Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2958077_0001.png
Rigsombudsmanden
i Grønland
Nuuk, 17. december 2024
Orientering nr. 20/2024
Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for børn og unge
kræver handling af statsministeren efter møde med social- og
boligministeren
”Samarbejdet
mellem Danmark og Grønland er blevet skadet. Der er blevet skabt en tillidskrise på grund af den manglende
vilje til handling”,
udtalte formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, til KNR den 13. december 2024
efter at have deltaget i et møde mellem Naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq B. Egede, og social-
og boligminister Sophie Hæstorp-Andersen den 12. december 2024. Aqqaluaq B. Egede havde tidligere
på dagen, ligeledes i en udtalelse til KNR, kritiseret ministeren for at ville afvente forundersøgelsen af de
såkaldte FKU-tests. Til KNR udtalte
han, at man står overfor ”historisk
politisk konfrontation”,
og at
statsministeren nu må gribe ind i sagen.
Det synspunkt deler formanden for Naalakkersuisut:
”Hvis
statsministeren vælger at fastholde denne position
ligesom sin minister, så mener jeg, at vi står i en yderst alvorlig situation. Det kan ikke længere kaldes samarbejde, når
manglende lydhørhed og vilje til handling er så tydelig”,
udtalte Múte B. Egede til KNR. Umiddelbart efter mødet
med social- og boligministeren torsdag den 12. december 2024 uddybede formanden for Naalakkersuisut
sin kritik i et interview i Deadline på DR2, hvor flere emner, herunder den såkaldte spiralsag, blev omtalt.
”De
ting der foregår i dag, og det, der foregår i fortiden, har en indflydelse på det forhold vi har i dag, og min tålmodighed
er sluppet op”,
udtalte Múte B. Egede
og benævnte spiralsagen som et folkedrab.
Kritik af Naalakkersuisuts udmeldinger om erstatning i sager om
tvangsprævention efter 1992
I orientering nr. 19/2024 kan man læse, at Naalakkersuisut har afsat 4,5 mio. kr. på finanslov 2025 til
erstatning til kvinder, der ufrivilligt har fået opsat spiral eller modtaget andre former for antikonception,
efter Grønland overtog sundhedsområdet i 1992. Det oplyste Naalakkersuisoq for finanser og skatter,
Erik Jensen, efter vedtagelsen af finansloven. Efterfølgende præciserede Naalakkersuisoq for erhverv,
handel, råstoffer, justitsområdet og ligestilling, Naaja Nathanielsen, i en pressemeddelelse den 27.
november 2024, at man endnu ikke har det fulde billede af antallet af berørte i sagen eller kan meddele
den endelige erstatningssum.
Oppositionspartierne har efterfølgende kritiseret Naalakkersuisut for ikke at melde klart ud. Det oplyser
KNR den 11. december 2024 efter at have interviewet flere oppositionspolitikere.
”Der
er ingen i hverken
Naalakkersuisut eller hos oppositionen, der er i tvivl om, at kvinderne i spiralsagen
–
både før og efter Grønland hjemtog
sundhedsområdet
–
skal have erstatning for de krænkelser, de er blevet udsat for. Selvfølgelig skal Naalakkersuisut også
erkende sit ansvar, når man har overtaget sagsområdet, og man har videreført en praksis fra kolonitiden frem til nu”,
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering nr. 20/2024 fra Rigsombudsmanden i Grønland
udtalte formand for Naleraq, Pele Broberg, til KNR. Dagen efter udtalte han endvidere til KNR, at
erstatningerne burde udbetales til nytår: ”Vi
skal ikke udsætte nogen, der allerede har været igennem en hel del, for
endnu mere bureaukrati og unødvendig udtrækning af sagen. Vi skal bare gøre det, vi har lovet, vi ville gøre”,
udtalte
han.
Departementet for Finanser og Skatter udsendte efterfølgende en pressemeddelelse, hvori der redegøres
for opgavefordelingen og kommunikationen i sagen i henholdsvis Departementet for Finanser og Skatter
og Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling. I pressemeddelelsen
meddeler Naalakkersuisoq for finanser og skatter desuden, at Naalakkersuisut tager sagen alvorligt, og
afviser oppositionens kritik: ”Det
er forståeligt, at mange føler frustration og utålmodighed, men vi må sikre, at denne
sag håndteres korrekt, for vi er forpligtede til at bruge forskernes konklusion som grundlag for arbejdet. Der er ikke nogen
som leger med de usædvanlige oplevelser, og sagen bruges absolut ikke af koalitionen til at føre valgkamp”,
siger Erik
Jensen i pressemeddelelsen den 13. december 2024.
