Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2961807_0001.png
Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 6. januar 2025
Orientering nr. 1/2025
Formanden for Naalakkersuisuts
nytårstale: ”
En ny udvikling for
Grønland står for døren”
Formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, indledte sin nytårstale den 1. januar 2025 med at sætte
fokus på samarbejdet med Danmark og arbejdet for at opnå selvstændighed.
”Det
er nu blevet tid til at tage
det næste skridt for vort land. Ligesom andre lande i verden må vi arbejde for at fjerne de hindringer for samarbejde
–
som
vi kan betegne som kolonitidens lænker
– og bevæge os videre”,
og fortsatte: ”Historien
og de nutidige forhold har vist,
at vort samarbejde med Kongeriget Danmark ikke har formået at skabe fuld lighed, og hvis vi stadigvæk skal tage
udgangspunkt i den danske grundlov, kan der ikke skabes et ligeværdigt samarbejde”.
I nytårstalen lagde Múte B.
Egede desuden vægt på betydningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk og en fortsat udbygning
af infrastrukturen, der kan bidrage til et tættere samarbejde med andre lande end Danmark.
Med henvisning til selvstyrelovens ramme for grønlandsk selvstændighed og udkastet til en grønlandsk
forfatning tilkendegav formanden for Naalakkersuisut om ambitionen for den kommende valgperiode,
at:
”Det
er nødvendigt med at tage store skridt, men det skal ske på et fornuftigt grundlag, og i sidste ende er det
myndighederne og borgerne der bestemmer kursen”.
Formanden omtalte desuden de politiske målsætninger, som Naalakkersuisut har arbejdet med i det
forgangne år, heriblandt en ny fiskerilov samt Grønlands første turismelov og ønsket om at styrke den
lokale forankring og ejerskab i begge erhverv. Talen kan læses i sin helhed i bilaget til denne orientering.
Politikere reagerer på Donald Trumps udtalelser om ejerskab og kontrol
med Grønland
”Grønland
er vores.
Vi er ikke til salg og vil aldrig komme til salg. Vores årelange kamp for frihed skal vi ikke miste”.
Sådan skrev formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, på sin Facebook-side den 23. december 2024,
efter Donald Trumps udtalelser på det sociale medie Truth Social om amerikansk ejerskab og kontrol
med Grønland.
”Dog
skal vi fortsætte med at være åbne for samarbejde og handel med hele verden, især med vores naboer.
Da alt samarbejde og handel ikke kan gå via Danmark”,
fortsætter Múte B. Egede sit opslag.
De grønlandske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) udtalte sig
begge til Sermitsiaq den 23. december 2024 med lignende reaktioner på Donald Trumps udtalelse:
”Jeg
synes det er vigtigt, at dialogen skal tages direkte med Grønland for vi har udvidet selvstyre. Der er også en modenhed i
Grønland til at tage diskussionen”,
sagde Aaja Chemnitz, mens Aki-Matilda Høegh-Dam udtalte:
”Vi
er et
land og et folk med vores egen kultur, vores eget sprog og en klar ambition om at forme vores fremtid på egne præmisser
[…] Men vi ønsker ikke at gentage historien
ved at isolere os til ét enkelt land, som vi har gjort md Danmark i
århundreder”.
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
I en pressemeddelelse bragt i Sermitsiaq den 27. december 2024 skriver naalakkersuisoq Erik Jensen,
formand for Siumut:
”Interessen
fra verdens stormagter, inklusive USA, er et tydeligt tegn på vores geopolitiske
betydning. Dette anerkender vi som en mulighed for at skabe nye relationer og styrke vores vej mod selvstændighed.
[…]
Vi vil udtrykke vores taknemmelighed for den julehilsen, hvor USA’ s kommende præsident, Donald Trump, inkluderede
Grønland. Denne gestus viser, at
vores land har en plads i internationale overvejelser”.
Enighed om rollefordeling under Kongerigets formandskab for Arktisk
Råd
I en pressemeddelelse udsendt af Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender den 20.
december 2024 oplyses det, at Grønland, Færøerne og Danmark er nået til enighed om en model for
varetagelsen af formandskabet for Arktisk Råd 2025-2027. I pressemeddelelsen oplyses det om
Grønlands rolle blandt andet:
”Grønlands
særlige rolle indebærer, at Naalakkersuisoq for Selvstændighed og
Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, på politisk niveau overtager formandskabet for Arktisk Råd på vegne af
Kongeriget Danmark ved overdragelsesmødet i Tromsø, Norge den 12. maj 2025. Derudover betyder det, at
Naalakkersuisut udpeger en kandidat til arktisk ambassadør, der efter færøsk og dansk godkendelse udnævnes af
udenrigsministeren”,
skriver departementet.
Naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, udtrykker i
pressemeddelelsen glæde over rollefordelingen og dens
betydning for det arktiske samarbejde. ”Grønland
er det arktiske land i Kongeriget, og jeg er glad for, at dette afspejles i den endelige rollefordeling som vores tre lande er nået
til enighed om. Det er vigtigt, at det arktiske samarbejde også ledes af folk fra Arktis, da de lever i den virkelighed i Arktis,
som klimaforandringer og en ustabil verden er med til at skabe”,
udtaler Vivian Motzfeldt og takker for et godt
samarbejde og en stærk fælles indsats i Kongeriget under de politiske drøftelser om formandskabet.
