Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2961808_0001.png
Formanden for Naalakkersuisuts nytårstale d. 1. Januar
2025
Sendes af:
Formandens Departement
Kære landsmænd,
En begivenhedsrig dag er nu overstået og vi har påbegyndt et nyt år. Godt nytår til jer
allesammen. Allerførst vil jeg takke alle mine medborgere i Grønland for det forgangne år, og
håber at I alle er kommet godt ind i det nye år.
Det er med spænding og med fornyede planer vi plejer at påbegynde et nyt år. For det nye år
åbner op for nye muligheder og for nye perspektiver.
Ligesom vi nu hver især står på tærsklen af et nyt år, så står vort land ligeledes på tærsklen af
en ny tid – og for nye muligheder.
Nye muligheder forpligter os til fornyet arbejde for at forbedre og forme vor fremtid og vort
land.
I lighed med resten af verden, specielt med vore nabolande og venner, må vi nu tage skridt til
at udvikle et stærkere samarbejde.
Det er nu blevet tid til at tage det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
vi arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde – som vi kan betegne som kolonitidens
lænker – og bevæge os videre.
Historien og de nutidige forhold har vist, at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke
har formået at skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage udgangspunkt i den danske
grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde.
Det er på tide at vi selv tager et skridt og former vor fremtid, også med hensyn til hvem vi skal
samarbejde tæt med og ligeledes hvem der skal være vore handelsforbindelser. For vort
samarbejde med andre lande, og vore handelsforbindelser, kan ikke alene blive ved med at
ske via Danmark…
Gennem de seneste år har Inatsisartut og Naalakkersuisut arbejdet sammen for at tage skridt
til at udarbejde vores grundlov, som er vores grundlag for løsrivelse fra Danmark.
Det grønlandske folks mulighed for selvstændighed er blevet vedtaget gennem
bestemmelserne i Selvstyreloven, derved er der skabt et lovgrundlag for hvordan
selvstændighed kan opnås.
Ligeledes er der blevet klargjort et udkast til en grundlov, til en forfatning for vort land.
Arbejdet er allerede blevet påbegyndt med hensyn til at skabe rammerne for Grønland som
en selvstændig stat indenfor de muligheder og bestemmelser Selvstyreloven giver.
Det er nødvendigt med at tage store skridt, men det skal ske på et fornuftigt grundlag, og i
sidste ende er det myndighederne og borgerne der bestemmer kursen.
Den kommende nye valgperiode skal sammen med borgerne skabe disse nye skridt, baseret
på de grundlag der allerede er blevet skabt.
En ny udvikling for Grønland står for døren.
Med åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk er der nu for alvor blevet åbnet op
for verden.
I den kommende sommer bliver der nu mulighed for at man kan nå os direkte fra andre lande,
uden først at rejse via Danmark, det bliver derfor muligt for os at udvikle og styre vort land
mere selvstændigt.
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Lufthavnen i Nuuk er det første skridt indenfor rejse og transport. Det næste bliver de nye
lufthavne i Ilulissat og i Qaqortoq.
En forbedret og eksibel infrastruktur danner grundlag for udvikling.
Samhandel, udvikling af nye erhvervsmuligheder, turisme og ikke mindst udveksling og
kommunikation mellem folk.
Forbedringerne indenfor infrastrukturen stopper ikke der. Det næste skridt bliver også at
forbedre lufthavnene i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.
Vi har allerede sat midler til side for forundersøgelser og grundlaget for dette videre arbejde
er allerede blevet påbegyndt.
Når de er klar, vil man påbegynde arbejdet for at etablere lufthavne for fastvingede y i de
mindre vestgrønlandske byer.
De målsætninger som Naalakkersuisut allerede har opnået, er i gang med at blive
underbygget. Lufthavnene åbner op for muligheder og realiseringen af disse muligheder vil
danne grundlaget for landets videre udvikling.
