GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del Bilag 23
Offentligt

MENNESKERETTIGHEDER

I FOKUS

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

MENNESKERETTIGHEDER I FOKUS – BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

Beretningen omfatter aktiviteter fra august 2023 til og med september 2024.

Oversættelse til grønlandsk: Maybritt Lynge

Grafisk design: Hedda Bank

Tryk: Nuuk Offset

Forsidefoto:

8. marts 2024 på Kvindernes Internationale Kampdag demonstrerede en gruppe borgere

i Nuuk til støtte for de kvinder, der er blevet udsat for spiraloplægninger og andre

svangerskabsforebyggende indgreb uden samtykke. Fotograf: Leiff Josefsen

Fotos:

s. 5: Institut for Menneskerettigheder

s. 7, 13 og 24: Cebastian Miki Rosing

s. 10 og 33: Sanne Vils

s. 16: Arnajaraq Støvlbæk

s. 20: Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)

s. 25: Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)

s. 31: Jenna Christina, Unsplash

s. 34 og 35: Stine Tidsvilde/Statsministeriet

ISBN: 978-87-7570-281-7

e-ISBN: 978-87-7570-282-4

menneskerettighedsinstitution

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig

angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi

bruger f.eks. store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på www.menneskeret.dk/tilgaengelighed

Institut for Menneskerettigheder afgiver årligt en beretning til Inatsisartut om udviklingen

for menneskerettighederne i Grønland. Beretningen giver et overblik over, hvordan

instituttet i tæt samarbejde med blandt andre Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

IPS, arbejder for at fremme og beskytte menneskerettighederne og tegner et billede af

menneskerettighedssituationen i Grønland. I denne beretning bruger vi betegnelserne

kalaallit / inuit /grønlændere, idet vi lægger vægt på retten til selvidentifikation. Vi er bevidste

om, at betegnelserne kan ændre sig over tid.

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

INDHOLD

FORORD

ALLE OFRE FOR UFRIVILLIGE SVANGERSKABSFOREBYGGENDE INDGREB HAR RET TIL OPREJSNING

QIVIOQ LØVSTRØM: ”VI ER NÅET LANGT, MEN DET KRÆVER FLERE LANGSIGTEDE INDSATSER AT GØRE

MENNESKERETTIGHEDERNE NÆRVÆRVÆRENDE I GRØNLAND”

SAMARBEJDER FREMMER MENNESKERETTIGHEDERNE

BRUG FOR ØGET OFFENTLIGHED OG MÅLRETTEDE TILTAG FOR HÅNDTERING AF FARLIGT AFFALD

NY FORSKNING SÆTTER FOKUS PÅ RETTEN TIL SUNDHED I GRØNLAND

INDSAMLING AF DATA OM BEFOLKNINGENS LEVEVILKÅR KAN STYRKE RETTIGHEDER

BORGERNES RETSSIKKERHED PÅ DAGSORDENEN

FESTIVALER GØR MENNESKERETTIGHEDERNE NÆRVÆRENDE PÅ TVÆRS AF GRØNLAND

DIGITAL LÆRINGSPLATFORM OM MENNESKERETTIGHEDER

VIDEOFORTÆLLINGER REJSER SPØRGSMÅL OM MENNESKERETTIGHEDER

GRØNLAND STYRKER BORGERNES BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION

HANDLINGSPLAN KAN STYRKE LIGEBEHANDLING

ALLE DANSKE KOMMUNER BØR STOPPE MED AT BRUGE FORÆLDRETESTS, DER IKKE ER TILPASSET

GRØNLANDSK SPROG OG KULTUR

FLERTAL AF GRØNLANDSKE STUDERENDE I DANMARK OPLEVER FORDOMME OG EKSKLUSION

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

FORORD

Enhver har ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund

af køn, national oprindelse, religion og andre forhold.

Sådan kan artikel 2 i FN’s Verdenserklæring om

menneskerettigheder kort opsummeres.

2023 var året, hvor Verdenserklæringen fyldte 75 år og

blev fejret og markeret over hele verden. 2023 var også

året, hvor Inatsisartut førstebehandlede den omfattende

lov om ligebehandling og antidiskrimination, som blandt

andet står på skuldrene af Verdenserklæringens princip

om ikke-diskrimination.

Loven trådte i kraft i 2024, og befolkningen i Grønland

har nu ret til og krav på en stærkere beskyttelse

mod diskrimination både inden og uden for arbejds-

markedet. Borgernes adgang til at klage, hvis de

oplever diskrimination på baggrund af deres køn,

seksuelle orientering, etnicitet, handicap og en

række andre kriterier bliver også styrket. Det er et

markant menneskeretligt fremskridt. Sammen med

Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS) har

Institut for Menneskerettigheder siden 2016 opfordret

Naalakkersuisut til at styrke beskyttelsen mod

diskrimination på baggrund af flere kriterier end de hidtil

eksisterende og til at etablere et uafhængigt klagenævn,

som kan behandle klager om diskrimination.

Det seneste år er der sket vigtige fremskridt i

sagen om de tusindvis af grønlandske piger og

kvinder, der fik oplagt spiraler eller foretaget andre

svangerskabsforebyggende indgreb uden deres

samtykke.

Naalakkersuisut har iværksat en afdækning af de

menneskeretlige aspekter af sagen og de traumer, den

har udløst. Det er afgørende for vejen til den oprejsning,

som ofrene har ret til.

Naja Lyberth og 142 andre grønlandske kvinders

beslutning om at stævne den danske stat for at

have krænket deres menneskerettigheder er også

et vigtigt skridt i retning af oprejsning. Institut for

Menneskerettigheder har anmodet om at indtræde

til støtte for kvinderne, når sagerne bliver rejst ved de

danske domstole. I forhold til retssagerne er det vigtigt

at have for øje, at det kun er de 143 sagsøgere, der vil

få svar på, om deres menneskerettigheder er blevet

krænket. Den danske stat er konventionsmæssigt

forpligtet til at undersøge og sikre oprejsning til alle

ofrene for ufrivillige spiraloplægninger og andre

svangerskabsforebyggende indgreb.

De seneste fire år har Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder (IPS) og Institut for Menneskerettigheder

gennem flere forskellige oplysnings- og uddannelses-

indsatser arbejdet med at styrke befolkningens

interesse for og kendskab til menneskerettighederne.

I tæt samarbejde med kommuner, kunstnere,

idrætsforeninger og interesseorganisationer har de

to rettighedsinstitutioner på tværs af hele Grønland

arbejdet med at gøre menneskerettighederne mere

nærværende.

4 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

Med menneskerettighedsfestivalen ’Tamat festivaliat’

har Institut for Menneskerettigheder i Maniitsoq,

Upernavik, Qasigiannguit, Tasiilaq og Nuuk erfaret,

at fællesdans, sang, filmvisninger og samtaler er

effektive måder at skabe interesse og forståelse for

menneskerettighederne hos både børn, unge og ældre.

Hvis vi vil sikre opbakning til menneskerettighederne i

fremtiden, er det centralt, at befolkningen kender deres

menneskerettigheder og arbejder for at fremme og

beskytte dem.

I Danmark har ligebehandling af kalaallit / inuit /

grønlændere været højt på dagsordenen. Her er det

værd at fremhæve, at to danske kommuner efter

opfordring fra Institut for Menneskerettigheder

har besluttet at stoppe brugen af tests, der ikke er

tilpasset grønlandsk kultur og sprog. Institut for

Menneskerettigheder opfordrer alle kommuner til at

træffe samme beslutning.

Louise Holck,

direktør for Institut for Menneskerettigheder

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 5

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

MENNESKERETTIGHEDSKRÆNKELSER

ALLE OFRE FOR UFRIVILLIGE

SVANGERSKABSFOREBYGGENDE

INDGREB HAR RET TIL OPREJSNING

Afdækning af menneskeretlige aspekter i spiralsagen og de

medfølgende traumer er et væsentligt skridt i retning mod at sikre

oprejsning i form af anerkendelse og godtgørelse, vurderer Institut

for Menneskerettigheder. Det samme er 143 grønlandske kvinders

stævning af den danske stat for menneskerettighedskrænkelser.