Blandet modtagelse af nyt pas med angivelse af grønlandsk nationalitet
Justitsministeriet meddelte den 10. december 2024, at det fra udgangen af 2024 vil være muligt at få anført
sin nationalitet som grønlandsk i pas udstedt i Grønland. Naalakkersuisoq for sociale anliggender,
familier, arbejdsmarked og indenrigsanliggender, Jess Svane, ser positivt på den nye mulighed:
”Det
understøtter tanken
om, at Grønland har sin egen identitet og ret til at definere sig selv på den internationale scene”,
udtalte
han til Sermitsiaq den 11. december 2024. Medlem af Inatsisartut, Kuno Fencker (SIU), ser også positivt
på det nye pas,
men kritiserer den valgte løsning og beslutningsprocessen: ”Hvis
vi ikke klart definerer, hvem
der kan få et ”grønlandsk” pas,
risikerer vi at miste grebet om vores nationale identitet […] Jeg opfordrer Naalakkersuisut
og Inatsisartut til at bruge denne situation som en anledning til at definere, hvem der kan betragtes som grønlænder, både
juridisk og kulturelt”,
sagde han til Sermitsiaq den 17. december 2024.
Naalakkersuisut kommenterer afgørelsen i sagen om Paul Watson
I en pressemeddelelse fra Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling
udsendt den 17. december 2024 kommenterer Naalakkersuisut Justitsministeriets afgørelse om ikke at
udlevere den tilbageholdte havmiljøaktivist Paul Watson til Japan.
”Naalakkersuisut
har fulgt sagen fra sidelinjen, men har ikke haft nogen form for indflydelse på afgørelsen i sagen og har
heller ikke haft indblik i sagens akter. Grønland er et retssamfund, og Naalakkersuisut har grundlæggende tillid til, at
Justitsministeriet og domstolene har behandlet sagen i henhold til de gældende regler”,
udtaler naalakkersuisoq for
erhverv, handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, i pressemeddelelsen.
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 42: Orientering nr. 1/2025 fra Rigsombudsmanden i Grønland
Det meddeles desuden, at Naalakkersuisut vil anmode Justitsministeriet om, at den gældende lovgivning
om udlevering fra 1967 opdateres, og at den nye lov vil sikre, at kompetencen til at træffe afgørelse om
udlevering alene ligger ved retterne.
Defekt på transmissionslinje fra vandkraftværk medførte langvarigt
strømsvigt i Nuuk
Om formiddagen den 28. december 2024 svigtede store dele af strømforsyningen til Nuuk. Efter ca. 8
timer uden strøm i 15 graders kulde, meddelte Grønlands Politi, at Grønlands Beredskabsstab var
aktiveret for at koordinere håndteringen af situationen samt sikre løbende information til borgerne. Det
fremgår af en artikel i Sermitsiaq den 28. december 2024, hvori det også oplyses, at
energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit måtte opstarte et backup-elværk, og at der blev oprettet
varmestuer i byens sportshaller. Den manglende strøm betød, at de mange husstande i Nuuk, der
opvarmes med elvarme, også var uden varme, og at fjernvarmeanlæggene i perioder også var ramt. Den
29. december 2024 oplyste Sermitsiaq, at de fleste husstande igen var forsynet med strøm.
Den 30. december 2024 udsendte Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø en
pressemeddelelse, hvori Naalakkersuisut takkede borgerne samt myndigheder, virksomheder og
offentlige institutioner for deres bidrag til at håndtere situationen. ”Hændelsen
i Nuuk den 28. december 2024
viser, at uanset om der udvides eller bygges vandkraftværker, er det bidende nødvendigt med nødgeneratorer som back-up.
Det er altafgørende at vi altid har adgang til elektricitet, vand og varme uanset årstiderne”,
siger naalakkersuisoq for
landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund, i pressemeddelelsen. Den 1. januar 2025 oplyste
Grønlands Beredskabsstab via medierne, at strømforsyningen vandkraftværket i Buksefjorden var
genetableret, efter at en reparation transmissionslinjen, var gennemført.
Nyt parti vil stille op til valg til Inatsisartut
Partiet Qulleq (lyset eller lampen), stiftet i 2023, samler underskrifter for at kunne stille op til næste valg
til Inatsisartut. Det skriver Sermitsiaq den 5. januar 2025 i en artikel, der oplyser, at partiet skal samle 870
underskrifter for at kunne stille op til valg. Af artiklen fremgår det endvidere, at partiet har lokalafdelinger
i 5 byer, og at selvstændighed, et grønlandsk pas, ny kommunestruktur og genetablering af kommunernes
sammenslutning, KANUKOKA, er blandt partiets mærkesager.
Oppositionspartier kritiserer formanden for Naalakkersuisuts udtalelse
om folkedrab
Formand for Naalakkersuisut Múte B. Egedes udtalelse i et interview i Deadline på DR den 12. december
2024 om, at Danmark har begået folkedrab i den såkaldte spiralsag, møder kritik fra oppositionspartierne
Demokraatit og Naleraq. Det skriver KNR den 3. januar 2024 i en artikel, hvori det oplyses, at formand
for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, stiller sig kritisk overfor udtalelsen om folkedrab og mener, at
man skal afvente de igangværende udredninger: ”Det
er meget, meget, meget grov beskyldning, og man skal være
fuldstændig sikker, før man kommer med sådan en beskyldning. Det er nogle umenneskelige overgreb staten har begået mod
grønlandske piger og kvinder i spiralsagen. Men jeg synes ikke, at man kan kalde det et folkedrab”,
udtalte han til
KNR.
Formand for Naleraq, Pele Broberg, er enig i udtalelsen om, at der er tale om folkedrab, men kritiserer
Naalakkersuisut for ikke at reagere og bringe sagen for Den Internationale Straffedomstol: ”Jeg
ser det som
det rene valgflæsk. Det er først lige ved et valg, man begynder at love alting igen”,
udtalte han til KNR.