Nogle af disse målsætninger er at få besøg udefra. Vi skal sørge for at det altid vil være
attraktivt for turisterne at besøge vort umådeligt smukke land. Derfor har Naalakkersuisut
lavet forslag til en turismelov, og den er nu blevet vedtaget af Inatsisartut.
Loven tager højde for rammerne for en udvikling, der både danner vejen for, og tager hensyn
til landets befolkning. Bæredygtighed drejer sig ikke alene om at tage hensyn til miljøet, men
det drejer sig også om at sikre, at det er det grønlandske folk der styrer deres egen fremtid
selv.
Det der er centralt i loven er, at skabe og udvikle en turisme der er tilpasset og styret af vort
land – både hvad angår miljøet, men også hvad angår de mennesker der bor der.
Vi må i større grad leve af turismen og ikke mindst få ere muligheder for at deltage i den.
Loven tager højde for at undgå en ubegrænset og ureguleret tra k i vort land. I samarbejde
med kommunerne skal vi nu udforme bestemmelser omkring hvordan og hvem der kan bruge
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
vort land, således at vi kan beskytte vor levevis – og samtidig vise vor smukke omgivelser
overfor turisterne på en hensigtsmæssig måde – men det skal ske på en måde, der er styret af
landets egen befolkning.
-
Gennem den nye tra kstruktur er der taget højde for de eksisterende og for de nye erhverv,
ligesom der også banes vej for at skabe nye tiltag.
Landets vigtigste erhverv får nu nye muligheder. Der er åbnet for at kunder får mulighed for
at modtage skeriprodukter fra havet indenfor få dage, eller indenfor få timer efter de er
sket op af havet, i modsætning til førhen, hvor det kunne tage ere måneder at transportere
vore skeriprodukter til kunderne. Vi skal lære at gøre god brug af disse nye muligheder og få
nye erfaringer. Jeg er ikke i tvivl om at vore skeriprodukter, der stammer fra vore rene
farvande, vil være en god handelsvare, der i sidste ende være til gavn for os selv.
Vore rigdomme fra havet tilhører os allesammen. At vore rigdomme skal være til gavn for
samfundet, er noget som Naalakkersuisut betragter som afgørende for fremtiden. Derfor har
vi færdiggjort arbejdet omkring skeriloven, som har været til genstand for debat i mange år,
og den er nu blevet vedtaget af ertallet af Inatsisartut.
Det centrale i skeriloven er at fastslå ejerskabet af vore ressourcer – som er det grønlandske
folk. Det er ikke kun ejerskabet af vore ressourcer der er blevet sikret. Der er også blevet
fremhævet og skabt rammer for hvem der kan gøre brug af vore ressourcer, der er desuden
også blevet skabt klare regler for hvem der kan gøre brug af, og være medejer af
forvaltningen af vore ressourcer.
Det er også blevet sikret bredere muligheder for udnyttelse af havets ressourcer, samt at
gøre det nemmere for folk der ønsker at have skeri som erhverv, og ikke mindst at gøre
forholdene indenfor hele skeriområdet mere eksibelt. Derved er det blevet sikret at havets
ressourcer, der ejes af det grønlandske folk, bliver økonomisk til gavn for - og styres af det
grønlandske folk.
Derved bliver det muligt at lave ændringer, regulere og udvikle skeriet til gavn for de næste
generationer.
-
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Hvis man tager foranstaltninger, arbejdsgange og rammer for givet, kan de risikere at ende
med at blive en hæmsko for udviklingen.
Vi har gennem de seneste år udfordret denne tankegang, og har hver gang opfordret til et
samarbejde med partierne i Inatsisartut for at imødegå denne tendens.
De politiske forhandlinger har opnået gode resultater, og vi har haft et bredt grundlag for at
kunne skabe ændringer i samfundet.