Skete der krænkelser af de universelle menneske-

rettigheder og af oprindelige folks rettigheder, da

tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt

spiraler uden samtykke? Var der tale om brud på

internationale konventioner? Og hvordan har traumer

udløst af de ufrivillige svangerskabsforebyggende

indgreb påvirket det grønlandske samfund i

generationer?

I august 2024 iværksatte Naalakkersuisut en afdækning

af de menneskeretlige aspekter i sagen om de ufrivillige

spiraloplægninger og andre svangerskabsforebyggende

indgreb foretaget uden samtykke. Afdækningen af

antikonceptionssagen, som Naalakkersuisut efter

opfordring fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder

(IPS) har besluttet at kalde den, skal undersøge, om og

hvordan den danske stats præventionskampagne og

de tusindvis af ufrivillige spiraloplægninger og andre

svangerskabsforebyggende indgreb, som grønlandske

piger og kvinder blev udsat for, har påvirket det

grønlandske samfund.

FOKUS PÅ DE MENNESKERETLIGE

KONSEKVENSER OG TRAUMER

Den ekspertgruppe, som er udpeget til at foretage

afdækningen, skal desuden undersøge svangerskabs-

forebyggende indgreb foretaget uden samtykke

efter 1991, hvor Grønland hjemtog ansvaret for

sundhedsområdet. Afdækningen vil blive udfærdiget

sideløbende med den udredning af spiralsagen, som

Danmark og Grønland igangsatte i fællesskab i 2023,

og som sætter fokus på spiraloplægninger og andre

svangerskabsforebyggende indgreb foretaget uden

samtykke før 1991.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er en under-

søgelse af sagen, der både har et menneskeretligt fokus

og et fokus på traumer, et vigtigt skridt på vejen mod at

sikre en afklaring og oprejsning i form af anerkendelse

og godtgørelse til ofrene.

6 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

I marts 2024 stævnede Naja Lyberth (nummer

to fra venstre) og 142 andre grønlandske

kvinder den danske stat for at have krænket

deres menneskerettigheder i forbindelse med

spiralsagen. Institut for Menneskerettigheder har

anmodet om at indtræde i retssagerne, når de

bliver ført ved de danske domstole.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 7

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

Institut for Menneskerettigheder finder det også

vigtigt, at afdækningen forholder sig til ufrivillige

svangerskabsforebyggende indgreb foretaget efter 1991.

Efter at de første grønlandske kvinder offentligt fortalte

om de traumatiserende og ufrivillige spiraloplægninger,

som de blev udsat for i 1960’erne og 1970’erne, har en

række grønlandske kvinder berettet, at de efter 1991 har

fået oplagt spiraler, p-stave og anden prævention uden

samtykke.

Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder

(IPS) har Institut for Menneskerettigheder, samt

Inuit Circumpolar Council (ICC) og den grønlandske

børnetalsmandsinstitution, MIO, opfordret den danske

stat til at undersøge, hvilke menneskerettigheder

der kan være brudt i forbindelse med sagen. Den

samme opfordring har lydt fra flere af FN’s menneske-

rettighedsmekanismer.

Institut for Menneskerettigheder har ligesom en række

andre rettighedsinstitutioner også løbende opfordret

den danske regering og Naalakkersuisut til at udvide

udredningen af spiralsagen til også at afdække ufrivillige

svangerskabsforebyggende indgreb foretaget efter 1991.

Institut for Menneskerettigheder har siden anmodet

om at indtræde i retssagerne, når de bliver ført ved de

danske domstole. Det sker for at få tilstrækkeligt belyst,

om staten har brudt menneskerettighederne. Både for

kvinderne i sagen og for eventuelle fremtidige sager om

menneskerettighedskrænkelser. Retssagerne kan være

med til at bringe klarhed over, hvordan menneskeretten

beskyttes i sager om menneskerettighedskrænkelser,

der ligger mange år tilbage, og hvor det kan være svært

at fremskaffe beviser.

Men retssagerne vil ikke give det fulde billede af, hvor

mange piger og kvinder den danske stat krænkede i

forbindelse med spiralsagen. For domstolene kan kun

give de 143 kvinder, som har stævnet staten, svar.

På den baggrund opfordrer Institut for Menneske-

rettigheder den danske regering til at undersøge og

sikre anerkendelse og godtgørelse for alle, der måtte

have oplevet ufrivillige spiraloplægninger og andre

svangerskabsforebyggende indgreb.

I juli udgav forskerholdet bag udredningen af

spiralsagen sin midtvejsrapport, som indeholder 350

beretninger fra grønlandske kvinder og fagpersoner.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder tydeliggør

omfanget af beretningerne behovet for at sikre afklaring

og oprejsning til alle de kvinder, der mod deres vilje har

fået oplagt prævention.

RETSSAGER ER VIGTIGE, MEN SAMTLIGE OFRE

HAR RET TIL OPREJSNING

Da 143 grønlandske kvinder i februar 2024 stævnede

den danske stat for at have krænket deres menneske-

rettigheder i forbindelse med spiralsagen, tog de også et

vigtigt skridt i retning af oprejsning.

8 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

FORDELAGTIGT AT SØGE INSPIRATION I ANDRE

LANDE, DER HAR ARBEJDET MED OPREJSNING

De seneste år har flere internationale menneske-

rettighedseksperter påpeget vigtigheden af at

iværksætte omfattende forsonings- og helingsprocesser.

I sin seneste rapport vurderer FN’s specialrapportør

for oprindelige folks rettigheder, Francisco Calí-Tzay, at

Danmark og Grønlands koloniale historie og relation ikke

er blevet undersøgt og bearbejdet tilstrækkeligt.

I forlængelse heraf opfordrer Institut for

Menneskerettigheder Danmark og Grønland til at

undersøge, hvordan andre lande og oprindelige

folk har arbejdet med forsoning og afklaring efter

menneskerettighedskrænkelser begået mod oprindelige

folk.

På linje med FN’s specialrapportør for oprindelige folks

rettigheder vurderer Institut for Menneskerettigheder, at

det er afgørende, at den grønlandske befolkning i denne

proces får betydelig medindflydelse.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

ANBEFALER AT:

• Den danske stat bør sikre, at samtlige ofre

for ufrivillige spiraloplægninger og andre

svangerskabsforebyggende indgreb opnår

oprejsning i form af anerkendelse og godtgørelse

OPREJSNING I FORM AF ANERKENDELSE OG GODTGØRELSE

Oprejsning efter menneskeretten betyder, at

ofrene har krav på at få anerkendt, at de har været

udsat for en menneskerettighedskrænkelse.

Anerkendelse kan for eksempel ske ved, at

regeringen eller en kommune anerkender at være

ansvarlig for at have krænket en eller flere personers

menneskerettigheder. Anerkendelsen kan også

ske ved, at en domstol fastslår, at regeringen eller

en kommune har krænket én eller flere personers

menneskerettigheder.

Personer, hvis menneskerettigheder er blevet

krænket, har ifølge menneskeretten, krav på at

modtage en passende godtgørelse om nødvendigt.

Formålet med oprejsning er som udgangspunkt

så vidt muligt at reparere de skader, som den eller

de personer, hvis menneskerettigheder er blevet

krænket, er blevet påført.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 9

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

MENNESKERETTIGHEDSPRISEN

2023 GIK TIL NAJA LYBERTH OG

SPIRALSAGENS ARBEJDSGRUPPE

Naja Lyberth og spiralsagens arbejds

gruppe modtog Menneskerettigheds

prisen 2023 for at kaste lys over de

overgreb, den danske stat udsatte

tusindvis af grønlandske kvinder og

piger for.

Det kræver en usædvanlig styrke og et stort mod at stå

frem og fortælle om overgrebene. Kvindernes åbenhed

banede vejen for DR’s omfattende journalistiske

undersøgelse, der har været med til at blotlægge

skandalens omfang. Deres vidnesbyrdfortællinger

har ført til igangsættelsen af en uvildig udredning

af spiralsagen og ikke mindst etableringen af et

fællesskab på tværs af Grønland og Danmark, hvor

kvinderne arbejder for retfærdighed og et retsligt opgør.

Rasmus Grue Christensen, forperson for

Rådet for Menneskerettigheder i Danmark

10 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

TIDSLINJE – SVANGERSKABSFOREBYGGENDE INDGREB

• I 2017 brød Naja Lyberth over 40 års tavshed, da hun

på Facebook fortalte, at hun som 14-årig fik oplagt

spiral uden sit eller sine forældres samtykke. På

baggrund af Naja Lyberth og andre grønlandske

kvinders åbenhed begyndte flere medier at undersøge

sagen.

