GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Ung i Rigsfællesskabet

Analyse af unges kendskab og holdning

til hinanden på tværs af Danmark,

Færøerne og Grønland

Dansk Ungdoms Fællesråd

September 2024

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Indholds-

fortegnelse

Indledning

Hovedkonklusioner

Viden og kendskab til Rigsfællesskabet og de tre lande

21 Interesse for Rigsfællesskabet og de tre lande

30 Opfattelse af, og fællesskabsfølelse med, befolkningen i de andre lande

45 Holdning til Rigsfællesskabet i dag og syn på fremtiden

56 Unges anbefalinger

58 Metode

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Indledning

Baggrund og formål for analysen

Et godt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og

Grønland afhænger i særlig grad af, at befolkning-

erne i de tre lande kender til hinanden. Desværre er

der en del, der tyder på, at kendskabet på tværs af

landene er begrænset – især fra dansk side.

Derfor søsatte DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Sjómaq-projektet i samarbejde med ungdoms-

organisationer fra Grønland og Færøerne med det

formål at skabe bånd og øge det indbyrdes

kendskab mellem unge på tværs af Rigsfælles-

skabet.

Sjómaq-analysen skal derfor kaste lys over unges

kendskab, holdning, fællesskabsfølelse og opfat-

telse af hinanden på tværs af Danmark, Færøerne

og Grønland, samt undersøge deres syn på

fremtidens Rigsfællesskab.

Så vidt vides er det første gang, at unge fra alle tre

lande samtidigt spørges ind til deres kendskab og

holdning til Rigsfællesskabet og de andre lande i

samme rapport.

Rapporten har til formål at sætte fokus på det

manglende kendskab på tværs af landene med

håb om at skabe debat om, hvordan landene kan

arbejde for et stærkere og mere ligeværdigt

fremtidigt samarbejde med større indbyrdes

kendskab og flere bånd på tværs af Danmark,

Færøerne og Grønland.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en kvantitativ og en

kvalitativ dataindsamling blandt unge mellem 18-28

år.

Den kvantitative dataindsamling består af en

spørgeskemaundersøgelse blandt 1014 unge fra

Danmark, 318 unge fra Grønland og 222 unge fra

Færøerne. Den kvalitative dataindsamling består af

tre online fokusgruppesamtaler med danske,

grønlandske og færøske unge.

Læs mere under metodeafsnittet bagerst.

Læsevejledning

Rapporten indledes med hovedkonklusioner, og

analysen præsenteres inden for nedenstående

temaer i den rækkefølge, de fremgår:

•

Viden og kendskab til Rigsfællesskabet

og de tre lande

Interesse for Rigsfællesskabet og de tre lande

Opfattelse af, og fællesskabsfølelse med,

befolkningen i de tre lande

Holdning til Rigsfællesskabet i dag og i

fremtiden

Afslutningsvis fremgår metodebilag.

Flagguide

Danmark

Færøerne

Grønland

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Analysens syv

hovedkonklusioner

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Hovedkonklusioner

Unge føler i lav grad et fællesskab med unge fra de andre lande

Kun en meget lille andel af de danske og grønlandske unge føler en fællesskabsfølelse

med unge i de andre lande. Færøske unge er mere splittede om spørgsmålet. Unge mener,

at manglende viden er medvirkende til den lave grad af fællesskabsfølelse.

Danske unge antager, at ungdomsliv på tværs af de tre lande trods alt minder meget om

hinanden. Et flertal af unge på tværs af alle tre lande mener, at mere viden vil føre til en

større fællesskabsfølelse.

Et flertal vil bevare eller styrke samarbejdet mellem landene

Et flertal af unge på tværs af landene mener, at samarbejdet mellem landene skal bevares

eller styrkes, selvom der også er en andel, der vil afvikle samarbejdet. Samtidigt mener

mange unge på tværs af landene, at Rigsfællesskabet trænger til fornyelse.

Unge fra alle tre lande mener kun i svagt omfang, at samarbejdet er blevet mere ligeværdigt

de seneste fem år. Derudover mener de, at der skal være mere fokus på, hvad landene har

til fælles. Det er nødvendigt for at styrke samarbejdet og gøre det mere ligeværdigt.

Danske unges egen opfattelse af Grønland og Færøerne er meget mere positiv, end

hvad de vurderer den almene opfattelse – og mediernes fremstilling – til at være

Der er stor forskel på, hvor positivt unge opfatter de andre lande og hinanden på tværs af

landene. Næsten halvdelen af færøske unge opfatter Grønland negativt, mens de opfatter

Danmark overvejende positivt eller neutralt. Unge fra Grønland opfatter Færøerne mere

positivt end Danmark, og kun meget få grønlandske unge har et positivt indtryk af

Danmark.

Den almene omtale og mediernes omtale er ifølge unge med til at opretholde forældede

stereotyper og fordomme. Til trods for at unge på tværs af de tre lande ønsker stereotyper

og fordomme til livs, oplever særligt de grønlandske og færøske unge stadig at blive mødt

med fordomme.

Unge ønsker større kendskab til både Rigsfællesskabet og hinanden

Unge synes, det er vigtigt at kende til både Rigsfællesskabet og de andre lande, da viden

påvirker ens holdninger og opfattelser. Unge mener, at manglende indsigt ofte skaber

stereotyper og negative forestillinger, og ser derfor et behov for et dybere kendskab, så

gamle og negative fordomme kan brydes.

Unge på tværs af landene mener, at viden og kendskab primært skal komme gennem

skolen, undervisning og nyheder. Unge deler et ønske om, at der i fremtiden kommer mere

fokus på Rigsfællesskabets nutidige relevans.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Hovedkonklusioner

Ulighed i vidensniveau – færøske unge har størst kendskab

Analysen viser, at kendskabet til Danmark fra både Grønland og Færøerne er

betydeligt større, end det er den anden vej. Unge fra Færøerne og Grønland ved

mere om både dansk geografi, kultur/samfund, historie og Danmarks rolle i

Rigsfællesskabet.

Danske unge har derimod begrænset viden om både Grønland og Færøerne, og

danske unge ved klart mest om grønlandsk og færøsk geografi end om de øvrige

kategorier. Vidensniveauet mellem unge på tværs af Færøerne og Grønland er dog

også ganske begrænset.

Unge ønsker mere nutidig og relevant viden om Rigsfællesskabet og fokus på,

hvad landene har til fælles

Unge på tværs af landene vurderer, de ikke ved meget om Rigsfællesskabets relevans

og virke og efterspørger derfor et større kendskab hertil.

Unge deler et ønske om, at der i fremtiden kommer mere fokus på Rigsfællesskabets

nutidige relevans. Derudover mener de, at der skal være mere fokus på, hvad landene

har til fælles. Det er nødvendigt for at styrke samarbejdet, der samtidig gerne skal være

mere ligeværdigt.

Unges kilde til viden er ofte baseret på ting, de har hørt

Et flertal angiver, at deres viden om de andre lande er baseret på ting, de har hørt eller

på en blanding af ting, de har hørt, og pålidelige kilder. Det kan være en grobund for

fordomme. Kun en mindre andel angiver, at deres viden primært er fra pålidelige kilder,

mens en del grønlandske og danske unge angiver, at de slet ingen viden har om

Færøerne.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Analyse

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og

kendskab til

Rigsfællesskabet

og de tre lande

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

”Jeg gik i folkeskole

i Danmark, og der havde vi

slet ikke noget om Grønland,

og det blev aldrig nævnt i

historie eller noget. I

Grønland har vi meget mere

om Danmark.”

Grønlandsk kvinde, 19 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

Der er stor forskel på, hvor megen viden unge fra Danmark,

Grønland og Færøerne oplever at få gennem skolen

Stor forskel i vidensniveau gennem skolen

Hele 53 % af færøske unge angiver at have

modtaget undervisning om Rigsfællesskabet flere

gange, og samlet har

80 % modtaget undervis-

ning om det én eller flere gange.

Kun 11 % har

aldrig modtaget undervisning om Rigsfælles-

skabet, og 9 % ved det ikke.

Blandt de grønlandske unge har 70 % modtaget

undervisning om Rigsfællesskabet én eller flere

gange (39 % ja, flere gange / 31 % ja, én enkelt

gang), 19 % har aldrig, og 11 % ved det ikke.

Lægger man tallene fra side 11-12 oven i, ses

det, at færøske og grønlandske unge i høj grad

bliver undervist i flere fag/områder om Danmark,

mens danske unge i lavere grad bliver undervist

om Grønland og Færøerne.

Samlet set tegner

det et billede af en ulighed i, hvor stort et

kendskab til Rigsfællesskabet og landene

unge oplever at få med fra skolen.

Næsten 30 % af danske unge angiver, at de

enten aldrig har modtaget undervisning om

Rigsfællesskabet (17 %), eller at de er i tvivl

om, hvorvidt de har modtaget det (12 %).

Selvom ca. syv ud af ti danske unge mindst én

gang i løbet af deres skoletid har modtaget

undervisning om Rigsfællesskabet (71 %),

angiver 39 %, at de kun har modtaget under-

visning herom én enkelt gang i deres samlede

skoletid.

56 % af danske unge angiver, at de enten kun har

modtaget undervisning om Rigsfællesskabet én

gang i deres skoletid eller aldrig.

Unges viden om Rigsfællesskabet som politisk

fællesskab er begrænset

Fokusgruppesamtalerne viser, at unge på tværs af

de tre lande har et overfladisk kendskab til Rigs-

fællesskabet som politisk fællesskab. De er enige

om, at der er en politisk sammenslutning mellem

Danmark, Grønland og Færøerne, men få kan gå i

detaljer med, hvordan samarbejdet fungerer til

daglig.

På tværs af landene forbinder unge det med

Kongehuset og Folketinget, hvor medlemmer fra

alle tre lande er repræsenteret. Enkelte nævner, at

den danske regent fremhæver Rigsfællesskabet.

Har du i løbet af din skoletid modtaget

undervisning om Rigsfællesskabet?

N= 1.014

12%

32%

17%

39%

Ja, flere gange

Nej, aldrig

Ja, en enkelt gang

Ved ikke

Har du i løbet af din skoletid modtaget

undervisning om rigsfællesskabet?

N= 318

N= 222

Har du i løbet af din skoletid modtaget

undervisning om rigsfællesskabet?

11%

19%

39%

53%

27%

31%

Ja, flere gange

Nej, aldrig

Ja, en enkelt gang

Ved ikke

Ja, flere gange

Nej, aldrig

Ja, en enkelt gang

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

Unge fra Færøerne og Grønland ved mere om Danmark end

omvendt - og danske unge ved mere om Grønland end Færøerne

Grønlandske og færøske unges viden om

Danmark er langt større end den anden vej

Danske unge lærer meget mindre om Færøerne og

Grønland, end færøske og grønlandske unge lærer

om Danmark, hvilket grafen herunder viser.

I fokusgrupperne har danske unge da også en

formodning om, at grønlandske og færøske unge

har større viden og kendskab til Danmark end

omvendt.

I nedenstående graf ses det endvidere, at

danske

unge oplever at have lært betydeligt mere om

Grønland end om Færøerne i alle fire kategorier i

deres skoletid.

Danske unge har lært mest om

geografi, både når det gælder Grønland og

Færøerne.

I alle fire kategorier angiver mellem 81-88 % af

færøske unge, at de har modtaget undervisning

om Danmark. For unge fra Grønland er de

tilsvarende tal 69-79 %.

Danske og grønlandske unges viden om

Færøerne er begrænset

Danske og grønlandske unge i fokusgrupperne

fremhæver natur og dertilhørende erhverv som

fiskeri og fåreavl, når de spørges ind til, hvad de

ved om Færøerne.

Dertil nævner enkelte danske unge,

at færinger er

mere konservative sammenlignet med danskere,

og at de har en større opmærksomhed på

reproduktion og barnløshed grundet landets

størrelse.

Både danske og grønlandske unge påpeger dog, at

deres generelle viden om Færøerne er begrænset,

og at de ikke mindes at have hørt om Færøerne i

løbet af deres skoletid.

Det understøttes af de kvantitative resultater, hvor

andelen af danske unge, der har modtaget under-

visning om Færøerne, er ca. 20 % lavere på tværs

af alle svar sammenlignet med besvarelserne om

Grønland.

Generelt lader det til, at Færøerne fylder mindre i

skoleundervisningen i både Danmark og Grøn-

land, end undervisningen om Grønland og

Danmark gør på Færøerne.

