel.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Christensen, E. & Baviskar, S. (2015)

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og

seksuelle overgreb.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Dahl, J. (1999)

Inuit, Kultur og Samfund: En grundbog i eskimologi.

Systime.

Departement for Familier og Sundhed (2007)

Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold –

før, under og efter. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt

beredskab.

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Inspirationskatalog

%20til%20et%20skriftligt%20kommunalt%20beredsskab.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (2017)

Redegørelse om sagstal på børne- og ungeområdet.

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Redeg%C3%B8rel

se%20om%20sagstal%20p%C3%A5%20b%C3%B8rne-

%20og%20ungeomr%C3%A5det%20-%20januar%202017%20DK.pdf

Hentet den 30. juli

2020.

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet (2018)

Prioritering af ønskede

indsatser 2018.

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Familie/DK/Ny%20priorit

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

eringsliste%20til%20strategi%20og%20indsatsplan%20for%20justitsomr%C3%A5det%20

DK.pdf

Hentet den 30. juli 2020.

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet (2019)

National handlingsplan

mod forældres omsorgssvigt af børn 20-30. Børn og familier i centrum – et mere

sammenhængende børne- og familieområde

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Familie/DK/2019/Nation

al%20handlingsplan%20mod%20forldres%20omsorgssvigt%20af%20bf8rn%2020202030

%20DK.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Edmund, D. S og Bland, P. J. (2011)

Real tools: Responding to multi-abuse trauma. A tool

kit to help advokates and community partners better serve people with multiple issues.

Alaska Network on Domestic Violence and Sexual Assault.

Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn (2006)

Seksuelle overgreb mod

børn og unge. En antologi om forebyggelse og behandling.

København: AKF Forlaget.

Gregersen, C. (2010)

Livsmod – Socialpædagogisk og psykoterapeutisk behandling af

børn i Grønland.

Milik.

Grønlands Politi (2019)

Sammen skaber vi tryghed. Strategi for Grønlands Politi 2019 –

2022.

https://politi.gl/-/media/mediefiler/gl/dokumenter/word/grnlands-politis-strategi-

20192022.pdf?la=da&hash=16817E2868D912098906CCB3EA5E7FC4329B40BD.

Hentet

den 30. juli 2020.

Grønlands Politi (2020)

Årsstatistik 2019. Grønlands Politi.

https://politi.gl/-

/media/mediefiler/gl/dokumenter/aarsstatistik-

2019.pdf?la=da&hash=66918FCEBB7BDF77BE8D6974965E17B3E65E98F3.

Hentet den

30. juli 2020.

Holm-Petersen, K. (2019)

Landet hvor socialrådgivere forsvinder.

Socialrådgiveren. Dansk

Socialrådgiverforening.

https://socialraadgiverne.dk/wp-content/uploads/2019/08/2019-08-

Socialraadgiveren.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Højholdt, A. (2016)

Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis.

København: Hans

Reitzels Forlag.

Ingemann, C., Lundblad, A. & Larsen, C. V. L. (2020)

Nabo, unges stemmer om social

inklusion i Grønland.

Nordisk Ministerråd.

Justitsministeriet (2018)

Nærhed og tryghed.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2018/udsp

il_naerhed_og_tryghed.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Justitsministeriet (2020)

Trygheden først – et politi der er dér, hvor danskerne har brug for

det. Regeringens oplæg til. aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-

2024.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/flera

arsaftale_udspil_endelig.pdf.

Hentet d. 30. september 2020.

Justitsministeriets Forskningskontor (2020)

Virkninger af straf over for gerningsmænd,

befolkning og ofre. Et litteraturstudie.

Justitsministeriet.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2020/rapp

ort_-_virkninger_af_straf_over_for_gerningsmaend_befolkning_og_ofre_maj2020.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Karstoft, KI., Beck, N. & Elklit, A. (2012)

Senfølger og behandling af seksuelt misbrug i

barndommen.

Videnscenter for Psykotraumatologi. Odense: Syddansk Universitet.

Larsen, C. V. L. & Bjerregaard, P (2019)

Vold og seksuelle overgreb i Grønland. Et notat

baseret på befolkningsundersøgelserne i Grønland.

Odense: Syddansk Universitet.

MIO (2017)

Kommune Kujalleq. Børnetalsmandens Rejserapport fra Sydgrønland.

Nuuk,

MIO.

MIO (2018)

Qaanaaq. Børnetalsmandens rejserapport.

Nuuk, MIO.

