Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 35
Offentligt
2956101_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
København, d. 13. december 2024
Tvivlsomme selskaber bør holdes ude af minedrift i Grønland
Sammen med tre europæiske og to australske miljøorganisationer har NOAH klaget til Nasdaq over
det australsk-amerikanske mineselskab Critical Metals Corp, der er på vej til at overtage Tanbreez
Mining Greenland A/S, som ejer det store Kringlerne/Killavaat Alannguat mineprojekt i
Sydgrønland. I klagen dokumenteres det, at Critical Metals Corp i mindst tolv tilfælde har vildledt
offentligheden, myndighederne og nuværende og eventuelt kommende aktionærer.
Formålet er at holde selskaber, der ikke respekterer eller ikke med rimelighed kan forventes at
respektere grønlandsk lovgivning, ude af den grønlandske minesektor. Endnu en grund til
forsigtighed er, at det licensområde, som Tanbreez er i færd med at sælge til Critical Metals Corp,
ifølge nogle opgørelser rummer
den største forekomst af sjældne jordarter i verden.
Ifølge § 67 i
Inatsisartutlov om mineralaktiviteter,
må en rettighedshaver, eller personer, der ejer
eller har bestemmende indflydelse hos en rettighedshaver, ikke have accepteret en bøde eller være
idømt anden straf for bestikkelse, svig eller kartelvirksomhed inden for de seneste 4 år.
Mineselskabet European Lithium, der
ejer 83.03 pct. af stamaktierne i Critical Metals Corp,
og stort
set har den samme ledelse som Critical Metal Corps, er tre år i træk og senest i 2022 blevet idømt
store bøder af den østrigske finansmarkedsstyrelse for bl.a. markedsmanipulation.
Palle Bendsen fra NOAH udtaler:
”Det sidste, folk i Grønland har brug for, er endnu et mineselskab, der ikke retter sig efter loven. I
forvejen bliver både den danske og den grønlandske regering sagsøgt af Energy Transition
Minerals (ETM), der ejer efterforskningsrettighederne til naboområdet på Kvanefjeld/Kuannersuit.
ETM
ønsker 76 milliarder kr. fra den grønlandske og den danske stat,
svarende til næsten fire
gange Grønlands bruttonationalprodukt. Sagen er blottet for juridisk indhold, men ETM håber
formentligt på, at den kan blive en faktor i det Landstingsvalg, der holdes til næste forår.”
1
GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Henvendelse af 13/12-24 fra NOAH Friends of the Earth Denmark om minedrift i Grønland
2956101_0002.png
Både
Tanbreez
og
ETM
kan have været indblandet i Donald Trumps forsøg på at købe Grønland –
et tema, der igen kan blive aktuelt i løbet af hans næste embedsperiode. Udover det grundløse
sagsanlæg har ETM i mere end ti år voldt de grønlandske myndigheder problemer. F.eks. blev
ETM’s direktør i 2019 i irettesat af Grønlands statsminister og departementschefen for
Departementet for Natur og Miljø for at have
forsøgt at påvirke ministre og højtstående
embedsmænd,
der intet havde med miljøvurderingen af Kvanefjeld/Kuannersuit-projektet at gøre,
med det formål at undergrave Miljøstyrelsens autoritet.
Ej heller er det opklaret, hvem der ejer ETM. I 2016 købte Shenghe Resources, som er delvist ejet
af den kinesiske stat, 12,5 procent af ETM og senere underskrev virksomheden en
hensigtserklæring om at overtage al produktion af sjældne jordarter fra Kvanefjeld/Kuannersuit-
projektet. Det er endnu uvist, om Shenghe Resources har ret til at købe op til 60 procent af ETM,
hvis mineprojektet blev realiseret.
Indtil i dag – næsten fire år senere - er det heller ikke opklaret, hvem der i 2021 undergravede det
grønlandske Landstingsvalg ved at sprede falske oplysninger om den senere grønlandske
statsminister og beskylde ham for inhabilitet og korruption. De alternative fakta blev udbredt fra en
dansk public service tv-kanal, der senere
fik lov til at frikende sig selv,
og fik ifølge grønlandske
politikere fra begge sider af det politiske spektrum, der
forlangte en kulegravning af sagen,
betydning for udfaldet af Landstingsvalget.
Niels Henrik Hooge fra NOAH udtaler:
”Problemet er, at der intet bliver gjort for at beskytte den grønlandske stat imod undergravende
indflydelse udefra. Fordi det sidste Landstingsvalg blev manipuleret, uden de ansvarlige
myndigheder i Danmark greb ind, kan man frygte, at det samme kunne ske i 2025. Et første skridt i
den rigtige retning kunne være at gå uetiske mineselskaber, der råder over store
mineralforekomster, efter i sømmene ud fra et sikkerhedsperspektiv. Derefter kunne man gøre et
realistisk forsøg på at opklare, hvem der stod bag sabotagen af Landstingsvalget i 2021. Når forsøg
på at undergrave et demokratisk valg fik konsekvenser for de involverede i 6. januar-oprøret i USA,
i Georgien sidste oktober og i Rumænien for få uger siden, hvor i begge tilfælde Rusland var
involveret, bør det også kunne få det i Rigsfællesskabet.”
For flere oplysninger om undergravningen af det grønlandske Landstingsvalg,
mv., se:
Mariane Paviasen, m.fl.,
Greenland Is Under Attack,
Nuclear Monitor #917, June 28, 2024, s. 8-12
Klagen til Nasdaq fra NOAH Friends of the Earth Denmark, Friends of the Earth Europe,
European Environmental Bureau, GLOBAL 2000, Mineral Policy Institute og The
Conservation Council of Western Australia finder man
HER
For yderligere oplysninger, kontakt:
2
GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 35: Henvendelse af 13/12-24 fra NOAH Friends of the Earth Denmark om minedrift i Grønland
2956101_0003.png
NOAH Friends of the Earth Denmark:
Niels Henrik Hooge, tlf.: 21 83 79 94, e-mail:
nielshenrik(at)noah.dk
Palle Bendsen, tlf.: 30 13 76 95, e-mail:
pnb(at)ydun.net
3