Har du i løbet af din skoletid modtaget undervisning om Grønlands/Færøernes…

23%

47%

39%

43%

70%

68%

39%

47%

40%

19%

historie

geografi

kultur og

rolle i

samfund Rigsfællesskab

Grønland

Nej

Ved ikke

historie

geografi

Færøerne

38%

23%

27%

52%

65%

59%

12%

14%

17%

12%

14%

kultur og

rolle i

samfund Rigsfællesskab

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Grønlandske og færøske unge lærer meget lidt om hinanden –

og de lærer meget mere om Danmark end omvendt

Færøske og danske unges viden om Grønland er

præget af negative fortællinger

Når danske og færøske unge i fokusgrupperne

spørges ind til deres viden om Grønland, fremhæves

først den grønlandske natur og dyrelivet. Det har

betydning for, hvilke erhverv de først tænker på. Flere

nævner også den geopolitiske placering i en stadig

mere anspændt arktisk region.

Dernæst betones de sociale og kulturelle forhold, hvor

beskrivelserne i høj grad handler om

mistrivsel,

incest, alkoholisme, udfordret økonomi, få job- og

uddannelsesmuligheder og en truet kulturarv.

Kendskabet mellem unge på tværs af Grønland

og Færøerne er småt

Unge på tværs af Grønland og Færøerne angiver,

at deres kendskab til det andet land er lavt.

Færøske unge i fokusgrupperne har en oplevelse

af, at de formentlig ved lige så lidt om Grønland og

grønlandske unge, som de forestiller sig, at grøn-

landske unge ved den anden vej, men for katego-

rierne geografi samt kultur og samfund oplever en

større del af færøske unge dog at have modtaget

undervisning om Grønland end omvendt.

Det kan dermed konstateres, at der er en

betydelig skævhed i, hvor meget unge i de tre

lande ved om hinanden.

Har du i løbet af din skoletid modtaget undervisning om Grønlands/Danmarks…

31%

50%

69%

62%

88%

60%

42%

23%

historie

geografi

kultur og

samfund

Grønland

13%

10%

13%

12%

84%

81%

85%

25%

rolle i

rigsfællesskab

historie

geografi

kultur og

samfund

rolle i

rigsfællesskab

Danmark

Nej

Ved ikke

Har du i løbet af din skoletid modtaget undervisning om Færøernes/Danmarks…

13%

11%

14%

15%

14%

16%

19%

17%

60%

54%

52%

74%

79%

69%

70%

24%

historie

30%

geografi

29%

kultur og

samfund

Færøerne

29%

rolle i

rigsfællesskab

historie

geografi

kultur og

samfund

rolle i

rigsfællesskab

Nej

Ved ikke

Danmark

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

Danske unges viden om Grønland og Færøerne stammer

forskellige steder fra, hvis man ser bort fra skoleundervisning

Danske unges viden om Grønland kommer især

fra dokumentarer og nyheder, mens viden om

Færøerne især er fra nyheder og generel omtale

Omkring halvdelen af danske unge har fået viden

om Grønland gennem dokumentarer (51 %) og

nyheder (50 %). Næsten lige så mange har fået

viden gennem generel omtale (46 %), folk de

kender (46 %) og fra sociale medier (41 %).

Dette ses også i fokusgruppen, hvor danske unge

nævner, at deres viden om Grønland kommer fra

folkeskolen, personlige relationer eller medier og

samfundsdebatten.

Viden om Færøerne har danske unge fået gennem

folk, de kender (45 %), nyheder (42 %) og generel

omtale (42 %).

Det viser, at danske unges viden ikke kun

kommer ét sted fra. Stort set alle tal er på 50 %

eller mindre, hvilket kan indikere, at mange ikke

får viden om Grønland og Færøerne gennem de

ovenstående kanaler.

Hvor flere i Færøerne og Grønland nævner, at de

har besøgt, boet eller gået i skole i et af de andre

lande (i kategorien ‘andet’), nævner danske unge

ikke i samme grad, at de har besøgt, boet eller gået

i skole i enten Grønland eller på Færøerne.

Foreningslivet er en lille kilde til viden

En marginal del af danske unge har fået viden om

hhv. Grønland (2 %) og Færøerne (3 %) gennem

foreningslivet. Det peger på et potentiale for at øge

unges viden herigennem. For grønlandske unge er

tallene lidt større. Her modtager 5 % viden om

Færøerne gennem foreningslivet, og hele 13 % får

viden om Danmark.

Færøske unge oplever i større grad, at forenings-

livet er en kilde til viden om Grønland og Danmark.

Her angiver 13 %, at de modtager viden om

Grønland gennem foreningslivet, og hele 38 %

svarer det samme om Danmark. For færøske unge

er foreningslivet således også en kilde til viden om

de andre lande.

Den faktuelle viden om historien

kommer fra historietimer i folkeskolen.

Det samfundsrelevante kommer fra

samfundsdebatten. Særligt ift. Trumps

forsøg på at købe Grønland, kom der en

del debat om Rigsfællesskabet.

Medierne farver os, når vi ikke ved ret

meget om emnet i forvejen.

(Dansk kvinde, 28 år)

Hvorfra har du ellers fået viden om Grønland/Færøerne? (Du kan vælge flere svar)

N = 1.014

51%

30%

50%

42%

41%

36%

46%

42%

46% 45%

Besøg i

Grønland

Dronningens

nytårstale

2% 3%

Dokumentarer

Nyheder

Sociale

medier

Generel

omtale

Venner/

familie/

bekendte

Færøerne

Foreningslivet

6% 5%

Andet, uddyb

gerne

Grønland

1 Med generel omtale menes den brede offentlige diskurs. Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Grønlandske og færøske unge får viden om Danmark fra mange

forskellige kilder - færøske unge får mere viden om Grønland

end omvendt

Færøske og grønlandske unge modtager viden

om Danmark gennem næsten alle kanaler

Grønlandske unge modtager mest viden om

Danmark gennem nyheder (72 %), venner, familie

og bekendte (65 %) og sociale medier (64 %). Ca.

halvdelen af grønlandske unge angiver, at de mod-

tager viden om Danmark gennem dokumentarer

(51%) og generel omtale (54%). Færrest modtager

viden gennem foreningslivet, og flere nævner i

kategorien ‘andet’, at de har fået kendskab til

Færøerne eller Danmark, da de enten har boet,

besøgt eller gået i skole i landene.

Grønlandske unge modtager mindre viden om

Færøerne end den anden vej.

Færøske unge ved mest

78-91 % af færøske unge angiver, at de får viden

om Danmark gennem de fleste kategorier. De fleste

færøske unge får dermed viden om Danmark

gennem stort set alle kategorier. Flere nævner i

kategorien ‘andet’, at deres viden om Danmark også

kommer af at have besøgt eller boet i landet (f.eks.

gennem efterskoleophold).

Mellem 59-65 % af unge færinger får viden om

Grønland i de selvsamme kategorier.

Det fremgår af disse tal, samt af tallene på side

12, at færøske unge er dem, der samlet set ved

mest om de øvrige lande i Rigsfællesskabet.

Hvorfra har du ellers fået viden om Grønland/Danmark? (Du kan vælge flere svar)

N = 222

87%

78%

59%

58%

62%

63%

90%

91%

82%

65%

Bøger &

Litteratur

38%

13%

18%

Andet, uddyb

gerne:

Jeg har gået i

skole i

Danmark

Dokumentarer

Nyheder

Sociale medier Generel omtale Venner/ familie/

bekendte

Grønland

Danmark

Foreningslivet

Hvorfra har du ellers fået viden om Færøerne/Danmark? (Du kan vælge flere svar)

N = 318

72%

64%

51%

41%

21%

13%

Dokumentarer

Nyheder

Sociale medier Generel omtale Venner/ familie/

bekendte

Færøerne

Danmark

Foreningslivet

41%

31%

16%

Andet, uddyb

gerne:

54%

41%

65%

Jeg har

boet der i

et halvt år

Jeg gik på

efterskole i

Danmark

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

”Jeg har ikke haft om

Færøerne i folkeskolen. Man

har meget mere om

Grønland, når man har om

Rigsfællesskabet. Færøerne

er mere bare sådan, nå, ja, de

er der.”

Dansk kvinde, 22 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

Danske unges viden om Færøerne og Grønland er i de fleste

tilfælde baseret på forestillinger og fordomme – og de har mindst

viden om Færøerne

Viden om Grønland og Færøerne er primært

baseret på forestillinger og/eller fordomme

22 % af danske unge angiver, at deres viden om

Grønland primært er baseret på faktuel informa-

tion og pålidelige kilder.

Den største gruppe (36

%) svarer, at deres viden om Grønland primært er

baseret på ting, de har hørt eller fået fortalt andre

steder fra. 31 % svarer, at deres viden er baseret på

en kombination af de to.

Når det kommer til

Færøerne angiver 39 %, at

deres viden primært kommer fra ting, de har

hørt.

25 % svarer, at deres viden både er baseret på

faktuel information og fortællinger andre steder fra,

mens

kun 14 % har deres viden gennem faktuel

information.

Danske unge angiver i højere grad end unge fra

Grønland og Færøerne, at deres viden stammer

fra ting, de har hørt.

Det understøttes ligeledes af fokusgrupperne, hvor

danske unge lægger vægt på, at viden og kendskab

til Færøerne generelt er mindre – og samtidig mindre

faktabaseret end deres viden om Grønland.

Jeg kender allerede Danmark, for vi

tager altid derover, når vi skal på

ferie. Jeg tænker, det er positivt,

men også negativt, fordi der er

nogen, der ser ned på os. De taler

om, at vi er alkoholikere.

(Grønlandsk kvinde, 24 år)

Grønlandske og færøske unges viden om

Danmark er i større grad baseret på faktuelle og

pålidelige kilder, end den viden, de har om

hinanden, er

Kun 14 % af danske unge angiver, at deres viden

om Færøerne primært kommer fra pålidelige kilder.

For Grønland er det 22 %. De angiver, at deres

viden i højere grad kommer fra ting, de har hørt

eller en blanding af dét og pålidelige kilder.

28 % af grønlandske unge og 31 % af færøske

unge angiver, at deres viden om Danmark primært

stammer fra faktuel viden og pålidelige kilder.

Derimod er det blot 12 % af færøske unge, som

angiver dette om deres kilde til viden om Grønland,

og blot 9 % af grønlandske unges kilde til viden om

Færøerne. Der ses således en større forskel i, hvor

stor en grad den primære information stammer fra

faktuelle og pålidelige kilder.

15 % af danske unge

angiver, at de

ingen

viden har om

Færøerne

N = 1.014

Hvordan vil du beskrive kilden til din viden om hhv. Grønland og Færøerne?

36%

22%

14%

39%

31%

25%

15%

Min viden om landet er Min viden om landet er Min viden om landet er Ikke relevant - jeg har

primært baseret på primært baseret på ting, både baseret på faktuel ingen viden om landet

faktuel information fra jeg har hørt/fået fortalt information og hvad jeg

pålidelige kilder

andre steder fra

har hørt/fået fortalt

andre steder fra

Grønland

Færøerne

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Fordomme og negative fortællinger i Rigsfællesskabet

Jeg forbinder Grønland

med unges mistrivsel.

Mange alkoholikere.

Mange problemer, der

ligger dybere end kun

utilfredshed med

Danmark og vores måde

at være på.

(Dansk mand, 22 år)

Måden man hører om Grønland,

nærmest som noget fra en gyserfilm.

Jeg tænker på det billede, der

skabes om Grønland som

alkoholikere. Og på naturen og

dyrelivet. Hvaler. Min opfattelse af

Grønland er, at deres kulturarv er

lidt truet på en måde.

(Færøsk kvinde, 19 år)

Jeg tænker på

forpligtelser, samarbejde, geopolitik,

uroligheder og svigt. Samarbejde

fordi det er tre nationer med forskellig

repræsentation i det danske

folketing. Men uro og svigt kommer

fra det historiske, det er ikke en dans

på roser med Rigsfællesskabet.

(Færøsk kvinde om

Rigsfællesskabet, 23 år)

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

Hver tredje ung fra Grønland angiver, at de ingen viden har om

Færøerne

Stor forskel i unges kilder til viden om landene i

Rigsfællesskabet

Hvor den største gruppe blandt de danske unge

angiver, at deres viden om både Færøerne og

Grønland kommer fra ting de har hørt/fået fortalt,

er færøske unges viden om Danmark (54 %) og

Grønland (41 %) primært baseret på en blanding af

pålidelige kilder og historier, de har fået fortalt.