Vi har også skabt et bredt grundlag for at drive de selvstyreejede institutioner, og for at sikre
sundhedsvæsenet bedre vilkår og for at øge betjening af samfundet, har vi lavet et
sundhedsforlig. Vi har bl.a. lavet en skattereform, vi har desuden også afskaffet den gensidige
forsørgerpligt for pensionister og førtidspensionister og har færdiggjort arbejdet omkring
boligreformen.
De politiske aftaler er blevet lavet på tværs af valgperioderne, og vi er ved at realisere disse i
rækkefølge gennem lovgivning.
Gennem vort politiske arbejde har vi behov for at respektere vore forskellige meninger og
holdninger og vores vilje og evne til forlig skal fylde mere. Vi skal bruge vores forskellighed
som en styrke, for vi kan ikke have fremgang i vort land hvis vi alene fokuserer på det der
skiller os. Når vi viser vores evne til det gode samarbejde, opnår vi et fremskridt der er til
gavn for os allesammen.
Der er stor interesse for vort land fra omverdenen. Jeg vil igen understrege, at Grønland ejes
af den grønlandske befolkning. Men vi skal stadig være åbne for samarbejde og handel med
omverdenen, specielt hvad angår vore nabolande. Naalakkersuisut arbejder konstant på at
sikre, at dette skal være til gavn for vejen mod selvstændighed og for vort land.
Det der i disse dage sker ude i verden er bekymrende. Det er en realitet at der foregår en
magtkamp mellem landene og det skaber utryghed. Vore medmennesker i verden bliver ramt
på grund af krig mellem landene. Vi har alle behov for at leve i en tryg verden. Verdens ledere
må forøge deres dialog for at skabe en tryggere verden. Det er et ønske som vi også her i
Grønland deler, for også vi ønsker at leve i en mere fredelig verden. Et samarbejde med vort
land skal ikke alene være til gavn for os selv, men også være til gavn for vore
samarbejdspartnere, men vort samarbejde skal være baseret på vore værdier.
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Tryghed er en yderst vigtig faktor for os allesammen. Som samfund, som familie og som
enkeltperson. Vores levevilkår i hverdagen som et samlet hele skaber tryghed; gennem vort
arbejde, vort samvær, og ved at give gode muligheder for vore børn og i særlig grad ved det at
have et godt hjem.
I ere år har man drøftet boligområdet. Det er et område hvor vi halter bagefter, og det har
medført at boligerne er blevet endnu mere forfaldet. Gennem undersøgelser foretaget på
vegne af Naalakkersuisut er det blevet klart, at såfremt befolkningen ønsker at leve her i
landet, er det befolkningens største ønske at have bedre boligforhold, et bedre
sundhedsvæsen samt bedre og tryggere sundhedsydelser. Derfor har vi fra Naalakkersuisut’s
side fremlagt en ny plan indenfor området og har lavet en politisk fremsynet aftale. Der er
ere vigtige punkter på aftalen. Aftalen sigter på at påbegynde renovering af de boliger der
trænger til at blive istandsat, men reformen vil også give folk mulighed for at få deres egen
bolig. Fra Naalakkersuisut’s side ved vi, at dette arbejde ikke altid vil være populært, men vi
må gøre en indsats for undgå at bebyrde vores efterkommere.
Med hensyn til lejeboliger skal huslejen tilpasses de faktiske forhold, således at man dækker
de reelle omkostninger og der lægges midler til side for at dække behov for vedligehold og
renovering. Naalakkersuisut er opmærksom på at dette kan have økonomiske konsekvenser,
såfremt man ikke gør noget ved det. Det er vigtigt for Naalakkersuisut at understrege, at
huslejestigningerne ikke skal gå ud over de lavtlønnede og derfor vil vi også arbejde for
tilskud til den gruppe. Dette skal ske ved lovændring, før der sker en ændring på
tilskudsområdet.