• I 2022 kunne DR berette, at spiraloplægningerne

skete som led i en familieplanlægningsindsats

og et ønske fra den danske stat om at nedbringe

fødselstallet i Grønland, der på daværende tidspunkt

var et dansk amt.

• 4.500 grønlandske kvinder og piger ned til 12 år fik i

perioden fra 1963 til 1970’erne oplagt spiraler eller fik

foretaget andre svangerskabsforebyggende indgreb.

I mange tilfælde uden samtykke og med livslange

psykiske og fysiske konsekvenser til følge.

• Senere er det kommet frem, at oplægningen af

spiraler og andre svangerskabsforebyggende indgreb

fortsatte efter 1991, hvor Grønland hjemtog ansvaret

for sundhedsområdet.

• I 2023 iværksatte Naalakkersuisut og den danske

regering en udredning af spiralsagen og den øvrige

svangerskabsforebyggelsespraksis i perioden fra

1960 og frem til og med 1991, hvor Grønland hjemtog

ansvaret for sundhedsområdet.

Udredningen forventes at være færdig i september

2025.

• I marts 2024 stævnede 143 kvinder den danske stat

for at have krænket deres menneskerettigheder i

forbindelse med spiralsagen.

• I august 2024 igangsatte Naalakkersuisut en

undersøgelse af antikonceptionssagen.

En ekspertgruppe skal afdække, om der er sket

krænkelser af de universelle menneskerettigheder og

af oprindelige folks rettigheder.

Det skal også vurderes, om krænkelserne kan

defineres som folkedrab.

Afdækningen forventes at være færdig i 2025.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 11

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

INTERVIEW MED GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDERS (IPS)

FORKVINDE

QIVIOQ LØVSTRØM: ”VI ER NÅET LANGT,

MEN DET KRÆVER FLERE LANG-

SIGTEDE INDSATSER AT GØRE

MENNESKERETTIGHEDERNE

NÆRVÆRVÆRENDE I GRØNLAND”

Skal Grønland leve op til sine internationale forpligtelser, skal det

gode arbejde med at fremme og beskytte menneskerettighederne

holdes i live. Det kræver større opbakning fra beslutningstagerne,

mener Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS).

I foråret 2024 talte Grønlands Råds for Menneske-

rettigheders (IPS) forkvinde Qivioq Løvstrøm med en 73-

årig kvinde, der for nyligt havde erkendt, at hun igennem

flere år havde fået krænket retten til at bestemme over

sin egen krop. Erkendelsen skete, da den 73-årige

kvinde så en informationsvideo med en ung kvinde,

der beskriver, hvordan en ældre mand havde groomet

hende og udsat hende for seksuelle overgreb, da hun

var barn. Videoen er en del af den videokampagne,

som Grønlands Råd for Menneskerettigheder

(IPS) har produceret i samarbejde med Institut for

Menneskerettigheder.

”Det seneste år har jeg igen og igen erfaret, hvor vigtigt

det er at iværksætte indsatser, der styrker befolkningens

kendskab til menneskerettighederne og deres relevans i

Grønland,” siger Qivioq Løvstrøm.

Foruden videokampagnen fremhæver hun blandt andet

Tamat festivaliat, hvor Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder (IPS) og Institut for Menneskerettigheder

i 2024 i samarbejde med kommuner i hele Grønland

udbreder viden om menneskerettighederne gennem

dans, musik, film og workshops.

Hun fremhæver også de digitale undervisnings-

materialer om menneskerettigheder, som blev

lanceret i september 2024, og Grønlands Råd for

Menneskerettigheders (IPS) dialogkort, som har startet

mange vigtige samtaler om menneskerettigheder på

efterskoler, gymnasier, i folkeskoler og kommuner over

hele landet.

Det glæder Qivioq Løvstrøm, at Grønlands Råd for

Menneskerettigheders (IPS) sekretariat har iværksat

forskellige oplysnings- og uddannelsesindsatser,

der har gjort mange flere bevidste om, hvad

menneskerettighederne betyder i deres liv.

Men hun er også bekymret for, om og hvordan det

vigtige arbejde kan fortsætte fremadrettet. For

størstedelen af indsatserne er nemlig finansieret med

midler fra Nordatlantpuljen, som udløber ved årsskiftet.

”Jeg vil gerne minde beslutningstagerne om, hvor vigtigt

det er, at den grønlandske befolkning kender deres

menneskerettigheder. Vi skal holde de gode indsatser

i live og sørge for, at menneskerettighederne beskyttes

og bliver nærværende for endnu flere mennesker i

12 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

Grønland. Det kræver, at menneskerettighedsarbejdet

bliver tildelt nogle flere midler i Grønland. Her bør

beslutningstagerne rette deres fokus skarpt mod

menneskerettighedsområdet,” siger Qivioq Løvstrøm og

vurderer, at det i høj grad flugter med politikernes ønske.

Efter ønske fra Inatsisartut har Institut for Menneske-

rettigheder fungeret som national menneske-

rettighedsinstitution for Grønland siden 2014.

Men med opbakning fra Institut for Menneskerettigheder

og en række andre aktører, er det Rådets ønske, at

Grønland på sigt får sin egen nationale menneske-

rettighedsinstitution.

”Institut for Menneskerettigheder samarbejder med

Rådet om at bane vejen for, at Grønland får sin egen

nationale menneskerettighedsinstitution. Instituttet

arbejder ikke på at fastholde sin position i vores

relation, men bakker op om, at Grønland får sin egen

menneskerettighedsinstitution og hjælper os med at

opbygge den kapacitet, det kræver – og den kapacitet

kan vi kun få opbygget med støtte fra og i samarbejde

med grønlandske beslutningstagere,” siger Qivioq

Løvstrøm.

TUNGEN ER IKKE NOK, HÅNDEN SKAL OGSÅ

ARBEJDE

Under de seneste to valgkampe og i mange andre

sammenhænge har flere Inatsisartut-medlemmer

fremhævet, at de er der for menneskerettighederne og

for oprindelige folks rettigheder, siger Rådets forkvinde.

”På grønlandsk har vi et ordsprog, der siger: Tungen

er ikke nok, hænderne skal også arbejde. Det bør også

gælde for prioriteringen af menneskerettighedsarbejdet,

som spiller en helt afgørende rolle for udviklingen i

vores samfund,” siger Qivioq Løvstrøm og minder om,

at Inatsisartut selv har valgt at tiltræde for eksempel

Børnekonventionen, Handicapkonventionen og senest

Istanbulkonventionen, som forpligter Grønland til at

beskytte kvinder mod vold.

”Grønland og Danmark har selv valgt at tage det ansvar.

Det forpligter, og det kræver ressourcer,” understreger

Qivioq Løvstrøm og påpeger, at Rådets øvrige

kerneopgaver også er ressourcekrævende.

”Vores rolle er i høj grad også at vurdere, om forslag

til ny lovgivning lever op til menneskerettighederne,

at udføre og publicere analyser, der kaster lys over

menneskerettighedssituationen, at afrapportere om

de menneskeretlige forhold i Grønland til FN og andre

internationale organisationer og udbrede kendskabet

til menneskerettighedernes betydning i medierne,”

fortæller hun.

Ifølge Rådets forkvinde spiller flere midler også

en afgørende rolle for Grønlands mulighed for

på sigt at etablere sin egen nationale menneske-

rettighedsinstitution.

Qivioq Løvstrøm,

forkvinde for Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS)

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 13

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

SAMARBEJDER FREMMER

MENNESKERETTIGHEDERNE

Institut for Menneskerettigheder arbejder tæt

sammen med grønlandske aktører for at fremme og

forankre menneskerettighederne i Grønland. Vores

tætteste samarbejdspartner er Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS). Derudover samarbejder

vi blandt andre med Ilisimatusarfik, Grønlands

Universitet, børnerettighedsinstitutionen MIO,

handicaptalspersonsinstitutionen Tilioq, Grønlands

Ligestillingsråd, Rådet for Grønlands Retsvæsen

og andre aktører som for eksempel forskellige

departementer i Naalakkersuisut og NIIK, Nunatsinni

Inuit Innarluutillit Kattuffiat, en paraplyorganisation på

handicapområdet.