For grønlandske unge er det mere blandet. Her

svarer 28 %, at deres viden kommer fra faktuelle og

pålidelige kilder, 24 % fra ting de har fået fortalt og

34 % fra en blanding af de to. 7 % svarer, at de ikke

har nogen viden om Danmark, og 7 % ved det ikke.

Flere grønlandske unge har ingen viden om

Færøerne

Hele 32 % af de grønlandske unge svarer, at de

ingen viden har om Færøerne. Det stemmer overens

med flere af de andre grafer i denne undersøgelse,

hvor færrest ved noget om Færøerne. Kendskabet

mellem grønlandske og færøske unge er begrænset

begge veje.

19 % af grønlandske unge svarer, at deres viden om

Færøerne kommer fra historier, de har fået fortalt,

og 19 % angiver, at det er fra en blanding af pålide-

lige kilder og historier, de har fået fortalt. Kun 9%

har angivet, at deres viden om Færøerne primært

kommer fra faktuelle kilder.

Hvordan vil du beskrive kilden til din viden om Grønland/Danmark?

N = 222

54%

31%

12%

36%

13%

41%

Min viden om landet er Min viden om landet er Min viden om landet er Ikke relevant - jeg har

primært baseret på

primært baseret på både baseret på faktuel ingen viden om landet

faktuel information fra ting, jeg har hørt/fået information og hvad jeg

pålidelige kilder

fortalt andre steder fra har hørt/fået fortalt

andre steder fra

Grønland

Danmark

Ved ikke

Hvordan vil du beskrive kilden til din viden om Færøerne/Danmark?

N = 318

28%

19%

24%

34%

19%

32%

20%

Ved ikke

Min viden om landet er Min viden om landet er Min viden om landet er Ikke relevant - jeg har

primært baseret på

både baseret på

ingen viden om landet

faktuel information fra ting, jeg har hørt/fået faktuel information og

pålidelige kilder

fortalt andre steder fra hvad jeg har hørt/fået

fortalt andre steder fra

Færøerne

Danmark

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

De fleste danske unges venner og bekendte fra Grønland og

Færøerne bor i Danmark på nuværende tidspunkt

Danske unge kender primært personer fra

Grønland og Færøerne, som er bosat i Danmark

31 % af danske unge har venner/bekendte fra

Grønland, der bor i Danmark – mens 13 % har

venner/bekendte fra Grønland, som bor i Grønland

nu. Omtrent samme fordeling ses i de tilsvarende

tal for danske unges bekendtskaber fra Færøerne.

Her er det 11 % af danske unge, der har venner

eller bekendte, som bor på Færøerne nu, mens 36

% kender nogen, der bor i Danmark nu.

Mere end halvdelen af danske unge svarer, at de

ikke har venner/bekendte fra Grønland (57 %) og

Færøerne (53 %).

Dette kommer også til udtryk i fokusgrupperne, hvor

færøske og grønlandske unge fortæller, hvordan

mange unge fra deres land vælger at studere eller

arbejde i Danmark og på den måde skaber person-

lige relationer til danske unge. Noget tyder på, at

relationerne primært opstår ved, at folk fra Færøer-

ne og Grønland kommer til Danmark.

I min klasse havde vi

pennevenner i Danmark, da jeg

var lille. Der delte vi viden med

hinanden. Det handlede om at få

klasserne til at snakke sammen

og lære mere om det i

folkeskolen.

(Færøsk mand, 25 år)

Jeg synes, at jeg har et større

forhold til Danmark end

Færøerne, for jeg har ikke rigtigt

hørt noget om Færøerne, men til

Danmark er der nem adgang.

(Grønlandsk kvinde, 24 år)

Kender du nogen fra Grønland? (Du kan vælge

flere svar)

N = 1.014

Kender du nogen fra Færøerne? (Du kan

vælge flere svar)

N = 1.014

57%

53%

36%

31%

13%

Ja, jeg har

Nej, jeg har

venner/

ingen venner/

bekendte fra bekendte fra bekendte fra

Grønland, der Grønland, der

Grønland

bor der nu bor i Danmark

Ved ikke

11%

Ja, jeg har

Nej, jeg har

venner/

ingen venner/

bekendte fra bekendte fra bekendte fra

Færøerne, der Færøerne, der Færøerne

bor der nu bor i Danmark

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Viden og kendskab

Kun et fåtal af færøske og grønlandske unge har ikke danske

venner

Næsten alle færøske og grønlandske unge har

danske bekendtskaber

Hvor 57 % af danske unge ikke har nogen venner

fra Grønland, og 53 % ikke har nogen venner fra

Færøerne, er det kun 3 % af grønlandske unge og

4 % af færøske unge, som ikke har danske

venner/bekendte.

Anderledes ser det ud for de indbyrdes bekendt-

skaber mellem grønlandske og færøske unge. Her

angiver 43 % af grønlandske unge, at de ikke har

nogen færøske bekendtskaber, og 37 % af færøske

unge angiver, at de ikke har grønlandske bekendte.

Kender du nogen fra Danmark? (Du kan vælge

flere svar)

N = 222

Størstedelen af både grønlandske og færøske unge

kender danskere, der bor i Danmark nu, mens lidt

over 40 % for begge lande også kender danskere,

der bor i deres respektive lande nu.

Der er dermed stor forskel på, hvor mange

danske unge, der har bekendtskaber fra

Færøerne og Grønland i forhold til, hvor mange

grønlandske og færøske unge, der har danske

bekendtskaber.

Samtidig har unge fra Grønland og Færøerne i

langt højere grad danske bekendtskaber, end de

har bekendtskaber indbyrdes.

Kender du nogen fra Grønland? (Du kan

vælge flere svar)

N = 222

91%

41%

39%

30%

37%

Ja, jeg har

venner/

bekendte fra

Danmark,

der bor der

Ja, jeg har Nej, jeg har

venner/

ingen

bekendte fra venner/

Danmark, bekendte fra

der bor på

Danmark

Færøerne

Ved ikke

Ja, jeg har Ja, jeg har Nej, jeg har

venner/

ingen

bekendte fra bekendte fra venner/

Grønland, Grønland, bekendte fra

der bor der der bor på Grønland

Færøerne

Ved ikke

Kender du nogen fra Danmark? (Du kan vælge

flere svar)

N = 318

Kender du nogen fra Færøerne? (Du kan

vælge flere svar)

85%

42%

25%

23%

43%

14%

Ja, jeg har

Nej, jeg har

venner/

ingen venner/

bekendte fra bekendte fra bekendte fra

Danmark, der Danmark, der

Danmark

bor der nu bor i Grønland

Ved ikke

Ja, jeg har Ja, jeg har Nej, jeg har

venner/

ingen

bekendte fra bekendte fra venner/

Færøerne, Færøerne, bekendte fra

der bor der

der bor i

Færøerne

Grønland

Ved ikke

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Interesse for

Rigsfællesskabet

og de tre lande

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

”Jeg vil gerne have mere

information om, hvorfor vi har

Rigsfællesskabet, og hvorfor

det er relevant. Det virker

gammelt og støvet. Hvorfor er

vi stadig så glade for det?

Italesæt det i samfundet!”

Dansk kvinde, 28 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Interesse

Unge ønsker mere viden om Rigsfællesskabet, da

vidensniveauet har indvirkning på holdning og opfattelse

Flertallet mener, at det er vigtigt at have

kendskab til Rigsfællesskabet

Lige over halvdelen af danske unge (52 %) mener,

at det i ‘høj’ (34 %) eller ‘meget høj’ grad (18 %) er

vigtigt at have kendskab til både Rigsfællesskabet,

samt Grønland og Færøerne. Lægger man andel-

en, som mener, at det i ‘nogen’ grad er vigtigt oven

i (31 %),

mener et stort flertal på 83 %, at kend-

skab er vigtigt i nogen eller højere grad.

Lignende tal ses for grønlandske og færøske unge.

54 % af grønlandske unge angiver, at det er vigtigt

at have kendskab til Rigsfællesskabet i ‘høj’ eller

‘meget høj’ grad. Sammenlagt med angivelserne i

‘nogen grad’

mener i alt 86 %, at kendskab er

vigtigt i nogen eller højere grad.

65 % af færøske unge mener, at det i ‘høj’ eller

‘meget høj’ grad er vigtigt at have kendskab til

Rigsfællesskabet. 22 % synes, det er vigtigt i

‘nogen grad’, hvorved i alt

87 % mener, at det i

nogen eller højere grad er vigtigt.

Det er dermed en relativt lille andel af unge på

tværs af Rigsfællesskabet, som ikke finder det

vigtigt at have viden om Rigsfællesskabet. Der

er en betydelig interesse for mere viden om

Rigsfællesskabet og de andre lande blandt

unge.

Vidensniveauet påvirker holdning og opfattelse

I fokusgrupperne synes unge – på tværs af landene –

også, det er vigtigt at have et grundlæggende kend-

skab til, og forståelse af, Rigsfællesskabet i dag. Her

lægger unge særligt vægt på manglen på viden om,

hvilken

funktion

Rigsfællesskabet tjener i dag.

Denne viden er ifølge dem vigtig for at kunne danne

sig sin egen holdning til Rigsfællesskabets virke og

relevans på et oplyst – og tidssvarende – grundlag.

De synes, at det er vigtigt, at unge ved mere om

andre unge i landene.

De forklarer, at den mang-

lende viden ofte leder til stereotyper, fordomme

og negative fortællinger.

De ser derfor et behov for

et dybere kendskab til hinanden for at kunne ændre

de gamle (og ofte ukorrekte) forestil- linger og

fordomme.

62 %

af danske unge

ønsker mere

undervisning om

Færøerne

i skolen

64 %

af danske unge

ønsker mere

undervisning om

Grønland

i skolen

I hvilken grad synes du, det er vigtigt at få undervisning om/have kendskab til Rigsfællesskabet?

N = 1.014

52%

12%

34%

18%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lille grad

Slet ikke

Ved ikke

31%

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Interesse

Danske unge peger på mere undervisning i skolen som den mest

oplagte måde at skabe større kendskab på

Tænk tilbage på det sidste år. Har du i

denne periode selv opsøgt viden om

Rigsfællesskabet?

Skoleundervisning og medier er de vigtigste

kanaler til at få mere viden iflg. danske unge

Som det kunne ses på forrige side, ønsker 83 % af

danske unge i en eller anden udstrækning mere

viden om Rigsfællesskabet, Grønland og Færøerne.

Undervisning i skolen er den kanal flest danske

unge ønsker at få mere viden om Grønland og

Færøerne igennem

(64 % og 62 % for hhv. Grøn-

land og Færøerne).

I næste række ønsker 37 % af danske unge at få

mere viden om de to lande via nyhedsmedier og

faglitteratur, dokumentarer eller podcast.

23 % af unge danskere ønsker viden om de respek-

tive lande via sociale medier, og ca. 17 % ønsker at

få mere viden fra mere kunstneriske kilder såsom

skønlitteratur, film og musik.

Disse tal indikerer, at unge danskere generelt

ønsker mere viden gennem faglige kanaler og

pålidelige kilder.

Hver tiende oplyser, at de ikke vil modtage mere

viden om de to lande (hhv. 11 % for Grønland og 12

% for Færøerne).

19%

75%

Nej

Ved ikke

Tænk tilbage på det sidste år. Har du i

denne periode selv opsøgt viden om

Rigsfællesskabet?

14%

29%

57%

Nej

Ved ikke

Hvilke af følgende kanaler vil du gerne få mere viden om Grønland/Færøerne igennem? (Du kan vælge

flere svar)

N = 1.014

64% 62%

38% 37%

23% 23%

17% 18%

1% 0%

Undervisning i

skolen

Nyhedsmedier

Sociale medier

Skønlitteratur,

film, musik

Faglitteratur,

dokumentarer,

podcast

Færøerne

Andet, uddyb

gerne

Jeg vil ikke

modtage mere

viden om GL/FO

36% 36%

11% 12%

Grønland

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Interesse

Grønlandske og færøske unge ønsker i højere grad viden om

hinandens lande end om Danmark

Grønlandske og færøske unge ønsker primært

mere viden gennem skoleundervisning – og

mest om hinanden

Unge i Grønland angiver, at de hovedsaligt ønsker

mere viden og Færøerne/Danmark gennem skolen.

