Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 38
Offentligt
Oplæg til folketingets grønlandsudvalg d. 18. dec. 2024 om spiralsagen v/Naja Lyberth
Præsentation:
Først vil jeg lige præsentere mig selv. Jeg hedder Naja Lyberth. Jeg er 62 år og er født i Maniitsoq.
Begge mine forældre er grønlandske, og jeg kunne ikke 1 ord dansk, da jeg startede folkeskolen.
Jeg er talskvinde for 317 fb-medlemmer og for ikke for ikke-fb-medlemmer, der har været med til
at stævne den danske stat. Jeg er psykologuddannet fra Århus Universitet i 1992.
Jeg er en af de 143 kvinder, der den 4. marts 2024 stævnede den danske stat. Byretten har sendt
stævningen videre til landsretten. Vi venter stadig svar fra Landsretten. Hvornår vi ville kunne
komme i retten, er endnu uvist. Tak til Aaja Chemnitz, der for knap 2 år siden opfordrede os til at
starte vores spiralsag og satte i gang i processen.
Det endte med aktivisme
Da jeg i maj 2022 oprettede en facebook-side for grønlandske kvinder, der var ofre for
spiralkampagnen, blev flere af os aktivister. Medlemmerne gav os senere mandat til at være
styregruppe med henblik på at starte en sag mod den danske stat.
Vi fik fat på Mads Pramming advokatfirma og søgte også juridisk rådgivning hos Institut for
Menneskerettigheder. Da Kammeradvokaten var afvisende overfor vores erstatningssag, stævnede
vi den danske stat d. 4. marts 2024 143 kvinder. Den danske stat ville vente på udredningen. Det
har vi ikke tid til at vente på. De ældste af os er mellem 80-90 år. Den ældste, der har været med til
at stævne den danske stat fylder snart 86 år.
Udredning af spiralsagen uden at udrede om vores menneskerettigheder blev brudt.
Det giver ikke mening for os at vente med at stævne den danske stat, før udredningen af
spiralsagen er færdig. For den danske stat har i udredningen ikke ønsket at se på om staten har
brudt menneskerettigheder i spiralsagen. En udredning uden et menneskeligt fokus vil ikke give
svar på, om vores menneskerettigheder er blevet brudt, og om vi på den baggrund har ret til
kompensation og godtgørelse.
Hensynet til de ældste i vores gruppe, prioriterer vi højere end at vente på at udredningen er
færdig.
Komplikationer hos kvinder, der har stævnet den danske stat
Zoomer vi ind på de 143 kvinder, der har stævnet den danske stat, har 52 kvinder ikke kunnet få
børn i dette liv på grund af komplikationerne ved spiralen. Det vil sige en tredjedel.
33 kvinder af de 143, dvs. at omtrent en fjerdedel, har fået fjernet deres livmoder som følge af
spiraloplægningerne.
74 af de 143 kvinder, dvs. lidt over halvdelen, har fået skader i æggeledere og havde svært ved at
blive gravide.
112 af de kvinder har fået gentagne alvorlige underlivsbetændelser på grund af spiralen.
1
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Oplæg fra Naja Lyberths foretræde for udvalget 18/12-24 om spiralsagen
Alle 143 kvinder oplever spiralopsætningen som traumatiske og alle har fået psykiske
skadevirkninger som følge af oplægningerne.
Hvilke brud på menneskerettighedskonventionen har vi brugt i stævningen?
I vores egen stævning mod den danske stat har vi sammen med vores advokatfirma valgt at gå
efter følgende artikler fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:
Artikel 3:
Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det var ikke kun
selve spiraloplægningen, der føltes som tortur og som en nedværdigende behandling. Det var også
alle vores komplikationer og vores forgæves forsøg på at få hjælp til de fysiske komplikationer vi
havde. Og som lægerne har ignoreret gang på gang. Mange af pigerne blev hjemsendt gang på
gang trods smerter, indre blødninger og de fysiske skadevirkninger, som spiraloplægningerne
medførte.
Artikel 8:
ret til respekt for privatliv og familieliv, som ingen offentlig myndighed må krænke.
Ethvert indgreb i privat- og familieliv skal have hjemmel i lov, og der skal indhentes samtykke fra
patienten. For piger under 18 år skal forældre give samtykke. En offentlig instans SKAL beskytte
kvinders fertilitet og ret til at få børn og sikre en tilstrækkelig informeret samtykke før medicinsk
indgreb.
Artikel 14.
Forbud mod diskriminering. Den danske stat brød med vilje overfor grønlandske piger
og kvinder forbuddet mod, at vi ikke må diskrimeres i forhold til øvrige piger og kvinder indenfor
Rigsfællesskabet.
Statens motiv for spiraloplægninger ud fra vores optik.
Spiraloplægningerne var ikke motiveret af omsorg og af et hensyn til vores sundhed og helbred. De
blev foretaget på grund af nationaløkonomiske bekymringer hos den danske stat som følge af
befolkningsvækst hos det grønlandske folk.
Det var hensynet til nationaløkonomien, der vægtede højest. Det hensyn har haft omfattende
menneskelige og fysiske konsekvenser for os, der blev ofre i spiralkampagnen.
Spiralkampagnen blev gennemført på trods af, at den danske stat og lægerne vidste, at der var stor
risiko for fysiske komplikationer ved brug af datidens klodsede og store spiraltyper.
Staten vidste godt allerede i 1960’erne, at daværende spiraltype kunne være skadelig for os piger
og for kvinder, der ikke har født. Alligevel gennemførte staten med vilje og uden samtykke
spiraloplægningerne på piger helt ned til 12 års alderen. Det skete både uden vores og vores
forældres samtykke, velvidende at det ville være skadeligt for mange af os. Især for de yngste af os,
hvor spiralen var for stor til vores livmoder.
I modsætning til vores SÅKALDTE ligestillede medsøstre i Danmark, modtog vi ingen grundig
vejledning. Det på trods af vi siden 1953 havde de samme rettigheder som danske piger og kvinder.
Vi blev ikke informeret om risiko for bivirkninger. Vi fik ikke mulighed for at sige nej. Vi blev ikke
tilbudt kontrol. Vi blev ikke tilbudt varierede præventionsformer ligesom piger og kvinder gjorde i
Danmark.
2
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 38: Oplæg fra Naja Lyberths foretræde for udvalget 18/12-24 om spiralsagen
Vores forældre og vores ældre lærte os, at vi SKAL beskytte vores reproduktive organer, dvs. vores
”nalikkaagut”, dvs. vores ædlere dele, som vi siger på grønlandsk. Vi har lært at vores ”nalikkaagut”
skal sikre liv til den næste generation. Vi har lært, at de er særlig vigtige og ”kostbare” kropsdele,
som vi SKAL beskytte og passe godt på. Dette for at sikre liv til næste generation, så samfundet kan
fortsætte med at bestå.
Staten VALGTE IKKE at beskytte vores ”nalikkaagut”, dvs. vores ædlere kropsdele, der skal sikre liv
til næste generation, så samfundet kan fortsætte med at bestå.
Dette til trods for, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention forpligtede den danske stat
til at overholde Menneskerettighedskonventionens bestemmelser i forhold til vores rettigheder.
På vegne af spiralgruppen
Naja Lyberth
3