Institut for Menneskerettigheders løbende drøftelser

med Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)

danner et solidt grundlag for vores arbejde med at følge

menneskerettighedssituationen i Grønland.

Sammen udgiver vi rapporter om væsentlige forhold

for det grønlandske samfund med anbefalinger

til myndigheder og andre centrale aktører om

at styrke beskyttelsen af borgernes rettigheder.

Desuden rapporterer vi sammen til FN’s forskellige

menneskerettighedskomitéer for at sætte fokus på

områder, hvor forholdene i Grønland kan forbedres

til gavn for borgerne. Børnerettighedsinstitutionen

MIO, handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq og

forpersonen for Grønlands Ligestillingsråd er faste

medlemmer af Grønlands Råd for Menneskerettigheder

(IPS). I den sammenhæng modtager Institut for

Menneskerettigheder uvurderlig viden og data fra

organisationerne og de resterende rådsmedlemmer om

menneskerettighedssituationen i Grønland.

14 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

RETTEN TIL SUNDHED OG ET SUNDT MILJØ

BRUG FOR ØGET OFFENTLIGHED OG

MÅLRETTEDE TILTAG FOR HÅNDTERING

AF FARLIGT AFFALD

Farligt affald og miljøgifte på landets lossepladser og

militæranlæg kan true befolkningens helbred og retten til sundhed

og et sundt miljø.

Lossepladser og militæranlæg i Grønland indeholder

farligt affald, som kan udgøre en alvorlig helbredsrisiko

for den grønlandske befolkning. Både nu og på længere

sigt. Det påpeger Institut for Menneskerettigheder og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS) i et notat

fra november 2023 om affaldshåndtering i Grønland.

I notatet anbefaler rettighedsinstitutionerne, at den

danske regering informerer offentligheden om, hvilke

planer der eksisterer for oprydning og sanering efter

militæranlægget Camp Century. De opfordrer samtidig

Naalakkersuisut til at håndtere affald på Grønlands

lossepladser, så de ikke udgør en helbredsrisiko for

befolkningen og miljøet.

”Retten til sundhed er en af vores fundamentale

menneskerettigheder, ligeledes ønsker staten at stå

i spidsen for en grøn omstilling. Derfor skal staten

sikre, at affald håndteres, så det ikke kommer til at

udgøre en helbredsrisiko for borgerne eller være til

skade for miljøet,” fastslog Qivioq Løvstrøm, forkvinde

for Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS), da

notatet blev lanceret.

Grønland har ansvar for at håndtere affald på landets

lossepladser, men ingen lossepladser opbevarede i

2020 affald fuldt ud miljømæssigt forsvarligt. På over

halvdelen af lossepladserne kontrolleres der ifølge

Naalakkersuisut hverken for gasser, skadedyr eller

forurenet regnvand, som kan skade drikkevandet.

I 2018 indgik Naalakkersuisut og kommunerne en

aftale om affaldshåndtering for hele Grønland. I

overensstemmelse med aftalen skal affaldsforbrænding

fra hele landet fremover ske på to miljøgodkendte

affaldsforbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut.

Det følger af lovgivningen på området, at der ikke

må afbrændes affald i det fri. Desuden skal affald fra

samtlige byer og bygder fragtes med skib til de to nye

forbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut. I en række

byer og bygder i Nordgrønland har det medført en

ophobning af affald i vintermånederne, da affaldet først

kan afhentes, når havisen smelter i løbet af sommeren.

Ophobning af affald udgør en helbredsrisiko og skaber

bekymringer for borgene. Det er kommunernes ansvar

at sikre en forsvarlig affaldshåndtering i de enkelte byer

og bygder, men for nogle kommuner har det været

vanskeligt at løfte opgaven. Som følge heraf har flere

byer og bygder trods forbud fået dispensation til at

afbrænde deres affald i det fri.

DANMARK BØR OFFENTLIGT INFORMERE OM

OPRYDNINGER EFTER MILITÆRT AFFALD

Som konsekvens af USA’s militære aktiviteter i Grønland

både under anden verdenskrig og den kolde krig

findes der efterladte militære anlæg, som indeholder

sundheds- og miljøskadeligt materiale.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 15

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

I 2018 aftalte Danmark og Grønland, at der skulle ryddes

op efter anlæggene. Oprydning efter militærbasen

Camp Century, der fik strøm fra en atomreaktor, indgik

dog ikke i aftalen. Det er vanskeligt for offentligheden at

opnå viden om, hvad planerne er for oprydningen efter

militærbasen.

”Set ud fra et menneskeretligt perspektiv bør Grønland

og Danmark give offentligheden mest mulig adgang til

information om den potentielle sundhedsrisiko og om

planer for oprydning og sanering efter militæranlægget,”

sagde Louise Holck, direktør for Institut for Menneske-

rettigheder i forbindelse med lanceringen af notatet.

I april 2024 besøgte FN’s uafhængige ekspert for

international solidaritet og menneskerettigheder, Cecilia

M. Bailliet, Grønland og Danmark. Efter besøget udgav

hun sine foreløbige observationer. Her fremhævede hun

blandt andet vigtigheden af, at Danmark og Grønland

prioriterer at samarbejde om områder såsom oprydning

af militært affald.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG

GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER

(IPS) ANBEFALER, AT:

• Grønland og Danmark giver offentligheden øget

adgang til viden om planer for oprydning og

sanering efter militæranlægget Camp Century

• Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne

etablerer lossepladser, der kan klassificeres som

kontrollerede affaldsdepoter, og sikrer, at affald

bliver opbevaret og håndteret, så der ikke udledes

giftige kemikalier.

”Retten til sundhed er en af vores fundamentale

menneskerettigheder, ligeledes ønsker staten at stå

i spidsen for en grøn omstilling. Derfor skal staten

sikre, at affald håndteres, så det ikke kommer til at

udgøre en helbredsrisiko for borgerne eller være til

skade for miljøet.”

Qivioq Løvstrøm, forkvinde for Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS).

16 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

NY FORSKNING SÆTTER FOKUS PÅ

RETTEN TIL SUNDHED I GRØNLAND

Forsker ved Institut for Menneskerettigheder skriver rapport,

der supplerer den grønlandske sundhedsforskning med

menneskeretlige perspektiver.

De seneste år har folkesundhed været højt på den

grønlandske dagsorden. Blandt meget andet har

sagen om de ufrivillige spiraloplægninger og andre

præventionsindgreb samt Naalakkersuisuts nye

nationale strategi for selvmordsforebyggelse fået stor

opmærksomhed.

På trods af at retten til sundhed har en stor

relevans for mange af de sundhedsfaglige sager og

problemstillinger, som Grønland står overfor, er de kun

i mindre grad blevet belyst med en menneskeretlig

vinkel.

Med henblik på at skabe større viden om betydningen

af retten til sundhed for sundhedssystemet i Grønland,

har Institut for Menneskerettigheder ansat jurist og

forsker Miriam Cullen. Hun har boet i Nuuk, hvor hun

underviste på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og

forskede i, hvordan menneskerettighederne fremmes og

respekteres i Grønland.

I samråd med Grønlands Råd for Menneskerettigheder

(IPS) og en række andre grønlandske aktører

udarbejder hun en rapport, der kan give grønlandske

beslutningstagere, civilsamfundsorganisationer

og rettighedsinstitutioner større viden om retten til

sundhed.

”En større forståelse for retten til sundhed kan på sigt

forhåbentligt bidrage til at styrke sundhedsstandarden

for Grønlands befolkning på flere niveauer og give

forskellige aktører redskaber til at styrke og forbedre

det pressede grønlandske sundhedsvæsen,” vurderer

Miriam Cullen.

Forskere ved Grønlands Center for Sundhedsforskning

og andre grønlandske forskere leverer stærk forskning

indenfor sundhedsområdet, og rapporten er tænkt som

et supplement til denne forskning.

I rapporten vil Miriam Cullen lægge stor vægt på, at

retten til sundhed langtfra kun handler om individets

fysiske sundhed.