I samtlige kategorier angiver de, at de ønsker mere

viden om Færøerne end om Danmark fra den på-

gældende kanal. 9 % af grønlandske unge ønsker

ikke mere viden om Færøerne, og 12 % ønsker ikke

mere viden om Danmark.

Ligesom med grønlandske og danske unge, ønsker

flest unge færinger mere viden igennem skolen.

Herudover ønsker de viden fra nyhedsmedier og

faglitteratur. 24-32 % af unge færinger ønsker viden

gennem sociale medier og skønlitteratur, film og

musik.

Færøske unge ønsker i højere grad viden om

Grønland end om Danmark. Hele 25 % ønsker

ikke mere viden om Danmark, mens blot 10 %

angiver det samme om Grønland.

Færøske unge opsøger mest viden om

Rigsfællesskabet

Hvor 75 % af danske unge ikke selv har opsøgt

mere viden om Rigsfællesskabet, har mere end hver

anden unge færing (56 %) selv opsøgt mere viden.

I Grønland er det ca. hver tredje (29 %).

Færøske

unge er dermed den gruppe i Rigsfællesskabet,

som i størst grad opsøger mere viden om de

andre lande og Rigsfællesskabet.

Tænk tilbage på det sidste år. Har du i denne

periode selv opsøgt viden om

Rigsfællesskabet?

16%

28%

56%

Nej

Ved ikke

Hvilke af følgende kanaler vil du gerne få mere viden om Grønland/Danmark igennem? (Du kan vælge

flere svar)

N = 222

74%

52%

48%

34%

32% 29%

28% 24%

45%

34%

10%

Jeg vil ikke

modtage mere

viden

25%

2% 1%

Undervisning i Nyhedsmedier Sociale medier Skønlitteratur, Faglitteratur,

skolen

film, musik

dokumentarer,

podcast

Grønland

Danmark

Andet, uddyb

gerne

Hvilke af følgende kanaler vil du gerne få mere viden om Færøerne/Danmark igennem? (Du kan vælge

flere svar)

N = 318

62%

56%

41%

31%

41%

33%

39%

29%

1% 4%

9% 12%

Jeg vil ikke

modtage mere

viden

41% 39%

Undervisning i Nyhedsmedier Sociale medier Skønlitteratur, Faglitteratur,

skolen

film, musik

dokumentarer,

podcast

Færøerne

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

Andet, uddyb

gerne

Danmark

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Interesse

Unge opsøger i mindre grad selv viden

Misforhold mellem lysten til mere viden og

lysten til at opsøge det selv

I fokusgrupperne kom det frem, at selvom unge

synes, det er vigtigt at have viden om de andre

lande, er det begrænset, hvor mange af dem, der

selv har opsøgt mere viden.

Dem, der selv har opsøgt mere viden, gør det ofte

på grund af en personlig nysgerrighed om et speci-

fikt interesseområde. Enkelte danske unge har f.eks.

søgt viden om Siriuspatruljen i Grønland eller om en

Michelin-restaurant på Færøerne. Nogle færøske

unge har søgt information om Danmark ifm. tron-

skifte og abortlov, mens andre følger mere spora-

disk med i danske nyheder og sportsbegivenheder.

Grønlandske unge har primært søgt information om

Danmark ifm. skoleopgaver og rejser.

Selvom danske unge overordnet ønsker mere viden

om Rigsfællesskabet f.eks. gennem skolen, er det

kun hver femte (19 %.), som selv har opsøgt viden

det seneste år.

Der er dermed en diskrepans mellem danske

unges holdning til, at viden om de andre lande er

vigtig, og hvor ofte de selv opsøger den viden.

Fokus på eget land

I fokusgrupperne tegner der sig et billede af, at

unge fra Grønland og Færøerne føler sig mere

nødsaget til at have viden om Danmark, fordi

politiske beslutninger taget i Danmark ofte kan

påvirke dem.

Omvendt beretter unge fra begge lande, at de føler

sig informationsmættede pga. mængden af nyheder

fra/om Danmark. De vil hellere fokusere på deres

eget land, og hvad der foregår der, da det er vigtig-

ere, end hvad der sker i de andre lande.

Unge vil gerne

have

mere viden

, men de

opsøger det ikke selv

Mine danske venner

og danske unge generelt interesserer sig

ikke for Rigsfællesskabet, og hvad det

indebærer. Den fælles fjende gør det mere

naturligt, at Færøerne og Grønland stiller

sig mere kritiske over for Rigsfællesskabet

end danske unge, der ikke har oplevet

samme konsekvenser pga.

Rigsfællesskabet.

(Færøsk kvinde, 19 år)

Jeg har ikke opsøgt det [viden om de

andre lande i Rigsfællesskabet],

det er ikke noget,

jeg interesserer mig for.

Eller jo, men det er ikke noget,

jeg går op (…) vi skal også have fokus på

vores eget samfund.

(Grønlandsk kvinde, 19 år)

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

”Det ville være meget godt

med noget mere viden [om

Rigsfællesskabet], før vi

bliver 18 år, fordi vi kan

stemme, når vi bliver 18.

Måske vi kunne få viden

gennem medier, så unge kan

følge mere med”.

Færøsk kvinde, 24 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Interesse

Danske unge vil ikke

kun

øge kendskabet via undervisning og

medier, men også gennem fysiske besøg

Danske unge vil gerne besøge Færøerne og

Grønland

På samme måde, som der er en interesse for at vide

mere om de enkelte lande og Rigsfællesskabet som

helhed, er der også en interesse for at besøge

Grønland og Færøerne blandt danske unge.

Knap tre ud af fire danske unge har en interesse i

at besøge Grønland enten for første gang (66 %)

eller igen (7 %), mens næsten ligeså mange (67 %)

enten ønsker at besøge Færøerne for første gang

(62 %) eller igen (5 %).

7 % vil gerne besøge Grønland igen, og 5 % vil

gerne besøge Færøerne igen, selvom de allerede

har været der. Kun 1 % har været i hhv. Grønland

og Færøerne og har ikke lyst til at besøge de

respektive lande igen.

9 % har hverken interesse i at besøge Grønland

eller Færøerne.

Danske unge vil gerne

besøge

Færøerne og

Grønland

og ser

det som en måde at

øge deres viden på

Unge mennesker er ikke så anderledes fra

hinanden, når alt kommer til alt. Vores

opfattelse af hinanden ændrer sig ikke, hvis

vi ikke besøger hinanden og får direkte

viden

(Dansk mand, 26 år)

Har du lyst til at besøge Grønland og/eller Færøerne? (Du kan vælge flere svar)

N = 1.014

Ja, jeg vil gerne besøge Grønland

66%

Ja, jeg vil gerne besøge Færøerne

62%

Jeg har allerede besøgt Grønland, men jeg vil gerne

besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt Færøerne, men jeg vil gerne

besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt Grønland, og jeg har ikke lyst til at

besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt Færøerne, og jeg har ikke lyst til

at besøge landet igen

Jeg har ikke lyst til at besøge hverken Grønland eller

Færøerne

Ved ikke

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Interesse

Færøske og grønlandske unge vil gerne besøge de andre lande i

Rigsfællesskabet (igen)

Færøske og grønlandske unge vil gerne besøge

de andre lande i Rigsfællesskabet

Ligesom danske unge vil unge fra Færøerne og

Grønland også gerne besøge eller genbesøge de to

andre lande i Rigsfællesskabet.

75 % af grønlandske unge ønsker at besøge eller

genbesøge Færøerne, og 85 % ønsker at besøge

eller genbesøge Danmark.

Blot 2 % af grønlandske unge ønsker ikke at besøge

Danmark igen, og 0 % ønsker ikke at besøge Fær-

øerne. Tilsvarende er der ingen af de færøske unge,

der ikke vil besøge Grønland og blot 3 %, som ikke

ønsker at besøge Danmark igen.

Der er flere færinger, der har besøgt Grønland og

grønlændere, der har besøgt Færøerne, end der er

danskere, der har besøgt nogle af de to lande.

Færøske og grønlandske unge besøger oftere

Danmark, end danske unge besøger Færøerne

og Grønland

Der ses en tydelig forskel i, hvilke lande unge i

Rigsfællesskabet har besøgt.

Hvor kun få danske

unge har besøgt Færøerne eller Grønland, har

hele 70 % af grønlandske unge og 80 % af

færøske unge besøgt Danmark.

Der er dermed en stor ulighed i, hvor stor en del

af danske unge, der har besøgt Grønland/Fær-

øerne sammenlignet med, hvor mange færøske

og grønlandske unge, der har besøgt Danmark.

Det kan medvirke til det manglende kendskab og

den manglende fællesskabsfølelse fra dansk

side.

N = 318

Ja, jeg vil gerne besøge

Danmark

Ja, jeg vil gerne besøge

Færøerne

Jeg har allerede besøgt

Danmark, men jeg vil gerne

besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt

Færøerne, men jeg vil gerne

besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt

Danmark, og jeg har ikke lyst

til at besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt

Færøerne, og jeg har ikke lyst

til at besøge landet igen

Jeg har ikke lyst til at besøge

hverken Danmark eller

Færøerne

Ved ikke

N = 222

Ja, jeg vil gerne besøge

Danmark

Ja, jeg vil gerne besøge

Grønland

Jeg har allerede besøgt

Danmark, men jeg vil gerne

besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt

Grønland, men jeg vil gerne

besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt

Danmark, og jeg har ikke

lyst til at besøge landet igen

Jeg har allerede besøgt

Grønland, og jeg har ikke

lyst til at besøge landet igen

Jeg har ikke lyst til at

besøge hverken Danmark

eller Grønland

Ved ikke

Har du lyst til at besøge Danmark og/eller

Grønland? (Du kan vælge flere svar)

10%

74%

77%

13%

Har du lyst til at besøge Danmark og/eller

Færøerne? (Du kan vælge flere svar)

17%

65%

68%

10%

Grønland er anderledes, end hvad jeg

troede det var. Har selv været der. Men de

har mange problemer. Jeg troede, det var

fattige personer, meget alkohol, mange

isbjørne. Men det var slet ikke så dårligt,

som jeg troede, det var. Folk på min alder

drak slet ikke alkohol.

(Færøsk mand, 24 år)

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse af, og

fællesskabsfølelse

med, befolkningerne

i de andre lande

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

”Vi ved så lidt om hinanden,

at det bliver meget

stereotypisk det hele. Fra de

danske medier hører vi, at

Danmark er det bedste.

Færøerne er meget

konservativt, så derfor ser

mange unge nok også

Færøerne som et lidt dårligt

land, men det er vi ikke.”

Færøsk mand, 25 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Danske unges egen opfattelse af Grønland og Færøerne er langt

mere positiv, end hvad den almene opfattelse – og mediernes

fremstilling – vurderes til at være

Flere danske unge vurderer den almene

opfattelse – og mediernes fremstilling – af

Grønland i Danmark til at være mere negativ

sammenlignet med Færøerne

Sammenlagt vurderer 26 % af danske unge, at den

almene opfattelse af Grønland i Danmark er meget

eller overvejende positiv. En tredjedel (31 %) synes,

at den er overvejende eller meget negativ.

Den almene opfattelse af Færøerne opfattes af flere

danske unge til at være meget eller overvejende

positiv (44 %). Omvendt er det kun 7 %, der vur-

derer, at opfattelsen af Færøerne er overvejende

eller meget negativ.

En fjerdedel af danske unge vurderer, at

danske

mediers fremstilling af Grønland er overvejende

eller meget negativ (25 %),

og en fjerdedel mener,

at fremstillingen er overvejende eller meget positiv

(23 %).

40 % af danske unge vurderer, at Færøerne bliver

fremstillet overvejende eller meget positivt af danske

medier, mens kun 5 % mener, at fremstillingen er

overvejende eller meget negativ.

Der er således en betydeligt større andel af

danske unge, der vurderer, at mediernes frem-

stilling og den almene opfattelse af Grønland er

negativ end de tilsvarende tal for Færøerne.

Danske unges egen opfattelse er positiv eller

neutral

Danske unges

eget

indtryk af Grønland er langt

mere positivt. Næsten halvdelen (48 %) svarer, at

deres generelle indtryk af Grønland er overvejende

eller meget positivt, mens kun 10 % svarer, at deres

indtryk er negativt.