Genåbning af Nalunaq-guldminen
Sermitsiaq oplyser den 28. november 2024, at det canadiske mineselskab Amaroq har produceret den
første guldbarre i guldminen Nalunaq nær Nanortalik i Sydgrønland.
Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling udsendte den 4. december
2024 en pressemeddelelse, hvori det oplyses, at selskabet har fået en række midlertidige godkendelser til
at starte visse aktiviteter i slutningen af november, samt at Naalakkersuisut forventer en fuld genåbning
af minen i løbet af 2025.
Canada vil åbne konsulat i Nuuk
Fredag den 6. december 2024 offentliggjorde Canada sin nye arktiske udenrigspolitik, som bl.a. omfatter
åbningen af et canadisk konsulat i Nuuk. I en pressemeddelelse udsendt af Departement for
Selvstændighed og Udenrigsanliggender den 13. december 2024 udtrykker Naalakkersuisoq for
selvstændighed og udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, sin glæde over nyheden: ”I
de kommende år går
vi ind i en videreudvikling af det bilaterale forhold mellem Canada og Grønland. Det er opløftende, at der fra canadisk side
lægges så stor vægt på det brede arktiske samarbejde, og særligt med nabolande. Noget som vi fra Grønland kun kan bakke
op om, hvilket også kan læses i Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske strategi”.
Vivian Motzfeldt siger
endvidere i pressemeddelelsen, at Grønland åbner en grønlandsk repræsentation i Ottawa i 2028.
Nye rapporter om udenlandsk desinformation på sociale medier og
grønlandske borgeres holdninger til udenrigs- og sikkerhedspolitik i
Arktis
Ilisimatusarfiks (Grønlands Universitets) Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, Nasiffik, har den 9.
december 2024 udgivet en rapport om udenlandsk desinformation og påvirkningskampagner om
udenrigspolitik i grønlandske fora på Facebook. Ved en webinar-præsentation af rapporten den 10.
december 2024 oplyste forskerne bag rapporten, at undersøgelsen ikke viser tegn på
påvirkningskampagner fra Rusland, Kina eller andre lande. Det oplystes endvidere, at undersøgelsen
peger på, at der, bl.a. med forbedret AI-oversættelse af og til grønlandsk, i fremtiden kan vise sig
påvirkningskampagner i grønlandske fora på sociale medier. Undersøgelsen viser desuden, at det er
diskussioner om rigsfællesskabet, der skaber mest aktivitet online:
Vores analyse peger på, at visse
udenrigspolitiske debatter vækker stærke følelser, bærer præg af meget uenighed og kan virke polariserende. Alt dette gør
 GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 37: Orientering nr. 20/2024 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2958077_0003.png
debatterne til potentielle mål for udenlandsk desinformation og påvirkning”,
udtalte centerleder ved Nasiffik, lektor
Rasmus Leander Nielsen, til KNR den 9. december 2012.
Den 12. december 2024 præsenterede Nasiffik resultaterne af det andet survey om borgernes holdninger
til udenrigs- og
sikkerhedspolitik siden 2021. ”Det
er Canada, Island og Arktisk Råd, der ligger helt i toppen, når
det kommer til, hvem man gerne vil have mere samarbejde med”,
sagde Rasmus Leander Nielsen til KNR den 12.
december 2024. Rapporten viser desuden, at de 702 borgere, der har deltaget i undersøgelsen, i mindre
grad end ved undersøgelsen i 2021 ønsker et tættere samarbejde med USA (se figur 3 fra rapporten
nedenfor). Rasmus Leander Nielsen oplyser, at surveyet blev gennemført, inden præsidentvalget i USA
var afgjort. ”Jeg
tror, der er mange forskellige årsager til, at interessen for samarbejde med USA er lavere. Men når man
tænker på, hvor meget fokus Naalakkersuisut har på USA i den nye udenrigsstrategi, er befolkningen noget mere lunken”,
udtalte han til KNR.
Kilde: Ackrén, M. & Leander Nielsen, R. 2024,
The Second Foreign Policy and Security Opinion Poll in Greenland,
Ilisimatusarfik