”Mange forbinder retten til sundhed med det enkelte

individs fysiske sundhed. I Grønland og blandt mange

oprindelige folk opfattes sundhed i langt højere

grad som et fælles anliggende, der relaterer sig til

familieforhold, lokalsamfundet og naturen. Det er

meget vigtigt at have for øje, når vi ser på retten til

sundhed i Grønland. Det er også vigtigt at have for øje,

at menneskeretten faktisk anerkender, at sundhed både

omfatter fysisk, mental og spirituel sundhed,” siger

Miriam Cullen.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 17

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

DATAMANGEL OG MENNESKERETTIGHEDER

INDSAMLING AF DATA OM BEFOLKNINGENS

LEVEVILKÅR KAN STYRKE RETTIGHEDER

Dataindsamling om befolkningens levestandard og eksempelvis

tal på vold og had mod blandt andre LGBTQIA+ personer er en

forudsætning for at beskytte og fremme borgernes rettigheder.

En nat, hvor Qillaq Ilannguaq Olsen er på vej hjem fra

byen efter at have festet med nogle klassekammerater

og venner, bliver han overfaldet af en fremmed mand.

”Homorsuaq” råber manden til ham, før han begynder

at tæske ham. Først da en bil kører forbi dem, stopper

manden og løber væk. Af frygt for at politiet ikke vil

tage ham alvorligt, anmelder Qillaq Ilannguaq aldrig

overfaldet.

Ifølge Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)

og organisationen Sipineq+ er Qillaq Ilannguaq

langtfra den eneste. I foråret 2024 udgav de to

rettighedsorganisationer en rapport, der indeholder

Qilliaq Ilannguaqs vidnesbyrd. Rapporten tegner

et bekymrende billede af trivslen blandt Grønlands

LGBTQIA+ -personer. Men hvor mange i Grønland, der

oplever hadefuld tale og vold på baggrund af deres

seksuelle orientering, vides ikke, for hverken politiet

eller øvrige myndigheder indsamler data på området.

Vold og hadtale mod seksuelle minoriteter er én

af mange problemstillinger, som myndighederne

ikke indsamler fyldestgørende data om i Grønland.

Den mangelfulde dataindsamling vanskeliggør

muligheden for at fremme og beskytte befolkningens

menneskerettigheder på en række områder. For

Inatsisartut og Naalakkersuisut har brug for at stå

på et solidt vidensgrundlag for at kunne vedtage

ny lovgivning, iværksætte tiltag, der fremmer

befolkningens levestandard, og for at kunne håndtere de

problemer, som Grønland står overfor.

Menneskerettighedsorganisationer, der har mandat til

at overvåge menneskerettighedssituationen og holde

myndighederne ansvarlige, har i lige så høj grad brug for

data og viden for at bidrage mest effektivt til at fremme

og beskytte menneskerettighederne.

NYE VEJE FOR MYNDIGHEDERNE TIL AT

UDFYLDE DATAHULLER

Med udgivelsen af rapporten om LGBTQIA+, som også

rummer anbefalinger til, hvordan myndighederne

kan indsamle data, har Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder (IPS) og Sipineq+ taget et vigtigt skridt for at

styrke dataindsamling.

I kølvandet på deres udgivelse har Center for Folke-

sundhed i Grønland ved SDU besluttet at integrere to

vigtige spørgsmål i den tilbagevendende befolknings-

undersøgelse. Spørgsmålene vil være med til at

synliggøre de udfordringer, som LGBTQIA+-personer

står overfor i Grønland, og tydeliggøre oplagte

indsatsområder.

Tilioq, Grønlands Handicaptalsmandsinstitution, og

Institut for Menneskerettigheder har arbejdet med

en lignende tilgang til at forbedre datagrundlaget

vedrørende mennesker med handicap. I 2022 førte det

til, at den næste befolkningsundersøgelse kommer til

at indeholde spørgsmål om levevilkårene for personer

med handicap i Grønland. Det kan bidrage til at gøre

det lettere at identificere de udfordringer, som personer

med handicap står overfor.

18 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER (IPS)

BIDRAG OG ANBEFALINGER:

• Sammen med Grønlands Råd for Menneske

rettigheder (IPS) sendte Institut for Menneske

rettigheder i sommeren 2024 en parallelrapport

til FN’s Handicapkomité. Her anbefalede de

to rettighedsinstitutioner, at Naalakkersuisut

konkretiserer initiativer om dataindsamling

i sin handlingsplan for efterlevelse af FN’s

handicapkonvention. Det kan være med til at

sikre, at de indsamlede data kan kategoriseres

efter køn, alder, handicap og geografi.

• I februar 2024 sendte Institut for Menneske

rettigheder en midtvejsrapport til Den Universelle

Periodiske Bedømmelse (UPR). I rapporten

påpegede Institut for Menneskerettigheder,

at det er positivt, at Naalakkersuisut har

fokus på styrket viden om og bekæmpelse af

børnefattigdom. I den sammenhæng anbefalede

Institut for Menneskerettigheder sammen

med Grønlands Råd for Menneskerettigheder

(IPS), at Naalakkersuisut ikke alene anskuer

børnefattigdom ud fra finansielle dimensioner.

• I samme rapport fremhævede Institut for

Menneskerettigheder, at der mangler data

om vold opgjort på køn. I rapporten anbefaler

Institut for Menneskerettigheder, at Grønlands

Politi får et sagsbehandlingssystem, der giver

mulighed for systematisk udtræk af data, der er

omfattende, opdelt og sammenligneligt.

• I september 2023 sendte Institut for Menneske

rettigheder en parallelrapport til FN’s

Torturkomité. Sammen med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS) påpegede Institut for

Menneskerettigheder udfordringer med mangel

på systematisk dataindsamling. De to rettigheds

institutioner anbefalede, at Justitsministeriet

– i samarbejde med Naalakkersuisut – sikrer,

at Kriminalforsorgen i Grønland og Grønlands

Politi har et sagsbehandlingssystem, der

tillader systematiske og pålidelige dataudtræk

og samtidig sikrer, at der er økonomiske og

menneskelige ressourcer til at håndtere

systemerne.

BORGERDREVET DATAINDSAMLING

Det er myndighedernes ansvar, at der indsamles

data om befolkningen, herunder om befolkningens

rettigheder og levestandard. Men data kan være

omkostningstungt at generere og kan trække

ressourcer ud af andre initiativer.

Et stigende antal nationale statistikbureauer samt

FN’s Statistiske Kommission er begyndt at se i

retning af borgerdrevne datakilder og data som det

digitale værktøj Indigenous Navigator.

De borgerdrevne datakilder og data er med til at

synliggøre nogle af de mange udfordringer, som

marginaliserede grupper og oprindelige folk står

overfor og er et vigtigt supplement til traditionelle

og officielle kilder.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 19

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

I foråret 2024 udgav Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS) og Sipineq+ en

rapport, der tegner et bekymrende billede af

trivslen blandt Grønlands LGBTQIA+-personer. I

rapporten anbefaler de to rettighedsinstitutioner,

at myndighederne iværksætter systematisk

dataindsamling om LGBTQIA+-personer levevilkår

i Grønland.

DATAINDSAMLING MED RESPEKT FOR MENNESKERETTIGHEDER

En menneskerettighedsbaseret tilgang til data

handler ikke kun om, hvad der måles og beskrives,

men også om, hvordan data indsamles og

afrapporteres.

FN’s Højkommisariat for Menneskerettigheder

(OHCHR) beskriver seks principper for en

menneskerettighedsbaseret tilgang til data i

udgivelsen “A Human RightsBased Approach to

Data. Leaving no one behind in the 2030 agenda for

sustainable development”.

• Deltagelse:

Aktiv inddragelse af relevante

grupper som ligeværdige partner i alle faser af

dataindsamlingsprocessen

• Disaggregering:

Opgør data på opdelte grupper

i befolkningen for at give et mere nuanceret og

retvisende billede af situationen for forskellige

befolkningsgrupper, herunder ulighed og

udsathed i befolkningen.

• Selvidentifikation:

Data om personlige

karakteristika bør baseres på oplysninger angivet

af de personer, som dataene omhandler.

• Gennemsigtighed:

Dataindsamling, herunder

forskningsdesign og dataindsamlingsmetoder,

skal være transparent og tilgængelig.

• Privatliv:

Fortrolighed af individdata og

personlige svar og oplysninger bør opretholdes

for at beskytte enkeltpersoner.