Danske unges egne indtryk af Færøerne er omtrent

det samme, idet lige over halvdelen (54 %) har et

positivt indtryk af landet, mens 4 % har et negativt.

N = 1.014

Grønland

Hvordan vurderer du, at den almene

opfattelse er af landet i Danmark?

Færøerne

23%

32%

28%

10%

36%

13%

Grønland

Hvordan vurderer du, at de danske

medier typisk fremstiller landet?

Færøerne

19%

38%

22%

13%

32%

39%

16%

Grønland

Hvordan er dit generelle indtryk af

landet?

Færøerne

11%

37%

34%

14%

40%

31%

11%

Meget positivt

Overvejende negativt

Overvejende positivt

Meget negativt

Hverken positivt eller negativt

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Unge færinger har et mere negativt indtryk af Grønland end af

Danmark – og de vurderer, at færøske medier fremstiller

Grønland negativt

Færøske unge vurderer, at Danmark i høj grad

bliver fremstillet og opfattet positivt, mens det i

mindre grad gør sig gældende for Grønland

Hele 64 % af færøske unge vurderer, at den almene

opfattelse af Danmark på Færøerne er overvejende

eller meget positiv. Modsat mener kun 11 %, at den

almene opfattelse af Danmark er overvejende eller

meget negativt.

Hvad angår den almene opfattelse af Grønland på

Færøerne, svarer 52 % af de færøske unge, at den

almene opfattelse af Grønland er overvejende eller

meget positiv. 21 % mener, at den er overvejende

eller meget negativ.

Ifølge færøske unge fremstiller færøske medier

generelt Danmark mere positivt end Grønland. 57 %

angiver, at medierne fremstiller Danmark overvej-

ende eller meget positivt, hvor det for Grønland kun

er 15 %, der mener det samme.

8 % af færøske unge mener, at Danmark fremstilles

overvejende eller meget negativt af færøske medier.

En tredjedel (31 %) af færøske unge mener, at

Grønland fremstilles negativt.

Færøske unge har overvejende et negativt

indtryk af Grønland

Færøske unges eget indtryk af Danmark og Grøn-

land er meget forskelligt. Mens 17 % har et overvej-

ende eller meget negativt indtryk af Danmark, har

% af de færøske unge et overvejende eller meget

negativt indtryk af Grønland.

Omvendt har 58 % af færøske unge et overvejende

eller meget positivt indtryk af Danmark, mens kun 16

% har et positivt indtryk af Grønland.

Færøske unge har således selv et meget mere

negativt indtryk af Grønland, end danske unge

har, og deres indtryk er betydeligt mere negativt,

end de vurderer den almene opfattelse af Grøn-

land på Færøerne til at være.

N = 222

Hvordan vurderer du, at den almene

opfattelse er af landet på Færøerne?

Danmark

19%

45%

22%

Grønland

44%

22%

14%

Danmark

Hvordan vurderer du, at de færøske

medier typisk fremstiller landet?

Grønland

16%

41%

27%

14%

34%

12%

19%

Danmark

Hvordan er dit generelle indtryk af

landet?

Grønland

50%

23%

9% 8%

15%

32%

17%

30%

Meget positivt

Overvejende negativt

Overvejende positivt

Meget negativt

Hverken positivt eller negativt

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Kun få grønlandske unge har et positivt indtryk af Danmark – en

stor gruppe er usikre på, hvordan de skal vurdere Færøerne

Grønlandske unge ved ikke, hvordan de skal

vurdere opfattelsen af Færøerne

Omtrent halvdelen af grønlandske unge svarer

‘ved ikke’, når de bliver spurgt til, hvordan de

vurderer den almene opfattelse af Færøerne i

Grønland, hvordan grønlandske medier frem-

stiller Færøerne og hvad deres generelle indtryk

er af Færøerne.

Ser man bort fra andelen, der svarer ‘ved ikke’,

svarer unge fra Grønland i stor udstrækning, at

deres generelle indtryk af Færøerne enten er

hverken positivt eller negativt (24 %) eller positivt

(22 %). Kun 5 % har et negativt indtryk af landet.

Den almene opfattelse af landene vurderes at

være mere positiv

37 % og 38 % af grønlandske unge vurderer, at den

almene opfattelse af hhv. Danmark og Færøerne er

overvejende eller meget positiv.

Den almene opfattelse vurderes således at være

noget mere positiv, end både deres generelle indtryk

og mediernes fremstilling af landene.

12 % mener, at den almene opfattelse af Danmark

er overvejende eller meget negativ, og kun 3 %

mener det samme om Færøerne.

Få har et positivt indtryk af Danmark

Selvom den almene opfattelse kun i meget lille grad

vurderes at være negativ,

svarer hver femte (20 %)

af unge fra Grønland, at de har et overvejende

eller meget negativt indtryk af Danmark.

Kun 15

% har et positivt eller meget positivt indtryk.

Blandt unge fra Grønland har flere et negativt

indtryk af Danmark, og få har et positivt indtryk,

selvom de samtidigt vurderer, at den almene

opfattelse af Danmark i Grønland er mere positiv.

N = 318

Danmark

Hvordan vurderer du, at den almene

opfattelse er af landet i Grønland?

Færøerne

11%

26%

35%

8% 4%

15%

13%

25%

15%

44%

Danmark

Hvordan vurderer du, at de

grønlandske medier typisk fremstiller

landet?

15%

43%

8% 5%

23%

Færøerne

15%

22%

51%

Danmark

11%

Hvordan er dit generelle indtryk af

landet?

44%

14%

20%

Færøerne

18%

24%

49%

Meget positivt

Overvejende negativt

Overvejende positivt

Meget negativt

Hverken positivt eller negativt

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Unge bliver (stadig) mødt med fordomme og ønsker at komme

videre fra dem

Forældede stereotypiske opfattelser

Alle unge i fokusgrupperne pointerer, hvordan deres

og andres opfattelser af befolkningerne i de andre

lande er farvet af forestillinger og fordomme, hvilket

fører til forældede stereotype forestillinger.

Selvom de fleste unge forsøger at se ud over disse

stereotypiske opfattelser af danskere, færinger og

grønlændere, fordi de har bevidsthed om, at virkelig-

heden er mere nuanceret end det,

anerkender de,

at fordommene alligevel hersker i samfunds-

debatten grundet manglende viden.

Hvordan vil I beskrive den typiske opfattelse af befolkningen i de andre lande?

Danskere

•

Højtråbende

Dominerende

Uvidende og ignorante

Nedladende

•

Færinger

Konservative

Lever af naturen og

turister

Fanger hvaler

•

Inuit/grønlændere

Nationalistiske

Traditionsbundne

Problemer med alkohol

og voldtægt

Har ikke samme

muligheder

Hvordan tror I, at unge i de andre lande ville beskrive jer og jeres land?

Danskere

•

Magtudøvere

Voldsom alkoholkultur

Overlegenhedskom-

pleks (dvs. det at føle

sig overlegen)

•

Færinger

Konservative

Få beskrivelser, da de

andre lande ikke

kender til os

•

Inuit/grønlændere

Mindre begavede

Problemer med alkohol

Fattige

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Hvilke fordomme oplever unge i Rigsfællesskabet?

”Jeg føler ikke vi har så mange

negative fordomme om Færøerne, vi

er mere negative fordomme mod

Danmark. Vi har en tættere relation til

Danmark, og der er flere danskere i

Grønland, og det er nok mest

danskere der behandler os dårligt..

Det ligger i os med historien, at

danskere har behandlet os dårligt,

og det giver os fordomme og et

negativt syn på dem.”

(Grønlandsk kvinde, 19 år)

”Alle lande har nogle fordomme om

andre lande, men jeg tror også,

Danmark og Grønland har flere

negative fordomme om hinanden, fordi

vi har en tættere relation. Der er jo ikke

rigtigt nogen færøske folk i Grønland,

og vi ser meget danskere til hverdag,

på skolerne, på arbejdspladsen og

vores chefer er mest danskere.”

(Grønlandsk kvinde, 24år)

”Ens fordomme bygger på, at man

ikke kender den nye generation så

godt. Jeg har ikke fordomme om

Grønland, men jeg har heller ikke et

positivt billede af dem, for man hører

ikke de positive historier.”

(Dansk mand, 19 år)

”Jeg føler de [danskere] synes vi er

dumme. Der er nogle grønlændere,

der er flyttet til Danmark, hvor der

også er mange alkoholikere, der flytter

til Danmark, men der er også nogle,

der flytter for at uddanne sig.”

(Grønlandsk kvinde, 24 år)

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Mediernes fremstilling har betydning for, hvordan landene

opfattes – unge ønsker at høre flere positive historier, der

repræsenterer de nye generationer

Medierne har stor betydning for synet på de

enkelte lande

Som det fremgår af de kvantitative resultater på de

forrige sider, opleves både den almene danske

opfattelse – samt mediernes portrættering af land-

ene (særligt Grønland) – som værende mere nega-

tiv end danske unges egen vurdering af landene.

Denne tendens bekræftes i de kvalitative fokus-

grupper på tværs af landene. Her er det tydeligt, at

både danske, færøske og grønlandske unge

oplever, at danske medier har en negativ vinkel

på historier om særligt Grønland, men også

Færøerne,

om end det er i et mindre omfang.

Medierne har en stor betydning for, hvilket billede

befolkningen tegner af de respektive lande. Når

medierne gentagende gange beretter om f.eks.

socioøkonomiske udfordringer i Grønland, kan det

indprente sig i bevidstheden, mener de.

På samme måde har mediernes

manglende

dækning også indvirkning på det billede, befolk-

ningen danner sig.

Unge på tværs af landene på-

peger, hvordan medierne sjældent dækker historier

om Færøerne, hvilket er medvirkende til manglende

kendskab og påmindelse om, at Færøerne også er

en ligeværdig del af Rigsfællesskabet.

Ligesom med den manglende/utilstrækkelige under-

visning om Rigsfællesskabet, oplever unge på tværs

af landene, at der er et skævt forhold mellem land-

ene i medieeksponeringen.

Færøske og grønland-

ske unge hører meget mere om Danmark i deres

medier, end de mener danskerne hører om Grøn-

land og Færøerne i danske medier.

Der er behov for en ny type historier

Unge på tværs af de tre lande peger på, at det er

nemt at drage ukorrekte eller uhensigtsmæssige

konklusioner og lade fordommene vinde, hvis man

ikke har viden om og kendskab til hinanden.

De mener, der er behov for, at fordommene ned-

brydes. De forestiller sig, at der er sket et genera-

tionsskifte i de tre lande med en udvikling i tradition-

er, samfund og værdier til følge, hvilket de antager

gør, at unges liv på tværs af landene minder mere

om hinanden end først antaget. Unge betoner,

hvordan mange fordomme og stereotypiske opfat-

telser ofte baseres på fortællinger om ældre

generationer.

Unge fra særligt Færøerne og Grønland kan ikke

genkende sig selv i det billede, der er dannet af

dem og deres land i danske medier. Derfor er der

behov for at udbrede ny viden om de moderne

samfund i Grønland og på Færøerne, og hvad

landenes befolkning (herunder især også den

unge generation) er optaget af.

”Når jeg snakker med unge fra Danmark,

spørger de, om jeg drikker meget. Danskere

ved ikke så meget om Grønland.”

(Grønlandsk mand, 20 år)

Medierne synes altid at

negative

historier

og bidrager

fremhæve de

dermed til en fasttømret

diskurs

”Det er vigtigt [at vide noget om hinanden og

Rigsfællesskabet], også når det handler om

samarbejde. Der skal være plads til de tre

lande.”

(Grønlandsk kvinde, 19 år)

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

”Det er ikke vigtigere at vide

noget om unge i

Rigsfællesskabet end resten

af verden. Jeg føler mig mere

knyttet til Norge og Island via

sprog og kultur end Danmark

og Grønland.”

(Færøsk kvinde, 19 år)

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Et stort flertal af danske unge føler ikke et fællesskab med unge

fra de andre lande – de kan heller ikke relatere til de andre

landes kultur og livsstil

Få danske unge føler samhørighed med unge

fra Grønland og Færøerne

Blandt danske unge føler sølle 4 % et fælles-

skab med unge fra Grønland, mens kun 7 %

føler et fællesskab med unge fra Færøerne.