Selvom de forskellige tilpasninger omkring husleje og takster ikke vil være særligt populært,
er det for os som politisk ansvarlige nødvendigt at lave vigtige beslutninger omkring disse
forhold. Såfremt vi skal administrere baseret på alene at vinde gunst for dennes skyld og
agere efter det folk gerne vil høre, hvornår vil vi blive en stat og stå på egne ben?
Det er ved at tage ansvar og udpege de bedste løsninger, Naalakkersuisut har udført sit
arbejde i denne valgperiode.
-
I min nytårstale fra sidste år nævnte jeg, at Naalakkersuisut’s mål var at sænke
skatteprocenten i hele landet. Udførlige undersøgelser har vist, at det mest er folk med høje
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
indkomster der vil have størst gavn af dette, hvorimod det ikke vil have en nævneværdig
fordel for de grønlandske arbejdere, som i mange år har været de lavtlønnede og dem med
mellemindkomst, såfremt skatteprocenten sænkes og personfradraget forhøjes.
Derfor har Naalakkersuisut i stedet gennem beskæftigelsesfradraget gjort det muligt for de
24.000 arbejdere, børnefamilier, pædagoger, fabriksarbejdere og butiksansatte i hele landet
at forbedre deres forhold gennem skattereformen.
Derved vil man i det nye år kunne mærke skattereformens første skridt og grundlaget for at
det kan betale sig at arbejde, vil ligeledes også kunne få endnu et løft.
Det næste vil være at gøre skatteområdet mere eksibelt indenfor erhvervsområdet, dels for
at danne et grundlag for man her i landet kan forbedre mulighederne for de
erhvervsdrivende, samt at gøre skattereformen mere forståelig for os alle.
-
For omkring syv år siden besluttede alle partierne i Inatsisartut at indføre obligatorisk
pensionsopsparing. Det forholder sig nemlig sådan at hvis myndighederne skal betale for alt,
vil vort lands økonomi risikere at blive skævt. Formålet med Inatsisartut’s beslutning var, at vi
selv skal lægge midler til side og spare op til vore gamle dage.
Selvom formålet i sig selv havde en del fordele, så er vi i Naalakkersuisut af den opfattelse, at
der skal justeres mere på området. Dette blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af
Finansloven for 2025. Der skal kigges på skatteprocenten og obligatorisk pensionsopsparing
for de unge og de gamle, der skal også kigge nærmere på dobbelbeskatning.
-
For at forstærke indsatsen med at bekæmpe det stigende brug af rusmidler og hårde stoffer i
Grønland, har koalitionen i Naalakkersuisut igangsat ere tiltag. Der skal ansættes ere
toldere, samt indføres ere tekniske hjælpemidler og oplæring i anvendelsen af disse. Vi må
alle deltage i bekæmpelsen af rusmidler, der i stigende grad er en belastning for samfundet.
Det er højst nødvendigt at videreudvikle folkeskolens muligheder. For folkeskolen er det
vigtigste fundament for både en videre uddannelse og for livet i sin helhed. På nuværende
tidspunkt er forholdene på folkeskolen for forskelligeartede og Naalakkersuisut anser det for
yderst vigtigt at gøre noget ved dette. Naalakkersuisut har arbejdet for at forbedre
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
mulighederne og adgangen til videreuddannelse. I ere byer er der oprettet Pilersitsivik
produktionsskoler i tæt samarbejde med kommunerne og det er nu muligt for de unge ikke
bare at få mulighed for en boglig uddannelse, men i forbindelse med denne, er det nu muligt at
få en erhvervsuddannelse.
Uddannelser og det at opnå en almindelig studiekompetence gør det muligt at gå ud fra
individets evne til at forsørge sig selv, og dette fører samtidig til bedre velfærd i samfundet.