• Ansvarlighed:

Dataindsamlere er ansvarlige for

at opretholde menneskerettighederne i deres

aktiviteter, og data bør anvendes til at holde stater

og andre aktører ansvarlige.

20 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

RETFÆRDIG RETTERGANG

BORGERNES RETSSIKKERHED PÅ

DAGSORDENEN

Rådet for Grønlands Retsvæsen har fokus på at forbedre

retssikkerheden i Grønland. De peger blandt andet på, at der er

behov for at øge professionaliseringen inden for retsvæsenet.

I 2023 nedsatte Rådet for Grønlands Retsvæsen

en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan det

grønlandske retsvæsen kan styrkes og forbedres.

Arbejdsgruppen skal komme med forslag til konkrete

initiativer, der kan være med til at sikre et mere effektivt

retssystem. Initiativerne skal samtidig tage hensyn til

nærhedsprincippet og sikre, at retsvæsnets aktører har

et tilstrækkeligt sprog- og kulturkendskab.

Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS) har gennem en årrække

påpeget, at en række forhold udfordrer retssikkerheden

i Grønland. Det handler blandt andet om lange

sagsbehandlingstider ved retterne, IT-udfordringer og

sprogbarrierer, som forstærkes af tolkeudfordringer og

en manglende ensartet terminologi for centrale juridiske

begreber. Derudover mangler der helt grundliggende

bedre data for justitsområdet, hvilket gør det vanskeligt

for såvel beslutningstagere, forskere og borgere at få et

klart billede af borgernes retssikkerhed.

I maj 2024 udgav Advokatrådet en rapport om rets-

sikkerheden i Grønland. I rapporten kommer Advokat-

rådet med en række anbefalinger til at styrke det

grønlandske retsvæsen. Advokatrådet anbefaler blandt

andet, at der indføres en bistandsadvokatordning og

afsættes flere ressourcer til retshjælp i Grønland.

Rapporten anbefaler desuden en grundigere uddannelse

og et generelt kompetenceløft af retsvæsnets aktører,

herunder af kredsdommere, anklagere og forsvarere.

Institut for Menneskerettigheder, der sammen med

Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS) følger

situationen på justitsområdet i Grønland tæt, finder det

positivt, at Rådet for Grønlands Retsvæsen arbejder

for at styrke retsvæsnet i Grønland. Instituttet finder

det samtidig afgørende, at de initiativer, der måtte blive

gennemført på retsområdet, har den nødvendige respekt

for det grønlandske samfund, som de skal indgå i.

JUSTITSOMRÅDET I GRØNLAND

Problemstillinger vedrørende retsvæsnet

og frihedsberøvelse i Grønland falder på

nuværende tidspunkt under den danske

stats ansvar.

Sammen med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS) har Institut

for Menneskerettigheder løbende gjort

status på justitsområdet i rapporter om

retfærdig rettergang, frihedsberøvelse og

retssikkerhed.

Begge rettighedsinstitutioner er inviteret

til at deltage i Rådet for Grønlands

Retsvæsens årlige temamøder og er

løbende i dialog med rådets medlemmer.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 21

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

KENDSKAB TIL MENNESKERETTIGHEDER

FESTIVALER GØR MENNESKERETTIGHEDERNE

NÆRVÆRENDE PÅ TVÆRS AF GRØNLAND

Fællesdans, dokumentarfilm og dialoger om menneskerettigheder

er på programmet, når Grønlands Råd for Menneskerettigheder

(IPS) og Institut for Menneskerettigheder i 2024 samler

befolkningen om Tamat Festivaliat.

Fra Maniitsoq og Upernavik på den grønlandske vestkyst

til Tasiilaq i øst. I 2024 lægger fem byer i fire af Grønlands

fem kommuner på skift rammerne om festivalen Tamat

Festivaliat, der bringer menneskerettighederne tættere

på befolkningens hverdag.

På programmet er både fællesdans og danse-

workshops i børnehaver og på plejehjem, visning

af dokumentarfilmene ’Twice Colonized’ om den

grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter og

’Sumé - Lyden af en revolution’ om det grønlandske

rockband, der i 1970’erne satte ord på grønlændernes

længsel efter frihed og medbestemmelse. Og på skoler

og andre uddannelsesinstitutioner deltager elever og

studerende i samtaler om alt fra retten til sundhed

og egen identitet til den grønlandske samtykkelov og

beskyttelse mod diskrimination.

Bag festivalerne, som er finansieret med midler

fra Nordatlantpuljen, står Grønlands Råd for

Menneskerettigheder (IPS) og Institut for Menneske-

rettigheder. Festivalerne er blevet til og afvikles i tæt

samarbejde med fire af Grønlands fem kommuner,

kunstnere, musikere, børnehaver, uddannelses-

institutioner og plejehjem og andre aktører på tværs af

hele landet.

Gennem dansen lærer

børnene deres rettigheder

at kende ved at bruge

kropssprog. Det er meget

vigtigt. De lærer at sætte

grænser og udtrykke deres

identitet og holdninger med

kroppen.

Sara Hammeken,

leder af børnehaven

Paarsi, Maniitsoq

22 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

Menneskerettigheder er blevet

meget mere nærværende,

efter at vi har holdt festivalen

om menneskerettigheder.

Gideon Lyberth,

viceborgmester i Qeqqatta

Kommunia

Jeg kendte ikke til mine

rettigheder, og jeg har følt

mig mindre værd som

grønlænder og ufaglært. Men

efter dialogen efter filmen

Twice Colonized oplevede jeg

en stor følelse af, at jeg også

er værdifuld. Jeg forstod, at

menneskerettigheder også

gælder for mig.

Jensine Samuelsen,

70-årig borger i

Qasigiannguit

Over

2.500

borgere har deltaget i de fem festivaler.

100

samarbejdspartnere har været med til at afholde festivalerne.

Mere end

Tamat festivaliat

har været afholdt i Maniitsoq, Upernavik, Qasigiannguit, Tasiilaq og Nuuk.

Fra 20212024 har Grønlands Råd for Menneske

rettigheder (IPS) og Institut for Menneskerettigheder

gennem flere forskellige indsatser arbejdet med at

styrke befolkningens interesse for og kendskab til

menneskerettighederne. Midler fra Nordatlantpuljen

udløber i udgangen af 2024.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 23

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

Som optakt til festivalerne skrev Angajo LennertSandgreen, bedre kendt som

’Pisinnaatitaaffiit’.

Hinnarik

, sangen

NuQi

Med Ruth MontgomeryAndersen i spidsen koreograferede danselærere fra danseskolen

– Nunatta (inuisa) Qiteqatigiiffiat i Nuuk en dans til sangen.

Under festivalerne underviser NuQi’s danselærere i dansen.

24 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

Malou Media har lavet en musikvideo, som er uploadet på Hinnariks YouTubekanal.

Musikvideoen på Hinnariks YouTubekanal er blevet vist over

lancering i februar 2024.

På Hinnariks TikTokkanal er videoen blevet afspillet over

lancering.

7.000

gange de første syv måneder efter

22.500

gange de første syv måneder efter

Mere end

lyttere har gennemsnitligt lyttet til sangen på Hinnariks platform på Tusass Music de

første syv måneder efter lancering.

2.000

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 25

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

DIGITAL LÆRINGSPLATFORM OM

MENNESKERETTIGHEDER

Hvilken rolle spiller FN’s Erklæring om Oprindelige Folks

Rettigheder i Grønland? Hvad betyder saglig og usaglig

forskelsbehandling? Og hvilken menneskerettighed

vejer tungest – retten til sundhed eller retten til ikke-

diskrimination?

Sådan lyder nogle af de mange spørgsmål, der bliver

stillet og besvaret i de digitale undervisningsmaterialer,

som Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)

lancerede sammen med Institut for Menneskerettigheder

i august 2024.

Undervisningsmaterialerne består af seks interaktive

moduler, der både bringer brugerne tæt på

menneskerettighedernes historie og betydning i en

international kontekst og i Grønland.

Materialerne er primært målrettet grønlandske

rettighedsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer, råd

og nævn, men ansatte i det offentlige samt studerende

på videregående uddannelser og andre med interesse for

menneskerettighederne kan også få udbytte af dem.

VIDEOFORTÆLLINGER REJSER SPØRGSMÅL

OM MENNESKERETTIGHEDER

Alle har ret til menneskerettigheder. Sådan lyder

hovedbudskabet i 11 korte videofortællinger, som Rådet

for Menneskerettigheder (IPS) lancerede i 2023.