Omvendt angiver hele 71 %, at de kun i mindre

grad eller slet ikke (43 %) føler et fællesskab med

unge fra Grønland – 66 % føler i mindre grad eller

slet ikke et fællesskab med unge fra Færøerne.

Tilsvarende angiver kun 5 % og 8 % af danske

unge, at de kan relatere til kulturen og livsstilen i

hhv. Grønland og på Færøerne.

Store flertal på 67

% og 61 % siger, at de i mindre grad eller slet

ikke kan relatere til kulturen og livsstilen i hhv.

Grønland og på Færøerne.

En fjerdedel siger, at de i nogen grad føler sig for-

bundet med Grønland og Færøerne som en del af

Rigsfællesskabet, mens sammenlagt 58 % i

mindre grad eller slet ikke føler sig forbundet til

Grønland og Færøerne som en del af Rigsfælles-

skabet.

Samlet set føler danske unge i meget lav grad

fællesskab med unge fra Grønland og Færøer-

ne. De kan ikke relatere til livsstilen, og de føler

sig i lav grad forbundet til landene som en del

af Rigsfællesskabet.

”Vi har et fællesskab med Danmark, jeg har

ofte været i Danmark. Grønland har jeg kun

en relation til fra en rejse, men har ikke et

dybere kendskab end det.”

Færøsk kvinde, 24 år

I hvilken grad føler du…

N = 1.014

Grønland

I hvilken grad føler du dig forbundet

med landet som en del af

Rigsfællesskabet?

Færøerne

25%

30%

28%

23%

28%

30%

Grønland 4%

I hvilken grad føler du et fællesskab

med unge fra landet?

Færøerne

17%

28%

43%

18%

27%

39%

Grønland

I hvilken grad føler du, at du kan

relatere til kulturen og livsstilen i

landet?

Færøerne

18%

32%

35%

10%

19%

30%

31%

12%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Færøske unge føler en større grad af fællesskab og forbundet-

hed i Rigsfællesskabet end danske og grønlandske unge – dog

er unge på Færøerne splittede

Et flertal føler et vist fællesskab med unge fra

Danmark og Grønland

Hver tredje unge færing (32 %) angiver, at de i høj

eller meget høj grad føler et fællesskab med unge

fra Danmark og Grønland. Lægger man andelen,

som angiver, at de i nogen grad føler et fællesskab

oven i, bliver det

samlet 56 %, der i nogen eller

højere grad føler et fællesskab med unge fra

Danmark og 62 %, som angiver det samme for

Grønland.

Samtidig angiver

38 %, at de i lav eller meget lav

grad føler et fællesskab med Danmark,

26 %

angiver det samme for Grønland.

Et flertal af færøske unge føler til en vis grad, at de

kan relatere til kulturen og livsstilen i Danmark og

Grønland. 60 % føler, at de i nogen eller højere grad

kan relatere til kulturen og livsstilen i Danmark, og

58 % angiver det samme for Grønland.

I hvilken grad føler du…

N = 222

Færøske unge er splittede om, hvorvidt de føler

sig forbundet til Rigsfællesskabet

Flere færøske unge føler sig forbundet med de

andre to lande i Rigsfællesskabet, end danske

og grønlandske unge gør den anden vej.

På

samme tid ses det, at færøske unge er splittede om

spørgsmålet.

34 % af færøske unge angiver, at de føler sig for-

bundet med Danmark i Rigsfællesskabet i høj eller

meget høj grad. 36 % føler sig i lav eller meget lav

grad forbundet med Danmark, og 33 % føler sig

forbundet med Grønland som en del af Rigsfælles-

skabet.

Færøske unge føler et meget større fællesskab

med grønlandske unge og kan i højere grad rela-

tere til kulturen og livsstilen i Grønland end

omvendt (se næste side).

I hvilken grad føler du dig forbundet

med landet som en del af

rigsfællesskabet?

Danmark

11%

23%

24%

27%

Grønland

14%

28%

19%

14%

15%

Danmark

I hvilken grad føler du et fællesskab

med unge fra landet?

25%

24%

29%

Grønland

13%

19%

30%

18%

12%

Danmark

I hvilken grad føler du at du kan

relatere til kulturen og livsstilen i

landet?

10%

28%

22%

20%

13%

Grønland

22%

27%

21%

14%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Grønlandske unge føler sig i mindre grad forbundet til

Rigsfællesskabet og føler en mindre grad af fællesskab

Et flertal føler sig i nogen grad forbundet med

Danmark og kan relatere til kulturen i Danmark

Blandt grønlandske unge angiver 55 %, at de i

nogen eller højere grad føler sig forbundet med

Danmark som en del af Rigsfællesskabet – heraf

er det dog kun 19 %, som føler det i høj eller meget

høj grad. 36 % angiver, at de mindre grad eller slet

ikke føler det.

Næsten halvdelen føler i nogen eller højere grad

et fællesskab med unge fra Danmark (47 %), dog

siger 38 % samtidigt, at de i mindre grad eller

slet ikke føler det samme.

67 % kan relatere til kul-

turen og livsstilen i Danmark, mens 21 % i mindre

grad eller slet ikke kan det.

Grønlandske unge føler sig ikke forbundet med

unge fra Færøerne og kan ikke relatere til færøsk

kultur og livsstil

11 % føler sig i høj eller meget høj grad forbundet

med Færøerne som en del af Rigsfællesskabet,

mens 38 % svarer i lav eller meget lav grad.

Halvdelen af grønlandske unge føler i lav eller

meget lav grad et fællesskab med unge fra

Færøerne (49 %).

30 % ved det ikke, mens 21 %

føler et fællesskab i nogen eller højere grad.

Kun 6 % svarer, at de kan relatere til kulturen og

livsstilen på Færøerne.

Hele 49 % angiver, at de i

lav eller meget lav grad kan relatere til færøsk kultur

og livsstil.

Stor forskel på oplevelsen af fællesskab mellem

færøske og grønlandske unge

Unge fra Grønland føler i lav grad et fællesskab med

færøske unge og kan i lav grad relatere til livsstilen.

Som det kunne ses på forrige side, er fælleskabs-

følelsen med Grønland set fra færøske unges per-

spektiv betydeligt større.

Der er således meget stor forskel på, hvor stor

en grad af fællesskabsfølelse, der eksisterer

mellem unge i Grønland og på Færøerne.

I hvilken grad føler du…

N = 318

I hvilken grad føler du dig forbundet

med landet som en del af

rigsfællesskabet?

Danmark

14%

36%

17%

19%

Færøerne

26%

19%

26%

Danmark

I hvilken grad føler du et fællesskab

med unge fra landet?

10%

31%

25%

13%

15%

Færøerne

11%

18%

31%

30%

I hvilken grad føler du at du kan

relatere til kulturen og livsstilen i

landet?

Danmark

12%

22%

33%

16%

12%

Færøerne

15%

25%

29%

25%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

”Jeg synes, alle lande har

fordomme om andre lande,

men jeg tror også Danmark

og Grønland har flere

negative fordomme om

hinanden, fordi vi har en

tættere relation. Der er jo ikke

rigtigt nogen færøske folk i

Grønland. Vi ser meget

danskere til hverdag, på

skolerne, på arbejdspladsen,

og vores chefer er mest

danskere.”

Grønlandsk kvinde, 24 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Opfattelse og fællesskabsfølelse

Et flertal tror, at et større kendskab vil føre til større

fællesskabsfølelse

Unge formoder, at ungdomsliv på tværs af

landene ligner hinanden en del

Selvom unge i lavere grad føler et fællesskab på

tværs af Rigsfællesskabet, siger de i fokusgruppe-

samtalerne, at de formoder, de har en del til fælles

med unge fra de andre lande – netop i kraft af, at de

alle er unge.

De lægger vægt på, at de alle lever i en digital tid,

går i skole/studerer, bruger tid med venner og

familie, dyrker idræt, etablerer sig på arbejds-

markedet, har adgang til den samme musik og tv,

de oplever lignende konflikter, de ønsker at finde

kærligheden – lighederne er mange.

I grupperne ræsonnerer de sig frem til, at de nok har

mere til fælles med de andre unge end først antag-

et. Den manglende viden om, hvordan de andre

unge er, gør det dog svært at sige, hvor store lig-

hederne er, synes de.

Det understøttes af de kvantitative resultater, der

viser, at

61 % af danske unge, 71 % af grøn-

landske unge og 68 % af færøske unge tror, at

de vil føle et større fællesskab med unge fra de

andre lande, hvis de havde et større kendskab

til

de andre lande i Rigsfællesskabet.

Der er ingen fælles identitetsmarkør

Deltagerne i fokusgrupperne fortæller, at de ikke

oplever at have et tæt forhold til de andre lande i

Rigsfællesskabet – heller ikke til unge i landene.

Dette skyldes ifølge flere af interviewpersonerne

bl.a., at der umiddelbart ikke er meget, der samler

Tror du, at du ville føle et større fællesskab

med unge fra Færøerne og Grønland, hvis du

havde større kendskab til de andre lande i

Rigsfællesskabet?

18%

21%

61%

Nej

Ved ikke

de tre lande som et fællesskab. Det pointeres, at der

ikke findes et fælles symbol, såsom et flag, for Rigs-

fællesskabet (som f.eks. EU har).

Der mangler med

andre ord fælles symboler eller identitetsmark-

ører, som befolkningerne kan samles om.

Personlige relationer skaber fællesskab

De relativt få unge, som oplever en fællesskabs-

følelse med unge i de andre lande, fortæller, at

den er knyttet til personlige relationer.

Unge,

som har familie, kæreste eller venner fra de andre

lande eller har tilknytning grundet uddannelse eller

arbejde, føler sig i højere grad forbundet til landet/

landene end unge uden personlige relationer.

Ligheder

•

Lever i den digitale tidsalder

Uddannelsesmuligheder

Konge og valuta

Pas

Lovgivning

Alkoholkultur

Livsstadie og udfordringer

•

Forskelle

Kultur og traditioner

Geografi

Natur

Sprog

Jobmuligheder

Levevilkår og økonomi

Landestørrelse og infrastruktur

Note 2: Beskrivelserne I de to bokse nederst er fra fokusgruppeinterviewene.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

”Vi har heller ikke en fælles

identitet som med EU, vi har

ikke engang et flag der

samler os, alligevel kalder vi

os et Rigsfællesskab, men vi

har ikke engang et symbol,

der samler os.”

Dansk mand, 22 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Holdning til

Rigsfællesskabet i

dag og syn på

fremtiden

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

”På Færøerne har vi

overtaget flere politiske

områder og overtaget nye

områder, f.eks. arveretten.

Men vi skal stadig have

muligheden for at komme til

Danmark og tage en

uddannelse og få

lægehjælp.”

Færøsk mand, 25 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Holdning

Mange danske og færøske unge beskriver Rigsfællesskabet som

noget, der er værd at bevare – langt færre grønlandske unge

angiver det samme

Mange færøske og danske unge mener, at

fællesskabet mellem de tre lande er værd at

bevare

Når danske unge bliver spurgt, hvordan de vil

beskrive deres opfattelse af Rigsfællesskabet,

svarer næsten halvdelen (47 %), at det er

værd

at bevare fællesskabet mellem de tre lande.

En fjerdedel (25 %) opfatter Rigsfællesskabet som

noget, der trænger til fornyelse, mens 17 % ser

Rigsfællesskabet som nødvendigt.

Kun få svarer, at det er unødvendigt (6 %).

16 %

svarer, at de ingen holdning har til Rigsfælles-

skabet.

I fokusgrupperne har flere ligeledes peget

på, at de mangler en forståelse for Rigsfælles-

skabets nuværende relevans og virke.

For

færøske unge ser vi lignende tal, her angiver

39 %, at fællesskabet er værd at bevare.

Samtidig

svarer

41 %, at Rigsfællesskabet trænger til

fornyelse.

17 % ser Rigsfællesskabet som nødven-

digt, mens 16 % svarer, at det er unødvendigt. 9 %

af færøske unge har ingen holdning til det.

Hvilke ord vil du bruge til bedst at beskrive,

hvordan du opfatter Rigsfællesskabet? (Du

kan vælge flere svar)

N = 1.014

Værd at bevare fællesskab

mellem de tre lande

Trænger til fornyelse

Nødvendigt

Relevant for mig

Unødvendigt

Ikke konstruktivt

Andet, uddyb

Jeg har ingen holdning til

Rigsfællesskabet

Ved ikke

16%

25%

17%

47%

Grønlandske unge mener i lav grad, at

Rigsfællesskabet er værd at bevare, men mener

samtidigt, at det er nødvendigt

Kun

17 % af grønlandske unge angiver, at fæl-

lesskabet er værd at bevare,

mens 26 % af

grønlandske unge mener, det er nødvendigt. 33 %

angiver at Rigsfællesskabet trænger til fornyelse.