Derfor har Naalakkersuisut gennem de seneste år arbejdet for at udvikle et bredere
spektrum af uddannelsesformer og har i samarbejde med Inatsisartut forberedt rammerne
for at realisere disse. Den nye skerilov, råsto oven og ikke mindst den nye turismelov skal
danne rammerne for at give befolkningen mulighed for at udnytte mulighederne ved at sætte
befolkningens interesser først og derved slå fast at udviklingen og retten til ejerskab ligger
hos det grønlandske folk.
-
Vort land er i fremgang, vi gør et godt stykke arbejde, men der er også områder hvor vi kan
forbedre os.
Vore børn har gennem Nakuusa portalen for børnekonventionen og Isummersor k klummen
gjort opmærksom på, hvor nemt det er at overskride grænser og mobbe gennem de sociale
medier. Børnene spejler sig hos os voksne, og vi må kigge på vores måde at opføre os på, vores
måde at debattere på og hvordan vi håndterer kon ikter. Vi må sætte grænser, for hvis vi ikke
gør det, vil chikanen og mobning fortsætte. Vi må blive bedre til at kunne skabe
medforståelse frem for at dvæle ved kon ikter.
-
I vort lille samfund sker der ofte tragiske hændelser, der har relationer til alkoholforbrug,
mange familier lever med et afhængighedsforhold til stoffer og alkohol. Det kan ofte være
vanskeligt at udvikle sig videre som menneske, selvom man har sat ord på de vanskeligheder
man har været igennem.
Det er vores pligt at blive ved med at hjælpe de familier der gerne vil videre, ved at gøre brug
af den sammenhængskraft som vort samfund besidder. Vi kan ikke acceptere, at der er for
mange børn vokser op uden for familien og må forøge vor indsats for at hjælpe dem. Hvis vi
skal dæmme op for det misbrug der går fra generation til generation, må vi som individer og
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
samfund støtte op om hinanden. Vi må også sammen nde årsagen og roden til misbrug og
nde en løsning i fællesskab. Vi har stort behov for holde sammen og støtte op om hinanden.
Behovet for varme hænder vil ikke mindskes i de kommende år. Gennem de seneste år har vi
gennemgået en god teknologisk udvikling, såfremt vores fremskridt skal dække vore behov,
må vi gennemføre en reform på det sociale område. Det sociale område og de mennesker der
arbejder der er presset, og vi må bruge ere politiske kræfter på omstrukturering af det
sociale område, det er et vigtig og nødvendigt arbejde.
-
Vi skal i år afholde valg til kommunerne og Inatsisartut. Et valg er en fejring af demokratiet.
Gennem vor stemme udstikker vi hvilken retning der skal føres og hvem der skal lede dens
kurs.
Valget er det vigtigste fundament for vor udvikling. Desværre har det sidste valg vist en
faldene valgdeltagelse. Samfundet har behov for medansvar og deltagelse ved valget, og jeg
vil derfor opfordre jer alle til at deltage i det kommende valg, for alle der stiller op og vort land
har brug for jeres stemme.
Det er mit håb at det nye år vil blive karakteriseret af målbevidsthed og optimisme, for vi i
Grønland er gode til at være sammen om de ting vi har sat os for at opnå, og vi ser ofte den
store styrke der ligger i dette, når vi først holder sammen for at opnå vore mål. Lad os gøre
god brug af dette igen i det nye år.
Meget vigtige skridt venter på os forude.
I stedet for at lade os blive forstemte over fremtiden, lad os udnytte de kommende
muligheder den giver.
Vore forfædre levede i et smukt land som også ofte kunne være barsk, og de har med et
optimistisk håb om fremtiden givet den videre til os.
Det er vores pligt at være lige så optimistiske om fremtiden og give den videre til de næste.
For vort land vil altid være vores, og det er vor efterkommeres fremtid. Lad 2025 være året
hvor vi som land, samfund og individer sammen tager skridtet for at komme videre fra hvad
der hæmmer vores vækst.
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Jeg ønsker alle mine medborgere og borgerne ude i verden et godt nytår.