I videoerne fortæller en række personer om deres

oplevelser med diskrimination, grooming, hjemløshed,

deres arbejde med at beskytte miljøet, fremme trivsel for

børn og at stå op for deres rettigheder.

Videoerne er finansieret af Nordatlantpuljen

og er produceret i samarbejde med Institut for

Menneskerettigheder.

26 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION

GRØNLAND STYRKER BORGERNES

BESKYTTELSE MOD DISKRIMINATION

Ny lov om ligebehandling og antidiskrimination vil styrke

beskyttelsen mod diskrimination og borgernes mulighed for at klage.

Indtil nu har befolkningen i Grønland ikke været beskyttet

af et generelt forbud mod diskrimination. Lovgivningen

har hovedsageligt beskyttet mod diskrimination på grund

af køn inden for arbejdsmarkedet.

Men efter at Inatsisartut i maj 2024 vedtog en ny lov

om ligebehandling og antidiskrimination, der trådte i

kraft 1. juli 2024, er det blevet forbudt at diskriminere

på baggrund af langt flere kriterier end hidtil. Og

beskyttelsen vil også gælde uden for arbejdsmarkedet.

For at styrke beskyttelsen af rettighederne indføres

der med loven en mulighed for at klage over

forskelsbehandling til et uafhængigt klagenævn.

Ligebehandlingsnævnet er nedsat som en administrativ

klageinstans med særlig kompetence til at behandle

klager over forskelsbehandling. Dermed er der

etableret en lempeligere adgang for borgerne til at

klage over forskelsbehandling både på og uden for

arbejdsmarkedet.

Institut for Menneskerettigheder har siden 2016 sammen

med Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS)

opfordret Naalakkersuisut til at styrke beskyttelsen

mod diskrimination på alle beskyttelsesområder og at

etablere et uafhængigt klagenævn, som kan behandle

klager om diskrimination.

Selvom det er positivt, at det nu er forbudt at

diskriminere på baggrund af langt flere grunde end

hidtil, er loven ikke helt i mål i forhold til at beskytte

borgere med handicap mod diskrimination. Loven

omhandler nemlig ikke retten til rimelig tilpasning og

tilgængelighed for mennesker med handicap.

Det er således uklart, om og i hvilket omfang loven

beskytter disse rettigheder. Det påpegede Institut for

Menneskerettigheder sammen med Grønlands Råd

for Menneskerettigheder (IPS) i en rapport til FN’s

Handicapkomité i sommeren 2024.

I rapporten anbefalede de to rettighedsinstitutioner,

at Naalakkersuisut sikrer en eksplicit individuel ret

til rimelig tilpasning og adresserer, hvordan retten til

tilgængelighed sikres og fremmes.

Med lovens generelle forbud mod

diskrimination vil det være ulovligt at

forskelsbehandle andre på baggrund

af graviditet, barselsorlov, seksuel

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,

kønskarakteristika, race, hudfarve, national,

social eller etnisk oprindelse, handicap,

alder, politisk anskuelse, religion og

trosoverbevisning.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 27

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

28 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER OG GRØNLANDS RÅD FOR MENNESKERETTIGHEDER (IPS)

BIDRAG OG ANBEFALINGER

• Overfor Inatsisartuts Lovudvalg redegjorde

Institut for Menneskerettigheder i marts 2024 for

reglerne om ligestilling og antidiskrimination i

Danmark og internationalt.

Efter opfordring fra Lovudvalget udarbejdede

vi et notat med anbefalinger om beskyttelse

mod diskrimination på grund af kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika. Instituttets

anbefalinger blev brugt i det lovforberedende

arbejde.

• For at sikre, at et kommende ligebehandlings

nævn effektivt kan behandle klager over

forskelsbehandling, sendte Institut for Menneske

rettigheder i sommeren 2023 et høringssvar

over udkast til forslag til Inatsisartutlov om

ligestilling og antidiskrimination. I høringssvaret

fremhævede instituttet, at det er vigtigt, at

nævnet tildeles tilstrækkelig finansiering.

• I februar 2024 fremhævede Institut for

Menneskerettigheder i vores midtvejs

rapport til Den Universelle Periodiske

Bedømmelse (UPR) sammen med Grønlands

Råd for Menneskerettigheder (IPS) en række

anbefalinger til at styrke den menneskeretlige

beskyttelse i forslaget til Inatsisartutlov om

ligestilling og antidiskrimination.

• Siden 2016 har vi i flere statusrapporter og

i rapporter til FN’s komiteer, herunder FN’s

Racediskriminationskomité og FN’s Kvindekomité

beskrevet, hvordan menneskeretten kan styrkes

på området.

’Diskrimination’ kalder kunstner og mediegrafiker

Ivínguak Stork Høegh sin digitale fotocollage. Hun

er født i Aasiaat og opvokset i både Aasiaat og i

Nuuk. I sine værker udforsker hun ofte spørgsmål,

der relaterer sig til Grønlands identitet, koloniale

historie og de sociale, kulturelle og miljømæssige

udfordringer, som Grønland står over for.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 29

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

LIGEBEHANDLING AF KALAALLIT / INUIT / GRØNLÆNDERE I DANMARK

I Danmark bor der omkring 17.000 kalaallit / inuit /

grønlændere. Flere undersøgelser dokumenterer, at

kalaallit / inuit / grønlændere i Danmark oplever, at de

ikke har samme adgang til uddannelse, sundhed og job

som etniske danskere. Mange oplever desuden at blive

mødt med negative fordomme og eksklusion. Staten har

både pligt til at sikre ligebehandling og til at forhindre

diskrimination af kalaallit / inuit / grønlændere, der

også i Danmark er beskyttet af menneskerettighederne.

Forbuddet mod diskrimination fremgår direkte af

menneskerettighedskonventionerne og udgør en

hjørnesten i menneskerettighederne. Kalaallit / inuit /

grønlændere i Danmark er samtidig særligt beskyttet

som oprindeligt folk.

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale

menneskerettighedsinstitution og ligebehandlingsorgan

og arbejder derfor for at fremme og beskytte menneske-

rettighederne og retten til ligebehandling for kalaallit /

inuit / grønlændere i Danmark.

HANDLINGSPLAN KAN STYRKE

LIGEBEHANDLING

Kalaallit / inuit /grønlændere i Danmark skal beskyttes mod

diskrimination og som oprindeligt folk. Institut for Menneskerettigheder

anbefaler en handlingsplan og en koordineret indsats.

Der eksisterer i dag ingen overordnet handlingsplan

for kalaallit / inuit / grønlændere i Danmark. I stedet

er indsatsen spredt ud over forskellige politikområder

som henholdsvis socialområdet, uddannelse eller

beskæftigelse.

Efter sit besøg i Grønland og Danmark i februar 2023

kritiserede FN’s specialrapportør for oprindelige folks

rettigheder, Francisco Calí-Tzay, at kalaallit / inuit /

grønlændere i Danmark bliver udsat for diskrimination.

Specialrapportøren anbefalede, at der iværksættes en

koordineret indsats for at fremme lige muligheder for

kalaallit / inuit / grønlændere i Danmark.

Institut for Menneskerettigheder bakker op og anbefaler

ligesom specialrapportøren, at regeringen udarbejder

en handlingsplan for at sikre en strategisk og langsigtet

politisk indsats for ligebehandling af kalaallit / inuit /

grønlændere i Danmark.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder bør handlings-

planen udarbejdes i samarbejde med kalaallit / inuit /

grønlændere i Danmark og indeholde konkrete måltal

for ligebehandling af kalaallit / inuit / grønlændere.

Samtidig bør handlingsplanen sikre, at kalaallit / inuit

/ grønlændere, der bor i Danmark, kan bevare deres

kultur, sprog og identitet i overensstemmelse med ILO

Konvention 169 om oprindelige folk.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at

regeringen opretter en statslig koordinerende enhed,

som kan styrke ligebehandling af kalaallit / inuit /

grønlændere i Danmark og sikre, at de kan bevare deres

kultur, sprog og identitet.