15 % har ingen holdning til Rigsfællesskabet, og 7

% beskriver det som unødvendigt.

Flere grønlandske og færøske unge nævner i kate-

gorien ‘andet’, at selvstændighedsspørgsmål fylder

hos dem.

Skal man have et rigsfællesskab, er man nødt til

at få en stærkere relation, så Grønland og

Færøerne ikke føler, de er underlagt et pres fra

dansk side. Vi skal alle kunne se fordele i det.

Det handler om kommunikation, så vi ser

hinanden i øjenhøjde.

(Dansk mand, 19 år)

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Holdning

Grønlandske og færøske ser både fordele og ulemper ved

Rigsfællesskabet

Hvilke ord vil du bruge til bedst at beskrive,

hvordan du opfatter Rigsfællesskabet? (Du

kan vælge flere svar)

N = 318

Værd at bevare fællesskab

mellem de tre lande

Trænger til fornyelse

Nødvendigt

Relevant for mig

Unødvendigt

Ikke konstruktivt

Andet, uddyb

Jeg har ingen holdning til

rigsfællesskabet

Ved ikke

Unge i fokusgrupperne ser både fordele og

ulemper ved Rigsfællesskabet

I fokusgrupperne fortæller særligt færøske og grøn-

landske unge, at den største ulempe ved Rigsfælles-

skabet er, at Grønland og Færøerne ikke har mere

selvbestemmelse eller selvstændighed.

Danmark

beskrives som ‘moderen’, der bestemmer over

de andre lande.

Dertil pointeres det, at det er svært

at komme videre fra de negative konnotationer til

kolonialisme.

På tværs af landene ser unge dog også mange

fordele ved Rigsfællesskabet. Særligt unge fra

Færøerne og Grønland fremhæver, at samarbejdet

giver gode uddannelsesmuligheder i Danmark,

ligesom de peger på fordelene ved et fælles sund-

hedsvæsen, hvor der er mulighed for at bruge det

danske sundhedsvæsen, hvis det grønlandske eller

færøske sundhedsvæsen ikke er tilstrækkeligt.

Samtidig giver det danske pas gode muligheder for

at rejse, og det er nemt at flytte til Danmark, da det

svarer til at skifte kommune.

Ydermere oplever grønlandske og færøske unge,

at Rigsfællesskabet bidrager til en vis stabilitet i

landene – både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.

Danske unge har sværere ved at fremhæve fordele

ved Rigsfællesskabet, udover værdien i at bevare en

tradition.

På tværs af landene synes de fleste unge i fokus-

grupperne dog, at fællesskabet blandt de tre

lande er værd at bevare.

17%

33%

26%

10%

15%

10%

Hvilke ord vil du bruge til bedst at beskrive,

hvordan du opfatter Rigsfællesskabet? (Du

kan vælge flere svar)

N = 222

Værd at bevare fællesskab

mellem de tre lande

Trænger til fornyelse

Nødvendigt

Relevant for mig

Unødvendigt

Ikke konstruktivt

Andet, uddyb

Jeg har ingen holdning til

rigsfællesskabet

Ved ikke

39%

41%

17%

22%

16%

12%

Det afhænger meget af de

politiske beslutninger, men jeg synes, det kan

være både og

–

vi kan ikke sige, hvordan det

kommer til at se ud. Men der er flere argumenter

for Grønlands selvstændighed, og jeg føler, at

der er flere og flere, der ønsker selvstændighed.

(Grønlandsk kvinde, 19 år)

1) Note: Det har været muligt at angive flere svar, hvorfor procenterne summerer til mere end 100.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Holdning

Unge på tværs af Rigsfællesskabet mener kun i nogen eller

lavere grad, at samarbejdet er blevet mere ligeværdigt de seneste

fem år

Samarbejdet i Rigsfællesskabet er kun i mindre

omfang blevet mere ligeværdigt

Samlet set mener kun 7 % af danske unge, at sam-

arbejdet mellem landene i høj eller meget høj grad

er blevet mere ligeværdigt de seneste fem år, mens

49 % mener, at det i nogen eller lille grad er tilfæld-

et.

8 % af grønlandske unge vurderer, at samarbejdet i

høj eller meget høj grad er blevet mere ligeværdigt.

17 % synes, at det er tilfældet i nogen grad, mens

21 % svarer ‘i lille grad’ og 19 % svarer ‘slet ikke’.

For færøske unge svarer hele 44 %, at de i lille grad

mener, at samarbejdet er blevet mere ligeværdigt.

13 % svarer ‘i nogen grad’ og 12 % ‘slet ikke’. Kun 7

% svarer, at samarbejdet er blevet mere ligeværdigt.

Allerflest danske og grønlandske unge svarer dog,

at de

ikke ved det

(39 % for Danmark og 35 % for

Grønland), mens det for færøske unge er noget

lavere (24 %).

Samlet set er opfattelsen blandt unge i Rigsfæl-

lesskabet, at samarbejdet kun i nogen eller lav

grad er blevet mere ligeværdigt de sidste fem år.

I hvor høj grad oplever du, at samarbejdet

mellem Danmark, Grønland og Færøerne er

blevet mere ligeværdigt de seneste fem år?

N = 1.014

N = 222

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

13%

I lille grad

44%

Slet ikke

12%

Ved ikke

24%

I hvor høj grad oplever du, at samarbejdet

mellem Danmark, Grønland og Færøerne er

blevet mere ligeværdigt de seneste fem år?

N = 318

I hvor høj grad oplever du, at samarbejdet

mellem Danmark, Grønland og Færøerne er

blevet mere ligeværdigt de seneste fem år?

N = 1.014

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

17%

I nogen grad

29%

I lille grad

21%

I lille grad

20%

Slet ikke

19%

Slet ikke

Ved ikke

35%

Ved ikke

39%

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Holdning

Et flertal af danske unge mener, at Grønland og Færøerne skal

have mere selvbestemmelse i et eller andet omfang

En overvægt af danske unge hælder til, at

Grønland og Færøerne skal have mere

selvbestemmelse

Sammenlagt mener lidt over 20 % af danske unge,

at graden af selvbestemmelse for Grønland og

Færøerne er fin, som den er i dag (1-2 på skalaen

herunder). Næsten hver fjerde angiver, at de ikke

ved det.

31 % af danske unge hælder til, at Grønland og

Færøerne skal have mere selvbestemmelse (4-5

på skalaen).

Samtidigt er det cirka en fjerdedel, der

svarer i midten af skalaen.

Lægges 3-5 sammen, mener 55 % og 56 % af

danske unge, at hhv. Grønland og Færøerne skal

have mere selvbestemmelse i nogen eller højere

grad.

I fokusgrupperne er unge på tværs af landene i tvivl

om, hvad de skal mene om Rigsfællesskabet, da de

både ser fordele og ulemper – samtidig er det svært

at gennemskue konsekvenserne af at give de enkel-

te lande mere selvbestemmelse eller helt at afvikle

samarbejdet.

Der er dermed en tilbøjelig blandt danske unge

til at mene, at både Grønland og Færøerne skal

have mere selvbestemmelse.

Vi ved nok lige meget om hinanden, men

jeg tror, de ved mere om os, fordi de skal

forholde sig til dansk politik og økonomi.

De er nok blevet fodret lidt mere med info.

(Dansk kvinde, 26 år)

Mener du, at Grønland/Færøerne skal have mere selvbestemmelse? Angiv venligst på en skala fra 1-5,

hvor 1=Det er fint, som det er nu – 5=De skal have mere selvbestemmelse.

N = 1.014

Grønland

14%

24%

16%

15%

23%

Færøerne

14%

25%

16%

15%

24%

1 – Det er fint, som det er nu

5 – De skal have mere selvbestemmelse

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Hvad er jeres overordnede holdning til

Rigsfællesskabet?

Jeg foretrækker, der ikke er et

Rigsfællesskab, og jeg tænker på

løsrivelse. Svigt og den historie, vi har

med Danmark, er negativt ladet. For at

pakke det ind bruger vi ordet

Rigsfællesskab, men det føles ikke som

et fællesskab. Jeg elsker landene hver for

sig, men ikke som et fællesskab.

(Færøsk kvinde, 23 år)

Jeg er for Rigsfællesskabet, når

det giver mening. Vi får penge fra

Danmark lige nu, også med

sikkerhed i form af NATO. Der

hjælper Danmark os. Der er

fordele med det.

(Færøsk mand, 25 år)

Jeg er et sted i midten. Jeg

kan godt følge, at der er en

revurdering af det hele, der er

også gode ting med det.

Sygehusvæsenet, som

Færøerne ikke selv kan tilbyde

folk her, især at det er muligt at

uddanne sig i Danmark.

(Færøsk kvinde, 23 år)

Jeg vil gerne have mere

information om, hvorfor vi

har Rigsfællesskabet, og

hvorfor det er relevant. Det

virker gammelt og støvet.

Hvorfor er vi stadig så

glade for det? Italesæt det

i samfundet!

Dansk kvinde, 28 år

Jeg tænker ikke,

at vi skal være en del af

Rigsfællesskabet for altid, jeg

har ikke argumenter for det,

men jeg føler, at vi en dag vil

blive selvstændige.

Grønlandsk kvinde, 19 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

”Jeg er lidt neutral [om

Rigsfællesskabet]. Jeg kan godt lide

uddannelsesmulighederne og

lægehjælpen. Men vi skal selv have

mere indflydelse på vores politik, det

skal ikke afgøres i Folketinget, men

her på Færøerne.”

Færøsk mand, 25 år

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Holdning

Størstedelen af danske unge mener, at samarbejdet skal bevares

eller styrkes i fremtiden

Danske unge bakker op om samarbejdet

I alt 52 % af danske unge har svaret 6-10 på

skalaen og mener dermed, at samarbejdet skal

styrkes i fremtiden. Lægger man de 19 % oven i,

som mener, at samarbejdet skal være som i dag,

kommer tallet op på

71 %, som altså enten vil

bevare eller styrke samarbejdet.

Andelen, der har svaret 1-4 på skalaen, dvs. som

synes, at samarbejdet skal afvikles i et større eller

mindre omfang, udgør sammenlagt 11 %. Kun 3 %

svarer 1-2.

Dermed går et stort flertal af danske unge ind

for at bevare eller styrke samarbejdet.

Tvivlen blandt unge færinger og grønlændere

bunder i et mere konkret og personligt dilemma.

Her kan flere både se fordele og ulemper ved selv-

stændighed og en afvikling af samarbejdet. Ifølge

dem vil dette dog have langt større konsekvenser for

færøske og grønlandske unge end for danske unge.

Danske unge mangler argumenter

Blandt de danske unge i fokusgrupperne er der tvivl

om, hvad de skal mene om Rigsfællesskabets frem-

tid. Tvivlen bunder for nogles vedkomne i, at de

mangler argumenter for Rigsfællesskabets nutidige

relevans og virke.

De fleste synes, at Rigsfællesskabet bærer positive

elementer med sig, men mest for Færøerne og

Grønland, som ifølge danske unge opnår flere kon-

krete fordele ved sammenslutningen end Danmark.

Samtidig mangler danske unge et svar på, om Rigs-

fællesskabet har udviklet sig i en mere ligeværdig

retning gennem historien.

Tvivl grundet store konsekvenser ved løsrivelse

I fokusgrupperne ville enkelte unge fra Færøerne og

Grønland foretrække, at deres lande var selv-

stændige. Andre mener, at man bør arbejde mod

selvstændighed, men over en lang årrække. De er

dog i tvivl af flere årsager.