Naalakkersuisut (2017)

Strategi og indsatsplan på justitsområdet 2017. Naalakkersuisuts

ønsker til forbedringer på justitsområdet i Grønland

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie%20og%20Justits/DK/

Strategi%20og%20indsatsplan%20p%C3%A5%20justitsomr%C3%A5det.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Naalakkersuisut (2018)

Killiliisa – Lad os sætte Grænser. Naalakkersuisuts strategi mod

seksuelle overgreb 2018-2022.

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Familie/DK/Killiliisa_dk.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Pedersen, C., Gohr, C. & Olsen, I. (2014)

Som ringe i vandet. Baselineundersøgelse –

befolkningens viden om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn.

Nuuk: Bedre

Børneliv.

Razavi, A. P. & Friis, C. M. E. (2019)

Tasiilaq. En kortlægning af seksualforbrydelser mod

børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende

indsatser.

Grønlands Politi.

https://politi.gl/-/media/mediefiler/gl/dokumenter/word/tasiilaq-

rapport.pdf?la=da&hash=134911332D5E48FD2A8D2E4595C8C60A61A1F9F4.

Hentet

den 30. juli 2020.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Rigspolitiet (2017)

National Strategisk Analyse 2017.

https://politi.dk/-

/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/landsdaekkende/om-

politiet/strategier/national-strategisk-analyse-

2017.pdf?la=da&hash=E0D677EF2C54DF7AAD6DAC0E0968E58F77D52417.

Hentet den

30. juli 2020.

Rigspolitiet (2020a)

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet.

Rigspolitiet,

Politifagligt Udviklingscenter & Koncernudvikling.

https://politi.dk/-

/media/mediefiler/landsdaekkende-

dokumenter/landsdaekkende/nyheder/kriminalitetsramte-borgernes-tilfredshed-med-

politiet.pdf?la=da&hash=39830927C0BAC7A745589B56533607BBF7FA3F98.

Hentet den

30. juli 2020.

Rigspolitiet (2020b)

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland.

https://politi.gl/-

/media/mediefiler/gl/dokumenter/word/tryghedsundersoegelse-rapport-

2019.pdf?la=da&hash=CFD854C62119EAC29A2027495A3C3750B6748CF1.

Hentet den

30. juli 2020.

Social- og indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Naalakkersuitsut (2020) Grønlandsk-

dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland

https://sim.dk/media/38259/21082020-groenlandsk-dansk-tvaergaaende-arbejde-for-en-

styrket-indsats-for-udsatte-boern-og-unge-i-groenland.pdf .

Hentet den 1. september 2020.

Socialstyrelsen (2014)

Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb

mod børn og unge. Et fagligt vejledningsmateriale.

København: SISO, Kontor for børn og

familie, Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2017)

Initiativ om understøttelse af det grønlandske selvstyre på området

for socialt udsatte børn og unge i Grønland. Analyserapport.

https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/stotte-til-udsatte-born-og-unge-i-gronland-

analyserapport-final-dk.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Stevnhøj, A. L. og Strange, M. (2016)

Børn og seksualitet.

København: Hans Reitzels

Forlag.

Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold (2019)

Håndbog til fagpersoner om

seksuelle overgreb mod børn.

Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold.

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Familie/DK/2019/Killiliisa

%20håndbog%20DA.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Søberg, T. (2016)

Voldtægt – en svær sag?

Koncern HR – Politiskolen.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 46: Henvendelse af 16/1-25 fra Foreningen MAPI om status om anbringelsessager i Grønland og manglende retssikkerhed

Henvisninger til lovtekster, politiske betænkninger med mere

Bekendtgørelse af FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder.

https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6.

Hentet den 30. juli 2020.

Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn.

https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Kundgoerelser/DK/2017/Inatsisartut%20lov

e/Inalov20_260617_DK.pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Kriminallov for Grønland. Lov nr. 306 af 30. april 2008.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/306/Pdf.

Hentet den 30. juli 2020.

Lovtidende A, 2019: Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for

Grønland af den 27. februar 2019, Nr. 168

https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&ved=2ahUKEwjDtt

zukvXqAhVLpIsKHVusAAEQFjABegQIBBAB&url=https%3A%2F%2Fwww.retsinformation.

dk%2Feli%2Flta%2F2019%2F168%2FPdf&usg=AOvVaw0UkMEfBlwV3b9kOb0RUSAp.

Hentet den 30. juli 2020.

Retsplejelov for Grønland. Lov nr. 305 af 30. april 2008

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/305

Hentet den 30. juli 2020.