En koordinerende statslig enhed, der aktivt inddrager

herboende kalaallit / inuit / grønlændere og sikrer

koordination af statens indsatser for ligebehandling af

kalaallit / inuit /grønlændere i Danmark, er nødvendig for

at omsætte handlingsplanen til virkelighed.

Derudover kan en sådan enhed bidrage til at samle

viden om kalaalllit / inuit / grønlænderes kultur, sprog

og identitet på tværs af forvaltningsområder. Den viden

er afgørende for, at kalaallit / inuit / grønlændere bliver

sikret ligebehandling i mødet med danske myndigheder.

30 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

ALLE DANSKE KOMMUNER BØR STOPPE MED

AT BRUGE FORÆLDRETESTS, DER IKKE ER

TILPASSET GRØNLANDSK SPROG OG KULTUR

Grønlandske forældre risikerer at blive vurderet forkert, når danske

kommuner tester forældreevner. To danske kommuner stopper brug

af tests efter opfordring fra Institut for Menneskerettigheder.

Grønlandske forældre risikerer at opnå en lavere

testscore, når deres forældreevne bliver testet i Danmark.

De forældretests, der anvendes i dag, er nemlig ikke

tilpasset grønlandsk sprog og kultur.

Derfor bør danske kommuner ifølge Institut for

Menneskerettigheder straks stoppe med at bruge de

tests – også selv om der endnu ikke er udviklet nye. Hvis

der sker fejlvurderinger af grønlandske forældre, kan det

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 31

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

have vidtrækkende konsekvenser for dem og deres børn.

I værste fald kan testen danne grundlag for, at et barn

bliver tvangsfjernet, uden at der reelt er belæg for det.

Den anbefaling har to af de fem danske kommuner,

som Institut for Menneskerettigheder har henvendt

sig til, reageret på. I juli 2024 meddelte både Esbjerg

Kommune og Københavns Kommune, at de ophører med

at anvende forældretests, der ikke er tilpasset grønlandsk

sprog og kultur.

Indtil nye tests er udviklet, anbefaler Institut for

Menneskerettigheder, at kommuner kan lade forældrene

undersøge af en autoriseret psykolog – fortrinsvis med

viden om tværkulturel psykologi. Socialstyrelsens

retningslinjer kræver ikke, at der bliver anvendt tests til

måling af forældreevner.

De psykologiske vurderinger, der indgår i

beslutningsgrundlaget for anbringelse eller

tvangsfjernelse af et barn, skal være retvisende og

egnede til at danne grundlag for beslutningen.

Anvendelse af ikkekulturtilpassede tests indebærer en

risiko for, at kalaallit / inuit / grønlændere i Danmark

bliver stillet ringere end andre og dermed diskrimineret.

Desuden kan anvendelsen af ikkekulturtilpassede tests

krænke retten til familieliv, når de indgår i sager om

anbringelser.

I 2023 indgik et flertal i Folketinget på den baggrund

aftale om at afsætte midler til blandt andet at forebygge,

at grønlandske forældre bliver vurderet forkert i danske

forældretest. Den politiske aftale blev til på baggrund

af kritik fra blandt andre FN’s specialrapportør for

oprindelige folks rettigheder, Francisco Cali-Tzay, flere

psykologer og Institut for Menneskerettigheder, der i

2022 udgav en analyse om anbringelser af grønlandske

børn i Danmark.

Initiativet er dog ikke blevet gennemført inden for den

fastlagte tidsramme i 2023. I stedet bliver der i 2024

lavet en forundersøgelse, der skal danne grundlag for

den videre proces.

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDERS BIDRAG

OG ANBEFALINGER

• I maj 2024 sendte Institut for Menneske

rettigheder et brev til de fem danske kommuner

København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg,

hvor der bor flest kalaallit / inuit / grønlændere.

• I brevet opfordrer instituttet kommunerne til

at ophøre med at gøre brug af tests, der ikke

er tilpasset grønlandsk sprog, til måling af

forældrekompetencer i sager om tvangsfjernelser

af grønlandske børn.

32 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

FLERTAL AF GRØNLANDSKE STUDERENDE

I DANMARK OPLEVER FORDOMME OG

EKSKLUSION

Fire ud af fem grønlandske studerende oplever at blive mødt med

fordomme i danske studiemiljøer, viser undersøgelse fra Institut for

Menneskerettigheder, der efterlyser et bedre undervisningsmiljø for

minoriteter på videregående uddannelser og mere undervisning om

Grønland i den danske grundskole.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 33

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

Grønlandske unge, der rejser til Danmark for at uddanne

sig, mødes af fordomme og eksklusion. Det viser en

analyse fra 2023 fra Institut for Menneskerettigheder,

der afdækker grønlandske studerendes oplevelse af

studielivet i Danmark.

Analysen tager afsæt i en spørgeskemaundersøgelse,

der blev udsendt via de grønlandske huse i Danmark.

73 procent af de adspurgte angiver, at de inden for de

seneste 12 måneder i forbindelse med deres studie

havde oplevet af få negative kommentarer om kalaallit /

inuit / grønlændere som gruppe eller Grønland.

Det Grønlandske Hus i Aarhus havde forud for

undersøgelsen rejst bekymring om, at grønlandske

studerende oplever modstand og manglende inklusion.

Statistikkerne viser da også et stort frafald blandt

grønlandske studerende på videregående uddannelser.

Studerende, der i undersøgelsen angiver, at de

enten oplever fordomme, bliver dårligt behandlet af

medstuderende eller undervisere eller bliver mødt med

nedsættende kommentarer eller forskelsbehandling

på grund af deres grønlandske baggrund, angiver også

oftere lavere trivsel. Det kan være i form af daglig stress

og følelsen af at være udenfor.

Det er afgørende, at uddannelsessteder har fokus

på, at elever med grønlandsk baggrund kan være

særligt udsatte for at møde fordomme og eksklusion.

Undervisningsmiljøloven bør derfor ændres, så pligten til

at sikre et godt undervisningsmiljø udtrykkeligt udvides

til at omfatte et undervisningsmiljø fri for seksuel

chikane, chikane og diskrimination.

BEGRÆNSET VIDEN OM GRØNLAND FØRER

TIL FORDOMME

Undersøgelsen viser også, at 82 procent af de

grønlandske studerende oplever, at deres danske

medstuderende ved ’rigtig lidt’ eller ’lidt’ om Grønland.

Ifølge mange af de grønlandske studerende bidrager den

begrænsede viden hos deres danske medstuderende

både til at fastholde fordommene og til at skabe en

Når jeg hører herboende

grønlændere og grønlandske

studerende, der oplever

fordomme, at blive

ekskluderet; mange falder fra

deres studie, og nogle taler

ligefrem om racisme, så er vi

bare overhovedet ikke i mål.

Statsminister Mette Frederiksen,

Folketingets talerstol 19. april 2024

– på baggrund af Institut for

Menneskerettigheders undersøgelse.

34 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

ulige relation mellem de studerende med henholdsvis

grønlandsk og dansk baggrund.

Mange af dem har opfattelsen af, at de nedladende

kommentarer og fordomme, de møder i de danske

studiemiljøer og andre steder i samfundet, bygger på

netop uvidenhed.

Den 7. maj 2024 deltog 50 grønlandske studerende i

dialogmøde på Marienborg.

Det var Aaja Chemnitz, MF for Inuit Ataqatigiit, og Aki-

Matilda Høegh-Dam, MF for Siumut, uddannelses-

og forskningsminister Christina Egelund (M) og

statsminister Mette Frederiksen (S), som inviterede de

studerende til dialogmødet.

Det er et stort fremskridt,

at den danske regering

lytter til os og endelig tager

initiativ til at modarbejde

den diskrimination, som

grønlændere oplever og

har oplevet i generationer

i Danmark. Jeg håber, at

regeringen vil igangsætte en

handleplan, som kan bane

vejen for at komme problemet

til livs.

Malu Rosing,

studerende i Danmark

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER

ANBEFALER, AT:

• Børne og Undervisningsministeriet og

Uddannelses og Forskningsministeriet tager

initiativ til at styrke alle uddannelsessteders pligt

til at sikre et godt undervisningsmiljø.

• Børne og Undervisningsministeriet

præciserer konkrete læringsmål vedrørende

rigsfællesskabet, så de sikrer større viden om

Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24 | 35

GRU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 23: Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut 2023-24

36 | BERETNING TIL INATSISARTUT 2023-24