Hvad synes du om det fremtidige samarbejde mellem landene i Rigsfællesskabet? Angiv venligst på en

skala fra 1-10, hvor 1=Samarbejdet skal afvikles – 10=Samarbejdet skal styrkes

N = 1.014

19%

15%

14%

11%

18%

1 Samarbejdet

skal afvikles

5 Samarbejdet

skal være, som

det ca. er i dag

10 Samarbejdet

skal styrkes

Ved

ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Holdning

Et klart flertal af færøske og grønlandske unge ønsker at styrke

eller bevare samarbejdet mellem landene – en del ønsker dog at

afvikle det

Flertallet af færøske og grønlandske unge vil

besvare eller styrke fællesskabet mellem

landene

Halvdelen af færøske unge ønsker at styrke sam-

arbejdet på tværs af Rigsfællesskabet, hvor de har

svaret 6-10 (51 %). Lægges de 12 % oven i, som

mener, samarbejdet skal være nogenlunde, som det

er i dag, bliver det

63 % af de færøske unge, som

mener, at samarbejdet skal bevares eller styrkes.

Samlet set mener

64 % af de grønlandske unge

tilsvarende, at samarbejdet skal bevares som det

er i dag eller styrkes.

Blandt grønlandske unge har

hele 28 % svaret ‘10’, som udtrykker det kraftigste

ønske om, at samarbejdet skal styrkes. Lægges

svarkategori 8 og 9 oven i, mener hele

41 % i høj

grad, at samarbejdet skal styrkes.

En del færøske og grønlandske unge ønsker

selvstændighed

Blandt færøske unge er der en større andel, som

ønsker at afvikle samarbejdet end hos danske og

grønlandske unge.

Samlet har ca. hver tredje (31 %) færøske ung

angivet 1-4 på skalaen og mener derfor, at sam-

arbejdet skal afvikles i større eller mindre grad. Til

sammen har 22 % af de grønlandske unge svaret 1-

I fokusgruppesamtalerne udtrykte nogle unge fra

Grønland et ønske om selvstændighed, men sam-

tidigt ytrede flere en bekymring for konsekvenserne

og udtrykte også, at der er fordele ved samarbejdet.

Flere færøske unge i fokus- gruppesamtalen be-

skrev lignende overvejelser og tanker.

Samlet set er der således betydelige flertal i alle

tre lande for enten at bevare samarbejdet, som

det er nu, eller styrke det, selvom der også er

modstand mod samarbejdet.

Hvad synes du om det fremtidige samarbejde mellem landene i rigsfællesskabet? Angiv venligst på en

skala fra 1-10, hvor 1=Samarbejdet skal afvikles – 10=Samarbejdet skal styrkes

N = 222

12%

10%

15%

14%

1 Samarbejdet skal afvikles

5 Samarbejdet skal være, som det ca. er i dag

10 Samarbejdet skal styrkes

Ved ikke

Hvad synes du om det fremtidige samarbejde mellem landene i rigsfællesskabet? Angiv venligst på

en skala fra 1-10, hvor 1=Samarbejdet skal afvikles – 10=Samarbejdet skal styrkes

N = 318

13%

12%

10%

28%

13%

1 Samarbejdet skal afvikles

5 Samarbejdet skal være, som det ca. er i dag

10 Samarbejdet skal styrkes

Ved ikke

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Unge fra Grønland i dilemma om Rigsfællesskabet

Der er nogle politikere, der

gerne vil have selvstændighed,

men det kommer an på så

meget

Grønlandsk kvinde, 24 år

Om Grønland skal blive selvstændigt

afhænger meget af de politiske

beslutninger, men jeg synes, det kan

være både og. Vi kan ikke sige, hvordan

det kommer til at se ud, men der er flere

argumenter for selvstændighed. Jeg

føler, at der er flere og flere, der ønsker

selvstændighed

(Grønlandsk kvinde, 19 år)

Jeg synes man bør forstærke

Rigsfællesskabet. Grønland og

Færøerne er ikke klar til at blive

selvstændige – hvis vi kigger på

højtuddannede og høje stillinger, så

er det kun danskere, og lærerne er

danskere. Jeg tror ikke, Grønland

bliver klar de næste 50-100 år.

(Grønlandsk mand, 20 år)

Det med, at vi får bloktilskud er

positivt, og øger måske vores

stabilitet - det giver stabilitet, at

Grønland er en del af

Rigsfællesskabet. Men vi bestemmer

ikke helt, vi har ikke fuld adgang til

Grønland med hensyn til, hvad vi kan

bruge vores penge til og sådan.

(Grønlandsk kvinde 19 år)

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Unges anbefalinger

Unges anbefalinger: Sådan kan vi skabe stærkere bånd og større

forståelse mellem unge i Rigsfællesskabet

Rigsfællesskabet om ti år

Når deltagerne i fokusgrupperne spørges ind til,

hvordan de forestiller sig, at Rigsfællesskabet ser

ud om ti år, fremhæver de, at de håber, der kommer

mere fokus på Rigsfællesskabets nutidige relevans,

hvis det stadig skal give mening at bevare det.

Derudover mener de, at der i fremtiden skal være

mere fokus på, hvad landene har til fælles. Det er

nødvendigt for at styrke samarbejdet, der samtidig

gerne skal være mere ligeværdigt.

Landene skal ‘kunne se hinanden i øjnene’ og ikke

føle et pres fra dansk side for at være en del af Rigs-

fællesskabet.

Færøske og grønlandske unge ser gerne, at

landene på længere sigt gradvist bliver mere selv-

stændige. På den korte bane ønsker de, at flere

politiske beslutninger hjemtages til deres respektive

lande.

De ønsker dog at bibeholde samarbejdet mellem

landene, så der fortsat er mulighed for at komme til

Danmark ifm. uddannelse eller sundhedstjenester.

Forslag til måder hvorpå, man kan skabe stærkere bånd og forståelse mellem unge i Rigsfællesskabet

Medier

Uddannelse

Foreningslivet

•

Fjernsyn:

Programmer

med fokus på unge. F.eks. I

form af dokumentarer eller

reality-programmer, såsom

”Ser du mig?” fra Fær-

øerne, der sætter fokus på

svære samtaler mellem

unge.

Sociale medier:

Fælles

platforme hvor unge kan

interagere med hinanden.

Influencers fra de andre

lande kan give indblik i

hverdagen i de forskellige

lande.

Explainer-videoer:

Korte

og oplysende videoer, der

kan vises på etablerede

medier eller på andre

kanaler såsom Instagram.

•

Undervisning:

Mere

undervisning i folkeskolen

og på gymnasierne om

Rigsfællesskabet og de

respektive lande, især de

moderne samfund.

Pennevenner:

Etablér

pennevenner mellem skoler

på tværs af landene, så

unge kan få en tidlig

relation til unge i andre

lande.

Udveksling:

Lejrskoler i de

respektive lande eller

besøg af pennevenner kan

medvirke til en større

fællesskabsfølelse og til at

skabe bånd mellem unge.

•

Mødesteder:

Skab

mødesteder – især fysiske

– hvor unge fra alle tre

lande kan mødes og blive

klogere på hinanden.

Arrangementer:

Afhold

forskellige arrangementer

på tværs af landene, f.eks.

debatarrangementer,

erfaringsudvekslingsakti-

viteter, naturture, kultur-

festivaller, mm.

Videokampagner:

Både i

form af oplysnings-

kampagner om Rigs-

fællesskabets nutidige

relevans, men også af

almindelige ungdomsliv fra

de respektive lande.

•

*Spørgsmål fra fokusgrupperne.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Unges anbefalinger til, hvordan vi øger kendskabet og

nedbryder fordomme

Unge mennesker er ikke så anderledes fra

hinanden, når alt kommer til alt. Vi har

meget vi tænker om hinanden, som vi ikke

kan få be- eller afkræftet, hvis vi ikke

besøger hinanden og får viden.

(Dansk mand, 26 år)

Mere viden. Besøg landene, så

man selv ser det med egne øjne.

Det er slet ikke, som man

forestiller sig her på Færøerne.

(Færøsk mand, 24 år)

Man kunne holde nogle

sportsevents. Hvis jeg skal til

fodbold, så ved jeg, at der er nogle

fodboldspillere i alle lande, og det

er sådan, vi skaber relationer og

lærer om andre byer og bygder.

Det kunne være en god idé at

have en fællesskabsturnering en

gang om året.

(Grønlandsk kvinde, 19 år)

Sociale medier. Man kunne have

repræsentanter om ‘What I do in a

day’, så man ser, hvordan de lever,

hvordan er den her ungdoms-

hverdag. Sende unge mennesker

til de forskellige lande, så de kan

opleve hinandens lande. Det deler

sig via ord og fortællinger.

(Dansk kvinde, 22 år)

Der skal være mere materiale

om det i de digitale medier,

f.eks. DR, der laver info om det

i short-form, så det ikke er en

tung kilde, men det er noget let

og tilgængeligt at forstå.

(Dansk mand, 19 år)

Man bør indføre oplysninger om de andre lande i

folkeskolen, så vi får viden. Det er sværere at

ændre holdninger for de ældre end ungdommen,

derfor er det vigtigt at få viden i folkeskolen, før de

laver deres egne fordomme.

(Færøsk mand, 25 år)

Man kunne holde en kulturel

workshop om de forskellige kulturer,

man kunne lave det hvert år, hvor det

afholdes forskellige steder.

(Grønlandsk mand, 20 år)

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Metode

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Metode

Undersøgelsen består af et spørgeskema blandt danske unge,

samt tre kvalitative fokusgrupper med unge fra Danmark,

Færøerne og Grønland

Spørgeskemaundersøgelsen

For at afdække unges viden, kendskab og holdning

til Rigsfællesskabet og de tre lande, er der udsendt

et onlinebaseret spørgeskema i alle tre lande.

Epinion har stået for at udsende det til et repræsen-

tativt udsnit af danske unge.

For at indsamle besvarelser fra grønlandske og

færøske unge, har DUF samarbejdet med lokale

partnere i begge lande for at sprede skemaet bredt

på skoler, sociale medier og gennem organisationer.

Målgruppeafgrænsning og sprog

Målgruppen for spørgeskemaet er unge mellem 18-

28 år. Spørgeskemaet er blevet oversat fra dansk til

både grønlandsk og færøsk. Det grønlandske

spørgeskema fandtes både på dansk og grønlandsk.

Spørgeskemaudvikling

Epinion har stået for udviklingen af spørgeskemaet i

samarbejde med DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

og styregruppen i Sjómaq-projektet, hvor der er

partnere fra alle tre lande.

Dataindsamling

Besvarelserne for danske unge er indsamlet i peri-

oden d. 22. april til d. 7. maj 2024 af Epinion. De

færøske og grønlandske besvarelser er indsamlet i

perioden d. 10. maj til d. 10. juni af DUF gennem

Epinions system. I alt har 1014 danske, 318 grøn-

landske og 222 færøske unge i alderen 18-28 år

besvaret undersøgelsen.

Kvalitative fokusgrupper

For at komme i dybden med danske, grønlandske og

færøske unges viden, kendskab og holdning til Rigs-

fællesskabet og de andre lande, er der afholdt tre

fokusgruppesamtaler – én for hvert land.

Udvælgelse af fokusgruppedeltagere

Der har i rekrutteringen været fokus på at sammen-

sætte deltagere fra de tre lande på tværs af alder,

bosted i det enkelte land og køn. Alle deltagerne bor

i det land, de repræsenterede.

Udvikling af interviewguide

Forud for interviewene er der udviklet en semi-

struktureret interviewguide af Epinion i samarbejde

med DUF. Interviewguiden tager udgangspunkt i de

samme temaer som spørgeskemaundersøgelsen.

Rekruttering

Rekruttering af danske unge er foretaget af Epinion,

mens rekruttering af færøske og grønlandske unge

er foretaget af DUF og DUFs partnere.

Dataindsamling

Interviewene er afholdt i perioden d. 22. maj til d. 29.

maj 2024 og gennemført af en seniorkonsulent fra

Epinion. Fokusgruppesamtalerne har varet 90 minut-

ter og er gennemført over Teams.

Alder

63%

34%

24%

37%

28%

40%

29%

22-25 år

26-28 år

36%

50%

Køn

49%

24%

1% 1% 1%

Mand

Kvinde

59%

75%

40%

18-21 år

50%

Nonbinær

Kun danske unge: Region

36%

11%

Region Sjælland

19%

Region Syddanmark

24%

Region Midtjylland

10%

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 3: Ung i Rigsfællesskabet: Analyse af unges kendskab og holdning til hinanden på tværs af Danmark, Færøerne og Grønland

Epinion København

Ryesgade 3F

2200 Købenavn N

Danmark

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]

www.epinionglobal.com

Epinion Aarhus

Fellow Workspace

Mariane Thomsens Gade 4B

8000 Aarhus

Denmark

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]